Årsrapport. Den Danske Filmskole

Transkript

1 Årsrapport 2002 Den Danske Filmskole 1

2 1. Beretning Filmskolens lovgrundlag og hovedopgaver Årets overordnede finansielle resultater Årets overordnede faglige resultater Resultatkontrakt - opsamling Fremtidsudsigter - ny resultatkontrakt Målrapportering Oversigt over målopfyldelse Resultater og økonomi ved grund- og efteruddannelse i kontraktperioden Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter Personaleregnskab Påtegning

3 Årsrapport 2002 for Den Danske Filmskole Årsrapporten aflægges for hovedkonto Den Danske Filmskole. 1. Beretning 1.1 Filmskolens lovgrundlag og hovedopgaver Den Danske Filmskole er Danmarks eneste videregående, kunstneriske uddannelsesinstitution for film og tv. Filmskolens lovmæssige grundlag er beskrevet i 7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse 889 af 221 september 2000, og bekendtgørelse nr. 811 af 4. oktober Filmskolens hovedopgave og mission er uddannelse af eleverne på grunduddannelsen samt efteruddannelse. På grunduddannelsen er der i alt 4 uddannelser med tilsammen ni faglinier på Filmskolen: Filmuddannelsen med instruktørlinien, fotograflinien, tonemesterlinien, klipperlinien og producerlinien, TV-uddannelsen med tilrettelæggerlinien og flerkameraproducerlinien, animationsuddannelsen med animationsinstruktørlinien samt manuskriptuddannelsen med manuskriptforfatterlinien. Filmskolens primære opgave er uddannelse af kunstnere og håndværkere inden for de etablerede fagretninger. I et videre perspektiv er formålet med skolen at påvirke den danske film- og tvproduktion i retning af kvalitet, kunstnerisk engagement og mangfoldighed, primært via de færdigheder og den kunstneriske udvikling som skolens elever opnår og gennemgår i løbet af uddannelsen, men også gennem afholdelse af symposier og andre former for efteruddannelsesforløb rettet mod film- og tv-verdenens udøvere. Det er Filmskolens vision at uddannelsen foregår på et internationalt set meget højt kvalitetsniveau. 1.2 Årets overordnede finansielle resultater Tabel 1 Finansielle resultater Mio.kr. Indtægter 5,0 Udgifter 42,5 Resultat, brutto 37,5 Bevilling (nettotal) 37,5 Resultat, netto 0,0 Til videreførsel 0,0 Filmskolen har ved hjælp af en samlet bevilling på 37,5 mio.kr. (FL og TB) og indtægter på 5,0 mio. kr., svarende til 12 pct. af bruttoudgiften, haft en samlet økonomisk aktivitet på 42,5 mio. kr. 1,4 mio. kr. af indtægterne hidrører fra en tipsbevilling til anskaffelse af nyt produktionsudstyr, bevillingen er anvendt til anskaffelse af digitalt lydredigeringsudstyr. 1,8 mio. kr. af indtægterne hidrører fra deltagerbetaling, sponsor- og tilskudsmidler samt kursussalg i forbindelse med skolens efteruddannelsesvirksomhed. 0,5 mio. kr. hidrører fra salg af skuespillerkurser til teaterskolerne. Hovedparten af de resterende indtægter hidrører fra salg af skolens elevers afgangsfilm. Skolen betragter det som et tilfredsstillende økonomisk resultat at være kommet gennem året med et nettoforbrug, der modsvarer nettobevillingen. Dette resultat har imidlertid haft faglige omkostninger i form af dels en lav prioritering af det meget vigtige formål kunstnerisk og pædagogisk udvikling og dels at der har været trukket meget store veksler på skolens lærerkræfters og øvrige ansattes indsats. 3

4 Skolen må således konstatere at egne ambitioner og egen virketrang er på kanten af at overstige den økonomiske formåen. 1.3 Årets overordnede faglige resultater Det har været et godt år for Filmskolen. Skolens aktiviteter har fundet sted i en lystfyldt, engageret, ambitiøs og samarbejdsvillig atmosfære. Alle elever har gennemført deres uddannelse efter planen. Seks animationinstruktører har taget afgang. Det udvalg, der optog eleverne, har som foreskrevet i resultatkontrakten deltaget i en evaluering af afgangsproduktionerne og årgangen som sådan. Udvalget fandt i produktionerne belæg for at det kunstneriske potentiale, som eleverne blev optaget på, havde udviklet sig tilfredsstillende og at deres viden om animationsinstruktion og produktion er blevet fundamentalt forbedret. Afgangsfilmene blev omtalt i de landsdækkende aviser under overskrifter som stormende ambitioner finder vej og Seks nye digitale talenter. En af afgangsfilmene Araki har været nomineret til de to meget prestigefyldte festivaler Sundance og Berlin, hvilket kan tages som et tydeligt tegn på internationalt niveau. Dette afspejles også af at afgangsfilmen Når lysternes tændes fra 2001, vandt den tungeste filmskolepris, den såkaldte Baby Oscar i Så Filmskolen holder sit internationale image i hævd, hvilket også fremgår af de mange internationale besøg fra lande så fjerne som Japan og Kina, hvor man i øvrigt er i gang med at producere en dokumentarfilm om Den Danske Filmskole. I forlængelse af ånden i Bologna-aftalen tillægger Filmskolen det internationale samarbejde stigende betydning. Dels for at skabe netværk for eleverne, men også som vidensudveksling mellem lærere og elever. Således har TV-uddannelsen i det forløbne år skabt nære bånd til undervisningsinstitutioner i Amsterdam, Sydafrika og New York, kontakter som skal udbygges i årene fremover. Filmlinierne har ligeledes deltaget i en række seminarer og festivaler rundt om i Europa, og bl.a. forstærket samarbejdet blandt de nordiske filmskoler, med udveksling af lærere, elevmøder med visning af egne produktioner, og diskussion af faglige såvel som kunstneriske aspekter. Sidste års Nordiske Filmskole-event som er det årlige faglige arrangement i resultatkontraktens forstand - med visning af afgangsproduktioner og med deltagelse af filmproducenter fra hele Norden blev også i år på forsøgsbasis et tilløbsstykke, som uden tvivl vil gøde jorden for det fremtidige filmsamarbejde på tværs af de skandinaviske landegrænser. I samarbejde med Danida sendte TV-uddannelsen ni elever i praktik i en række udviklingslande. Resultatet blev ni anderledes 3. verdens fortællinger, hvor eleverne mødte det fremmede med et nysgerrigt blik, en opmærksom lyttet, nøgtern og grundig afsøgning af indre og ydre sammenhænge. Med et spørgsmål og ikke med et svar. Af øvrige væsentlige faglige nyskabelser i undervisningen skal her kort nævnes tre. For det første Animationsuddannelsens samarbejde med IT-Højskolen, DTU og Danmarks Designskole om udviklingen af den interaktive fortælling. Et forløb over 2½ mdr. som resulterede i seks interaktive selvportrætter og samtidig et forløb der bidrager til en overføring af Filmskolens fortælletradition til det interaktive felt. For det andet manuskript- og producerliniernes banebrydende samarbejde med Danmarks Radios Drama-afdeling om den lange tv-serie. I forløbet indgik konkret undervisning samt praktisk udarbejdelse af fire projekter med treatment til en serie på 14 afsnit. Ved evalueringen udtrykte DRs TV-dramas chef stor beundring for resultaterne og det høje niveau. For det tredje er et helt nyt generelt fag under udvikling på Filmskolen. Faget cinematurgi, der omhandler billedets opbygning og æstetik, har i året på pilotbasis været fast placeret på skolens skema. 4

5 1.4 Resultatkontrakt - opsamling Resultatkontrakten gældende for 1999 til 2002 er Filmskolens første resultatkontrakt. Den overordnede målsætning med kontrakten var at styrke Filmskolens mulighed for at bevare og udbygge sin status som en central og væsentlig institution i det danske og internationale film- og tv-miljø gennem følgende delmålsætninger: sikring af højt kvalificerede lærere og elever, udvikling af undervisningsmaterialer, styrkelse af lærernes pædagogiske metoder, udvikling af evalueringsprocedurer, samt styrkelse af skolens tekniske og administrative strukturer. I tilknytning til disse målsætninger opstiller kontrakten 11 resultatkrav, hovedsageligt af udviklingspræget karakter. Kun til et enkelt resultatmål knyttes der konkret økonomi. Kontraktens øvrige økonomi har karakter af bevillingsmæssige forudsætninger i tilknytning til skolens grundaktiviteter: undervisnings- og administrationstakster pr. elev, bevilling til bygningsdrift fastsat konkret, en bevilling til teknisk udstyr, der skulle reguleres efter at skolen havde beregnet en gennemsnitlig vedligeholdelsesnorm, og endelig en bevilling til udviklingsprægede aktiviteter. Opfyldelsen af de enkelte resultatmål samt bemærkninger hertil fremgår af tabel 2 og afsnit 2.1. Filmskolens hovedkonklusion er, at resultatopfyldelsen efter omstændighederne har været tilfredsstillende. Omstændighederne har dog været, at kontraktens bevillingsforudsætninger ikke fuldt ud har kunnet opfyldes. Det har blandt andet betydet, at skolen af hensyn til undervisningens gennemførelse ikke har kunnet anvende de i kontrakten forudsatte midler til udviklingsprægede aktiviteter. Skolen må nok erkende at implementeringen af resultatkontrakt-tankegangen har virket lidt fremmed på en skole hvor man ikke er vant til i skemaform at skulle bevise sit eget værd. På den anden side har skolen erkendt, at den med tiden får et større og større behov for at konkretisere sit fundament, sin erfaring og de resultater som er med til at begrunde dens eksistens. Så efter en tøvende start er vi nu inde i en konstruktiv dialog omkring synliggørelse af skolens skjulte viden og udlægning af nye strategiske mål. Den eneste konkrete målopfyldelse, som skolen har måtte melde pas overfor, drejer sig om en langtidsplan for undervisningsmaterialer. Denne plan er ikke realiseret som tænkt, da undervisningsmaterialet i høj grad følger den enkelte lærer og dennes pædagogiske linie. Med årene vil skolen også på dette område blive rodfæstet i undervisningsmateriale som har mere almen karakter, selvom en kunstskole altid vil være præget af det enkelte individ og dennes faglige, kunstneriske og menneskelige ind- og tilgang. I forhold til en vurdering af hvor skolen står i forhold til kontraktens overordnede mål - at bevare og udbygge status som central og væsentlig institution nationalt og internationalt kan fremhæves indikatorer som nogle endog meget fine priser vundet i perioden, samt en klart stigende interesse fra udenlandske parter. 1.5 Fremtidsudsigter - ny resultatkontrakt I skrivende stund er Filmskolen i gang med at udarbejde en ny resultatkontrakt med Kulturministeriet på baggrund af skolens oplæg til ny strategiplan i forlængelse af skolens mission og vision. Af de foreløbige udkast fremgår det at Filmskolen til stadighed skal arbejde for at konsolidere sin internationale position blandt verdens førende filmskoler. At Filmskolen for at opfylde denne vision fortsat skal udvikle nye samarbejder, nationalt såvel som internationalt. Filmskolen vil arbejde på at en beskrivelsen af en evt. overbygnings/efteruddannelse på forsøgsbasis for de udgående manuskriptelever indgår i kontrakten - dette for at sikre dem de optimale betingelser for at fortsætte samarbejdet med instruktør-, og producerlinien i forbindelse med midtvejs- og afgangsfilmene. Opbygningen af nye erfaringer omkring interaktive fortællinger i samarbejde med IT-højskolen, Grafisk Højskole, Danmarks Designskole og Animationsskolen i Viborg. Videreudviklingen af faget cinematurgi og udviklingen af en egentlig produktionsdesignuddannelse i samarbejde med relevante institutioner. 5

6 2. Målrapportering 2.1. Oversigt over målopfyldelse Tabel 2 Oversigt over samlet målopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse hovedformål Resultatmål Frist Resultat % Grunduddannelse 1. Styrke skolens Hele Midlerne til formålet har været 100% udviklingsprægede aktiviteter i relation til undervisningen perioden mindre end forudsat i kontrakt. Formålet opfyldt inden for den Efteruddannelse Generel ledelse og administration Teknisk udstyr 2. Plan for udvikling af undervisningsmaterialer 3. Afholdelse af mindst ét fagrelevant nationalt/internationalt arrangement 4. Evaluering af hver enkelt elev ved slutningen af hvert semester 5. Evaluering af alle uddannelsers afgangsproduktioner på nær manuskriptuddannelsen 6. Spørgeskemaundersøgelse blandt afgangselevernes om deres beskæftigelsessituation og om deres vurdering af uddannelsernes relevans 7. Opsamling af indhøstede erfaringer med evalueringstiltag og udarbejdelse af rapport med forslag til fremtidige evalueringsværktøjer 8. Undersøgelse af behov for efteruddannelse 9. Mulighed for skriftlig evaluering fra hver enkelt kursist. Udvikling af særligt spørgeskema 10. Efter intern gennemgang udarbejder skolen plan for administrativ og organisatorisk tilpasning 11. Udfærdigelse af oversigt over beholdning af aktiver i form af teknisk udstyr til undervisning og øvrig virksomhed. Værdifastsættelse af og beregning af vedligeholdelsesnorm for udstyret 1999 ændret til årligt Årligt begrænsede ramme Plan for hele perioden erstattet af rullende planlægning. Materialer har været udarbejdet Der har været afholdt mindst ét arrangement årligt 50% 100% Årligt Evalueringerne har været afholdt 100% Årligt Evalueringerne har været afholdt 100% 2001 Spørgeskema udsendt i 2002 Rapport sendt til ministeriet marts Evalueringstiltag har været drøftet i lærergruppen. Rapport sendt til ministeriet primo ændret til årligt Årligt/ 1999 Undersøgelse er erstattet af årligt møde med relevante organisationer. Disse møder har været afholdt Skema udviklet i Skemaet har været anvendt i hele perioden 1999 Intern gennemgang erstattet af ekstern. Organisation ændret i Løbende udvikling af administrative systemer, dog med træg fremadskriden 2000 Oversigt over samtlige tekniske aktiver med tilhørende værdifastsættelse og vedligeholdelsesnorm afleveret til ministeriet i % 100% 100% 100% 50% 100% 6

7 De bevillingsmæssige forudsætninger, som er en del af skolens resultatkontrakt, har ikke kunnet overholdes af hensyn til Kulturministeriets samlede bevillingsmæssige situation. I VR2000 s er der en nærmere gennemgang af de ændrede bevillingsforhold. Filmskolen har valgt i videst muligt omfang at friholde undervisningsaktiviteten for besparelser. Opfyldelsen af resultatmålene i kontrakten berøres bortset fra udviklingspuljen ikke direkte af besparelserne, idet der ikke i kontrakten er afsat midler til opfyldelsen af de enkelte mål. Indirekte er der dog en virkning, idet der til opfyldelsen af målene alligevel er knyttet en nødvendig økonomi og ressourceanvendelse. Når det samlede økonomiske råderum mindskes, mindskes også muligheden for anvendelsen af ekstraordinære ressourcer til opfyldelsen af mål, der er ressourcekrævende. Således er det godt, at det som det viste sig meget store arbejde for skolens tekniske afdeling med udarbejdelsen af oversigt over og værdifastsættelsen af det tekniske udstyr med tilhørende beregning af vedligeholdelsesnorm blev gennemført i 2000, før nedlæggelsen af to teknikerstillinger. Ligeledes har udarbejdelse og bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen blandt tidligere elever været søgt klaret ved egne kræfter. Udelukkende fordi en vakant stilling har muliggjort en midlertidig ansættelse med dette specifikke formål for øje er rapporten nu færdig. Afholdelsen af evalueringer af afgangsproduktionerne med deltagelse af de optagelsesudvalg, som havde optaget de pågældende elever, kostede i 2001 hvor der var tale om både film- og tv-afgange kr. Disse evalueringer blev finansieret af udviklingspuljen. De tilsvarende for animationsuddannelsen i hhv og 2002 blev finansieret over undervisningsbudgettet. Andre af resultatmålene er hurtigt blevet integreret i Filmskolens hverdag og opfyldes hermed uden at det opleves som en ekstraordinær indsats. Dette gælder eksempelvis de halvårlige evalueringer og anvendelsen af evalueringsspørgeskemaet på efteruddannelsen. Målrapporteringsskemaet taler herudover for sig selv. Samlet set vurderer Filmskolen målopfyldelsen som tilfredsstillende. I henhold til resultatkontrakten er der nogle resultatmål, der skal redegøres for i virksomhedsregnskabet. Dette er gjort i henholdsvis beretningsdelen og i nedenstående afsnit om resultater og økonomi ved grund- og efteruddannelsen. Herefter står tilbage: Resultatkrav 1: Der er i alt anvendt kr. af udviklingspuljens midler. Sidst på året har der været en ansøgningsrunde, så der er således disponeret med henblik på anvendelse af yderligere puljemidler i For så vidt angår undervisningsmaterialer er der udarbejdet et undervisningsforløb i scenografi. 7

8 2.2. Resultater og økonomi ved grund- og efteruddannelse i kontraktperioden Grunduddannelse Tabel 3 Udgifter, elever og enhedsomkostninger ved grunduddannelsen 2002-prisniveau, 1000 kr Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Undervisning i alt Udgifter til teknisk udstyr Antal elever Filmuddannelsen TV-uddannelsen * 13, Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Uddannelser i alt 93, * elevtallet i 1999 er et gennemsnit Udgift pr. elev Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Undervisning i alt Teknisk udstyr Undervisning og teknisk udstyr NB. I 2002 er ændret opgørelse således at udgifter, der er indtægtsfinansierede indgår under den enkelte uddannelse, i årene er disse udgifter ikke medtaget i tabellen. Uagtet at uddannelsen af skolens elever ikke er formuleret som et mål i resultatkontrakten, så er denne skolens hovedformål og primære mission. Hvis ikke skolens elever blev uddannet, ville selv den fornemste kontraktopfyldelse være at betragte som en fiasko. At skolen som tilfældet er - fortsat har en gennemførelsesprocent på hundrede og at alle elever gennemfører uddannelsen på normeret tid som tilfældet også er - er derfor et væsentligt og meget tilfredsstillende resultat. Og hvad har det så kostet at uddanne de 98 elever, som har været det faste elevtal på Filmskolen siden efterårssemestret 1999? Det ses i tabel 3, hvor undervisningsudgifter, elevtal og udgift pr. elev er opgjort. Den gennemsnitlige udgift pr. elev til de rene undervisningsudgifter målt i faste priser var i kr. og er over perioden faldet til kr. Det skal bemærkes, at der i 2002 er ændret opgørelsesmåde, således at visse indtægtsfinanserede - udgifter der tidligere ikke blev medtaget under den enkelte uddannelse fra og med dette år medtages. Eksklusive disse udgifter er den gennemsnitlige udgift til undervisning i kr. Udgiften til teknisk udstyr pr. elev var i kr. og i kr. Den samlede undervisningsudgift pr. elev er således i perioden faldet fra kr. til kr. svarende til en reduktion på ca. 20 pct. Det er Filmskolens vurdering, at en opretholdelse af udgiftsniveauet for uddannelsesaktiviteten for 2002 på længere sigt vil afstedkomme uhensigtsmæssige nedslidninger af især det tekniske udstyr, men også den faste lærerstab. Uanset faldet i udgifterne til undervisningsaktiviteten er det absolutte niveau for udgiften til Filmskolens uddannelser højt sammenlignet med så mange andre uddannelser. Dette skyldes tre faktorer. For det første er det meget omkostningskrævende at lave film-, tv- og animationsproduktioner. Følgelig vil uddannelser, der består af medieproduktioner, også være omkostningskrævende. For det andet konstituerer de små hold og den individuelle orientering i 8

9 undervisningen en høj anvendelse af lærerkræfter pr. elev. Og for det tredje kræver skolens komplicerede skema, der lægges for et halvt år ad gangen med udgangspunkt i produktionernes logistiske krav, en større administrativ indsats i forbindelse med de mange korterevarende ansættelser af gæstelærere, skuespillere m.fl. i sammenligning med skoler, hvor skemaet kan gentages uge efter uge. Det kan konkluderes, at Filmskolen i perioden har opfyldt sin mission, at uddanne kunstnere og håndværkere til mediebranchen, på fornemste vis: alle har gennemført uddannelsen på normeret tid. Videre kan det konkluderes, at skolen har gjort dette ved anvendelse af stadigt færre ressourcer. Filmskolen ser det som en udfordring at opretholde det lavere ressourceforbrug uden at påvirke kvaliteten i uddannelserne. Efteruddannelse Tabel 4 Udgifter, indtægter, årselever og enhedsomkost. ved efteruddannelsen tusinde kr., 2002-priser Udgifter kurser, ord. virk kurser, IV Øvrige arrangementer, IV: Udgifter i alt Indtægter kurser, ord. virk kurser, IV Øvrige arrangementer, IV: Indtægter i alt Nettoudgifter i alt Årselever Årselever, ord. virk 9,4 19,3 9,6 7,0 Årselever, IV 0,3 0,1 3,1 2,3 Årselever i alt 9,7 19,4 12,7 9,3 Enhedsudgifter kursusudgift pr. elev ord. virk kursusudgift pr. elev IV NB. a. I 1999 er oppebåret udgifter (ca kr.) og afholdt indtægter (ca kr.) i forbindelse med et stort lydseminar, hvor aktiviteten og øvrige udgifter og indtægter - indgår i opgørelsen for b. I 2002 er den nordiske filmskole Event af hensyn til ensartetheden i opgørelsen medtaget i tabellens indtægter og udgifter for øvrige indtægtsdækkede arrangementer, selv om den i skolens regnskab i dette år indgår under indtægtsdækket grunduddannelsesvirksomhed og derfor indgår som sådan i tabel 6. c. I 2000 er gennemført et stort europæisk seminar for producere for eu-midler og deltagerbetaling under ordinær virksomhed. Dette seminar indgår i årselevtallet med 5,3 årselever. Disse indgår ikke i de støtteberettigede timer og udløser derfor ikke tilskud. Efteruddannelsesvirksomheden bidrager til opfyldelsen af Filmskolens overordnede hovedformål - at påvirke den danske film- og tv-produktion i retning af kvalitet, kunstnerisk engagement og mangfoldighed gennem afholdelse af efteruddannelseskurser og seminarer rettet mod mediebranchens udøvere. Efteruddannelsen udbyder kurser og seminarer inden for alle væsentlige fagområder. Der er typisk tale om korte intensive forløb af en dags til en uges varighed. I tabel 4 vises omfanget af efteruddannelsens virksomhed beskrevet ved økonomi, årselever og enhedsomkostninger. Antallet af årselever er faldet fra 9,7 i 1999 til 9,3 i 2002, med et ekstraordinært højt antal i 2000 på 19,4, hvor der også blev anvendt opsparede midler. Ses der på efteruddannelsen 9

10 som økonomisk aktivitet, er det samlede økonomiske omfang i perioden 1999 til 2001 vokset fra 2,6 mio. kr. til 3,9 mio. kr. Nettoudgifterne er i samme periode nogenlunde stabile. Hermed ses det at indtægterne i form af deltagerbetaling, fondsfinansiering og egentlige salg har fået stigende betydning for aktiviteten. I 2002 falder aktivitetens samlede omfang til 2,9 mio. kr. Dette hænger sammen med at bevillingen til efteruddannelsen blev nedsat i At bevillingen nedsættes slår også igennem som nedsat deltagerbetaling og påvirker derfor aktivitetsomfanget dobbelt. Ydermere har usikkerhed om eksistensen af efteruddannelsens bevilling for 2002 bevirket, at skolen ikke som sædvanligt har kunnet planlægge et større seminar. Seminarerne kan kun gennemføres hvis der etableres supplerende fondsfinansiering. Og dette kræver en længere planlægningshorisont end der har været mulighed for i Enhedsudgifterne er i tabel 4 opgjort pr. årselev ved henholdsvis den almindelige virksomhed og ved den indtægtsdækkede virksomhed. Bortset fra 2000, hvor der dels er opgørelsesskævhed i forhold til 1999 og som også var et helt ekstraordinært produktivt år, ligger kursusudgiften pr. årselev ved den almindelige virksomhed nogenlunde konstant. Den manglende fondsfinansiering i 2000 giver naturligt en lavere enhedsudgift i dette år. Enhedsudgiften pr. årselev ved den indtægtsdækkede virksomhed ligger på et højere niveau end den almindelige virksomhed. (Den helt ekstraordinære udgift i 2000 er forklaret ved en fejlkontering, som der er kompenseret for i 2001.) Dette er delvist forklaret ved konteringspraksis og delvist ved opdragsgivers kvalitetskrav. Udgiften pr. årselev må absolut vurderes som høj, men afspejler også efteruddannelses høje kvalitetsniveau, de intensive kursusforløb og det varierede kursusudbud, hvor der til stadighed udvikles nye kurser og inddrages internationale lærerkræfter af allerhøjeste standard, derfor kan den efter skolens vurdering ikke siges at være for høj. Tværtimod udfolder skolen store bestræbelser på at etablere finansiering, der kan supplere deltagerbetalingen og Kulturministeriets bevilling, der er taksameterbaseret, netop for at kunne hæve kvalitetsniveauet. I henhold til resultatkontrakt har der igen i 2002 været omdelt spørgeskemaer til deltagernes skriftlige evaluering af kurserne. Besvarelserne af disse viser, at skolen endnu engang kan konstatere, at deltagernes tilfredshed med kurserne er høj. Gennem bevillingssystemet - som kræver dels at der er deltagerbetaling og dels kun udløser bevillinger, når der er kursusdeltagere og den høje grad af fonds- og indtægtsfinansiering er der sikret en høj grad af efterspørgelsesorientering i tilrettelæggelsen af skolens efteruddannelsesvirksomhed. Sammen med de dokumenteret tilfredse deltagere må dette siges at borge for at virksomheden modsvarer et eksisterende uddannelsesbehov. Skolen er som det fremgår stolt af kursusudbuddet. Samlet set kan der gives en vurdering lydende på overordentlig tilfredsstillende. 10

11 3. Regnskab 3.1 Driftsregnskab Tabel 5 Driftsregnskab, 2002 Løbende priser kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Der har i 2002 været flere udgifter og færre indtægter end i 2001 og den samme bevilling som i resulterede da også i at nettobevillingen blev anvendt fuldt ud i modsætning til 2001, som resulterede i en opsparing. Denne opsparing er således intakt ved udgangen af Dette ses som et overordentligt tilfredsstillende resultat, som kun har kunnet lade sig gøre med en meget stram styring af Filmskolens økonomi. Tabel 6 Oversigt over hovedformål, kr. Indtægter Udgifter Resultat Grunduddannelse Efteruddannelse Kunstnerisk og pædagogisk udvikling Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner I alt Bevilling (nettotal) Resultat, netto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 7 Bevillingsafregning (oversigt), kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, oversk. der bortfalder Akkumuleret oversk. til videreførsel Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Der blev for 2002 givet en bevilling til lønudgifter på 20,1 mio. kr. hvor regnskabet udviser en udgift på 17,6 mio. kr. Denne mindreudgift skyldes for størstedelens vedkommende, at en del af skolens gæstelærere forlanger at blive honoreret på regning. Skolen har derfor foretaget bevillingstekniske omflytninger på 2,5 mio. kr. fra lønsum til øvrig drift. 11

12 Tabel 8 Akkumuleret resultat, 2002 Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 1999 Ultimo 2000 Ultimo 2001 Årets resultat Ultimo 2002 Hovedkonto Skolens samlede akkumulerede resultat ses i tabel 8. Filmskolen går ud af 2002 og hermed ind i 2003 med en opsparing på 2,5 mio. kr. Denne er reserveret anvendt blandt andet til lønmæssige reguleringer med tilbagevirkende kraft, til efteruddannelsesaktiviteter, til kunstnerisk og pædagogisk udvikling og til teknisk udstyr. 3.3 Indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter Indtægtsdækket virksomhed Tabel 9 Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Løbende priser, 1000 kr. Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Salg af elevproduktioner Salg af efteruddannelseskurser Salg af teaterskolekurser Filmskole Event Udlejning af lokaler Årets resultat Overført til ordinær virksomhed Akkumuleret resultat til videreførsel Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 10 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Oversigt kr. Indtægter Udgifter Blankbåndsmidler Tipsmidler Sponsorater 18 0 Årets resultat -39 Overført fra ordinær virksomhed 39 Akkumuleret resultat til videreførsel 0 Overførslen fra ordinær virksomhed hidrører fra, at et tilskud fra Skuespillerforbundets blankbåndsmidler ydet i 2000 først er endeligt forbrugt i Midlerne indgik i 2000 i den samlede bevillingsafregning. 12

13 3.4 Personaleregnskab Tabel 11 Personale Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Fagligt personale Teknisk/administrativt personale I alt Tabel 12 Tilgang og afgang af medarbejdere Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Medarbejdere Tilgang Afgang

14 4. Påtegning København, den 31. marts 2003 Den Danske Filmskole Poul Nesgaard / Pernille Skov Rektor Administrator Kulturministeriet godkender herved Den Danske Filmskoles årsrapport for perioden 1.januar til 31. december Årsrapporten giver et retvisende billede af Filmskolens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, opfylder årsrapporten kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39. København, den april 2003 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef 14