Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug"

Transkript

1 Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Udarbejdet i januar 2013 Trekantområdets hjortelaug

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen 3.0. Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion 3.1. Udsende 3.2. Fødevalg 3.3. Levevis 3.4. Reproduktion 3.5. Bestand og udbytte på fri vildtbane 3.6. Beregningsmodel fra fremskrivning af bestand 4.0. Status over bestand 5.0. Langsigtet målsætning for bestanden 6.0. Forvaltningstiltag 7.0 Politik for differentieret forvaltning 8.0. Politik for eventuel udsætning af dåvildt 9.0. Politik for skader på haver, landbrug og skovbrug Politik for problemdyr og trafik Konflikthåndtering Politik for samarbejde med øvrige parter Pressepolitik Økonomi Relevant lovgivning om dåvildt Yderligere viden om dåvildt og dåvildtlaug 17.0 Bilag

3 1. 0. Lavets formål og sammensætning. Laugets formål er, gennem gensidig dialog mellem jægere, skovejere og landmænd, at forvalte den i området værende hjortebestand og styrke denne i form af udsætninger og fredninger. Endvidere udøve fælles aktiviteter med det formål at informere om emner i relation til hjortevildt. Laugets geografiske afgrænsning er arealet øst for hovedvejen Vejle- Kolding, afgrænset af Vejle- og Kolding fjorde samt Lillebælt. Ved forvaltning forstås etablering og vedligeholdelse af så stor en bestand af fritstående dåvildt,som området kan bære, dog med den forudsætning, at dåvildtbestanden ikke bliver så stor, at råvildtet trykkes af dåvildtet. Det skal sikres, at bestanden til enhver tid har en naturlig sammensætning både hvad angår kønsfordeling og aldersfordeling. Herunder fremhæves særskilt, at det skal sikres, at der sker en fornuftig afskydning, således at der i bestanden findes et fornuftigt antal store hjorte. Dette sker gennem en lovmæssig fredning, der tager hensyn til alle naturbrugeres interesser, og som sikrer alle naturbrugere mulighed for at opleve denne vildtart i naturen. Medlemmer: Som medlemmer kan optages lodsejere, jagtlejere, jagtforeninger og organisationer af øvrige naturbrugere samt enkeltpersoner med særlig indsigt i eller interesse for dåvildtet. Organisation: Årsmødet er den højeste myndighed i alle laugets anliggender. Den ordinære årsmøde afholdes hvert år i august eller september måned første gang i august eller september Forslag der ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsens sekretær i hænde senest 4 uger før årsmødets afholdelse. Indkaldelse af den ordinære årsmøde med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel. Såfremt indkaldelsen af en eller anden grund ikke er fremkommet til enkelte medlemmer, er disse selv forpligtet til at henvende sig til lauget for at få indkaldelsen tilsendt. Dagsorden skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af beretning om laugets virke siden sidste ordinære årsmøde. 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 6. Valg af suppleanter 7. Valg af 1 revisorer og 1 revisorsuppleanter 8. Eventuelt. 7. Ekstraordinært årsmøde Ekstraordinære årsmøder indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat overfor bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær årsmøde senest 3 uger herefter.

4 Indkaldelse til ekstraordinær årsmøde med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel Formål med forvaltningsplanen. Formålet med forvaltningsplanen er: At synliggøre lavets formål og arbejde. At udbrede lavets kendskab til dåvildtets biologi og adfærd. At skabe overblik og gennemsigtighed i alle relevante aspekter i forvaltningen af dåvildtet. At fastlægge hjortelavets politikker på relevante nøglepunkter i forvaltningen af dåvildtet. Laugets bestyrelse reviderer som minimum planen hvert år i august måned. Den reviderede plan fremlægges og præsenteres på lavets årsmøde Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion. Latin: Dama dama Engelsk: Fallow deer Tysk: Damwildt Arkæologiske fund viser, at dåvildtet fandtes i Danmark før sidste istid for år siden. I forbindelse med den sidste istid blev dåvildtet presset tilbage til Mellemøsten/Lilleasien. Dåvildtet blev indført til landet i 1200-tallet som jagtobjekt for adel og konger. I århundreder var dåvildtet knyttet til bestemte ejendomme og egne af landet. Grundet skader på skov og afgrøder blev det ved kongelig resolution i 1799 besluttet at bortskyde alt kronvildt og dåvildt. Dåvildtet overlevede dog på godser og i dyrehaver. Omkring opstod der interesse for hold af dåvildt til kødproduktion i hjortefarme. Dette medførte spredte udslip af dåvildt i egne uden naturlig forekomst af dåvildt. Dåvildt findes nu på fri vildtbane i næsten alle egne af Danmark. Genetisk set er bestanden en blanding af dyr fra Danmark, England, Holland, Tyskland og Sverige Udseende. Hannen, dåhjorten, måler i skulderhøjde cm og vejer op til 100 kg. Hunnen, dåen, måler i skulderhøjden cm og vejer omkring 45 kg. Pelsen er om sommeren rødbrun med talrige hvide pletter. Bugen er gullig eller hvid. Om vinteren er pelsen gråbrun til sort og uden hvide pletter. Dåvildtets særlige kendetegn er en mørkstribe over ryggen og ned af halen. Spejlet, bagenden omkring halen, er hvidt med en sort kant. Set bagfra ses de sorte striber som 111. Der kan forekomme store farvevariationer i dåvildtet. Fra næsten sort til hvidt/lyst hårlag. Kun dåhjorten bærer gevir. Geviret tabes hvert år i foråret, og opbygges igen over sommeren. Under opbygningen er geviret dækket af et tyndt lag hud kaldet bast. I september tørre basten ud, og hjorten fejer geviret rent på grene og træer. Geviret bliver større med stigende alder på hjorten. Ældre hjorte udvikler et skovformet gevir. Dåhjorten når sit fysiske maksimum og største gevir ved en alder på ca. 8-9 år.

5 3.2. Fødevalg. Dådyret lever af planteføde. Store dele af føde består af græsser, urter og markafgrøder, men skud knopper, blade, kviste, frugt m.m. indgår også i føden. Dådyr vurderes at være den mest nøjsomme og udprægede græsser blandt det i Danmark forekommende hjortevildt. En opdeling efter fødeindtagelsesmetode placerer råvildt i den selektive del, mens dåvildt befinder sig tæt på får, hvor græs og grovfoder udgør en stor del af føden Levevis. Dåvildtet trives godt i et mosaiklandskab med løv- og blandingsskov, hvor der er græs og urter som bundvegetation, dyrkede marker og åbne græsarealer. De senere år har vist, at dåvildtet også kan trives i hede- og klitplantager. I forhold til kronvildtet stiller dåvildtet langt mindre krav til forekomst af store samlede skovarealer. I forhold til kronvildt er dåvildtet også mere robust overfor menneskelig forstyrrelse Reproduktion. Dåvildtet kommer i brunst i oktober-november. Ved brunsten etablerer dåhjorten en brunstplads. Brunstpladsen er en grube, som hjorten graver med forbenene og gevirer. Hjorten markerer gruben med urin og sædvæske. Hjorten forsvarer et lille symbolsk område omkring brunstgruben. Det betyder, at flere hjorte godt kan placere brunstpladser i samme område. Dette kaldes så en brunstarena. Dåhjorten holder ikke dåerne samlet i et egentligt harem, men forsøger dog at holde dåerne omkring brunstgruben. Når hjorten viser tilstrækkelig viril adfærd så søger dåerne til hjorten for at blive beslået (parret). Denne adfærd hos dåhjorten kaldes lek polygoni. Ofte benyttes de samme brunstpladser fra år til år. Hvis ikke hjorten er tilstrækkelig viril i adfærd og fremtoning lader dåen sig ikke beslå. Ved manglende beslåning kan dåen gå i ombrunst efter dage. Dåens drægtighedsperiode er ca. 230 dage. Kalvene fødes (sættes) normalt i juni måned, hvilket er ret sent i forhold til at kunne opnå en god vægt inden vinteren. Dåen er kønsmoden ved en alder på ca måneder og sætter normalt kun én kalv. Der kan under normale omstændigheder regnes med en tilvækst på ca. 0,7 kalv pr. då på 2 år og derover. Kalven dier i indtil ca. 9 måneder. Mangel på tilstrækkeligt gamle og virile hjorte kan betyde manglende eller meget sen kalvesætning. Der er eksempler på kalve sat sent i efteråret. Vintre med sne og kulde kan være en stor udfordring for sent fødte kalve. Forekomsten af gamle hjorte har derfor betydning i forhold til bestandens reproduktion og kvaliteten af denne. Uden for brunstperioden færdes dåerne med kalve og ungdyr i mindre flokke kaldet rudler. Dåerne danner ikke territorier og kan godt skifte mellem forskellige rudler. Kalven følger altid dåen. Dåhjortene færdes ofte i små flokke udenfor brunstperioden. Rudler af dåhjorte er meget mere tilbøjelig til at vandre til nye områder end dåerne. Hjorterudlerne bevæger sig typisk en del rundt i sommerperioden. Hvis hjortene gives tilstrækkelig ro, kan dette medvirke til at sprede bestanden af dåvildt.

6 Den maksimale alder på dåer vurderes at være år. Dåhjorte vurderes at kunne nå en alder på maksimalt (12-14?) år Bestand og vildtudbytte på fri vildtbane. Bestanden på den frie vildtbane vurderes i 2010 til dyr. Det samlede udbytte var i sæsonen 09/10 på stk. dåvildt. Der findes en del dyrehaver og hjortefarme med dåvildt i Danmark. Udbyttet herfra vurderes at udgøre ca dyr. Udbyttet på den frie vildtbane vurderes til at være ca dyr. Bestanden vurderes til at være i stigning over det meste af landet. Jagt anses at være en væsentlig begrænsende faktor for dådyrbestandens størrelse og udbredelse. Den samlede bestand er stigende. Trods dette er udbyttet ikke steget tilsvarende. Stigningen i bestanden vurderes først og fremmest at have årsag i en henholdende afskydning af dåer (produktionsapparatet) og kalve. Jagten vurderes som bæredygtig. Lokalt kan der være udfordringer i forvaltningen af dåhjortene, idet kun få hjorte når et aldersmæssigt biologisk maksimum, og idet afskydningen generelt er forskudt mod handyr Beregningsmodel for fremskrivning af bestand med og uden jagt. Der kan under normale omstændigheder regnes med en tilvækst på ca. 0,7 kalv pr. då på 2 år og derover. Ved en meget lav andel af modne hjorte kan produktionen af kalve være reduceret. Kalvenes fordeling på køn er normalt 1:1, altså lige mange dåkalve og hjortekalve. Præcis aldersbestemmelse af voksne dåer og hjorte kan kun med sikkerhed bestemmes ved analyse af gennemskårne tænder. Aldersbestemmelse af hjorte på gevirstørrelsen er forbundet med stor usikkerhed især for stanghjorte og halvskufler. Fuldskufler kan ligge i aldersintervallet 5 til 10 år. Grundet udfordringer med aldersbestemmelse på dyr over 2 år, er det vanskeligt at fremskrive en bestand på årgange. Det kan være forbundet med stor usikkerhed at koble gevirstørrelse med alder. Der kan være en del variation i gevirudviklingen. I praksis kan det derfor være nødvendigt at samle eksempelvis hjortene i grupperne spidshjort, stanghjort, halvskuffel og fuldskuffel. Aldersbestemmelse af dåer kan ligeledes ikke foretages visuelt. Det er dog i nogen grad muligt at skelne mellem smaldåer og ældre dåer. Fremskrivninger af bestande må ikke betragtes som eksakte tal og eksakt videnskab. I praksis vil det være nødvendigt jævnligt at revurdere bestanden (antal dyr, fordeling på køn og alder), og foretage fremskrivning af bestanden på baggrund af den nye vurdering af bestanden. Metode til fremskrivning af bestand uden jagtlig udnyttelse. For fremskrivning af en bestand kræves nogenlunde overblik over bestandens størrelse og sammensætning på køn og alder. Vurdering af antal dyr og fordelingen på køn og alder i en vild bestand kan være vanskelig. I praksis vil der være tale om at komme med det bedste og mest kvalificerede bud.

7 4.0. Status over bestand i lavets område. Status er pr. 1. januar 2012 at der er 2 bestande; dels i Eltang-området med ca dyr og dels i Smidstrup-området med ca. 19 dyr. Smidstrup-bestanden: År 1 (2012) Beregning Konstateret bestand år 1, Dåkalve; 2 Hjortekalve; 3 Smaldåer; ( foregående års dåkalve) 3 Dåer over 2 år (foregående års smaldåer og ældre dåer); 7 Spidshjorte ( foregående års hjortekalve); 2 Hjorte på 2 år (stanghjort - foregående års spidshjorte); 1 Hjorte 3-10 år (halvskufler og fuldskufler); 1 Eltang-bestanden: Anslået bestand dyr pt. kendes ikke sammensætningen Øvrige dyr: Vi anslår, at der er enkelte mere eller mindre sporadiske dyr i området, anslået 3-5 dyr Langsigtet målsætning for bestanden. Vi tilstræber at skabe en tynd bestand, der dækker trekanten Vejle-Kolding-Fredericia, således dog at bestandene har mulighed for at nå hinanden. Vores mål er, i form af 2 udsætninger øst for motorvejen at skabe baggrund for 2 mindre bestande. Vi ønsker over en 5-6-årig periode en samlet bestand i Trekantområdet på ca. 200 dyr, der er geografisk fordelt enkelte mindre bestande à ca dyr. Vi ønsker ikke én bestand, der er så stor at den giver store skader for land- og skovbrug! De geografiske områder kunne være; Børkop Skov Gauerslund - Pjedsted Smidstrup-området Skovene på nord-siden af Kolding fjord Sellerup Strandskov/Munkebjerg Trelde-skovene Vi ønsker at hvert område er repræsenteret ved; 3-4 modne hjorte, 3-5 hjorte på 2 år ældre dåer 10 smaldåer kalve Denne målsætning justeres hvert år i forbindelse med at den samlede plan evalueres.

8 6.0. Forvaltningstiltag. Med afsæt i ovenstående målsætning vil søge dåvildtet fredet i én ny 3-årig periode, dog således at der kan afskydes kalve i én mindre periode. Dog henstilles til nænsom afskydning heraf. Efter den 3-årige fredning forventer vi at der indføres jagttid på dåvildtet, dog således at der indføres en frivillig fredning og én planlagt koordineret afskydning i én begrænset periode. Vi vil via de tilgængelige medier, jagtforeninger og vores hjemmeside forsøge at skabe overblik over afskydningen og ikke mindst bestandsfordeling. Vi vil i 2014 lave en bestandsoptælling ved at bede områdets bukkejægere registrere dådyr et antal dage bukkejagtens start den 16. maj. Når den 6-årige fredningsperiode er udløbet, vil Trekantområdets hjortelaug stå i spidsen for en frivillig forvaltning af dåvildtet i området. Det kunne være en model, hvor vi på baggrund af bestandsoptælling pr. 16/5 udarbejder en afskydningsplan. Typisk vil der ønskes afskydning af begge køn og alle aldersgrupper; der udtages årligt ca. 20 % af efterårsbestanden med fordelingen hjortekalve 20 %, spidshjorte 15 %, stanghjorte 15 %, halv.- og fuldskufler 0 %, dåkalve 25 %, smaldå 5 %, dåer 20 %. Fordeling på hundyr/handyr i afskydning er 50/50 %. Hver gang en lodsejer/-jæger nedlægger et dådyr melder man lige ind til Trekantområdets hjortelaug, at man har afskudt et dyr og vi registrerer og kommunikerer ud via vores hjemmeside Politik for differentieret forvaltning. På sigt ønsker vi en differentieret forvaltning set i lyset af, at der i et område kan der over tid opstå forskellige behov eller muligheder for afskydning i lavets område. Typisk vil der i nogle kerneområder være behov for beskydning, mens der i andre områder endnu ikke er grundlag for en beskydning. Der skal blandt jægerne opbygges forståelse og accept af denne differentiering. Hvilke trusler er der i en differentieret forvaltning? Kan differentieret forvaltning medføre fordele eksempelvis øget spredning og større skyhed gennem forstyrrelsen ved afskydning? Vi skal have udarbejdet en beskrivelse af beslutningsprocesen fx. Under hvilke forhold skal der tages beslutning om differentieret forvaltning? Hvordan tages denne beslutning? Hvordan formidles beslutningen om differentieret forvaltning ud til jægerne og andre parter? Hvordan sikres forståelsen for differentieret forvaltning?) Politik for udsætning af dåvildt. Med afsæt i en lokal forankring, vil vi gerne medvirke til at kick-starte bestande i et givet område med begrænsede udsætninger fx i størrelsesorden dyr.

9 Principper for valg af udsætningslokaliteter Vore udsætningslokaliteter skal udgøres af arealer på mindst ha. og meget gerne mere. Der skal være stor lokal opbakning ligesom de stedlige grønne organisationer skal bakke udsætningen op. Principper for valg af udsætningsdyr. Der ønskes kun dyr til udsætning, der har gået i én større indhegning, dvs. hegninger på min. 5 ha. Vores politik for høring af interessenter og borgere inden udsætningen er, at der skal etableres et borgermøde i området, hvor alle har mulighed for at få yderligere viden og stille spørgsmål herom Politik for skader på landbrug, skove, haver m.m. Der kan opstå skader på skov- og landbruget, frugtplantager og haver. Som regel er der tale om lejlighedsvise bidskader af enkeltdyr, men der er en potentiel risiko for at dyr, der fodres opnår en afvigende tam adfærd ved hus og have. Det er naturligvis en vis tolerancetærskel i vurderingen af hvornår, der er tale om et reelt problem og analyse af problemets størrelse. Er der tale om et problem blot fordi et dyr har taget ophold bynært i én periode eller fordi et par træer er blevet fejet rene af dåhjortens gevir. Alt skal sættes i perspektiv barken gnaves jo også frugttræer af musene, når der er sne, harerne spiser kålene i køkkenhaverne og solsortene spiser jordbærrene om somren, dræbersneglene spiser alt o.s.v. Det er naturligvis en sag mellem Skov- og Naturstyrelsen og den enkelte lodsejer, at vurdere om der er tale om én reel skade. Trekantområdes Hjortelaug kan ikke ifaldes juridisk ansvar, idet dåvildtet uanset om det er naturligt forekommende eller udsat er at betragte som vildt Politik for problemdyr. Vi håndteres dyr der skaber problemer grundet afvigende tam adfærd, ved hjortefarme i brunsten på følgende måde; som et must skal al fodring i området stoppe øjeblikkeligt stresse dyrene ved gentagne gange at skræmme dem væk med larm, hunde etc. brug af hjortetakstolie og andre ildelugtende midler indhegne have, gårdsplads el. lignende med tråd el. stødhegn Trods aftaler om fredninger og brug af ovenstående midler kan det være nødvendigt at agere i forhold til problemdyr. Der skal helst være forståelse og accept blandt områdets beboere og jægere om nødvendigheden for at agere (skyde) i forhold til problemdyr. Trekantområdets Hjortelaug tager sammen med den stedlige vildtforvaltningskonsulent beslutning om håndteringen af problemdyr og det effektueres af den enkelte lodsejer, hvor problemet er.

10 Sorte pletter for påkørsler Opstår der sorte pletter for påkørsler indberettes dette til vejmyndighederne, og i første omgang opsættes vejskilte (advarsel hjortevildt) Konflikthåndtering. Så længe der eksisterer en lovmæssig fredning i området varetages konfliktsituationer i form af lovovertrædelser af Politiet. Vi ønsker som udgangspunkt at agere inden der opstår en eventuel konfliktsituation, og dermed afværge denne ved at være i én god dialog med områdets lodsejere, jægere, borgere og naturbrugere. Sker der et brud på en frivillig forvaltningsaftale, vil formanden for Trekantområdets Hjortelaug tage kontakt omkring sagen, således at formodninger og rygtedannelse afværges umiddelbart, og afhængig heraf agere. I yderste konsekvens og ved gentagne brud på den frivillige aftale offentliggøres sagen på lavets hjemmeside Politik for samarbejde med øvrige parter. Vi ønsker et bredt samarbejde med andre grønne organisationer og ikke mindst områdets jagtforeninger. Vi ønsker også samarbejde med faglige sammenslutninger som f.eks. Skovdyrkningsforeningen, Landbrugesorganisationer m.m Informations- og pressepolitik. Vi videreformidler information til jægere, lodsejere og naturbrugere på følgende måde; vores hjemmeside informationsmails til områdets jagtforeninger, herunder artikler og annoncer, der kan bringes i jagtforeningernes medlemsblade pressemeddelelser til områdets aviser Økonomi. Driften af Trekantområdets Hjortelaug er baseret på medlemskab, dels personlige medlemskaber (kr. 100,- årligt) og foreningsmedlemsskaber (kr. 5,- pr. medlem årligt) samt ikke mindst sponsorater fra private og virksomheder Relevant lovgivning om dåvildt. Naturstyrelsen, Lov/bekendtgørelse Indhold Bekendtgørelsen om jagttid for visse pattedyr og fugle m.m. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 18. november 2010 Generelle jagttider: Dåhjort Då og kalv

11 Lokale jagttider: Området fra øst for hovedvejen Vejle-Kolding og adskilt af Vejle- og Kolding fjorde samt Lillebælt: Dåvildt ingen jagttid Bekendtgørelse om vildtskader. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 259 af 25. marts Generel udgang til regulering i forsvarligt indhegnede og erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler. 21. Udstedelse af dispensation til regulering i dåvildtets jagttid i skove og på have- og markafgrøder 1½ time før og 1½ time efter solnedgang. 26. Særlige grunde. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli Regler om jagt fra kunstigt skjul 4 og 5. Regler om jagt i forbindelse med hegninger med hjortevildt. 12. Regler om udsætning. Udsætning af dåvildt kræver dispensation af Naturstyrelsen. Bekendtgørelsen om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 9. august Minimumskrav til ammunition. 9 g og mindst 2700 J ved E g og mindst 2000 J ved E100 Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 417 af 27. april Krav om eftersøgning med bemyndiget schweisshundefører i tilfælde af anskydninger. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Lov/bekendtgørelse Indhold Lov og mark- og vejfred m.v. Lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007 Regler om ansvar ved udslip af husdyr, herunder dåvildt holdt som husdyr. Lov om hold af dyr. Lov nr. 432 af 9. juni 2004 Regler om hold af husdyr. Herunder opdræt af vildt holdt som husdyr. Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr. Bekendtgørelsen nr. 754 af 28. juli 2005,ændret ved bek. Nr. 34 af 12. januar 2010 Regler om hegninger og hold af hjortedyr. Bekendtgørelse om kvægtuberkulose hos dyr, der er modtagelige for smitte med Mycobacterium Bovis. Bekendtgørelse nr.1417 af 11. december 2007 Regler om overvågning m.m. af kvægtuberkulose i blandet andet hjortehold Yderligere viden om dåvildt og dåvildtlaug Bilag.

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Vedtægter for Stubbesø Hjortelaug.

Vedtægter for Stubbesø Hjortelaug. Vedtægter for Stubbesø Hjortelaug. 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Stubbesø Hjortelaug Laugets dækningsområde er øst for amtsvej 21 fra Ebeltoft til Feldballe-krydset, og nordgrænsen er hovedvej 15

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug Udarbejdet i 11.maj 2011 Redigeret 5. maj 2015 Styregruppen/Bestyrelsen Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Laugets formål og sammensætning 2.0.

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning. Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Vedtægter for Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug. Laugets hjemsted er området

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent.

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Vedtægter. for DANSKE BILUDLEJERE

Vedtægter. for DANSKE BILUDLEJERE Vedtægter for DANSKE BILUDLEJERE 2013 Revideret april 2013 Side 1 af 6 NAVN OG HJEMSTED. 1 Foreningens navn er "DANSKE BILUDLEJERE". Dens hjemsted er København. FORMÅL 2 Foreningen for erhvervsdrivende

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklubben Aapakaaq. Dens hjemsted er Nuuk, Kommuneqarfik

Læs mere

Vejen til ældre kronhjorte

Vejen til ældre kronhjorte Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 416 Offentligt Vejen til ældre kronhjorte En enkel, logisk og dokumenteret indstilling! Jysk Jæger og Landbrugslaug www.jjll.dk Fra succes til fiasko.

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN

VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN Navn og hjemsted. 1. Klubbens navn er Korthaarklubben og er stiftet 22.05.1908. Stk. 2. Klubbens hjemsted er formandens adresse. Stk. 3. Klubben er en specialklub, der er

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (SKRIV NAVN FOR OMRÅDET HER!) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Hvor? Før Nu ændret til 4.5, foran stemmesedler Komma slettet 4.9 8. 12.1 13.1 4.9 9. 13.1 14.1 4.9 årsregnskab årsrapport 4.11 6, 7 & 8 7, 8 & 9 4.14 Intet punktum

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT

VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT 1. AFDELING OG KOMMUNEKREDS 1. Afdelingen er en del af landsforeningen Kalaallit Røde Korsiat. 2. Er der flere afdelinger inden for en kommune, kan afdelingerne

Læs mere

KRONVILDTTEMA. På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende:

KRONVILDTTEMA. På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende: KRONVILDTTEMA Peter Lassen Peter Lassen På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende: Kronvildtets biologi Kronvildtbestandens udvikling Er kronvildt skadedyr? Aldersbedømmelse af kronvildt

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Foreningen mod kæmpemøller på Abildgaards Jorde

Foreningen mod kæmpemøller på Abildgaards Jorde Vedtægter for Foreningen mod kæmpemøller på Abildgaards Jorde 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er: foreningen mod kæmpemøller på Abildgaards jorde i daglig tale FMK. Stk. 2: Foreningens hjemsted

Læs mere

Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole

Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole 1: Medlemmer: a. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejder repræsentanter, og 2 elevrepræsentanter der alle er stemmeberettiget.

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S 1. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1.1 Selskabets navn er Fredensborg Vand A/S. 1.2 Selskabets hjemstedskommune er Fredensborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er

Læs mere

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER Vedtægter pr. 28. august 2009 Indhold: Kapitel I Foreningen Kapitel II Kredsene Kapitel III Vedtægterne Kapitel IV Overgangsbestemmelser Kapitel V Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012 - 1 -

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012 - 1 - VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012-1 - PR. APRIL 2012 VEDTÆGT for SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER Stiftet 16. juni 1990. 1: Foreningens navn Foreningens

Læs mere

1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Holbæk Svømme Klub, HSK. Den er stiftet den 13. oktober 1922, og dens hjemsted er Holbæk Kommune.

1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Holbæk Svømme Klub, HSK. Den er stiftet den 13. oktober 1922, og dens hjemsted er Holbæk Kommune. Navn, hjemsted og formål 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Holbæk Svømme Klub, HSK. Den er stiftet den 13. oktober 1922, og dens hjemsted er Holbæk Kommune. 2 Formål Det er klubbens formål at dyrke og

Læs mere

Vedtægter. for. foreningen. Solbjerg Gruppen Naboforening til påtænkt Kæmpevindmølle

Vedtægter. for. foreningen. Solbjerg Gruppen Naboforening til påtænkt Kæmpevindmølle Vedtægter for foreningen Solbjerg Gruppen Naboforening til påtænkt Kæmpevindmølle 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er: Solbjerg Gruppen Naboforening til påtænkt Kæmpevindmølle, i daglig tale

Læs mere

Medlemsblad for Strandby Jagtforening

Medlemsblad for Strandby Jagtforening - kontakt én af os hvis du har spørgsmål, gode ideer, ris og ros eller hvis du blot ønsker at hjælpe til... Formand Brian Madsen Kommunale arealer 51 60 28 29 hegnsvej19@hotmail.com Næstformand Mikael

Læs mere

Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet den 9. september 2007.

Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet den 9. september 2007. Eurasier Klub Danmark Stiftet den 9. september 2007 Samarbejdende med Dansk Kennel Klub Love for Eurasier Klub Danmark 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Indvinding af hvidt sand.... 3 Kommunens rolle i forhold

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen. 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen. Foreningens hjemsted er København. 2 Foreningens formål Foreningen har det formål at udbrede

Læs mere

Vedtægter for Servicehundeforeningen

Vedtægter for Servicehundeforeningen 1. Navn og hjemsted: 1. Servicehundeforeningen 2. 24. marts 2014 3. Åvejen 28, 4100 Ringsted 2. Formål: Foreningens formål er - at træne/uddanne hunde til personer, som har et handicap eller en kronisk

Læs mere

Grundejerforeningen KILENs general forsamling 26. februar 2004 på Parkskolen lokale 28 kl. 19.30

Grundejerforeningen KILENs general forsamling 26. februar 2004 på Parkskolen lokale 28 kl. 19.30 Struer feb. 2004 Grundejerforeningen KILENs general forsamling 26. februar 2004 på Parkskolen lokale 28 kl. 19.30 Velkomst: Præsentation af den siddeende bestyrelse: Bo Christensen: Grønne områder Forssavej

Læs mere

Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Vedtaget på generalforsamligen 07.05.2013 Psykiatriforeningernes Fællesråd er oprettet den 26. april 2006 under navnet: Fællesrådet

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN Præstelodden

vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN Præstelodden vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN Præstelodden Vedtægter for Grundejerforeningen Præstelodden 1. Navn Grundejerforeningens navn er Præstelodden, dens hjemsted er Melby, og dens område er de grunde der

Læs mere

Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12

Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12 1 1. Bankens navn er Skjern Bank A/S. 2. Hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2 Selskabets formål er at drive bankvirksomhed

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Vedtægter Gentofte Konservative Ungdom Vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling 22. januar 2013

Vedtægter Gentofte Konservative Ungdom Vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling 22. januar 2013 Vedtægter Gentofte Konservative Ungdom Vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling 22. januar 2013 1. Navn Foreningens navn er: Gentofte Konservative Ungdom. Foreningen er hjemmehørende i Gentofte

Læs mere

Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem

Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem Der var fremmødt 25 personer repræsenterende 18 parceller. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen pegede på Hans Østergaard nr. 84.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Vedtægt for LOF s landsorganisation

Vedtægt for LOF s landsorganisation Vedtægt for LOF s landsorganisation Navn Forbundets navn er: LOF s landsorganisation, Liberalt Oplysnings Forbund. I daglig tale: LOF. Formål LOF har til formål, ud fra en liberal grundholdning, at skabe

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

V E D T Æ G T E R F 0 R H A N S T H O L M K O L O N I H A V E F O R E N I N G

V E D T Æ G T E R F 0 R H A N S T H O L M K O L O N I H A V E F O R E N I N G Forslag tilrettet efter generalforsamlingen 15. marts 2016 V E D T Æ G T E R F 0 R H A N S T H O L M K O L O N I H A V E F O R E N I N G 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Hanstholm Kolonihaveforening.

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Vedtægter for Vejle BridgeCenter

Vedtægter for Vejle BridgeCenter Vedtægter for Vejle BridgeCenter 1. Navn og hjemsted Klubbens navn er Vejle BridgeCenter og klubben er hjemmehørende i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 2. maj 2016. 2. Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk Forår 2012 Bestyrelsen Udvalg Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk Næstformand: Thomas Rafaelsen Birkeholmvej 3, Gl. Skørping tlf: 98391709 22641709 Mail:

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

I mørke er alle krondyr grå

I mørke er alle krondyr grå I mørke er alle krondyr grå Steen Axel Hansen Tekst: Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund Foto: Mads Flinterup, Carsten Riis Olesen og Steen Axel Hansen, alle Danmarks Jægerforbund Lars Jensen, formand

Læs mere

Vedtægter Epstein Bar

Vedtægter Epstein Bar Vedtægter Epstein Bar 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er Epstein Bar. 2 Formål Foreningens hjemsted er det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, Odense Kommune. Foreningens formål

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015 4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet

Læs mere

Terre Des Hommes. NAVN 1

Terre Des Hommes. NAVN 1 Nuværende vedtægter. Nyt forslag NAVN 1 1 Organisationen har navnet Terre Des Hommes Danmark (TDH Organisationen har navnet Terre Des Hommes, Danmark med undertitlen Danmark) med undertitlen Hjælp til

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Knæk & Bræk. Årgang: 8 - Februar/Marts 2008. Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest.

Knæk & Bræk. Årgang: 8 - Februar/Marts 2008. Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest. Knæk & Bræk Årgang: 8 - Februar/Marts 2008 Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning 2008. Hundetræning 2008. Jubilæumsfest. 1 Bestyrelse Sunds Jagtforening Formand Jesper Lauridsen

Læs mere

LOVE. for Helsingør Roklub Stiftet 1883. Klubbens navn, hjemsted og formål.

LOVE. for Helsingør Roklub Stiftet 1883. Klubbens navn, hjemsted og formål. LOVE for Helsingør Roklub Stiftet 1883 1 Klubbens navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Helsingør Roklub" og dens hjemsted er Helsingør. Klubbens formål er at samle dyrkere og yndere af rosporten

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN KLOSTERGADE 28, 8100 ÅRHUS C TELEFON 86 19 64 00 TELEFAX 86 20 15 17 E-MAIL post@hoerlyck.com www.hoerlyck.com CVR-NR.: 26 82 27 42 DANSKE BANK KT. 3627 3627850034 H Ø R L Y C K & S T E F F E N S E N ADVOKATFIRMA

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AFLØB BALLERUP A/S CVR. NR: 32 65 95 86. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001. J.nr.

VEDTÆGTER FOR AFLØB BALLERUP A/S CVR. NR: 32 65 95 86. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001. J.nr. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 157077 VEDTÆGTER FOR AFLØB BALLERUP A/S CVR. NR: 32 65 95 86 \\fd09fs02\tshomes$\fb\fbifk\desktop\til web\publiseret

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere