Vordingborg Kommunes affaldsplan

Transkript

1 Side 1 af 55 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan Bilag 2

2 Side 2 af 55

3 Side 3 af 55 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse Udviklingen i affaldsmængder 2002 til Handleplaner og initiativer 4 Affaldsordninger - status 4.1 Husholdninger 4.2 Indsamling af dagrenovation 4.3 Vegetabilsk køkkenaffald 4.4 Aviser og papir 4.5 Indsamling af glas 4.6 Indsamling af plastemballage 4.7 Indsamling af metalemballage 4.8 Indsamling af storskrald 4.9 Haveaffald 4.10 Indsamling af elektronikaffald 4.11 Farligt affald 4.12 Batterier 4.13 Erhverv 4.14 Dagrenovationslignende affald 4.15 Indsamling af papir, pap og plast 4.16 Indsamling af farligt affald 4.17 Klinisk risikoaffald 4.18 Anvisningsordning for diverse fraktioner 4.19 Indsamling via genbrugsstationerne 5 Affaldskortlægning Fordelingen på affaldskilder sammenlignet med I/S FASAN s opland og hele landet 5.2 Indsamlingen af emballageaffald 5.3 Indsamlingen af kommunens affald 5.4 Affald fra husholdninger 5.5 Affald fra servicevirksomhed 5.6 Affald fra industri 5.7 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed 5.8 Eksport af affald 5.9 Farligt affald 5.10 Kommunens omkostninger ved håndtering af affald 6 Fremtidige affaldsmængder 6.1 Nationale mål for affaldsbehandlingen for Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform 7 Planens økonomiske konsekvenser 8 Grænseoverskridende transport 9 Forbrændings- og deponeringskapacitet 9.1 Behov og kapacitet 10 Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv.

4 Side 4 af Appendiks A - Prognosetabeller

5 Side 5 af 55

6 Side 6 af 55 1 Indledning Dette bilag 2 til Vordingborg Kommunes affaldsplan indeholder en redegørelse for opfyldelsen af målene i kommunens sidste affaldsplan. Der findes detaljerede beskrivelser af prognoser for de fremtidige affaldsmængder og udgifterne forbundet med håndteringen af disse. Derudover er bl.a. de nuværende ordninger for håndtering af affald beskrevet og mængderne af affald i kommunen kortlagt. Bilaget er udgangspunktet for beskrivelserne af status og affaldsprognose i bilag 1. Det skal bemærkes, at tallene i alle tabeller er afrundede og angivet uden decimaler. Et nul kan derfor enten betyde, at der ingen mængde er registreret, eller at mængden er mindre end 0,5. Dette gælder ligeledes ved angivelse af procent.

7 Side 7 af 55 2 Affaldsplanens opbygning Indledning Vordingborg Kommunes affaldsplan består af 3 dele: En hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. kommunens målsætninger, korte resumeer af planens forslag til initiativer "Kommunens handleplan i korte træk" og en samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Vordingborg Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel Dette bilag 2 er den såkaldte prognose- og kortlægningsdel. Bilag 2 indeholder målopfyldelse i forhold til tidligere affaldsplan, affalds- og regnskabsprognoser, redegørelse for kapaciteter, status for affaldsordninger og kortlægning af affaldsmængder og kommunens omkostninger ved håndtering af affald mv. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside:

8 Side 8 af 55 3 Målopfyldelse Indledning I Gl. Vordingborg, Langebæk, Møn og Præstø Kommuners Affaldsplaner opstillede kommunerne en række målsætninger med udgangspunkt i Regeringens Affaldsstrategi samt i kommunernes ønske om at bidrage til bæredygtige løsninger på affaldsområdet. Følgende overordnede mål var gældende for affaldshåndteringen i perioden : Forebyggelse af affald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene. De overordnende mål blev udmøntet i en række handleplaner, som fremgår af afsnit 3.2. nedenfor. Mængderne for de fire tidligere kommuner er i dette kapitel lagt sammen, således at det er muligt at foretage en sammenligning med den nuværende Vordingborg Kommune. På baggrund af kortlægningen af kommunernes affaldsmængder i 2002 og de planlagte initiativer i affaldsplanerne havde kommunerne udarbejdet prognoser for udviklingen i de fremtidige affaldsmængder. Prognosen (sammenlagt for de fire tidligere kommuner) fremgår af Tabel 1 og 2. Tabel 1: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Vordingborg Kommune. Ton 1) Farligt affald fra genbrugspladsen Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt Den samlede mængde forventedes at vokse med ca ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning ville være vokset med 23 %. Det blev forventet, at behovet for forbrændingskapacitet i planperioden ville blive øget med ca ton, mens det årlige deponeringsbehov forventedes at ville stige med ca ton. Tabel 2: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Vordingborg Kommune. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri

9 Side 9 af 55 Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra genbrugspladsen Det blev forventet, at kommunens andel af affald til genanvendelse ville stige med ét procentpoint frem til I det følgende afsnit vises, hvorledes den faktiske udvikling i affaldsmængderne i den foregående planperiode ser ud. 3.1 Udviklingen i affaldsmængder 2002 til 2007 Tabel 3 viser den faktiske udvikling i affaldsmængden fra 2002 til 2007 fordelt på behandlingsform. Den samlede affaldsmængde steg med ca ton, fra at udgøre ca ton i 2002 til at udgøre knap ton i Tabel 3: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Vordingborg Kommune. Ton Behandlingsform Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendeligt affald Affald til forbrænding Affald til deponering Affald til særlig behandling Stigningen i affaldsmængden fra 2002 til 2007 skyldes primært en forøgelse af affaldsmængden til genanvendelse, som er væsentligt større end forventet. Mængderne til forbrænding og deponering er steget mere moderat og ikke mere end forventet i Affaldsplan Den procentvise fordeling af affaldsmængderne på behandlingsformer fremgår af Tabel 4. Andelen af affald til forbrænding er faldet, mens andelen til genanvendelse er steget betydeligt. Affald til deponi er ligeledes faldet. Andelen af husholdningsaffald til genanvendelse er steget med 8 procentpoint. Tabel 4: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Vordingborg Kommune. Procent 1) Der er ikke lavet prognose særskilt for husholdningsaffald i Affaldsplan I alt Behandling Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendelse Forbrænding Deponi Særlig behandling I alt Genanvendelse, husholdningsaffald ) Tabel 5 viser affaldsmængderne fordelt på husholdninger og erhverv. Det ses, at mængden af erhvervsaffald er steget betydeligt mere end forventet. Fra 2002 til 2007 er der således sket en markant stigning på 86 % i mængden af erhvervsaffald. Stigningen skyldes primært en forøgelse af mængden af affald fra byggeri og anlæg, herunder specielt fraktionerne beton samt jord og sten.

10 Side 10 af 55 Tabel 5: Affaldsmængde fordelt på husholdninger og erhverv. Vordingborg Kommune. Ton Kilde Prognose 2007 (Affaldsplan ) Husholdninger Erhverv Renseanlæg mv I alt 1) ) Affald fra uoplyst kilde er ikke medtaget i denne tabel I tabel 6 ses udviklingen i mængden af affald fra husholdninger. Det ses, at mængden af dagrenovation er steget lidt mere forventet, mens mængden af storskrald og haveaffald er steget væsentligt i perioden. Stigningen i mængden af storskrald skyldes blandt andet, at der er indsamlet mere bygge- og anlægsaffald via genbrugsstationerne. Tabel 6: Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Vordingborg Kommune. Ton. Affaldstyper Prognose 2007 (Affaldsplan ) Dagrenovation Emballageaffald Storskrald Haveaffald I alt 1) ) Farligt affald er ikke medtaget i denne tabel I Affaldsplan blev der i forlængelse af Affaldsstrategi sat fokus på at øge genanvendelsen af storskrald og emballageaffald (især plast- og metalemballager). I Affaldsstrategien blev der opstillet generelle mål for genanvendelse af emballage (22 % for plastemballage og 50 % for metalemballage fra både husholdninger og erhverv). Der blev dog ikke udmeldt potentialer pr. kommune, hvorfor det ikke er muligt at sammenholde de indsamlede mængder hermed. For papir og pap samt papemballager er det derimod muligt at sammenholde de indsamlede mængder med Miljøstyrelsens udmeldte potentialer for husholdninger. Potentialet for genanvendeligt papir og pap fra husholdninger i Vordingborg Kommune udgør ifølge Miljøstyrelsens opgørelse ton pr. år, mens den indsamlede mængde i 2007 var ton (2.351 ton papir og 311 ton pap). Der blev indsamlet 83 % af den potentielle mængde papir og pap til genanvendelse i Affaldsbekendtgørelsens krav om indsamling af 55 % af alt papir og pap fra husholdninger blev således opfyldt. Den indsamlede mængde er på linje med gennemsnittet for I/S FASAN's opland, hvor der indsamles 82 % af de potentielle mængder. På landsplan indsamles 58 % af den potentielle mængde papir og pap. Figur 1 viser indsamlingseffektiviteten for pap og papir i 2007.

11 Side 11 af 55 Figur 1: Indsamlingseffektivitet for papir og pap. Procent 1) 1) Opgørelsen af papir for Vordingborg Kommune er delvist baseret på mængder for 2008 Tabel 7 viser mængden af emballageaffald fra husholdninger og erhverv fordelt på fraktioner. Der er en vis usikkerhed knyttet til tallene, idet nogle modtageanlæg stadig ikke benytter affaldstypen "emballageaffald". I det omfang mængderne i stedet registreres som erhvervsaffald, fremgår de ikke af nedenstående tabel. Desuden skal det bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor mængderne ofte ikke opgøres særskilt. Dette gælder ligeledes for emballage af træ. Mængden af emballageaffald fra husholdninger er samlet set kun steget en smule i perioden. Dette dækker dog over et fald i mængden af glas, som opvejes af en stigning i mængden af indsamlet pap. Mængden af emballageaffald fra erhverv er fordoblet i perioden, hvilket ikke mindst skyldes en stigning i mængden af pap. Tabel 7: Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion. Vordingborg Kommune. Ton Erhvervsmæssig kilde Fraktion Husholdninger Emballageaffald i alt Pap Glas Plast Jern og metal 0 13 Erhverv Emballageaffald i alt Pap Glas Plast Jern og metal Træ 0 0 Tabel 8 viser den faktiske udvikling i mængden af farligt affald fra husholdninger og erhverv fra 2002 til Tabel 8: Udviklingen i mængden af farligt affald. Vordingborg Kommune. Ton. Affaldskilder Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendelse Forbrænding

12 Side 12 af 55 Deponering Særlig behandling I alt Mængden af farligt affald er samlet set steget lidt mere end forventet i perioden. Det er især mængden af farligt affald til forbrænding og deponi der er steget. 3.2 Handleplaner og initiativer I affaldsplan blev der opstillet en række handleplaner og initiativer i forlængelse af planens overordnede mål. I det følgende er handleplanerne og initiativerne oplistet, og det fremgår om handleplanerne/initiativerne er realiseret. Derudover fremgår en begrundelse for, hvorfor initiativet evt. ikke er realiseret. Vordingborg Kommune Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation At sætte fokus på øget genanvendelse af affald, der i dag indgår i dagrenovations restaffald, særligt vedrørende emballageaffald. Hjemmekompostering At hjælpe interesserede husstande med at kompostere en større del af deres vegetabilske affald. Evt. uddeling af gratis beholdere og vejledning om hjemmekompostering. Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Organisk dagrenovation At overveje at foretage lokal miljøøkonomisk vurdering af den fremtidige behandling af organisk dagrenovation, når Miljøministeriets model herfor foreligger. Haveaffald Prioritering af hjemmekompostering af haveaffald. At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagner. Storskrald At sortere i flere fraktioner til genanvendelse. At etablere affaldsøer. At arbejde for etablering af netværk for gårdmænd og viceværter. At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere i udbudsmateriale. Embalallageaffald Papir At øge niveauet i indsamlingen af papiraffald. At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At øge niveauet i indsamlingen af papaffald. At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afhængigt af redegørelsen til Folketinget i 2005 om målene for genanvendelse af emballageaffald træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig. Glas At øge niveauet i indsamlingen af glas. At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Nej Nej Delvist

13 Side 13 af 55 Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Plast At indføre indsamling af plastflasker og dunke, primært på genbrugsstationerne og evt. via storskraldsindsamlingen. At indføre indsamling af polyethylenfolie primært på genbrugsstationerne og evt. via storskraldsordningen. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal At fortsætte med at indsamle jern- og metalemballager primært på genbrugsstationerne og evt. via storskraldsordningen. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald indsamles til genanvendelse og ikke-genanvendeligt PVC-affald deponeres. Når nye statslige krav til håndtering af PVC er fastlagt, tilpasses kommunens PVC-ordning hertil. Imprægneret træ At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr, herunder hårde hvidevarer. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information. Overveje mulighederne for etablering af husstandsindsamling af farligt affald i haveboliger. Overveje mulighederne for etablering af viceværtordning i etageboliger. Nej Nej Nej Nej Handleplaner, Erhverv Emballageaffald Papir og pap At informere om udsortering af papir- og papemballage. Glas At anvise emballageglas fra erhverv til genanvendelse og informere herom. Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. At øge udsortering af transportemballagefolie. At prioritere tilsynet med, at transportemballage af plast anvises til genanvendelse. At iværksætte genbrug af store plastdunke over 20 liter. Jern og metal At anvise jern- og metalemballageaffald til genanvendelse, evt. via genbrugsstationerne. Der informeres herom. Træemballage At sortere træemballage til genanvendelse, herunder genanvendelse af paller til spånplader. Der informeres herom. Generelt Delvist Er anvist, men ikke informeret Nej

14 Side 14 af 55 Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald anvises til genanvendelse, og at ikke-genanvendeligt PVC-affald anvises til deponering. Samtidig afventes evt. nye statslige krav til håndtering af PVC. jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Imprægneret træ At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL. Farligt affald At informere virksomhederne om den kommunale ordning for indsamling af farligt affald, herunder at udarbejde en informationsplan. Undersøge mulighederne for at aflevere mindre mængder farligt affald på genbrugsstationerne. Evt. medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Mineraluld At være opmærksom på evt. særlige regler for deponering af mineraluldsaffald. Batterier og akkumulatorer At batterier og akkumulatorer indsamles særskilt. Forventeligt krav om, at alle batterier skal indsamles. PCB og PCT At iværksætte indsamling af PCB-holdig olie i takt med dekontaminering af transformatorer med PCB-holdig olie. Ozonlagsnedbrydende stoffer At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Øvrige fraktioner At fastholde anvisningsordning for øvrige fraktioner herunder fx have- og parkaffald. At fastholde indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. At fortsætte med at anvise dæk til særskilt behandling. Industri At udbygge indsamlingen og kildesorteringen af pap, plast og imprægneret træ jf. beskrivelse under emballageaffald og imprægneret træ. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Service At øge informationen om eksisterende ordninger. At styrke tilsynet med handels- og kontorvirksomheder samt institutioner. At have fokus på anvisningsordninger for genanvendeligt affald jf. beskrivelse under emballageaffald. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg At sikre, at bygge- og anlægsaffald sorteres og Delvist Der er informeret, men ikke udarbejdet plan. Delvist Nej Delvist Nej Nej Nej

15 Side 15 af 55 anvendes korrekt jf. beskrivelse under PVC og Imprægneret træ (ovenfor), tegl, asfalt og beton (nedenfor) At gennemføre tiltag fra statslig manual om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At tage initiativer til branchesamarbejde om informationskampagner, om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Dialog med entreprenører, bygherrer, rådgivere, vognmænd og de offentlige driftsafdelinger om håndtering af jord. Deltage i etablering af fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Deltage i fælles kampagner om jord generelt og forurenet jord. Tegl At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne vedr. genanvendelsen af tegl gennem det kommunale miljøtilsyn. Asfalt og beton At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne for genanvendelse af opbrudt asfalt og beton gennem det kommunale miljøtilsyn. Delvist Er ikke udarbejdet. Nej Handleplaner, Tværgående Genbrugsstationer At sortere i flere fraktioner til genanvendelse, fx emballageaffald. At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere vedr. transportudbud fra genbrugsstationerne. At overveje gebyrfastsættelse for erhvervenes benyttelse af genbrugsstationerne. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsstation. At flytte Vordingborg Genbrugsstation Delvist Flyttes til Ørslev i 2009/2010 Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At prioritere det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen, herunder: - Vejledning om affaldssortering og affaldsreduktion over for borgere og virksomheder. - Fremme af intern genanvendelse af affald på Nej virksomheder og offentlige og private institutioner. - Fokus på etablering af kildesorteringsmulighed. - Udfasning af farlige stoffer i affaldet. At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, Nej der skal foretage tilsynene, evt. i fælles regi. Anvende erhvervsaffaldsdatabase vedr. transportører i Nej forbindelse med det kommunale tilsyn. Information At informere om sammenhængen mellem borgernes forbrug og de stigende affaldsmængder. At informere om ordningerne for farligt affald. Borgerne Nej skal generelt have bedre information om de kommunale ordninger og feedback på deres indsats. At fremme brugen af informations- og

16 Side 16 af 55 undervisningsmateriale om sammenhængen mellem forbrug og affald. At sætte fokus på direkte genbrug i de kommunale informationskampagner. At arbejde for, at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Vidensdeling At affaldsplanen lægges på internettet såvel i høringsperioden, som når den endelig udgives. Herved søges at nå ud til en bredere kreds af brugere: borgere, interesseorganisationer, virksomheder, brancheforeninger mv., som kan give feedback til kommunen via hjemmesiden. At fortsætte med at udbygge kommunens hjemmeside, således at ovennævnte brugerkreds løbende kan trække informationer ud om kommunens affaldsordninger, planer og initiativer på miljø- og affaldsområdet. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Udbud og kørselsruter At indarbejde vilkår for renovationsbilernes udstødning ved udbud af indsamlingsordningerne. At indarbejde vilkår for transportørernes kørselsruter til og fra behandlingsanlæg. At benytte tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved udbud af indsamlingsordninger, så både hensynet til økonomi, miljø kvalitet og service vægtes. Miljøgodkendelser At forbedre miljøgodkendelserne som følge af gennemførelsen af EU s IPPC-direktiv (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), hvor affaldsdelen er opprioriteret (ved godkendelse af listevirksomhed). Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At prioritere virksomhedernes affaldshåndtering ved virksomhedstilsyn. At opfordre til at benytte affaldsbørser for virksomheder. At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Behandling af affaldet Arbejde videre med kravene til behandling af affald i forbindelse med modtageaftaler. Optimering af affaldsordninger At vurdere mulighederne for at optimere eksisterende og igangsætte nye affaldsordninger for både husholdninger og erhverv, både vedr. pris, miljøforhold, service, mv. samt afvente udvikling af et værktøj for miljøøkonomiske beregninger fra Miljøstyrelsen. Prioritering af affaldssortering At prioritere at indføre affaldssortering i alle børne- og undervisningsinstitutioner og udarbejde informationsmateriale til målgrupperne. Affaldsforebyggelse At følge op på de statslige initiativer til affaldsforebyggelse, herunder miljøstyring via brancheaftaler eller via vejledning om affaldsreduktion. Derudover afventes en videreudvikling af den statslige affaldskortlægningsmodel til anvendelse på større virksomheder, hvor der er fokus på intern Nej Nej Nej

17 Side 17 af 55 genanvendelse af virksomhedernes affald. At vejlede og motivere virksomheder og borgere til affaldsforebyggelse, herunder motivere handels- og servicevirksomheder til at bruge genanvendelige transportemballager. At motivere virksomhederne til at producere varer, som er lette at reparere og genbruge. At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer At opdatere kommunens regulativer løbende i overensstemmelse med ændringer i affaldsbekendtgørelsen og revision af kommunens indsamlings- og anvisningsordninger. At følge regeringens initiativer til ensretning af de kommunale regulativer med det formål bl.a. at lette virksomhedernes arbejde på tværs af kommunegrænser. Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Krav til behandling af affaldet At medvirke til at sikre, at de genanvendte materialer har en højere kvalitet, og at behandlingen belaster miljøet mindst muligt. Nyttiggørelse af affaldet At undersøge mulighederne for til stadighed at genanvende eller nyttiggøre affaldet med henblik på at sikre, at der kun i fremtiden deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssigt og forsvarligt at deponere. Deponering At kommunen i sin planlægning er opmærksom på, hvilke affaldstyper der i fremtiden kan anvises til deponering. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer At afvente evt. statslige udmeldinger vedr. ændringer i gebyrhjemlen i miljøbeskyttelsesloven. Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking. Nej Delvist Delvist Fælles initiativer (I/S FASAN) Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation Hjemmekompostering Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Haveaffald At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagner. Storskrald At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. Embalallageaffald Papir At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Glas At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Nej Delvist Nej Nej

18 Side 18 af 55 Plast Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information med øvrige I/S FASAN kommuner. Nej Handleplaner, Erhverv Embalallageaffald Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. Generelt Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At deltage i fælles initiativ vedr. sortering af PVC på genbrugsstationerne. Farligt affald Medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Industri Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Service Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Arbejde for at etablere fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Deltage i evt. fælles kampagner om jord generelt og forurenet jord. Delvist Delvist Delvist Delvist Nej Handleplaner, Tværgående Genbrugsstationer At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsplads. Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, der skal foretage tilsynene, evt. i fælles regi. Information At arbejde for at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Affaldsforebyggelse At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Nej Delvist

19 Side 19 af 55 Krav til behandling af affaldet Deponering At sikre deponeringskapacitet i samarbejde med I/S FASAN og evt. samarbejde på tværs af affaldsselskaber. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking. Delvist

20 Side 20 af 55 4 Affaldsordninger - status Indledning Denne del af kortlægningen giver en status over de eksisterende affaldsordninger i kommunen pr. 1. januar 2009 fordelt på husholdninger og erhverv. Den øvrige kortlægning er baseret på 2007 oplysninger. Når der er denne forskel, skyldes det, at de seneste affaldsdata, der er adgang til, er fra Der sondres mellem type af ordning, dvs. indsamlings- eller anvisningsordning. En indsamlingsordning kan være udformet som enten en hente- eller bringeordning. Det beskrives, hvordan ordningerne er organiseret, hvornår de er iværksat, og hvilket regulativ der dækker ordningen. Ordninger og regulativer er løbende blevet optimeret og opdateret i perioden. Af afsnittet er vist mængden af nogle af de indsamlede fraktioner for 2002 og Da potentialet for langt de fleste fraktioner ikke kendes tilstrækkeligt præcist, har det ikke været muligt at opgøre ordningernes effektivitet. Affald, der frembringes i Vordingborg Kommune, er omfattet af følgende ordninger: Husholdninger: Indsamling af dagrenovation Vegetabilsk køkkenaffald Indsamling af aviser og papir Indsamling af glas Indsamling af plastemballage Indsamling af metalemballage Indsamling af storskrald Indsamling af haveaffald Indsamling af elektronikaffald Indsamling af farligt affald Indsamling af batterier Anvisningsordninger for diverse fraktioner Indsamling/anvisning via kommunens genbrugsstationer. Erhverv: Anvisning af papir, pap og plast Indsamling af farligt affald Indsamling af klinisk risikoaffald Indsamling af dagrenovationslignende affald Anvisningsordninger for diverse fraktioner Anvisning via kommunens genbrugsstationer. I det følgende gennemgås ordningerne enkeltvis. 4.1 Husholdninger Indsamlings- og anvisningsordninger for husholdninger er reguleret gennem Vordingborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Regulativet er gældende fra den 1. januar Indsamling af dagrenovation Ordningen for dagrenovation er en henteordning. Ved dagrenovation forstås affald, der naturligt fremkommer fra private husholdninger eller tilsvarende affald fra virksomheder, og som ikke er omfattet af særskilte genanvendelsesordninger. Dagrenovation er en samlet betegnelse for den del af husholdningsaffaldet, der hovedsaglig består af køkkenaffald samt mindre emner kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger, og som ikke er omfattet af andre ordninger. Den komposterbare fraktion af husholdningsaffaldet kan inkluderes i dagrenovation, såfremt denne fraktion ikke komposteres. Ved dagrenovation forstås eksempelvis: Vegetabilsk affald, som ikke hjemmekomposteres

21 Side 21 af 55 Animalsk affald Tilsmudset pap Tilsmudset papir Plast, som er forurenet med madvarer Forurenet metal (konservesdåser, stanniol mv.) Sammensatte produkter (eksempelvis mælke- og juiceemballage) Sod og aske Opfej Porcelæn, keramik og stentøj Almindelige elpærer Andet affald, der ikke er omfattet af de ovenstående affaldstyper, og som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som restaffald. Ordningen gælder alle private husstande og sommerhuse i kommunen, hvor husholdningen frembringer dagrenovation. Ejere af ubebyggede grunde er undtaget, såfremt der ikke fremkommer dagrenovation på ejendommen. Erhvervsvirksomheder deltager i indsamlingsordningen for dagrenovation, men kan dog få dispensation for ordningen. Grundejere og husstande kan ikke fritages for dagrenovationsordningen; dog kan der, såfremt ejendommen/beboelsen er ubeboelig, dispenseres herfra. Kommunen afgør i disse tilfælde, om ejendommen er ubeboelig. Enkelte husstande kan være af en sådan beliggenhed, at det umuliggør tømning af ordinære beholdere eller minicontainere. Disse husstande kan dispenseres fra kommunens regulativ, og der gives i stedet mulighed for at benytte kommunens distribuerede papirsække påtrykt "Vordingborg Kommune, dagrenovation". Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og opsamlingsmateriellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Bestemmelser herfor fremgår af gældende regulativ. 4.3 Vegetabilsk køkkenaffald Grundejere kan vælge at frasortere komposteringsegnet, organisk affald til hjemmekompostering. Der udleveres kompostbeholder til alle husstande, der ønsker det, og som ikke i forvejen har kommunalt ejet kompostbeholder. Benyttes egen beholder, skal den være rottesikret. Ved vegetabilsk køkkenaffald forstås eksempelvis: Grøntsager Frugt Grøn salat Gulerodstoppe Kartoffelskræller Kaffegrums Teblade Nøddeskaller Strøelse fra kæledyr (dog ikke kattegrus) Æggeskaller. Grundejere må kun kompostere organisk materiale. Affald af tilberedt mad samt madrester, der indeholder animalsk affald som f.eks. kød, fisk, ben, fedt o.l. må ikke hjemmekomposteres. Kommunen kan forbyde hjemmekompostering på ejendommen, hvis komposteringen medfører forurening, uhygiejniske forhold eller skadedyr på ejendommen eller naboejendommen. 4.4 Aviser og papir Indsamlingsordningen for aviser og papir er både en hente- og en bringeordning. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen, hvor der fremkommmer affald af aviser og papir. Ubebyggede grunde er ikke omfattet af ordningen. Enfamiliehuse med fast ordning og ved tilvalg får afhentet aviser og papir ved husstanden i tohjulet beholder på 240 liter. Flerfamilieboliger skal benytte det materiel, Vordingborg Kommune opstiller på ejendommen (240 eller 660 liters beholdere). Sommerhuse kan aflevere aviser og papir på miljøstatoner/kuber. Derudover kan aviser og papir afleveres på kommunens genbrugsstationer.

22 Side 22 af 55 Tohjulede beholdere til papir tømmes hver 2. måned. Tømning af 660 liters beholdere sker hver 2. eller 4. uge. Tilvalgt materiel tømmes på samme ugedag som det faste materiel. I forbindelse med helligdage foretages afhentning i et sådant omfang, at det ugentlige antal afhentninger overholdes. Ændring af materiel og tilvalg af ekstra materiel til enfamilieboliger sker ved henvendelse til Vordingborg Kommune. Kommunen stiller materiel til rådighed. Dog stiller I/S FASAN material til rådighed på genbrugsstationer. 4.5 Indsamling af glas Indsamling af glas fra husholdninger er en bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas og til at benytte ordningen. Indsamlingen af glas omfatter rengjorte: Vinflasker Spiritusflasker Sildeglas Konservesglas Ketchup- og dressingflasker. Affaldsfraktioner, der ikke er omfattet: Porcelæn, keramik, hærdet glas, spejlglas, vinduesglas, el-pærer, lysstofrør, metal, plastlåg, hvide (ikke gennemsigtige) flasker, urene eller fyldte flasker og glas. 4.6 Indsamling af plastemballage Indsamling af plastemballage er en bringeordning til kommunens genbrugsstationer. Plastemballagerne skal være tømt for indhold og rengjorte. Ved plastemballager forstås eksempelvis: Plastflasker til drikkevarer Øvrige plastflasker og -dunke Bøtter og spande af plast Plastkasser. Affaldsfraktioner, der ikke er omfattet: Plastemballager med indhold af alle former for farligt affald og plastemballager, der ikke er rene. Emballagerne må ikke være forurenet med mad- eller drikkevarer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af plastemballage i form af drikkevareemballager, samt andre plastemballager. 4.7 Indsamling af metalemballage Indsamling af metalemballage er en bringeordning til kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af metalemballage. Metalemballage i form af drikkevareemballager skal afleveres til storskraldsindsamlingen eller på genbrugsstationer i kommunen. Ved metalemballager forstås eksempelvis rengjorte: Øl- og sodavandsdåser Konservesdåser af aluminium og hvidblik. Affaldsfraktioner, der ikke er omfattet: Metalemballager med indhold af alle former for farligt affald, sprayflasker og metalemballager, der ikke er rene. 4.8 Indsamling af storskrald Indsamling af storskrald er både en hente- og en bringeordning.

23 Side 23 af 55 Storskrald skal afleveres sorteret til storskraldsindsamlingen eller på kommunens genbrugsstationer. Ved storskrald forstås eksempelvis: Brændbart, f.eks. møbler og legetøj af træ, bøger, flamingo, trækasser og paller Ikke-brændbart, f.eks. springmadrasser, keramik og barnevogne Jern/metal, f.eks. legetøj, gryder, pander, værktøj og cykelstel Pap, f.eks. papkasser, emballage fra morgenmadsprodukter, tandpasta og legetøj og al anden papemballage, der ikke har været i direkte kontakt med mad Elektronikaffald, f.eks. computere, TV, radioer, mobiltelefoner og elektrisk legetøj Hårde hvidevarer, f.eks. køle- og fryseskabe, vaskemaskiner 4.9 Haveaffald Haveaffald fra egen have kan lovligt hjemmekomposteres. Haveaffald der hjemmekomposteres er ikke omfattet af den etablerede indsamlingsordning. Haveaffald kan også afleveres på kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer haveaffald. Ved haveaffald forstås eksempelvis: Grene, buske og stauder Afklippet græs og blade Ukrudt 4.10 Indsamling af elektronikaffald Elektronikaffald indsamles via storskrald eller afleveres på kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer elektronikaffald. Ud over de kommunale indsamlingsordninger har borgere mulighed for at aflevere affald af elektrisk og elektronisk udstyr til forhandlere af sådanne produkter, i det omfang disse vælger at tage brugt udstyr retur i forbindelse med køb af nyt. Ved elektronikaffald forstås elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) jf. 3 i Elskrotbekendtgørelsen, kasseret elektrisk og elektronisk udstyr eller dele heraf, som enten er forsynet med ledning eller drives af batterier eller solceller. Elektrisk og elektronisk udstyr skal sorteres i følgende fraktioner: a) Store husholdningsapparater og salgsautomater Eksempelvis: Køleskabe, frysere, vaskemaskiner, elkomfurer, mikrobølgeovne, elradiatorer, ventilatorer og klimaanlæg, salgsautomater til varme og kolde drikke mv., pengeautomater. b) Små husholdningsapparater, elektrisk og elektronisk værktøj, legetøj og fritids- og sportsudstyr, medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter) samt overvågnings- og reguleringsinstrumenter. c) It- og teleudstyr d) Forbrugerudstyr Eksempelvis: Støvsugere, strygejern, brødristere, frituregryder, kaffemaskiner, elektriske knive, hårtørrere, elektriske tandbørster, barbermaskiner, massageapparater, ure, vægte, boremaskiner, symaskiner, svejseværktøj, græsslåmaskiner, elektriske tog og racerbaner, spillekonsoller, cykelcomputere, sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter, røgdetektorer, varmeregulatorer, termostater. Eksempelvis: Computere, printere, kopimaskiner, elektriske skrivemaskiner, lommeregnere, telefaxapparater, telefoner og telefonsvarere. Eksempelvis:

24 Side 24 af 55 e) Belysningsudstyr Radio- og TV-apparater, videokameraer og -båndoptagere, DVD-, CD- og MP3-afspillere, forstærkere, elektriske musikinstrumenter. Eksempelvis: Lysstofrør, kompaktlysstofrør, metalhalogenlamper, tryknatriumlamper. Kølemøbler, elektriske frituregryder mv. skal inden bortskaffelsen være tømt for eventuelt indhold. I tvivlstilfælde er det Miljøstyrelsens afgørelse, hvad der henregnes til affald af elektrisk og elektronisk udstyr Farligt affald Farligt affald skal afleveres på Vordingborg Kommunes genbrugsstationer. Alternativt kan visse typer farligt affald afleveres til forhandlere i kommunen med modtageordning: Batterier i supermarkeder og radio/tv-forhandlere Medicinrester på apoteker Malingrester hos farverhandlere. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer farligt affald. Farligt affald er eksempelvis Malingrester Olie og kemikalier Batterier Sprøjtegifte Lysstofrør 4.12 Batterier Batterier indsamles hos alle private husstande i kommunen, der her en papirbeholder på 240 liter. Batterierne skal af husstanden lægges i en klar pose, der placeres på låget af papirbrholderen, hvorefter posen med batterier bliver indsamlet via indsamlingsordningen for papir. Ved batterier forstås bærbart batteri eller bærbar akkumulator med følgende definition: Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der: a) er forseglet, b) kan være håndholdt, og c) ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator Erhverv Hvor andet ikke er anført, gælder, at de herunder beskrevne ordninger for erhverv er reguleret gennem regulativer udarbejdet i de kommuner, der nu er lagt sammen til én storkommune Vordingborg Kommune: Regulativet for bortskaffelse af erhvervsaffald i Præstø Kommune af 13. november Bestemmelserne har været gældende fra 1. januar 1998 og er løbende blevet opdateret. Affaldsregulativ for erhvervsdrivende i Langebæk Kommune af 12. januar Bestemmelserne har været gældende fra 1. februar 1998 med ændringer af 8.juni Regulativet for bortskaffelse af erhvervsaffald i Vordingborg Kommune af 16. september Det bygger på det første regulativ fra 1. maj De reviderede bestemmelser har været gældende fra den 1. juni Regulativet for bortskaffelse af erhvervsaffald i Møn Kommune af 18. december Bestemmelserne har været gældende fra 1. januar Enhver virksomhed i Vordingborg Kommune er omfattet af de pågældende regulativer. Ved anvisningsordning forstås en ordning, hvor affaldet sorteres på virksomheden, transporteres af en registreret transportør til et anvist modtageanlæg. Det er virksomhedens ansvar, at affaldet bortskaffes i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. For indsamlingsordninger gælder, at Vordingborg Kommune foranstalter bortskaffelse af affald fra

25 Side 25 af 55 virksomheder, og at virksomheder har sorteringspligt. Det vil sige, at kommunen som hovedregel indgår aftaler med en given transportør og modtageanlæg om en ordning for den pågældende affaldsfraktion, og at virksomheder skal sortere affaldet i hovedgrupperne: Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling. Af regulativerne fremgår, hvilke fraktioner der skal sorteres til henholdsvis genanvendelse, forbrænding, deponering og specialbehandling. Nogle fraktioner er omfattet af en minimumsgrænse. Minimumsgrænserne fremgår ligeledes af regulativerne. Bestemmelserne for virksomheders evt. håndtering af homogene biprodukter fremgår ligeledes af regulativerne. I bilag til regulativerne er yderligere specifikationer for genanvendelse beskrevet. Virksomheder har pligt til at benytte etablerede indsamlingsordninger og til at følge kommunens anvisninger. Virksomheder kan ansøge om at blive tilknyttet ordninger, der gælder for private. Retningslinier for virksomheders adgang til genbrugspladsen, se afsnit Et nyt samlet erhvervsaffaldsregulativ vil blive udarbejdet, når der foreligger et padigma fra Miljøstyrelsen Dagrenovationslignende affald Virksomheder, der er omfattet af kommunens dagrenovationsindsamling, kan vælge mellem beholdere på 140, 190, 240, 660 og 770 liter. Virksomheder kan fritages for at være tilknyttet dagrenovationsordningen, hvis det kan dokumenteres, at der er indgået aftale med en registreret transportør om bortskaffelse af affaldet. Ved dagrenovation forstås eksempelvis: Vegetabilsk affald, som ikke hjemmekomposteres Animalsk affald Tilsmudset pap Tilsmudset papir Plast, som er forurenet med madvarer Forurenet metal (konservesdåser, stanniol mv.) Sammensatte produkter (eksempelvis mælke- og juiceemballage) Sod og aske Opfej Porcelæn, keramik og stentøj Almindelige elpærer Andet affald, der ikke er omfattet af de ovenstående affaldstyper, og som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som restaffald. Virksomheder kan vælge selv at kompostere på samme vilkår som private husstande, jf. afsnit 4.3. Virksomheder kan ikke ikke få udleveret kompostbeholder til grønt affald Indsamling af papir, pap og plast Præstø PE-plast, papir, karton og papirmaterialer indsamles i både hente- og bringeordning. Såfremt mængden ikke er omfattet af minimumsgrænserne på 50 kg pr. måned for pap, karton og papir samt 100 kg pr. måned for PE-plast, sker afhentning ved en transportør, som kommunen har indgået aftale med, eller virksomheden forestår selv transporten til et anvist modtageanlæg. Producerer virksomheden mindre end 50 hhv. 100 kg pr. måned, er dette omfattet af indsamlingsordningen for dagrenovationslignende affald og kan afleveres på genbrugsstationen. Møn Indsamlingsordningen for papir, pap og plast fungerer både som en henteordning og en bringeordning. Regulativet omfatter alle virksomheder i distriktet Møn, og alle virksomheder er pligtige til at være tilknyttet den kommunale indsamlingsordning, hvis mængden overstiger 50 kg pr. måned. Henteordningen varetages af en af kommunens udpeget transportør. I bringeordningen transporterer virksomheden affaldet

26 Side 26 af 55 til et modtageanlæg. Afregning sker mellem virksomhed og transportør eller modtageanlæg. Virksomheder får ikke udleveret beholder til papiraffald Indsamling af farligt affald Indsamling af farligt affald fungerer som hente- og bringeordning. Alle virksomheder, der producerer farligt affald, har anmeldelsespligt. Virksomheden kan også benytte sig af det kommunale indsamlingsinitiativ Slatordningen, hvor mindre mængder farligt affald afhentes hos virksomheden. Langebæk Virksomheden afregner direkte med transportør for afhentning, eller affaldet bringes til genbrugsstationerne. Efter bortskaffelse skal virksomheden dokumentere dette over for kommunen. Asbest kan afleveres på genbrugsstationerne. Støv samt stærkt støvende asbest skal imidlertid afleveres på Fakse Losseplads. Asbestplader og ikke-støvende asbest kan også afleveres på Fakse Losseplads. Bestemmelserne for asbest er beskrevet i regulativets kap. 9. NiCd-batterier indsamles gennem SAM-BAT-ordningen, som også omfatter genbrugsstationerne. Blyakkumulatorer afleveres enten på genbrugsstationerne eller til private indsamlere godkendt af I/S FASAN. Vordingborg Indsamling af farligt affald fungerer som en fælleskommunal indsamlingsordning og er reguleret gennem Regulativ for indsamling af olie- og kemikalieaffald erhvervsvirksomheder og private husstande. Regulativet er trådt i kraft 1. januar Henteordningen administreres af I/S FASAN s modtagestation for farligt affald. Virksomhederne afregner direkte med I/S FASAN for afhentning. Virksomhederne kan ved at tilmelde sig til kommunen få affaldet afhentet i fast ruteordning. Kommunen kan efter ansøgning fritage en virksomhed for kravet om brug af indsamlingsordningen, såfremt virksomheden kan dokumentere, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. NiCd-batterier og genanvendelige blyakkumulatorer indsamles gennem hhv. SAM-BAT og særskilt tilbagetagningsordning. Præstø Virksomheden afregner direkte med I/S FASAN for afhentning. Virksomheden kan ved at tilmelde sig til kommunen enten få affaldet afhentet lejlighedsvis eller få det afhentet rutinemæssigt. Der er indgået aftale med flere modtageanlæg, som kan håndtere virksomheders farlige affald, uden at der skal søges om fritagelse. Mindre mængder kan også afleveres direkte på genbrugsstationerne. Møn Indsamling af farligt affald varetages af I/S FASAN. Virksomheden afregner direkte med transportøren for afhentning. Virksomheder kan ansøge om dispensation fra benyttelsespligten, således at virksomheden selv forestår transporten til modtageanlæg. Kommunen har dog indgået aftaler med modtageanlæg, således at disse frit kan benyttes uden forudgående ansøgning om fritagelse fra afleveringspligten. Virksomheder med olie- og benzinudskillere skal tilsluttes en abonnementsordning for tømning af olie- og benzinudskillere Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er omfattet af en henteordning, som administreres af I/S FASAN. Enhver producent af klinisk risikoaffald har pligt til at tilmelde sig ordningen.

27 Side 27 af 55 Ved klinisk risikoaffald/specielt sygehusaffald menes smittebærende affald, skarpe og spidse genstande, biologisk affald mv. Emballeret klinisk risikoaffald skal leve op til de fastsatte bestemmelse herfor. En transportør forestår at bringe affaldet til et godkendt modtageanlæg. Afhentningshyppigheden aftales mellem virksomhed og transportør, dog min. en gang årligt. Afregning sker ligeledes mellem virksomhed og transportør Anvisningsordning for diverse fraktioner Håndtering af følgende fraktioner fra erhverv er regulativsat som anvisningsordninger: Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal håndteres til anvist modtageanlæg. Ordningerne omfatter alle virksomheder i kommunen. Affaldet skal sorteres i kilderne genanvendelse, specialbehandling, forbrænding eller deponi. De nærmere regler for sortering i fraktioner og yderligere håndtering af affaldet fremgår af regulativerne. Ordningerne er organiseret således, at kommunen anviser, hvor affaldet skal behandles. Det er affaldsproducentens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Kommunen foretager en konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet af anvisningslisten. Vordingborg Papir og pap fra virksomheder anvises til genanvendelse. Der er sorteringspligt for virksomheder med over 50 kg pr. måned. Genanvendeligt PVC skal sorteres fra og resten går til deponi. Præstø Der gælder særlige bestemmelser vedrørende ordninger for PVC, imprægneret træ jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen, bygge- og anlægsaffald og transportemballage af plast. Møn Håndtering af følgende fraktioner fra erhverv er i distriktet Møn regulativsat som anvisningsordninger: Forbrændingsegnet affald Asbest Bygge- og anlægsaffald Homogene biprodukter. Udover ovenfor nævnte mulighed for at aflevere affald på genbrugsstationerne, se afsnit 4.20, har virksomheder mulighed for under særlige bestemmelser at brænde haveaffald. I erhvervsaffaldsregulativet er genanvendeligt og ikke-genanvendeligt PVC, imprægneret træ samt affald fra fedtudskillere defineret nærmere, og der er fastsat sælige bestemmer for håndtering Indsamling via genbrugsstationerne Genbrugsstationerne findes på følgende adresser: Mern Genbrugsstation, Lilliendalsvej 32 B, 4735 Mern Præstø Genbrugsstation, Værkstedsvej 4, 4720 Møn Genbrugsstation, Æbelnæsvej 54, 4780 Stege Borre Haveaffaldsplads, Svenskestræde 9, 4791 Borre Vordingborg Genbrugsstation, Digevej 30, 4760 Vordingborg Private og virksomheder har adgang til genbrugsstationen i Langebæk, Vordingborg, Møn og Præstø. Biler må have en totalvægt op til kg. Bil og trailer må samlet veje op til kg. Opkrævning hos private sker over renovationstaksten, der opkræves via ejendomsskattebilletten. Virksomheder opkræves særskilt. På genbrugsstationerne kan afleveres alle nedenfor nævnte affaldsfraktioner og affaldstyper (bortset fra dagrenovation/let fordærveligt affald). Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til en hver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. Der kan afleveres følgende affaldskategorier i de respektive containere: Affald til genbrug: Bilruder Direkte genbrug

28 Side 28 af 55 Dæk Farvede plastfolier Fortroligt papir Gips Glas og flasker Haveafald Jern og metal Kabler Klare plastfolier Pap Papir Plastdunke Plasthavemøbler PVC til genbrug Ren jord Sten og brokker Træstød Tøj og sko Vinduesglas. Affald til forbrænding: Småt brændbart Stort brændbart Affald til specialbehandling: Belysning Bilbatterier It- og teleudstyr Miljøfarligt affald Radio, TV og video Små husholdningsapparater Store husholdningsapparater Trykflasker Affald til deponering: Asbest Deponi Imprægneret træ

29 Side 29 af 55 5 Affaldskortlægning 2007 Oversigt over affaldsdannelsen Tabel 9 viser den samlede affaldsmængde i Vordingborg Kommune i 2007 fordelt på kilder og behandlingsform. Den samlede mængde udgør ca ton, hvoraf omkring ton bliver genanvendt. Dette svarer til en andel til genanvendelse på 60 %. Det fremgår, at affald fra husholdninger udgør ton, mens ca ton kommer fra, hvad der bredt kan betegnes som erhverv. Husholdningsaffaldet udgør således ca. 57 % af den samlede affaldsmængde i kommunen og tegner sig for 53 % af mængden til genanvendelse. Tabel 9: Affald fordelt efter kilde og behandlingsform Vordingborg Kommune. Ton. Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig I alt behandling Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv. 1) Farligt affald fra genbrugspladsen Uoplyst kilde 1) I alt 2) ) Der er registreret 3.569,96 ton jord og sten til afgiftsfri deponering, som ikke optræder i tabellen. Inden for erhverv er det byggeri og anlæg, der tegner sig for den største mængde affald. Det farlige affald fra genbrugsstationerne er ikke opgjort separat for de forskellige kilder. Forbrændingsegnet affald, som er midlertidigt oplagret med henblik på senere forbrænding, er i alle opgørelser inkluderet i mængden til forbrænding. Det samme er affald til afgiftsfritaget forbrænding, ligesom affald til afgiftsfritaget deponi er inkluderet i mængden til deponi. Tabel 10 viser, at behandlingen af affaldet i kommunen fordeler sig med 60 % til genanvendelse, 32 % til forbrænding og 8 % til deponering. Kun en mindre andel af affaldet sendes til særlig behandling. Tabel 10: Affald fordelt efter kilde og behandling Vordingborg Kommune. Procent. Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdninger 1) Farligt affald fra genbrugspladsen Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv Uoplyst kilde 1) I alt Inden for erhverv er genanvendelsen af affald fra byggeri og anlæg højest. Der er også en høj andel af genanvendelse af slam mv. fra renseanlæg, som bl.a. bliver anvendt på landbrugsjord. Genanvendelsen af affald fra service ligger lavt, idet en større andel af affaldet fra denne kilde sendes til forbrænding.

30 Side 30 af Fordelingen på affaldskilder sammenlignet med I/S FASAN s opland og hele landet I figur 10 og 11 samt tabel 11 og 12 er der anvendt data for 2006 for mængderne på landsplan. Dette er gjort, da det under udarbejdelsen af affaldsplanen ikke har været muligt at skaffe data for 2007 fra Miljøstyrelsen. Mængderne for 2006 er sandsynligvis mindre end for 2007, da affaldsmængden har været stigende i Ved en sammenligning af mængden af husholdningsaffald i kommunen og oplandet med mængden på landsplan betyder det, at billedet således ikke er helt retvisende. Mængden af erhvervsaffald er dog sammenlignelig, da der er anvendt data for 2006 i kommunens og oplandets kortlægning af erhvervsaffald. Figur 10 viser affaldets sammensætning på kilder for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Kommunen har en markant højere andel af affald fra husholdninger i forhold til oplandet, men især i forhold til hele landet. Modsvarende er andelen fra industri samt byggeri og anlæg lavere. Andelen af affald fra service samt renseanlæg er på linje med oplandet såvel som andelen på landsplan. Figur 10: Affald fordelt efter kilde sammenlignet med I/S FASAN's opland 2007 og hele landet Procent I figur 11 er husholdningsaffaldets sammensætning på affaldstyper vist for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Kommunens andel af dagrenovation er væsentligt lavere end på landsplan, men på linje med I/S FASAN's opland. Andelen af emballageaffald og haveaffald svarer til både oplandet og hele landet. Sammenlignet med hele landet er andelen af storskrald betydelig højere, hvorimod den er på linje med oplandet. Figur 11: Husholdningsaffald fordelt efter affaldstype, sammenlignet med I/S FASAN's opland 2007 og hele landet Procent 1) 1) Storskrald er opgjort inkl. asbest for kommunen og oplandet