DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS

Transkript

1 DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS MED HENBLIK PÅ AT STYRKE BØRNEHAVEBARNETS SELVVÆRD OG IDENTITETSDANNELSE BACHELOR PROJEKT JUNI 2013 EKSTERN PRØVE VIA UNIVERSITY COLLEGE, PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK OG GRENÅ CECILIE AMTRUP SØRENSEN , 09V2 LINE WARNY KASTRUP , 09V2 EKSAMINATOR: KIRSTEN FREDENS / CENSOR: LISBET BANGSBO ANSLAG:

2 Indholdsfortegnelse 1. Opgavens indhold og omfang 1.1 Abstrakt (Fælles) Indledning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Begrebsafklaring og emneafgrænsning (Fælles) Metode (Fælles) Redegørelse af samfunds- og børnesyn 2.1 Samfundssyn (Cecilie) Børnesyn og pædagogiske retninger (Fælles) Redegørelse af kernebegreber 3.1 Selvfølelse, selvtillid og selvværd (Cecilie) Tilknytning, relationer og selvregulering (Line) Anerkendelse (Cecilie) Empati (Line) Definition af mindfulness 4.1 Mindfulness i USA (Fælles) Mindfulness i Danmark (Fælles) Analyse af forløb, pædagogens rolle og etiske overvejelser 5.1 Didaktiske overvejelser og analyse af forløb (Fælles) Pædagogens rolle (Fælles) Afrunding 6.1 Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag 7.1 Pentagram Hjertets intelligens Den didaktiske relationsmodel...35

3 1.1 Abstrakt Projektet tager udgangspunkt i en fænomenologisk og til tider naturvidenskabelig videnskabsteori, og belyser problemstillinger i det senmoderne samfund, hvor barnets identitet skal skabes refleksivt, og hvor stress er et voksende sundhedsproblem. Med afsæt i et praksisforløb i en børnehave, beskriver projektet, hvordan pædagogen med inspiration i mindfulness samt kendskab til kernebegreberne anerkendelse, empati og selvregulering, kan styrke børnehavebarnets selvværd og identitetsdannelse. Til analysen samt vurderingen af forløbet anvendes videomateriale samt Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel, der er udvidet med tegn. 1.2 Indledning Vi har valgt at fordybe os i, hvordan pædagoger med inspiration i mindfulness kan styrke børnehavebørns selvværd og identitetsdannelse. I dag knyttes identitet ikke længere til, hvem man er, men hvordan man er. Sådan indleder Grethe Kragh-Müller, cand.psyk., artiklen Pædagogen og barnets identitetsdannelse 1. Hun peger på de udfordringer nutidens samfund stiller børn og unge, der ikke i samme grad som tidligere formes af familiens traditioner. Det er i dag i større grad op til barnet selv at skabe sin identitet, hvilket på den ene side kan opfattes som en frihed, men på den anden side kan være svær at udvikle pga. de samfundsmæssige levevilkår. Dette aspekt er også en central pointe hos sociologen Anthony Giddens, der kalder nutidens samfund for det senmoderne samfund. Andre har brugt betegnelser som netværkssamfund, videnssamfund og risikosamfund, og fælles for disse er enigheden om, at samfundet er i forandring og påvirkes af bl.a. øget globalisering og teknologisk udvikling 2. Kragh-Müller pointerer på baggrund af denne samfundsudvikling, at det er vigtigt i det pædagogiske arbejde at have fokus på, hvordan børns egen reflektive identitet kan dannes. Med dette mener hun, at det er væsentligt, at børn får mulighed for at tilegne sig kompetencer, der gør dem i stand til at træffe valg og have indflydelse på egen udvikling, frem for at voksne skal forme dem på en bestemt måde 3. Dette synspunkt ses også i dagtilbudslovens 7 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Ydermere hæfter vi os ved andre nøglebegreber fra 7 som 1 Kragh-Müller (1996) s Storm (red.) (2007) s. 32, 108, Kragh-Müller (1996) s. 59 1

4 medbestemmelse, medansvar, demokratiforståelse samt selvstændighed, som vi ser som afgørende faktorer i det pædagogiske arbejde med børns identitetsdannelse. Men hvad er identitet? Vi som mennesker vil altid udvikle vores fornemmelse af os selv og andre, og identiteten kan komme til udtryk i, hvordan vi er bevidste om egen eksistens og særegenhed. Stern beskriver, hvordan barnets udvikling af følelser er en proces af gensidige relationer og den måde, vi er sammen på 4. De sociale rum, som barnet indgår i, har dermed en betydning for barnets selvopfattelse og identitetsdannelse. Kragh-Müller bruger betegnelsen de mange udviklingsrum om de forskellige arenaer, som barnets liv udspiller sig i; hjemmet, institutionen og kammeratskaber m.m., hvilket har affødt begrebet dobbeltsocialisering, der henviser til, at børns socialisering lige såvel er en samfundsmæssig og institutionel opgave, som det er hjemmets. En væsentlig del af det pædagogiske arbejde består dermed i, gennem relationer, at hjælpe barnet til at styrke sin identitetsdannelse samt udvikle et positivt selvværd. En metode hertil er mindfulness, der i de seneste år har været omdiskuteret i den pædagogiske praksis. Mindfulness har først og fremmest været brugt blandt voksne som en meditationsform, og er senere blevet anvendt i forbindelse med at håndtere kroniske smerter og stressrelaterede lidelser 5. En af de mest anvendte definitioner af mindfulness stammer fra Jon Kabat-Zinn, Ph.D., der anskuer metoden som en livsfilosofi nærmere end en terapiform 6. Ligesom at Kabat-Zinn gennem sin videnskabelige tilgang hævder, at mindfulness er stressreducerende, anvendes mindfulness i Danmark som metode til at håndtere langvarig stress hos voksne, hvilket Sundhedsstyrelsen betegner som et voksende folkesundhedsproblem 7. Jes Berthelsen, mag.art og dr.phil i idéhistorie samt stiftende medlem af foreningen Børns livskundskab, arbejder på at forbinde dele af mindfulness med den pædagogiske praksis, ud fra den tanke, at hvad der er godt for voksne også har en gavnlig effekt for børn: I over 30 år har jeg undervist voksne i selvudvikling og meditation. Og som så mange andre voksenpædagoger har det ofte slået mig: gid man kunne have nået de voksne allerede da de var børn. Gid man kunne have lært dem redskaber og grundindstillinger, der havde kunnet hjælpe dem igennem nogle af de mange vanskeligheder, som de voksne har mødt og tacklet på 4 Stern (1995) s Leoni (2012) s Kabat-Zinn (2012) s Hjalsted m.fl. (2007) 2

5 uhensigtsmæssige måder 8. Foreningen Børns livskundskab, der foruden Jes Berthelsen er stiftet af bl.a. Jesper Juul, Steen Hildebrandt samt Helle Jensen, argumenterer desuden for brug af mindfulness som redskab til bedre læring i skolen. I artiklen Mange børn er så meget oppe i deres hoved, at de ikke kan mærke deres fødder siger Helle Jensen bl.a.: Det handler om nærvær og om at opleve øjeblikke af stilhed. Om selvfølelse. Om at hvile i sig selv, for det giver overskud til empati 9. Vi har i denne indledning skitseret to problemstillinger; dels det senmoderne samfunds vilkår for barnets identitetsdannelse samt de mange udviklingsrums prægninger, og dels det voksende sundhedsproblem som er forårsaget af stress, og som ikke kan undgå at påvirke børn. Vi vil i denne opgave undersøge, om det er aktuelt at begynde allerede i børnehaven med at præsentere børn for teknikker til at finde ro til at udvikle identitet og selvværd igennem mindfulnessbaserede øvelser. Vi tænker desuden, at mindfulnessøvelser med fordel kan integreres i læreplansarbejdet, særligt med temaerne sociale kompetencer, alsidig personlig udvikling og sproglig udvikling. Vi vil gribe opgaven an ud fra følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvordan kan pædagogen styrke børnehavebørns selvværd og identitetsdannelse i det pædagogiske arbejde med inspiration i mindfulness? 1.4 Begrebsafklaring og emneafgrænsning Vi har valgt at anvende begrebet selvværd, da dette er brugt i dagtilbudsloven 7 stk. 2 i forbindelse med formålsbeskrivelsen for dagtilbud. Som det vil fremgå i opgaven forstår vi selvværd som bestående af selvtillid og selvfølelse, hvor mindfulness særligt er et redskab til at styrke selvfølelsen. Indenfor mindfulness skelnes der mellem Mindfulness-Based Stress Reduction, MBSR, og Mindfulness-Based Cognitive Therapy, MBCT. Projektet tager udgangspunkt i førstnævnte, da denne er mest anvendelig dels i forhold til målgruppen og dels i forhold til problemstillingen. Med inspiration i metoden trin-for-trin samt MBSR, har vi tilrettelagt et 5 dages forløb, som vi har udført i en børnehave. Vi har en legende tilgang til øvelserne og ser 8 Berthelsen (2012) 9 Jensen (2008) 3

6 mindfulness som en kilde til inspiration til at styrke selvværd og identitetsdannelsen frem for en terapiform. 1.5 Metode Vores børnesyn og projekt beror på et fænomenologisk vidensskabssyn, hvor vi møder det enkelte barn, hvor det er i sin udvikling, og hvor vores praksis er præget af anerkendende tilgange, hvor vi forsøger at adskille egne oplevelser og fordomme fra barnet, så vi har en så neutral forståelse af barnets intentioner som muligt. Vi vil undervejs i opgaven redegøre for kvantitative eksperimenter, der forklarer menneskets empatiske evner gennem spejlneuroner samt tilknytningsadfærd. Disse eksperimenter er udarbejdet af henholdsvis Giacomo Rizzolatti, Mary Ainsworth og John Bowlby, hvor sidstnævnte er inspireret af Harry Harlows etologiske 10 og naturvidensskabelige vidensskabssyn. Vores forløb med mindfulness vil vi gribe metodisk an ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 11, der er kritisk humanistisk, og som dermed stemmer overens med vores fænomenologiske børnesyn, der hører til den humanistiske videnskab 12. Modellen giver mulighed for at vi kan planlægge, gennemføre og vurdere, hvilket gør det muligt vha. analyse løbende at tilpasse forløbet. Vi vil lægge ud med at redegøre for Anthony Giddens begreb det senmoderne samfund. I afsnittet Børnesyn og pædagogiske retninger vil vi præsentere teori af Daniel Stern samt tanker om barnets udvikling af Friedrich Fröbel og Peter Clausen. Vi vil endvidere anvende teksten En pædagogisk historie af Ivan Enoksen m.fl. til at klarlægge pædagogiske retninger, der har relevans for nutidens børnesyn og pædagogik. Som optakt til redegørelse af begrebet mindfulness samt efterfølgende analyse af vores forløb, ønsker vi at redegøre for centrale kernebegreber, der gør sig gældende i mindfulness. I den forbindelse vil vi belyse sammenhængen mellem selvfølelse, selvtillid og selvværd ud fra en karakteristik af Peter Clausen. Dernæst vil vi udfolde begreberne tilknytning, relationer og selvregulering med henblik på dels at tydeliggøre forskellen mellem tilknytning og relationer, og dels at synliggøre disses betydning for udviklingen af selvregulering, hvortil vi vil benytte os af henholdsvis Bowlby, Søs Bayer samt Peter Fonagy. Som afrunding vil vi 10 Jerlang (2008) Etologi studerer artsspecifikke adfærdsmønstre fx dyrs adfærd s Hiim og Hippe (1997) 12 Christensen (2001) 4

7 i forbindelse med begrebet anerkendelse redegøre for Berit Baes dialektiske relationsteori samt anvende Helle Jensens tanker om begrebet empati, hvor vi ligeledes vil inddrage førnævnte eksperiment om spejlneuroner. Vi vil løbende knytte kernebegreberne til det pædagogiske arbejde med mindfulness og forholde os reflekterende i forhold til pædagogens rolle, der dog også vil blive diskuteret i et selvstændigt afsnit. Vi vil kort gøre rede for MBSR-programmer til børn i USA, der tager udgangspunkt i Jon Kabat-Zinns definition af mindfulness. Dette vil vi gøre med henblik på at tegne et billede af det stigende fokus på mindfulness i Danmark ved inddragelse af Helle Jensens og Conny Hjarsøs praktiske erfaringer med mindfulness til børn. Vi vil som nævnt anvende den didaktiske relationsmodel til overvejelser om samt analyse af vores forløb, hvor vi har søgt inspiration til øvelser i Sabrina Leonis bog Mindfulness til børn og unge samt søgt viden om målgruppen vha. Grethe Kragh-Müller og Peter Clausen. Endelig vil vi tage stilling til pædagogens rolle og etiske dilemmaer i forhold til mindfulness til børn, hvor vi vil inddrage Lev Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone samt Berit Baes begreb voksnes definitionsmagt. Afslutningsvis vil vi konkludere på vores problemformulering samt perspektivere til de institutionelle vilkår for brugen af mindfulness i børnehaven såvel som med andre målgrupper. Med undtagelse af teorien om nærmeste udviklingszone vil vi til ovenstående benytte os af primære værker af de nævnte teoretikere og forskere samt undertiden supplere med anden relevant litteratur. De steder i opgaven, hvor der ikke henvises til sidetal skyldes, at kilden er elektronisk. 2.1 Samfundssyn Når vi har valgt at uddybe Giddens samfundsteori er det dels fordi, det er vores erfaring, at der ofte henvises til denne i pædagogiske fagbøger, og dels fordi teorien ikke er fortrinsvis individ- eller samfundsorienteret, men snarere centreret om et dialektisk forhold: Selvet er ikke et passivt væsen determineret af påvirkninger udefra. Ved at individerne skaber deres selvidentitet, bidrager de til eller ligefrem forårsager sociale påvirkninger, som er globale i deres konsekvenser og implikationer 13. Herudfra kan tolkes, at samfundets vilkår former individet, der omvendt gennem sine handlinger kan påvirke og ændre samfundet. Dette udgangspunkt er sigende for det pædagogiske arbejde, der i kraft af dagtilbudsloven tilstræber at give børn mulighed for at tilegne sig kompetencer, der kan gøre børn i stand til at indgå i sociale relationer, tackle udfordringer og 13 Giddens (1991) s. 10 5

8 gøre dem robuste til at tage del i samfundet. Men hvilke udfordringer møder individet i det senmoderne samfund? Giddens anvender i førnævnte citat begrebet selvidentitet, der ligesom globale tendenser er centrale aspekter af det senmoderne samfund. I første omgang hæfter vi os ved selvidentiteten, der ifølge Giddens opstår i kølvandet af, at faste normer og traditioner i dag spiller en mindre rolle. Hvor det i det traditionsrige samfund var Gud, der bar ansvaret for menneskets tilværelse, tilfalder ansvaret i dag i højere grad individet, der skal give sin egen tilværelse mening: Jo mere traditionen mister sit tag og jo mere dagliglivet rekonstitueres på baggrund af det dialektiske samspil mellem det lokale og det globale, desto mere tvinges individerne til at træffe valg om livsstil blandt mange forskellige muligheder 14. Selvet må med andre ord ifølge Giddens skabes refleksivt af individet selv, dvs. at da identiteten ikke længere knyttes til, hvem man er, må identitetsdannelsen bero på, hvordan man er i kraft af livsstilsvalg og kompetenceudvikling, som også Kragh-Müller indledningsvis var inde på. Giddens skriver desuden om globalisering og udlejringsmekanismer mekanismer, der vrister sociale relationer fri af deres binding til specifikke lokaliteter og rekombinerer dem på tværs af store afstande i tid og rum 15. Et eksempel på en sådan udlejringsmekanisme er internettet, der på kort tid har gjort mennesket i stand til med et enkelt klik at forholde sig til omverdenen, ligesom medier generelt bevirker, at omgivelsernes størrelse er blevet mere kompleks og dertil langt mere diffus som individ at spejle sig i. At det nutidige samfund er karakteriseret ved et utal af muligheder bevirker ifølge Giddens, at begreberne tillid og risiko får en særlig betydning. Den grundlæggende tillid forbindes med følelsen af ontologisk sikkerhed, som et spædbarn eksempelvis føler i relationen til sine omsorgsgivere, og det er denne, der gør mennesket i stand til at handle, frem for at være fastlåst og handlingslammet 16. På den anden side er følelsen af tillid i konflikt med følelsen af risiko 17, som individet konfronteres med gennem bl.a. medier. Giddens skriver her om høj-konsekvens-risici, der er betegnelsen for de trusler, der opstår med bl.a. ny teknologi såsom atomvåben. Andre risici knytter sig til frygten for 14 Giddens (1991) s Giddens (1991) s Giddens (1991) s Også sociologen Ulrich Beck taler om risici, idet han i 1986 anvender begrebet risikosamfund, Clausen (2005) s. 31 6

9 supermagters fremvækst og naturkatastrofer 18, hvoraf vi kan hente et eksempel på Giddens pointe i de bekymringer for de globale klimaforandringer, som fylder meget i medierne og den politiske debat i dag. Som opsummering kan det sluttes, at det senmoderne samfund er globalt, hvor individet er frigjort af traditioner og i stedet må skabe sin identitet i kraft af valg. Gennem medier bliver individet konfronteret med risici, hvilket medfører et behov for tillid og sikkerhed. Den største udfordring, som individet står overfor er imidlertid følelsen af personlig meningsløshed, der ifølge Giddens er et fundamentalt psykisk problem i senmoderniteten 19. Med begrebet eksistentiel isolation henviser han til det senmoderne menneskes tendens til at fortrænge eksistentielle og moralske spørgsmål i forsøget på at realisere sig selv. Moral er for Giddens en nødvendig ressource, der giver tilværelsen mening, og uden denne opstår en følelse af personlig meningsløshed, hvorudfra kan tolkes, at meningsløsheden er forbundet med menneskets forhold til sig selv. Disse nøje udvalgte træk ved det senmoderne samfund er vilkår, som de nutidige generationer står overfor, og som børn vokser op med. Det er derfor vilkår, som har betydning for og som må medtænkes i det pædagogiske arbejde i forhold til at ruste børn til at klare sig og tage del i samfundet. Denne opgave tænker vi, på baggrund af dagtilbudslovens 7 20, og de nævnte problematikker i det senmoderne samfund, i stor grad har at gøre med at hjælpe børn til bl.a. at udvikle medbestemmelse, selvværd og empati, som denne opgave senere i kraft af mindfulness drejer sig om. Samfundssynet har imidlertid altid haft indflydelse på børnesynet og opdragelsen, hvilket vi vil redegøre for i næste afsnit. Det vil dermed også stå klart, hvilket børnesyn, der arbejdes med i mindfulness. 2.2 Børnesyn og pædagogiske retninger Et citat, som vi vil læne os op ad i forhold til at redegøre for nutidens børnesyn, barnets emotionelle udvikling og identitetsdannelse, er fra Daniel Stern om barnets interpersonelle univers og mangfoldige kompetencer: De mægtige forandringer i barnets sociale nærvær og følelse kan derfor ikke længere henføres til overgangen fra en specifik udviklingsfase og opgave og påbegyndelsen af den næste. I 18 Giddens (1991) s Giddens (1991) s Der henvises generelt til 7, og i særlig grad stk. 2, 3 og 4 7

10 stedet henføres de væsentligste udviklingsmæssige forandringer i den sociale oplevelse til barnets erhvervelse af nye fornemmelser af selvet 21. Ifølge Stern er barnets udvikling af identiteten i den sociale kontekst eksistentiel for barnets videre relationer og kompetenceudvikling. Stern beskriver ligeledes barnet som værende i besiddelse af en fornemmelse af sig selv fra fødslen og opfatter sig adskilt fra andre, hvilket gør, at barnet kan opnå kontakt til omverdenen 22. Tanken om at barnet besidder kompetencer i sig selv har dog spiret langt tidligere, som ved Friedrich Fröbel, der i sin opfattelse ser barnet som værende fri og dets handlinger som naturlige. Han sammenligner barnet med en plante, der besidder en naturlig kraft, der kan spire, hvis den får den rette mængde frihed 23. Fröbel var manden bag udviklingen af den første børnehave, der blev indviet i Han er desuden udvikleren af legetøj, da han forstod, at børns leg kommer fra dem selv og derfor fremhævede legen og legetøjet som en pædagogisk metode 24. For at gå dybere ind i nutidens børnesyn er det aktuelt at se på de pædagogiske retninger gennem tiden. I 1960 erne var indlæringspædagogikken i højsædet, og begrebet førskole opstod i forbindelse med børnehaver. Indlæringspædagogikken indebar, at børn ikke kun skulle udvikle sig og vokse, men også lære, så de var forberedt til skole og senere arbejdsliv. Det førte bl.a. til en del begrebsindlæring fx større end og mindre end, systemrelationer samt klassifikationsøvelser som skelnen mellem farver og former, hvilket bl.a. Jean Piaget arbejdede med i barnets kognitive udvikling 25. I 70 erne fik indlæringspædagogikken modspil af laissez-faire-ideologien og vækstpædagogikken 26, som minder meget om Fröbels syn på barnet som en plante, der skal have næring, men hvor barnet var hovedansvarlig i egen udvikling og trivsel. Synet gik fra struktur og autoritet til ideen om, at læring var barnets egen fri vilje. I 80 erne blev SFOen en institutionsform i det danske samfund, som indebar et nyt forum for børnekultur. Endvidere blev pædagogikken struktureret i højere grad, hvor personalet tilrettelage dagligdagen detaljeret med de pædagogiske forløb og tiltag. Den frie leg samt læring kom i fokus i 90 erne, og er stadig aktuel i nutidens pædagogik. Jesper Juul udgav bogen dit kompetente barn i 1995, der omhandler familiens 21 Stern (1995) s Clausen (2005) s Fröbel (1826) s Enoksen m.fl. (2003) s Hansen, K.G (2009) s Michelsen (1987) s. 28 8

11 værdier samt børns selvværd 27, og giver konkrete eksempler på den gode kommunikationen mellem voksen og barn. Institutionen blev set som en dannelse til livet, hvilke bl.a. medførte større institutionalisering 28. I 00 erne og frem til nu er de pædagogiske og psykologiske tænkere som psykolog Howard Gardner, Daniel Stern samt pædagog og forsker Berit Bae aktuelle. Relationer, dannelse, refleksion og anerkendelse er kernebegreber, der anvendes i de fleste daginstitutioner i dag. Endvidere blev læreplanstemaerne i 2004 introduceret, hvilket har til hensigt at øge fokus på leg, læring og udvikling. 10 erne har båret præg af, at det pædagogiske personale i institutionerne i højere grad lægger sig op ad en færdigudviklet metode som redskab til uddybelse og overvejelser; bl.a. TRAS, dialogisk læsning samt den didaktiske relationsmodel. Endvidere har digitale medier fået deres plads i de fleste daginstitutioner med tablets, smartboards og digitalkameraer 29. Læreplanstemaerne bliver til stadighed brugt som et pædagogisk redskab, der gør det muligt at reflektere over den enkelte institutions fokus på de 6 hovedtemaer. Pædagoger i Århus kommune bliver i år 2013 undervist af Sundhed og Trivsel i emnet Robuste børn, hvor fokus er på udviklingen af trygge fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, og hvor den gode leg samt samarbejde kan opstå 30. Læge og sundhedschef Poul Lundgaard Bak i Børn og Unge i Århus Kommune beskriver emnet robusthed som (...) noget af det vigtigste at lære. Robusthed handler nemlig om at være god til at klare livets udfordringer i stort og småt 31. For at kunne klare disse udfordringer i institutionen, og senere samfundet, skal barnet først og fremmest have udviklet redskaber til at bearbejde og mærke sine følelser og selvregulering. Vi vil nedenfor redegøre for disse samt andre centrale begreber, der gør sig gældende i mindfulness; først begreberne selvfølelse, selvtillid og selvværd. I dette afsnit har vi imidlertid redegjort for forskellige tidsepokers børnesyn, der leder frem til, hvordan vi ser på barnets udvikling i dag, hvor børn opfattes som medskabere af egen udvikling. Det er med udgangspunkt i dette børnesyn, at vi vil møde børnene i det pædagogiske arbejde med mindfulness. 27 Juul (1996) s Enoksen m.fl. (2003) 29 Johansen (2013) 30 Fenger (2013) 31 Bak (2012) 9

12 3.1 Selvfølelse, selvtillid og selvværd I forsøget på at beskrive menneskets selv har der i psykologien været tradition for især at anvende begreberne selvtillid, selvfølelse og selvværd. Men hvad betyder det at have et godt selvværd, og hvordan forholder det sig til begreberne selvtillid og selvfølelse? Ifølge Peter Clausen, lektor i pædagogik og psykologi, hænger selvtillid, selvfølelse og selvværd uløseligt sammen, idet selvtillid og selvfølelse er grundstenene til udviklingen af selvværd 32. Ifølge Clausen drejer selvtilliden sig om at føle sig god og sikker i de ting, man præsterer. Et eksempel kan være, om et barn føler sig sikker i at stille sig op på en scene og synge og føle sig god til det. Selvtilliden bliver således forstærket ved sætninger som hvor er du god til Selvfølelsen drejer sig om at have et trygt forhold til sig selv, som man er, frem for, hvad man er i kraft af sine præstationer, og beskrives af Clausen som en grundlæggende tryghed ved livet 34. Udviklingen af selvfølelsen sker i samspil med andre, og er afhængig af andre børn og voksnes reaktioner. Fra barnet er spæd må den voksne omsorgsperson deltage aktivt sammen med barnet: For at udvikle barnets selvfølelse må den voksne matche barnets udtryk i en følelsesmæssig afstemning, hvor kropsrytme, mimik, åndedræt og tonefald følger barnets bevægelser i så lang tid, at det er behageligt for begge parter 35. Ifølge Clausen er det særlig vigtigt at være opmærksom på netop at matche barnets udtryk frem for at efterligne dem, for at styrke barnets selvfølelse bedst muligt. Ved sproget kan selvfølelsen styrkes med sætninger som det er dejligt at være sammen med dig og nonverbalt i form af kropssprog, ansigtsudtryk, stemmeleje osv., der stemmer overens med barnets udtryk. Begrebet selvværd defineres således: Tilfredshed med at være den man er, og med det man gør 36. Tilfredshed med at være den man er kan siges at være indbegrebet af at have selvfølelse, mens tilfredshed med det man gør svarer til selvtillid. At have et godt selvværd kan dermed siges at være følelsen af at have lige god selvfølelse og selvtillid. Med andre ord kan det tolkes, at selvværd kan forbindes med følelsen af at hvile i sig selv. 32 Clausen (2005) s Clausen (2005) s Clausen (2005) s Clausen (2005) s Politikens nudansk ordbog (2000); selvværd 10

13 Denne opstilling er en smule karikeret, da det kan være svært præcis at opdele følelser, så de tilhører en bestemt kategori som eksempelvis selvtillid. Men når der skal udføres et målrettet pædagogisk arbejde med at styrke barnets selvværd, kan det alligevel give mening at være bevidst om forskellen mellem selvtillid og selvfølelse, for dels at analysere sig frem til barnets vanskeligheder, og for dels at være bevidst om, hvilke kommunikations- og intervensionsformer, der styrker henholdsvis selvtilliden og selvfølelsen. Clausen kritiserer i sin fremstilling samfundet for at være præstationsorienteret, hvilket vi, i lyset af det senmoderne samfunds vilkår om selvrealisering, på sin vis er enige i. Da identiteten ikke længere knytter sig til hvem man er, men hvordan man er, medfører dette et øget fokus på det enkelte menneskes egenskaber og handlinger, der tydeliggør for omverdenen, hvordan det pågældende menneske er. Det hævdes således af Clausen, at det i den pædagogiske praksis primært er barnets selvtillid, der styrkes frem for selvfølelsen, hvilket gør barnet sårbart. Mindfulness er en metode der, i og med at barnet får mulighed for at mærke sig selv og anerkende egne følelser, skaber forudsætning for at styrke selvfølelsen og dermed modvirke denne samfundstendens. Fokuseres der i andre sammenhænge på selvtilliden, er barnet, ifølge denne teori, godt rustet til at udvikle et positivt selvværd. Nyere forskning operer i forbindelse med selvets opbygning og den emotionelle udvikling med begrebet selvregulering, som vi vil redegøre for nedenfor. 3.2 Tilknytning, relationer og selvregulering I dette afsnit vil vi se nærmere på barnets udvikling af selvregulering; hvad dette indebærer og baggrunden for at kunne regulere sine egne følelser samt mestring af stress, mentalisering og styring af opmærksomhed. Peter Fonagy ph.d., er Freud memorial professor i psykoanalyse og leder af underafdelingen for klinisk sundhedspsykologi på University College, London. Fonagy lægger vægt på, at barnets selvregulering udvikles gennem tilknytning 37, hvorfor det først og fremmest er væsentligt at afklare, hvad tilknytning er. Begrebet blev udviklet af psykoanalytiker John Bowlby, der definerer tilknytning som barnets disposition til at søge nærhed hos vigtige omsorgspersoner, når barnet føler sig usikker eller bange 38. Barnets søgen efter tryghed hos forældrene kaldte Bowlby i sit tætte samarbejde med psykologen Mary Ainsworth for den sikre base, hvilket han beskriver således: 37 Fonagy m.fl. (2007) s Jerlang (2008) s

14 ( ) begge forældre tilvejebringer en sikker base, hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden, og hvortil det kan vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkomment, ( ) få fysisk og emotionel støtte, blive trøstet hvis det er ked af det, og beroliget hvis det er bange 39. Ainsworth udviklede et eksperiment kaldet The Strange Situation, som lægger sig tæt op ad forsøgsopstillingen til psykologen Harry Harlows eksperiment det åbne felt med rhesusabens tilknytning til forskellige former for surrogatmødre 40. The Strange Situation viser, hvordan det lille barn agerer, når det bliver efterladt i få minutter i et fremmed rum med en fremmed person. Systematisk brug af dette eksperiment viste tre typer tilknytningsmønstre, som Ainsworth udarbejdede med Bowlby: Den sikre tilknytning; hvor barnets omsorgsgiver er tilgængelig for barnet, når der er behov for det. Den ængsteligt-undgående tilknytning; hvor omsorgsgiveren kun er til rådighed på egne præmisser. Barnet vil ikke forvente, at omsorgsgiveren er tilgængelig. Den ængsteligt-ambivalente tilknytning; hvor omsorgsgiveren nogle gange er tilgængelig. Ligeledes kan omsorgsgiveren være til rådighed, hvor barnet ikke har brug for det. Dette efterlader barnet med en usikkerhed i forhold til, hvornår den voksne er tilgængelig 41. Senere beskrev Bowlby et fjerde tilknytningsmønster Den desorienterede tilknytning; hvor omsorgsgiveren er så uligevægtig i tilknytningen, at der er risiko for fejludvikling hos barnet 42. Bowlbys teori indebærer, at barnet har indre arbejdsmodeller af verden. Resultatet af de erfaringer barnet gør sig; om det møder lydhøre/tilgængelige eller afvisende/utilgængelige omsorgsgivere, regulerer barnets forventninger og danner grundlag for barnets handleplaner. Denne indre arbejdsmodel vil ifølge Bowlby fungere som model for senere relationsdannelser 43. Tilknytning er ifølge Fonagy grundlag for selvregulering, og ser i modsætning til Bowlby, ikke tilknytning som udelukkende barnets forældres ansvar, men i højere grad et samfundsmæssigt ansvar. Ligeledes beskriver Grethe Kragh-Müller, at samspillet og relationen mellem pædagog og barn også er en tilknytning Bowlby (1994) s Katzenelson (2011) s Bowlby (1994) s og Jerlang (2008) s Kragh-Müller (2012) s Jerlang (2008) s Kragh-Müller (2012) s

15 Vi stiller os kritiske overfor dette syn, da vi, trods samfundet udvikling og det faktum, at mange børn i dag opholder sig meget i daginstitutioner, ser barnets sikre tilknytning til dets forældre som fundament for, at barnet kan indgå i og møde daginstitutionen med en åbenhed og tryghed. Denne tilknytning er efter vores pædagogiske overbevisning ikke en del af relationen mellem barn og pædagog. Hvis dette var tilfældet ville tilknytningen i så fald være præget af en ustabil tryghed, da barnet på et tidspunkt skal tage afsked med pædagogen og møde nye omsorgspersoner. Men hvad er i så fald en relation? Ifølge Søs Bayer, cand. mag. i dansk og pædagogik, er relationer et begreb, der ikke kan ses, men mærkes og føles: Relationer er komplekse, menneskelige størrelser, der i sin grundsubstans er mangfoldige, spontane, særlige/komplementære, utrolige, anerkendende ( ) Det er de tilsammen. Og det er de, fordi det er mennesker, der indgår i dem - og kun de kan definere og bestemme relationens karakter 45. Relationer kan dermed ses som værende et samspil, vi som mennesker selv kan definere, betone samt finde styrke og svaghed i. Endvidere har relationer, ligesom tilknytninger, mange dimensioner - de kan være flygtige og vedvarende, de kan have betoninger af at være stærke følelsesmæssige bånd, eller de kan være professionelle. Mest af alt må pædagogens relation til barnet bære præg af omsorg, refleksion, anerkendelse samt didaktiske overvejelser om barnets videre dannelse og personlige udvikling 46. Den personlige udvikling har ifølge Fonagy med selvregulering at gøre. Han forstår selvregulering ud fra tre aspekter, der viser menneskets kapacitet i forhold til stressrespons, opmærksomhedsstyring og mentalisering. Han understreger, at disse aspekter er indbyrdes afhængige, men også kan skelnes fra hinanden adfærdsmæssigt 47. Krag-Müller henviser til undersøgelser, der peger på, at barnets stress modvirkes ved mødres øgede fysiske omsorg; at den sikre tilknytning modererer stressreaktioner ved barnet, og at børn, der har opholdt sig længe i et dårligt omsorgsmiljø, har et højere niveau af stresshormonet kortisol i blodet. Fonagy konkluderer bl.a. på baggrund af dette, at små børn er sårbare overfor stress, fordi de endnu ikke har udviklet mekanismer, der gør dem i stand til at regulere stress 48. Ifølge Allan Schore, ph.d. i psykiatri, er der 45 Bayer (1996) s Bayer (1996) s Kragh-Müller (2012) s Fonagy m.fl. (2007) s

16 en sammenhæng mellem hjernens udvikling og barnets tilknytning og relationer 49. Schore lægger vægt på at, den omsorg barnet får mindsker den følelsesmæssige stress, og at det er igennem omsorgsgiverens anerkendelse af barnets følelser, at barnet selv senere kan nuancere og regulere egne følelser, hvilket Fonagy kalder affektregulering. For at reducere børns stress under pædagogiske forløb med mindfulness er det vigtigt, at pædagogen er en tillidsfuld omsorgsperson, og som Helle Jensen ligeledes pointerer, er autentisk nærværende og skaber empatisk kontakt, hvilke er nødvendige for gode relationer 50. Evnen til opmærksomhedsstyring er en anden del af selvregulering, der handler om at kunne fokusere på nogle typer af informationer og vælge andre fra. Fonagy ser, som beskrevet, disse aspekter af selvregulering som afhængige; stress mindsker opmærksomheden, mens omsorg og barnets tilknytning mindsker stress. Kragh-Müller refererer til Mogens Hansen 51, der beskriver tre forhold i evnen til at mestre opmærksomhedsstyring; koncentrationsevne, vedholdenhed og udelukkelse af forstyrrelser. Disse er nødvendige for videre læring. I udviklingen af opmærksomhedsstyring går barnet fra at være styret af sine omgivelser til selv at tage styringen via sine intentioner. I overgangen mellem disse to ses en periode med formidlet opmærksomhed, der er styret af omsorgspersonen. Det er i denne periode pædagogens arbejde at hjælpe barnet til at tilegne sig strategier, hvormed barnet senere selv kan styre sin opmærksomhed. Hansen beskriver, at den formidlede opmærksomhed bl.a. skal være styret af en nysgerrig voksen: Børn fødes med både nysgerrighed og opmærksomhed over for verden. Det at få retning på opmærksomheden, så man ser, sanser, opdager og oplever det vigtige, det spændende, det er noget, børn lærer af deres voksne. (...) Der skal to ting til, dels nysgerrige voksne og dels en aktiv brug af krop og sansning 52. I det pædagogiske arbejde med mindfulness kan barnets koncentrationsevne og udelukkelse af forstyrrelser blive styrket, i det det handler om at være opmærksom på sig selv i et roligt miljø. En tredje del af selvregulering er mentalisering, der kan defineres som menneskets opmærksomhed på mentale tilstande i sig selv og andre 53. Evnen til mentalisering udvikles i samspil med barnets omsorgspersoner, hvor basis for denne udvikling ligger i barnets rettethed mod sin sociale 49 Fonagy m.fl. (2007) s Jensen m.fl. (2012) s Kragh-Müller (2012) s Hansen, M. (2000) 53 Kragh-Müller (2012) s

17 omverden. Som beskrevet tidligere antager Stern, at barnet er i besiddelse af sociale kompetencer og har en fornemmelse af sig selv fra fødslen. Derved kan barnet skelne mellem sig selv og andre, hvilket gør, at barnet kan indgå i relationer 54. Ligeledes arbejder Stern med barnets nonverbale kommunikation i samspil med dets relationer, hvorigennem barnet udvikler dets identitet ved at blive anerkendt og set i dets udtryk eller, som Bowlby i en lidt anden form kalder medfødte adfærdssystemer. Det er pædagogens opgave i forhold til barnets metaliseringsudvikling at indgå i direkte ansigt-til-ansigt kontakt og ligeledes tale om forskellige sindstilstande; hvordan man eksempelvis ser ud, når man er glad, sur, bange m.m. I programmet trin-for-trin er det netop udviklingen af mentalisering og empati, der er i fokus, hvor metoden er bygget op om målsætninger som erkendelse af egne følelser samt aflæsning af andres 55. Disse sociale og følelsesmæssige udviklinger i selvregulering hænger tæt sammen med barnets identitetsdannelse, der kan støttes med mindfulness. Der ligger derved en vigtighed i, at barnet i forbindelse med institutionslivet møder ansvarsfulde pædagoger, der er villige til at være nære omsorgspersoner, der hjælper barnet til at tilegne sig strategier til at regulere, styre og mestre dets eget sociale og emotionelle liv. Som Schore beskriver, er det vigtigt at omsorgspersonen er anerkendende overfor barnets følelser og udtryk, hvorfor vi vil se nærmere på begrebet anerkendelse nedenfor, der ligeledes er et centralt begreb i arbejdet med mindfulness. 3.3 Anerkendelse Psykologen Anne Lise Løvlie Schibbye beskæftiger sig med betydningen af anerkendende relationer for selv ets udvikling. Anerkendelse for Schibbye betyder, at: Jeg ser dig som et individ med retten til integritet og en separat identitet. Jeg giver dig retten til at have dine oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn 56. Herudfra kan tolkes, at anerkendelsen beror på evnen til at kunne indleve sig i et andet menneske, men samtidig forudsætter evnen til at kunne adskille egne oplevelser fra andres, der dog stadig anses for at være lige gyldige. På denne baggrund ligger der derfor en grad af accept, empati, rummelighed og respekt, når det kommer til at anerkende et andet menneske. 54 Stern (1995) s Gregersen og Lindhard (2003) s Kragh-Müller (1996) s

18 Schibbyes tanker om anerkendelse er særligt kendte i Danmark, da disse er formidlet gennem forsker og pædagog Berit Bae, der sætter begrebet i en pædagogisk kontekst. Ud fra Schibbyes dialektiske relationsteori er det Baes ærinde at gøre pædagoger bevidste om, hvilke kommunikations- og væremåder, der bidrager til børns selvudvikling og -opfattelse, dvs. udvikling af selvtillid, selvfølelse, selvrespekt, samt respekt for andre 57. Ordet dialektik henviser til, at personerne i en relation er gensidigt afhængige af hinanden, idet mennesket kun kan blive sig selv bevidst ved at blive anerkendt af en anden 58. Ifølge Bae er en anerkendende relation forbundet med ligeværd og væremåder præget af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed, selvreflektion og afgrænsethed. Forståelse og indlevelse bygger på erkendelse, hvilket vil sige at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden, forsøge at se hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund 59. Bekræftelse er knyttet til forståelse og drejer sig om at bekræfte den andens oplevelse både verbalt og nonverbalt fx ved at lytte og gennem bekræftende kommunikation give kraft til den andens oplevelse. Bae understreger her, at bekræftelse ikke er det samme som at rose, men i stedet drejer sig om at spejle den andens oplevelser, så denne føler sig set og hørt 60. Bekræftelse forudsætter åbenhed, hvilket betyder, at man forholder sig åbent til den andens oplevelser og opgiver kontrollen. Dette vil sige, at man forsøger at forstå den anden ud fra vedkommendes egne præmisser og ikke vurderer eller definerer den andens oplevelser 61. Dette kræver selvreflektion og afgrænsethed, dvs. at man er i stand til at adskille egne og andres oplevelser. De to begreber er derved hinandens forudsætninger; jo mere selvreflekterende man er, jo mere er man i stand til at skelne mellem egne og andres oplevelser og omvendt, når man er i stand til at skelne, styrkes bevidstheden om, hvad der foregår i én selv 62. En anerkendende væremåde er ikke en metode, men en grundlæggende holdning til andre mennesker og, som nævnt, et vigtigt aspekt i forhold til udviklingen af børns selvopfattelse. Af den grund er den anerkendende tilgang ifølge Berit Bae en adfærd, som det hele tiden for pædagogen er 57 Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s

19 vigtig at være bevidst om i arbejdet med børns udvikling. Hun opererer desuden med begrebet voksnes definitionsmagt, som vi vil udfolde i afsnittet pædagogens rolle. I kraft af præsentationen af disse anerkendende væremåder, har vi i dette afsnit besvaret spørgsmålet, hvad det vil sige at have en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde. Anerkendende væremåder, der er præget af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed, selvreflektion og afgrænsethed kan hjælpe barnet til at føle sig tryg i samværet med pædagogen og samtidig hjælpe barnet med at tilegne sig samme kompetencer, ud fra tanken, at pædagogen gennem sin tilgang kan påvirke barnets adfærd. 3.4 Empati I slutningen af 1980 erne udforskede hjerne- og adfærdsforsker Giacomo Rizzolatti de nerveceller i hjernen, der kontrollerer hånd- og mundbevægelser hos makak-aben. Aben spiste rosiner, og det var bevægelsen fra abens tag om rosinen til løftet op til munden, der blev registreret med klik-lyde fra elektroder, som fortrinsvis var placeret i præmotorisk cortex; den del af hjernen, hvor hensigter omsættes til konkrete handlinger 63. Eksperimentet og forskningen tog en anden drejning, da en forskningsassistent spiste en rosin, mens aben iagttog ham. Der lød klik-lyde fra højtaleren som om aben selv spise rosinen. Hjerneprocesserne fungerede ikke som om abens hjerne var adskilt fra forskningsassistenten, tværtimod, det fremstod derved, at individets hjerne kan være forbundet med hinanden. Abens hjerne fungerede som et socialt organ, der forbandt sig til en andens handling. Dette var opdagelsen af eksistensen af spejlneuroner. Spejlneuroner er nerveceller i hjernen, der sætter os i stand til at spejle andres handlinger og følelser, og kan på denne måde være indgangen til at give os en dybere forståelse for nogle af de sværeste spørgsmål om, hvordan vi fungere som mennesker 64. Således beskrives spejlneuroner af neuropsykolog Anders Degn Pedersen og cand.psych. Karen Marie Diedrichsen i bogen 20 psykologiske eksperimenter. De beskriver ligeledes ud fra eksperimentet, som efterfølgende blev udvidet og afprøvet med mange nuancer, at spejlneuroner først bliver aktiveret, når man oplever, at den anden udviser målrettede, meningsfulde handlinger 65, dvs. at det skal have betydning for individets art og handlemuligheder. 63 Diedrichsen og Pedersen (2011) s Diedrichsen og Pedersen (2011) s Diedrichsen og Pedersen (2011) s

20 Spejlneuroner aktiverer trangen til at sætte sig i en andens sted og mærke, hvordan en anden har det følelsesmæssigt. De kan med andre ord være grundlaget for menneskets sociale kompetencer og evnen til indføling og empati. Ifølge bl.a. Helle Jensen, cand. psych, som er medforfatter til bogen Empati med den sigende undertitel det der holder verden sammen, er empati: (...) venlighed, indføling og forståelse i praksis, det er kvalitet, dybde og intensitet i den menneskelige kontakt 66. Hun argumenterer for den empatiske kontakts betydning i forhold til kvaliteten af relationer; at autentisk nærvær og empati er nødvendigt i skabelsen af gode relationer. Ydermere er empati og livsglæde tæt forbundet, og livsglæde bliver generelt følt i samspillet med andre i den gode relation. For at udvise empati fremstår der også en vigtighed i at være nærværende overfor sig selv. Som det fremgår af bogen er dette en måde, hvorpå selvberoenhed kan komme til udtryk i kontakten med andre. For Helle Jensen betyder selvberoenhed, at man (...)hviler i sin egen væsenskerne. Som er det eneste sted hvorfra man kan forholde sig dybere til andre mennesker 67. Empati og selvberoenhed er noget vi alle har anlæg for, og som kan udvikles og opøves 68. Dette kan bl.a. gøres i den pædagogiske praksis med inspiration fra mindfulness. Vi har i dette afsnit set på, hvorledes mennesket neurologisk set er født med sociale og empatiske kompetencer; at empati ligger i vores natur, samt hvor vigtigt nærvær og empati er i relationer til andre og i opnåelsen af følelsen af livsglæde. 4.1 Mindfulness i USA En anvendt definition af mindfulness stammer fra Jon Kabat-Zinn, der beskriver begrebet som: An invitation to allow oneself to be where one already is and to know the inner and outer landscape of the direct experience in each moment 69. Mindfulness handler dermed om at være nærværende og forholde sig til egne oplevelser i nuet på en accepterende og anerkendende måde. Jon Kabat-Zinn er forsker, forfatter til flere bøger om mindfulness og underviser i meditation. Endvidere er han formand for Mind and Life Institute, der formidler kontakt mellem Dalai Lama og vestlige forskere, samt stifter og tidligere leder af The Stress Reduction Clinic og Center for Mindfulness in 66 Jensen m.fl. (2012) s Jensen m.fl. (2012) s Jensen m.fl. (2012) s Kabat-Zinn (2003) s