DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS"

Transkript

1 DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS MED HENBLIK PÅ AT STYRKE BØRNEHAVEBARNETS SELVVÆRD OG IDENTITETSDANNELSE BACHELOR PROJEKT JUNI 2013 EKSTERN PRØVE VIA UNIVERSITY COLLEGE, PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK OG GRENÅ CECILIE AMTRUP SØRENSEN , 09V2 LINE WARNY KASTRUP , 09V2 EKSAMINATOR: KIRSTEN FREDENS / CENSOR: LISBET BANGSBO ANSLAG:

2 Indholdsfortegnelse 1. Opgavens indhold og omfang 1.1 Abstrakt (Fælles) Indledning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Begrebsafklaring og emneafgrænsning (Fælles) Metode (Fælles) Redegørelse af samfunds- og børnesyn 2.1 Samfundssyn (Cecilie) Børnesyn og pædagogiske retninger (Fælles) Redegørelse af kernebegreber 3.1 Selvfølelse, selvtillid og selvværd (Cecilie) Tilknytning, relationer og selvregulering (Line) Anerkendelse (Cecilie) Empati (Line) Definition af mindfulness 4.1 Mindfulness i USA (Fælles) Mindfulness i Danmark (Fælles) Analyse af forløb, pædagogens rolle og etiske overvejelser 5.1 Didaktiske overvejelser og analyse af forløb (Fælles) Pædagogens rolle (Fælles) Afrunding 6.1 Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag 7.1 Pentagram Hjertets intelligens Den didaktiske relationsmodel...35

3 1.1 Abstrakt Projektet tager udgangspunkt i en fænomenologisk og til tider naturvidenskabelig videnskabsteori, og belyser problemstillinger i det senmoderne samfund, hvor barnets identitet skal skabes refleksivt, og hvor stress er et voksende sundhedsproblem. Med afsæt i et praksisforløb i en børnehave, beskriver projektet, hvordan pædagogen med inspiration i mindfulness samt kendskab til kernebegreberne anerkendelse, empati og selvregulering, kan styrke børnehavebarnets selvværd og identitetsdannelse. Til analysen samt vurderingen af forløbet anvendes videomateriale samt Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel, der er udvidet med tegn. 1.2 Indledning Vi har valgt at fordybe os i, hvordan pædagoger med inspiration i mindfulness kan styrke børnehavebørns selvværd og identitetsdannelse. I dag knyttes identitet ikke længere til, hvem man er, men hvordan man er. Sådan indleder Grethe Kragh-Müller, cand.psyk., artiklen Pædagogen og barnets identitetsdannelse 1. Hun peger på de udfordringer nutidens samfund stiller børn og unge, der ikke i samme grad som tidligere formes af familiens traditioner. Det er i dag i større grad op til barnet selv at skabe sin identitet, hvilket på den ene side kan opfattes som en frihed, men på den anden side kan være svær at udvikle pga. de samfundsmæssige levevilkår. Dette aspekt er også en central pointe hos sociologen Anthony Giddens, der kalder nutidens samfund for det senmoderne samfund. Andre har brugt betegnelser som netværkssamfund, videnssamfund og risikosamfund, og fælles for disse er enigheden om, at samfundet er i forandring og påvirkes af bl.a. øget globalisering og teknologisk udvikling 2. Kragh-Müller pointerer på baggrund af denne samfundsudvikling, at det er vigtigt i det pædagogiske arbejde at have fokus på, hvordan børns egen reflektive identitet kan dannes. Med dette mener hun, at det er væsentligt, at børn får mulighed for at tilegne sig kompetencer, der gør dem i stand til at træffe valg og have indflydelse på egen udvikling, frem for at voksne skal forme dem på en bestemt måde 3. Dette synspunkt ses også i dagtilbudslovens 7 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Ydermere hæfter vi os ved andre nøglebegreber fra 7 som 1 Kragh-Müller (1996) s Storm (red.) (2007) s. 32, 108, Kragh-Müller (1996) s. 59 1

4 medbestemmelse, medansvar, demokratiforståelse samt selvstændighed, som vi ser som afgørende faktorer i det pædagogiske arbejde med børns identitetsdannelse. Men hvad er identitet? Vi som mennesker vil altid udvikle vores fornemmelse af os selv og andre, og identiteten kan komme til udtryk i, hvordan vi er bevidste om egen eksistens og særegenhed. Stern beskriver, hvordan barnets udvikling af følelser er en proces af gensidige relationer og den måde, vi er sammen på 4. De sociale rum, som barnet indgår i, har dermed en betydning for barnets selvopfattelse og identitetsdannelse. Kragh-Müller bruger betegnelsen de mange udviklingsrum om de forskellige arenaer, som barnets liv udspiller sig i; hjemmet, institutionen og kammeratskaber m.m., hvilket har affødt begrebet dobbeltsocialisering, der henviser til, at børns socialisering lige såvel er en samfundsmæssig og institutionel opgave, som det er hjemmets. En væsentlig del af det pædagogiske arbejde består dermed i, gennem relationer, at hjælpe barnet til at styrke sin identitetsdannelse samt udvikle et positivt selvværd. En metode hertil er mindfulness, der i de seneste år har været omdiskuteret i den pædagogiske praksis. Mindfulness har først og fremmest været brugt blandt voksne som en meditationsform, og er senere blevet anvendt i forbindelse med at håndtere kroniske smerter og stressrelaterede lidelser 5. En af de mest anvendte definitioner af mindfulness stammer fra Jon Kabat-Zinn, Ph.D., der anskuer metoden som en livsfilosofi nærmere end en terapiform 6. Ligesom at Kabat-Zinn gennem sin videnskabelige tilgang hævder, at mindfulness er stressreducerende, anvendes mindfulness i Danmark som metode til at håndtere langvarig stress hos voksne, hvilket Sundhedsstyrelsen betegner som et voksende folkesundhedsproblem 7. Jes Berthelsen, mag.art og dr.phil i idéhistorie samt stiftende medlem af foreningen Børns livskundskab, arbejder på at forbinde dele af mindfulness med den pædagogiske praksis, ud fra den tanke, at hvad der er godt for voksne også har en gavnlig effekt for børn: I over 30 år har jeg undervist voksne i selvudvikling og meditation. Og som så mange andre voksenpædagoger har det ofte slået mig: gid man kunne have nået de voksne allerede da de var børn. Gid man kunne have lært dem redskaber og grundindstillinger, der havde kunnet hjælpe dem igennem nogle af de mange vanskeligheder, som de voksne har mødt og tacklet på 4 Stern (1995) s Leoni (2012) s Kabat-Zinn (2012) s Hjalsted m.fl. (2007) 2

5 uhensigtsmæssige måder 8. Foreningen Børns livskundskab, der foruden Jes Berthelsen er stiftet af bl.a. Jesper Juul, Steen Hildebrandt samt Helle Jensen, argumenterer desuden for brug af mindfulness som redskab til bedre læring i skolen. I artiklen Mange børn er så meget oppe i deres hoved, at de ikke kan mærke deres fødder siger Helle Jensen bl.a.: Det handler om nærvær og om at opleve øjeblikke af stilhed. Om selvfølelse. Om at hvile i sig selv, for det giver overskud til empati 9. Vi har i denne indledning skitseret to problemstillinger; dels det senmoderne samfunds vilkår for barnets identitetsdannelse samt de mange udviklingsrums prægninger, og dels det voksende sundhedsproblem som er forårsaget af stress, og som ikke kan undgå at påvirke børn. Vi vil i denne opgave undersøge, om det er aktuelt at begynde allerede i børnehaven med at præsentere børn for teknikker til at finde ro til at udvikle identitet og selvværd igennem mindfulnessbaserede øvelser. Vi tænker desuden, at mindfulnessøvelser med fordel kan integreres i læreplansarbejdet, særligt med temaerne sociale kompetencer, alsidig personlig udvikling og sproglig udvikling. Vi vil gribe opgaven an ud fra følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvordan kan pædagogen styrke børnehavebørns selvværd og identitetsdannelse i det pædagogiske arbejde med inspiration i mindfulness? 1.4 Begrebsafklaring og emneafgrænsning Vi har valgt at anvende begrebet selvværd, da dette er brugt i dagtilbudsloven 7 stk. 2 i forbindelse med formålsbeskrivelsen for dagtilbud. Som det vil fremgå i opgaven forstår vi selvværd som bestående af selvtillid og selvfølelse, hvor mindfulness særligt er et redskab til at styrke selvfølelsen. Indenfor mindfulness skelnes der mellem Mindfulness-Based Stress Reduction, MBSR, og Mindfulness-Based Cognitive Therapy, MBCT. Projektet tager udgangspunkt i førstnævnte, da denne er mest anvendelig dels i forhold til målgruppen og dels i forhold til problemstillingen. Med inspiration i metoden trin-for-trin samt MBSR, har vi tilrettelagt et 5 dages forløb, som vi har udført i en børnehave. Vi har en legende tilgang til øvelserne og ser 8 Berthelsen (2012) 9 Jensen (2008) 3

6 mindfulness som en kilde til inspiration til at styrke selvværd og identitetsdannelsen frem for en terapiform. 1.5 Metode Vores børnesyn og projekt beror på et fænomenologisk vidensskabssyn, hvor vi møder det enkelte barn, hvor det er i sin udvikling, og hvor vores praksis er præget af anerkendende tilgange, hvor vi forsøger at adskille egne oplevelser og fordomme fra barnet, så vi har en så neutral forståelse af barnets intentioner som muligt. Vi vil undervejs i opgaven redegøre for kvantitative eksperimenter, der forklarer menneskets empatiske evner gennem spejlneuroner samt tilknytningsadfærd. Disse eksperimenter er udarbejdet af henholdsvis Giacomo Rizzolatti, Mary Ainsworth og John Bowlby, hvor sidstnævnte er inspireret af Harry Harlows etologiske 10 og naturvidensskabelige vidensskabssyn. Vores forløb med mindfulness vil vi gribe metodisk an ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 11, der er kritisk humanistisk, og som dermed stemmer overens med vores fænomenologiske børnesyn, der hører til den humanistiske videnskab 12. Modellen giver mulighed for at vi kan planlægge, gennemføre og vurdere, hvilket gør det muligt vha. analyse løbende at tilpasse forløbet. Vi vil lægge ud med at redegøre for Anthony Giddens begreb det senmoderne samfund. I afsnittet Børnesyn og pædagogiske retninger vil vi præsentere teori af Daniel Stern samt tanker om barnets udvikling af Friedrich Fröbel og Peter Clausen. Vi vil endvidere anvende teksten En pædagogisk historie af Ivan Enoksen m.fl. til at klarlægge pædagogiske retninger, der har relevans for nutidens børnesyn og pædagogik. Som optakt til redegørelse af begrebet mindfulness samt efterfølgende analyse af vores forløb, ønsker vi at redegøre for centrale kernebegreber, der gør sig gældende i mindfulness. I den forbindelse vil vi belyse sammenhængen mellem selvfølelse, selvtillid og selvværd ud fra en karakteristik af Peter Clausen. Dernæst vil vi udfolde begreberne tilknytning, relationer og selvregulering med henblik på dels at tydeliggøre forskellen mellem tilknytning og relationer, og dels at synliggøre disses betydning for udviklingen af selvregulering, hvortil vi vil benytte os af henholdsvis Bowlby, Søs Bayer samt Peter Fonagy. Som afrunding vil vi 10 Jerlang (2008) Etologi studerer artsspecifikke adfærdsmønstre fx dyrs adfærd s Hiim og Hippe (1997) 12 Christensen (2001) 4

7 i forbindelse med begrebet anerkendelse redegøre for Berit Baes dialektiske relationsteori samt anvende Helle Jensens tanker om begrebet empati, hvor vi ligeledes vil inddrage førnævnte eksperiment om spejlneuroner. Vi vil løbende knytte kernebegreberne til det pædagogiske arbejde med mindfulness og forholde os reflekterende i forhold til pædagogens rolle, der dog også vil blive diskuteret i et selvstændigt afsnit. Vi vil kort gøre rede for MBSR-programmer til børn i USA, der tager udgangspunkt i Jon Kabat-Zinns definition af mindfulness. Dette vil vi gøre med henblik på at tegne et billede af det stigende fokus på mindfulness i Danmark ved inddragelse af Helle Jensens og Conny Hjarsøs praktiske erfaringer med mindfulness til børn. Vi vil som nævnt anvende den didaktiske relationsmodel til overvejelser om samt analyse af vores forløb, hvor vi har søgt inspiration til øvelser i Sabrina Leonis bog Mindfulness til børn og unge samt søgt viden om målgruppen vha. Grethe Kragh-Müller og Peter Clausen. Endelig vil vi tage stilling til pædagogens rolle og etiske dilemmaer i forhold til mindfulness til børn, hvor vi vil inddrage Lev Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone samt Berit Baes begreb voksnes definitionsmagt. Afslutningsvis vil vi konkludere på vores problemformulering samt perspektivere til de institutionelle vilkår for brugen af mindfulness i børnehaven såvel som med andre målgrupper. Med undtagelse af teorien om nærmeste udviklingszone vil vi til ovenstående benytte os af primære værker af de nævnte teoretikere og forskere samt undertiden supplere med anden relevant litteratur. De steder i opgaven, hvor der ikke henvises til sidetal skyldes, at kilden er elektronisk. 2.1 Samfundssyn Når vi har valgt at uddybe Giddens samfundsteori er det dels fordi, det er vores erfaring, at der ofte henvises til denne i pædagogiske fagbøger, og dels fordi teorien ikke er fortrinsvis individ- eller samfundsorienteret, men snarere centreret om et dialektisk forhold: Selvet er ikke et passivt væsen determineret af påvirkninger udefra. Ved at individerne skaber deres selvidentitet, bidrager de til eller ligefrem forårsager sociale påvirkninger, som er globale i deres konsekvenser og implikationer 13. Herudfra kan tolkes, at samfundets vilkår former individet, der omvendt gennem sine handlinger kan påvirke og ændre samfundet. Dette udgangspunkt er sigende for det pædagogiske arbejde, der i kraft af dagtilbudsloven tilstræber at give børn mulighed for at tilegne sig kompetencer, der kan gøre børn i stand til at indgå i sociale relationer, tackle udfordringer og 13 Giddens (1991) s. 10 5

8 gøre dem robuste til at tage del i samfundet. Men hvilke udfordringer møder individet i det senmoderne samfund? Giddens anvender i førnævnte citat begrebet selvidentitet, der ligesom globale tendenser er centrale aspekter af det senmoderne samfund. I første omgang hæfter vi os ved selvidentiteten, der ifølge Giddens opstår i kølvandet af, at faste normer og traditioner i dag spiller en mindre rolle. Hvor det i det traditionsrige samfund var Gud, der bar ansvaret for menneskets tilværelse, tilfalder ansvaret i dag i højere grad individet, der skal give sin egen tilværelse mening: Jo mere traditionen mister sit tag og jo mere dagliglivet rekonstitueres på baggrund af det dialektiske samspil mellem det lokale og det globale, desto mere tvinges individerne til at træffe valg om livsstil blandt mange forskellige muligheder 14. Selvet må med andre ord ifølge Giddens skabes refleksivt af individet selv, dvs. at da identiteten ikke længere knyttes til, hvem man er, må identitetsdannelsen bero på, hvordan man er i kraft af livsstilsvalg og kompetenceudvikling, som også Kragh-Müller indledningsvis var inde på. Giddens skriver desuden om globalisering og udlejringsmekanismer mekanismer, der vrister sociale relationer fri af deres binding til specifikke lokaliteter og rekombinerer dem på tværs af store afstande i tid og rum 15. Et eksempel på en sådan udlejringsmekanisme er internettet, der på kort tid har gjort mennesket i stand til med et enkelt klik at forholde sig til omverdenen, ligesom medier generelt bevirker, at omgivelsernes størrelse er blevet mere kompleks og dertil langt mere diffus som individ at spejle sig i. At det nutidige samfund er karakteriseret ved et utal af muligheder bevirker ifølge Giddens, at begreberne tillid og risiko får en særlig betydning. Den grundlæggende tillid forbindes med følelsen af ontologisk sikkerhed, som et spædbarn eksempelvis føler i relationen til sine omsorgsgivere, og det er denne, der gør mennesket i stand til at handle, frem for at være fastlåst og handlingslammet 16. På den anden side er følelsen af tillid i konflikt med følelsen af risiko 17, som individet konfronteres med gennem bl.a. medier. Giddens skriver her om høj-konsekvens-risici, der er betegnelsen for de trusler, der opstår med bl.a. ny teknologi såsom atomvåben. Andre risici knytter sig til frygten for 14 Giddens (1991) s Giddens (1991) s Giddens (1991) s Også sociologen Ulrich Beck taler om risici, idet han i 1986 anvender begrebet risikosamfund, Clausen (2005) s. 31 6

9 supermagters fremvækst og naturkatastrofer 18, hvoraf vi kan hente et eksempel på Giddens pointe i de bekymringer for de globale klimaforandringer, som fylder meget i medierne og den politiske debat i dag. Som opsummering kan det sluttes, at det senmoderne samfund er globalt, hvor individet er frigjort af traditioner og i stedet må skabe sin identitet i kraft af valg. Gennem medier bliver individet konfronteret med risici, hvilket medfører et behov for tillid og sikkerhed. Den største udfordring, som individet står overfor er imidlertid følelsen af personlig meningsløshed, der ifølge Giddens er et fundamentalt psykisk problem i senmoderniteten 19. Med begrebet eksistentiel isolation henviser han til det senmoderne menneskes tendens til at fortrænge eksistentielle og moralske spørgsmål i forsøget på at realisere sig selv. Moral er for Giddens en nødvendig ressource, der giver tilværelsen mening, og uden denne opstår en følelse af personlig meningsløshed, hvorudfra kan tolkes, at meningsløsheden er forbundet med menneskets forhold til sig selv. Disse nøje udvalgte træk ved det senmoderne samfund er vilkår, som de nutidige generationer står overfor, og som børn vokser op med. Det er derfor vilkår, som har betydning for og som må medtænkes i det pædagogiske arbejde i forhold til at ruste børn til at klare sig og tage del i samfundet. Denne opgave tænker vi, på baggrund af dagtilbudslovens 7 20, og de nævnte problematikker i det senmoderne samfund, i stor grad har at gøre med at hjælpe børn til bl.a. at udvikle medbestemmelse, selvværd og empati, som denne opgave senere i kraft af mindfulness drejer sig om. Samfundssynet har imidlertid altid haft indflydelse på børnesynet og opdragelsen, hvilket vi vil redegøre for i næste afsnit. Det vil dermed også stå klart, hvilket børnesyn, der arbejdes med i mindfulness. 2.2 Børnesyn og pædagogiske retninger Et citat, som vi vil læne os op ad i forhold til at redegøre for nutidens børnesyn, barnets emotionelle udvikling og identitetsdannelse, er fra Daniel Stern om barnets interpersonelle univers og mangfoldige kompetencer: De mægtige forandringer i barnets sociale nærvær og følelse kan derfor ikke længere henføres til overgangen fra en specifik udviklingsfase og opgave og påbegyndelsen af den næste. I 18 Giddens (1991) s Giddens (1991) s Der henvises generelt til 7, og i særlig grad stk. 2, 3 og 4 7

10 stedet henføres de væsentligste udviklingsmæssige forandringer i den sociale oplevelse til barnets erhvervelse af nye fornemmelser af selvet 21. Ifølge Stern er barnets udvikling af identiteten i den sociale kontekst eksistentiel for barnets videre relationer og kompetenceudvikling. Stern beskriver ligeledes barnet som værende i besiddelse af en fornemmelse af sig selv fra fødslen og opfatter sig adskilt fra andre, hvilket gør, at barnet kan opnå kontakt til omverdenen 22. Tanken om at barnet besidder kompetencer i sig selv har dog spiret langt tidligere, som ved Friedrich Fröbel, der i sin opfattelse ser barnet som værende fri og dets handlinger som naturlige. Han sammenligner barnet med en plante, der besidder en naturlig kraft, der kan spire, hvis den får den rette mængde frihed 23. Fröbel var manden bag udviklingen af den første børnehave, der blev indviet i Han er desuden udvikleren af legetøj, da han forstod, at børns leg kommer fra dem selv og derfor fremhævede legen og legetøjet som en pædagogisk metode 24. For at gå dybere ind i nutidens børnesyn er det aktuelt at se på de pædagogiske retninger gennem tiden. I 1960 erne var indlæringspædagogikken i højsædet, og begrebet førskole opstod i forbindelse med børnehaver. Indlæringspædagogikken indebar, at børn ikke kun skulle udvikle sig og vokse, men også lære, så de var forberedt til skole og senere arbejdsliv. Det førte bl.a. til en del begrebsindlæring fx større end og mindre end, systemrelationer samt klassifikationsøvelser som skelnen mellem farver og former, hvilket bl.a. Jean Piaget arbejdede med i barnets kognitive udvikling 25. I 70 erne fik indlæringspædagogikken modspil af laissez-faire-ideologien og vækstpædagogikken 26, som minder meget om Fröbels syn på barnet som en plante, der skal have næring, men hvor barnet var hovedansvarlig i egen udvikling og trivsel. Synet gik fra struktur og autoritet til ideen om, at læring var barnets egen fri vilje. I 80 erne blev SFOen en institutionsform i det danske samfund, som indebar et nyt forum for børnekultur. Endvidere blev pædagogikken struktureret i højere grad, hvor personalet tilrettelage dagligdagen detaljeret med de pædagogiske forløb og tiltag. Den frie leg samt læring kom i fokus i 90 erne, og er stadig aktuel i nutidens pædagogik. Jesper Juul udgav bogen dit kompetente barn i 1995, der omhandler familiens 21 Stern (1995) s Clausen (2005) s Fröbel (1826) s Enoksen m.fl. (2003) s Hansen, K.G (2009) s Michelsen (1987) s. 28 8

11 værdier samt børns selvværd 27, og giver konkrete eksempler på den gode kommunikationen mellem voksen og barn. Institutionen blev set som en dannelse til livet, hvilke bl.a. medførte større institutionalisering 28. I 00 erne og frem til nu er de pædagogiske og psykologiske tænkere som psykolog Howard Gardner, Daniel Stern samt pædagog og forsker Berit Bae aktuelle. Relationer, dannelse, refleksion og anerkendelse er kernebegreber, der anvendes i de fleste daginstitutioner i dag. Endvidere blev læreplanstemaerne i 2004 introduceret, hvilket har til hensigt at øge fokus på leg, læring og udvikling. 10 erne har båret præg af, at det pædagogiske personale i institutionerne i højere grad lægger sig op ad en færdigudviklet metode som redskab til uddybelse og overvejelser; bl.a. TRAS, dialogisk læsning samt den didaktiske relationsmodel. Endvidere har digitale medier fået deres plads i de fleste daginstitutioner med tablets, smartboards og digitalkameraer 29. Læreplanstemaerne bliver til stadighed brugt som et pædagogisk redskab, der gør det muligt at reflektere over den enkelte institutions fokus på de 6 hovedtemaer. Pædagoger i Århus kommune bliver i år 2013 undervist af Sundhed og Trivsel i emnet Robuste børn, hvor fokus er på udviklingen af trygge fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, og hvor den gode leg samt samarbejde kan opstå 30. Læge og sundhedschef Poul Lundgaard Bak i Børn og Unge i Århus Kommune beskriver emnet robusthed som (...) noget af det vigtigste at lære. Robusthed handler nemlig om at være god til at klare livets udfordringer i stort og småt 31. For at kunne klare disse udfordringer i institutionen, og senere samfundet, skal barnet først og fremmest have udviklet redskaber til at bearbejde og mærke sine følelser og selvregulering. Vi vil nedenfor redegøre for disse samt andre centrale begreber, der gør sig gældende i mindfulness; først begreberne selvfølelse, selvtillid og selvværd. I dette afsnit har vi imidlertid redegjort for forskellige tidsepokers børnesyn, der leder frem til, hvordan vi ser på barnets udvikling i dag, hvor børn opfattes som medskabere af egen udvikling. Det er med udgangspunkt i dette børnesyn, at vi vil møde børnene i det pædagogiske arbejde med mindfulness. 27 Juul (1996) s Enoksen m.fl. (2003) 29 Johansen (2013) 30 Fenger (2013) 31 Bak (2012) 9

12 3.1 Selvfølelse, selvtillid og selvværd I forsøget på at beskrive menneskets selv har der i psykologien været tradition for især at anvende begreberne selvtillid, selvfølelse og selvværd. Men hvad betyder det at have et godt selvværd, og hvordan forholder det sig til begreberne selvtillid og selvfølelse? Ifølge Peter Clausen, lektor i pædagogik og psykologi, hænger selvtillid, selvfølelse og selvværd uløseligt sammen, idet selvtillid og selvfølelse er grundstenene til udviklingen af selvværd 32. Ifølge Clausen drejer selvtilliden sig om at føle sig god og sikker i de ting, man præsterer. Et eksempel kan være, om et barn føler sig sikker i at stille sig op på en scene og synge og føle sig god til det. Selvtilliden bliver således forstærket ved sætninger som hvor er du god til Selvfølelsen drejer sig om at have et trygt forhold til sig selv, som man er, frem for, hvad man er i kraft af sine præstationer, og beskrives af Clausen som en grundlæggende tryghed ved livet 34. Udviklingen af selvfølelsen sker i samspil med andre, og er afhængig af andre børn og voksnes reaktioner. Fra barnet er spæd må den voksne omsorgsperson deltage aktivt sammen med barnet: For at udvikle barnets selvfølelse må den voksne matche barnets udtryk i en følelsesmæssig afstemning, hvor kropsrytme, mimik, åndedræt og tonefald følger barnets bevægelser i så lang tid, at det er behageligt for begge parter 35. Ifølge Clausen er det særlig vigtigt at være opmærksom på netop at matche barnets udtryk frem for at efterligne dem, for at styrke barnets selvfølelse bedst muligt. Ved sproget kan selvfølelsen styrkes med sætninger som det er dejligt at være sammen med dig og nonverbalt i form af kropssprog, ansigtsudtryk, stemmeleje osv., der stemmer overens med barnets udtryk. Begrebet selvværd defineres således: Tilfredshed med at være den man er, og med det man gør 36. Tilfredshed med at være den man er kan siges at være indbegrebet af at have selvfølelse, mens tilfredshed med det man gør svarer til selvtillid. At have et godt selvværd kan dermed siges at være følelsen af at have lige god selvfølelse og selvtillid. Med andre ord kan det tolkes, at selvværd kan forbindes med følelsen af at hvile i sig selv. 32 Clausen (2005) s Clausen (2005) s Clausen (2005) s Clausen (2005) s Politikens nudansk ordbog (2000); selvværd 10

13 Denne opstilling er en smule karikeret, da det kan være svært præcis at opdele følelser, så de tilhører en bestemt kategori som eksempelvis selvtillid. Men når der skal udføres et målrettet pædagogisk arbejde med at styrke barnets selvværd, kan det alligevel give mening at være bevidst om forskellen mellem selvtillid og selvfølelse, for dels at analysere sig frem til barnets vanskeligheder, og for dels at være bevidst om, hvilke kommunikations- og intervensionsformer, der styrker henholdsvis selvtilliden og selvfølelsen. Clausen kritiserer i sin fremstilling samfundet for at være præstationsorienteret, hvilket vi, i lyset af det senmoderne samfunds vilkår om selvrealisering, på sin vis er enige i. Da identiteten ikke længere knytter sig til hvem man er, men hvordan man er, medfører dette et øget fokus på det enkelte menneskes egenskaber og handlinger, der tydeliggør for omverdenen, hvordan det pågældende menneske er. Det hævdes således af Clausen, at det i den pædagogiske praksis primært er barnets selvtillid, der styrkes frem for selvfølelsen, hvilket gør barnet sårbart. Mindfulness er en metode der, i og med at barnet får mulighed for at mærke sig selv og anerkende egne følelser, skaber forudsætning for at styrke selvfølelsen og dermed modvirke denne samfundstendens. Fokuseres der i andre sammenhænge på selvtilliden, er barnet, ifølge denne teori, godt rustet til at udvikle et positivt selvværd. Nyere forskning operer i forbindelse med selvets opbygning og den emotionelle udvikling med begrebet selvregulering, som vi vil redegøre for nedenfor. 3.2 Tilknytning, relationer og selvregulering I dette afsnit vil vi se nærmere på barnets udvikling af selvregulering; hvad dette indebærer og baggrunden for at kunne regulere sine egne følelser samt mestring af stress, mentalisering og styring af opmærksomhed. Peter Fonagy ph.d., er Freud memorial professor i psykoanalyse og leder af underafdelingen for klinisk sundhedspsykologi på University College, London. Fonagy lægger vægt på, at barnets selvregulering udvikles gennem tilknytning 37, hvorfor det først og fremmest er væsentligt at afklare, hvad tilknytning er. Begrebet blev udviklet af psykoanalytiker John Bowlby, der definerer tilknytning som barnets disposition til at søge nærhed hos vigtige omsorgspersoner, når barnet føler sig usikker eller bange 38. Barnets søgen efter tryghed hos forældrene kaldte Bowlby i sit tætte samarbejde med psykologen Mary Ainsworth for den sikre base, hvilket han beskriver således: 37 Fonagy m.fl. (2007) s Jerlang (2008) s

14 ( ) begge forældre tilvejebringer en sikker base, hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden, og hvortil det kan vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkomment, ( ) få fysisk og emotionel støtte, blive trøstet hvis det er ked af det, og beroliget hvis det er bange 39. Ainsworth udviklede et eksperiment kaldet The Strange Situation, som lægger sig tæt op ad forsøgsopstillingen til psykologen Harry Harlows eksperiment det åbne felt med rhesusabens tilknytning til forskellige former for surrogatmødre 40. The Strange Situation viser, hvordan det lille barn agerer, når det bliver efterladt i få minutter i et fremmed rum med en fremmed person. Systematisk brug af dette eksperiment viste tre typer tilknytningsmønstre, som Ainsworth udarbejdede med Bowlby: Den sikre tilknytning; hvor barnets omsorgsgiver er tilgængelig for barnet, når der er behov for det. Den ængsteligt-undgående tilknytning; hvor omsorgsgiveren kun er til rådighed på egne præmisser. Barnet vil ikke forvente, at omsorgsgiveren er tilgængelig. Den ængsteligt-ambivalente tilknytning; hvor omsorgsgiveren nogle gange er tilgængelig. Ligeledes kan omsorgsgiveren være til rådighed, hvor barnet ikke har brug for det. Dette efterlader barnet med en usikkerhed i forhold til, hvornår den voksne er tilgængelig 41. Senere beskrev Bowlby et fjerde tilknytningsmønster Den desorienterede tilknytning; hvor omsorgsgiveren er så uligevægtig i tilknytningen, at der er risiko for fejludvikling hos barnet 42. Bowlbys teori indebærer, at barnet har indre arbejdsmodeller af verden. Resultatet af de erfaringer barnet gør sig; om det møder lydhøre/tilgængelige eller afvisende/utilgængelige omsorgsgivere, regulerer barnets forventninger og danner grundlag for barnets handleplaner. Denne indre arbejdsmodel vil ifølge Bowlby fungere som model for senere relationsdannelser 43. Tilknytning er ifølge Fonagy grundlag for selvregulering, og ser i modsætning til Bowlby, ikke tilknytning som udelukkende barnets forældres ansvar, men i højere grad et samfundsmæssigt ansvar. Ligeledes beskriver Grethe Kragh-Müller, at samspillet og relationen mellem pædagog og barn også er en tilknytning Bowlby (1994) s Katzenelson (2011) s Bowlby (1994) s og Jerlang (2008) s Kragh-Müller (2012) s Jerlang (2008) s Kragh-Müller (2012) s

15 Vi stiller os kritiske overfor dette syn, da vi, trods samfundet udvikling og det faktum, at mange børn i dag opholder sig meget i daginstitutioner, ser barnets sikre tilknytning til dets forældre som fundament for, at barnet kan indgå i og møde daginstitutionen med en åbenhed og tryghed. Denne tilknytning er efter vores pædagogiske overbevisning ikke en del af relationen mellem barn og pædagog. Hvis dette var tilfældet ville tilknytningen i så fald være præget af en ustabil tryghed, da barnet på et tidspunkt skal tage afsked med pædagogen og møde nye omsorgspersoner. Men hvad er i så fald en relation? Ifølge Søs Bayer, cand. mag. i dansk og pædagogik, er relationer et begreb, der ikke kan ses, men mærkes og føles: Relationer er komplekse, menneskelige størrelser, der i sin grundsubstans er mangfoldige, spontane, særlige/komplementære, utrolige, anerkendende ( ) Det er de tilsammen. Og det er de, fordi det er mennesker, der indgår i dem - og kun de kan definere og bestemme relationens karakter 45. Relationer kan dermed ses som værende et samspil, vi som mennesker selv kan definere, betone samt finde styrke og svaghed i. Endvidere har relationer, ligesom tilknytninger, mange dimensioner - de kan være flygtige og vedvarende, de kan have betoninger af at være stærke følelsesmæssige bånd, eller de kan være professionelle. Mest af alt må pædagogens relation til barnet bære præg af omsorg, refleksion, anerkendelse samt didaktiske overvejelser om barnets videre dannelse og personlige udvikling 46. Den personlige udvikling har ifølge Fonagy med selvregulering at gøre. Han forstår selvregulering ud fra tre aspekter, der viser menneskets kapacitet i forhold til stressrespons, opmærksomhedsstyring og mentalisering. Han understreger, at disse aspekter er indbyrdes afhængige, men også kan skelnes fra hinanden adfærdsmæssigt 47. Krag-Müller henviser til undersøgelser, der peger på, at barnets stress modvirkes ved mødres øgede fysiske omsorg; at den sikre tilknytning modererer stressreaktioner ved barnet, og at børn, der har opholdt sig længe i et dårligt omsorgsmiljø, har et højere niveau af stresshormonet kortisol i blodet. Fonagy konkluderer bl.a. på baggrund af dette, at små børn er sårbare overfor stress, fordi de endnu ikke har udviklet mekanismer, der gør dem i stand til at regulere stress 48. Ifølge Allan Schore, ph.d. i psykiatri, er der 45 Bayer (1996) s Bayer (1996) s Kragh-Müller (2012) s Fonagy m.fl. (2007) s

16 en sammenhæng mellem hjernens udvikling og barnets tilknytning og relationer 49. Schore lægger vægt på at, den omsorg barnet får mindsker den følelsesmæssige stress, og at det er igennem omsorgsgiverens anerkendelse af barnets følelser, at barnet selv senere kan nuancere og regulere egne følelser, hvilket Fonagy kalder affektregulering. For at reducere børns stress under pædagogiske forløb med mindfulness er det vigtigt, at pædagogen er en tillidsfuld omsorgsperson, og som Helle Jensen ligeledes pointerer, er autentisk nærværende og skaber empatisk kontakt, hvilke er nødvendige for gode relationer 50. Evnen til opmærksomhedsstyring er en anden del af selvregulering, der handler om at kunne fokusere på nogle typer af informationer og vælge andre fra. Fonagy ser, som beskrevet, disse aspekter af selvregulering som afhængige; stress mindsker opmærksomheden, mens omsorg og barnets tilknytning mindsker stress. Kragh-Müller refererer til Mogens Hansen 51, der beskriver tre forhold i evnen til at mestre opmærksomhedsstyring; koncentrationsevne, vedholdenhed og udelukkelse af forstyrrelser. Disse er nødvendige for videre læring. I udviklingen af opmærksomhedsstyring går barnet fra at være styret af sine omgivelser til selv at tage styringen via sine intentioner. I overgangen mellem disse to ses en periode med formidlet opmærksomhed, der er styret af omsorgspersonen. Det er i denne periode pædagogens arbejde at hjælpe barnet til at tilegne sig strategier, hvormed barnet senere selv kan styre sin opmærksomhed. Hansen beskriver, at den formidlede opmærksomhed bl.a. skal være styret af en nysgerrig voksen: Børn fødes med både nysgerrighed og opmærksomhed over for verden. Det at få retning på opmærksomheden, så man ser, sanser, opdager og oplever det vigtige, det spændende, det er noget, børn lærer af deres voksne. (...) Der skal to ting til, dels nysgerrige voksne og dels en aktiv brug af krop og sansning 52. I det pædagogiske arbejde med mindfulness kan barnets koncentrationsevne og udelukkelse af forstyrrelser blive styrket, i det det handler om at være opmærksom på sig selv i et roligt miljø. En tredje del af selvregulering er mentalisering, der kan defineres som menneskets opmærksomhed på mentale tilstande i sig selv og andre 53. Evnen til mentalisering udvikles i samspil med barnets omsorgspersoner, hvor basis for denne udvikling ligger i barnets rettethed mod sin sociale 49 Fonagy m.fl. (2007) s Jensen m.fl. (2012) s Kragh-Müller (2012) s Hansen, M. (2000) 53 Kragh-Müller (2012) s

17 omverden. Som beskrevet tidligere antager Stern, at barnet er i besiddelse af sociale kompetencer og har en fornemmelse af sig selv fra fødslen. Derved kan barnet skelne mellem sig selv og andre, hvilket gør, at barnet kan indgå i relationer 54. Ligeledes arbejder Stern med barnets nonverbale kommunikation i samspil med dets relationer, hvorigennem barnet udvikler dets identitet ved at blive anerkendt og set i dets udtryk eller, som Bowlby i en lidt anden form kalder medfødte adfærdssystemer. Det er pædagogens opgave i forhold til barnets metaliseringsudvikling at indgå i direkte ansigt-til-ansigt kontakt og ligeledes tale om forskellige sindstilstande; hvordan man eksempelvis ser ud, når man er glad, sur, bange m.m. I programmet trin-for-trin er det netop udviklingen af mentalisering og empati, der er i fokus, hvor metoden er bygget op om målsætninger som erkendelse af egne følelser samt aflæsning af andres 55. Disse sociale og følelsesmæssige udviklinger i selvregulering hænger tæt sammen med barnets identitetsdannelse, der kan støttes med mindfulness. Der ligger derved en vigtighed i, at barnet i forbindelse med institutionslivet møder ansvarsfulde pædagoger, der er villige til at være nære omsorgspersoner, der hjælper barnet til at tilegne sig strategier til at regulere, styre og mestre dets eget sociale og emotionelle liv. Som Schore beskriver, er det vigtigt at omsorgspersonen er anerkendende overfor barnets følelser og udtryk, hvorfor vi vil se nærmere på begrebet anerkendelse nedenfor, der ligeledes er et centralt begreb i arbejdet med mindfulness. 3.3 Anerkendelse Psykologen Anne Lise Løvlie Schibbye beskæftiger sig med betydningen af anerkendende relationer for selv ets udvikling. Anerkendelse for Schibbye betyder, at: Jeg ser dig som et individ med retten til integritet og en separat identitet. Jeg giver dig retten til at have dine oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn 56. Herudfra kan tolkes, at anerkendelsen beror på evnen til at kunne indleve sig i et andet menneske, men samtidig forudsætter evnen til at kunne adskille egne oplevelser fra andres, der dog stadig anses for at være lige gyldige. På denne baggrund ligger der derfor en grad af accept, empati, rummelighed og respekt, når det kommer til at anerkende et andet menneske. 54 Stern (1995) s Gregersen og Lindhard (2003) s Kragh-Müller (1996) s

18 Schibbyes tanker om anerkendelse er særligt kendte i Danmark, da disse er formidlet gennem forsker og pædagog Berit Bae, der sætter begrebet i en pædagogisk kontekst. Ud fra Schibbyes dialektiske relationsteori er det Baes ærinde at gøre pædagoger bevidste om, hvilke kommunikations- og væremåder, der bidrager til børns selvudvikling og -opfattelse, dvs. udvikling af selvtillid, selvfølelse, selvrespekt, samt respekt for andre 57. Ordet dialektik henviser til, at personerne i en relation er gensidigt afhængige af hinanden, idet mennesket kun kan blive sig selv bevidst ved at blive anerkendt af en anden 58. Ifølge Bae er en anerkendende relation forbundet med ligeværd og væremåder præget af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed, selvreflektion og afgrænsethed. Forståelse og indlevelse bygger på erkendelse, hvilket vil sige at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden, forsøge at se hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund 59. Bekræftelse er knyttet til forståelse og drejer sig om at bekræfte den andens oplevelse både verbalt og nonverbalt fx ved at lytte og gennem bekræftende kommunikation give kraft til den andens oplevelse. Bae understreger her, at bekræftelse ikke er det samme som at rose, men i stedet drejer sig om at spejle den andens oplevelser, så denne føler sig set og hørt 60. Bekræftelse forudsætter åbenhed, hvilket betyder, at man forholder sig åbent til den andens oplevelser og opgiver kontrollen. Dette vil sige, at man forsøger at forstå den anden ud fra vedkommendes egne præmisser og ikke vurderer eller definerer den andens oplevelser 61. Dette kræver selvreflektion og afgrænsethed, dvs. at man er i stand til at adskille egne og andres oplevelser. De to begreber er derved hinandens forudsætninger; jo mere selvreflekterende man er, jo mere er man i stand til at skelne mellem egne og andres oplevelser og omvendt, når man er i stand til at skelne, styrkes bevidstheden om, hvad der foregår i én selv 62. En anerkendende væremåde er ikke en metode, men en grundlæggende holdning til andre mennesker og, som nævnt, et vigtigt aspekt i forhold til udviklingen af børns selvopfattelse. Af den grund er den anerkendende tilgang ifølge Berit Bae en adfærd, som det hele tiden for pædagogen er 57 Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s

19 vigtig at være bevidst om i arbejdet med børns udvikling. Hun opererer desuden med begrebet voksnes definitionsmagt, som vi vil udfolde i afsnittet pædagogens rolle. I kraft af præsentationen af disse anerkendende væremåder, har vi i dette afsnit besvaret spørgsmålet, hvad det vil sige at have en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde. Anerkendende væremåder, der er præget af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed, selvreflektion og afgrænsethed kan hjælpe barnet til at føle sig tryg i samværet med pædagogen og samtidig hjælpe barnet med at tilegne sig samme kompetencer, ud fra tanken, at pædagogen gennem sin tilgang kan påvirke barnets adfærd. 3.4 Empati I slutningen af 1980 erne udforskede hjerne- og adfærdsforsker Giacomo Rizzolatti de nerveceller i hjernen, der kontrollerer hånd- og mundbevægelser hos makak-aben. Aben spiste rosiner, og det var bevægelsen fra abens tag om rosinen til løftet op til munden, der blev registreret med klik-lyde fra elektroder, som fortrinsvis var placeret i præmotorisk cortex; den del af hjernen, hvor hensigter omsættes til konkrete handlinger 63. Eksperimentet og forskningen tog en anden drejning, da en forskningsassistent spiste en rosin, mens aben iagttog ham. Der lød klik-lyde fra højtaleren som om aben selv spise rosinen. Hjerneprocesserne fungerede ikke som om abens hjerne var adskilt fra forskningsassistenten, tværtimod, det fremstod derved, at individets hjerne kan være forbundet med hinanden. Abens hjerne fungerede som et socialt organ, der forbandt sig til en andens handling. Dette var opdagelsen af eksistensen af spejlneuroner. Spejlneuroner er nerveceller i hjernen, der sætter os i stand til at spejle andres handlinger og følelser, og kan på denne måde være indgangen til at give os en dybere forståelse for nogle af de sværeste spørgsmål om, hvordan vi fungere som mennesker 64. Således beskrives spejlneuroner af neuropsykolog Anders Degn Pedersen og cand.psych. Karen Marie Diedrichsen i bogen 20 psykologiske eksperimenter. De beskriver ligeledes ud fra eksperimentet, som efterfølgende blev udvidet og afprøvet med mange nuancer, at spejlneuroner først bliver aktiveret, når man oplever, at den anden udviser målrettede, meningsfulde handlinger 65, dvs. at det skal have betydning for individets art og handlemuligheder. 63 Diedrichsen og Pedersen (2011) s Diedrichsen og Pedersen (2011) s Diedrichsen og Pedersen (2011) s

20 Spejlneuroner aktiverer trangen til at sætte sig i en andens sted og mærke, hvordan en anden har det følelsesmæssigt. De kan med andre ord være grundlaget for menneskets sociale kompetencer og evnen til indføling og empati. Ifølge bl.a. Helle Jensen, cand. psych, som er medforfatter til bogen Empati med den sigende undertitel det der holder verden sammen, er empati: (...) venlighed, indføling og forståelse i praksis, det er kvalitet, dybde og intensitet i den menneskelige kontakt 66. Hun argumenterer for den empatiske kontakts betydning i forhold til kvaliteten af relationer; at autentisk nærvær og empati er nødvendigt i skabelsen af gode relationer. Ydermere er empati og livsglæde tæt forbundet, og livsglæde bliver generelt følt i samspillet med andre i den gode relation. For at udvise empati fremstår der også en vigtighed i at være nærværende overfor sig selv. Som det fremgår af bogen er dette en måde, hvorpå selvberoenhed kan komme til udtryk i kontakten med andre. For Helle Jensen betyder selvberoenhed, at man (...)hviler i sin egen væsenskerne. Som er det eneste sted hvorfra man kan forholde sig dybere til andre mennesker 67. Empati og selvberoenhed er noget vi alle har anlæg for, og som kan udvikles og opøves 68. Dette kan bl.a. gøres i den pædagogiske praksis med inspiration fra mindfulness. Vi har i dette afsnit set på, hvorledes mennesket neurologisk set er født med sociale og empatiske kompetencer; at empati ligger i vores natur, samt hvor vigtigt nærvær og empati er i relationer til andre og i opnåelsen af følelsen af livsglæde. 4.1 Mindfulness i USA En anvendt definition af mindfulness stammer fra Jon Kabat-Zinn, der beskriver begrebet som: An invitation to allow oneself to be where one already is and to know the inner and outer landscape of the direct experience in each moment 69. Mindfulness handler dermed om at være nærværende og forholde sig til egne oplevelser i nuet på en accepterende og anerkendende måde. Jon Kabat-Zinn er forsker, forfatter til flere bøger om mindfulness og underviser i meditation. Endvidere er han formand for Mind and Life Institute, der formidler kontakt mellem Dalai Lama og vestlige forskere, samt stifter og tidligere leder af The Stress Reduction Clinic og Center for Mindfulness in 66 Jensen m.fl. (2012) s Jensen m.fl. (2012) s Jensen m.fl. (2012) s Kabat-Zinn (2003) s

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk Ildsjælecoach Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge Generator kurser og konferencer www.kurserogkonferencer.dk Coachuddannelse for fagfolk På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere