Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom"

Transkript

1 Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom Erfaringer fra et satspuljeprojekt på Forebyggelsescenter Nørrebro Forebyggelsescenter Nørrebro Københavns Kommune 1

2 Kommunal rehabilitering til socialt udsatte borgere med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom Erfaringer fra et satspuljeprojekt på Forebyggelsescenter Nørrebro Forebyggelsescenter Nørrebro Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Oktober 2012 Forfattere Kira Baun Mille Hoffmann Bjarrum Louise Rieck Schmidt Ditte Østergaard Birgitte Gade Koefoed Foto Steffen Søgaard (Motioncaféen) Jan K. Madsen (FC-løbet) Grafisk design Bjørn Rasmussen Grafik Tryk TryKKeriet Bernstorffsgade København V Evalueringen kan downloades fra under projekter 2

3 Kommunal rehabilitering til socialt udsatte med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom Erfaringer fra et satspuljeprojekt på Forebyggelsescenter Nørrebro

4 Indhold Forord s. 5 1 Introduktion s. 7 2 Beskrivelse af projektet s Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere s Kompetenceudvikling af personalet s Udvikling af rehabiliteringsforløbet i forhold til socialt udsatte borgere med kronisk sygdom s Socialrådgiver i Forebyggelsescenter Nørrebro s Mindfulness i Forebyggelsescenter Nørrebro s Motionscaféen s FC-løbet s KOL løbehold s Familieskolen ved type 2 diabetes s Konklusion og perspektivering s. 63 Litteraturliste s. 66 4

5 Forord Forebyggelsescenter Nørrebro fik i 2009 tildelt midler fra Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper til projektet Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg i Sundhedscenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Denne rapport beskriver de erfaringer, som er opnået i projektperioden Projektet har haft stor betydning for udviklingen af rehabiliteringsindsatsen i forebyggelsescenteret, både i forhold til at tilpasse tilbuddene, medarbejdernes handlemuligheder og tilgangen til målgruppen. Fra Forebyggelsescenter Nørrebro skal der lyde en stor tak til Sundhedsstyrelsen for bevillingen, som gjorde projektet muligt. Også en stor tak til referencegruppen og styregruppen som har hjulpet os til at se på udfordringerne fra forskellige perspektiver og for konstruktiv feedback. Alle forebyggelsescenterets medarbejdere har deltaget i projektet. Tak for det store engagement i forhold til at udvikle og afprøve koncepterne. Tak til projektlederne for at holde styr på alle delprojekterne, evalueringen og sammenskrivning af rapporten. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til alle de borgere som så velvilligt har stillet op til en lang række interviews. Det er vores håb, at denne rapport kan bruges som inspiration til andre kommuner, hvor man også arbejder målrettet med at udvikle rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge, så det matcher behovene hos socialt udsatte mennesker. Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef for Forebyggelsescenter Nørrebro Oktober

6 6

7 Kapitel 1 Introduktion Forebyggelsescenter Nørrebro fik i 2009 tildelt kr. fra Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper til projektet Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg i Sundhedscenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Projektet begyndte 1. januar 2010 og blev afsluttet i september Denne rapport beskriver de indsatser, der blev igangsat som led i projektet og de erfaringer, der er opnået i projektperioden. Intentionen med rapporten er at inspirere andre kommuner, der arbejder med rehabilitering målrettet socialt udsatte borgere med type 2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Forebyggelsescenter Nørrebro er et af Københavns Kommunes fem forebyggelsescentre, som dækker bydelene Nørrebro og Bispebjerg med i alt borgerne. Forebyggelsescenteret tilbyder, i lighed med de øvrige forebyggelsescentre, livsstilsinterventioner til borgere med de kroniske livsstilssygdomme type 2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom og KOL, samt til borgere i risiko for at udvikle en livsstilssygdom. Indsatserne er centreret omkring KRAM-faktorerne (kostvejledning, motion og motionsvejledning, rygestoptilbud og alkoholsamtaler) samt sygdomsspecifik undervisning og almen sundhedsoplysning. Der gennemføres årligt ca. 400 rehabiliteringsforløb i centeret, heraf ca. 220 for mennesker med type 2 diabetes, 90 med KOL og 90 med hjertekarsygdom. Fakta om bydelene Nørrebro og Bispebjerg Nørrebro og Bispebjerg er i Region Hovedstadens Sundhedsprofil fra 2010 placeret i kommunesocialgruppe 4, der betegner den gruppe, som har den største andel af borgere med en kort uddannelse, som er udenfor arbejdsmarkedet og har en lav gennemsnitlig bruttoindkomst. De to bydele er til sammen den del af København, hvor den største del af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Mange af borgerne har en usund livsstil i forhold til tobak, alkohol og fysisk aktivitet. Mange har desuden et spinkelt socialt netværk og en eller flere kroniske sygdomme. Herudover har en stor del dårligt mentalt heldbred med stress, angst og lettere depressioner, og mange 7

8 har lavt selvvurderet helbred. Sundhedsprofilen for Region Hovedstadens 2010 viste en tydelig social ulighed, i forhold til forekomst af kroniske sygdomme, dårligt mentalt helbred og uhensigtsmæssig livsstil, og viste at disse sundhedsproblemer var hyppigst hos borgere med kort uddannelse, lav indkomst, med ikke-vestlig baggrund og som bor alene 1. Socialt set kan borgerne på Nørrebro og Bispebjerg karakteriseres på følgende måde: Indkomst: Den gennemsnitlige bruttoindkomst på Nørrebro er kr., og på Bispebjerg kr. Nørrebro og Bispebjerg ligger henholdsvis lavest og næstlavest for alle bydele og kommuner i Region Hovedstaden. Til sammenligning er den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst i hele Københavns Kommune kr. og i Region Hovedstaden kr. Uden uddannelsestilknytning eller erhvervstilknytning: På Nørrebro gælder det 23 % af befolkningen og på Bispebjerg 26 %. I hele Københavns Kommune er 20 % af borgerne uden uddannelses- eller erhvervstilknytning og for Region Hovedstaden udgør denne andel 19 %. Mentalt helbred: På Nørrebro har 13 % af borgerne dårligt mentalt helbred, mens andelen på Bispebjerg udgør 16 %. Bispebjerg har den største andel af borgere med dårligt mentalt helbred i hele Region Hovedstaden. Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele Københavns Kommune på 12 % og 10 % i Region Hovedstaden. Integration: På Nørrebro og Bispebjerg er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande hhv. 20 % og 23 %. Bispebjerg er den bydel i Region Hovedstaden med den største andel indvandrere og efterkommere. De hyppigste oprindelseslande er Tyrkiet, Pakistan Ex-Jugoslavien, Irak og Libanon 2. De borgere, der modtager i rehabiliteringsforløb på Forebyggelsescenter Nørrebro, vil derfor ofte have flere samtidige livsudfordringer, som bør medtænkes ved tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbet. For Forebyggelsescenter Nørrebro drejer udfordringerne sig om, hvordan vi kan sikre, at socialt udsatte personer på Nørrebro og Bispebjerg får tilbud om rehabilitering, hvordan tilbuddet kan tilrettelægges, så det opfylder de særlige individuelle behov, som denne gruppe måtte have, hvordan vi kan sikre en høj gennemførsel af rehabiliteringen, og hvordan vi kan hjælpe til, at borgerne fastholder de opnåede livsstilsændringer efter afslutningen af rehabiliteringsforløbet. Disse udfordringer har været omdrejningspunktet for projektet. Vi har som led i projektet arbejdet med hele rehabiliteringsforløbet fra rekrutteringen af borgere, over afprøvning af nye tilbud i rehabiliteringsforløbet i forebyggelsescenteret, og til afprøvning 1) Glümer C. et al. Sundhedsprofil for region og kommuner ) 8

9 af nye tiltag med henblik på at hjælpe borgerne med at opretholde en hensigtsmæssig livsstil efter afsluttet rehabiliteringsforløb. I projektperioden har vi ikke fundet løsningerne på alle udfordringerne, men vi har opnået en række erfaringer, der kan bruges som afsæt til det videre arbejde med målgruppen af socialt udsatte med kronisk sygdom. Sideløbende med dette projekt har forebyggelsescenteret været gennem en hastig udvikling på andre fronter, som har haft positiv afsmittende effekt på projektet: Der er kommet nye tilbud til borgere uden kronisk sygdom, indsatsen Sundhed på dit Sprog, målrettet borgere med ikke-vestlig baggrund, er blevet forankret i forebyggelsescenteret, og der er gennemført kompetenceudvikling af personalet, i forbindelse med implementering af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes i forhold til sundhedspædagogik og tværsektorielt arbejde. Læsevejledning Kapitel 2 gennemgår projektet og den teoretiske ramme. Kapitel 3 beskriver, hvordan der er arbejdet med målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere i projektet. I kapitel 4 beskrives arbejdet med kompetenceudvikling af personalet og kapitel 5 beskriver udvikling af rehabiliteringsforløbet i forhold til socialt udsatte. I de efterfølgende kapitler 6-11, beskrives de enkelte interventioner som vi har arbejdet med i projektet, og der redegøres for de foreløbige erfaringer med interventionerne samt status i forhold til implementering af de enkelte indsatser. Rapporten afsluttes med en konklusion og perspektivering i forhold til de samlede erfaringer i projektperioden. 9

10 Kapitel 2 Beskrivelse af projektet Formålet med projektet var at styrke rehabiliteringsindsatsen for socialt udsatte borgere med de kroniske sygdomme type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt i Forebyggelsescenter Nørrebro. Det overordnede formål var at bidrage til at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Med projektet ønskede vi at undersøge, hvordan vi kunne sikre, at socialt udsatte personer faktisk også fik tilbuddet om rehabilitering, samt hvordan rehabiliteringstilbuddet kunne målrettes, så det i så høj grad som muligt kunne opfylde de særlige behov, som denne gruppe havde både under og efter rehabiliteringsforløbet. I rapporten benyttes terminologien rehabilitering om den samlede kommunale indsats, der foregår i forebyggelsescenteret vedrørende de tre kroniske sygdomme. Rehabiliteringsindsatsen har til hensigt at sikre, at borgeren opnår så god funktionsevne, mestringsevne og livskvalitet som muligt i forhold til at leve et liv med kronisk sygdom. Målgruppe Målgruppen for projektet var socialt udsatte borgere med dansk og anden etnisk baggrund, bosat på Nørrebro og Bispebjerg, med de nævnte kroniske sygdomme, samt eventuelle nærmeste pårørende. Socialt udsatte borgere omfatter i dette projekt borgere, der har et eller flere af følgende karakteristika: Personer uden tilknytning til ordinær beskæftigelse, herunder borgere på sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, personer uden uddannelse, enlige forældre, ikke-dansktalende og ægtefælleforsørgede. Uuddannede defineres som ingen eller meget kort skolegang for etniske minoriteter, mens det for etniske danskere betyder afsluttet 9. klasse. Bispebjerg og Nørrebro har en stor andel af mennesker med lav indkomst, som er uden for arbejdsstyrken, og som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. For at undgå stigmatisering af brugerne valgte vi at tilgå den del af projektet, der handlede om udvikling af aktiviteter med en mainstream strategi, hvor de aktiviteter, der blev igangsat i projektet, kunne omfatte alle deltagerne på rehabiliteringsforløbene, men som i deres tilrettelæggelse primært henvendte sig til projektets målgruppe. 10

11 Projektets elementer Projektet bestod af følgende delprojekter: A Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere på Nørrebro og Bispebjerg Forebyggelsescenterets optageområde blev udfoldet ved identificering af relevante samarbejdspartnere. Der blev endvidere gennemført en målrettet informationsstrategi i forhold til at udbrede kendskabet til forebyggelsescenterets aktiviteter. B Kompetenceudvikling af personalet Der blev arbejdet med kompetenceudvikling af personalet med henblik på at udvide personalets handlemuligheder overfor målgruppen, blandt andet gennem ansættelse af en socialrådgiver. C Udvikling af rehabiliteringstilbuddet Endelig blev der udviklet og afprøvet en række aktiviteter som supplement til forebyggelsescenterets rehabiliteringsforløb med fokus på målgruppens særlige behov. Disse aktiviteter omfattede fysisk, mental og social sundhed. Flere af tilbuddene arbejdede med alle tre dimensioner af sundhed: Motionsløb på tværs af forebyggelsescentrene (FC-løbet) Motionscafé Løbehold for borgere med KOL Introduktion til mindfullness i rehabiliteringen Familietilbud til socialt udsatte yngre patienter med type 2 diabetes, som er forældre til børn under 18 år Ansættelse af socialrådgiver til individuel vejledning De konkrete koncepter, indhøstede erfaringer og implementeringen af indsatserne beskrives i kapitlerne Projektets teoretiske ramme Det brede og positive sundhedsbegreb Vi arbejdede med afsæt i det brede sundhedsbegreb. Det er et dynamisk sundhedsbegreb, hvor krop og psyke hænger sammen, og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats. I det brede sundhedsbegreb vægtes således ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse, men også livskvalitet, mentalt og socialt velbefindende. I det brede sundhedsbegreb er der fokus på sundhed og de processer og forhold, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet 3. 3) Kamper-Jørgensen F., Almind G., Jensen B.B. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde WHO: 11

12 Sundhedspædagogisk tilgang Projektet byggede på den sundhedspædagogiske tilgang, hvor målet er at skabe en sundhedsfremmende forandring og forbedring via handlinger, aktiv deltagelse og dialog. Aktiviteter iværksættes med øje for gruppens handlekompetence, og de udvikles og kvalificeres løbende. Handlingerne sker på baggrund af den enkeltes handlekompetencer, der kvalificeres og udvikles sammen med en sundhedsprofessionel 4. Handlekompetence er beslægtet med begreberne self-efficacy og empowerment, som er nogle af kernebegreberne i den sundhedspædagogiske tilgang. Self-efficacy og empowerment Self-efficacy betegner grundlaget for menneskers motivation og handling, og vedrører det enkelte menneskes følelse af at have kontrol over de vaner, som påvirker helbredet. Nogle mennesker har en større følelse af self-efficacy end andre, hvilket vil sige, at de i højere grad føler, de selv kan påvirke deres sundhed. En person med en stærk opfattelse af self-efficacy sætter højere mål og bliver også mere beslutsom i forhold til at holde sig til sine mål 5. Empowerment defineres af WHO som en proces, hvor personer får støtte til at styrke deres evne til at tage kontrol over beslutninger og handlinger, der påvirker deres sundhed. Dette kan være på et konkret niveau via hjælp til ændringer i vaner, livssituation eller på et højere niveau via påvirkninger af sociale og politiske omgivelser 6. Empowerment skal i forbindelse med projektet anskues som en proces, hvor borgerne er aktive og inddrages i beslutninger vedrørende deres liv og sundhed. Begrundelsen for at bruge self-efficacy og empowerment som metoder i dette projekt er at sikre, at de aktiviteter og indsatser, der igangsættes, har som mål at styrke det enkelte menneskes evne til at tage vare på sin egen sundhed samt styrke egenomsorgen. Delprojekterne fokuserer på involvering af borgerne, medbestemmelse og medejerskab, hvilket kan gøre forankringen lettere efter projektperiodens ophør 7. Social kapital Et andet begreb, der danner baggrund for projektet, er social kapital. Social kapital defineres ifølge Robert D. Putnam som»fælles aktiviteter og deltagelse i fællesskaber«, og hvis forekomst og vedligeholdelse spiller en vigtig rolle for sundheden 8. Social kapital kan inddeles i brobyggende social kapital og afgrænsende social kapital. Ifølge professor Lars Hulgård er det vigtigt at danne mange netværk omkring et socialt entrepenørskab, da dette er en forudsætning for et projekts bæredygtighed 9. 4) Jensen B.B. Kap 15. Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen F., Almind G, Jensen B. B. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde ) Bandura, A. Health Promotion by Social Cognitive Means ) Andersen J. Empowerment-perspektivet. I: Social kritik nr ) Poulsen J. Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme i relation til kost og fysisk aktivitet ) Jensen B. og Larsen K. Teoretiske indkredsninger I: Ulighed i børn og unges sundhed set i lyset af social kapital ) Hulgård, L. Netværk og social kapital som de sociale entreprenørers værktøj. I: Sociale entreprenører en kritisk indføring

13 Viden om forebyggende sundhedsindsatser til socialt udsatte En vigtig inspirationskilde i forhold til udviklingen af koncepterne i dette projekt var resultaterne fra projektet Lighed i Sundhed, som var et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og seks modelkommuner, der blev gennemført i som en del af projektet Mit liv min Sundhed. Formålet med Lighed i Sundhed var at udvikle metoder til at reducere social ulighed i sundhed for førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse faglærte og ufaglærte 10. Anvendelsen af teorierne i dette projekt Konkret blev teorierne i dette projekt udmøntet ved at der på tværs af indsatser blev arbejdet ud fra følgende principper: At møde borgerne hvor de er At tage udgangspunkt i borgenes ressourcer At skabe uformelle sociale netværk At engagere og inkludere borgerne i udførelsen af aktiviteter Evaluering Projektet har været et udviklingsprojekt, hvor der er foretaget justeringer af indsatserne, efterhånden som erfaringerne er blevet indhøstet. Den gennemgående evalueringsmetode har været fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. På baggrund af disse interviews, blev indsatserne løbende udviklet. Projektorganisation Projektet har været organiseret ved en projektejer, projektleder, projektgruppe og styregruppe, samt en referencegruppe. Projektet blev ledet af cand. scient. Kira Baun i perioden 1. januar 2010 til 1. april 2011, hvorefter cand. scient. Mille Hoffmann Bjarrum overtog projektledelsen indtil november 2011, hvor de fleste delprojekter var afsluttet og i varierende grad implementeret. Igennem projektperioden har den samlede personalegruppe været central i forhold til udvikling af de konkrete koncepter. Næsten alle fra personalegruppen har været involveret i at udvikle og gennemføre et eller flere delprojekter. Dette har været et bærende princip for at sikre, at indsatserne blev forankret i hele personalegruppen og ikke blot i projektgruppen. Projektejer var Forebyggelsescenterchef Birgitte Gade Koefoed. Projektgruppe Der blev nedsat en projektgruppe i forebyggelsescenteret, der havde som ansvar at igangsætte, følge op samt at evaluere aktiviteterne. Gruppen bestod af: 10) Thorsager L. og Schneider M. Socialt udsatte borgeres sundhed barrierer, motivation og muligheder

14 Kira Baun / Mille Hoffmann Bjarrum, projektleder Britt Skibild, Fysioterapeut René Andersen, Motionsvejleder Henriette Curtz Jansen/Ditte Østergaard, Koordinator for Sundhed på dit Sprog Louise Reick Schmidt, Socialrådgiver Styregruppe: Der blev nedsat en styregruppe, hvis rolle var at træffe de overordnede beslutninger om projektet og eventuelle ændringer, samt at være med til at koordinere og forankre indsatserne på tværs af organisationen og følge fremdriften i projektet 11. Styregruppen bestod af: Anette Maj Billesbølle: Centerchef, Forebyggelsescenter Amager. Mette Ryle Tamstorf: Projektkoordinator Sundhedsstaben Birgitte Gade Koefoed: Centerchef, Forebyggelsescenter Nørrebro Referencegruppe: Der blev ligeledes nedsat en referencegruppe, som gav sparring til projektledelsen i forhold til udvikling af indsatserne. Referencegruppen var sammensat så vigtige samarbejdspartnere i forhold til målgruppen indgik. Referencegruppen bestod af: Helene Hansen: Socialrådgiver og afdelingsleder, Socialforvaltningen, Enheden for voksne i Nordvest Bitten Damm: Jobkonsulent, Jobcenter København Anne Svendsen: Sundhedskonsulent, Folkesundhed København Flemming Skovsgaard: Alment praktiserende læge, Nørrebro Solveig Jansen: Sygeplejerske, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afdeling Mette Zander Olsen: Overlæge, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afdeling Lise G. Eriksen: Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration Ulla Rubenkamp: Sundhedskonsulent, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration 11) Attrupt M. og Olsson J. Power i Projekter & Portefølje

15 Kapitel 3 Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere Baggrund For at en borger kan få et rehabiliteringstilbud i Forebyggelsescenter Nørrebro, kræves en lægehenvisning fra en praktiserende læge eller en læge på Bispebjerg Hospital. Inden projektets start var rekrutteringsstrategien primært fokuseret omkring regelmæssig udsendelse af skriftlig information om forebyggelsescenteret tilbud til de ca. 70 praktiserende læger i optageområdet, samt afholdelse af informationsmøder. Centeret havde endvidere etableret et godt netværk til centrale afdelinger på Bispebjerg Hospital. Endelig blev der regelmæssigt annonceret i lokalavisen. Det var vores vurdering, at denne strategi ikke var tilstrækkelig i forhold til at sikre, at vi nåede gruppen af socialt udsatte borgere. Vi kunne ikke gå ud fra, at alle læste lokalavisen eller kom regelmæssigt hos den praktiserende læge, ligesom ikke alle praktiserende læger i området henviste regelmæssigt til forebyggelsescenteret. Formål Formålet med første del af projektet var at udvikle metoder i forhold til rekruttering af socialt udsatte borgere til forebyggelsescenterets tilbud for at sikre, at de borgere, som havde mest brug for tilbuddet ud fra et ulighedsperspektiv, rent faktisk fik tilbudt rehabilitering. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen bestod af to dele: A Kortlægning af mulige samarbejdspartnere i lokalområdet og etablering af netværk B Målrettet informationsstrategi om forebyggelsescenterets tilbud via relevante kanaler til socialt udsatte borgere 15

16 A. Kortlægning af samarbejdspartnere og etablering af netværk I løbet af de første tre måneder af projektet blev der udarbejdet en oversigt over de eksisterende og potentielle samarbejdspartnere på Nørrebro og Bispebjerg. Det drejede sig om andre kommunale institutioner samt private og frivillige organisationer. Kortlægningen viste, at der var mange tilbud i lokalområdet målrettet socialt udsatte borgere, som forebyggelsescenteret kunne have glæde af at samarbejde med. Nogle af tilbuddene kunne bringe os i kontakt med borgere, som kunne være vanskelige at nå gennem den hidtidige informationsstrategi. Et eksempel her på var beskæftigelsescenteret CBSI. Andre tilbud i lokalområdet var relevante for borgere, som havde problemer ud over forebyggelsescenterets formål og derfor gode at kende til i forhold til at samarbejde om borgernes komplekse problemstillinger. Et eksempel herpå var Frivillighedscenter SR-bistand, som yder gratis social, juridisk og psykologisk rådgivning. Flere tilbud kunne opfylde begge formål Efter identificering af de potentielle samarbejdspartnere tog projektlederen kontakt til disse, og der blev afholdt møder mellem projektlederen og samarbejdspartneren. Hvor det var relevant, blev der afholdt informationsmøder for personalet enten hos samarbejdspartneren eller i forebyggelsescenteret. Forebyggelsescenteret havde besøg af Socialforvaltningen; Enheden for voksne i Nordvest, Kalejdoskop, Borgerservice, Bydelsmødrene, Center for torturofre og Center for Positiv Integration, som alle informerede om deres tilbud, og samarbejdsflader blev drøftet med forebyggelsescenterets personale. Referencegruppen for projektet var også et vigtigt forum for etablering af netværk til centrale samarbejdspartnere med repræsentanter fra Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Bispebjerg hospital, almen praksis og Folkesundhed København. På referencegruppemøderne blev faglige udfordringer drøftet i forhold til arbejdet med socialt udsatte borgere, herunder frafaldsproblematik og barrierer. Endelig deltog projektlederen i et samarbejdsforum mellem institutionerne i lokalområdet under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Der blev udpeget en kontaktperson hos hhv. samarbejdspartneren og i forebyggelsescenteret til at understøtte samarbejdet. Netværket blev primært forankret på medarbejderniveau. Kontakterne blev registreret systematisk i en logbog. Som led i kortlægningen af samarbejdspartnerne blev der etableret en database Kontaktbasen, hvor alle samarbejdspartnerne blev registreret med en kort beskrivelse af de enkelte tilbuds formål, indhold, målgruppe, kontaktoplysninger og internetadresse. B. Informationsstrategi om forebyggelsescenterets tilbud Som del af projektet afprøvede vi forskellige alternative kanaler og metoder til formidling af information om forebyggelsescenterets tilbud. Disse beskrives i det følgende: Udgående aktiviteter Gennem kontakten til samarbejdspartnere deltog forebyggelsescenteret ved arrangementer i nærmiljøet, eksempelvis kulturel markedsdag på Bispebjerg arrangeret af Beboerprojekt Bispebjerg 12, en sundhedsdag for kursisterne hos Center for Beskæftigelse, 16

17 Sprog og Integration og en sommerfest arrangeret af beboerprojektet på Bispebjerg. Personalet fra forebyggelsescenteret udførte ved disse lejligheder forskellige sundhedstest, herunder måling af blodtryk, fedtprocent, konditest, BMI mm., og tilbød korte sundhedssamtaler samt informerede om centerets tilbud og uddelte pjecer. Formålet med de udgående aktiviteter var at forebyggelsescenterets eksistens og tilbud skulle blive kendt blandt lokalbefolkningen. Arrangementer i forebyggelsescenteret Som led i projektet blev der også afholdt flere åbne arrangementer i forebyggelsescenteret. Ved disse arrangementer var der, ud over temaet for arrangementet, fokus på at informere om forebyggelsescenterets tilbud. Nogle af arrangementerne blev arrangeret af patientforeningernes lokale grupper. Et eksempel herpå var et foredrag med Hans Kornøe Rasmussen, der er journalist og forfatter og KOL patient. Foredraget blev arrangeret i samarbejde med Danmarks Lungeforening, og blev besøgt af 35 borgere. Arrangementerne blev, afhængigt af temaet, annonceret i lokalavisen, på forebyggelsescenterets hjemmeside og på patientforeningernes hjemmesider, samt i medlemsblade. Udvidet brug af lokalavisen og andre trykte medier Lokalavisen Nørrebro og Nordvest publicerede i løbet af 2011 og 2012 flere solstrålehistorier, hvor borgere, der havde gennemgået et rehabiliteringsforløb på forebyggelsescenteret, fortalte om, hvordan de havde haft succes med at ændre deres livsstil, og på denne måde kunne fungere som rollemodeller 13. Opsamling Det er lykkedes i projektperioden at etablere et netværk til mange samarbejdspartnere i lokalområdet, både offentlige, private og frivillige institutioner. Netværket rækker bredt, inkluderer mange forskellige aktører og er generelt blevet godt forankret, så der er skabt en grobund for et stabilt fremtidigt samarbejde. Det har været en opløftende proces at optrævle lokalområdet og opleve de mange aktører, der ligesom forebyggelsescenteret hjælper udsatte borgere til et sundere liv i fysisk, mental og social forstand. Der blev afprøvet forskellige koncepter i forhold til samarbejdet med de enkelte institutioner. Nogle samarbejdspartnere har været på besøg i forebyggelsescenteret, andre har selv fået besøg fra centeret på deres personalemøder. Hos andre udmøntede kontakten sig som en udgående aktivitet, hvor forebyggelsescenteret gennemførte sundhedstjek for stedets borgere. Det er vores vurdering, at det ikke er muligt at arbejde med én model for etablering af netværk i lokalområdet. Institutioner er forskellige med forskellige fokus, behov og interesser på forskellige tidspunkter, og den bedste kontaktmetode afhænger derfor af situationen. 12) Beboerprojekt Bispebjerg er en boligsocial helhedsplan der dækker 10 almene boligafdelinger på Bispebjerg 13) Nørrebro og Nordvest Bladet , og 5/

18 I forhold til samarbejdet med jobcenteret, var det en barriere at aktiviteten i forebyggelsescenteret ikke kunne figurere som aktiveringstilbud. Dette er der nu taget højde for i et nyt samarbejdsprojekt mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, hvor jobcenteret nu henviser borgere til forebyggelsescenterets tilbud som en del af aktiveringen. Det etablerede netværk har primært været forankret på medarbejderniveau via bestemte kontaktpersoner, eller programmer i de enkelte institutioner. Dette har været effektivt i forhold til hurtigt at kunne iværksætte samarbejde, men også sårbart, fordi det var personafhængigt. I den fortsatte udvikling af samarbejdet vil vi derfor arbejde på at skabe kontakt med tydeligere ledelsesmæssig forankring. Dannelse og vedligeholdelse af netværk er en kontinuerlig proces, der kræver vedholdende kontakt. I forebyggelsescenteret arbejdes der videre med at skabe netværk inden for rammerne af en ny opsøgende indsats, Sundhed i nærmiljøet, som har til formål at øge sundheden for udsatte borgere og reducere den sociale ulighed i sundhed. Der er tale om en opsøgende indsats, hvor der netop arbejdes videre med rekruttering af udsatte borgere til forebyggelsescenterets tilbud med særligt fokus på rygestop. Der har været stor interesse for de åbne arrangementer, der blev afholdt i forebyggelsescenteret som led i projektet. Disse opmærksomhedsskabende arrangementer er nu blevet en fast del af forebyggelsescenterets aktiviteter, og planlægges dels af forebyggelsescenteret, dels af patientforeningernes lokale foreninger (Hjerteforeningens lokalkomite og Lungenetværket under Lungeforeningen). Den udvidede brug af lokalavisen er blevet indskrevet i forebyggelsescenterets kommunikationsstrategi- og plan, og der arbejdes fortsat med at udvikle samarbejdet med lokalavisen. Kontaktbasen bliver benyttet af personalet, og der arbejdes videre med den i indsatsen Sundhed i Nærmiljøet, hvor kontakterne indgår i et større kortlægningsdokument. Dette dokument bliver brugt jævnligt og udvides og opdateres løbende af forebyggelsescenterets kommunikationsmedarbejder. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afgøres om profilen af de henviste borgere har ændret sig som led i projektet, men en analyse af brugerprofilen i forebyggelsescenteret er undervejs. Det er dog vores klare fornemmelse at andelen af borger med ikke-vestlig baggrund i rehabiliteringstilbuddet er øget, og at vi når målgruppen af socialt udsatte borgere. 18

19 Kapitel 4 Kompetenceudvikling af personalet Baggrund Forebyggelsescenteret åbnede i 2007 og havde således været i gang i 21/2 år, da projektet startede. I 2008 blev der gennemført et et-årigt projekt i forebyggelsescenteret, der havde til formål at udvikle et kulturelt tilpasset diabetesrehabiliteringsforløb til borgere af ikke-vestlig baggrund. Som led i det projekt havde der været fokus på sundhedspædagogiske tilgange i den sygdomsspecifikke undervisning og på personalets kulturforståelse i forhold til ikke-vestlige minoriteter 14. Disse emner var derfor ikke i fokus i dette projekt. I dette projekt fokuserede vi på personalets handlemuligheder. Personalet havde et ønske om at få større viden om handlemuligheder i forhold til sociale og mentale problemstillinger, som de ofte mødte ved de individuelle samtaler med borgere i rehabilitering. Mange medarbejdere havde oplevet, at borgere fortalte om svære sociale eller psykologiske problemstillinger, hvor de savnede henvisningsmuligheder. Formål Formålet med delprojektet var at kompetenceudvikle personalet i forebyggelsescenteret med fokus på forbedring af handlemuligheder overfor socialt udsatte borgerne med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom. Beskrivelse af indsatsen Kompetenceudviklingen i dette projekt omfattede: A Undervisning i basal viden om sociale rettigheder for kronikere B Information om henvisningsmuligheder i lokalområdet vedrørende sociale og mentale problemstillinger C Introduktion til kontaktbasen 14) Hoff LS. og Koefoed BG. Rehabiliteringsprogram til borgere af anden etnisk oprindelse med type 2 diabetes i Sundhedscenter Nørrebro

20 Nedenfor beskrives først kompetenceudviklingen vedrørende sociale og psykiske problemstillinger og efterfølgende oplistes de institutioner og tilbud, som personalet blev præsenteret for som led i projektet. Kontaktbasen blev præsenteret i det foregående kapitel og vil derfor ikke blive omtalt yderligere her. A. Den lille socialrådgiver Som led i projektet ansatte forebyggelsescenteret i perioden 1. januar 2011 til 21. oktober 2011 en socialrådgiver. En af socialrådgiverens opgaver var at undervise og vejlede personalet om håndtering af sociale problemstillinger. Den oprindelige tanke var, at der skulle oplæres et par nøglepersoner blandt personalet, så de kunne vejlede kollegaerne efter projektets ophør, men undervisningen kom til at omfatte alle ansatte. Kompetenceudviklingen foregik løbende på personalemøderne og blev afsluttet med en temaeftermiddag om socialrådgivning. Eksempler på temaer der blev taget op, var»tilskud til diabeteskost«,»videregivelse af oplysninger«,»regler for udlandsrejser for førtidspensionister og folkepensionister«,»mellem sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge«,»nye regler for tilskud til fodbehandling«og»regler for tolkebistand«. Socialrådgiveren udarbejdede en henvisningsguide, som beskriver personalets henvisningsmuligheder ved sociale problemstillinger. Derudover blev der udleveret materiale om mulighederne for psykologhjælp, medicintilskud og tilskud til fodbehandling for diabetikere. Intern sparring og samarbejde i forhold til sociale problemstillinger Socialrådgiveren tilbød kollegaerne sparring vedrørende sociale problemstillinger og der blev afprøvet forskellige samarbejdsmetoder mellem socialrådgiveren og de øvrige medarbejdere. Der blev fx afholdt mini-borgerkonferencer, hvor socialrådgiver, diætist, motionsvejleder, sygeplejerske eller fysioterapeut opdaterede og sparrede med hinanden omkring tilrettelæggelsen af forløbet for en konkret borger. I nogle tilfælde resulterede disse konferencer i at borgeren blev tilbudt en individuel samtale med socialrådgiveren, i andre tilfælde blev sundhedspersonalet klædt på til selv at kunne tage dialogen. B. Bedre handlemuligheder for personalet Personalet blev introduceret til Københavns Kommunes rådgivningsmuligheder i Borgerservice, og Socialforvaltningen samt til en række gratis rådgivningstilbud på Nørrebro og Bispebjerg, som kan benyttes af borgere med sociale og psykiske problemstillinger. Tilbuddene blev præsenteret af socialrådgiveren på personalemøderne eller på besøg af repræsentanter fra tilbuddene. Forebyggelsescenteret havde blandt andet besøg af følgende tilbud: Borgerservice, Københavns Kommune Socialforvaltningen, enheden for voksne Nordvest, Københavns Kommune Kalejdoskop, der er et aktivitetscenter under Frelsens hær Center for Positiv Integration, en non-profit organisation Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Bydelsmødrene på Nørrebro 20

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere