Kunst for barn -livsnødvendig underholdning?
|
|
- Sandra Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Presentasjon: Beth Juncker: Har børn et kulturliv? Frå seminaret Kunst for barn -livsnødvendig underholdning? Høgskulen i Volda, 11. og 12. juni 2008
2 Beth Juncker Har børn et kulturliv?
3 FN 1. Partene anerkjenner barnets ret til hvile og fritid og til å delta i leg og fritidsaktiviteter som passer for barnets alder og til fritt å delta i kulturliv og kunstnerisk virksomhed 2. Partene skal respektere og fremme barnets rett til fullt ud å delta i det kulturelle og kunstneriske liv og skal oppmuntre til egnede og like muligheter.
4 Pippi Det er uretfærdigt, sagde Pippi strengt ( ) Det er ganske uretfærdigt! Jeg har ikke i sinde at finde mig i det! I hvad for noget? spurgte Tommy. Om fire måneder er det jul, og så får I juleferie. Men jeg, hvad får jeg? ( ) Ingen juleferie. Ikke den allermindste juleferie, sagde hun klagende. Det kan ikke blive ved at gå. I morgen begynder jeg i skolen.
5 Oplevelse viden om Experience from art and culture belong to our cultural life. Knowledge about art and culture, abilities to analyze, to judge, to discuss with critical perspectives belong to our educational life.
6 Uddannelsesliv Our educational life consists of intellectual, instrumental cultures. Here we are being taught to read, write and reckon. We are developing the set of competencies, we need to have the opportunity to be successfull in a future working life. From we are entering the system until we leave it, everything we do have a distinct purpose, everything we learn, can be tested and measured and we do test and measure these days! When we meet art in this system pictures, paintings, performances, literature, movies we are trained to go behind the experience, to analyze, to master a critical distance, to judge, we are working with knowledge of artistic periods, tendencies, artists, modes and genres. Everything contribute developing literacy bildung - dannelse
7 Cultural life Our cultural life consists of metacultures, autotelic cultures. Metaculture can t be understood and described with other cultures as one s starting point. Metacultures are independent, autotelic cultural systems, which do not fetch meaning outside themselves. They maintain their own reality as equal to other kind of reality.
8 Samfunds- og kulturudvikling Modernitet Sen-/postmodernitet Industrisamfund Videnssamfund Skriftkultur Multimediekultur Enhedskultur Pluralistisk kultur Hierarkisk kultur Horisontal kultur Oplysning Underholdning, oplevelse Produkter Processer Elev Deltager Dannelse Læring
9 Uddannelse Uddannelsessystemet var omfattet af en pædagogisk diskurs, der betragtede de æstetiske fag som middel til dannelse og som fokuserede på indlæring af analytiske, kritisk-diskuterende og vurderende tilgange til dette sensitive fænomen. Viden om og rationel tilgang til kunst, faglig kvalificering af subjektive meninger og holdninger.
10 Kultur Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst. Kunst var det ægte, det originale, det fornyende, det indsigtsgivende. Den æstetiske formgivning var et mål i sig selv, den æstetiske oplevelse individuelt indsigtsberigende.
11 Hierarkier Monopolerne var bygget på hierarkiske skel mellem kunst og håndværk, mellem finkultur og populær(masse)kultur, mellem kulturformidling og marked samt marketing. Det finkulturelle blev forbundet med dannelse og kvalitet, populærkultur med marked, trivialitet, plagiat, plat og profit.
12 En ny hverdagskultur En ikke institutionaliseret hverdagskultur breder sig som et parallelt frirum mellem de tidligere institutionsmonopoler. Den tiltager sig lidt efter lidt den rolle, styrke og betydning, de to monopoler og deres traditioner tidligere besad.
13 Konsekvenser De gamle grænser mellem kunst og håndværk, kunstnere, håndværkere og amatører nedbrydes de hierarkiske skel mellem masse-, populær- og finkultur opløses finkultur er ikke længere entydigtet dannelsesideal og en kvalitet. De klassiske kunst- og kvalitetsbegreber, knyttet til en hierarkisk skriftkulturel enhedskultur, står til diskussion. Nye bud, der placerer sig i det interaktive, processuelle felt mellem kunst og beskuer, værk og oplever, medie og mediebruger, melder sig på banen.
14 Kulturel, ikke social frisættelse For børn og unges vedkommende akkompagneres den kulturelle frisættelse af en hidtil uhørt social institutionalisering, der fra børn er ca 1 år omfatter deres socialiseringsprocesser med pædagogiske og didaktiske målsætninger og intentioner.
15 Ziehes pointe På trods af denne omfattende institutionalisering er det ikkei institutionern børn primært socialiseres. Det er ikke her, de henter normer, værdier, regler, roller og identitet. Det gør de i den nye æstetiserede hverdagskultur, der har bredt sig mellem de tidligere monopoler.
16 Kirsten Drotner Når man former materialer som lyde, bogstaver og billeder, anvender man sine kreative evner på en særlig måde, nemlig til æstetisk produktion Tidligere var sådanne aktiviteter især noget, kunstnere tog sig af, og resultaterne indgik i nøje fastlagte institutionelle rammer på museer, teatre og biblioteker. I dag er æstetisk produktion demokratiseret, ikke mindst på grund af medier og IKT, og den er rykket uden for institutionerne til fritidens mere uformelle rum og rutiner. Æstetisk produktion har altså fået et større omfang, og den har ændret karakter. Børn og unge hører til de første, der tager nye medieudtryk til sig og selv anvender dem.
17 Kulturliv- Uddannelsesliv Kulturliv: Et æstetisk felt evner til at omgås med det æstetisk-symbolske i praksis Uddannelsesliv: Et pædagogisk og didaktisk felt evnen til at analysere, vurdere, kritisere kulturelle oplevelser
18 Drivkræfter Kulturliv: Skabe mening og betydning her og nu sjov, spænding, udfordring Uddannelsesliv: Udvikling af faglige og fagmålsbestemte kompetencer
19 Perspektiver Kulturliv: børneperspektiv børns perspektiv deltagerperspektiv børn som beings Uddannelsesliv: Fremtidsperspektiv, arbejdskompetencer, børn som becomings
20 Erkendelsesformer Kulturliv: Sensitive Uddannelsesliv: Rationelle
21 Læring Kulturliv: Ikke målbar Uddannelsesliv: Mål- og testbar
22 Air Space Air Space er en farvestrålende og poetisk udstilling som udfordrer krop og fantasi. Udstillingen er udformet som en fantasirejse gennem skov, byer og skyer.
23 Trio ny musik I et musikalsk forløb fordelt på to opførelser vil publikum opleve de tre musikere i et samspil med overraskende, fængslende og inciterende lydcollager. I den første opførelse vil guitar og bas danne rum for en ordløs stemme, der begiver sig ud på en rejse i strukturerede improvisationer. I anden opførelse vil sangeren give sin stemme ordets kraft og fortælle historier i lyde, der uvilkårligt vil frembringe nye lag af betydning til teksterne.
24 Kunst og kultur en dynamik Kunst er ikke kultur. ( ) Kunst skal ødelægge kulturen, forandre den. Mens kultur handler om å bringe tradisjoner, historie og forestillinger videre, handler kunst om å udfordre forestillingene, sette spørsmålstegn ved historiefortolkningene og tradisjonene.
25 Kulturlivets betydning Målet er at berige vore personlige liv give os redskaber og stof til at skabe godt samvær, så vi kan feste, danse, lege, synge, le, lytte give os oplevelser, der åbner for latter, gru, grin, gråd, glæde, sorg og spænding oplevelser, der giver os mulighed for at se døden, livet, terroren, angsten, tabet, lykken alt det bedste og det værste - i øjnene. Uden at vi sætter livet på spil vel at mærke. Alt sker på æstetisk-symbolske betingelser.
26 At skabe oplevelse - et brud på hverdagens rutiner - stoffet - en distance til det. Det er overstået, det kan ses i bakspejlet, det kan gengives, genspilles - en transformation fra det faktiske forløb til det fiktive, der mimer virkelighed, men absolut ikke er det - æstetiske redskaber, der kan skabe transformationen: narrative genrer, legemønstre, spilmønstre, bevægelsesmønstre, lyd, klang, metre, rim, rytme.
27 Ja! Kan kunst og kultur bidrage til skolelivet? Men det kræver prioritering, det kræver skema-tid, skoletid, kvalificerede lærerkræfter. Og det må ikke ske på bekostning af børns kulturliv og en regulær kulturpolitisk indsats.
Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur
Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereArts Education Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC
Arts Education 5.10.2010 Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC kreativitet er noget man lærer, når man arbejder med det Den praktisk musiske dimension Knyttes an til fagene
Læs mereKultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor
Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereLæseplan for musik Helsingør Privatskole
Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven
Læs mereGuitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereBØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereDet nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy
Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereÅRSHJUL 2016 Personalets kompetencer i Børnehuset Knolden
ÅRSHJUL 2016 Personalets kompetencer i Børnehuset Knolden De fastansatte personaler har særlige kompetencer (se kompetenceprofiler s.8), som udnyttes i det daglige pædagogiske arbejde samt i relation til
Læs mereBørnehuset Eventyrhuset læreplaner
2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs merePartnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler
! Partnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler Kunsten at lede kultur ind(e) i skolen, LMS, Sønderborg 2017 Tatiana Chemi, PhD Associate Professor in Educational Innovation tc@learning.aau.dk
Læs mereIntegrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater
Integrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater Tatiana Chemi, PhD, Post Doc Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation tc@learning.aau.dk Dagens program En case om Videnskabsteater Kunstteoretiske
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 Et tilbud til 7.-9. klasser på: Hendriksholm Skole, Rødovre Skole, Nyager Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole. Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7.,
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereDokumentation Tegn Evaluering pædagogisk
Gimsing Dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Kulturelle og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og
Læs mereHimmerland og den fælles sjæl
Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det
Læs mereKulturKANten 2013-2016. Afrapportering - hvad faldt der af?
KulturKANten 2013-2016 Afrapportering - hvad faldt der af? FORORD - Fire år med kant Afrapportering ordet har i sig selv en formel og måske lidt kedelig klang. Men det gælder ikke for denne afrapportering.
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 3.-4. Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb Antal
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mere1. Indledning & Problemformulering... 2. 2. Metode og operationalisering... 4. 3. Samfundsudviklingen... 7. 3.1 Globaliseringen...
Indholdsfortegnelse 1. Indledning & Problemformulering... 2 2. Metode og operationalisering... 4 3. Samfundsudviklingen... 7 3.1 Globaliseringen... 8 3.2 Kulturel frisættelse... 12 4. Børnekultur i Danmark
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereAlle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab.
Indledning: Alle dagplejere er præsenteret for pædagogiske læreplaner. Alle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab. Alle dagplejere modtager plancher med
Læs mereKulturen i børnelivet?
Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereMusik i Tide skolekoncerter 2012-13
Gospel Sisters Antal medvirkende: 4 Målgruppe: Indskolingen Genre: Blues/gospel, vokal Gospel Sisters Gospel Sisters onid=277 Luften er tyk af gospelglæde, når den sprængmusikalske og særdeles skolekoncerterfarne
Læs mereTæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid
Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mereUniversity Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011
University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereSangens kår i Sangens År
Sangens kår i Sangens År Kære sminister Bertel Haarder! Med stor glæde og forventning har jeg hilst Sangens År velkommen flot initiativ, der under pressens og din bevågenhed officielt blev indledt ved
Læs mereProjektbeskrivelse af dreng/pige
Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2015 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med barn til barn relationer derudover er der specifikke
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk August 2018 Den Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune Med Vardes Kulturelle Rygsæk bliver der taget vare om børn- og unges
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereVi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer
Læreplan for Vuggestuen Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlighed udvikles over tid i de sociale fællesskab, som barnet indgår i. Barnet skal mødes af en omverden, hvor det trygt kan
Læs mereLÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 Rødovre Skole HENDRIKSHOLM SKOLE Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7., 8. og 9. kl., skal ifølge folkeskolereformen have et obligatorisk valgfag. Folkeskolerne
Læs mereJuleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121
Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereAT SIGE VERDEN RET FARVEL
AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner
Læs mereBørns kultur en æstetisk udfordring til børns institutioner
Lund Børns kultur kultur for børn 12. 2. 2009 Beth Juncker Danmarks Biblioteksskole Børns kultur en æstetisk udfordring til børns institutioner Der er fokus på børn, kunst og kultur i hele Norden: skabende
Læs mereWorkshop 4 Kulturforandring
Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereEvaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.
Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Musik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mere24 fortsætter på U-Centeret, 13 på efterskole, 3 på STX, 2 på HTX, 3 på Bygge og Anlæg samt 1 på Produktions og Udvikling.
Dimissionstale 2012 Kære 9. årgang, kære forældre, kære medarbejdere. Skoleåret 11-12 synger på sidste vers. På fredag sender vi alle elever og medarbejdere på sommerferie. I aften her ved dimissionsfesten
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mere