Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom"

Transkript

1 Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom Erfaringer fra et satspuljeprojekt på Forebyggelsescenter Nørrebro Forebyggelsescenter Nørrebro Københavns Kommune 1

2 Kommunal rehabilitering til socialt udsatte borgere med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom Erfaringer fra et satspuljeprojekt på Forebyggelsescenter Nørrebro Forebyggelsescenter Nørrebro Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Oktober 2012 Forfattere Kira Baun Mille Hoffmann Bjarrum Louise Rieck Schmidt Ditte Østergaard Birgitte Gade Koefoed Foto Steffen Søgaard (Motioncaféen) Jan K. Madsen (FC-løbet) Grafisk design Bjørn Rasmussen Grafik Tryk TryKKeriet Bernstorffsgade København V Evalueringen kan downloades fra under projekter 2

3 Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom Erfaringer fra et satspuljeprojekt på Forebyggelsescenter Nørrebro

4 Indhold Forord s. 5 1 Introduktion s. 7 2 Beskrivelse af projektet s Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere s Kompetenceudvikling af personalet s Udvikling af rehabiliteringsforløbet i forhold til socialt udsatte borgere med kronisk sygdom s Socialrådgiver i Forebyggelsescenter Nørrebro s Mindfulness i Forebyggelsescenter Nørrebro s Motionscaféen s FC-løbet s KOL løbehold s Familieskolen ved type 2 diabetes s Konklusion og perspektivering s. 63 Litteraturliste s. 66 4

5 Forord Forebyggelsescenter Nørrebro fik i 2009 tildelt midler fra Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper til projektet Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg i Sundhedscenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Denne rapport beskriver de erfaringer, som er opnået i projektperioden Projektet har haft stor betydning for udviklingen af rehabiliteringsindsatsen i forebyggelsescenteret, både i forhold til at tilpasse tilbuddene, medarbejdernes handlemuligheder og tilgangen til målgruppen. Fra Forebyggelsescenter Nørrebro skal der lyde en stor tak til Sundhedsstyrelsen for bevillingen, som gjorde projektet muligt. Også en stor tak til referencegruppen og styregruppen som har hjulpet os til at se på udfordringerne fra forskellige perspektiver og for konstruktiv feedback. Alle forebyggelsescenterets medarbejdere har deltaget i projektet. Tak for det store engagement i forhold til at udvikle og afprøve koncepterne. Tak til projektlederne for at holde styr på alle delprojekterne, evalueringen og sammenskrivning af rapporten. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til alle de borgere som så velvilligt har stillet op til en lang række interviews. Det er vores håb, at denne rapport kan bruges som inspiration til andre kommuner, hvor man også arbejder målrettet med at udvikle rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge, så det matcher behovene hos socialt udsatte mennesker. Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef for Forebyggelsescenter Nørrebro Oktober

6 6

7 Kapitel 1 Introduktion Forebyggelsescenter Nørrebro fik i 2009 tildelt kr. fra Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper til projektet Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg i Sundhedscenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Projektet begyndte 1. januar 2010 og blev afsluttet i september Denne rapport beskriver de indsatser, der blev igangsat som led i projektet og de erfaringer, der er opnået i projektperioden. Intentionen med rapporten er at inspirere andre kommuner, der arbejder med rehabilitering målrettet socialt udsatte borgere med type 2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Forebyggelsescenter Nørrebro er et af Københavns Kommunes fem forebyggelsescentre, som dækker bydelene Nørrebro og Bispebjerg med i alt borgerne. Forebyggelsescenteret tilbyder, i lighed med de øvrige forebyggelsescentre, livsstilsinterventioner til borgere med de kroniske livsstilssygdomme type 2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom og KOL, samt til borgere i risiko for at udvikle en livsstilssygdom. Indsatserne er centreret omkring KRAM-faktorerne (kostvejledning, motion og motionsvejledning, rygestoptilbud og alkoholsamtaler) samt sygdomsspecifik undervisning og almen sundhedsoplysning. Der gennemføres årligt ca. 400 rehabiliteringsforløb i centeret, heraf ca. 220 for mennesker med type 2 diabetes, 90 med KOL og 90 med hjertekarsygdom. Fakta om bydelene Nørrebro og Bispebjerg Nørrebro og Bispebjerg er i Region Hovedstadens Sundhedsprofil fra 2010 placeret i kommunesocialgruppe 4, der betegner den gruppe, som har den største andel af borgere med en kort uddannelse, som er udenfor arbejdsmarkedet og har en lav gennemsnitlig bruttoindkomst. De to bydele er til sammen den del af København, hvor den største del af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Mange af borgerne har en usund livsstil i forhold til tobak, alkohol og fysisk aktivitet. Mange har desuden et spinkelt socialt netværk og en eller flere kroniske sygdomme. Herudover har en stor del dårligt mentalt heldbred med stress, angst og lettere depressioner, og mange 7

8 har lavt selvvurderet helbred. Sundhedsprofilen for Region Hovedstadens 2010 viste en tydelig social ulighed, i forhold til forekomst af kroniske sygdomme, dårligt mentalt helbred og uhensigtsmæssig livsstil, og viste at disse sundhedsproblemer var hyppigst hos borgere med kort uddannelse, lav indkomst, med ikke-vestlig baggrund og som bor alene 1. Socialt set kan borgerne på Nørrebro og Bispebjerg karakteriseres på følgende måde: Indkomst: Den gennemsnitlige bruttoindkomst på Nørrebro er kr., og på Bispebjerg kr. Nørrebro og Bispebjerg ligger henholdsvis lavest og næstlavest for alle bydele og kommuner i Region Hovedstaden. Til sammenligning er den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst i hele Københavns Kommune kr. og i Region Hovedstaden kr. Uden uddannelsestilknytning eller erhvervstilknytning: På Nørrebro gælder det 23 % af befolkningen og på Bispebjerg 26 %. I hele Københavns Kommune er 20 % af borgerne uden uddannelses- eller erhvervstilknytning og for Region Hovedstaden udgør denne andel 19 %. Mentalt helbred: På Nørrebro har 13 % af borgerne dårligt mentalt helbred, mens andelen på Bispebjerg udgør 16 %. Bispebjerg har den største andel af borgere med dårligt mentalt helbred i hele Region Hovedstaden. Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele Københavns Kommune på 12 % og 10 % i Region Hovedstaden. Integration: På Nørrebro og Bispebjerg er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande hhv. 20 % og 23 %. Bispebjerg er den bydel i Region Hovedstaden med den største andel indvandrere og efterkommere. De hyppigste oprindelseslande er Tyrkiet, Pakistan Ex-Jugoslavien, Irak og Libanon 2. De borgere, der modtager i rehabiliteringsforløb på Forebyggelsescenter Nørrebro, vil derfor ofte have flere samtidige livsudfordringer, som bør medtænkes ved tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbet. For Forebyggelsescenter Nørrebro drejer udfordringerne sig om, hvordan vi kan sikre, at socialt udsatte personer på Nørrebro og Bispebjerg får tilbud om rehabilitering, hvordan tilbuddet kan tilrettelægges, så det opfylder de særlige individuelle behov, som denne gruppe måtte have, hvordan vi kan sikre en høj gennemførsel af rehabiliteringen, og hvordan vi kan hjælpe til, at borgerne fastholder de opnåede livsstilsændringer efter afslutningen af rehabiliteringsforløbet. Disse udfordringer har været omdrejningspunktet for projektet. Vi har som led i projektet arbejdet med hele rehabiliteringsforløbet fra rekrutteringen af borgere, over afprøvning af nye tilbud i rehabiliteringsforløbet i forebyggelsescenteret, og til afprøvning 1) Glümer C. et al. Sundhedsprofil for region og kommuner ) 8

9 af nye tiltag med henblik på at hjælpe borgerne med at opretholde en hensigtsmæssig livsstil efter afsluttet rehabiliteringsforløb. I projektperioden har vi ikke fundet løsningerne på alle udfordringerne, men vi har opnået en række erfaringer, der kan bruges som afsæt til det videre arbejde med målgruppen af socialt udsatte med kronisk sygdom. Sideløbende med dette projekt har forebyggelsescenteret været gennem en hastig udvikling på andre fronter, som har haft positiv afsmittende effekt på projektet: Der er kommet nye tilbud til borgere uden kronisk sygdom, indsatsen Sundhed på dit Sprog, målrettet borgere med ikke-vestlig baggrund, er blevet forankret i forebyggelsescenteret, og der er gennemført kompetenceudvikling af personalet, i forbindelse med implementering af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes i forhold til sundhedspædagogik og tværsektorielt arbejde. Læsevejledning Kapitel 2 gennemgår projektet og den teoretiske ramme. Kapitel 3 beskriver, hvordan der er arbejdet med målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere i projektet. I kapitel 4 beskrives arbejdet med kompetenceudvikling af personalet og kapitel 5 beskriver udvikling af rehabiliteringsforløbet i forhold til socialt udsatte. I de efterfølgende kapitler 6-11, beskrives de enkelte interventioner som vi har arbejdet med i projektet, og der redegøres for de foreløbige erfaringer med interventionerne samt status i forhold til implementering af de enkelte indsatser. Rapporten afsluttes med en konklusion og perspektivering i forhold til de samlede erfaringer i projektperioden. 9

10 Kapitel 2 Beskrivelse af projektet Formålet med projektet var at styrke rehabiliteringsindsatsen for socialt udsatte borgere med de kroniske sygdomme type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt i Forebyggelsescenter Nørrebro. Det overordnede formål var at bidrage til at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Med projektet ønskede vi at undersøge, hvordan vi kunne sikre, at socialt udsatte personer faktisk også fik tilbuddet om rehabilitering, samt hvordan rehabiliteringstilbuddet kunne målrettes, så det i så høj grad som muligt kunne opfylde de særlige behov, som denne gruppe havde både under og efter rehabiliteringsforløbet. I rapporten benyttes terminologien rehabilitering om den samlede kommunale indsats, der foregår i forebyggelsescenteret vedrørende de tre kroniske sygdomme. Rehabiliteringsindsatsen har til hensigt at sikre, at borgeren opnår så god funktionsevne, mestringsevne og livskvalitet som muligt i forhold til at leve et liv med kronisk sygdom. Målgruppe Målgruppen for projektet var socialt udsatte borgere med dansk og anden etnisk baggrund, bosat på Nørrebro og Bispebjerg, med de nævnte kroniske sygdomme, samt eventuelle nærmeste pårørende. Socialt udsatte borgere omfatter i dette projekt borgere, der har et eller flere af følgende karakteristika: Personer uden tilknytning til ordinær beskæftigelse, herunder borgere på sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, personer uden uddannelse, enlige forældre, ikke-dansktalende og ægtefælleforsørgede. Uuddannede defineres som ingen eller meget kort skolegang for etniske minoriteter, mens det for etniske danskere betyder afsluttet 9. klasse. Bispebjerg og Nørrebro har en stor andel af mennesker med lav indkomst, som er uden for arbejdsstyrken, og som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. For at undgå stigmatisering af brugerne valgte vi at tilgå den del af projektet, der handlede om udvikling af aktiviteter med en mainstream strategi, hvor de aktiviteter, der blev igangsat i projektet, kunne omfatte alle deltagerne på rehabiliteringsforløbene, men som i deres tilrettelæggelse primært henvendte sig til projektets målgruppe. 10

11 Projektets elementer Projektet bestod af følgende delprojekter: A Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere på Nørrebro og Bispebjerg Forebyggelsescenterets optageområde blev udfoldet ved identificering af relevante samarbejdspartnere. Der blev endvidere gennemført en målrettet informationsstrategi i forhold til at udbrede kendskabet til forebyggelsescenterets aktiviteter. B Kompetenceudvikling af personalet Der blev arbejdet med kompetenceudvikling af personalet med henblik på at udvide personalets handlemuligheder overfor målgruppen, blandt andet gennem ansættelse af en socialrådgiver. C Udvikling af rehabiliteringstilbuddet Endelig blev der udviklet og afprøvet en række aktiviteter som supplement til forebyggelsescenterets rehabiliteringsforløb med fokus på målgruppens særlige behov. Disse aktiviteter omfattede fysisk, mental og social sundhed. Flere af tilbuddene arbejdede med alle tre dimensioner af sundhed: Motionsløb på tværs af forebyggelsescentrene (FC-løbet) Motionscafé Løbehold for borgere med KOL Introduktion til mindfullness i rehabiliteringen Familietilbud til socialt udsatte yngre patienter med type 2 diabetes, som er forældre til børn under 18 år Ansættelse af socialrådgiver til individuel vejledning De konkrete koncepter, indhøstede erfaringer og implementeringen af indsatserne beskrives i kapitlerne Projektets teoretiske ramme Det brede og positive sundhedsbegreb Vi arbejdede med afsæt i det brede sundhedsbegreb. Det er et dynamisk sundhedsbegreb, hvor krop og psyke hænger sammen, og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats. I det brede sundhedsbegreb vægtes således ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse, men også livskvalitet, mentalt og socialt velbefindende. I det brede sundhedsbegreb er der fokus på sundhed og de processer og forhold, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet 3. 3) Kamper-Jørgensen F., Almind G., Jensen B.B. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde WHO: 11

12 Sundhedspædagogisk tilgang Projektet byggede på den sundhedspædagogiske tilgang, hvor målet er at skabe en sundhedsfremmende forandring og forbedring via handlinger, aktiv deltagelse og dialog. Aktiviteter iværksættes med øje for gruppens handlekompetence, og de udvikles og kvalificeres løbende. Handlingerne sker på baggrund af den enkeltes handlekompetencer, der kvalificeres og udvikles sammen med en sundhedsprofessionel 4. Handlekompetence er beslægtet med begreberne self-efficacy og empowerment, som er nogle af kernebegreberne i den sundhedspædagogiske tilgang. Self-efficacy og empowerment Self-efficacy betegner grundlaget for menneskers motivation og handling, og vedrører det enkelte menneskes følelse af at have kontrol over de vaner, som påvirker helbredet. Nogle mennesker har en større følelse af self-efficacy end andre, hvilket vil sige, at de i højere grad føler, de selv kan påvirke deres sundhed. En person med en stærk opfattelse af self-efficacy sætter højere mål og bliver også mere beslutsom i forhold til at holde sig til sine mål 5. Empowerment defineres af WHO som en proces, hvor personer får støtte til at styrke deres evne til at tage kontrol over beslutninger og handlinger, der påvirker deres sundhed. Dette kan være på et konkret niveau via hjælp til ændringer i vaner, livssituation eller på et højere niveau via påvirkninger af sociale og politiske omgivelser 6. Empowerment skal i forbindelse med projektet anskues som en proces, hvor borgerne er aktive og inddrages i beslutninger vedrørende deres liv og sundhed. Begrundelsen for at bruge self-efficacy og empowerment som metoder i dette projekt er at sikre, at de aktiviteter og indsatser, der igangsættes, har som mål at styrke det enkelte menneskes evne til at tage vare på sin egen sundhed samt styrke egenomsorgen. Delprojekterne fokuserer på involvering af borgerne, medbestemmelse og medejerskab, hvilket kan gøre forankringen lettere efter projektperiodens ophør 7. Social kapital Et andet begreb, der danner baggrund for projektet, er social kapital. Social kapital defineres ifølge Robert D. Putnam som»fælles aktiviteter og deltagelse i fællesskaber«, og hvis forekomst og vedligeholdelse spiller en vigtig rolle for sundheden 8. Social kapital kan inddeles i brobyggende social kapital og afgrænsende social kapital. Ifølge professor Lars Hulgård er det vigtigt at danne mange netværk omkring et socialt entrepenørskab, da dette er en forudsætning for et projekts bæredygtighed 9. 4) Jensen B.B. Kap 15. Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen F., Almind G, Jensen B. B. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde ) Bandura, A. Health Promotion by Social Cognitive Means ) Andersen J. Empowerment-perspektivet. I: Social kritik nr ) Poulsen J. Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme i relation til kost og fysisk aktivitet ) Jensen B. og Larsen K. Teoretiske indkredsninger I: Ulighed i børn og unges sundhed set i lyset af social kapital ) Hulgård, L. Netværk og social kapital som de sociale entreprenørers værktøj. I: Sociale entreprenører en kritisk indføring

13 Viden om forebyggende sundhedsindsatser til socialt udsatte En vigtig inspirationskilde i forhold til udviklingen af koncepterne i dette projekt var resultaterne fra projektet Lighed i Sundhed, som var et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og seks modelkommuner, der blev gennemført i som en del af projektet Mit liv min Sundhed. Formålet med Lighed i Sundhed var at udvikle metoder til at reducere social ulighed i sundhed for førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse faglærte og ufaglærte 10. Anvendelsen af teorierne i dette projekt Konkret blev teorierne i dette projekt udmøntet ved at der på tværs af indsatser blev arbejdet ud fra følgende principper: At møde borgerne hvor de er At tage udgangspunkt i borgenes ressourcer At skabe uformelle sociale netværk At engagere og inkludere borgerne i udførelsen af aktiviteter Evaluering Projektet har været et udviklingsprojekt, hvor der er foretaget justeringer af indsatserne, efterhånden som erfaringerne er blevet indhøstet. Den gennemgående evalueringsmetode har været fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. På baggrund af disse interviews, blev indsatserne løbende udviklet. Projektorganisation Projektet har været organiseret ved en projektejer, projektleder, projektgruppe og styregruppe, samt en referencegruppe. Projektet blev ledet af cand. scient. Kira Baun i perioden 1. januar 2010 til 1. april 2011, hvorefter cand. scient. Mille Hoffmann Bjarrum overtog projektledelsen indtil november 2011, hvor de fleste delprojekter var afsluttet og i varierende grad implementeret. Igennem projektperioden har den samlede personalegruppe været central i forhold til udvikling af de konkrete koncepter. Næsten alle fra personalegruppen har været involveret i at udvikle og gennemføre et eller flere delprojekter. Dette har været et bærende princip for at sikre, at indsatserne blev forankret i hele personalegruppen og ikke blot i projektgruppen. Projektejer var Forebyggelsescenterchef Birgitte Gade Koefoed. Projektgruppe Der blev nedsat en projektgruppe i forebyggelsescenteret, der havde som ansvar at igangsætte, følge op samt at evaluere aktiviteterne. Gruppen bestod af: 10) Thorsager L. og Schneider M. Socialt udsatte borgeres sundhed barrierer, motivation og muligheder

14 Kira Baun / Mille Hoffmann Bjarrum, projektleder Britt Skibild, Fysioterapeut René Andersen, Motionsvejleder Henriette Curtz Jansen/Ditte Østergaard, Koordinator for Sundhed på dit Sprog Louise Reick Schmidt, Socialrådgiver Styregruppe: Der blev nedsat en styregruppe, hvis rolle var at træffe de overordnede beslutninger om projektet og eventuelle ændringer, samt at være med til at koordinere og forankre indsatserne på tværs af organisationen og følge fremdriften i projektet 11. Styregruppen bestod af: Anette Maj Billesbølle: Centerchef, Forebyggelsescenter Amager. Mette Ryle Tamstorf: Projektkoordinator Sundhedsstaben Birgitte Gade Koefoed: Centerchef, Forebyggelsescenter Nørrebro Referencegruppe: Der blev ligeledes nedsat en referencegruppe, som gav sparring til projektledelsen i forhold til udvikling af indsatserne. Referencegruppen var sammensat så vigtige samarbejdspartnere i forhold til målgruppen indgik. Referencegruppen bestod af: Helene Hansen: Socialrådgiver og afdelingsleder, Socialforvaltningen, Enheden for voksne i Nordvest Bitten Damm: Jobkonsulent, Jobcenter København Anne Svendsen: Sundhedskonsulent, Folkesundhed København Flemming Skovsgaard: Alment praktiserende læge, Nørrebro Solveig Jansen: Sygeplejerske, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afdeling Mette Zander Olsen: Overlæge, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afdeling Lise G. Eriksen: Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration Ulla Rubenkamp: Sundhedskonsulent, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration 11) Attrupt M. og Olsson J. Power i Projekter & Portefølje

15 Kapitel 3 Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere Baggrund For at en borger kan få et rehabiliteringstilbud i Forebyggelsescenter Nørrebro, kræves en lægehenvisning fra en praktiserende læge eller en læge på Bispebjerg Hospital. Inden projektets start var rekrutteringsstrategien primært fokuseret omkring regelmæssig udsendelse af skriftlig information om forebyggelsescenteret tilbud til de ca. 70 praktiserende læger i optageområdet, samt afholdelse af informationsmøder. Centeret havde endvidere etableret et godt netværk til centrale afdelinger på Bispebjerg Hospital. Endelig blev der regelmæssigt annonceret i lokalavisen. Det var vores vurdering, at denne strategi ikke var tilstrækkelig i forhold til at sikre, at vi nåede gruppen af socialt udsatte borgere. Vi kunne ikke gå ud fra, at alle læste lokalavisen eller kom regelmæssigt hos den praktiserende læge, ligesom ikke alle praktiserende læger i området henviste regelmæssigt til forebyggelsescenteret. Formål Formålet med første del af projektet var at udvikle metoder i forhold til rekruttering af socialt udsatte borgere til forebyggelsescenterets tilbud for at sikre, at de borgere, som havde mest brug for tilbuddet ud fra et ulighedsperspektiv, rent faktisk fik tilbudt rehabilitering. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen bestod af to dele: A Kortlægning af mulige samarbejdspartnere i lokalområdet og etablering af netværk B Målrettet informationsstrategi om forebyggelsescenterets tilbud via relevante kanaler til socialt udsatte borgere 15

16 A. Kortlægning af samarbejdspartnere og etablering af netværk I løbet af de første tre måneder af projektet blev der udarbejdet en oversigt over de eksisterende og potentielle samarbejdspartnere på Nørrebro og Bispebjerg. Det drejede sig om andre kommunale institutioner samt private og frivillige organisationer. Kortlægningen viste, at der var mange tilbud i lokalområdet målrettet socialt udsatte borgere, som forebyggelsescenteret kunne have glæde af at samarbejde med. Nogle af tilbuddene kunne bringe os i kontakt med borgere, som kunne være vanskelige at nå gennem den hidtidige informationsstrategi. Et eksempel her på var beskæftigelsescenteret CBSI. Andre tilbud i lokalområdet var relevante for borgere, som havde problemer ud over forebyggelsescenterets formål og derfor gode at kende til i forhold til at samarbejde om borgernes komplekse problemstillinger. Et eksempel herpå var Frivillighedscenter SR-bistand, som yder gratis social, juridisk og psykologisk rådgivning. Flere tilbud kunne opfylde begge formål Efter identificering af de potentielle samarbejdspartnere tog projektlederen kontakt til disse, og der blev afholdt møder mellem projektlederen og samarbejdspartneren. Hvor det var relevant, blev der afholdt informationsmøder for personalet enten hos samarbejdspartneren eller i forebyggelsescenteret. Forebyggelsescenteret havde besøg af Socialforvaltningen; Enheden for voksne i Nordvest, Kalejdoskop, Borgerservice, Bydelsmødrene, Center for torturofre og Center for Positiv Integration, som alle informerede om deres tilbud, og samarbejdsflader blev drøftet med forebyggelsescenterets personale. Referencegruppen for projektet var også et vigtigt forum for etablering af netværk til centrale samarbejdspartnere med repræsentanter fra Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Bispebjerg hospital, almen praksis og Folkesundhed København. På referencegruppemøderne blev faglige udfordringer drøftet i forhold til arbejdet med socialt udsatte borgere, herunder frafaldsproblematik og barrierer. Endelig deltog projektlederen i et samarbejdsforum mellem institutionerne i lokalområdet under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Der blev udpeget en kontaktperson hos hhv. samarbejdspartneren og i forebyggelsescenteret til at understøtte samarbejdet. Netværket blev primært forankret på medarbejderniveau. Kontakterne blev registreret systematisk i en logbog. Som led i kortlægningen af samarbejdspartnerne blev der etableret en database Kontaktbasen, hvor alle samarbejdspartnerne blev registreret med en kort beskrivelse af de enkelte tilbuds formål, indhold, målgruppe, kontaktoplysninger og internetadresse. B. Informationsstrategi om forebyggelsescenterets tilbud Som del af projektet afprøvede vi forskellige alternative kanaler og metoder til formidling af information om forebyggelsescenterets tilbud. Disse beskrives i det følgende: Udgående aktiviteter Gennem kontakten til samarbejdspartnere deltog forebyggelsescenteret ved arrangementer i nærmiljøet, eksempelvis kulturel markedsdag på Bispebjerg arrangeret af Beboerprojekt Bispebjerg 12, en sundhedsdag for kursisterne hos Center for Beskæftigelse, 16

17 Sprog og Integration og en sommerfest arrangeret af beboerprojektet på Bispebjerg. Personalet fra forebyggelsescenteret udførte ved disse lejligheder forskellige sundhedstest, herunder måling af blodtryk, fedtprocent, konditest, BMI mm., og tilbød korte sundhedssamtaler samt informerede om centerets tilbud og uddelte pjecer. Formålet med de udgående aktiviteter var at forebyggelsescenterets eksistens og tilbud skulle blive kendt blandt lokalbefolkningen. Arrangementer i forebyggelsescenteret Som led i projektet blev der også afholdt flere åbne arrangementer i forebyggelsescenteret. Ved disse arrangementer var der, ud over temaet for arrangementet, fokus på at informere om forebyggelsescenterets tilbud. Nogle af arrangementerne blev arrangeret af patientforeningernes lokale grupper. Et eksempel herpå var et foredrag med Hans Kornøe Rasmussen, der er journalist og forfatter og KOL patient. Foredraget blev arrangeret i samarbejde med Danmarks Lungeforening, og blev besøgt af 35 borgere. Arrangementerne blev, afhængigt af temaet, annonceret i lokalavisen, på forebyggelsescenterets hjemmeside og på patientforeningernes hjemmesider, samt i medlemsblade. Udvidet brug af lokalavisen og andre trykte medier Lokalavisen Nørrebro og Nordvest publicerede i løbet af 2011 og 2012 flere solstrålehistorier, hvor borgere, der havde gennemgået et rehabiliteringsforløb på forebyggelsescenteret, fortalte om, hvordan de havde haft succes med at ændre deres livsstil, og på denne måde kunne fungere som rollemodeller 13. Opsamling Det er lykkedes i projektperioden at etablere et netværk til mange samarbejdspartnere i lokalområdet, både offentlige, private og frivillige institutioner. Netværket rækker bredt, inkluderer mange forskellige aktører og er generelt blevet godt forankret, så der er skabt en grobund for et stabilt fremtidigt samarbejde. Det har været en opløftende proces at optrævle lokalområdet og opleve de mange aktører, der ligesom forebyggelsescenteret hjælper udsatte borgere til et sundere liv i fysisk, mental og social forstand. Der blev afprøvet forskellige koncepter i forhold til samarbejdet med de enkelte institutioner. Nogle samarbejdspartnere har været på besøg i forebyggelsescenteret, andre har selv fået besøg fra centeret på deres personalemøder. Hos andre udmøntede kontakten sig som en udgående aktivitet, hvor forebyggelsescenteret gennemførte sundhedstjek for stedets borgere. Det er vores vurdering, at det ikke er muligt at arbejde med én model for etablering af netværk i lokalområdet. Institutioner er forskellige med forskellige fokus, behov og interesser på forskellige tidspunkter, og den bedste kontaktmetode afhænger derfor af situationen. 12) Beboerprojekt Bispebjerg er en boligsocial helhedsplan der dækker 10 almene boligafdelinger på Bispebjerg 13) Nørrebro og Nordvest Bladet , og 5/

18 I forhold til samarbejdet med jobcenteret, var det en barriere at aktiviteten i forebyggelsescenteret ikke kunne figurere som aktiveringstilbud. Dette er der nu taget højde for i et nyt samarbejdsprojekt mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, hvor jobcenteret nu henviser borgere til forebyggelsescenterets tilbud som en del af aktiveringen. Det etablerede netværk har primært været forankret på medarbejderniveau via bestemte kontaktpersoner, eller programmer i de enkelte institutioner. Dette har været effektivt i forhold til hurtigt at kunne iværksætte samarbejde, men også sårbart, fordi det var personafhængigt. I den fortsatte udvikling af samarbejdet vil vi derfor arbejde på at skabe kontakt med tydeligere ledelsesmæssig forankring. Dannelse og vedligeholdelse af netværk er en kontinuerlig proces, der kræver vedholdende kontakt. I forebyggelsescenteret arbejdes der videre med at skabe netværk inden for rammerne af en ny opsøgende indsats, Sundhed i nærmiljøet, som har til formål at øge sundheden for udsatte borgere og reducere den sociale ulighed i sundhed. Der er tale om en opsøgende indsats, hvor der netop arbejdes videre med rekruttering af udsatte borgere til forebyggelsescenterets tilbud med særligt fokus på rygestop. Der har været stor interesse for de åbne arrangementer, der blev afholdt i forebyggelsescenteret som led i projektet. Disse opmærksomhedsskabende arrangementer er nu blevet en fast del af forebyggelsescenterets aktiviteter, og planlægges dels af forebyggelsescenteret, dels af patientforeningernes lokale foreninger (Hjerteforeningens lokalkomite og Lungenetværket under Lungeforeningen). Den udvidede brug af lokalavisen er blevet indskrevet i forebyggelsescenterets kommunikationsstrategi- og plan, og der arbejdes fortsat med at udvikle samarbejdet med lokalavisen. Kontaktbasen bliver benyttet af personalet, og der arbejdes videre med den i indsatsen Sundhed i Nærmiljøet, hvor kontakterne indgår i et større kortlægningsdokument. Dette dokument bliver brugt jævnligt og udvides og opdateres løbende af forebyggelsescenterets kommunikationsmedarbejder. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afgøres om profilen af de henviste borgere har ændret sig som led i projektet, men en analyse af brugerprofilen i forebyggelsescenteret er undervejs. Det er dog vores klare fornemmelse at andelen af borger med ikke-vestlig baggrund i rehabiliteringstilbuddet er øget, og at vi når målgruppen af socialt udsatte borgere. 18

19 Kapitel 4 Kompetenceudvikling af personalet Baggrund Forebyggelsescenteret åbnede i 2007 og havde således været i gang i 21/2 år, da projektet startede. I 2008 blev der gennemført et et-årigt projekt i forebyggelsescenteret, der havde til formål at udvikle et kulturelt tilpasset diabetesrehabiliteringsforløb til borgere af ikke-vestlig baggrund. Som led i det projekt havde der været fokus på sundhedspædagogiske tilgange i den sygdomsspecifikke undervisning og på personalets kulturforståelse i forhold til ikke-vestlige minoriteter 14. Disse emner var derfor ikke i fokus i dette projekt. I dette projekt fokuserede vi på personalets handlemuligheder. Personalet havde et ønske om at få større viden om handlemuligheder i forhold til sociale og mentale problemstillinger, som de ofte mødte ved de individuelle samtaler med borgere i rehabilitering. Mange medarbejdere havde oplevet, at borgere fortalte om svære sociale eller psykologiske problemstillinger, hvor de savnede henvisningsmuligheder. Formål Formålet med delprojektet var at kompetenceudvikle personalet i forebyggelsescenteret med fokus på forbedring af handlemuligheder overfor socialt udsatte borgerne med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom. Beskrivelse af indsatsen Kompetenceudviklingen i dette projekt omfattede: A Undervisning i basal viden om sociale rettigheder for kronikere B Information om henvisningsmuligheder i lokalområdet vedrørende sociale og mentale problemstillinger C Introduktion til kontaktbasen 14) Hoff LS. og Koefoed BG. Rehabiliteringsprogram til borgere af anden etnisk oprindelse med type 2 diabetes i Sundhedscenter Nørrebro

20 Nedenfor beskrives først kompetenceudviklingen vedrørende sociale og psykiske problemstillinger og efterfølgende oplistes de institutioner og tilbud, som personalet blev præsenteret for som led i projektet. Kontaktbasen blev præsenteret i det foregående kapitel og vil derfor ikke blive omtalt yderligere her. A. Den lille socialrådgiver Som led i projektet ansatte forebyggelsescenteret i perioden 1. januar 2011 til 21. oktober 2011 en socialrådgiver. En af socialrådgiverens opgaver var at undervise og vejlede personalet om håndtering af sociale problemstillinger. Den oprindelige tanke var, at der skulle oplæres et par nøglepersoner blandt personalet, så de kunne vejlede kollegaerne efter projektets ophør, men undervisningen kom til at omfatte alle ansatte. Kompetenceudviklingen foregik løbende på personalemøderne og blev afsluttet med en temaeftermiddag om socialrådgivning. Eksempler på temaer der blev taget op, var»tilskud til diabeteskost«,»videregivelse af oplysninger«,»regler for udlandsrejser for førtidspensionister og folkepensionister«,»mellem sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge«,»nye regler for tilskud til fodbehandling«og»regler for tolkebistand«. Socialrådgiveren udarbejdede en henvisningsguide, som beskriver personalets henvisningsmuligheder ved sociale problemstillinger. Derudover blev der udleveret materiale om mulighederne for psykologhjælp, medicintilskud og tilskud til fodbehandling for diabetikere. Intern sparring og samarbejde i forhold til sociale problemstillinger Socialrådgiveren tilbød kollegaerne sparring vedrørende sociale problemstillinger og der blev afprøvet forskellige samarbejdsmetoder mellem socialrådgiveren og de øvrige medarbejdere. Der blev fx afholdt mini-borgerkonferencer, hvor socialrådgiver, diætist, motionsvejleder, sygeplejerske eller fysioterapeut opdaterede og sparrede med hinanden omkring tilrettelæggelsen af forløbet for en konkret borger. I nogle tilfælde resulterede disse konferencer i at borgeren blev tilbudt en individuel samtale med socialrådgiveren, i andre tilfælde blev sundhedspersonalet klædt på til selv at kunne tage dialogen. B. Bedre handlemuligheder for personalet Personalet blev introduceret til Københavns Kommunes rådgivningsmuligheder i Borgerservice, og Socialforvaltningen samt til en række gratis rådgivningstilbud på Nørrebro og Bispebjerg, som kan benyttes af borgere med sociale og psykiske problemstillinger. Tilbuddene blev præsenteret af socialrådgiveren på personalemøderne eller på besøg af repræsentanter fra tilbuddene. Forebyggelsescenteret havde blandt andet besøg af følgende tilbud: Borgerservice, Københavns Kommune Socialforvaltningen, enheden for voksne Nordvest, Københavns Kommune Kalejdoskop, der er et aktivitetscenter under Frelsens hær Center for Positiv Integration, en non-profit organisation Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Bydelsmødrene på Nørrebro 20

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

Statusrapport til Sundhedsstyrelsen Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper

Statusrapport til Sundhedsstyrelsen Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper Statusrapport til Sundhedsstyrelsen Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper Projekt: Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Bilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013. Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr.

Bilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013. Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr. Bilag 3c KONTRAKT OM BOLIGSOCIALT SAMARBEJDE PÅ BISPEBJERG SUNDHED 12. DECEMBER 2013 Sagsnr. 2013-0228210 Dokumentnr. 2013-0228210-1 2 Indhold Overordnet om indsatsområdet -... 3 Brobygning til sundhedstilbud

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Din Sundhed Din Fremtid 2. Baggrund: Der er forskel på sundhedstilstanden blandt københavnske

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Forslag til udmøntning af Forebyggelses- og Socialudvalgets pulje på 900.000 kr.

Forslag til udmøntning af Forebyggelses- og Socialudvalgets pulje på 900.000 kr. Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1157539 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Forslag til udmøntning af Forebyggelses- og Socialudvalgets pulje på 900.000

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Der søges om at fortsætte projektet With a little help from my friend som siden 2009 har fungeret

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Sund By Mariagerfjord

Sund By Mariagerfjord Sund By Mariagerfjord 2009-2011 Baggrund Sund By Mariagerfjord har efter temadage medio januar 2009 bestemt at synliggøre afdelingens fremtidige arbejde konkretiseret ud fra politisk vedtagne mål. I Sund

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere