Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

Transkript

1 Skovdyrkerne Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

2 Skovdyrkerne hvem er vi? Medlemsejet skovbrugsvirksomhed organiseret som andelsselskab i to søjler - fælles og lokal. Brand, markedsføring, overordnet forretningsudvikling og stabsfunktion håndteres i forpligtende fællesskab. Rådgivning med udgangspunkt i den enkelte skovejer og den praktiske drift i sker i de 6 lokale Skovdyrkerforeninger skovejere og et tilknyttet skovareal på ha. Samlet årsleverancer af biomasse på niveau tons. Skovdyrkernes VidenCenter Flis udvikler, deler og formidler viden om flis internt og eksternt og har ansvaret for systematikken omkring implementering af Brancheaftalen.

3 Grundlæggende Danske skovejere har i forvejen rigeligt med administrative byrder og restriktioner Vi har ikke noget ønske om at losse ekstra regninger over på varmekunderne Skovloven og det øvrige lovkompleks, der regulerer driften og beskytter skov og natur er ikke mindst efter udrulningen af EU Tømmerforordningen - tilstrækkelig til at godtgøre, at dansk træflis ikke kommer fra en kontroversiel kilde. Hvis man på ejendomsniveau har ønske om yderligere at dokumentere særlige hensyn, findes i forvejen FSC og PEFC certificeringsordninger. Glemte man forskellen på importerede træpiller og dansk skovflis? Men nu er brancheaftalen en realitet - og så skal den også implementeres ordentligt (!)

4 Brancheaftalen Gælder for alle - men alene forbrugere med indfyret effekt på 20 MW og derover skal dokumentere i form af SBP. Definerer bæredygtighed efter UK lovgivning med fokus på: 1) Legalitet 2) Beskyttelse af skovenes økosystemer 3) Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opretholdes 4) Skovene skal være sunde og velfungerende 5) Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder 6) Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres 7) Grænseværdier for CO2 udledning fra biomasseværdikæden

5 Sustainable Biomass Partnership (SPB): Forsyningskædens bæredygtighed kvalitetssikres ud fra en risikobaseret tilgang.

6 Sustainable Biomass Partnership (SPB): Forsyningskædens bæredygtighed kvalitetssikres ud fra en risikobaseret tilgang.

7 Implementering af SBP to søjler: (1) Brancheløsning (energisektor og skovbrug) omkring national risikovurdering. (2) Virksomhedsspecifikke løsninger til sikring af: Sporbarhed Grundlag for beregning af CO 2 -aftryk Afdækning af risikofaktorer der ikke er low risk (herunder særlige hensyn til HNV HCV arealer).

8 SBE RRA = National risikovurdering: Fordele ved en fælles national risikovurdering : Bredere accept (marked, politisk og NGO) Omkostningseffktiv Men: Der skal rykkes nu (!) De store spillere er nød til at gå forrest

9 Sporbarhed: Ikke raketvidenskab - vi betaler for flisen og ved godt, hvor den kommer fra Indsatsområder: Datavask forskellige driftssystemer fra skovkort over logistik til regnskab kan med fordel forsynes med et bærende projektnummer. CO 2 regnskab: Vi ligger godt i læ med et lavt CO 2 aftryk. Største variabel er landevejstransport - den er afledt af sporbarheden. Belastningen til nedskæring og hugning kan beregnes inden for en træskolængde med BioGrace. Indsatsområder: Definere rapporter / dataudtræk til CO 2 beregning Afklare hvem der gør hvad.

10

11

12

13 Risikohåndtering i forhold til sårbar natur : Hvad er særlig sårbar natur (?) Hvor findes det og hvordan finder man ud af, hvor det er (??)

14 Risikohåndtering i forhold til sårbar natur : Hvad er særlig sårbar natur? Områder der er beskyttet af særlig lovgivning (fx Naturbeskyttelseslov, skovlov, Natura 2000). Områder med et særligt naturindhold (biodiversitet). Områder med anden særlig kvalitet (fortidsminder) Hvor findes det og hvordan finder man ud af, hvor det er (??) Områder der er beskyttet af særlig lovgivning er kortlagt (nogenlunde) det samme er (mange) fortidsminder. På skovejendomme hvor der er udarbejdet en Grøn driftsplan er der en individuel ejendomsvis registrering af nøglebiotoper. På Herrens mark og i Hans skov er der et mindre sikkert grundlag for fx stedfæstelse af biodiversitet.

15 Skovdyrkernes risikotrappe: Skovejendomme med PEFC eller FSC certifikat. Skovejendomme med grøn driftsplan. Andre skovejendomme

16 Skovdyrkernes risikotrappe: Skovejendomme med PEFC eller FSC certifikat. Skovejendomme med grøn driftsplan. Andre skovejendomme Indsatsområder: Trimme korttegningssystemer og procedurer, så SBP screeningen bliver så simpel, effektiv og veldokumenteret som muligt.

17 Skovdyrkerne Case 1: Grøn driftsplan low risk

18 Skovdyrkerne Case 2: Grøn driftsplan forsigtig drift

19 Skovdyrkerne Case 3: Herrens mark lav risiko

20 Skovdyrkerne Konklusioner Brancheaftalen: Vi arbejder for en netop tilstrækkelig implementering. Vi forventer omvendt, at hele branchen bakker op, og at SBP implementeres uden smuthuller og fribilletter. Vi opfordrer til, at også værker under 20 MW overvejer deres position. vi kan ikke leve med strammere indgreb! National risikovurdering: Det skal være nu! Hvis en samlet branche rykker skal vi nok løfte vores fair share af bøvl og byder. Egne procedurer: I princippet er vi klar til at drifte i morgen. Vi er i gang med at trimme nogle af vores systemer til en mere smidig afvikling. men - det bliver mere bøvlet. og vi skal lige have et certifikat (!)