Trivselsudvalget har undersøgt, hvilke redegørelser og rapporter, der peger på en stor hhv. mindre skole i lyset af elevers trivsel (bilag 1).

Transkript

1 30. april 2014 Høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur. Som følge af planerne om en ændring af den nuværende skolestruktur, blev der afholdt et dialogmøde på Ørebroskolen for hele Ørebro-området. Mødet havde en stor opbakning fra lokalområdet, som udmøntede sig i udvalg med fokus på 4 kerneområder: Trivsel, selvstændig ledelse, økonomi og tal, og foreningsliv. Det første og sidste fungerer begge som en vigtig del af den nye skolereform. Ud fra de 4 kerneområder vil vi modargumentere kommunens scenarier omkring Skolecentertanken. Ørebroskolen er en velfungerende mindre skole, som ønsker at bevare sin selvstændighed, ledelse og identitet. Dermed vil Ørebroskolen fremstå som et alternativ til en stor skole. Det vil sikre, at alle borgere i hele Jammerbugt Kommune er ligestillet mht. at kunne vælge mellem forskellige skoleprofiler. Trivsel Trivselsudvalget har undersøgt, hvilke redegørelser og rapporter, der peger på en stor hhv. mindre skole i lyset af elevers trivsel (bilag 1). Undervisningsmiljøet: Fordelen ved en lille skole er, at der er hurtigt fra tanke til handling. En problemstilling kan hurtig handles på og løses på alle niveauer på kort tid. Det fremmer trivsel. Ørebroskolen arbejder koncentreret med trivsel blandt både elever og lærere, og der foretages løbende trivselsundersøgelser. Forskellige trivsels tiltag fremmer skolens evne til at inkludere og udtrykke rummelighed til hinandens forskelligheder. En undersøgelse fra Skole og Forældre har vist, at set ift. skolens størrelse topper trivsel på skoler med elevantal på Endvidere ses, at elevtrivsel også er højest på de skoler, som ikke er afdelingsopdelte. Forsker og professor, ph.d. på Institut for uddannelse og pædagogik Ole Henrik Hansen, (DPU) har lavet undersøgelser på, hvordan antallet af interaktioner mellem barn og voksen har betydning for, hvordan barnet klarer sig både fagligt og socialt. Med færre elever i klassen opnås flere voksen-barn interaktioner, hvilket Ole Henrik Hansen understreger, har betydning for barnets faglige og sociale udvikling. Færre elever i klassen imødekommer også særlig sensitive elever, der rummes bedre og giver plads til pædagogiske tilgange, som giver den enkelte elev mindre stress. Af Kvalitetsrapporten (bilag 2) fremgår det, at den gennemsnitlige klassekvotient på de store skoler i Jammerbugt Kommune, på nær Saltum, er over 22 elever, hvorimod der på mindre skoler med klasse er et gennemsnit for klassekvotienter på 16,3 elever. I reformen af Folkeskolen lægges endvidere vægt på et tættere samspil mellem elev, forældre og lærer med fokus på elevens læring og udvikling. Både foreninger og forældre i lokalområdet (helt til Aggersund) oplever tilhørsforhold og ejerskab til skolen, og det resulterer i stor opbakning til arrangementer, men også sammenhold på tværs af øvrige interesser, socioøkonomisk status m.m.

2 I dag sluses børn fra børnehaven (Regnbuen) naturligt over på Ørebroskolen. Eleverne oplever derfor allerede fra deres børnehavetid at have et tilhørsforhold til skolen og føler sig hjemme/trygge inden de begynder deres skolegang. Med fokus på trivsel konkluderer dette udvalg, at ejerskab og tilhørsforhold er væsentlige dele af puslespillet. Selvstændig ledelse (bilag 3) Skolen er ikke en ø. Den er en del af et lokalområde, en kommune og et samfund. På alle niveauer har skolen potentiale til at være en samlende kraft. Det forpligter. Skolen må være åben og styrke samarbejdet med både sine borgere i form af elever og deres forældre, de lokale foreninger og institutioner og ikke mindst i forhold til forvaltningen og politikerne. Skolens ledelse og organisering bidrager til, at skolen bliver et stærkt professionelt fællesskab, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt og koordineret sammen om kerneopgaven. Ledelsen skal tage ansvar for, at det sker med en klar retning, der adresserer centrale og lokale mål og konkrete udfordringer. Lærere og pædagoger er helt afgørende i en skolehverdag, hvor de udgør ledende faglige autoriteter, og deres beslutninger kvalificeres af faglig viden og perspektiver. Dette forudsætter, at lederen er på stedet, og har føling med, hvad der sker i og omkring skolen. På Ørebroskolen er der bekymring for, om der ved en skolesammenlægning til ét skolecenter i Fjerritslev vil ske en gentagelse af den ledelsesstil og det arbejdsmiljø, vi oplevede i den periode, hvor tidligere skoleleder René Henriksen både var ansvarlig på Skovsgaard Tranum skole og Ørebroskolen. Denne periode var præget af stor frustration, idet alle afventende skolesager skulle gennemgås og behandles 2 timer hver uge. Det er ikke optimalt, at beslutninger skal vente uhensigtsmæssigt længe, eller ikke får tildelt optimal fokus. Det resulterer i stilstand, for resten af personalegruppen må afvente beslutningen og ofte oplever personalet endvidere, at der blev brugt meget tid på at slukke ildebrande. Derved afsættes heller ikke tid og kræfter til at være visionær og fremadrettet. Erfaringen med den delte ledelse resulterede også i et svækket psykisk arbejdsmiljø, idet ledelsen hverken var synlig eller tilstede. Den nye skoleleder efter René Henriksen, Helle G. Møller, startede sin arbejdsperiode med at sætte et nødvendigt fokus på teamsamarbejde, og der opleves igen et stærkt samarbejde i personalegruppen, en visionær ledelse og en udpræget skaberkraft, som bl.a. resulterer i mange aktiviteter såsom fx rullende skolestart. Den lederadfærd og den læreradfærd, der praktiseres på den enkelte skole, har stor afgørende faktisk betydning for de børn og unge, der er på skolen. God ledelse skaber social kapital. Social kapital er værdien af gode relationer, fx mellem medarbejdere og ledere på en virksomhed. Med selvstændig ledelse er der fokus på mål og relationer dét er, hvad vi ønsker for Ørebroskolen.

3 Økonomi og tal For det første må det slås fast, at elevtalsprognoserne for Ørebroskolen ikke stemmer overens. Vi kan se, at børnene fra Aggersund ikke er regnet ind. Til og med skoleåret vil tallene se sådan ud: 2013/ / / / / Vores tal er baseret på alle børn, som vi har i børnehaven og skolen i dag. Det fremgår af Kvalitetsrapporten for Jammerbugt Skolevæsen / , at Jammerbugt Kommune i (i udgiften til folkeskolen), ligger under gennemsnitsudgiften til folkeskoler for 6-16 årige. Det er et resultat, der ligger både under landsgennemsnittet og under Region Nordjyllands gennemsnit (bilag 2). Af tabellen med det gennemsnitlige antal fraværsdage på hver skole (bilag 2), finder vi det iøjnefaldende, at de skoler, der ligger scorer højest på fraværsdage findes på netop de store skoler. Hvad skyldes mon dette. Ved at tænke skolecentre mønter man på modstridende kræfter. Koncentrationen peger i retning af kommunal monopolisering, mens det frie skolevalg trækker i retning af konkurrence som har en positiv effekt på skolernes præsentationer, jfr. Christoffersen og Larsen (2012). De forventede stordriftsfordele er, ifølge Cepos undersøgelse fra maj 2013 (bilag 4), endnu ikke blevet bekræftet. Vedrørende beregningen af de forskellige tal fra kommunens skolesammenlægnings scenarier, får vi følgende udtalelse: Når en skole lukkes og eleverne flyttes til en anden skole, afhænger besparelsen af, hvor mange nye klasser, der skal oprettes på den nye skole. Hvis eleverne kunne flyttes uden, at der skulle oprettes nye klasser på den nye skole, ville besparelsen være højere end, hvis der skal oprettes nye klasser. (Lone Engberg, Forvaltningsservice, 15/4-2014) Hvis der tænkes så meget i tal, hvem vil så garantere, at det samme ikke gælder for undervisningssteder? Får vi lov til at beholde alle vores elever/klasser, når det viser sig, at der kan flyttes elever til et andet undervisningssted, uden at der er behov for at oprette en ny klasse? Hvordan kan man, når resultaterne ikke er målbare endnu, allerede på nuværende tidspunkt planlægge en ny strukturændring igen? For: Hvorvidt har de kommuner, som har ændret skolestruktur og reduceret antallet af skoleenheder siden den sidste kommunale strukturreform, præsteret at løfte deres folkeskoleelever stærkere end de øvrige kommuner? I de første foreløbige resultater fra Cepos, viser det sig, at Jammerbugt Kommune er faldet fra en 67. plads til en 96. plads i rangeringen af undervisningseffekten (3. dårligst). Foreningslivet (bilag 5) Repræsentanter fra foreningslivet og for dagplejerne i Ørebro har været samlet for at drøfte konsekvenserne af de kommunale overvejelser om afvikling af Ørebroskolen. I Ørebro skoledistrikt er der et

4 velfungerende foreningsliv. Lokalbefolkningen bakker godt op om de lokale foreninger og arrangementer. Børnene på skolen er næsten for alles vedkommende involveret i det lokale foreningsliv på et eller flere områder. For mange børnefamilier er det et bevidst valg at bo i landområderne, og derved også benytte de fritidsaktiviteter, der er der. Og ofte viser det sig konkret i endog stor tilslutning til de tilbud, der foregår på skolen. På Ørebroskolen fungerer inklusionen rigtig godt og der er plads til stor mangfoldighed. Det afspejler sig i foreningslivet. Der findes en plads til alle, fordi fællesskabet er intakt. Det vil næppe fortsætte, hvis skolen langsomt opløses, så man ikke længere kender hinanden og ved, hvor den enkelte bor. Det gode foreningsliv blomstrer, fordi der er sammenhæng. Og sammenhængskraften er skolen, som ved at være det lokale mødested skaber den fælles identitet, viden om hinanden, fællesskab og sammenhold. Et andet nøgleord i foreningslivet er frivillighed. Hvis Ørebro skoledistrikt nedlægges, bliver frivilligheden, som er væsentlig for alle lokale initiativer, modarbejdes. Og dermed bliver ikke kun skolen men faktisk hele lokalsamfundet afviklet. Faglighed og kvalitet i undervisningen Et af de 2 hovedargumenter fra Jammerbugt Kommune for at gennemføre en ny struktur, er kvalitet i undervisningen. Der er blevet nævnt, at det er svært for en mindre skole at gennemføre den nye Skolereform, fordi der er færre faguddannede lærere at trække på, og dermed er det vanskeligere at lade undervisningen blive varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag. Vi vil gerne påpege, at procentdelen af undervisningen som bliver varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i klasse på Ørebroskolen, er 100% (på nær idræt (80%) og historie (80%)), opgjort for skoleår 2012/13. Dette er den højeste procentdel af alle skoler i hele Jammerbugt Kommune! Også for klasse ligger denne procentdel højt. Ud af 11 fag ligger kun 3 fag under 100%. Uanset disse 3 fag under 100%, er dette stadig et bedre resultat end flere af de øvrige, også større, skoler, fx Jetsmark- Pandrup. Se Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunens Skolevæsen 2011/ /13 (bilag 2). I den ovennævnte kvalitetsrapport fremgår det (s. 8), at i marts 2014 vil man have særlig fokus på målbare resultater i form af afgangsprøver og tests for Ørebroskolen lå godt placeret i de sidste Pisaundersøgelser og var en af de bedste i Jammerbugt Kommune. Mindre skoler har mulighed for at tilmelde sig pilotprojekter, fx i afprøvning af nye undervisningstilgange, IT osv. Ørebroskolen har bl.a. deltaget i afprøvning af nye og moderne mindfulness aktiviteter, som særligt henvender sig til børn med diagnoser, fx ADHD, hvilket også imødekommer den nye skolereform.

5 Øvrige bemærkninger og overvejelser Set i bakspejlet er det meget iøjnefaldende, at alle selvstændige skoler, på nær Tranum Skole, er blevet til undervisningssteder, er lukket eller skal til at lukkes i dag. Er dette mon også den bagvedliggende tanke med Ørebroskolen. Det er meget frustrerende, at der skal ændres på skolestrukturen netop nu, hvor vi er meget optaget af, at implementere den nye skolereform, afholde skolebestyrelsesvalg og senere ruste den nye skolebestyrelse til deres opgave, og for vores vedkommende at få gang i den rullende skolestart? Hvis der efterstræbes kvalitet i skolevæsnet (ny skolepolitik 2012) må der i lige så høj grad efterstræbes arbejdsro til at kunne løfte disse opgaver. Vi synes ikke, at dette stemmer overens med den linje, der blev lagt efter sidste omstrukturering og den nye skolepolitik. Det ville klæde kommunen at indgå i den dialog, som også vores borgmester er fortaler for, nemlig ved at inddrage de relevante samarbejdspartnere i et stort tværfagligt forum, og derved opnå et gennemarbejdet og skarpt skolevæsen i Jammerbugt Kommune. Har man fra kommunens side lagt en plan for, hvordan skolebestyrelsesvalg skal afvikles fremover? Når skolecentre bliver til virkelighed fra august 2015, står nogle skoler for tur til at afholde skolebestyrelsesvalg. Hvad har valget i dette år så af betydning? Desuden (når man nu tænker besparelser) betyder det flere omkostninger ved afstemningerne, da dette bliver varetaget af et uafhængigt bureau. Det fremgår af kommunens skolesammenlægnings scenarier, at der skal tænkes længere frem i sammenlægningerne: 10 til 20 år. Vi opfordrer til, at der tænkes endnu længere frem, mindst 50 år. Hvad vil Jammerbugt Kommune profilere sig på overfor omverden? Ved skolelukninger flytter folk fra området - de flytter ikke bare væk fra området, men ofte helt væk fra kommunen. Hvert år fraflytter der 150 borgere i kommunen og det er dyrt, DKK per borger. Der kunne beholdes mange penge i kommunekassen, når der kunne holdes fast i disse borgere. Vær på forkanten med udviklingen for Jammerbugt Kommune. Når man reagerer på det, der sker her og nu, så er man altid bagud! Folkeskolens strukturændringer har ikke indtil nu vist sig at give positive resultater overhovedet trods milliardstore investeringer. Derimod har koncentrationen på folkeskoleområdet tydeligt givet anledning til negative reaktioner fra forældre, som i stigende omfang fravælger folkeskolen (Cepos, maj 2013). Lad gerne skoleudvalget i Jammerbugt Kommune stå frem med pædagogiske overvejelser ifm. skolesammenlægningen, frem for økonomiske overvejelser, så både elever, forældre og lærere ser formålet i den nye kurs. Ørebroskolens skolebestyrelse samt underudvalg henstiller til, at Børne- og Familieudvalget nøje tager både de overstående argumenter under overvejelse, men påtænker også at man ved en sammenlægning under Fjerritslev kommende skolecenter sænker såvel det faglige, økonomiske og psykiske arbejdsmiljø på en mindre velfungerende skole set i sammenligning med den store skole. På vegne af Ørebroskolens skolebestyrelse med underudvalg Boudien Esther Westerhoek Bilag 1: Trivselsredegørelse, fra underudvalg bestående af Maibritt Porup, Kim Gleerup og Anette Ziska

6 Bilag 2: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen /2012/13 Bilag 3: Selvstændig ledelse, redegørelse fra underudvalg bestående af Kim Kjeldsen, Thomas og Steen Andersen Bilag 4: Cepos arbejdspapir nr. 21, maj 2013 Bilag 5: Udtalelse fra underudvalg vedr. foreningsliv (bestående af lokale foreninger)