E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T"

Transkript

1 E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T

2 Udarbejdet af Thomas Jazrawi og Nanna Langevad Clifforth NOAH Friends of the Earth Danmark Juni 2015 Hæftet er målrettet de gymnasiale uddannelser i fagene Naturgeografi og Samfundsfag. Kapitlerne er lavet til brug i enkeltfag, mens hele hæftet kan bruges i tværfaglige forløb. Hæftet kan downloades på Trykte eksemplarer kan bestilles på eller Tak til NOAHs Energi- og Klimagruppe, Martin Steiner, Ivan Pedersen og Sofie Iversen for gode råd og indsigtsfulde kommentarer. NOAH arbejder for at forbedre det levende miljø ved aktivt at bekæmpe miljøødelæggelsen og dens årsager og anvise alternativer. Grænserne for Jordens bæreevne er allerede væsentligt overskredet. Det globale Nord bruger og har historisk brugt flest ressourcer og bærer hovedansvaret for miljøødelæggelserne og den globale opvarmning. En bæredygtig omstilling af lokale og globale produktions-, transport- og forbrugsmønstre er nødvendig, hvis alle nutidige og fremtidige generationer skal have lige adgang til Jordens ressourcer, uden at miljøet overbelastes. NOAH kæmper for en retfærdig og bæredygtig verden, hvor beslutningerne bliver taget demokratisk. Vi kæmper for miljøretfærdighed. NOAH er det danske medlem af det største internationale netværk af miljøorganisationer Friends of the Earth. Nørrebrogade 39, 1. tv 2200 København N Udarbejdet med støtte fra Europanævnet Forsidefoto: Agaria i Gujarat, Indien, samler brænde. Agariaer har dårlig adgang til rent drikkevand, sundhedsydelser, uddannelse og bolig. Foto: Prakash Hatvalne. Layout: Mediebureauet Monsun

3 Indhold 01 BLIVER KLODEN REDDET I 2015? 02 KAPITEL 1: DEN GLOBALE KLIMAUDFORDRING 09 KAPITEL 2: DRIVHUSGASSER I EU OG GLOBALT 17 KAPITEL 3: EU S KLIMAPOLITIK 22 KAPITEL 4: 20 ÅRS KLIMAFORHANDLINGER 27 KAPITEL 5: COP21 32 KAPITEL 6: KLIMARETFÆRDIGHED 36 KAN VI FORTSÆT TE AD SAMME VEJ? 37 ORDLISTE

4 INTRODUKTION BLIVER KLODEN REDDET I 2015?»Den videnskabelige begrundelse for at prioritere klimahandling er tydeligere end nogensinde. Vi har ganske lidt tid, inden muligheden for at holde temperaturstigningen under 2 grader er forpasset. For at have en god chance for at holde os under 2 grader med omkostninger, som vi kan betale, skal vores udledninger af fossile brændstoffer falde med 40 til 70 % globalt mellem 2010 og Vi har den mulighed, og valget er i vores hænder. «1 Rajendra Pachauri, tidligere formand for FN s Klimapanel (IPCC). FN s Klimapanel er ikke i tvivl om, at tiden er kommet til at handle. Flere og flere mærker klimaforandringerne verden over, og de bliver kun værre og mere omfangsrige, hvis vi ikke handler nu. Mange ser derfor 2015, som sidste udkald for verden til at finde en fælles aftale for klimaet. Det skal ske i Paris i december 2015 til FN s COP21, hvor 196 parter skal finde en aftale til den første globale aftale for klimaet, Kyoto-Protokollen. Det er allerede glippet en gang under COP15 i København i Mange er opgivende efter de manglende resultater i de internationale klimaforhandlinger, men hvad skal stå i stedet, hvis vi må opgive de globale forhandlinger? Der kan tages mange initiativer lokalt for at modvirke og tilpasse sig klimaforandringerne, men klimagasserne kender ikke grænser, og den CO 2, der udledes et sted, har store konsekvenser andre steder i verden. NOAH stiller med dette hæfte skarpt på klimaudfordringen, dens konsekvenser, og hvor presserende det er at løse den. Hæftet gennemgår den europæiske politik på området og de globale forhandlinger i FN med fokus på den kommende COP21 i Paris, hvad de forskellige parter mener og muligheden for at indgå en global aftale. Samtidig inddrager hæftet overvejelser om klimaudfordringens sociale og økonomiske aspekter og diskuterer, hvordan vi forholder os til, at de rige lande generelt har udledt og udleder flest drivhusgasser, som fører til klimaforandringer i det Globale Syd, der har udledt relativt få drivhusgasser. Hæftet stiller det overordnede spørgsmål, om vi kan fortsætte ad samme vej, hvor økonomisk vækst og forbrug er i højsædet, hvis klimaudfordringen skal løses. Eller om vi skal gentænke hele systemet? God fornøjelse 1) Pressemeddelelse, FN s Klimapanel, 2. november 2014: 1

5 KAPITEL 1 NATURGEOGRAFI DEN GLOBALE KLIMAUDFORDRING Det globale klima er i høj grad en konsekvens af drivhuseffekten. Den sørger for, at varmen fra solen bliver på jorden i stedet for at blive reflekteret tilbage til universet (se figur 1). Uden drivhuseffekten ville den globale gennemsnitstemperatur være -18 C i stedet for 14 C. Drivhuseffekten er derfor helt essentiel for vores overlevelse. De vigtigste drivhusgasser er vand (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og dinitrogenoxid/lattergas (N 2 O). De fleste drivhusgasser findes naturligt i atmosfæren, men især forbrænding af fossile brændsler som olie, kul og gas har øget mængden, da disse brændsler indeholder store mængder kulstof (C). Det betyder, at en større del af solens varme holdes på jorden, hvilket får den globale temperatur til at stige. Atmosfære med drivhusgasser Kortbølget solstråling Langbølget varmestråling Drivhusgasser absorberer og tilbagekaster varmestråling Figur 1: Drivhusgasserne absorberer varmestråling fra Jorden, så den ikke kan slippe væk, hvilket får temperaturen til at stige. 2

6 Drivhusgasserne har forskellig styrke. Methan er 23 gange stærkere end CO 2, og N 2 O er 296 gange stærkere, når man måler deres effekt til at tilbageholde varmen over en periode (normalt 100 år). Dette betegnes Global Warming Potential. Pga. deres forskellige styrker omregnes koncentrationen af drivhusgasser til CO 2 -ækvivalenter (CO 2 -eq), som er den mængde af drivhusgasser, der har samme effekt som 1 ton CO 2 over 100 år. Koncentrationen af drivhusgasser angives i parts per million (ppm), som betyder milliontedele, eller ppb, som er milliardtedele. Drivhusgasserne i atmosfæren er steget til et niveau, der ikke er set i mindst år. I 2015 er koncentrationen af CO 2 ca. 400 ppm, methan ca. 1,8 ppm og N 2 O ca. 0,3 ppb. Den globale temperatur er steget omkring 0,8º C siden 1850 hvor den menneskeskabte udledning af drivhusgasser for alvor startede med industrialiseringen (se figur 2). Temperaturstigningerne er størst i Afrika, Asien og Arktis. Temperaturafvigelse [ o C] 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8-0,9 Global månedsmiddeltemperatur 01 / / 2014 Afvigelse fra normalen Kilde: HADC/CRU: CRUTEM4 (L) - HadSST3 (O), GISS: GHCN (L) - NCDC/ERv3b (O), MLOST: GHCN (L) - ERSSTv3b/ICOADS (O) Senest opdateret: 16/01/2015-1, År CRU GISS MLOST CRU 10 års glidende middel GISS 10 års glidende middel MLOST 10 års glidende middel Figur 2: Den globale middeltemperatur er steget 0,8º C siden Grafen angiver både den globale årlige gennemsnitstemperatur beregnet på tre måder og gennemsnittet over 10 år for hvert år (10 års glidende middel). DMI FN s klimapanel IPCC udgiver den mest omfattende vurdering af klimaforskningen i deres rapporter, som udkommer omkring hvert femte år. Den seneste og femte rapport blev offentliggjort i København i Ifølge IPCC konkluderer 97 % af forskningen, at årsagen til den globale opvarmning er menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Det betyder, at det globale kulstofkredsløb er i ubalance på grund af menneskelig aktivitet. De skriver videre, at menneskeskabte udledninger forårsages af befolkningstilvækst og økonomisk vækst, fordi begge dele medfører 3

7 et øget forbrug og brug af ressourcer. Befolkningstilvækstens bidrag til udledninger er forblevet stabil de seneste fire årtier, mens bidraget fra den økonomiske vækst er steget dramatisk, vurderer forskerne. Klimaforandringernes konsekvenser Den stigende temperatur har mange negative konsekvenser og rammer generelt hårdere i det Globale Syd. Højere globale temperaturer medfører afsmeltning af ismasser og gletsjere, hvilket får vandstanden i verdenshavene til at stige og fører til flere oversvømmelser. Lavtliggende land vil blive permanent oversvømmet, og mange små øer risikerer helt at forsvinde. Desuden vil det varmere vejr føre til større sandsynlighed for ekstremt vejr og naturkatastrofer. Det gælder eksempelvis tyfoner, tørke og voldsomme regnskyl. De ændrede klimatiske forhold vil påvirke produktionen af fødevarer mange steder i verden, hvilket vil betyde øget sult. Klimaforandringerne vil også øge mængden af flygtninge. Det kan ske på grund af tørke, der tvinger landbefolkninger til at søge mod byerne, fordi de ikke længere kan opretholde deres landbrug. Eller fordi små øer forsvinder i havet, og indbyggerne må flygte. Klimaforandringerne kan samtidig øge sandsynligheden for voldelige konflikter. Flere undersøgelser peger på, at en voldsom tørke var en af de udløsende årsager til borgerkrigen i Syrien. Det skyldes, at tørken forhindrede mange af bønderne på landet i at producere føde. Derfor var flere hundrede tusinder nødsaget til at flygte mod byerne, hvor den store flygtningestrøm skabte uroligheder. Klimaforandringerne har ligeledes fatale konsekvenser for oprindelige folkeslag, der lever tæt på naturen. De oplever, at vejret og årstiderne bliver uforudsigelige, hvilket udfordrer deres livsgrundlag. Klimaflygtninge har i 2015 ingen officiel status som flygtninge. Det Globale Nord og Syd Det globale Nord omfatter de rige lande i især Europa og USA, som er placeret nord for Ækvator. Australien hører også herunder. Det globale Syd omfatter fattige lande i især Afrika og Asien, som ligger Syd for Ækvator. Der er også mange lande, der ikke kan placeres entydigt inden for de to kategorier. Det gælder fx store vækstøkonomier som Kina og Brasilien. 4

8 Summary for Policymakers (A) ARCTIC EUROPE NORTH AMERICA ASIA SPM SMALL ISLANDS AFRICA CENTRAL & SOUTH AMERICA AUSTRALASIA ANTARCTIC Confidence in attribution to climate change very low low med high indicates confidence range very high Observed impacts attributed to climate change for Physical systems Biological systems Human and managed systems Glaciers, snow, ice, and/or permafrost Terrestrial ecosystems Food production Rivers, lakes, floods, Livelihoods, health, Wildfire and/or drought and/or economics Coastal erosion and/or sea level effects Marine ecosystems Regional-scale impacts Outlined symbols = Minor contribution of climate change Filled symbols = Major contribution of climate change (B) (C) Figur 3: Intensiteten af klimaforandringerne og hvor de rammer. IPCC 2014, ASR5, Mitigation of Climate change, Summary for Policy Makers. 2 (3) (19) (27) Standard error Mean Standard error Distribution change (km per decade) (13) med stor sandsynlighed (20) (29) (9) føre til alvorlige (111) konsekvenser (359) globalt. IPCC har beregnet, at klimaforandringernes 20 negative konsekvenser vil blive holdt på et 4 nogenlunde acceptabelt niveau ved en (46) (90) (29) (9) 90 th percentile 75 th percentile 0 Concern) og vurderet, hvor høj risikoen er i forhold til disse Median 6 risici ved forskellige temperaturstigninger (se figur 4) th percentile 10 th percentile Benthic algae Benthic cnidarians Benthic mollusks Benthic crustacea Benthic invert. (other) Phytoplankton Zooplankton Larval bony fishes Non-bony fishes Bony fishes All taxa Cooler Warmer Yield impact (% change per decade) (18) (10) (13) (12) Uden en massiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og selv med en indsats for tilpasning til forandringerne vil den globale opvarmning ved slutningen af dette århundrede temperaturstigning på 2º C. Panelet har identificeret fem anledninger til bekymring (Reasons for Tropical Temperate Wheat Soy Rice Maize Region Crop type Figure SPM.2 Widespread impacts in a changing world. (A) Global patterns of impacts in recent decades attributed to climate change, based on studies since the AR4. Impacts are shown at a range of geographic scales. Symbols indicate categories of attributed impacts, the relative contribution of climate change (major or minor) to the observed impact, and confidence in attribution. See supplementary Table SPM.A1 for descriptions of the impacts. (B) Average rates of change in distribution (km per decade) for marine taxonomic groups based on observations over Positive distribution changes are consistent with warming (moving into previously cooler waters, generally poleward). The number of responses analyzed is given within parentheses for each category. (C) Summary of estimated impacts of observed climate changes on yields over for four major crops in temperate and tropical regions, with the number of data points analyzed given within parentheses for each category. [Figures 7-2, 18-3, and MB-2] 7 5

9 Summary for Policymakers ( C relative to , as an approximation of preindustrial levels) ( C relative to ) Global mean temperature change ( C relative to , as an approximation of preindustrial levels) SPM C C Unique & threatened systems Extreme weather events Distribution of impacts Global aggregate impacts Large-scale singular events 0 C Level of additional risk due to climate change Undetectable Moderate High Very high Risks associated forskellige with temperaturstigninger. reasons for concern IPCC 2014, are ASR5, shown Mitigation at of Climate right change, for increasing Summary for levels Policy Makers. of climate a temperature level is reached and then sustained or exceeded. Undetectable risk (white) oderate risk Målsætninger (yellow) indicates og that løsninger associated impacts are both detectable and attributable ecific criteria I de for officielle key risks. forhandlingspapirer High risk (red) er indicates målsætningen severe at holde and temperaturstigningen widespread impacts, under also 2 C ved sment, shows slutningen that very af dette high århundrede. risk is indicated Herudover by nævnes all specific målsætningen criteria om for at key holde risks. temperaturstigningen under 1,5 C også i forhandlingsteksten. Målsætningen om højst 2 C (eller 1,5 C) tem- [Figure 19-4] n at left, as peraturstigning in Figure SPM.4. er ikke [Figure videnskabeligt RC-1, Box bestemt. CC-RC; Det er WGI en politisk AR5 Figures beslutning, SPM.1 som landene and SPM.7] i FN nge between er the blevet average enige om. of Hvis the de period 2 C skal overholdes, må and koncentrationen of the AR5 reference af CO 2 i atmosfæren period ikke, 2.4], which overskride is used 450 here ppm. as an approximation of the change in global mean surface nd WGII AR5 glossaries] ing coastal zones and small island developing states and other small 37 [RFC 1-5] 6 Figur 4: IPCC har identificeret fem anledninger til bekymring. Figuren viser med hvilken styrke, de indtræder ved Det kræver derfor en massiv opbremsning af brugen af fossile brændstoffer som olie, kul og gas for at undgå de værste klimaforandringer. Brugen af fossile brændsler skal reduceres med op mod 70 % i 2050 i forhold til 2010, og i år 2100 skal brugen af fossile brændstoffer være stort set udfaset. Energisystemet skal derfor ændres fundamentalt fra at være baseret på olie, kul og gas n populations due to inland flooding in some regions. 38 [RFC 2 and 3]

10 til vedvarende energi som sol, vind og vandkraft. Samtidigt skal 80 % af de i dag kendte reserver af fossile brændstoffer forblive i undergrunden. Skovrejsning og -bevaring kan også afhjælpe klimaforandringerne, da træer binder kulstof som en del af fotosyntesen. Skovene lagrer derved kulstof i plantematerialet og modvirker en øget koncentration af CO 2. Men skove bliver fældet i en alarmerende hastighed i Afrika, Asien og Latinamerika. Det skyldes, at træ bliver brugt i mange produkter, eksempelvis møbler og papir, og at landbrugsarealet bliver udvidet i hastig fart. IPCC bruger to overordnede løsninger i forhold til klimaforandringerne. Den ene er mitigation, som er modvirkning eller afhjælpning. Den anden er adaptation, som betyder tilpasning. Modvirkning handler om at reducere de udledninger, der er den direkte årsag til den globale opvarmning ved fx at omlægge energisystemet. Tilpasning handler om at forberede og planlægge i forhold til klimaforandringerne. Regeringer og lokale myndigheder kan fx forsøge at tilpasse infrastrukturen til voldsommere regnskyl og højere vandstande. Landbrugets metoder kan også tilpasses klimaforandringerne. 7

11 Arbejdsspørgsmål 1. Forklar ppm, CO2-ækvivalenter og Global Warming Potential. 2. Hvorfor er der mest fokus på CO2, når det ikke er den stærkeste drivhusgas? 3. Kig på figur 2: a. Forklar forskellen mellem den globale årlige gennemsnitstemperatur og de 10-årige gennemsnit. Hvorfor er det vigtigt at have begge med i grafen for at forstå klimaforandringerne? b. Find årstal hvor det globale årlige gennemsnit skiller sig ud. Hvorfor har der været stigning/fald i netop disse år? 4. Forklar figur 3. Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne? Diskussionsspørgsmål 1. Skal hovedfokus være på modvirkning eller tilpasning i forhold til klimaforandringerne? Hvorfor? 2. Vil det være muligt at holde temperaturstigningen under 2º C? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Hvilke tiltag skal vi gøre i Danmark og EU, hvis temperaturstigningen ikke skal overskride 2º C? Undersøg 1. Hvordan har klimaet udviklet sig i Danmark, og hvilke forandringer og konsekvenser har det medført? 2. Hvilke lande er globalt hårdest ramt af klimaforandringerne, og hvordan viser det sig? 3. Hvilke andre løsninger end de beskrevne findes til at modvirke klimaforandringerne? Læs mere IPCC s seneste rapport fra 2014: Klimaforandringer i Danmark: Klimaforandringer og konflikter: 8

12 KAPITEL 2 NATURGEOGRAFI DRIVHUSGASSER I EU OG GLOBALT Der findes mange metoder til at opgøre et lands udledning af drivhusgasser. I FN opgøres de gasser, der bliver udledt indenfor landets grænser (landbaserede). Det betyder eksempelvis, at produktionen af din mobiltelefon, der måske er produceret i Kina, tæller med i Kinas udledninger, selv om den er købt og bliver brugt i Danmark. Udledninger kan opgives som landets samlede udledninger af drivhusgasser, pr. arealenhed eller pr. indbygger. Det nuværende høje niveau af drivhusgasser i atmosfæren er skabt igennem mange år. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at beregne udledningerne i dag. De lande, der udleder mange drivhusgasser i dag, har ikke nødvendigvis bidraget meget historisk set, og andre har historisk bidraget meget, selvom de har reduceret deres udledninger i dag. Beregningerne bliver mere upræcise, jo længere man går tilbage i tiden. Det er derfor svært at lave præcise beregninger af de historiske udledninger. Data for udledninger forårsaget af historiske ændringer i arealanvendelse, gennem fx rydning af skov, er mangelfuld. FN beregner normalt reduktioner af udledninger med 1990 som basisår, dvs. den procentvise reduktion, der er opnået i dag, beregnes ud fra 1990, eller den reduktion, man ønsker, fastsættes ud fra Det er imidlertid ikke alle lande, der bruger 1990 som basisår, fx har USA anvendt Da udledningerne i 2005 var større end i 1990, betyder det, at reduktionen virker større, hvis man beregner i forhold til Til gengæld vil niveauet af udledninger blive mindre, hvis målet sættes efter Udledning af drivhusgasser De menneskeskabte globale udledninger af drivhusgasser stiger og er siden 1970 steget fra 27 Gt (gigaton) CO 2 -eq/år til 49 Gt CO 2 -eq/år i 2010 (se figur 1). Kina er i dag verdens største udleder af drivhusgasser med 22,7 % af de samlede globale årlige udledninger. Kina, USA, EU, Rusland, Indien, Japan, Brasilien, Canada, Mexico, Indonesien, Sydkorea og Sydafrika står for fire femtedele af verdens udledninger. Indbyggerne i de rige lande udleder 13 t CO 2 -eq/år, mens indbyggerne i de fattige lande udleder 1,4 t CO 2 -eq/år. 9

13 Decomposition of the Change in Total Annual CO Emissions from Fossil Fuel Combustion by Decade Summary for Policymakers 50 Total annual anthropogenic GHG emissions by gases %/yr %/yr Gt 2.0% 6.2% 52 Gt 2.2% 5.0% GHG emissions (GtCO 2 -eq/yr) Gt 7.9% 0.44% 19% 17% 55% 38 Gt 0.81% 7.4% 18% 16% 59% Gas F-Gases N 2 O CH 4 CO 2 FOLU CO 2 Fossil fuel and industrial processes Year (GWP 100 SAR) (GWP 100 AR5) Figur 1: Globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. IPCC 2014, ASR5, Figure SPM.2 Total annual anthropogenic greenhouse gas (GHG) emissions (gigatonne of CO 2 -equivalent per year, GtCO 2 -eq/yr) for the period 1970 Mitigation to 2010 by gases: of Climate CO 2 from change, fossil fuel Summary combustion and for industrial Policy processes; Makers. CO 2 from Forestry and Other Land Use (FOLU); methane (CH 4 ); nitrous oxide (N 2 O); fluorinated gases covered under the Kyoto Protocol (F-gases). Right hand side shows 2010 emissions, using alternatively CO 2 -equivalent emission weightings based on IPCC Second Assessment Report (SAR) and AR5 values. Unless otherwise stated, CO 2 -equivalent emissions in this report include the Summary for Policymakers Udledningerne basket of Kyoto gases (CO stammer 2, CH 4, N 2 O as især well as fra F-gases) afbrænding calculated based af on fossile 100-year Global brændsler, Warming Potential som (GWP kul, 100 gas ) values og from olie, the SAR der (see indeholder meget kulstof, som bliver til CO Glossary). Using the most recent GWP 100 values from the AR5 (right-hand bars) would result in higher total annual GHG emissions (52 GtCO 2 -eq/yr) from an increased contribution of methane, but does not change the long-term 2. Figur 2 viser, at udledningerne kommer fra energiproduktion, industri og land- og skovbrug, som i alt udleder 70 % af gasserne. Transportsektoren og trend significantly. {Figure 1.6, Box 3.2} anden energiproduktion udleder til sammen 23,6 %, mens bygninger udleder 6,4 %. Total anthropogenic GHG emissions have continued to increase over 1970 to 2010 with larger absolute increases between 2000 and 2010, despite a growing number of climate change mitigation policies. Anthropogenic GHG emissions in 2010 have reached Greenhouse 49 ± 4.5 Gas GtCO Emissions 2 -eq/yr 3 by. Emissions Economic of CO Sectors 2 from fossil fuel combustion and industrial processes contributed about 78% of the total GHG emissions increase from 1970 to 2010, with a similar percentage contribution for the increase during the period 2000 to 2010 (high Electricity confidence) (Figure SPM.2). Globally, economic and population growth continued to be the most and Heat Production Energy important drivers of increases 25% in CO 2 emissions from fossil fuel combustion. The contribution of population growth between 1.4% 2000 and 2010 remained roughly identical to the previous three decades, while the contribution of economic growth has risen sharply. Increased AFOLU use of coal has reversed the long-standing trend of gradual decarbonization (i.e., reducing the carbon 24% intensity of energy) of the world s energy supply (high confidence). {1.2.2} Buildings 6.4% The evidence for human influence on the climate system has grown since the IPCC Fourth Assessment Report (AR4). It is extremely likely that more than half of the observed increase in global average surface temperature from 1951 to 2010 was caused by the anthropogenic increase in GHG concentrations and other anthropogenic forcings together. The best estimate Transport of the human-induced contribution Transport to warming 49 is Gt similar CO 2 eqto the observed warming over this period 0.3% (Figure SPM.3). Anthropogenic forcings have likely made a substantial contribution (2010) to surface temperature increases since the mid-20th century 14% over every continental region except Antarctica 4. Anthropogenic influences have likely affected the global water cycle since 1960 and contributed to Industry the retreat of glaciers since the 1960s and to the increased surface melting of the Greenland ice sheet since Anthropogenic 21% Buildings influences have very likely contributed to Arctic sea-ice loss since 1979 and have very likely 12% made a substantial contribution to increases in global upper ocean heat content (0 700 m) and to global mean sea level rise observed since the 1970s. {1.3, Figure 1.10} Other Energy 9.6% 16% 11% 65% Industry 11% AFOLU 0.87% 20% 10% 62% SPM SPM Figure SPM.2 4 Figur Total For Antarctica, 2: anthropogenic Udledningen large GHG observational af emissions drivhusgasser uncertainties (GtCO 2 eq / yr) fordelt result by economic in low på confidence sektorer. sectors. Inner that De circle anthropogenic indirekte shows direct udledninger forcings GHG have emission contributed viser, shares hvordan to (in the % of observed udledninger total anthropogenic warming fra averaged over in available og varme GHG emissions) of five economic elektricitet sectors Pull-out stations. er shows spredt how i indirect de sektorer, CO 2 emission hvor shares de indgår (in % of i total den anthropogenic endelige anvendelse. GHG emissions) AFOLU from electricity dækker and over heat landbrug, production are attributed to sectors of final energy use. Other Energy refers to all GHG emission sources in the energy sector as defined in Annex II other than electricity and heat production [A.II.9.1]. The skovbrug og anden arealanvendelse. IPCC 2014, ASR5, Mitigation of Climate change, Summary for Policy Makers. emissions data from Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU) includes land-based CO 2 emissions from forest fires, peat fires and peat decay that approximate to net CO 2 6 flux from the Forestry and Other Land Use (FOLU) sub-sector as described in Chapter 11 of this report. Emissions are converted into CO 2 -equivalents based on GWP 100 from 5 the IPCC Second Assessment Report. Sector definitions are provided in Annex II.9. [Figure 1.3a, Figure TS.3 upper panel] 10 Direct Emissions Indirect CO 2 Emissions 3 Greenhouse gas emissions are quantified as CO 2 -equivalent (GtCO 2 -eq) emissions using weightings based on the 100-year Global Warming Potentials, using IPCC Second Assessment Report values unless otherwise stated. {Box 3.2}

14 Beregninger af de historiske udledninger viser, at USA og EU har udledt flest drivhusgasser. USA er ansvarlig for 29,3 % af de historiske udledninger (fra 1850 til i dag), mens EU er ansvarlig for 26,5 %. Der er langt ned til nummer tre på listen, Rusland, som er ansvarlig for 8,1 %. Kina har kun bidraget med 7,6 % af drivhusgasserne historisk. EU s medlemslande udleder ca Mt CO 2 -eq pr. år (se figur 3). Udledningerne er faldet fra 5600 Mt CO 2 -eq/år i Det betyder, at EU s borgere er blandt de, der udleder mest på verdensplan. Opgørelserne inkluderer ikke ændringer i arealanvendelse, luftfart og udledninger forbundet med varer produceret uden for EU s grænser, men forbrugt i EU Mio. t CO2- eq EU 28 EU År Figur 3: EU s udledninger af drivhusgasser fra Grafen viser både de 28 medlemslandes udledninger og udledningerne fra de 15 EU-lande, der er forpligtede af Kyoto-Protokollen. Data inkluderer ikke arealanvendelse, luftfart og udledninger forbundet med varer produceret uden for EU s grænser, men forbrugt i EU. Gennem den første globale klimaaftale fra 1997, Kyoto-Protokollen, har EU forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser i 2020 med 20 % i forhold til Det ser ud til at lykkes, men kun når opgørelsen er landbaseret. Det betyder meget, hvornår og hvordan reduktionen af udledninger finder sted i løbet af en periode (se figur 4). Der kan udledes mange drivhusgasser i en lang periode for til sidst at lave en stor reduktion, eller der kan laves løbende reduktioner for at nå den samme målsætning, men den første metode vil betyde en større udledning af drivhusgasser. Processen for at nå en målsætning er derfor vigtig og ikke bare målsætningen i sig selv. 11

15 Figur 4: Arealet under kurven viser hvor mange drivhusgasser, der vil blive udledt under to forskellige scenarier. Der bliver udledt langt flere ved det første scenarie, da arealet under kurven er større. Outsourcing og indirekte udledninger Mens de landbaserede udledninger i EU er faldet, er udledninger i især de stor vækstøkonomier steget. Det betyder, at de samlede udledninger er steget. I perioden fra 1990 til 2008 er udledningen af drivhusgasser mere end fordoblet i udviklingslandene, bl.a. fordi store dele af produktionen er flyttet til disse lande. Men de varer, der produceres, bliver stadig i høj grad forbrugt i EU og andre rige lande. Dette fænomen kaldes outsourcing af udledninger, hvilket oftest sker fra den rigere del af verden til den fattigere gennem import af varer. Udledningerne fra produktionen af importerede varer er steget fra 4,3 Gt CO 2 i 1990 til 7,8 Gt i 2008, og samtidig er EU s import fra fx Kina steget (se figur 5). EU s påstand om at have reduceret udledningen af drivhusgasser kan derfor diskuteres, da opgørelserne kun medtager landbaserede udledninger og ikke de outsourcede udledninger. 12

16 Mio Import Eksport Balance År Figur 5 Figur 5: EU s vareimport fra Kina er steget. Samtidig er udledningerne fra vareimport steget. De outsourcede udledninger bliver hurtigt store, da der er mange skjulte eller indirekte udledninger forbundet med vores produkter fra alt fra fødevarer til elektronik og tøj. Det kaldes den økologiske rygsæk og beskriver hvilket ressourceforbrug, der er forbundet med produktionen af Strømforbrug pr. dag (kwh) Udledning pr. dag (kg CO2-eq) Udledning pr. år/bolig (1000 ton CO2-eq) en vare. Fx kræver en mobiltelefon energi ved udvinding af de metaller, der anvendes i telefonen. Dernæst kommer selve produktionen, og hvis den er produceret i Kina transporten halvvejs rundt om jorden rundt for at nå den danske forbruger. Glødepære 60 W Den udledning af drivhusgasser, 1.8 som produktionen 0.9 af varer forårsager, kan reduceres, hvis vi bli- 821 ver bedre til at genbruge vores produkter, genanvende materialerne i varerne og gøre produkterne mere effektive. Man kan fx få materiale til en bryllupsring af guld ved at genanvende 10 kg mobil- Elsparepære telefoner, der ellers ville kræve 10 tons rå guldmalm at producere. Man kan også skifte til produkter, W der udleder mindre 0.5 CO 2 15 i brugsfasen, som sparepærer 0.2 i stedet for glødepærer (se tabel 1). 205 Besp ton C Glødepære 40 W Elsparepære 11 W Tabel 1 13

17 År Figur 5 Strømforbrug pr. dag (kwh) Udledning pr. dag (kg CO2-eq) Udledning pr. år/bolig (1000 ton CO2-eq) Besparelse (1000 ton CO2-eq) Glødepære 60 W Elsparepære 15 W Glødepære 40 W Elsparepære 11 W Tabel 1 Tabel 1: En sparepære udleder betydeligt mindre CO 2 end en glødepære og er et eksempel på den CO 2, der kan spares, ved at udvikle og bruge effektive produkter. De indirekte udledninger bliver desuden forværret af et højt forbrug og stor udskiftning af produkter, ofte før de er opbrugt. Eksempelvis er der langt flere mobiltelefoner end indbyggere i Danmark, og mange af dem bliver kasseret, så de værdifulde materialer går til spilde. FN anslår, at der bliver produceret omkring 40 millioner ton elektronikaffald om året globalt. Danmark er det land i Europa, der producerer mest affald. I 2013 producerede danskerne i gennemsnit 747 kg affald pr. person (se tabel 2). Vores forbrug har altså stor indflydelse på udledningen af drivhusgasser, også selvom vores produkter bliver produceret i andre lande. 14

18 Ændring (%) EU Belgien Danmark Finland Frankrig Holland Island Italien Norge Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Østrig Tabel 2 Tabel 2: Opgørelse over udvalgte EU-landes produktion af affald og gennemsnittet i de 28 EU-lande, kg/pers./år. 15

19 Arbejdsopgaver 1. Kig på figur 1 og 3: Beskriv udviklingen af udledningen af drivhusgasser globalt og i EU. 2. Forklar figur Forklar, hvad outsourcing af udledninger, indirekte udledninger og økologisk rygsæk betyder. Diskussionsspørgsmål 1. Hvordan skal udledningerne opgøres? 2. Har Danmark og EU et ansvar for udledningen forårsaget af importerede varer? 3. Kan det lykkes at effektivisere vores produkter og produktion, eller bliver vi nødt til at mindske vores forbrug og affaldsmængde? Undersøg 1. Find ud af hvilke lande der udleder flest drivhusgasser pr. land og pr. indbygger. Brug data fra Verdensbanken: 2. Danmarks import af varer. Hvor kommer de mest fra? Brug Danmarks statistik: 3. Find eksempler på effektivisering af produkter, så de udleder færre drivhusgasser. Læs mere EU s udledninger: Global udvikling i udledning af CO2: Drivhusgasser: kilder, opgørelsesmetoder og internationale forpligtelser: www2.dmu.dk/pub/mb16.pdf 16

20 KAPITEL 3 SAMFUNDSFAG EU S KLIMAPOLITIK Energi- og klimapolitikken er blevet central i EU, og EU s første fælles strategi kom til verden i 2007 med En energipolitik for Europa. EU s klimapolitik er tæt forbundet til energipolitikken. Det blev især tydeligt efter sidste EU-valg i 2014, hvor Klimakommissæren blev til Energi- og Klimakommissær. Klima- og energipolitikken er samlet i tre punkter: sikre energiproduktionen så EU ikke mangler energi (forsyningssikkerhed), konkurrencedygtighed og bæredygtighed. En af målsætningerne er at modvirke globale klimaforandringer ved at: Reducere udledningen af klimaskadelige drivhusgasser med 20 % inden 2020 i forhold til Nedbringe energiforbruget med 20 % inden 2020 i forhold til Indfase 20 % vedvarende energi i EU inden Dette er kendt som målene. EU-landene blev desuden i oktober 2014 enige om en 2030-målsætning, som siger, at mindst 27 % af energiforsyningen i EU skal komme fra vedvarende energikilder i Samtidig skal EU-landenes CO 2 -udslip reduceres med 40 % i forhold til EU s langsigtede mål er at reducere udledningerne med % inden EU har også udarbejdet en strategi for at mindske sit ressourceforbrug. Strategien kaldes Et ressourceeffektivt Europa og skal forsøge at omstille økonomien fra en lineær til en mere cirkulær økonomi. Det betyder, at i stedet for at producere, forbruge og kassere skal produkterne ikke kasseres, men derimod genbruges eller de vigtige ressourcer i produktet genanvendes, så udledninger mindskes. EU arbejder også på at lave en Energiunion, som skal gøre det lettere at handle med energi i EU og samtidig gøre EU fri af fossile brændsler. Handel med CO 2 I forbindelse med den første globale klimaaftale, Kyoto-Protokollen, oprettede EU et handelssystem med CO 2 (Emission Trading System eller ETS). I den forbindelse fik kulkraftværker og andre store industrivirksomheder i EU foræret kvoter som beviser for retten til at udlede drivhusgasser. Systemet skulle herefter sørge for, at store CO 2 -udledere kunne handle indbyrdes med tilladelser til at udlede CO 2. Idéen var at flytte reduktionerne hen, hvor de kunne foretages billigst ved at virksomheder, for hvem det var dyrt at reducere, købte kvoter af virksomheder, for hvem det var billigt at reducere. Den sidste virksomhed ville så sørge for reduktionen, og den første virksomhed behøvede ikke at reducere. Det var meningen, at kvoterne skulle være så dyre, at det blev attraktivt at lave energibesparelser og investere i vedvarende energi. Men der var så mange gratis kvoter til at starte med, at meget få var interesserede i at købe, og kvoteprisen faldt voldsomt (se figur 1). Fordi kvoteprisen var så lav, har det ikke kunnet betale sig at spare på energien eller bygge vedvarende energianlæg. 17

E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T

E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T Udarbejdet af Thomas Jazrawi og Nanna Langevad Clifforth NOAH Friends of the Earth Danmark Juni 2015 Hæftet er målrettet de gymnasiale uddannelser i fagene

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet? Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Transportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. København, den 31. august 2015. NOAH Energi og Klimas kommentarer til

Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. København, den 31. august 2015. NOAH Energi og Klimas kommentarer til Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39, 1 DK-2200 København N Tlf. 35 36 12 12 noah@noah.dk www.noah.dk København, den 31. august

Læs mere