MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB Member of the Cementir Group

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2006 Member of the Cementir Group

2 Indhold omslag Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal / Værditilvækst 1 Implementering af overvågningsplan for CO 2 2 Miljøredegørelsen Miljøvision, politik og bæredygtighed 5 Aalborg Portlands produkter 6 Overordnet handlingsplan miljømål Miljøledelsessystemet 10 De væsentligste miljøpåvirkninger 14 Målemetoder og beregningsgrundlag 16 Stofstrømmen, status 2006 cementfabrikken i Aalborg 18 MiljøInfoSystemet 20 Arbejdsmiljø redegørelse 25 Miljøbevidst distribution 26 Projekt gør beton endnu mere miljøvenligt 28 Den uafhængige revisors påtegning / EMAS-registrering 29 Ordforklaring

3 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Generelle oplysninger Navn og beliggenhed: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Aalborg Tlf Fax Internet: Miljøtilsynsmyndighed: Miljøministeriet, Miljøcenter Århus. Branche: Forarbejdning af visse råstoffer mv. Hovedaktivitet: Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet. Listepunkt: B101, cementfabrikker (i) CVR-nummer: P-nummer: NACE-kode: fremstilling af cement. Matrikelnumre: 1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder. Væsentlige biaktiviteter: Ingen. Ejerforhold: Aalborg Portland A/S er 75 % ejet af Cementir España S.L., Madrid, Spanien og 25 % ejet af Globocem S.L., Spanien. Ultimativ ejer er Caltagirone S.p.A. Væsentligste miljøgodkendelser: 21. december 2006 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 af ny plads for oplag af CemMiljø-brændsel og ny behandlingslinie til fremstilling af CemMiljø-brændsel, samt godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 til indbygning af materiale fra branden i voldene omkring oplagspladsen og forbehandlingsanlægget. 6. december 2006 Godkendelse af overgangsplan for fyldpladsen. 6. december 2006 Godkendelse af nedlukningsplan for Tippen. 28. september 2005 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 til etablering af et SNCR-anlæg til begrænsning af NO X -emissionen fra ovn 87 og godkendelse til anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen på Aalborg Portland. 30. august 2005 Miljøstyrelsen stadfæster med ændringer Nordjyllands Amts miljøgodkendelse af 14. april 2004 til Aalborg Portland. 14. april 2004 Godkendelse af nye NO X - og støjvilkår samt godkendelse efter bekendtgørelsen om forbrænding af affald. 23. oktober 2002 Accept af konvertering af ovn 84 til hvid produktion. 17. oktober 2001 Accept af afbrænding af kød- og benmel (inkl. SRM-mel) på Aalborg Portland. 13. oktober 1999 Samlet miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Se nærmere herom i tekstafsnittet om de væsentligste miljøpåvirkninger. I godkendelsen indgår vilkår for udledning af overflade- og kølevand til Limfjorden. 28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads. 29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse. 29. juni 1990 Tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at aflede sanitært spildevand til det kommunale spildevandsanlæg. 31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads. Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risikobekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld. Revisorerklæring/EMAS-registrering: Den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse 2006 for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG C.Jespersen og verificeret af Dansk Standard i henhold til EMAS-registreringen. Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 28. Kortfattet kvalitativ beskrivelse: Miljøredegørelse og Grønt Regnskab omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S beliggende Rørdalsvej 44, Aalborg. Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven 170 ha. Ud over cementproduktionen er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads. Investeringer i miljøforbedringer Aalborg Portland foretager hvert år store investeringer i miljøforbedringer og energioptimering. I perioden fra er der i alt investeret DKK 266,8 mio. i mange forskellige miljøforbedringer. I 2006 er der i alt investeret DKK 27,9 mio. i miljøforbedringer og energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 100 % ejerskab i CemMiljø A/S. Blandt de mange projekter er: Miljøforbedringer cementmølle 8-9 Renovering af A-kammer i ovn 87 elfilter Sikkerhedstiltag ved ristekølere på ovn 73 og 79 SNCR anlæg ovn 85 (ammoniakvandsindsprøjtning) Grønne afgifter: De grønne afgifter er på DKK 32,8 mio. Affalds- og CO 2 -afgifter udgør de største beløb. Miljø: Ud over investeringer i miljøforbedringer, driftsomkostninger, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikkerhedsorganisationen afholder Aalborg Portland omkostninger til drift af Miljøafdelingen. Der er ansat: 1 miljøchef, 1 sekretær, 3 miljøingeniører og 1 arbejdsmiljøkoordinator. Driftsomkostninger hertil var på i alt DKK 5,1 mio. Der produceres følgende cementtyper: Basis, Rapid, Lavalkali Sulfatbestandig, Mester, ABC samt AALBORG WHITE. Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. I 2006 blev der produceret 2,8 mio. ton cement. Ca. 43 % af den samlede produktion blev eksporteret. I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald, spildevand samt overflade- og kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere herom i afsnittene: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar december Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil senest blive udsendt i april 2008.

4 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Regnskabstal Moderselskabet Aalborg Portland A/S Hoved- og nøgletal / DKK mio. Værditilvækst / DKK mio RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning 1.594, ,5 Produktionsomkostninger 943, ,6 Bruttoresultat 650,8 471,9 Salgs- og distributionsomkostninger 264,2 157,7 Administrationsomkostninger 100,5 97,3 Andre driftsindtægter 8,0 18,6 Resultat før finansielle poster og skat (EBIT) 294,1 235,5 Avance fra omstrukturering i Koncernen 0,0 70,8 Finansielle indtægter 38,2 41,2 Finansielle omkostninger 60,7 62,8 Resultat før skat (EBT) 271,6 284,7 Selskabsskat 65,7 62,9 Årets resultat 205,9 221,8 BALANCE Immaterielle anlægsaktiver 21,5 45,3 Materielle anlægsaktiver 1.231, ,4 Andre langfristede aktiver 489,0 561,6 Langfristede aktiver i alt 1.741, ,3 Kortfristede aktiver i alt 694, ,4 Aktiver i alt 2.435, ,7 Egenkapital 1.218, ,6 Langfristede forpligtelser 772,8 993,3 Kortfristede forpligtelser 444,2 510,8 Passiver i alt 2.435, ,7 NØGLETAL Egenkapitalens forrentning 17% 16% Egenkapitalandel 50% 49% Oversigt over værditilvækst og Aalborg Portlands samfundsnytte fordelt på interessegrupper Nettomsætning inkl. moms 1.649,5 Anvendt materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 833,0 Værditilvækst i alt til fordeling 816,5 Fordeling Det offentlige 368,1 Kapitalindskydere 284,6 Medarbejdere 163,8 Total 816,5 Det offentlige Moms 165,0 Selskabsskat (SAMBI) 62,8 Kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag 94,5 Grønne afgifter 32,8 Øvrige afgifter 13,0 Det offentlige i alt 368,1 Kapitalindskydere Henlæggelser 221,7 Renter af fremmedkapital 62,9 Kapitalindskydere i alt 284,6 Medarbejdere Løn og pension mv. efter kildeskat 163,8 Medarbejdere i alt 163,8 Antal ansatte, ultimo Miljøredegørelse og Grønt Regnskab omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S beliggende Rørdalsvej 44, Aalborg.

5 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Implementering af overvågningsplan for CO 2 Her hvor vi er gået ind i det sidste år af forsøgsperioden , kan vores erfaringer gøres op med implementering af den godkendte overvågningsplan for CO 2. Det har været et par hektiske år med at få trimmet metoderne til opgørelse af fabrikkens udledning af CO 2 fra både brændsel og proces, få trænet medarbejdere, få etableret rutiner for måling og behandling af data samt opbygget et samarbejde med de valgte verifikatorer, der skal sikre, at kravene til metoder i overvågningsplanen overholdes. Det har krævet mange mandtimer at få alle rutiner på plads, så de korrekte data bliver registreret. Der er ligeledes investeret et større millionbeløb i indkøb og montering af måleudstyr mv. Undervejs har det været nødvendigt at få justeret overvågningsplanen, så den hele tiden afspejler de faktiske forhold. Der har været et godt samarbejde med Energistyrelsens medarbejdere om de nødvendige justeringer. Miljøgodkendelse af ny lagerplads til alternative brændsler Aalborg Portland har med glæde modtaget miljøgodkendelsen til indretning af en ny lagerplads til de materialer, som oparbejdes til alternative brændsler. Lagerpladsen etableres på samme areal som den gamle lagerplads, hvor materialerne brændte i oktober For at forebygge og begrænse eventuel brand bliver den nye plads opdelt i fire adskilte celler, og der etableres permanent brandslukningsudstyr ved hver celle. Lagerpladsen er et væsentligt led i at opfylde målene for alternative brændsler, herunder Aalborg Portlands muligheder for at anvende biobrændsel som et led i at opfylde handlingsplanen for at reducere CO 2 -udledningen. Aalborg Portland har siden 1992 etableret løsninger, hvor der bruges alternativt brændsel fremstillet af affald, og virksomheden ønsker fortsat at være en del af det etablerede system for nyttiggørelse af større, homogene mængder affald. Aalborg Portlands anvendelse af affald er en oplagt mulighed for at bidrage til at løse samfundets problem med den manglende kapacitet på de danske affaldsforbrændingsanlæg. Ved samarbejde burde myndighederne, affaldsselskaberne og industrien kunne samles om den mest samfundsoptimale metode for at få nyttiggjort den store mængde affald, der forekommer i et moderne samfund. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre at øge mængderne, hvis der skal bruges dansk affald. Grunden er bl.a., at den kommunale anvisning af affald oftest foregår til de anlæg, som kommunerne selv ejer samt den fordyrende affaldsafgift på forbrænding, der medfører, at affald eksporteres til andre lande. Alternativet er kendt og betyder, at dansk affald eksporteres, og udenlandsk affald importeres. Ny godkendelsesog tilsynsmyndighed Med gennemførelse af kommunalreformen er en ny epoke startet med hensyn til hvilken myndighed, der skal godkende og føre tilsyn med Aalborg Portland efter bl.a. miljøbeskyttelsesloven. Som ny myndighed har fabrikken nu det statslige Miljøcenter Århus, som har fået både opgaver og medarbejdere fra amterne. Samtidig har den nye Aalborg Kommune også fået tilført nye opgaver og medarbejdere fra amterne. Vi ser frem til et godt samarbejde med vores nye samarbejdspartnere. Samtidig har vi takket af i forhold til Nordjyllands Amt, som har varetaget godkendelsesog tilsynsopgaverne siden miljøbeskyttelsesloven kom i Vi vil gerne sige stort tak til både lokale politikere og de medarbejdere, som vi har samarbejdet med gennem tiden. Det har altid været et åbent, konstruktivt og positivt samarbejde, som har støttet Aalborg Portlands grundlæggende vision om at være den foretrukne, pålidelige og kvalitetsbevidste leverandør af cement til gavn for både Nordjylland og det danske samfund. Preben Andreasen Miljøchef Marts 2007

6 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Miljøredegørelsen 2006 Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2006 dækker Aalborg Portlands danske cementaktiviteter. Virksomhedens tradition for at arbejde målrettet på at sikre et aktivt og integreret miljøarbejde er fortsat i I Aalborg Portland deltager vi meget gerne i samfundets bestræbelser på at leve op til Danmarks forpligtelser i Kyoto-aftalen. Derfor har vi i de senere år arbejdet aktivt for at reducere CO 2 - udledningen til atmosfæren samtidig med, at vi ønsker at sikre en konkurrencekraftig cementproduktion i Danmark. Ledelsens fokus i forhold til CO 2 har i 2006 været rettet mod at reducere udledningen ved hjælp af bl.a. biobrændsel og ved at udvikle nye produkttyper, som har en mindre CO 2 -faktor. Herudover deltager Aalborg Portland i et projekt om miljørigtig cement og beton med deltagelse af andre virksomheder i betonbranchen, Miljøstyrelsen, Teknologisk Institut og Betonindustriens Fællesråd. Forhandlinger vedr. tildelingen af CO 2 - kvoter for Kyoto-perioden pågår. Aalborg Portland er meget afhængig af, at der ved kvotetildeling til virksomheden ikke opstår skævvridning i forhold til andre cementleverandører, så konkurrenceevnen sættes over styr. Håndtering af problematikken med global opvarmning, reduktion af drivhusgasser - herunder også CO 2 - er et langt træk, der involverer alle verdens lande og befolkninger. Derfor er det væsentligt for alle parter at få en langsigtet handlingsplan, der tager hul på, hvad der skal ske, når den såkaldte Post-Koyto-periode starter i For Aalborg Portland er det vigtigt at have en langsigtet handlingsplan, idet investeringer i cementindustrien har meget lange afskrivningstider, typisk år. Udledningen af NO X har igennem flere år været et fokusområde for Aalborg Portland, og der er gjort en stor indsats for at leve op til myndighedernes krav, der resulterer i nye grænseværdier, som træder i kraft den 1. januar Aalborg Portland modtog i oktober for anden gang diplom for årets bedste miljørapportering uddelt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dagbladet Børsen. Diplomet for Miljøredegørelse og grønt regnskab 2005 blev givet for: En rapport med klar fokus på CO 2 -udfordringerne. Rapporten er omfattende og gennemarbejdet, præget af systematik og troværdighed, som giver læseren et præcist indblik i alle væsentlige miljøforhold hos virksomheden. For eksempel viser den: En klar formulering af politik. En god og overskuelig oversigt med mål for 2005, status og mål 2006 med smileys, som angiver målopfyldelse. En god forklaring af væsentlighedskriterier. Rapporten viser en nøgletalsoversigt og generelle oplysninger, som indregner økonomi og værditilvækst. Rapportens systematiske fremstilling giver brugeren god fornemmelse af ledelsens perspektiv på de centrale områder. Det er selvfølgelig med stor glæde og stolthed, vi modtog denne anerkendelse, som har stor værdi for Aalborg Portland i forhold til både interne og eksterne interessenter. Herved udbredes kendskabet til vores aktive miljøindsats og det store arbejde, Aalborg Portlands medarbejdere gør i det daglige for at producere med et minimum af miljøbelastning, energiforbrug og i et godt arbejdsmiljø.

7 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland På arbejdsmiljøområdet er der i 2006 gennemført tekniske tiltag og uddannelse af medarbejdere for bl.a. at undgå ulykker i områder med høje temperaturer - såkaldt varmt arbejde. Endvidere er ATEX-direktivet implementeret for at sikre imod ulykker i eksplosionsfarlig atmosfære, som på Aalborg Portland hovedsageligt drejer sig om kulmøllerier og olieforvarmerrum mv. Den målrettede indsats for at reducere antallet af arbejdsulykker har i 2006 givet det glædelige resultat, at både antallet af arbejdsulykker og fravær på grund af arbejdsulykker er det laveste i Aalborg Portland nogensinde. Nu er det vigtigt at holde fokus og fortsætte i den retning, så vi helt undgår arbejdsulykker. I 2006 er der med succes holdt kurser i rygestop for medarbejdere. Aalborg Portlands samarbejdsudvalg har vedtaget en ny rygepolitik, der trådte i kraft den 1. december Med politikken er der indført rygeforbud indendørs samt i biler og køretøjer, der deles med andre. I forbindelse med rygeforbudet er der igen sendt tilbud ud om kurser i rygestop med uddannede rygestopinstruktører. Aalborg Portlands ledelsessystemer for miljø, arbejdsmiljø og energi er også i 2006 gennemgået og auditeret af Dansk Standard med godt resultat, idet systemerne er aktive og bruges i det daglige miljøarbejde, så certifikaterne stadig er gældende og det synlige bevis på, at miljø er et væsentligt punkt på virksomhedens dagsorden. Frands I. Grex Direktør, Aalborg Portland Grå Cement Marts 2007 Miljøredegørelse 2006 målgruppe Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab er tænkt som en let adgang for interessegrupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2006 opfylder kravene i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Interessegrupperne er: Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations).

8 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Miljøvision, politik og bæredygtighed Miljøvision Alle virksomheder i Aalborg Portland Group skal være ansvarlige virksomheder, der fremmer en bæredygtig udvikling. Miljøpolitik Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark. Aalborg Portland definerer miljø som eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Aalborg Portlands miljøpolitik er at: Indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. For at sikre ovenstående forpligter vi os til at: Bæredygtig udvikling Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende: Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter. Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen. Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressourceforbrug for de enkelte produkter. Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling. Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier. Det globale perspektiv inddrages bl.a. ved handel med CO 2 -kvoter for emission, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. Overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk ansvarlige. Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål én gang om året på ledelsens målsætningsseminar. Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og -styring. Informere vores leverandører og underleverandører om relevante fremgangsmåder og miljøkrav. Vores arbejdsmiljø er det bedst mulige for at fremme sundhed på arbejdspladsen. Gennem personalepolitikken at bidrage til det rummelige arbejdsmarked. Opretholde og udvikle et system til procesledelse, der omfatter eksternt miljø, arbejdsmiljø, energi og CO 2. Systemet er certificeret efter ISO 14001, OHSAS 18001, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, DS 2403 og Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registreret efter EMASforordningen. Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab. Udarbejde og bruge miljøindikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål. Vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til miljøpolitikkens område. Være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. Forebygge arbejdsulykker og helbredsskader gennem arbejdspladsvurderinger (APV), inkl. kortlægning af arbejdsmiljøet og handlingsplaner.

9 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Aalborg Portlands produkter Cement fremstilles ved brug af kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. De to naturligt forekommende råstoffer udvindes i henholdsvis virksomhedens kridtgrav, ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjorden farbar. Et kvalitetsprodukt Det færdige resultat er cement, som er en væsentlig del af byggematerialet beton, der indgår i store og små bygningsopgaver i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som er let at anvende i beton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og holdbarhed. Aalborg Portland fremstiller både hvid og grå cement. 6 forskellige cementtyper Til det danske marked fremstilles følgende cementtyper: Basis til generel betonfremstilling Rapid til generel betonfremstilling Lavalkali Sulfatbestandig til konstruktioner, hvor der er risiko for sulfatangreb (havne, moler, broer mv.) AALBORG WHITE til generel betonfremstilling, hvor der ønskes hvide flader (facader, skulpturer mv.) Mester og ABC til blanding af murermørtler mv. (mure- og pudseopgaver) Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. Fremstilling af cement Aalborg Portland producerer grå cement efter semi-tør metoden. I første del af processen slemmes kridtet op med vand i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdigslam, som sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750 C. I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900 C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efter afkøling finmales i cementmøllen med tilsætning af nogle få procent gips.

10 6 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Overordnet handlingsplan miljømål 2007 MÅL 2006 STATUS 2006 Miljø- / energiledelse Opretholde certificering efter ISO 14001, EMAS, DS 2403, OHSAS Gennemføre verifikation af CO 2 -udledning, således at de nødvendige CO 2 -kvoter kan returneres i kvoteregistret senest den 30. april Indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Fortsat udbygning af energistyring ved hjælp af nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Audit er gennemføret i maj 2006, og certifikaterne er opretholdt. CO 2 -audit er gennemført ved ekstern verifikator, og CO 2 -kvoter for 2005 er returneret til kvoteregistret. De særlige undersøgelser for energiaftaleperioden er afrapporteret til Energistyrelsen. Hensigtserklæring er indsendt til Energistyrelsen, hvorefter ny aftale skal være indgået inden 1. september Der arbejdes med årsagsforklaring, hvis nøgletal har været uden for acceptværdi. Der er afsat DKK 2 mio. til energibesparelser. Der er arbejdet med 3 leverandører i Handlingsplan for miljødialog Implementere biobrændsler for at reducere CO 2 -udledningen med ton CO 2 ved: Det samlede mål er ikke nået. Der er reduceret med ton CO 2 ved følgende bidrag: energi OG CO2 1. Erstatning af GJ fossilt brændsel ved anvendelse af ton kødog benmel svarende til en CO 2 -reduktion på ton. 2. Erstatning af GJ fossilt brændsel ved brug af ton CemMiljøbrændsel svarende til en CO 2 -reduktion på ton fra biomasse-andelen i CemMiljø-brændslet, herunder fra følgende rene biobrændsler: 2.a) Træaffald: CO 2 -reduktion på ton ved erstatning af GJ fossilt brændsel ved brug af ton træaffald. 1. Der er erstattet GJ = ton kød- og benmel, hvilket svarer til en CO 2 -reduktion på ton. Målet er ikke nået af hensyn til produktkvaliteten. 2. Der er erstattet GJ = ton CemMiljø-brændsel, inkl. rene biobrændsler, hvilket svarer til en samlet CO 2 -reduktion på ton. Målet er ikke nået pga. driftsforstyrrelser på transportanlæg. Ved brug af biobrændsler blev flg. opnået: 2.a) Der er reduceret med ton CO 2 ved at erstatte GJ ved brug af ton træaffald. 2.b) Bioflis: CO 2 -reduktion på ton ved erstatning af GJ fossilt brændsel ved brug af ton bioflis. 2.c) Kornskaller: CO 2 -reduktion på ton ved erstatning af GJ fossilt brændsel ved brug af ton kornskaller. 2.d) Tekstilrester: CO 2 -reduktion på ton ved erstatning af GJ fossilt brændsel ved brug af ton tekstilrester. Gennemføre forskningsprojekter vedr. fillercementer og lavenergiklinker for at reducere energiforbrug og CO 2 -emission. 2.b) Der er reduceret med ton CO 2 ved at erstatte GJ ved brug af ton bioflis. 2.c) Der er reduceret med ton CO 2 ved at erstatte GJ ved brug af ton kornskaller. 2.d) Der er reduceret med ton CO 2 ved at erstatte GJ ved brug af ton tekstilrester. AP har deltaget i et fælles nordisk projekt om genoptagelse af CO 2 i beton. I 2006 har der været opfølgning på projektet. Endvidere har Aalborg Portland deltaget i Miljøstyrelsens Produktområde-projekt vedr. beton, der er afsluttet. eksternt miljø Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for for at reducere emissionen fra grå og hvid produktion. Intern transport (dumpers) kortlægges med henblik på reduktion af støv, støj og omkostninger ved bl.a. erstatning med transportbånd mellem havnen og fabrikken. Giver også en forbedring af arbejdsmiljøet. Doseringsanlæg med ammoniakvand (SNCR-anlæg) til ovn 87 er etableret og i drift. SNCR-anlæg for ovn 85 er ved at blive indkørt. Projektoplæg er bearbejdet med henblik på Investeringsplan Ved hjælp af sygefraværssamtaler at kortlægge om arbejdsmiljøforhold giver anledning til sygefravær. Arbejdspladsvurderinger (APV) inddrages. Gennemføre sidste etape af intern støjkortlægning af fabrikken samt kampagner rettet mod støjbelastningen. Medarbejdere, der ryger, tilbydes støtte til rygestop. Alle APV-skemaer og handlingsplaner er udarbejdet, og opfølgning sker i SiU. Produktionen har startet på ny APV-arbejdsgang for ny 3 årige periode. Støjkortlægningen er afsluttet. De første seks hold (36 medarbejdere) er afsluttet med godt resultat. Tre nye hold er startet primo januar arbejdsmiljø Info på Intranettet vedr. sundhedsfremme i kantinen. Periodevis info i kantinen om dagens retter / udbud med fokus på reduktion af fedtindhold. Fortsætte de struktuerede fraværssamtaler i henhold til fraværs- og fastholdelsespolitikken. Der er informeret om sundhedsfremme på Intranettet. Fornyelse af salatbar og fokus på sund kost gennemført. Der er i alt afholdt 20 strukturerede fraværssamtaler i Målet er på sigt nul anmeldte arbejdsulykker. For at reducere antallet af arbejdsulykker gennemføres forskellige typer af aktiviteter og inspektioner med fokus på adfærd og holdninger med henblik på oprydning, renholdelse og udførelse af arbejde i henhold til krav i sikkerhedsinstrukser. Der er anmeldt 18 ulykker, hvilket er 5 færre end i 2005 svarende til 22 % reduktion. Der er indhentet forslag og idéer fra Sikkerhedsorganisationen til, hvordan holdninger og adfærd ændres. Der er indført fast kontortid til sikkerhedsgrupperne. Endvidere har der været fokus på sikkerhedsaflåsning og sikkerhed på byggepladser.

11 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland MÅL 2007 Opretholde certificering efter ISO 14001, EMAS, DS 2403, OHSAS Gennemført verifikation af CO 2 -udledning, således at de nødvendige CO 2 -kvoter kan returneres i kvoteregistret senest den 30. april Indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering for ny treårig periode Fortsat udbygning af energistyring ved hjælp af nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Den overordnede strategiplan for reduktion af CO 2 -udledning videreudvikles. Målsætning for elbesparelse er 3 % reduktion i det specifikke elforbrug i 2010 i forhold til 131,4 kwh/t TCE i Dette opnås ved at gennemføre energispareprojekter. På sigt skal 40 % af brændselsenergien til grå produktion erstattes af alternativt brændsel, som reducerer CO 2 -udledningen. Fortsætte anvendelsen af biobrændsler for at reducere CO 2 -udledningen med ton CO 2. I år 2007 gennemføres: Erstatning af GJ fossilt brændsel ved anvendelse af ton kød- og benmel, svarende til en CO 2 -reduktion på ton. Erstatning af GJ fossilt brændsel ved anvendelse af ton CemMiljøbrændsel, herunder fra rene biobrændsler i alt svarende til en CO 2 -reduktion på ton. A A A A A A F F F F F Afdelingshandlingsplaner Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med egne handlingsplaner. Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt I 2006 er 16 ud af 17 mål opfyldt. A F Aktivitetsmål Forbedringsmål Planlægge udviklingsprojekter vedr. fillercementer og lav-energiklinker, der reducerer energiforbrug og CO 2 -emission. A Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for for at reducere emissionen fra grå og hvid produktion. Projekt Mixing air gennemføres på alle hvide ovne. Ved at udvikle produktsortimentet reduceres affald til fyldplads med ton i forhold til 2006 ( ton), svarende til 21 %. A F Ved hjælp af sygefraværssamtaler at kortlægge om arbejdsmiljøforhold giver anledning til sygefravær. Arbejdspladsvurderinger (APV) inddrages. A Medarbejdere, der ryger, tilbydes støtte til rygestop. A Info på Intranettet vedr. sundhedsfremme i kantinen. A Kampagne for at minimere belastninger fra tunge løft og arbejdsstillinger. Aalborg Portland vil løbende holde fokus på sygefravær. Fortsætte de strukturerede fraværssamtaler i henhold til fraværs- og fastholdelsespolitikken for at afdække årsager til arbejdsbetinget fravær. Aalborg Portland vil undgå arbejdsulykker, og hvert år nedbringe antallet for at nå målet. For at reducere antallet af arbejdsulykker og tilløb til ulykker gennemføres forskellige aktiviteter og inspektioner med fokus på adfærd og holdninger. A A F

12 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Miljøledelsessystemet På Aalborg Portland har vi et integreret procesledelsessystem, som beskriver flowet og arbejdsgangene i alle virksomhedens processer. Systemet lever op til kravene i de standarder, som virksomheden er certificeret efter. Det drejer sig i øjeblikket om følgende: DS/EN ISO 14001, EMAS, OHSAS 18001, Bekendtgørelse nr. 923, DS 2403, DS/EN ISO 9001, DS/EN ISO 17025, Elektricitetsrådets retningslinier for SikkerhedsKvalitetsStyring, Fødevaredirektoratets Egenkontrol Program, ISPS og DS/EN 197-1/-2. At systemet er et integreret system har betydning for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og handles i processer, uanset om det er miljø, kvalitet eller arbejdsmiljø, det drejer sig om. Med baggrund i virksomhedens politikker er der beskrevet målsætninger for de enkelte processer og opstillet mål og handlingsplaner for disse. Aalborg Portlands miljøledelsessystem er som nævnt en del af dette system, og det omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion, distribution samt udvikling af grå og hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret efter ISO 14001, arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, og energiledelsessystemet er certificeret efter DS 2403 samt Energistyrelsens tillægskrav. Endvidere er fremstilling af cement på fabrikken i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer i systemet er miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner. Ledelsens evaluering Der sker en løbende ledelsesopfølgning på miljøledelsessystemet ved møder i miljø- og energigruppen. I august 2006 blev der afholdt målsætningsseminar for 2006, hvor miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner blev revideret, og i januar 2007 afholdt ledelsen den årlige evaluering af systemet. Under evalueringen blev alle væsentlige hændelser i 2006 gennemgået. Af væsentlige emner fra evalueringen kan følgende nævnes: Aalborg Portlands CO 2 -udledning er verificeret af Dansk Standard til brug for kvoteindberetningerne. Fornyet EMAS-registrering blev foretaget i marts. I juni auditerede Dansk Standard miljø-, arbejdsmiljø- samt energiledelsessystemet med et godt resultat. Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessystemet afholdt 8 møder i miljø- og energigruppen inkl. 3 opfølgninger på status for miljømålene. Der er afholdt 5 interne miljøaudits og 6 ved eksterne leverandører inkl. CemMiljø. Der er i årets løb oprettet 44 miljørelaterede afvigelser. Der er opnået miljøgodkendelse af en ny CemMiljø-plads efter branden i Udviklingen i NO X -udledning, støj og affaldsdeponering blev diskuteret. ENERGILEDELSE Den seneste 3-årige aftale om energieffektivisering, som er indgået med Energistyrelsen, havde virkning for perioden Aalborg Portland har indsendt hensigtserklæring om indgåelse af en ny 3-årig aftale om energieffektivisering. En ny aftale vil betyde, at virksomheden skal gennemføre nye, særlige undersøgelser med udgangspunkt i en screening af energibesparelsespotentialer. Aalborg Portland opretholder certificeringen efter DS 2403 for at fastholde fokus på energiforbrug og mulige energibesparelser. Derfor vil dette ikke ændre ved de fastlagte rutiner med hensyn til energiindsats. I maj 2006 var Dansk Standard på besøg for recertificering af energiledelsessystemet. Konklusion var, at Aalborg Portland fuldt ud lever op til DS 2403, som er grundlaget for energiledelsessystemet. Miljødialog For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessenterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende, væsentlige aktiviteter i gang: Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via personlige kontakter. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2006 udsendes medio april I 2006 havde Aalborg Portland 191 besøg svarende til gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål. Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eksterne kurser og møder. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2005 ligger på Aalborg Portlands hjemmeside. Den er bestilt gange i løbet af 2006, og den kan herudover downloades. Medarbejdere deltager i miljøteams. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere i kommune og Folketing, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. I alt udsendes ca. 700 eksemplarer. Herudover ligger Miljøredegørelsen fremme på 13 interne info-centre, som alle medarbejdere har adgang til. Udsigtstårnet ved fabrikkens kridtgrav har vist sig at være en stor succes. Vi har konstateret, at der er mange besøgende, der benytter sig af muligheden for at få et kig ind over fabrikkens område. Der er i slutningen af 2006 opsat informationsplancher i tårnet for at informere gæsterne om Aalborg Portland samt naturen i kridtgraven. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og

13 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer. Krav til leverandører Miljøkrav til leverandører er en af fremtidens udfordringer. Aalborg Portland har allerede erfaringer med dette område, da området i flere år har været omfattet af virksomhedens miljøcertificering. Det drejer sig i første omgang om, hvorvidt leverandøren opfylder mere generelle miljøkrav, herunder krav til arbejdsmiljø. Har virksomheden indført en systematisk miljøindsats? Har virksomheden en miljøpolitik, der omfatter mål og handlingsplaner? Udarbejder virksomheden en årlig miljøredegørelse eller grønt regnskab? Har virksomheden indført livscyklusvurdering af produkter? Dernæst kommunikeres relevante miljøkrav til de udvalgte, væsentlige leverandører afhængigt af, om det drejer sig om indkøb af råmaterialer, energi, transport, emballage, tekniske artikler eller serviceydelser. Vurderingen sker, når leverandørerne udvælges og ved en årlig revurdering. kvalitets- og miljøafdelingen, der sikrer, at vurdering af udvalgte leverandører gennemføres. Der er i 2006 afholdt 5 audits ved udvalgte leverandører med fokus på kvalitet, miljø, arbejdsmiljø mv. Det drejer sig om to transportører, en råvareleverandør samt to underleverandører. Modtagekontrol For at sikre at Aalborg Portland kan producere ensartede produkter af høj kvalitet, som lever op til kundernes forventninger, er det vigtigt at have et godt overblik over kvaliteten af de råmaterialer fra egen indvinding samt fra eksterne leverandører, der anvendes i produktionen. Til at danne dette overblik anvendes en omfattende modtagekontrol af alle råvarer. I modtagekontrollen er der for hvert enkelt råmateriale opstillet kravspecifikationer og prøveudtagningsfrekvenser, således at der for hvert enkelt råmateriale er taget stilling til, hvilken kvalitet dette skal have. Der er i 2006 gjort en stor indsats for at opdatere og sikre, at kravspecifikationerne og prøveudtagningsfrekvenserne lever op til vores forventninger. Kravspecifikationerne vedrører såvel kvalitets- som miljømæssige forhold. Derved sikres det, at der er fokus på, at stoffer undgås, der er problematiske set fra en arbejdsmiljøeller ekstern miljømæssig vinkel. Modtagekontrollen har 2 hovedformål: At sikre at kvaliteten af de tilførte råstoffer og brændsler altid stemmer overens med de gældende kravspecifikationer. At sikre en løbende evaluering af vores råmaterialer, således at ændringer i råmaterialernes kvalitet hurtigt opdages. Ovenstående medfører, at de kvalitetsmæssige variationer i slutprodukterne bliver mindst mulige, hvilket dermed er med til at sikre et slutprodukt af høj kvalitet og ensartethed. Endvidere begrænses behovet for deponering samt uønskede emissioner til luften. Erfaringer har vist, at det er hensigtsmæssigt at udvælge et mindre antal leverandører, som Aalborg Portland går i dialog med om konkrete problemstillinger. I Miljøhandlingsplan for udvalgte leverandører fastlægges dialogemne og hvilke konkrete forbedringsmål, der ønskes opnået inden for en fastsat tidsramme. Fordelen er, at arbejdet målrettes mod et begrænset antal leverandører, der er udvalgt under hensyn til bl.a., om de er væsentlige i en miljømæssig sammenhæng. Aalborg Portland har oprettet en gruppe med deltagere fra indkøbsafdelingen og

14 10 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland De væsentligste miljøpåvirkninger Der er et stort forbrug af råstoffer og energi forbundet med fremstillingen af cement. Cementproduktionen giver dermed anledning til direkte miljøpåvirkninger i form af udledning af røggasser, affald, støj, spildevand mv. Væsentlighedskriterier Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Stort forbrug/udgift, vilkår i miljøgodkendelsen og hensyn til naboerne. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt for stofstrømmen side Der er ved vurderingen lagt vægt på en vurdering af mængde, spredning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant for miljørapporteringen pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i stor afstand fra de nærmeste naboer. Der foregår ikke udledning til jorden. Miljøgodkendelse Miljøpåvirkningerne er reguleret i den samlede miljøgodkendelse samt i en række senere meddelte, mindre delgodkendelser, der stiller vilkår til driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau. Støvemissionen NO X og SO 2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerlige registreringer. Røggasser De samlede udledninger fra fabrikken har været svagt stigende i forhold til Dette skyldes, at den samlede produktion er øget med deraf stigende udledninger. CO 2 -emission CO 2 -emissionen er steget, opgjort som mængder pga. øget produktion. Den relative udledning pr. ton TCE er uændret. NO X -emission NO X -emissionen er faldet såvel i mængder som relativt. Dette er en følge af etablering af rensning på ovn 87, der er Aalborg Portlands største ovn, samt at Krav og emissioner under drift Alle værdier er angivet som mg/nm3 tør røggas ved 10 % iltindhold Støv NOx SO 2 Krav Niveau 2006 Krav Niveau 2006 Krav Niveau 2006 Varmegenvinding ovn 73/ Varmegenvinding ovn 74/ Varmegenvinding ovn /3.000 * Ovn /3.000 ** Ovn * Der er to sæt grænseværdier for ovn 76 hhv. HK6-produktion på og SKL-produktion på ** Der er to sæt grænseværdier for ovn 85 hhv. FK5-produktion på og SKL-produktion på

15 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland 11 der i længere perioder har kørt test med rensningsudstyr på to af de øvrige ovne. SO 2 -emission SO 2 -emissionen har været svagt stigende som følge af øget produktion. Den relative udledning pr. ton TCE er steget som følge af forskydninger mellem produkterne. CO-emission CO-emissionen har været svagt stigende opgjort som mængder som følge af øget produktion. Den relative udledning pr. ton TCE er uændret. Krav til alternative brændsler I forbindelse med anvendelse af alternative brændsler overholdes de krav, der er gældende for cementfabrikker i bekendtgørelse om forbrænding af affald, herunder også dioxin. Affald Affald sorteres så tæt på kilden som muligt ved placering af beholdere, containere samt olie- og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet bortskaffes til genanvendelse, forbrænding eller deponering i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer. Da det ikke har været muligt at genanvende støv til bygge- og anlægsformål i 2006, er den deponerede affaldsmængde steget betragteligt. Vandforsyning Vandforbruget er steget dels som følge af øget produktion og dels som følge af en forøget bortpumpning af vand fra to grundvandssænkninger på fabrikken. Genbrug af filtratvand fra varmegenvindingerne foregår nu som en naturlig del af driften. Der er i efteråret 2006 konstateret en forurening af drikkevandsforsyningen med colibakterier. Det viste sig, at en fejlkobling af varmt vand på koldtvandssystemet var anledning til forureningen, og det er nu rettet. Der er i 2006 arbejdet videre med undersøgelser af forureningen af to drikkevandsboringer med tri- og tetrachlormethan. Undersøgelserne er mundet ud i en rapport, der konkluderer, at det er overvejende sandsynligt, at forureningen stammer fra de arealer, som Forsvaret har lejet af Aalborg Portland. Der er planlagt afværgeforanstaltninger, der forventes at kunne sikre de to boringers fremtidige brug. Det forurenede vand anvendes i øjeblikket til teknisk vandforbrug på fabrikken. Spildevand Spildevandsmængderne er øget i Den primære årsag er, at det i forbindelse med forureningen af drikkevandsforsyningen var nødvendigt at foretage en længerevarende udskylning af drikkevandssystemet for at slippe af med colibakterierne. Vandet herfra blev ledt til spildevandssystemet. Affald Luftemissioner kg pr. ton TCE Mængde i ton Genanvendelse Bygge- og anlægsaffald Jern og metaller Papir og pap Elektronikskrot og batterier Andet genanvendeligt Forbrænding Blandet brændbart Dagrenovation Deponering Fabrikkens deponi Eksternt deponi Olie- og kemikalieaffald 6 6 Olie Kemikalier Total affald CO , ,6 966,7 948,1 NO X 3,3 3,3 2,8 3,1 SO 2 0,3 0,4 0,5 0,5 CO 0,4 0,6 0,5 0, ,3 2,9 0,6 0,5

16 12 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland De væsentligste miljøpåvirkninger Støj Der er i 2006 gennemført en ny kortlægning af den eksterne støj fra Aalborg Portland. Kortlægningen er foretaget i henhold til miljøstyrelsens vilkår i stadfæstelsen af Aalborg Portlands miljøgodkendelse i Der er under kortlægningen fundet en række nye støjkilder, og nogle af de gamle støjkilder er bortfaldet. Alle støjkilders placering er bestemt ved hjælp af GPS-udstyr, hvilket har forbedret datagrundlaget bag støjberegningerne. Resultatet af støjkortlægningen viser, at grænseværdierne er overholdt med en beregnet overskridelse på 0,3 db i målepunktet ved Hennedal. Det konstateres dog, at der er tale om en absolut worst-case situation, hvor alle kilder beregningsmæssigt er i fuld drift, hvilket i praksis yderst sjældent eller aldrig vil forekomme. Det konstateres derfor, at beregningsresultaterne ligger over, hvad der kan måles i de fleste situationer. En egentlig støjmåling blev foretaget i Hennedal, og målingen viste resultater, der var 4-5 db under det beregnede støjniveau. Støjbidraget i 2006 fra fabrikken i målepunktet ved Sølyst er angivet i nedenstående tabel. Driftsforstyrrelser Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i procesledelsessystemet samt i fabrikkens samlede miljøgodkendelse. Ved denne fremgangsmåde er det sikret, at alle relevante myndigheder bliver involveret i løsningen af problemerne. Antallet af henvendelser om støvudslip fra Aalborg Portland er faldet som følge af forbedret overvågning og drift af vores filtre. Henvendelserne kommer som oftest efter driftsproblemer med elfiltrene. I forbindelse en manuel emissionsmåling på en kulmølleskorsten er der konstateret høje støvemissioner som følge af defekte filterposer. Udslippet er afhjulpet umiddelbart efter at det er konstateret. Myndighederne blev orienteret da problemet var løst. Der er registreret et udslip til Limfjorden. En slamledning sprang læk, og der løb kridtslam i regnvandssystemet og herfra til fjorden. Udslippet blev stoppet hurtigt, så det var muligt at fjerne det meste med supersuger. Under 1 m 3 nåede fjorden. Registreringen under Andet er forureningen af drikkevandsforsyningen med colibakterier, se nedenfor. Støj Værdier i db(a) Dagtimer Aftentimer Nattimer Grænseværdi Beregning 51,9 50,1 49,6 Antallet af udslip, der har medført støvgener mv. Støv Støj Limfjorden Andet

17 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland 13 Miljøindikatorer Aalborg Portlands ledelse har fastlagt miljøindikatorer (KPI) i tabellen nedenfor. Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata. Der sker en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de bliver brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen. Opfølgning på mål vedrørende miljøindikatorer sker ved kvartalsvis opfølgning på den overordnede miljøhandlingsplan, jf. side 6-7. Miljøindikatorer Mål Enhed Grå produktion Energi inkl. el gj/ttce 4,86 4,55 4,35 4,70 4,67 4,60 CO 2 kg/ttce NO X kg/ttce 2,86 2,69 2,34 2,73 2,39 2,35 Hvid produktion Energi inkl. el * gj/ttce 7,12 7,11 7,06 6,58 7,17 7,04 CO 2 * kg/ttce NO X * kg/ttce 4,77 4,66 4,09 3,83 4,10 4,00 Grå og hvid produktion Ulykkesfrekvens ** Ulykker/mio. timer 41,05 23,59 22,36 21,02 15,97 15,00 Ulykkesfravær ** timer/1.000 timer 3,29 2,70 3,09 1,24 0,90 0,85 Deponeret affald kg/ttce 11,13 11,54 13,24-0,18 9,63 7,61 Vand (eget vandværk) m 3 /ttce 0,85 0,88 0,88 0,81 0,84 0,84 * Energiforbrug, CO 2 - og NO X -udledning er korrigeret for genvinding af varme fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement. Varmen leveres til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. ** Omfatter timelønnede og funktionærer. For forklaring af enheder se ordforklaring side 29.

18 14 miljøredegørelse og grønt regnskab Aalborg Portland Målemetoder og beregningsgrundlag Stofstrømmen, status 2006 cementfabrikken i Aalborg Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab siden Stofstrømmen er opstillet for årene 2002 til 2006, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode. Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, sand, vand, alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje temperaturer. Denne proces resulterer ud over cement også i forskellige reststoffer. En del af reststofferne bl.a. vand, støv og afsvovlingsgips genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røggasser, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald. Massebalancen Produktionsprocessen tilføres den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. Denne balance i regnskabet kaldes massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres samt hvilke udledninger, produktionen medfører. På side 16 og 17 er cementfabrikkens stofstrømme angivet både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i kg våd til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent forkortet ttce. ttce er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement. De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker. Væsentlige ændringer i cementfabrikkens stofstrøm for årene : I er udeklinkerlageret reduceret væsentligt. Posteringen klinker er i 2003, 2005 og 2006 negativ pga. anvendelsen af udeklinker. Recirkulering af vand er steget yderligere siden 2004 i forhold til tidligere, da det er muligt at genbruge filtratvand i bl.a. slemmeriet og til bratkøling i de hvide ovne. Recirkuleringen af filtratvandet har endvidere medført, at spildevandsmængden er faldet markant. I 2005 er affaldsmængderne forskudt fra deponering til genbrug, da det har været muligt at genanvende støv fra produktionen til voldanlæg. Den hvide produktion er fra 2003 øget i forhold til den grå produktion som følge af konvertering af ovn 76 til hvid produktion. Dette har medført, at forbrug og emissioner fra hvid produktion vejer tungere ved opgørelsen af fabrikkens samlede forbrug og emissioner. Opgørelsen af støv fra ovn 85, de hvide ovne, cementmølleri og kulmølleri er fra 2005 ændret fra stikprøvemåling af støvkoncentration til kontinuerlig måling heraf. Målemetoder og beregningsgrundlag Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf. side 18. Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbindelse med datafangst. Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte. Vandforbrug er målt med vandure. El-forbrug er målt med kwh-målere. Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser. NO X, SO 2 og CO samt støv fra ovne er opgjort ved kontinuerlig måling i skorstenene. Det samme gælder støvkoncentrationer i afkast fra cementmølleri og kulmølleri, hvorimod luftflow herfra er beregnet på baggrund af stikprøvemålinger. Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler. Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt årsopgørelse fra eksterne affaldsmodtagere. Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance, hvor målt vandforbrug på ind-siden fratrækkes følgende flowmålte udledninger på ud-siden: spildevand (sanitært og vaskevand), grundvandssænkning ved ovn 76 samt vanddamp fra forbrug af vandværksvand i slemmeri og cementmølleri. Mængden af forbrændingsluft er beregnet indirekte ved at trække stofstrømmens ind-side fra ud-siden. Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet. Støjberegning er udført ud fra kildestyrkemåling og efterfølgende beregning af eksternt akkrediteret firma. Metodeændringer i forhold til massebalancen i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2005 er følgende: CO 2 -udledningen er i tilrettet Energistyrelsens godkendte historiske data for Aalborg Portland, der er anvendt ved udarbejdelse af den nationale allokeringsplan for tildeling af CO 2 -kvoter for perioden CO 2 -udledningen er i opgjort i overensstemmelse med den godkendte CO 2 -overvågningsplan for Aalborg Portland og verificeret af ekstern CO 2 verifikator. Beregning af kølevand er forbedret, hvorved der i vandbalancen indgår vand i materialer og brændsler på ind-siden og vanddampsmængder på ud-siden. Der er konsekvensrettet tilbage til år 2002.