E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T"

Transkript

1 E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T

2 Udarbejdet af Thomas Jazrawi og Nanna Langevad Clifforth NOAH Friends of the Earth Danmark Juni 2015 Hæftet er målrettet de gymnasiale uddannelser i fagene Naturgeografi og Samfundsfag. Kapitlerne er lavet til brug i enkeltfag, mens hele hæftet kan bruges i tværfaglige forløb. Hæftet kan downloades på Trykte eksemplarer kan bestilles på eller Tak til NOAHs Energi- og Klimagruppe, Martin Steiner, Ivan Pedersen og Sofie Iversen for gode råd og indsigtsfulde kommentarer. NOAH arbejder for at forbedre det levende miljø ved aktivt at bekæmpe miljøødelæggelsen og dens årsager og anvise alternativer. Grænserne for Jordens bæreevne er allerede væsentligt overskredet. Det globale Nord bruger og har historisk brugt flest ressourcer og bærer hovedansvaret for miljøødelæggelserne og den globale opvarmning. En bæredygtig omstilling af lokale og globale produktions-, transport- og forbrugsmønstre er nødvendig, hvis alle nutidige og fremtidige generationer skal have lige adgang til Jordens ressourcer, uden at miljøet overbelastes. NOAH kæmper for en retfærdig og bæredygtig verden, hvor beslutningerne bliver taget demokratisk. Vi kæmper for miljøretfærdighed. NOAH er det danske medlem af det største internationale netværk af miljøorganisationer Friends of the Earth. Nørrebrogade 39, 1. tv 2200 København N Udarbejdet med støtte fra Europanævnet Forsidefoto: Agaria i Gujarat, Indien, samler brænde. Agariaer har dårlig adgang til rent drikkevand, sundhedsydelser, uddannelse og bolig. Foto: Prakash Hatvalne. Layout: Mediebureauet Monsun

3 Indhold 01 BLIVER KLODEN REDDET I 2015? 02 KAPITEL 1: DEN GLOBALE KLIMAUDFORDRING 09 KAPITEL 2: DRIVHUSGASSER I EU OG GLOBALT 17 KAPITEL 3: EU S KLIMAPOLITIK 22 KAPITEL 4: 20 ÅRS KLIMAFORHANDLINGER 27 KAPITEL 5: COP21 32 KAPITEL 6: KLIMARETFÆRDIGHED 36 KAN VI FORTSÆT TE AD SAMME VEJ? 37 ORDLISTE

4 INTRODUKTION BLIVER KLODEN REDDET I 2015?»Den videnskabelige begrundelse for at prioritere klimahandling er tydeligere end nogensinde. Vi har ganske lidt tid, inden muligheden for at holde temperaturstigningen under 2 grader er forpasset. For at have en god chance for at holde os under 2 grader med omkostninger, som vi kan betale, skal vores udledninger af fossile brændstoffer falde med 40 til 70 % globalt mellem 2010 og Vi har den mulighed, og valget er i vores hænder. «1 Rajendra Pachauri, tidligere formand for FN s Klimapanel (IPCC). FN s Klimapanel er ikke i tvivl om, at tiden er kommet til at handle. Flere og flere mærker klimaforandringerne verden over, og de bliver kun værre og mere omfangsrige, hvis vi ikke handler nu. Mange ser derfor 2015, som sidste udkald for verden til at finde en fælles aftale for klimaet. Det skal ske i Paris i december 2015 til FN s COP21, hvor 196 parter skal finde en aftale til den første globale aftale for klimaet, Kyoto-Protokollen. Det er allerede glippet en gang under COP15 i København i Mange er opgivende efter de manglende resultater i de internationale klimaforhandlinger, men hvad skal stå i stedet, hvis vi må opgive de globale forhandlinger? Der kan tages mange initiativer lokalt for at modvirke og tilpasse sig klimaforandringerne, men klimagasserne kender ikke grænser, og den CO 2, der udledes et sted, har store konsekvenser andre steder i verden. NOAH stiller med dette hæfte skarpt på klimaudfordringen, dens konsekvenser, og hvor presserende det er at løse den. Hæftet gennemgår den europæiske politik på området og de globale forhandlinger i FN med fokus på den kommende COP21 i Paris, hvad de forskellige parter mener og muligheden for at indgå en global aftale. Samtidig inddrager hæftet overvejelser om klimaudfordringens sociale og økonomiske aspekter og diskuterer, hvordan vi forholder os til, at de rige lande generelt har udledt og udleder flest drivhusgasser, som fører til klimaforandringer i det Globale Syd, der har udledt relativt få drivhusgasser. Hæftet stiller det overordnede spørgsmål, om vi kan fortsætte ad samme vej, hvor økonomisk vækst og forbrug er i højsædet, hvis klimaudfordringen skal løses. Eller om vi skal gentænke hele systemet? God fornøjelse 1) Pressemeddelelse, FN s Klimapanel, 2. november 2014: 1

5 KAPITEL 1 NATURGEOGRAFI DEN GLOBALE KLIMAUDFORDRING Det globale klima er i høj grad en konsekvens af drivhuseffekten. Den sørger for, at varmen fra solen bliver på jorden i stedet for at blive reflekteret tilbage til universet (se figur 1). Uden drivhuseffekten ville den globale gennemsnitstemperatur være -18 C i stedet for 14 C. Drivhuseffekten er derfor helt essentiel for vores overlevelse. De vigtigste drivhusgasser er vand (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og dinitrogenoxid/lattergas (N 2 O). De fleste drivhusgasser findes naturligt i atmosfæren, men især forbrænding af fossile brændsler som olie, kul og gas har øget mængden, da disse brændsler indeholder store mængder kulstof (C). Det betyder, at en større del af solens varme holdes på jorden, hvilket får den globale temperatur til at stige. Atmosfære med drivhusgasser Kortbølget solstråling Langbølget varmestråling Drivhusgasser absorberer og tilbagekaster varmestråling Figur 1: Drivhusgasserne absorberer varmestråling fra Jorden, så den ikke kan slippe væk, hvilket får temperaturen til at stige. 2

6 Drivhusgasserne har forskellig styrke. Methan er 23 gange stærkere end CO 2, og N 2 O er 296 gange stærkere, når man måler deres effekt til at tilbageholde varmen over en periode (normalt 100 år). Dette betegnes Global Warming Potential. Pga. deres forskellige styrker omregnes koncentrationen af drivhusgasser til CO 2 -ækvivalenter (CO 2 -eq), som er den mængde af drivhusgasser, der har samme effekt som 1 ton CO 2 over 100 år. Koncentrationen af drivhusgasser angives i parts per million (ppm), som betyder milliontedele, eller ppb, som er milliardtedele. Drivhusgasserne i atmosfæren er steget til et niveau, der ikke er set i mindst år. I 2015 er koncentrationen af CO 2 ca. 400 ppm, methan ca. 1,8 ppm og N 2 O ca. 0,3 ppb. Den globale temperatur er steget omkring 0,8º C siden 1850 hvor den menneskeskabte udledning af drivhusgasser for alvor startede med industrialiseringen (se figur 2). Temperaturstigningerne er størst i Afrika, Asien og Arktis. Temperaturafvigelse [ o C] 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8-0,9 Global månedsmiddeltemperatur 01 / / 2014 Afvigelse fra normalen Kilde: HADC/CRU: CRUTEM4 (L) - HadSST3 (O), GISS: GHCN (L) - NCDC/ERv3b (O), MLOST: GHCN (L) - ERSSTv3b/ICOADS (O) Senest opdateret: 16/01/2015-1, År CRU GISS MLOST CRU 10 års glidende middel GISS 10 års glidende middel MLOST 10 års glidende middel Figur 2: Den globale middeltemperatur er steget 0,8º C siden Grafen angiver både den globale årlige gennemsnitstemperatur beregnet på tre måder og gennemsnittet over 10 år for hvert år (10 års glidende middel). DMI FN s klimapanel IPCC udgiver den mest omfattende vurdering af klimaforskningen i deres rapporter, som udkommer omkring hvert femte år. Den seneste og femte rapport blev offentliggjort i København i Ifølge IPCC konkluderer 97 % af forskningen, at årsagen til den globale opvarmning er menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Det betyder, at det globale kulstofkredsløb er i ubalance på grund af menneskelig aktivitet. De skriver videre, at menneskeskabte udledninger forårsages af befolkningstilvækst og økonomisk vækst, fordi begge dele medfører 3

7 et øget forbrug og brug af ressourcer. Befolkningstilvækstens bidrag til udledninger er forblevet stabil de seneste fire årtier, mens bidraget fra den økonomiske vækst er steget dramatisk, vurderer forskerne. Klimaforandringernes konsekvenser Den stigende temperatur har mange negative konsekvenser og rammer generelt hårdere i det Globale Syd. Højere globale temperaturer medfører afsmeltning af ismasser og gletsjere, hvilket får vandstanden i verdenshavene til at stige og fører til flere oversvømmelser. Lavtliggende land vil blive permanent oversvømmet, og mange små øer risikerer helt at forsvinde. Desuden vil det varmere vejr føre til større sandsynlighed for ekstremt vejr og naturkatastrofer. Det gælder eksempelvis tyfoner, tørke og voldsomme regnskyl. De ændrede klimatiske forhold vil påvirke produktionen af fødevarer mange steder i verden, hvilket vil betyde øget sult. Klimaforandringerne vil også øge mængden af flygtninge. Det kan ske på grund af tørke, der tvinger landbefolkninger til at søge mod byerne, fordi de ikke længere kan opretholde deres landbrug. Eller fordi små øer forsvinder i havet, og indbyggerne må flygte. Klimaforandringerne kan samtidig øge sandsynligheden for voldelige konflikter. Flere undersøgelser peger på, at en voldsom tørke var en af de udløsende årsager til borgerkrigen i Syrien. Det skyldes, at tørken forhindrede mange af bønderne på landet i at producere føde. Derfor var flere hundrede tusinder nødsaget til at flygte mod byerne, hvor den store flygtningestrøm skabte uroligheder. Klimaforandringerne har ligeledes fatale konsekvenser for oprindelige folkeslag, der lever tæt på naturen. De oplever, at vejret og årstiderne bliver uforudsigelige, hvilket udfordrer deres livsgrundlag. Klimaflygtninge har i 2015 ingen officiel status som flygtninge. Det Globale Nord og Syd Det globale Nord omfatter de rige lande i især Europa og USA, som er placeret nord for Ækvator. Australien hører også herunder. Det globale Syd omfatter fattige lande i især Afrika og Asien, som ligger Syd for Ækvator. Der er også mange lande, der ikke kan placeres entydigt inden for de to kategorier. Det gælder fx store vækstøkonomier som Kina og Brasilien. 4

8 Summary for Policymakers (A) ARCTIC EUROPE NORTH AMERICA ASIA SPM SMALL ISLANDS AFRICA CENTRAL & SOUTH AMERICA AUSTRALASIA ANTARCTIC Confidence in attribution to climate change very low low med high indicates confidence range very high Observed impacts attributed to climate change for Physical systems Biological systems Human and managed systems Glaciers, snow, ice, and/or permafrost Terrestrial ecosystems Food production Rivers, lakes, floods, Livelihoods, health, Wildfire and/or drought and/or economics Coastal erosion and/or sea level effects Marine ecosystems Regional-scale impacts Outlined symbols = Minor contribution of climate change Filled symbols = Major contribution of climate change (B) (C) Figur 3: Intensiteten af klimaforandringerne og hvor de rammer. IPCC 2014, ASR5, Mitigation of Climate change, Summary for Policy Makers. 2 (3) (19) (27) Standard error Mean Standard error Distribution change (km per decade) (13) med stor sandsynlighed (20) (29) (9) føre til alvorlige (111) konsekvenser (359) globalt. IPCC har beregnet, at klimaforandringernes 20 negative konsekvenser vil blive holdt på et 4 nogenlunde acceptabelt niveau ved en (46) (90) (29) (9) 90 th percentile 75 th percentile 0 Concern) og vurderet, hvor høj risikoen er i forhold til disse Median 6 risici ved forskellige temperaturstigninger (se figur 4) th percentile 10 th percentile Benthic algae Benthic cnidarians Benthic mollusks Benthic crustacea Benthic invert. (other) Phytoplankton Zooplankton Larval bony fishes Non-bony fishes Bony fishes All taxa Cooler Warmer Yield impact (% change per decade) (18) (10) (13) (12) Uden en massiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og selv med en indsats for tilpasning til forandringerne vil den globale opvarmning ved slutningen af dette århundrede temperaturstigning på 2º C. Panelet har identificeret fem anledninger til bekymring (Reasons for Tropical Temperate Wheat Soy Rice Maize Region Crop type Figure SPM.2 Widespread impacts in a changing world. (A) Global patterns of impacts in recent decades attributed to climate change, based on studies since the AR4. Impacts are shown at a range of geographic scales. Symbols indicate categories of attributed impacts, the relative contribution of climate change (major or minor) to the observed impact, and confidence in attribution. See supplementary Table SPM.A1 for descriptions of the impacts. (B) Average rates of change in distribution (km per decade) for marine taxonomic groups based on observations over Positive distribution changes are consistent with warming (moving into previously cooler waters, generally poleward). The number of responses analyzed is given within parentheses for each category. (C) Summary of estimated impacts of observed climate changes on yields over for four major crops in temperate and tropical regions, with the number of data points analyzed given within parentheses for each category. [Figures 7-2, 18-3, and MB-2] 7 5

9 Summary for Policymakers ( C relative to , as an approximation of preindustrial levels) ( C relative to ) Global mean temperature change ( C relative to , as an approximation of preindustrial levels) SPM C C Unique & threatened systems Extreme weather events Distribution of impacts Global aggregate impacts Large-scale singular events 0 C Level of additional risk due to climate change Undetectable Moderate High Very high Risks associated forskellige with temperaturstigninger. reasons for concern IPCC 2014, are ASR5, shown Mitigation at of Climate right change, for increasing Summary for levels Policy Makers. of climate a temperature level is reached and then sustained or exceeded. Undetectable risk (white) oderate risk Målsætninger (yellow) indicates og that løsninger associated impacts are both detectable and attributable ecific criteria I de for officielle key risks. forhandlingspapirer High risk (red) er indicates målsætningen severe at holde and temperaturstigningen widespread impacts, under also 2 C ved sment, shows slutningen that very af dette high århundrede. risk is indicated Herudover by nævnes all specific målsætningen criteria om for at key holde risks. temperaturstigningen under 1,5 C også i forhandlingsteksten. Målsætningen om højst 2 C (eller 1,5 C) tem- [Figure 19-4] n at left, as peraturstigning in Figure SPM.4. er ikke [Figure videnskabeligt RC-1, Box bestemt. CC-RC; Det er WGI en politisk AR5 Figures beslutning, SPM.1 som landene and SPM.7] i FN nge between er the blevet average enige om. of Hvis the de period 2 C skal overholdes, må and koncentrationen of the AR5 reference af CO 2 i atmosfæren period ikke, 2.4], which overskride is used 450 here ppm. as an approximation of the change in global mean surface nd WGII AR5 glossaries] ing coastal zones and small island developing states and other small 37 [RFC 1-5] 6 Figur 4: IPCC har identificeret fem anledninger til bekymring. Figuren viser med hvilken styrke, de indtræder ved Det kræver derfor en massiv opbremsning af brugen af fossile brændstoffer som olie, kul og gas for at undgå de værste klimaforandringer. Brugen af fossile brændsler skal reduceres med op mod 70 % i 2050 i forhold til 2010, og i år 2100 skal brugen af fossile brændstoffer være stort set udfaset. Energisystemet skal derfor ændres fundamentalt fra at være baseret på olie, kul og gas n populations due to inland flooding in some regions. 38 [RFC 2 and 3]

10 til vedvarende energi som sol, vind og vandkraft. Samtidigt skal 80 % af de i dag kendte reserver af fossile brændstoffer forblive i undergrunden. Skovrejsning og -bevaring kan også afhjælpe klimaforandringerne, da træer binder kulstof som en del af fotosyntesen. Skovene lagrer derved kulstof i plantematerialet og modvirker en øget koncentration af CO 2. Men skove bliver fældet i en alarmerende hastighed i Afrika, Asien og Latinamerika. Det skyldes, at træ bliver brugt i mange produkter, eksempelvis møbler og papir, og at landbrugsarealet bliver udvidet i hastig fart. IPCC bruger to overordnede løsninger i forhold til klimaforandringerne. Den ene er mitigation, som er modvirkning eller afhjælpning. Den anden er adaptation, som betyder tilpasning. Modvirkning handler om at reducere de udledninger, der er den direkte årsag til den globale opvarmning ved fx at omlægge energisystemet. Tilpasning handler om at forberede og planlægge i forhold til klimaforandringerne. Regeringer og lokale myndigheder kan fx forsøge at tilpasse infrastrukturen til voldsommere regnskyl og højere vandstande. Landbrugets metoder kan også tilpasses klimaforandringerne. 7

11 Arbejdsspørgsmål 1. Forklar ppm, CO2-ækvivalenter og Global Warming Potential. 2. Hvorfor er der mest fokus på CO2, når det ikke er den stærkeste drivhusgas? 3. Kig på figur 2: a. Forklar forskellen mellem den globale årlige gennemsnitstemperatur og de 10-årige gennemsnit. Hvorfor er det vigtigt at have begge med i grafen for at forstå klimaforandringerne? b. Find årstal hvor det globale årlige gennemsnit skiller sig ud. Hvorfor har der været stigning/fald i netop disse år? 4. Forklar figur 3. Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne? Diskussionsspørgsmål 1. Skal hovedfokus være på modvirkning eller tilpasning i forhold til klimaforandringerne? Hvorfor? 2. Vil det være muligt at holde temperaturstigningen under 2º C? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Hvilke tiltag skal vi gøre i Danmark og EU, hvis temperaturstigningen ikke skal overskride 2º C? Undersøg 1. Hvordan har klimaet udviklet sig i Danmark, og hvilke forandringer og konsekvenser har det medført? 2. Hvilke lande er globalt hårdest ramt af klimaforandringerne, og hvordan viser det sig? 3. Hvilke andre løsninger end de beskrevne findes til at modvirke klimaforandringerne? Læs mere IPCC s seneste rapport fra 2014: Klimaforandringer i Danmark: Klimaforandringer og konflikter: 8

12 KAPITEL 2 NATURGEOGRAFI DRIVHUSGASSER I EU OG GLOBALT Der findes mange metoder til at opgøre et lands udledning af drivhusgasser. I FN opgøres de gasser, der bliver udledt indenfor landets grænser (landbaserede). Det betyder eksempelvis, at produktionen af din mobiltelefon, der måske er produceret i Kina, tæller med i Kinas udledninger, selv om den er købt og bliver brugt i Danmark. Udledninger kan opgives som landets samlede udledninger af drivhusgasser, pr. arealenhed eller pr. indbygger. Det nuværende høje niveau af drivhusgasser i atmosfæren er skabt igennem mange år. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at beregne udledningerne i dag. De lande, der udleder mange drivhusgasser i dag, har ikke nødvendigvis bidraget meget historisk set, og andre har historisk bidraget meget, selvom de har reduceret deres udledninger i dag. Beregningerne bliver mere upræcise, jo længere man går tilbage i tiden. Det er derfor svært at lave præcise beregninger af de historiske udledninger. Data for udledninger forårsaget af historiske ændringer i arealanvendelse, gennem fx rydning af skov, er mangelfuld. FN beregner normalt reduktioner af udledninger med 1990 som basisår, dvs. den procentvise reduktion, der er opnået i dag, beregnes ud fra 1990, eller den reduktion, man ønsker, fastsættes ud fra Det er imidlertid ikke alle lande, der bruger 1990 som basisår, fx har USA anvendt Da udledningerne i 2005 var større end i 1990, betyder det, at reduktionen virker større, hvis man beregner i forhold til Til gengæld vil niveauet af udledninger blive mindre, hvis målet sættes efter Udledning af drivhusgasser De menneskeskabte globale udledninger af drivhusgasser stiger og er siden 1970 steget fra 27 Gt (gigaton) CO 2 -eq/år til 49 Gt CO 2 -eq/år i 2010 (se figur 1). Kina er i dag verdens største udleder af drivhusgasser med 22,7 % af de samlede globale årlige udledninger. Kina, USA, EU, Rusland, Indien, Japan, Brasilien, Canada, Mexico, Indonesien, Sydkorea og Sydafrika står for fire femtedele af verdens udledninger. Indbyggerne i de rige lande udleder 13 t CO 2 -eq/år, mens indbyggerne i de fattige lande udleder 1,4 t CO 2 -eq/år. 9

13 Decomposition of the Change in Total Annual CO Emissions from Fossil Fuel Combustion by Decade Summary for Policymakers 50 Total annual anthropogenic GHG emissions by gases %/yr %/yr Gt 2.0% 6.2% 52 Gt 2.2% 5.0% GHG emissions (GtCO 2 -eq/yr) Gt 7.9% 0.44% 19% 17% 55% 38 Gt 0.81% 7.4% 18% 16% 59% Gas F-Gases N 2 O CH 4 CO 2 FOLU CO 2 Fossil fuel and industrial processes Year (GWP 100 SAR) (GWP 100 AR5) Figur 1: Globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. IPCC 2014, ASR5, Figure SPM.2 Total annual anthropogenic greenhouse gas (GHG) emissions (gigatonne of CO 2 -equivalent per year, GtCO 2 -eq/yr) for the period 1970 Mitigation to 2010 by gases: of Climate CO 2 from change, fossil fuel Summary combustion and for industrial Policy processes; Makers. CO 2 from Forestry and Other Land Use (FOLU); methane (CH 4 ); nitrous oxide (N 2 O); fluorinated gases covered under the Kyoto Protocol (F-gases). Right hand side shows 2010 emissions, using alternatively CO 2 -equivalent emission weightings based on IPCC Second Assessment Report (SAR) and AR5 values. Unless otherwise stated, CO 2 -equivalent emissions in this report include the Summary for Policymakers Udledningerne basket of Kyoto gases (CO stammer 2, CH 4, N 2 O as især well as fra F-gases) afbrænding calculated based af on fossile 100-year Global brændsler, Warming Potential som (GWP kul, 100 gas ) values og from olie, the SAR der (see indeholder meget kulstof, som bliver til CO Glossary). Using the most recent GWP 100 values from the AR5 (right-hand bars) would result in higher total annual GHG emissions (52 GtCO 2 -eq/yr) from an increased contribution of methane, but does not change the long-term 2. Figur 2 viser, at udledningerne kommer fra energiproduktion, industri og land- og skovbrug, som i alt udleder 70 % af gasserne. Transportsektoren og trend significantly. {Figure 1.6, Box 3.2} anden energiproduktion udleder til sammen 23,6 %, mens bygninger udleder 6,4 %. Total anthropogenic GHG emissions have continued to increase over 1970 to 2010 with larger absolute increases between 2000 and 2010, despite a growing number of climate change mitigation policies. Anthropogenic GHG emissions in 2010 have reached Greenhouse 49 ± 4.5 Gas GtCO Emissions 2 -eq/yr 3 by. Emissions Economic of CO Sectors 2 from fossil fuel combustion and industrial processes contributed about 78% of the total GHG emissions increase from 1970 to 2010, with a similar percentage contribution for the increase during the period 2000 to 2010 (high Electricity confidence) (Figure SPM.2). Globally, economic and population growth continued to be the most and Heat Production Energy important drivers of increases 25% in CO 2 emissions from fossil fuel combustion. The contribution of population growth between 1.4% 2000 and 2010 remained roughly identical to the previous three decades, while the contribution of economic growth has risen sharply. Increased AFOLU use of coal has reversed the long-standing trend of gradual decarbonization (i.e., reducing the carbon 24% intensity of energy) of the world s energy supply (high confidence). {1.2.2} Buildings 6.4% The evidence for human influence on the climate system has grown since the IPCC Fourth Assessment Report (AR4). It is extremely likely that more than half of the observed increase in global average surface temperature from 1951 to 2010 was caused by the anthropogenic increase in GHG concentrations and other anthropogenic forcings together. The best estimate Transport of the human-induced contribution Transport to warming 49 is Gt similar CO 2 eqto the observed warming over this period 0.3% (Figure SPM.3). Anthropogenic forcings have likely made a substantial contribution (2010) to surface temperature increases since the mid-20th century 14% over every continental region except Antarctica 4. Anthropogenic influences have likely affected the global water cycle since 1960 and contributed to Industry the retreat of glaciers since the 1960s and to the increased surface melting of the Greenland ice sheet since Anthropogenic 21% Buildings influences have very likely contributed to Arctic sea-ice loss since 1979 and have very likely 12% made a substantial contribution to increases in global upper ocean heat content (0 700 m) and to global mean sea level rise observed since the 1970s. {1.3, Figure 1.10} Other Energy 9.6% 16% 11% 65% Industry 11% AFOLU 0.87% 20% 10% 62% SPM SPM Figure SPM.2 4 Figur Total For Antarctica, 2: anthropogenic Udledningen large GHG observational af emissions drivhusgasser uncertainties (GtCO 2 eq / yr) fordelt result by economic in low på confidence sektorer. sectors. Inner that De circle anthropogenic indirekte shows direct udledninger forcings GHG have emission contributed viser, shares hvordan to (in the % of observed udledninger total anthropogenic warming fra averaged over in available og varme GHG emissions) of five economic elektricitet sectors Pull-out stations. er shows spredt how i indirect de sektorer, CO 2 emission hvor shares de indgår (in % of i total den anthropogenic endelige anvendelse. GHG emissions) AFOLU from electricity dækker and over heat landbrug, production are attributed to sectors of final energy use. Other Energy refers to all GHG emission sources in the energy sector as defined in Annex II other than electricity and heat production [A.II.9.1]. The skovbrug og anden arealanvendelse. IPCC 2014, ASR5, Mitigation of Climate change, Summary for Policy Makers. emissions data from Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU) includes land-based CO 2 emissions from forest fires, peat fires and peat decay that approximate to net CO 2 6 flux from the Forestry and Other Land Use (FOLU) sub-sector as described in Chapter 11 of this report. Emissions are converted into CO 2 -equivalents based on GWP 100 from 5 the IPCC Second Assessment Report. Sector definitions are provided in Annex II.9. [Figure 1.3a, Figure TS.3 upper panel] 10 Direct Emissions Indirect CO 2 Emissions 3 Greenhouse gas emissions are quantified as CO 2 -equivalent (GtCO 2 -eq) emissions using weightings based on the 100-year Global Warming Potentials, using IPCC Second Assessment Report values unless otherwise stated. {Box 3.2}

14 Beregninger af de historiske udledninger viser, at USA og EU har udledt flest drivhusgasser. USA er ansvarlig for 29,3 % af de historiske udledninger (fra 1850 til i dag), mens EU er ansvarlig for 26,5 %. Der er langt ned til nummer tre på listen, Rusland, som er ansvarlig for 8,1 %. Kina har kun bidraget med 7,6 % af drivhusgasserne historisk. EU s medlemslande udleder ca Mt CO 2 -eq pr. år (se figur 3). Udledningerne er faldet fra 5600 Mt CO 2 -eq/år i Det betyder, at EU s borgere er blandt de, der udleder mest på verdensplan. Opgørelserne inkluderer ikke ændringer i arealanvendelse, luftfart og udledninger forbundet med varer produceret uden for EU s grænser, men forbrugt i EU Mio. t CO2- eq EU 28 EU År Figur 3: EU s udledninger af drivhusgasser fra Grafen viser både de 28 medlemslandes udledninger og udledningerne fra de 15 EU-lande, der er forpligtede af Kyoto-Protokollen. Data inkluderer ikke arealanvendelse, luftfart og udledninger forbundet med varer produceret uden for EU s grænser, men forbrugt i EU. Gennem den første globale klimaaftale fra 1997, Kyoto-Protokollen, har EU forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser i 2020 med 20 % i forhold til Det ser ud til at lykkes, men kun når opgørelsen er landbaseret. Det betyder meget, hvornår og hvordan reduktionen af udledninger finder sted i løbet af en periode (se figur 4). Der kan udledes mange drivhusgasser i en lang periode for til sidst at lave en stor reduktion, eller der kan laves løbende reduktioner for at nå den samme målsætning, men den første metode vil betyde en større udledning af drivhusgasser. Processen for at nå en målsætning er derfor vigtig og ikke bare målsætningen i sig selv. 11

15 Figur 4: Arealet under kurven viser hvor mange drivhusgasser, der vil blive udledt under to forskellige scenarier. Der bliver udledt langt flere ved det første scenarie, da arealet under kurven er større. Outsourcing og indirekte udledninger Mens de landbaserede udledninger i EU er faldet, er udledninger i især de stor vækstøkonomier steget. Det betyder, at de samlede udledninger er steget. I perioden fra 1990 til 2008 er udledningen af drivhusgasser mere end fordoblet i udviklingslandene, bl.a. fordi store dele af produktionen er flyttet til disse lande. Men de varer, der produceres, bliver stadig i høj grad forbrugt i EU og andre rige lande. Dette fænomen kaldes outsourcing af udledninger, hvilket oftest sker fra den rigere del af verden til den fattigere gennem import af varer. Udledningerne fra produktionen af importerede varer er steget fra 4,3 Gt CO 2 i 1990 til 7,8 Gt i 2008, og samtidig er EU s import fra fx Kina steget (se figur 5). EU s påstand om at have reduceret udledningen af drivhusgasser kan derfor diskuteres, da opgørelserne kun medtager landbaserede udledninger og ikke de outsourcede udledninger. 12

16 Mio Import Eksport Balance År Figur 5 Figur 5: EU s vareimport fra Kina er steget. Samtidig er udledningerne fra vareimport steget. De outsourcede udledninger bliver hurtigt store, da der er mange skjulte eller indirekte udledninger forbundet med vores produkter fra alt fra fødevarer til elektronik og tøj. Det kaldes den økologiske rygsæk og beskriver hvilket ressourceforbrug, der er forbundet med produktionen af Strømforbrug pr. dag (kwh) Udledning pr. dag (kg CO2-eq) Udledning pr. år/bolig (1000 ton CO2-eq) en vare. Fx kræver en mobiltelefon energi ved udvinding af de metaller, der anvendes i telefonen. Dernæst kommer selve produktionen, og hvis den er produceret i Kina transporten halvvejs rundt om jorden rundt for at nå den danske forbruger. Glødepære 60 W Den udledning af drivhusgasser, 1.8 som produktionen 0.9 af varer forårsager, kan reduceres, hvis vi bli- 821 ver bedre til at genbruge vores produkter, genanvende materialerne i varerne og gøre produkterne mere effektive. Man kan fx få materiale til en bryllupsring af guld ved at genanvende 10 kg mobil- Elsparepære telefoner, der ellers ville kræve 10 tons rå guldmalm at producere. Man kan også skifte til produkter, W der udleder mindre 0.5 CO 2 15 i brugsfasen, som sparepærer 0.2 i stedet for glødepærer (se tabel 1). 205 Besp ton C Glødepære 40 W Elsparepære 11 W Tabel 1 13

17 År Figur 5 Strømforbrug pr. dag (kwh) Udledning pr. dag (kg CO2-eq) Udledning pr. år/bolig (1000 ton CO2-eq) Besparelse (1000 ton CO2-eq) Glødepære 60 W Elsparepære 15 W Glødepære 40 W Elsparepære 11 W Tabel 1 Tabel 1: En sparepære udleder betydeligt mindre CO 2 end en glødepære og er et eksempel på den CO 2, der kan spares, ved at udvikle og bruge effektive produkter. De indirekte udledninger bliver desuden forværret af et højt forbrug og stor udskiftning af produkter, ofte før de er opbrugt. Eksempelvis er der langt flere mobiltelefoner end indbyggere i Danmark, og mange af dem bliver kasseret, så de værdifulde materialer går til spilde. FN anslår, at der bliver produceret omkring 40 millioner ton elektronikaffald om året globalt. Danmark er det land i Europa, der producerer mest affald. I 2013 producerede danskerne i gennemsnit 747 kg affald pr. person (se tabel 2). Vores forbrug har altså stor indflydelse på udledningen af drivhusgasser, også selvom vores produkter bliver produceret i andre lande. 14

18 Ændring (%) EU Belgien Danmark Finland Frankrig Holland Island Italien Norge Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Østrig Tabel 2 Tabel 2: Opgørelse over udvalgte EU-landes produktion af affald og gennemsnittet i de 28 EU-lande, kg/pers./år. 15

19 Arbejdsopgaver 1. Kig på figur 1 og 3: Beskriv udviklingen af udledningen af drivhusgasser globalt og i EU. 2. Forklar figur Forklar, hvad outsourcing af udledninger, indirekte udledninger og økologisk rygsæk betyder. Diskussionsspørgsmål 1. Hvordan skal udledningerne opgøres? 2. Har Danmark og EU et ansvar for udledningen forårsaget af importerede varer? 3. Kan det lykkes at effektivisere vores produkter og produktion, eller bliver vi nødt til at mindske vores forbrug og affaldsmængde? Undersøg 1. Find ud af hvilke lande der udleder flest drivhusgasser pr. land og pr. indbygger. Brug data fra Verdensbanken: 2. Danmarks import af varer. Hvor kommer de mest fra? Brug Danmarks statistik: 3. Find eksempler på effektivisering af produkter, så de udleder færre drivhusgasser. Læs mere EU s udledninger: Global udvikling i udledning af CO2: Drivhusgasser: kilder, opgørelsesmetoder og internationale forpligtelser: www2.dmu.dk/pub/mb16.pdf 16

20 KAPITEL 3 SAMFUNDSFAG EU S KLIMAPOLITIK Energi- og klimapolitikken er blevet central i EU, og EU s første fælles strategi kom til verden i 2007 med En energipolitik for Europa. EU s klimapolitik er tæt forbundet til energipolitikken. Det blev især tydeligt efter sidste EU-valg i 2014, hvor Klimakommissæren blev til Energi- og Klimakommissær. Klima- og energipolitikken er samlet i tre punkter: sikre energiproduktionen så EU ikke mangler energi (forsyningssikkerhed), konkurrencedygtighed og bæredygtighed. En af målsætningerne er at modvirke globale klimaforandringer ved at: Reducere udledningen af klimaskadelige drivhusgasser med 20 % inden 2020 i forhold til Nedbringe energiforbruget med 20 % inden 2020 i forhold til Indfase 20 % vedvarende energi i EU inden Dette er kendt som målene. EU-landene blev desuden i oktober 2014 enige om en 2030-målsætning, som siger, at mindst 27 % af energiforsyningen i EU skal komme fra vedvarende energikilder i Samtidig skal EU-landenes CO 2 -udslip reduceres med 40 % i forhold til EU s langsigtede mål er at reducere udledningerne med % inden EU har også udarbejdet en strategi for at mindske sit ressourceforbrug. Strategien kaldes Et ressourceeffektivt Europa og skal forsøge at omstille økonomien fra en lineær til en mere cirkulær økonomi. Det betyder, at i stedet for at producere, forbruge og kassere skal produkterne ikke kasseres, men derimod genbruges eller de vigtige ressourcer i produktet genanvendes, så udledninger mindskes. EU arbejder også på at lave en Energiunion, som skal gøre det lettere at handle med energi i EU og samtidig gøre EU fri af fossile brændsler. Handel med CO 2 I forbindelse med den første globale klimaaftale, Kyoto-Protokollen, oprettede EU et handelssystem med CO 2 (Emission Trading System eller ETS). I den forbindelse fik kulkraftværker og andre store industrivirksomheder i EU foræret kvoter som beviser for retten til at udlede drivhusgasser. Systemet skulle herefter sørge for, at store CO 2 -udledere kunne handle indbyrdes med tilladelser til at udlede CO 2. Idéen var at flytte reduktionerne hen, hvor de kunne foretages billigst ved at virksomheder, for hvem det var dyrt at reducere, købte kvoter af virksomheder, for hvem det var billigt at reducere. Den sidste virksomhed ville så sørge for reduktionen, og den første virksomhed behøvede ikke at reducere. Det var meningen, at kvoterne skulle være så dyre, at det blev attraktivt at lave energibesparelser og investere i vedvarende energi. Men der var så mange gratis kvoter til at starte med, at meget få var interesserede i at købe, og kvoteprisen faldt voldsomt (se figur 1). Fordi kvoteprisen var så lav, har det ikke kunnet betale sig at spare på energien eller bygge vedvarende energianlæg. 17

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ideel klimaaftale?

En ideel klimaaftale? En ideel klimaaftale? Ross Jackson, phd. Introduktion Hvordan ville den ideelle klimaaftale se ud, hvis vi kunne forudsætte en international aftale om det nødvendige mål for samtlige globale CO2 udslip

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Human activities have dramatically increased over the last approx. 60 years From: Steffen et al. 2004 Tracking changes in the Earth System Kaufman,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Flowmåling inden for energi og miljø

Flowmåling inden for energi og miljø Flowmåling inden for energi og miljø - Udfordringer, muligheder og visioner Energiproduktion fra råvare til anvendelig energi Energieffektivisering i energidistribution og anvendelse Miljø/klima emissioner

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere