DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS"

Transkript

1 DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MINDFULNESS MED HENBLIK PÅ AT STYRKE BØRNEHAVEBARNETS SELVVÆRD OG IDENTITETSDANNELSE BACHELOR PROJEKT JUNI 2013 EKSTERN PRØVE VIA UNIVERSITY COLLEGE, PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK OG GRENÅ CECILIE AMTRUP SØRENSEN , 09V2 LINE WARNY KASTRUP , 09V2 EKSAMINATOR: KIRSTEN FREDENS / CENSOR: LISBET BANGSBO ANSLAG:

2 Indholdsfortegnelse 1. Opgavens indhold og omfang 1.1 Abstrakt (Fælles) Indledning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Begrebsafklaring og emneafgrænsning (Fælles) Metode (Fælles) Redegørelse af samfunds- og børnesyn 2.1 Samfundssyn (Cecilie) Børnesyn og pædagogiske retninger (Fælles) Redegørelse af kernebegreber 3.1 Selvfølelse, selvtillid og selvværd (Cecilie) Tilknytning, relationer og selvregulering (Line) Anerkendelse (Cecilie) Empati (Line) Definition af mindfulness 4.1 Mindfulness i USA (Fælles) Mindfulness i Danmark (Fælles) Analyse af forløb, pædagogens rolle og etiske overvejelser 5.1 Didaktiske overvejelser og analyse af forløb (Fælles) Pædagogens rolle (Fælles) Afrunding 6.1 Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag 7.1 Pentagram Hjertets intelligens Den didaktiske relationsmodel...35

3 1.1 Abstrakt Projektet tager udgangspunkt i en fænomenologisk og til tider naturvidenskabelig videnskabsteori, og belyser problemstillinger i det senmoderne samfund, hvor barnets identitet skal skabes refleksivt, og hvor stress er et voksende sundhedsproblem. Med afsæt i et praksisforløb i en børnehave, beskriver projektet, hvordan pædagogen med inspiration i mindfulness samt kendskab til kernebegreberne anerkendelse, empati og selvregulering, kan styrke børnehavebarnets selvværd og identitetsdannelse. Til analysen samt vurderingen af forløbet anvendes videomateriale samt Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel, der er udvidet med tegn. 1.2 Indledning Vi har valgt at fordybe os i, hvordan pædagoger med inspiration i mindfulness kan styrke børnehavebørns selvværd og identitetsdannelse. I dag knyttes identitet ikke længere til, hvem man er, men hvordan man er. Sådan indleder Grethe Kragh-Müller, cand.psyk., artiklen Pædagogen og barnets identitetsdannelse 1. Hun peger på de udfordringer nutidens samfund stiller børn og unge, der ikke i samme grad som tidligere formes af familiens traditioner. Det er i dag i større grad op til barnet selv at skabe sin identitet, hvilket på den ene side kan opfattes som en frihed, men på den anden side kan være svær at udvikle pga. de samfundsmæssige levevilkår. Dette aspekt er også en central pointe hos sociologen Anthony Giddens, der kalder nutidens samfund for det senmoderne samfund. Andre har brugt betegnelser som netværkssamfund, videnssamfund og risikosamfund, og fælles for disse er enigheden om, at samfundet er i forandring og påvirkes af bl.a. øget globalisering og teknologisk udvikling 2. Kragh-Müller pointerer på baggrund af denne samfundsudvikling, at det er vigtigt i det pædagogiske arbejde at have fokus på, hvordan børns egen reflektive identitet kan dannes. Med dette mener hun, at det er væsentligt, at børn får mulighed for at tilegne sig kompetencer, der gør dem i stand til at træffe valg og have indflydelse på egen udvikling, frem for at voksne skal forme dem på en bestemt måde 3. Dette synspunkt ses også i dagtilbudslovens 7 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Ydermere hæfter vi os ved andre nøglebegreber fra 7 som 1 Kragh-Müller (1996) s Storm (red.) (2007) s. 32, 108, Kragh-Müller (1996) s. 59 1

4 medbestemmelse, medansvar, demokratiforståelse samt selvstændighed, som vi ser som afgørende faktorer i det pædagogiske arbejde med børns identitetsdannelse. Men hvad er identitet? Vi som mennesker vil altid udvikle vores fornemmelse af os selv og andre, og identiteten kan komme til udtryk i, hvordan vi er bevidste om egen eksistens og særegenhed. Stern beskriver, hvordan barnets udvikling af følelser er en proces af gensidige relationer og den måde, vi er sammen på 4. De sociale rum, som barnet indgår i, har dermed en betydning for barnets selvopfattelse og identitetsdannelse. Kragh-Müller bruger betegnelsen de mange udviklingsrum om de forskellige arenaer, som barnets liv udspiller sig i; hjemmet, institutionen og kammeratskaber m.m., hvilket har affødt begrebet dobbeltsocialisering, der henviser til, at børns socialisering lige såvel er en samfundsmæssig og institutionel opgave, som det er hjemmets. En væsentlig del af det pædagogiske arbejde består dermed i, gennem relationer, at hjælpe barnet til at styrke sin identitetsdannelse samt udvikle et positivt selvværd. En metode hertil er mindfulness, der i de seneste år har været omdiskuteret i den pædagogiske praksis. Mindfulness har først og fremmest været brugt blandt voksne som en meditationsform, og er senere blevet anvendt i forbindelse med at håndtere kroniske smerter og stressrelaterede lidelser 5. En af de mest anvendte definitioner af mindfulness stammer fra Jon Kabat-Zinn, Ph.D., der anskuer metoden som en livsfilosofi nærmere end en terapiform 6. Ligesom at Kabat-Zinn gennem sin videnskabelige tilgang hævder, at mindfulness er stressreducerende, anvendes mindfulness i Danmark som metode til at håndtere langvarig stress hos voksne, hvilket Sundhedsstyrelsen betegner som et voksende folkesundhedsproblem 7. Jes Berthelsen, mag.art og dr.phil i idéhistorie samt stiftende medlem af foreningen Børns livskundskab, arbejder på at forbinde dele af mindfulness med den pædagogiske praksis, ud fra den tanke, at hvad der er godt for voksne også har en gavnlig effekt for børn: I over 30 år har jeg undervist voksne i selvudvikling og meditation. Og som så mange andre voksenpædagoger har det ofte slået mig: gid man kunne have nået de voksne allerede da de var børn. Gid man kunne have lært dem redskaber og grundindstillinger, der havde kunnet hjælpe dem igennem nogle af de mange vanskeligheder, som de voksne har mødt og tacklet på 4 Stern (1995) s Leoni (2012) s Kabat-Zinn (2012) s Hjalsted m.fl. (2007) 2

5 uhensigtsmæssige måder 8. Foreningen Børns livskundskab, der foruden Jes Berthelsen er stiftet af bl.a. Jesper Juul, Steen Hildebrandt samt Helle Jensen, argumenterer desuden for brug af mindfulness som redskab til bedre læring i skolen. I artiklen Mange børn er så meget oppe i deres hoved, at de ikke kan mærke deres fødder siger Helle Jensen bl.a.: Det handler om nærvær og om at opleve øjeblikke af stilhed. Om selvfølelse. Om at hvile i sig selv, for det giver overskud til empati 9. Vi har i denne indledning skitseret to problemstillinger; dels det senmoderne samfunds vilkår for barnets identitetsdannelse samt de mange udviklingsrums prægninger, og dels det voksende sundhedsproblem som er forårsaget af stress, og som ikke kan undgå at påvirke børn. Vi vil i denne opgave undersøge, om det er aktuelt at begynde allerede i børnehaven med at præsentere børn for teknikker til at finde ro til at udvikle identitet og selvværd igennem mindfulnessbaserede øvelser. Vi tænker desuden, at mindfulnessøvelser med fordel kan integreres i læreplansarbejdet, særligt med temaerne sociale kompetencer, alsidig personlig udvikling og sproglig udvikling. Vi vil gribe opgaven an ud fra følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvordan kan pædagogen styrke børnehavebørns selvværd og identitetsdannelse i det pædagogiske arbejde med inspiration i mindfulness? 1.4 Begrebsafklaring og emneafgrænsning Vi har valgt at anvende begrebet selvværd, da dette er brugt i dagtilbudsloven 7 stk. 2 i forbindelse med formålsbeskrivelsen for dagtilbud. Som det vil fremgå i opgaven forstår vi selvværd som bestående af selvtillid og selvfølelse, hvor mindfulness særligt er et redskab til at styrke selvfølelsen. Indenfor mindfulness skelnes der mellem Mindfulness-Based Stress Reduction, MBSR, og Mindfulness-Based Cognitive Therapy, MBCT. Projektet tager udgangspunkt i førstnævnte, da denne er mest anvendelig dels i forhold til målgruppen og dels i forhold til problemstillingen. Med inspiration i metoden trin-for-trin samt MBSR, har vi tilrettelagt et 5 dages forløb, som vi har udført i en børnehave. Vi har en legende tilgang til øvelserne og ser 8 Berthelsen (2012) 9 Jensen (2008) 3

6 mindfulness som en kilde til inspiration til at styrke selvværd og identitetsdannelsen frem for en terapiform. 1.5 Metode Vores børnesyn og projekt beror på et fænomenologisk vidensskabssyn, hvor vi møder det enkelte barn, hvor det er i sin udvikling, og hvor vores praksis er præget af anerkendende tilgange, hvor vi forsøger at adskille egne oplevelser og fordomme fra barnet, så vi har en så neutral forståelse af barnets intentioner som muligt. Vi vil undervejs i opgaven redegøre for kvantitative eksperimenter, der forklarer menneskets empatiske evner gennem spejlneuroner samt tilknytningsadfærd. Disse eksperimenter er udarbejdet af henholdsvis Giacomo Rizzolatti, Mary Ainsworth og John Bowlby, hvor sidstnævnte er inspireret af Harry Harlows etologiske 10 og naturvidensskabelige vidensskabssyn. Vores forløb med mindfulness vil vi gribe metodisk an ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 11, der er kritisk humanistisk, og som dermed stemmer overens med vores fænomenologiske børnesyn, der hører til den humanistiske videnskab 12. Modellen giver mulighed for at vi kan planlægge, gennemføre og vurdere, hvilket gør det muligt vha. analyse løbende at tilpasse forløbet. Vi vil lægge ud med at redegøre for Anthony Giddens begreb det senmoderne samfund. I afsnittet Børnesyn og pædagogiske retninger vil vi præsentere teori af Daniel Stern samt tanker om barnets udvikling af Friedrich Fröbel og Peter Clausen. Vi vil endvidere anvende teksten En pædagogisk historie af Ivan Enoksen m.fl. til at klarlægge pædagogiske retninger, der har relevans for nutidens børnesyn og pædagogik. Som optakt til redegørelse af begrebet mindfulness samt efterfølgende analyse af vores forløb, ønsker vi at redegøre for centrale kernebegreber, der gør sig gældende i mindfulness. I den forbindelse vil vi belyse sammenhængen mellem selvfølelse, selvtillid og selvværd ud fra en karakteristik af Peter Clausen. Dernæst vil vi udfolde begreberne tilknytning, relationer og selvregulering med henblik på dels at tydeliggøre forskellen mellem tilknytning og relationer, og dels at synliggøre disses betydning for udviklingen af selvregulering, hvortil vi vil benytte os af henholdsvis Bowlby, Søs Bayer samt Peter Fonagy. Som afrunding vil vi 10 Jerlang (2008) Etologi studerer artsspecifikke adfærdsmønstre fx dyrs adfærd s Hiim og Hippe (1997) 12 Christensen (2001) 4

7 i forbindelse med begrebet anerkendelse redegøre for Berit Baes dialektiske relationsteori samt anvende Helle Jensens tanker om begrebet empati, hvor vi ligeledes vil inddrage førnævnte eksperiment om spejlneuroner. Vi vil løbende knytte kernebegreberne til det pædagogiske arbejde med mindfulness og forholde os reflekterende i forhold til pædagogens rolle, der dog også vil blive diskuteret i et selvstændigt afsnit. Vi vil kort gøre rede for MBSR-programmer til børn i USA, der tager udgangspunkt i Jon Kabat-Zinns definition af mindfulness. Dette vil vi gøre med henblik på at tegne et billede af det stigende fokus på mindfulness i Danmark ved inddragelse af Helle Jensens og Conny Hjarsøs praktiske erfaringer med mindfulness til børn. Vi vil som nævnt anvende den didaktiske relationsmodel til overvejelser om samt analyse af vores forløb, hvor vi har søgt inspiration til øvelser i Sabrina Leonis bog Mindfulness til børn og unge samt søgt viden om målgruppen vha. Grethe Kragh-Müller og Peter Clausen. Endelig vil vi tage stilling til pædagogens rolle og etiske dilemmaer i forhold til mindfulness til børn, hvor vi vil inddrage Lev Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone samt Berit Baes begreb voksnes definitionsmagt. Afslutningsvis vil vi konkludere på vores problemformulering samt perspektivere til de institutionelle vilkår for brugen af mindfulness i børnehaven såvel som med andre målgrupper. Med undtagelse af teorien om nærmeste udviklingszone vil vi til ovenstående benytte os af primære værker af de nævnte teoretikere og forskere samt undertiden supplere med anden relevant litteratur. De steder i opgaven, hvor der ikke henvises til sidetal skyldes, at kilden er elektronisk. 2.1 Samfundssyn Når vi har valgt at uddybe Giddens samfundsteori er det dels fordi, det er vores erfaring, at der ofte henvises til denne i pædagogiske fagbøger, og dels fordi teorien ikke er fortrinsvis individ- eller samfundsorienteret, men snarere centreret om et dialektisk forhold: Selvet er ikke et passivt væsen determineret af påvirkninger udefra. Ved at individerne skaber deres selvidentitet, bidrager de til eller ligefrem forårsager sociale påvirkninger, som er globale i deres konsekvenser og implikationer 13. Herudfra kan tolkes, at samfundets vilkår former individet, der omvendt gennem sine handlinger kan påvirke og ændre samfundet. Dette udgangspunkt er sigende for det pædagogiske arbejde, der i kraft af dagtilbudsloven tilstræber at give børn mulighed for at tilegne sig kompetencer, der kan gøre børn i stand til at indgå i sociale relationer, tackle udfordringer og 13 Giddens (1991) s. 10 5

8 gøre dem robuste til at tage del i samfundet. Men hvilke udfordringer møder individet i det senmoderne samfund? Giddens anvender i førnævnte citat begrebet selvidentitet, der ligesom globale tendenser er centrale aspekter af det senmoderne samfund. I første omgang hæfter vi os ved selvidentiteten, der ifølge Giddens opstår i kølvandet af, at faste normer og traditioner i dag spiller en mindre rolle. Hvor det i det traditionsrige samfund var Gud, der bar ansvaret for menneskets tilværelse, tilfalder ansvaret i dag i højere grad individet, der skal give sin egen tilværelse mening: Jo mere traditionen mister sit tag og jo mere dagliglivet rekonstitueres på baggrund af det dialektiske samspil mellem det lokale og det globale, desto mere tvinges individerne til at træffe valg om livsstil blandt mange forskellige muligheder 14. Selvet må med andre ord ifølge Giddens skabes refleksivt af individet selv, dvs. at da identiteten ikke længere knyttes til, hvem man er, må identitetsdannelsen bero på, hvordan man er i kraft af livsstilsvalg og kompetenceudvikling, som også Kragh-Müller indledningsvis var inde på. Giddens skriver desuden om globalisering og udlejringsmekanismer mekanismer, der vrister sociale relationer fri af deres binding til specifikke lokaliteter og rekombinerer dem på tværs af store afstande i tid og rum 15. Et eksempel på en sådan udlejringsmekanisme er internettet, der på kort tid har gjort mennesket i stand til med et enkelt klik at forholde sig til omverdenen, ligesom medier generelt bevirker, at omgivelsernes størrelse er blevet mere kompleks og dertil langt mere diffus som individ at spejle sig i. At det nutidige samfund er karakteriseret ved et utal af muligheder bevirker ifølge Giddens, at begreberne tillid og risiko får en særlig betydning. Den grundlæggende tillid forbindes med følelsen af ontologisk sikkerhed, som et spædbarn eksempelvis føler i relationen til sine omsorgsgivere, og det er denne, der gør mennesket i stand til at handle, frem for at være fastlåst og handlingslammet 16. På den anden side er følelsen af tillid i konflikt med følelsen af risiko 17, som individet konfronteres med gennem bl.a. medier. Giddens skriver her om høj-konsekvens-risici, der er betegnelsen for de trusler, der opstår med bl.a. ny teknologi såsom atomvåben. Andre risici knytter sig til frygten for 14 Giddens (1991) s Giddens (1991) s Giddens (1991) s Også sociologen Ulrich Beck taler om risici, idet han i 1986 anvender begrebet risikosamfund, Clausen (2005) s. 31 6

9 supermagters fremvækst og naturkatastrofer 18, hvoraf vi kan hente et eksempel på Giddens pointe i de bekymringer for de globale klimaforandringer, som fylder meget i medierne og den politiske debat i dag. Som opsummering kan det sluttes, at det senmoderne samfund er globalt, hvor individet er frigjort af traditioner og i stedet må skabe sin identitet i kraft af valg. Gennem medier bliver individet konfronteret med risici, hvilket medfører et behov for tillid og sikkerhed. Den største udfordring, som individet står overfor er imidlertid følelsen af personlig meningsløshed, der ifølge Giddens er et fundamentalt psykisk problem i senmoderniteten 19. Med begrebet eksistentiel isolation henviser han til det senmoderne menneskes tendens til at fortrænge eksistentielle og moralske spørgsmål i forsøget på at realisere sig selv. Moral er for Giddens en nødvendig ressource, der giver tilværelsen mening, og uden denne opstår en følelse af personlig meningsløshed, hvorudfra kan tolkes, at meningsløsheden er forbundet med menneskets forhold til sig selv. Disse nøje udvalgte træk ved det senmoderne samfund er vilkår, som de nutidige generationer står overfor, og som børn vokser op med. Det er derfor vilkår, som har betydning for og som må medtænkes i det pædagogiske arbejde i forhold til at ruste børn til at klare sig og tage del i samfundet. Denne opgave tænker vi, på baggrund af dagtilbudslovens 7 20, og de nævnte problematikker i det senmoderne samfund, i stor grad har at gøre med at hjælpe børn til bl.a. at udvikle medbestemmelse, selvværd og empati, som denne opgave senere i kraft af mindfulness drejer sig om. Samfundssynet har imidlertid altid haft indflydelse på børnesynet og opdragelsen, hvilket vi vil redegøre for i næste afsnit. Det vil dermed også stå klart, hvilket børnesyn, der arbejdes med i mindfulness. 2.2 Børnesyn og pædagogiske retninger Et citat, som vi vil læne os op ad i forhold til at redegøre for nutidens børnesyn, barnets emotionelle udvikling og identitetsdannelse, er fra Daniel Stern om barnets interpersonelle univers og mangfoldige kompetencer: De mægtige forandringer i barnets sociale nærvær og følelse kan derfor ikke længere henføres til overgangen fra en specifik udviklingsfase og opgave og påbegyndelsen af den næste. I 18 Giddens (1991) s Giddens (1991) s Der henvises generelt til 7, og i særlig grad stk. 2, 3 og 4 7

10 stedet henføres de væsentligste udviklingsmæssige forandringer i den sociale oplevelse til barnets erhvervelse af nye fornemmelser af selvet 21. Ifølge Stern er barnets udvikling af identiteten i den sociale kontekst eksistentiel for barnets videre relationer og kompetenceudvikling. Stern beskriver ligeledes barnet som værende i besiddelse af en fornemmelse af sig selv fra fødslen og opfatter sig adskilt fra andre, hvilket gør, at barnet kan opnå kontakt til omverdenen 22. Tanken om at barnet besidder kompetencer i sig selv har dog spiret langt tidligere, som ved Friedrich Fröbel, der i sin opfattelse ser barnet som værende fri og dets handlinger som naturlige. Han sammenligner barnet med en plante, der besidder en naturlig kraft, der kan spire, hvis den får den rette mængde frihed 23. Fröbel var manden bag udviklingen af den første børnehave, der blev indviet i Han er desuden udvikleren af legetøj, da han forstod, at børns leg kommer fra dem selv og derfor fremhævede legen og legetøjet som en pædagogisk metode 24. For at gå dybere ind i nutidens børnesyn er det aktuelt at se på de pædagogiske retninger gennem tiden. I 1960 erne var indlæringspædagogikken i højsædet, og begrebet førskole opstod i forbindelse med børnehaver. Indlæringspædagogikken indebar, at børn ikke kun skulle udvikle sig og vokse, men også lære, så de var forberedt til skole og senere arbejdsliv. Det førte bl.a. til en del begrebsindlæring fx større end og mindre end, systemrelationer samt klassifikationsøvelser som skelnen mellem farver og former, hvilket bl.a. Jean Piaget arbejdede med i barnets kognitive udvikling 25. I 70 erne fik indlæringspædagogikken modspil af laissez-faire-ideologien og vækstpædagogikken 26, som minder meget om Fröbels syn på barnet som en plante, der skal have næring, men hvor barnet var hovedansvarlig i egen udvikling og trivsel. Synet gik fra struktur og autoritet til ideen om, at læring var barnets egen fri vilje. I 80 erne blev SFOen en institutionsform i det danske samfund, som indebar et nyt forum for børnekultur. Endvidere blev pædagogikken struktureret i højere grad, hvor personalet tilrettelage dagligdagen detaljeret med de pædagogiske forløb og tiltag. Den frie leg samt læring kom i fokus i 90 erne, og er stadig aktuel i nutidens pædagogik. Jesper Juul udgav bogen dit kompetente barn i 1995, der omhandler familiens 21 Stern (1995) s Clausen (2005) s Fröbel (1826) s Enoksen m.fl. (2003) s Hansen, K.G (2009) s Michelsen (1987) s. 28 8

11 værdier samt børns selvværd 27, og giver konkrete eksempler på den gode kommunikationen mellem voksen og barn. Institutionen blev set som en dannelse til livet, hvilke bl.a. medførte større institutionalisering 28. I 00 erne og frem til nu er de pædagogiske og psykologiske tænkere som psykolog Howard Gardner, Daniel Stern samt pædagog og forsker Berit Bae aktuelle. Relationer, dannelse, refleksion og anerkendelse er kernebegreber, der anvendes i de fleste daginstitutioner i dag. Endvidere blev læreplanstemaerne i 2004 introduceret, hvilket har til hensigt at øge fokus på leg, læring og udvikling. 10 erne har båret præg af, at det pædagogiske personale i institutionerne i højere grad lægger sig op ad en færdigudviklet metode som redskab til uddybelse og overvejelser; bl.a. TRAS, dialogisk læsning samt den didaktiske relationsmodel. Endvidere har digitale medier fået deres plads i de fleste daginstitutioner med tablets, smartboards og digitalkameraer 29. Læreplanstemaerne bliver til stadighed brugt som et pædagogisk redskab, der gør det muligt at reflektere over den enkelte institutions fokus på de 6 hovedtemaer. Pædagoger i Århus kommune bliver i år 2013 undervist af Sundhed og Trivsel i emnet Robuste børn, hvor fokus er på udviklingen af trygge fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, og hvor den gode leg samt samarbejde kan opstå 30. Læge og sundhedschef Poul Lundgaard Bak i Børn og Unge i Århus Kommune beskriver emnet robusthed som (...) noget af det vigtigste at lære. Robusthed handler nemlig om at være god til at klare livets udfordringer i stort og småt 31. For at kunne klare disse udfordringer i institutionen, og senere samfundet, skal barnet først og fremmest have udviklet redskaber til at bearbejde og mærke sine følelser og selvregulering. Vi vil nedenfor redegøre for disse samt andre centrale begreber, der gør sig gældende i mindfulness; først begreberne selvfølelse, selvtillid og selvværd. I dette afsnit har vi imidlertid redegjort for forskellige tidsepokers børnesyn, der leder frem til, hvordan vi ser på barnets udvikling i dag, hvor børn opfattes som medskabere af egen udvikling. Det er med udgangspunkt i dette børnesyn, at vi vil møde børnene i det pædagogiske arbejde med mindfulness. 27 Juul (1996) s Enoksen m.fl. (2003) 29 Johansen (2013) 30 Fenger (2013) 31 Bak (2012) 9

12 3.1 Selvfølelse, selvtillid og selvværd I forsøget på at beskrive menneskets selv har der i psykologien været tradition for især at anvende begreberne selvtillid, selvfølelse og selvværd. Men hvad betyder det at have et godt selvværd, og hvordan forholder det sig til begreberne selvtillid og selvfølelse? Ifølge Peter Clausen, lektor i pædagogik og psykologi, hænger selvtillid, selvfølelse og selvværd uløseligt sammen, idet selvtillid og selvfølelse er grundstenene til udviklingen af selvværd 32. Ifølge Clausen drejer selvtilliden sig om at føle sig god og sikker i de ting, man præsterer. Et eksempel kan være, om et barn føler sig sikker i at stille sig op på en scene og synge og føle sig god til det. Selvtilliden bliver således forstærket ved sætninger som hvor er du god til Selvfølelsen drejer sig om at have et trygt forhold til sig selv, som man er, frem for, hvad man er i kraft af sine præstationer, og beskrives af Clausen som en grundlæggende tryghed ved livet 34. Udviklingen af selvfølelsen sker i samspil med andre, og er afhængig af andre børn og voksnes reaktioner. Fra barnet er spæd må den voksne omsorgsperson deltage aktivt sammen med barnet: For at udvikle barnets selvfølelse må den voksne matche barnets udtryk i en følelsesmæssig afstemning, hvor kropsrytme, mimik, åndedræt og tonefald følger barnets bevægelser i så lang tid, at det er behageligt for begge parter 35. Ifølge Clausen er det særlig vigtigt at være opmærksom på netop at matche barnets udtryk frem for at efterligne dem, for at styrke barnets selvfølelse bedst muligt. Ved sproget kan selvfølelsen styrkes med sætninger som det er dejligt at være sammen med dig og nonverbalt i form af kropssprog, ansigtsudtryk, stemmeleje osv., der stemmer overens med barnets udtryk. Begrebet selvværd defineres således: Tilfredshed med at være den man er, og med det man gør 36. Tilfredshed med at være den man er kan siges at være indbegrebet af at have selvfølelse, mens tilfredshed med det man gør svarer til selvtillid. At have et godt selvværd kan dermed siges at være følelsen af at have lige god selvfølelse og selvtillid. Med andre ord kan det tolkes, at selvværd kan forbindes med følelsen af at hvile i sig selv. 32 Clausen (2005) s Clausen (2005) s Clausen (2005) s Clausen (2005) s Politikens nudansk ordbog (2000); selvværd 10

13 Denne opstilling er en smule karikeret, da det kan være svært præcis at opdele følelser, så de tilhører en bestemt kategori som eksempelvis selvtillid. Men når der skal udføres et målrettet pædagogisk arbejde med at styrke barnets selvværd, kan det alligevel give mening at være bevidst om forskellen mellem selvtillid og selvfølelse, for dels at analysere sig frem til barnets vanskeligheder, og for dels at være bevidst om, hvilke kommunikations- og intervensionsformer, der styrker henholdsvis selvtilliden og selvfølelsen. Clausen kritiserer i sin fremstilling samfundet for at være præstationsorienteret, hvilket vi, i lyset af det senmoderne samfunds vilkår om selvrealisering, på sin vis er enige i. Da identiteten ikke længere knytter sig til hvem man er, men hvordan man er, medfører dette et øget fokus på det enkelte menneskes egenskaber og handlinger, der tydeliggør for omverdenen, hvordan det pågældende menneske er. Det hævdes således af Clausen, at det i den pædagogiske praksis primært er barnets selvtillid, der styrkes frem for selvfølelsen, hvilket gør barnet sårbart. Mindfulness er en metode der, i og med at barnet får mulighed for at mærke sig selv og anerkende egne følelser, skaber forudsætning for at styrke selvfølelsen og dermed modvirke denne samfundstendens. Fokuseres der i andre sammenhænge på selvtilliden, er barnet, ifølge denne teori, godt rustet til at udvikle et positivt selvværd. Nyere forskning operer i forbindelse med selvets opbygning og den emotionelle udvikling med begrebet selvregulering, som vi vil redegøre for nedenfor. 3.2 Tilknytning, relationer og selvregulering I dette afsnit vil vi se nærmere på barnets udvikling af selvregulering; hvad dette indebærer og baggrunden for at kunne regulere sine egne følelser samt mestring af stress, mentalisering og styring af opmærksomhed. Peter Fonagy ph.d., er Freud memorial professor i psykoanalyse og leder af underafdelingen for klinisk sundhedspsykologi på University College, London. Fonagy lægger vægt på, at barnets selvregulering udvikles gennem tilknytning 37, hvorfor det først og fremmest er væsentligt at afklare, hvad tilknytning er. Begrebet blev udviklet af psykoanalytiker John Bowlby, der definerer tilknytning som barnets disposition til at søge nærhed hos vigtige omsorgspersoner, når barnet føler sig usikker eller bange 38. Barnets søgen efter tryghed hos forældrene kaldte Bowlby i sit tætte samarbejde med psykologen Mary Ainsworth for den sikre base, hvilket han beskriver således: 37 Fonagy m.fl. (2007) s Jerlang (2008) s

14 ( ) begge forældre tilvejebringer en sikker base, hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden, og hvortil det kan vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkomment, ( ) få fysisk og emotionel støtte, blive trøstet hvis det er ked af det, og beroliget hvis det er bange 39. Ainsworth udviklede et eksperiment kaldet The Strange Situation, som lægger sig tæt op ad forsøgsopstillingen til psykologen Harry Harlows eksperiment det åbne felt med rhesusabens tilknytning til forskellige former for surrogatmødre 40. The Strange Situation viser, hvordan det lille barn agerer, når det bliver efterladt i få minutter i et fremmed rum med en fremmed person. Systematisk brug af dette eksperiment viste tre typer tilknytningsmønstre, som Ainsworth udarbejdede med Bowlby: Den sikre tilknytning; hvor barnets omsorgsgiver er tilgængelig for barnet, når der er behov for det. Den ængsteligt-undgående tilknytning; hvor omsorgsgiveren kun er til rådighed på egne præmisser. Barnet vil ikke forvente, at omsorgsgiveren er tilgængelig. Den ængsteligt-ambivalente tilknytning; hvor omsorgsgiveren nogle gange er tilgængelig. Ligeledes kan omsorgsgiveren være til rådighed, hvor barnet ikke har brug for det. Dette efterlader barnet med en usikkerhed i forhold til, hvornår den voksne er tilgængelig 41. Senere beskrev Bowlby et fjerde tilknytningsmønster Den desorienterede tilknytning; hvor omsorgsgiveren er så uligevægtig i tilknytningen, at der er risiko for fejludvikling hos barnet 42. Bowlbys teori indebærer, at barnet har indre arbejdsmodeller af verden. Resultatet af de erfaringer barnet gør sig; om det møder lydhøre/tilgængelige eller afvisende/utilgængelige omsorgsgivere, regulerer barnets forventninger og danner grundlag for barnets handleplaner. Denne indre arbejdsmodel vil ifølge Bowlby fungere som model for senere relationsdannelser 43. Tilknytning er ifølge Fonagy grundlag for selvregulering, og ser i modsætning til Bowlby, ikke tilknytning som udelukkende barnets forældres ansvar, men i højere grad et samfundsmæssigt ansvar. Ligeledes beskriver Grethe Kragh-Müller, at samspillet og relationen mellem pædagog og barn også er en tilknytning Bowlby (1994) s Katzenelson (2011) s Bowlby (1994) s og Jerlang (2008) s Kragh-Müller (2012) s Jerlang (2008) s Kragh-Müller (2012) s

15 Vi stiller os kritiske overfor dette syn, da vi, trods samfundet udvikling og det faktum, at mange børn i dag opholder sig meget i daginstitutioner, ser barnets sikre tilknytning til dets forældre som fundament for, at barnet kan indgå i og møde daginstitutionen med en åbenhed og tryghed. Denne tilknytning er efter vores pædagogiske overbevisning ikke en del af relationen mellem barn og pædagog. Hvis dette var tilfældet ville tilknytningen i så fald være præget af en ustabil tryghed, da barnet på et tidspunkt skal tage afsked med pædagogen og møde nye omsorgspersoner. Men hvad er i så fald en relation? Ifølge Søs Bayer, cand. mag. i dansk og pædagogik, er relationer et begreb, der ikke kan ses, men mærkes og føles: Relationer er komplekse, menneskelige størrelser, der i sin grundsubstans er mangfoldige, spontane, særlige/komplementære, utrolige, anerkendende ( ) Det er de tilsammen. Og det er de, fordi det er mennesker, der indgår i dem - og kun de kan definere og bestemme relationens karakter 45. Relationer kan dermed ses som værende et samspil, vi som mennesker selv kan definere, betone samt finde styrke og svaghed i. Endvidere har relationer, ligesom tilknytninger, mange dimensioner - de kan være flygtige og vedvarende, de kan have betoninger af at være stærke følelsesmæssige bånd, eller de kan være professionelle. Mest af alt må pædagogens relation til barnet bære præg af omsorg, refleksion, anerkendelse samt didaktiske overvejelser om barnets videre dannelse og personlige udvikling 46. Den personlige udvikling har ifølge Fonagy med selvregulering at gøre. Han forstår selvregulering ud fra tre aspekter, der viser menneskets kapacitet i forhold til stressrespons, opmærksomhedsstyring og mentalisering. Han understreger, at disse aspekter er indbyrdes afhængige, men også kan skelnes fra hinanden adfærdsmæssigt 47. Krag-Müller henviser til undersøgelser, der peger på, at barnets stress modvirkes ved mødres øgede fysiske omsorg; at den sikre tilknytning modererer stressreaktioner ved barnet, og at børn, der har opholdt sig længe i et dårligt omsorgsmiljø, har et højere niveau af stresshormonet kortisol i blodet. Fonagy konkluderer bl.a. på baggrund af dette, at små børn er sårbare overfor stress, fordi de endnu ikke har udviklet mekanismer, der gør dem i stand til at regulere stress 48. Ifølge Allan Schore, ph.d. i psykiatri, er der 45 Bayer (1996) s Bayer (1996) s Kragh-Müller (2012) s Fonagy m.fl. (2007) s

16 en sammenhæng mellem hjernens udvikling og barnets tilknytning og relationer 49. Schore lægger vægt på at, den omsorg barnet får mindsker den følelsesmæssige stress, og at det er igennem omsorgsgiverens anerkendelse af barnets følelser, at barnet selv senere kan nuancere og regulere egne følelser, hvilket Fonagy kalder affektregulering. For at reducere børns stress under pædagogiske forløb med mindfulness er det vigtigt, at pædagogen er en tillidsfuld omsorgsperson, og som Helle Jensen ligeledes pointerer, er autentisk nærværende og skaber empatisk kontakt, hvilke er nødvendige for gode relationer 50. Evnen til opmærksomhedsstyring er en anden del af selvregulering, der handler om at kunne fokusere på nogle typer af informationer og vælge andre fra. Fonagy ser, som beskrevet, disse aspekter af selvregulering som afhængige; stress mindsker opmærksomheden, mens omsorg og barnets tilknytning mindsker stress. Kragh-Müller refererer til Mogens Hansen 51, der beskriver tre forhold i evnen til at mestre opmærksomhedsstyring; koncentrationsevne, vedholdenhed og udelukkelse af forstyrrelser. Disse er nødvendige for videre læring. I udviklingen af opmærksomhedsstyring går barnet fra at være styret af sine omgivelser til selv at tage styringen via sine intentioner. I overgangen mellem disse to ses en periode med formidlet opmærksomhed, der er styret af omsorgspersonen. Det er i denne periode pædagogens arbejde at hjælpe barnet til at tilegne sig strategier, hvormed barnet senere selv kan styre sin opmærksomhed. Hansen beskriver, at den formidlede opmærksomhed bl.a. skal være styret af en nysgerrig voksen: Børn fødes med både nysgerrighed og opmærksomhed over for verden. Det at få retning på opmærksomheden, så man ser, sanser, opdager og oplever det vigtige, det spændende, det er noget, børn lærer af deres voksne. (...) Der skal to ting til, dels nysgerrige voksne og dels en aktiv brug af krop og sansning 52. I det pædagogiske arbejde med mindfulness kan barnets koncentrationsevne og udelukkelse af forstyrrelser blive styrket, i det det handler om at være opmærksom på sig selv i et roligt miljø. En tredje del af selvregulering er mentalisering, der kan defineres som menneskets opmærksomhed på mentale tilstande i sig selv og andre 53. Evnen til mentalisering udvikles i samspil med barnets omsorgspersoner, hvor basis for denne udvikling ligger i barnets rettethed mod sin sociale 49 Fonagy m.fl. (2007) s Jensen m.fl. (2012) s Kragh-Müller (2012) s Hansen, M. (2000) 53 Kragh-Müller (2012) s

17 omverden. Som beskrevet tidligere antager Stern, at barnet er i besiddelse af sociale kompetencer og har en fornemmelse af sig selv fra fødslen. Derved kan barnet skelne mellem sig selv og andre, hvilket gør, at barnet kan indgå i relationer 54. Ligeledes arbejder Stern med barnets nonverbale kommunikation i samspil med dets relationer, hvorigennem barnet udvikler dets identitet ved at blive anerkendt og set i dets udtryk eller, som Bowlby i en lidt anden form kalder medfødte adfærdssystemer. Det er pædagogens opgave i forhold til barnets metaliseringsudvikling at indgå i direkte ansigt-til-ansigt kontakt og ligeledes tale om forskellige sindstilstande; hvordan man eksempelvis ser ud, når man er glad, sur, bange m.m. I programmet trin-for-trin er det netop udviklingen af mentalisering og empati, der er i fokus, hvor metoden er bygget op om målsætninger som erkendelse af egne følelser samt aflæsning af andres 55. Disse sociale og følelsesmæssige udviklinger i selvregulering hænger tæt sammen med barnets identitetsdannelse, der kan støttes med mindfulness. Der ligger derved en vigtighed i, at barnet i forbindelse med institutionslivet møder ansvarsfulde pædagoger, der er villige til at være nære omsorgspersoner, der hjælper barnet til at tilegne sig strategier til at regulere, styre og mestre dets eget sociale og emotionelle liv. Som Schore beskriver, er det vigtigt at omsorgspersonen er anerkendende overfor barnets følelser og udtryk, hvorfor vi vil se nærmere på begrebet anerkendelse nedenfor, der ligeledes er et centralt begreb i arbejdet med mindfulness. 3.3 Anerkendelse Psykologen Anne Lise Løvlie Schibbye beskæftiger sig med betydningen af anerkendende relationer for selv ets udvikling. Anerkendelse for Schibbye betyder, at: Jeg ser dig som et individ med retten til integritet og en separat identitet. Jeg giver dig retten til at have dine oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn 56. Herudfra kan tolkes, at anerkendelsen beror på evnen til at kunne indleve sig i et andet menneske, men samtidig forudsætter evnen til at kunne adskille egne oplevelser fra andres, der dog stadig anses for at være lige gyldige. På denne baggrund ligger der derfor en grad af accept, empati, rummelighed og respekt, når det kommer til at anerkende et andet menneske. 54 Stern (1995) s Gregersen og Lindhard (2003) s Kragh-Müller (1996) s

18 Schibbyes tanker om anerkendelse er særligt kendte i Danmark, da disse er formidlet gennem forsker og pædagog Berit Bae, der sætter begrebet i en pædagogisk kontekst. Ud fra Schibbyes dialektiske relationsteori er det Baes ærinde at gøre pædagoger bevidste om, hvilke kommunikations- og væremåder, der bidrager til børns selvudvikling og -opfattelse, dvs. udvikling af selvtillid, selvfølelse, selvrespekt, samt respekt for andre 57. Ordet dialektik henviser til, at personerne i en relation er gensidigt afhængige af hinanden, idet mennesket kun kan blive sig selv bevidst ved at blive anerkendt af en anden 58. Ifølge Bae er en anerkendende relation forbundet med ligeværd og væremåder præget af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed, selvreflektion og afgrænsethed. Forståelse og indlevelse bygger på erkendelse, hvilket vil sige at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden, forsøge at se hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund 59. Bekræftelse er knyttet til forståelse og drejer sig om at bekræfte den andens oplevelse både verbalt og nonverbalt fx ved at lytte og gennem bekræftende kommunikation give kraft til den andens oplevelse. Bae understreger her, at bekræftelse ikke er det samme som at rose, men i stedet drejer sig om at spejle den andens oplevelser, så denne føler sig set og hørt 60. Bekræftelse forudsætter åbenhed, hvilket betyder, at man forholder sig åbent til den andens oplevelser og opgiver kontrollen. Dette vil sige, at man forsøger at forstå den anden ud fra vedkommendes egne præmisser og ikke vurderer eller definerer den andens oplevelser 61. Dette kræver selvreflektion og afgrænsethed, dvs. at man er i stand til at adskille egne og andres oplevelser. De to begreber er derved hinandens forudsætninger; jo mere selvreflekterende man er, jo mere er man i stand til at skelne mellem egne og andres oplevelser og omvendt, når man er i stand til at skelne, styrkes bevidstheden om, hvad der foregår i én selv 62. En anerkendende væremåde er ikke en metode, men en grundlæggende holdning til andre mennesker og, som nævnt, et vigtigt aspekt i forhold til udviklingen af børns selvopfattelse. Af den grund er den anerkendende tilgang ifølge Berit Bae en adfærd, som det hele tiden for pædagogen er 57 Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s Bae (1996) s

19 vigtig at være bevidst om i arbejdet med børns udvikling. Hun opererer desuden med begrebet voksnes definitionsmagt, som vi vil udfolde i afsnittet pædagogens rolle. I kraft af præsentationen af disse anerkendende væremåder, har vi i dette afsnit besvaret spørgsmålet, hvad det vil sige at have en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde. Anerkendende væremåder, der er præget af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed, selvreflektion og afgrænsethed kan hjælpe barnet til at føle sig tryg i samværet med pædagogen og samtidig hjælpe barnet med at tilegne sig samme kompetencer, ud fra tanken, at pædagogen gennem sin tilgang kan påvirke barnets adfærd. 3.4 Empati I slutningen af 1980 erne udforskede hjerne- og adfærdsforsker Giacomo Rizzolatti de nerveceller i hjernen, der kontrollerer hånd- og mundbevægelser hos makak-aben. Aben spiste rosiner, og det var bevægelsen fra abens tag om rosinen til løftet op til munden, der blev registreret med klik-lyde fra elektroder, som fortrinsvis var placeret i præmotorisk cortex; den del af hjernen, hvor hensigter omsættes til konkrete handlinger 63. Eksperimentet og forskningen tog en anden drejning, da en forskningsassistent spiste en rosin, mens aben iagttog ham. Der lød klik-lyde fra højtaleren som om aben selv spise rosinen. Hjerneprocesserne fungerede ikke som om abens hjerne var adskilt fra forskningsassistenten, tværtimod, det fremstod derved, at individets hjerne kan være forbundet med hinanden. Abens hjerne fungerede som et socialt organ, der forbandt sig til en andens handling. Dette var opdagelsen af eksistensen af spejlneuroner. Spejlneuroner er nerveceller i hjernen, der sætter os i stand til at spejle andres handlinger og følelser, og kan på denne måde være indgangen til at give os en dybere forståelse for nogle af de sværeste spørgsmål om, hvordan vi fungere som mennesker 64. Således beskrives spejlneuroner af neuropsykolog Anders Degn Pedersen og cand.psych. Karen Marie Diedrichsen i bogen 20 psykologiske eksperimenter. De beskriver ligeledes ud fra eksperimentet, som efterfølgende blev udvidet og afprøvet med mange nuancer, at spejlneuroner først bliver aktiveret, når man oplever, at den anden udviser målrettede, meningsfulde handlinger 65, dvs. at det skal have betydning for individets art og handlemuligheder. 63 Diedrichsen og Pedersen (2011) s Diedrichsen og Pedersen (2011) s Diedrichsen og Pedersen (2011) s

20 Spejlneuroner aktiverer trangen til at sætte sig i en andens sted og mærke, hvordan en anden har det følelsesmæssigt. De kan med andre ord være grundlaget for menneskets sociale kompetencer og evnen til indføling og empati. Ifølge bl.a. Helle Jensen, cand. psych, som er medforfatter til bogen Empati med den sigende undertitel det der holder verden sammen, er empati: (...) venlighed, indføling og forståelse i praksis, det er kvalitet, dybde og intensitet i den menneskelige kontakt 66. Hun argumenterer for den empatiske kontakts betydning i forhold til kvaliteten af relationer; at autentisk nærvær og empati er nødvendigt i skabelsen af gode relationer. Ydermere er empati og livsglæde tæt forbundet, og livsglæde bliver generelt følt i samspillet med andre i den gode relation. For at udvise empati fremstår der også en vigtighed i at være nærværende overfor sig selv. Som det fremgår af bogen er dette en måde, hvorpå selvberoenhed kan komme til udtryk i kontakten med andre. For Helle Jensen betyder selvberoenhed, at man (...)hviler i sin egen væsenskerne. Som er det eneste sted hvorfra man kan forholde sig dybere til andre mennesker 67. Empati og selvberoenhed er noget vi alle har anlæg for, og som kan udvikles og opøves 68. Dette kan bl.a. gøres i den pædagogiske praksis med inspiration fra mindfulness. Vi har i dette afsnit set på, hvorledes mennesket neurologisk set er født med sociale og empatiske kompetencer; at empati ligger i vores natur, samt hvor vigtigt nærvær og empati er i relationer til andre og i opnåelsen af følelsen af livsglæde. 4.1 Mindfulness i USA En anvendt definition af mindfulness stammer fra Jon Kabat-Zinn, der beskriver begrebet som: An invitation to allow oneself to be where one already is and to know the inner and outer landscape of the direct experience in each moment 69. Mindfulness handler dermed om at være nærværende og forholde sig til egne oplevelser i nuet på en accepterende og anerkendende måde. Jon Kabat-Zinn er forsker, forfatter til flere bøger om mindfulness og underviser i meditation. Endvidere er han formand for Mind and Life Institute, der formidler kontakt mellem Dalai Lama og vestlige forskere, samt stifter og tidligere leder af The Stress Reduction Clinic og Center for Mindfulness in 66 Jensen m.fl. (2012) s Jensen m.fl. (2012) s Jensen m.fl. (2012) s Kabat-Zinn (2003) s

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 89 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 89 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 89 Offentligt Indholdsfortegnelse Indhold og omfang Abstrakt:...3 Emne:...3 Indledning:...3 Problemformulering:...5 Metodeafsnit:...6 Emne afgrænsning

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Mindfulness Based Stress Reduction (MBSRforløb)

Mindfulness Based Stress Reduction (MBSRforløb) Mindfulness Based Stress Reduction (MBSRforløb) Bliv mere selvbevidst, og undgå stress Trænger du til forandring? Er det tid til at gøre en forskel i dit arbejds- og privatliv? Og ønsker du at blive en

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere