Indhold. Mål og indholdsbeskrivelser 2014

Transkript

1 Indhold Introduktion... 2 Vision og Mission for Rønnebæk Skole... 2 Værdier for Rønnebæk skole... 2 Værdigrundlag... 2 MÅLSÆTNING for Rønnebæk skole... 3 Fritidspædagogik... 3 Legens betydning... 4 Pædagogens opgave på skolen... 4 Dagligdagen... 4 Udeaktiviteter:... 5 Bevægelsesaktiviteter... 5 Kreative aktiviteter... 6 Demokrati... 6 Voksenrollen i SFO-en... 6 Børnenes oplevelse af sig selv... 6 Relationer/venskaber... 7 Omgangstone/adfærd... 7 Trivsel... 7 Lektiestøtte... 8 Sårbare børn... 8 Børn med særlige behov... 8 Arbejdet med dyr... 8 Målsætninger for arbejdet i SFO-en:... 9 Elevplaner... 9 Spørgeskemaer Førskolebørn Ekstraordinære aktiviteter i SFO-en Brobygning med børnehaver og klubber Sundhed Grøn SFO

2 Introduktion Rønnebæk Skole/SFO Tudsen har en rigtig god beliggenhed lige ved skoven og med udsigt over marker. Det er i cykelafstand fra byen, så det er nemt at transportere sig til skolen. Der er en hel unik mulighed for at inddrage naturen i dagligdagen for børnene, og der er fokus på dette i den pædagogiske hverdag. SFO-en har egen bygning beliggende umiddelbart op ad skolen. Der er på området store græsarealer og mange muligheder for at udfolde sig. I 1998 blev der ved siden af SFO-en bygget en kopi af et Langhus fra Jernalderen. Dette bliver dagligt brugt af børnene, og det er med til at skabe en stemning i et historisk perspektiv, hvor der bl.a. er mulighed for at lave aktiviteter med rollespil. Et vigtigt omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde i SFO-en er arbejdet med dyr. Vi har en skildpadde, kaniner, marsvin og geder. Det er vigtigt for os at børnene får mulighed for at lære at omgås dyrene, og alle får et grundkursus i dyrepasning. Ovenstående er med til at danne en ramme for det særlige fællesskab der er i SFO-en. Der er en kultur hvor vi alle tager ansvar og passer på hinanden. Alle børnene er værdifulde for fællesskabet, og de skal lære at indgå i forskellige relationer til de andre børn. Vi har et særligt fokus på at vi vil have nogle glade børn, der synes at det er sjovt at være i SFO-en, med nogle voksne der nyder at være ansat i Verdens bedste SFO. Mål og indholdsbeskrivelsen er revideret i foråret I skoleåret 12/13 blev der arbejdet med at revidere mission, vision og værdigrundlag for Rønnebæk Skole, og disse elementer er medtaget i Mål og indholdsbeskrivelserne. Der har i de sidste år været et fokus på at styrke samarbejdet mellem undervisning og SFO på Rønnebæk Skole, sådan at der vil være en rød tråd i børnenes liv på skolen. Fra skoleåret 2014/15 skal der arbejdes efter Folkeskolereformen, og vi har i Mål og indholdbeskrivelserne for SFO-en haft et fokus på processen med at understøtte denne. Personalet i SFO-en skal have et mere helhedsorienteret fokus på det enkelte barn, og kommer i højere grad til at samarbejde med undervisningsdelen omkring børnenes hverdag. Det har været en meget indholdsrig proces for at få forståelsen af de nye krav til det pædagogiske arbejde, og resultatet er blevet, at der er et øget fokus på at udvikle en systematik, der sikrer at kravene til arbejdet bliver opfyldt. Personalet har fået et fokus på hvilken effekt der skal opnås ved arbejdet, og hvilke tiltag der i givet fald skal laves. Vision og Mission for Rønnebæk Skole Vision Rønnebæk skole- et naturligt valg Mission Rønnebæk skole er et uddannelsessted, der med dets profiler spiller på alle strenge, og hvor samarbejdet mellem faggrupper og mellem skole og hjem skaber den bedste ramme for barnet, der udvikler alle kompetencer og sprudler af glæde, livsmod og lyst til at lære sammen med andre. Værdier for Rønnebæk skole Kundskaber Rytme Fællesskab Respekt Glæde Motivation Værdigrundlag Kundskaber er stammen i skolen. Kundskaber en forudsætning for at kunne tage aktivt del i tilværelsen i samfundet. Med kundskaber udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Læring på et højt fagligt niveau er i fokus, men de faglige, sociale og personlige kompetencer vægtes ligeværdigt, da udvikling af det hele barn og livsduelige menneske er vigtigt. Rytme er skolens ryggrad og skaber struktur og tryghed. Årets gang og fixpunkter og skolens traditioner danner rammen med plads til nytænkning og udvikling. Musikken er en fælles aktivitet at mødes om. Fællesskab har som forudsætning, at alle føler ansvarlighed. Ansvar for læring, for skolen og for sig selv. Ansvaret ligger hos barnet, forældre og medarbejderne. For at få størst udbytte af læringen forventes alle at 2

3 deltage aktivt, engageret og respektfuldt i fællesskabet. Et fællesskab, som også skal ses i sammenhæng med omverdens bevidsthed om egen og andres kultur, lokal og global indsigt og forståelse, der er vigtige forudsætninger for dannelse af fremtidens samfunds- og verdensborgere. Barnets egenart respekteres, og dets selvværd søges styrket, men da barnet er del af et forpligtende fællesskab, er udvikling af evne til at indgå i sociale sammenhænge i fokus. Respekt - respekt for hinanden, sig selv, accept af fælles normer og regler, skolens ejendom, andres ting. Respekt som et bærende begreb i omgangsformen og i al kommunikation mellem lærer, elev og forældre. Glæde er forudsætning for livsglæde, og glæde og smilet er det bærende kendetegn for alt samvær på skolen og for det gode lærings- og arbejdsmiljø på skolen. Børn og voksne mødes med glæde og smittes og inspireres til at selv at fyldes med glæde ved udfordringer, leg og læring i et positivt og stimulerende miljø. Det positive, anerkendende og strukturerede læringsmiljø fremmer livs- og arbejdsglæde og trivsel hos det enkelte barn, men også i fællesskabet, og derved skabes det bedste fundament for udvikling og tilegnelse af faglige, sociale og personlige kompetencer. Motivation er baseret på at føle glæde ved en aktivitet, ikke nødvendigvis drevet af en ydre belønning, men drevet af egen disciplin og ønsket om at udnytte egne resurser for at blive dygtigere og nå længst muligt. Nytænkning og målrettede og passende udfordringer øger motivationen og skaber grundlag for innovation og styrkelse af kompetencer, som kan medvirke til at udvikle og berige individet og samfundet. MÅLSÆTNING for Rønnebæk skole At være et grønt læringssted, hvor man oplever rummelighed og nærhed og udvikler ansvarlighed for egen læring og eget liv Rønnebæk skole er en rummelig og inkluderende folkeskole, der vægter trivsel og udvikling af det hele barn i et forpligtende fællesskab højt. Udvikling af faglige og sociale kompetencer er hinandens forudsætninger og stimuleres og udvikles gennem et tæt samarbejde mellem undervisning og fritid og mellem skolen og hjemmet. Vi søger at engagere og motivere barnet til aktivt at tage ansvar for sig selv og andre, tage et medansvar for læringen samt lære at lære. Vi tilbyder et læringsmiljø, der er præget af nærhed, tryghed. disciplin og struktur samt voksne, der gennem målrettede og styrede læringsforløb sikrer et højt fagligt og socialt udbytte for hvert barn. Læringsmiljøet har sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel og er engagerende og inspirerende, og der søges hele tiden nye veje til at udvikle og udfordre. Der er talentpleje, tilbud om praktisk-kreative læringsaktiviteter efter skoletid og en glad atmosfære, der gør, at det er sjovt at lære at lære. Skolen er traditionsbundet, men også forandringsparat, og det musiske miljø medvirker gennem fælles oplevelser til fælles identitet og fællesskab. Skolens grønne profil og arbejde med udeskole præger dagligdagen og påvirker til bæredygtig tankegang og forståelse for mennesket i samspil med naturen, dette også i et globalt perspektiv. Det betyder, at hvert barn sikres mulighed for at udfordres og erhverve sig de nødvendige færdigheder, kundskaber og sociale kompetencer, så de bliver selvstændigt tænkende, målrettede og engagerede og i fremtiden aktivt bidragende og deltagende samfunds- og verdensborgere. Det forudsættes, at alle parter lever op til Gensidige forventninger og skolens værdigrundlag, og at der er et tæt, forpligtende samarbejde mellem elever, medarbejdere, forældre og skolebestyrelse. Fritidspædagogik Fritidspædagogikken er i sin oprindelse mere end 100 år gammel. Udviklingen har gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres fritid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig til at være en almen foranstaltning for de mange i et særligt felt mellem skole og hjem. Skolen og dermed også SFOen skal medvirke til barnets almene dannelse, fremme barnets personlige alsidige udvikling og evne til at indgå i livslang læring. SFO er stedet, hvor børn møder deres venner, oplever at være del af et fællesskab, hvor de har det sjovt og har mulighed for den "frie leg" eller at deltage i planlagte aktiviteter. 3

4 Fællesskabet, det at arbejde i grupper og deltage i fælles aktiviteter, er en stor del af fritidspædagogikken. Det styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver dem mulighed for at lære af hinanden, ligesom der gives mulighed for at afprøve og videreudvikle egne færdigheder og kompetencer. Derudover har fritidspædagogikken medansvar for at indføre børnene i den danske kultur gennem traditioner, årets gang osv. Legens betydning Leg som spontan og frivillig aktivitet er en særlig stor og vigtig del af fritidspædagogikken. Legen indgår i SFOens virke, med fordel og betydning for børnenes udvikling og dannelse. I den spontane og ikke i forvejen planlagte leg uden voksnes indblanding har børnene frit råderum. De opstiller selv rammer og regler for legen, hvor de bestemmer indhold og roller, ligesom de løser konflikter, og videreudvikler legen, og sammen med deres kammerater indøver sociale færdigheder; kort sagt bestemmer selv. Det er tillige i den "frie leg", at børnene afsøger og bearbejder vanskeligheder, ligesom den udfordrer og udvikler børnenes tænkemåde, deres sprog, fantasi og kreative evner samt deres følelser og sociale kompetencer, idet børnene lærer de sociale spilleregler og ansvarlighed. Den planlagte og igangsatte leg "styres" af det pædagogiske personale, der opsætter rammer. Børnene har mere eller mindre medindflydelse og medbestemmelse alt efter sigtet med den enkelte aktivitet, som kan være læringsmæssigt eller socialiserende. Især den planlagte leg giver pædagogisk mulighed for at imødekomme børns forskelligheder ved at tilbyde dem passende udfordringer og samvær med anerkendende voksne, således at deres selvværdsfølelse og tillid til egen formåen styrkes. Pædagogens opgave på skolen Pædagogens primære opgave er at have fokus på udviklingen af sociale kompetencer hos det enkelte barn. For at børnene skal kunne udvikle disse, skal der være nogle trygge rammer, hvor børnenes trivsel er i fokus. Det enkelte barn skal have følelsen af at være en vigtig del af fællesskabet, og der skal sættes nogle rammer, hvor de lærer at indgå i dette fællesskab. En del børn kan have svært ved dette, og fokus skal derfor være på at udvikle de pågældende børns sociale kompetencer, så vi har et fællesskab, hvor der er plads til alle. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at skabe nogle rammer for børnene, hvor de har mulighed for at udfolde sig, uden at der nødvendigvis skal være en voksen om dem. Der skal være mange legemuligheder, inde og ude, og personalet skal have mulighed for at kunne vejlede de børn, hvor det skønnes nødvendigt. Der skal være mulighed for at arbejde forebyggende med børnenes indbyrdes relationer, og dermed forøge deres sandsynlighed for at kunne indgå konstruktivt i fællesskabet. De skal konfronteres med deres opførsel, og de voksne skal være synlige og konsekvente. I undervisningen har pædagogen det samme fokus i samarbejde med lærerne. Der arbejdes enten direkte i undervisningen, eller efterfølgende i SFO-en, med forløb der styrker fællesskabet, og det enkelte barn til en bedre adfærd. Derudover er det vigtigt, at der tages hensyn til at de enkelte børn er forskellige, og alle børn har brug for nogle konstruktive relationer til både børn og voksne. Dette betyder at der nødvendigvis må laves forskellige tiltag, alt efter hvilket barn vi har med at gøre. Der prioriteres at få talt om børnene på teammøder, med fokus på fremtidige tiltag, frem for hvad der er sket tidligere. I den sammenhæng skal der være fokus på de voksnes rolle i forhold til barnet. Forældrene inddrages altid når der er specielt fokus på deres barn. For at kunne lykkes, er det vigtigt at børnene oplever, at vi har et konstruktivt samarbejde med forældrene. Dagligdagen Dagligdagen i SFO-en er en mellemting mellem voksenstyrede aktiviteter og mulighed for børnenes frie lege. Efter at børnene kommer fra en struktureret dag i skolen har de brug for selv at kunne vælge både, hvem de vil være sammen med, samt hvad de har lyst til at lave. Som udgangspunkt er alle aktiviteterne frivillige, med 4

5 de undtagelser der er i forbindelse med større aktiviteter for hele huset, eller aktiviteter for at styrke fællesskabet i den enkelte børnegruppe. Børnene kan selv vælge, hvad de vil foretage sig, hvad enten det er at deltage i voksenstyrede aktiviteter eller lege med deres kammerater. Der skal være mange forskellige udfoldelsesmuligheder for børnene, og det er vigtigt at de lærer at bruge disse. Mål: Børnene lærer at organisere deres egen tid. Børnene vælger at deltage i fællesskabet. Udeaktiviteter: Børn bruger generelt meget tid indenfor, både i skole og fritid. Helt basalt har børnene brug for at få noget frisk luft, samt at få nogle gode oplevelser i det fri. Det prioriteres i sommerhalvåret at lave aktiviteter udenfor, lige fra bevægelseslege, kreative aktiviteter til aktiviteter omkring bålpladsen. Skolen ligger lige op til skoven, og vi har ugentlige ture i skoven når vejret tillader det. Det er vigtigt for os at legepladsen er indbydende, så børnene af sig selv er udenfor. Mål: Børnene vælger selv at bruge deres tid udenfor. Bevægelsesaktiviteter Det har stor værdi for os at lave bevægelsesaktiviteter, da vi mener, at det er vigtigt at bevæge sig dagligt, og få nogle sunde vaner for at styrke barnets udvikling. Der tilbydes dagligt bevægelsesaktiviteter i salen eller udenfor. Det veksler mellem at være de voksne, der bestemmer præcist, hvilke børnegrupper der skal deltage, til at være børnene der selv vælger at deltage. Det observeres, hvilke børn der vælger og især fravælger bevægelses-aktiviteterne og der handles på dette. Børnene får mulighed for i løbet af året at prøve forskellige idrætsaktiviteter. Vi laver nogle mindre forløb med udvalgte sportsgrene, så de får en idè om, hvad den pågældende idræt går ud på. Det er ikke afgørende, hvilke færdigheder de træner, men de skal opleve glæden ved at deltage og måske blive inspireret til uden for skolen at gå til noget. De sportsgrene, vi tilbyder, er dem hvor de ansatte har evner og muligheder for at lave en kvalificeret instruktion, eller formår at formidle en glæde ved aktiviteten. I det omfang der er mulighed for det, samarbejder vi med foreninger for at introducere børnene til aktiviteter. Derudover er der fokus på at børnene bevæger sig i deres leg. I vinterhalvåret bruger vi salen så meget som muligt. Her har de mulighed for at lege, men også at indgå i fællesaktiviteter hvor de oplever glæden ved at være aktive sammen. Vi bruger skoven til mange aktiviteter. Der bliver arrangeret fælleslege eller skovture hvor området bliver udforsket. Der er investeret i 12 mountainbikes hvor børnene kan få nogle gode udfordringer. Udover at de får motion, trænes der balance og almindelige cykelfærdigheder. I 2. klasse skal alle børnene tage cykelkørekort, hvor de lærer at færdes i trafikken. De skal bestå en teoretisk og praktisk prøve. VI cykler nogle lange ture, så de også får trænet deres udholdenhed. Det er forskelligt, hvilke kompetencer hos barnet der er fokus på, når der er bevægelsesaktiviteter. Udover den motoriske og fysiske træning, arbejdes der meget med det at kunne håndtere følelser, eksempelvis at tabe og vinde, overholde regler og kunne indgå i fællesskabet samt at opleve glæde ved bevægelse. Det er et godt sted at arbejde med børnenes indre personlige udvikling, da der bliver fremprovokeret mange følelser, der kan være svære at håndtere. Det er en god måde at arbejde med problemstillinger hos den enkelte i praksis, dvs. at det er legalt at børnene viser deres svage sider og får mulighed for at arbejde med dem. Eksempelvis er det svært at lære at tabe, hvis man altid vinder eller ikke prøver på at vinde. Man lærer heller ikke at indgå i et fællesskab, hvis man altid sætter sig for sig selv. Mål: Børnene vælger selv at deltage i bevægelsesaktiviteter. 5

6 Kreative aktiviteter Der foregår dagligt kreative aktiviteter for børnene i SFO-en. Disse aktiviteter er udover, at der ofte kommer nogle fine produkter ud af det, med til at styrke motoriske evner, kreativitet og frem for alt fællesskab. Det er her, at der er mulighed for at fordybe sig i en aktivitet, der eventuelt kan strække sig over flere dage, hvilket ofte er noget børnene sætter stor pris på. Det er ofte når man sidder stille med en kreativ opgave, at der er rum for at få nogle gode samtaler både med de voksne, men også med de andre børn. Det er en stor tryghed for børnene at have nogle rolige stunder, hvor de kan fordybe sig i en opgave og bare snakke uforpligtende med andre. Mål: Børnene oplever glæden ved at bruge deres kreative evner i aktiviteter, hvor de får mulighed for at fordybe sig. Demokrati Det er værdifuldt at være en del af et fællesskab og opleve at ens mening tæller. Dette gælder for både voksne og børn. Børnene skal opleve at blive taget alvorligt, og at de voksne tager sig tid til at tale med dem. Både alene, i mindre grupper og i det store fællesskab. Dette betyder ikke, at man skal tage alt, hvad der bliver sagt for pålydende, men at børnene lærer, at når de har noget vigtigt på hjerte, eller bare har brug for en at tale med, er der mulighed for at henvende sig til en voksen. Børnene skal også opleve at de har indflydelse på, hvad der foregår i deres hverdag. De spørges jævnligt, når der skal købes ind til nye aktiviteter, samt hvad der skal foregå i almindelighed. På børnemøder er der mulighed for konkret at være med til at bestemme, hvilke kreative og idrætsaktiviteter der skal foregå. Det er den voksne, der skal sørge for, at aktiviteterne er relevante for det pædagogiske arbejde. Mål: Børnene skal opleve at de bliver taget alvorligt. Børnene skal have en oplevelse af at de har indflydelse på deres hverdag. Voksenrollen i SFO-en Vi er meget opmærksomme på, at de voksne er rollemodeller for børnene. De voksne skal sætte rammerne sådan, at børnene kan have en tryg hverdag i SFO-en. Det kræver, at man er nærværende og interesserede i børnene og prioriterer tid til det enkelte barn. Der er en forventning til de voksne om, at børnene kan mærke, at man er glad for sit arbejde, og de kan mærke, at man kan lide dem uden undtagelse. Børnene skal helst opleve, at de voksne som udgangspunkt er glade og engagerede. Da de voksne også har ansvaret for at reglerne for fællesskabet overholdes, samt at børnene lærer at behandle alle med respekt, kræves det at der er stor opmærksomhed på den enkeltes adfærd. Ikke acceptabel adfærd påtales og i de fleste tilfælde er dette tilstrækkeligt. Det skal så vidt muligt undgås at hæve stemmen, men det kan i visse tilfælde være nødvendigt for at få børnenes opmærksomhed. Hvis det ikke er nok, bliver der opstillet mindre sanktioner for barnet. Det skal altid gøres med respekt og det er vigtigt, at sanktionen står mål med forseelsen. Erfaringen viser, at det er vigtigt for børnenes udvikling og trivsel, at de voksne er konsekvente, respektfulde og fair. Hvis man ikke er opmærksom, risikerer man, at uheldig adfærd hos nogle enkelte børn danner grundlag for, at børnegrupper kommer til at fungere på en uheldig måde. Det er vigtigt, at børnene inddrages i processer, hvor de bliver bevidstgjort om, hvad det vil sige at være en god kammerat. Det er et vigtigt element, at de voksne tager problemstillinger op hos børnene, når det er nødvendigt. Børnene må gerne opleve, at de voksne kan blive irriterede over dårlig adfærd, men det er vigtigt, at de voksne giver udtryk for at de alligevel godt kan lide dem. Mål: Børnene skal have en oplevelse af at de voksne tager dem alvorligt og godt kan lide dem. Børnenes oplevelse af sig selv Det er vigtigt, at børnene får styrket deres selvværd. Det handler om, at de hviler i sig selv og ikke behøver at tiltrække sig unødig opmærksomhed eller behandle andre dårligt ved eksempelvis at hævde sig på deres bekostning. Børnene skal opleve, at de er gode nok som de er, og at de ikke behøver at gøre sig fortjent til 6

7 at andre kan lide dem. De skal have en forståelse og respekt for andre mennesker og kunne finde ud af at begå sig i fællesskabet. En meget vigtig ting i denne sammenhæng er, at de voksne har en anerkendende tilgang til det enkelte barn. Små ting som konsekvent at hilse på børnene, give sig tid til at tale med dem og forholde sig til, hvad de siger, er væsentlige. Børnene skal have en oplevelse af, at man oprigtigt interesserer sig for dem. Mål: Børnene skal give udtryk for at de føler sig som en respekteret del af fællesskabet. Børnenes bevidstgøres om deres egen rolle i fællesskabet. Relationer/venskaber En af de vigtigste ting at lære er evnen til at relatere til andre. Det kan være helt afgørende for at trives, at man magter at indgå i nære relationer. I SFO-en er vi meget opmærksomme på, om børnene magter at relatere til de børn som de færdes med til dagligt. De børn, som har svært ved det, profiterer i meget høj grad af de aktiviteter, som de voksne er ansvarlige for. Ved at de tvinges til at være sammen med deres jævnaldrende øver de sig i at relatere til dem. De voksne vejleder de børn, hvor det skønnes at være nødvendigt. Det er vigtigt for børnene at have mulighed for at lege, og derfor er der hver dag mulighed for dette uden, at de voksne bestemmer aktiviteten. Det er i legen, at de øver sig i at relatere og dermed øge chancen for venskaber. Børnene skal selvfølgelig også have en frugtbar relation til de voksne. Det er altid de voksne, der har ansvaret for relationen, og hvis der er problemer i relationen arbejdes der med dette. Mål: Alle børn har mindst en at lege med hver dag. Omgangstone/adfærd Vi har en forventning om, at børnene som udgangspunkt er ordentlige overfor hinanden. Der tales jævnligt med børnene om, hvad der er hensigtsmæssig adfærd, og der er opmærksomhed på, hvordan de taler indbyrdes. De voksne er gode eksempler på, hvordan man bør tale til hinanden, dvs. med respekt og værdighed. Børnene vejledes i hvordan de bedst får løst deres konflikter. Det er legalt at blive sure på hinanden, så længe man ikke overskrider grænsen for, hvad der er almindelig god tone. Børnene skal lære at have respekt for hinanden, selvom man har forskellige synspunkter. Der bruges meget tid på, at alle børnene arbejder med at håndtere deres konflikter på en respektfuld måde. Nedværdigende sprogbrug og trusler stoppes med det samme af de voksne, og børnene opfordres til at henvende sig til de voksne, hvis det sker. Det er aldrig legalt at skubbe, slå og sparke hinanden. Hvis der er fysiske konflikter mellem børnene håndteres disse i forhold til hvem de er, og forældre inddrages eventuelt. Det vurderes i den enkelte sag. Hvert år laves der retningslinier for god adfærd for og med den enkelte børnegruppe. De voksne har ansvaret for jævnligt at gennemgå disse med børnene og eventuelt opdatere dem. Mål: Børnene taler pænt til hinanden. Børnene behandler hinanden med respekt. Børnene skal overholde reglerne for almindelig god opførsel. Trivsel Der er stor fokus på, hvordan det enkelte barn trives. Hvis dette ikke er tilfældet, forsøger vi i fællesskab med barnet og forældre at finde årsagerne til dette. Ofte er dette ikke ligetil, og det er derfor nødvendigt at forsøge sig på flere fronter samtidig. Vi ved, at det er vigtigt for alle mennesker at være en del af et fællesskab, og vi arbejder på, at alle børnene skal føle sig som en del af dette. De skal opmuntres til at lege med de andre børn og forhåbentlig skabe nogle gode venskaber. Dette at have nogle nære relationer er af afgørende betydning for den enkeltes trivsel. 7

8 De voksne er opmærksomme på det enkelte barn, og prioriterer tid til barnet til enten aktiviteter eller samtale, hvis det skønnes at være nødvendigt for at øge trivslen, og drage omsorg for barnet. Mål: Børnene skal give udtryk for hvordan de har det. Børnene skal være glade for at være i SFO Lektiestøtte Hver dag (mandag til torsdag) er der mulighed for at børnene kan få lavet deres lektier. Det foregår lige efter skoletid, hvor de børn der er truffet aftale med, samles i et lokale, hvor de får mulighed for at lave deres lektier. Der vil være en voksen til stede, der kan hjælpe med forståelsesspørgsmål ift lektierne. Den voksne har til opgave at sørge for at der er ro til at de børn, der skal lave deres lektier. Det skal være et tilbud, hvor børnene synes det er rart at komme. Personalet tager sig af pædagogiske problemstillinger, som uhensigtsmæssig adfærd og manglende motivation, men ikke undervisningsfaglige problemstillinger. Primærpædagogerne er opmærksomme på hvilke børn der skal komme i lektiecafè-en, og laver aftaler med lærere og forældre, om hvilke børn der skal være ekstra opmærksomhed på. Mål: Alle børn skal have muligheden for at fordybe sig i et fagligt emne, samt have muligheden for at fået lavet sine lektier før de forlader skolen. Sårbare børn Der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring børnene i klassen. Det er et fælles ansvar at sikre at børnene trives, og at informationer videregives til hinanden, hvis der er børn som kræver særlig opmærksomhed. Forældrene inddrages i denne proces, og der skal så vidt det er muligt samarbejdes omkring børnene. Der er fokus på tiltag der sikrer barnets udvikling og trivsel. Forældre rådgives eller henvises til rådgivning, hvis det bliver skønnet at være nødvendigt. Der laves altid en individuel handleplan for barnet, hvis der er problemstillinger der ikke kan blive løst umiddelbart. Der kan evt. laves tiltag som at tale dagligt 5 minutter med barnet, sikre at barnet har nogen at lege med i løbet af dagen, eller i særlige tilfælde at mandsopdække barnet for at sikre at der ikke opstår problemer. Forældre orienteres altid om dette. Forældre opfordres til at give besked, hvis de mener vi skal være særligt opmærksomme på deres barn. Mål: Børnene skal i hverdagen opleve at de voksne tager ansvar og er imødekommende, sådan at de kan bruge de voksne aktivt når der opstår et behov. Børnene skal altid have mulighed for at tale med en voksen de har tillid til. Børn med særlige behov Alle børn er forskellige og har forskellige grænser og temperament. Der skal være plads til alle med hver deres personlighed. Det er ikke alle børn, der har lige let ved at indgå naturligt i et fællesskab, og vi har derfor ekstra fokus på disse. Hvis det skønnes at være nødvendigt for at øge trivslen hos det enkelte barn, prioriteres der ressourcer til dette. Dette kan være for at øge trygheden hos barnet, for at undgå for mange konflikter, eller have en voksenstøtte, så man kan klare en eventuel afvisning. Vi forsøger at tilpasse vores aktiviteter ud fra, hvilke behov den enkelte børnegruppe eller det enkelte barn har. Det er vigtigt, at børnene udvikler sig til at kunne tage vare på dem selv, og det er derfor vigtigt, at de indimellem udfordres på deres svage sider. Rammerne for hverdagen i SFO-en skal derfor være trygge, med nogle voksne man kan stole på, sådan at det enkelte barn tør være sig selv. Det er fint at vise sine svage sider, hvis det bare håndteres ordentligt. Hos de udadreagerende børn, er der ekstra fokus på at undgå, at de kommer i for mange konflikter. Der er fokus på at forældresamarbejdet er velfungerende, og der er en løbende dialog omkring børnene. Der udarbejdes særlige beskrivelser af børnene for at sikre at der sker en udvikling med børnene. Mål: Alle børn skal sikres en god skolegang. Derfor skal der bruges de nødvendige ressourser til at alle børnene bliver en del af fællesskabet. Ingen skal på forhånd ekskluderes. Arbejdet med dyr SFO Tudsen har en lang tradition for at inddrage dyr i det pædagogiske arbejde. Vores dyrepasning indebærer meget arbejde og leg med vores dyr. Der er en frivillig/obligatorisk ordning hvor familierne på skift i weekenderne er dyreansvarlige. Det barn, som skal passe dyrene i weekenden, har fokus på det i ugen op til. I førskolegruppen er der fokus på at de lærer dyrene at kende, sådan at de får et 8

9 ansvarsfuldt forhold til dem. Der skal findes grønt- graves orme op findes biller fanges små fluer ordnes bure m.m.. Dyr er et fantastisk pædagogisk redskab. Børnene er med til at fodre og passe dyrene. På den måde lærer de om forskellige dyr, bl.a. hvad de spiser og hvordan man kender forskel på forskellige arter. Dyrene bliver brugt som et fælles tredje, så samtalerne når vidt og bredt. På den måde får man vendt en masse store som små emner. Når vi følger dyrenes liv, får børnene assosiation til hvad de selv har oplevet. For eksempel at få en lille søster, at blive drillet, at miste, eller snakke om, hvad der er det bedste i verden. Børnene lærer at forstå og aflæse dyrene, hvilket styrker dem i deres sociale kompetencer. Forskning viser at samværet med dyr gør os sundere. Børnene bliver rolige når de sidder og aer en kanin, og at det nedsætter blodtrykket. Og så har nuttede dyr, den effekt at vi bliver gladere. Børn lærer også sig selv bedre at kende, og bliver mere opmærksomme på, hvor deres grænser går. Mål: Børnene lærer at omgås dyr med respekt. Børnene tager ansvar for dyrene. Målsætninger for arbejdet i SFO-en: Børnene taler pænt til hinanden. Børnene skal rette sig efter de voksnes anvisninger. Børnene skal have en oplevelse af at være en del af fællesskabet. Børnene skal være glade og trygge, når de er på skolen. Børnene skal overholde reglerne for almindelig god opførsel. Børnene skal have en oplevelse af at de voksne tager dem alvorligt og godt kan lide dem. Børnenes selvværd skal styrkes. Børnenes bevidstgøres om deres egen rolle i fællesskabet. Børnene skal have redskaber til at løse konflikter. Børnene lærer at organisere deres egen tid. Børnene vælger at deltage i fællesskabet. Børnene vælger selv at bruge deres tid udenfor. Børnene vælger selv at deltage i bevægelsesaktiviteter. Børnene oplever glæden ved at bruge deres kreative evner i aktiviteter, hvor de får mulighed for at fordybe sig. Børnene skal have en oplevelse af at de har indflydelse på deres hverdag. Børnene skal give udtryk for at de føler sig som en respekteret del af fællesskabet. Alle børn har mindst en at lege med hver dag. Børnene behandler hinanden med respekt. Børnene skal give udtryk for hvordan de har det. Børnene skal være glade for at være i SFO Alle børn skal have muligheden for at fordybe sig i et fagligt emne, samt have muligheden for at fået lavet sine lektier før de forlader skolen. Børnene skal i hverdagen opleve at de voksne tager ansvar og er imødekommende, sådan at de kan bruge de voksne aktivt når der opstår et behov. Børnene skal altid have mulighed for at tale med en voksen de har tillid til. Alle børn skal sikres en god skolegang. Derfor skal der bruges de nødvendige ressourser til at alle børnene bliver en del af fællesskabet. Ingen skal på forhånd ekskluderes. Børnene lærer at omgås dyr med respekt. Børnene tager ansvar for dyrene. Elevplaner Fra skoleåret 2013/14 udarbejdes der elevplaner for alle børn der er tilmeldt SFO-en. De skal være med til at kvalificere arbejdet sådan at der er fokus på alle børn. De udarbejdes af primærpædagogen, og overleveres i forbindelse med skole-hjemsamtalen. 9

10 Elevplanen omhandler følgende: Trivsel Sociale kompetencer Aktiviteter Motorik Sprog Mål og handleplaner Se bilag 1. Spørgeskemaer Beskrivelse af arbejdet med spørgeskemaer i det pædagogiske arbejde. Baggrunden for brug af spørgeskemaerne, er et ønske om at kunne kortlægge problematikker, både at synliggøre, men også at kunne vurdere omfanget. Det er vigtigt at gøre sig klart hvad det er man vil bruge svarene til, og lave spørgsmål der kan være med til at være baggrund for nye tiltag. Eksempelvis hvis mange giver udtryk for at der tales grimt til hinanden, eller at de ikke har en oplevelse af at blive taget alvorligt. Her kan der laves både individuelle, men også indsatser for den enkelte gruppe. Den spurgte får mulighed for at give sin mening til kende. Mange gange er det dem der er mest højrøstede der sætter dagsordenen. Her er det det en mere jævnbyrdig tilbagemelding. Alternativt skal man have individuelle samtaler. Bare det at få et spørgeskema, med et givent spørgsmål, er medvirkende til at synliggøre en eventuel problemstilling Svarene kan bruges aktivt når man skal vurdere det enkelte barn. Eksempelvis i spørgsmål om trivsel. Her har man et redskab der kan være med til at dokumentere at børnene har det godt, men også det modsatte. Det er interessant i gruppen, men især for den enkelte. Det kan være svært som voksen at have styr på hvordan alle børn trives, og svaret hos den enkelte kan være et godt udgangspunkt for at få en snak med de børn der har det svært. Eksempel på spørgeskema: 1. Hvordan har du haft det i løbet af den sidste uge? (Sæt kryds i feltet der passer bedst) Hvordan taler i til hinanden? 3. Er du glad for at gå i SFO? 4. Har du haft nogen at lege med i løbet af ugen? 5. Hvordan går det med at opføre sig pænt? 6. Hvordan oplever du at de voksnes humør er i SFO-en? 7. Hvor gode er de voksne til at lytte til dig når du har brug for det? 8. Hvordan er det gået med at rette sig efter de voksne? Det er vigtigt at spørgsmålene bliver forklaret meget nøje, og jo mindre børnene er skal der være mere styring på. Førskolebørn Der er fokus på at sikre at alle får en god start på deres skolegang. Der bliver afsat de nødvendige personale-ressourser for at sikre dette. Alle børnene har får besøg i børnehaven af SFO-leder og/eller primære pædagog. Dette for at øge kendskabet til det enkelte barn. 10

11 Der er fokus på kulturen i børnegruppen, så børnene oplever at det er naturligt at udvise omsorg og tage ansvar i fællesskabet. Der er fokus på det enkelte barns sociale kompetencer og trivsel, sådan at alle har været en del af fællesskabet. Forældre bliver involveret i nødvendigt omfang. Dagligdagen består af en vekselvirkning mellem strukturerede aktiviteter og mulighed for at lege frit. Der er en tilpasning af aktiviteterne, sådan at børnene oplever både at der er blevet stillet tydelige krav, samtidigt med at de selv har mulighed for at strukturere deres egen tid. De fleste dage bruger børnene skoven som base. Det giver nogle helt unikke muligheder for at arbejde med de enkelte børn. Helt konkret lærer børnene at færdes i naturen med respekt, og får faglig viden om dyr og planter. Ift. at skulle lære indgå i nye relationer, har alle som udgangspunkt de samme forudsætninger. De har alle fået nogle nye fælles oplevelser, som danner grundlag for deres videre skolegang. Ved at bruge uderummet, hvor der er højt til loftet, får børnene nogle fine succesoplevelser, hvor der bliver plads til deres forskelligheder. Der bliver arbejdet meget med at modtage kollektive beskeder, udføre opgaver samt at overholde regler for almindelig god adfærd. Den pædagog der skal have børnene i børnehaveklassen, er primærpædagog for børnene i førskolegruppen. Dette for at styrke overgangen til børnehaveklassen, og sikre en sammenhæng i deres skolegang. Ekstraordinære aktiviteter i SFO-en. Udover vores normale aktiviteter i hverdagen med børnene, har vi nogle arrangementer der ligger udover den normale åbningstid. Koloni. I den 1. uge af børnenes sommerferie, inviterer vi børnene fra 2. og 3. klasse med på vores lokale koloni. Vi har nogle rigtig gode overnatningsmuligheder på stedet, da vi har både en kopi af et Langhus fra jernalderen, samt en shelter og diverse store telte som børnene kan overnatte i. Børnene får en god oplevelse, da de oplever SFO-en på en anden måde, og får flyttet deres grænser, da det er en god udfordring at være på koloni. For at styrke sammenholdet i børnegruppen i 2. og 3. klasse, holder vi et overnatningsarrangement i SFO-en i oktober. Der er fokus på at børnene får en god oplevelse med at sove væk hjemmefra, og der er mulighed for at børnene kan lege i en anden sammenhæng, og der arbejdes med at skabe en hyggelig atmosfære; bla. med højtlæsning for børnene. Alle børnene har jævnligt klassedage i SFO-en, hvor SFO-børnene fra klassen laver noget i fællesskab for at styrke sammenholdet, og arbejde med de indbyrdes relationer mellem børnene. 2. og 3. klasse udvider indimellem deres klassedage til også at indholde fællesspisning indtil klokken I august holder vi en fest for børnene, med fællesspisning, diskotek og fællesslege. Vi har fokus på at give en børnene en anderledes mulighed for at styrke fællesskabet på tværs af klasserne. I maj måned holder vi en aktivitetsdag hvor vi inviterer forældre og søskende til at prøve vores mange aktiviteter i SFO-en. Vi tilkøber hjælp udefra til en eller flere aktiviteter, for at give børnene en helt speciel oplevelse. Målet er at give børn, søskende og forældre en oplevelse af hvilke muligheder der er i SFO-en, samt helt generelt at alle får en oplevelse af at være en del af fællesskabet. Brobygning med børnehaver og klubber. Vi besøger alle de børnehaver vi modtager børn fra, og vi opfordrer børnehaverne til at afsætte tid til dette.. Det er vigtigt for os at barnet får en oplevelse af at være i centrum, og at vi kommer for deres skyld. Derfor prioriteter vi at komme til at tale med barnet på besøget. Børnehaverne overleverer kompetenceprofiler, for at børnene sikres en god start på deres skoleliv. De danner grundlag for det videre arbejde med børnenes udvikling. 11

12 Vi samarbejder med den lokale fritidsklub, og vi deltager i deres åbent hus arrangementer for at synliggøre deres tilbud overfor børn og forældre, sådan at de kan træffe et kvalificeret valg om de skal starte i fritidsklub. Sundhed Vi har fokus på at børnene udvikler en sund livsstil. For at få et godt og langt liv, er det vigtigt at man tidligt tilegner sig nogle gode vaner. Kost: Der er fokus på at det mad vi serverer er sundt, og vi giver børnene nogle smagsoplevelser hvor de træner deres smagsløg, så de får en lettere tilgang til at spise en sund og varieret kost. Det er så vidt muligt økologiske og ernæringsrigtige varer vi køber i hverdagen. Vi er opmærksomme på de børn som endnu ikke har sunde kostvaner, og er i dialog med forældre og evt. sundhedsplejerske om disse børn. Motion: Vi sikrer at alle børnene får mulighed for at bevæge sig dagligt, og vi er særligt opmærksomme på de børn som ikke vælger bevægelsesaktiviteter, hvor vi gør en ekstra indsats for at motivere dem til at deltage. Der er flere andre foktorer som spiller ind på hvornår man er sund. Sundhed kan defineres som: Iikke at være syg. Og i den sammenhæng har vi også fokus på at børnene lærer simple regler for hygiejne, som at vaske hænder efter toiletbesøg og efter de har pudset næse ved forkølelse. Undersøgelser viser også at søvn er vigtigt for sundheden, så vi er opmærksomme på konstant trætte børn og er i dialog med forældre, hvor de bliver gjort opmærksomme på vores observationer. Hvis det er nødvendigt giver vi en vejledning, eller henviser til andre kompetente faggrupper. Grøn SFO Vi vil gerne have en Grøn profil i SFO-en, hvor børnene tilegner sig nogle værdier, så de får et ansvarligt forhold til deres omgivelser (miljøet og naturen ). Skolen har igennem mange år fået det Grønne flag fra friluftsrådet, hvor konceptet er med til at systematisere arbejdet med den grønne profil på skolen. Vi har bl.a. fokus på følgende: At børnene får en indføring i forståelse af de ressourcer Jorden har At børnene har kendskab til sammenhænge i naturen At øge børnenes kendskab til livet på Jorden At børnene har kendskab til de historiske sammenhænge de indgår i. At børnene lærer deres nærmiljø at kende. At børnene lærer at passe på naturen både lokalt og globalt. At børnene får glæden ved at færdes i naturen At børnene får en indføring i hvilke lokale ting der er spiselige og smager disse 12