SAMMEN OM VANDET. VANDPLUS / Logo CMYK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN OM VANDET. VANDPLUS / Logo CMYK"

Transkript

1 SAMMEN OM VANDET Klimatilpasning med merværdi rummer et stort potentiale for kommuner og forsyningsselskaber. Potentialet kan dog kun indfries gennem et til tider krævende samarbejde, som udfordrer den måde, vi er vant til at arbejde på. I denne artikel giver projektlederne bag de fire -projekter gode råd til processen fra start til slut.

2 HVAD ER? er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen har partnerne uddelt 11,8 mio. kr. til i alt fire demonstrationsprojekter, der skal vise, at det er muligt at skabe klimatilpasning med merværdi ved at koble klimatilpasning med byudvikling. De fire udvalgte -projekter ligger i Viborg, Gladsaxe, Solrød og på Frederiksberg. - VÆRDIERNE De fire -VÆRDIER viser tankerne bag -initiativet og kan bruges som redskaber i udviklingen af klimatilpasningsprojekter med merværdi: 1. BRUG PENGENE SMART Vi kan få mere for de samme penge, hvis vi tænker i dobbeltfunktioner og merværdi. 2. BRUG AREALET SMART Vi skal klimatilpasse i byerne, hvor pladsen er trang. Derfor er vi nødt til at tænke klimatilpasning og byrum sammen. 3. TÆNK TVÆRFAGLIGT Vi skal arbejde på tværs af sektorer for at skabe nytænkende projekter. 4. TÆNK INNOVATIVT Der er brug for nye idéer og konkrete løsninger, hvis vi skal indfri de store potentialer, som ligger i de kommende års klimatilpasning. 2 - Sammen om vandet

3 HØST ERFARINGER FRA Med -projekterne i Viborg, Solrød, Gladsaxe og på Frederiksberg realiseres fire konkrete eksempler på, at det er muligt at koordinere investeringer i klimatilpasning med investeringer i byudvikling. Fælles for de fire projekter er, at både kommuner og forsyningsselskaber har gjort sig vigtige erfaringer med at udvikle projekterne sammen fra start til slut. Den mest gennemgående erfaring fra de fire projekter er, at samarbejdet har krævet tid og mange ressourcer. Også mange flere, end projektlederne havde forestillet sig. Alligevel er både kommuner og forsyningsselskaber begejstrede for de projekter, de har skabt i fællesskab, fordi det til tider krævende samarbejde har skabt et færdigt projekt med unik værdi for både borgere, politikere og medarbejderne selv. Denne artikel handler om disse erfaringer og fokuserer på fire niveauer af samarbejdet: - Første del giver gode råd til opstartsfasen og handler om, hvordan man overhovedet finder sammen om et fælles projekt og en vision, som giver mening for alle parter. - Anden del omhandler udviklingen af det konkrete projekt, herunder hvordan man udvikler nye innovative løsninger på tværs af mange forskellige aktører og fagligheder. - Tredje del videregiver erfaringerne med selve anlægsfasen og de udfordringer, som kan ligge i denne fase af processen. - Endelig omhandler fjerde del driften af det færdige projekt samt den værdi i form af PR, politisk bevågenhed og nye måder at tænke og arbejde på, som et fælles projekt skaber på den lange bane. Erfaringerne og de gode råd bygger på interviews og workshops med projektledere og rådgivere fra de fire -projekter. God læselyst! - Sammen om vandet 3

4 FASE 1: HVORDAN FINDER MAN ET FÆLLES PROJEKT? Når man eksperimenterer, tager tingene tid. I vores projekt har vi udviklet en lang række nytænkende løsninger, men kreativitet og tidspres er en skidt kombination. Det er derfor afgørende, at der er tid til, at projektet kan modnes. Holger Kortbek, idrætschef og projektleder på VAND PÅ SIDE- LINJEN, Gladsaxe OPSTART VISION IDÉ UDVIKLING ANLÆG BRUGERE, DRIFT OG NÆSTE SAMARBEJDE? -projekter vil altid være komplekse. Det er to forskellige tankesæt, som skal mødes og gå op i en højere enhed. Styres den proces ikke af en fælles vision, vil det være svært at skabe et fælles projekt. Lotte Kunstmann, planlægger og projektleder på sønæs, Viborg Det handler om at finde steder med overlap: Hvor planlægger forsyningen at investere? Og hvor passer det med, at vi i kommunen har andre udfordringer, fx sociale eller byudviklingsmæssige, som kan kobles med forsyningens investeringer? Jeppe Erikstrup Møller, byplanlægger, Solrød Kommune 4 - Sammen om vandet

5 FASE 1: HVORDAN FINDER MAN ET FÆLLES PROJEKT? Udgangspunktet for er, at flere aktører går sammen om et fælles projekt. I de fire -projekter er det kommuner og forsyningsselskaber, som er gået sammen. Men hvordan finder man et sted, som et sådant samarbejde kan tage udgangspunkt i? Og hvordan skaber man de rette rammer for, at projektet sidenhen kan udvikles? Første fase omhandler de vigtigste beslutninger og elementer i opstarten af et fælles projekt. RÅD #1: FIND STEDER MED OVERLAP Steder med potentiale for dobbeltfunktioner og merværdi kan identificeres, hvis forsyningsselskabernes investeringsplaner kobles med kommunernes viden om, hvor der er planer om eller behov for andre typer af investeringer fra kommunen eller private. Byplanlægger Jeppe Erikstrup Møller fra Solrød Kommune forklarer: Det handler om at finde steder med overlap: Hvor planlægger forsyningen at investere? Og hvor passer det med, at vi i kommunen har andre udfordringer, fx sociale eller byudviklingsmæssige, som kan kobles med forsyningens investeringer? Et oplagt redskab i forhold til at finde disse steder med overlap er at tage udgangspunkt i de eksisterende planer for klimatilpasning. LAR-konsulent Helle Rye Westphall fra Frederiksberg Forsyning understreger dog, at planerne ikke kan stå alene: Spildevands- og klimatilpasningsplanerne er vores udgangspunkt, men de kan ikke fungere som facitliste for at finde de steder, hvor det giver mening at arbejde sammen. Forudsætningerne ænder sig jævnligt, og vi er derfor nødt til at sidde sammen og finde de projekter, som giver mening. Idrætschef Holger Kortbek fra Gladsaxe Kommune understreger, at dialogen skal starte i god tid: Spildevandsplanerne giver et billede af, hvor det er kildent. Det er investeringsplaner for de næste år det er planlægning på den lange bane, og det er her, vi skal fokusere. Vi skal i gang med dialogen i god tid, ellers vil vi opleve, at kommunerne ikke kan nå at finde pengene, fordi de skal vente på budgetforhandlinger, eller at forsyningsselskabet er kommet for langt med deres planer, før kommunerne kommer indover. RÅD #2: SKAB EN FÆLLES VISION Det er legitimt at have forskellige mål, men det er samtidig afgørende at være bundet sammen af en fælles vision. Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune understreger visionens betydning: -projekter vil altid være komplekse. Det er to forskellige tankesæt, som skal mødes og gå op i en højere enhed. Styres den proces ikke af en fælles vision, vil det være svært at skabe et fælles projekt. Da man på Frederiksberg havde valgt Lindevangsparken som projektområde, satte hele arbejdsgruppen sig sammen og fremlagde, hvad man hver især forventede at få ud af projektet: På det allerførste møde tog vi en runde med alles individuelle mål og faglige succeskriterier. Man har måske på forhånd en idé om, hvad de andre har som individuelle succeskriterier, men det er vigtigt at få de forskellige interesser og faglige mål sagt højt i et fælles forum og italesætte dem helt præcist. Jeg ved jo godt, at Vej & Park ser på andre ting, end vi gør som forsyning, men hvad er det helt præcist, som er deres fokus? Denne forståelse er vigtig jo mere man ved om hinandens felter, desto større er chancen for, at man kan skabe en fælles vision, forklarer LAR-konsulent Helle Rye Westphall fra Frederiksberg Forsyning, der understreger, at en fælles vision ikke betyder, at man skal opgive sit individuelle mål: Som forsyning er vi jo primært interesseret i at håndtere en vis mængde vand og Vej & Park er interesseret i at skabe et godt miljø i Lindevangsparken men samtidig har vi en fælles vision om et -projekt og om at skabe klimatilpasning med merværdi. - Sammen om vandet 5

6 FASE 1: HVORDAN FINDER MAN ET FÆLLES PROJEKT? RÅD #3: SKAF OPBAKNING FRA LEDELSEN Når to organisationer med forskellige mål skal lave et fælles projekt, vil der altid opstå situationer, som ikke kan forudses. Det kan handle om økonomi, og det kan handle om den måde, de konkrete løsninger bliver udformet på. Ingeniør Henrik Juel Poulsen fra Energi Viborg Vand forklarer: Ledelsesopbakning er afgørende. I forbindelse med planlægningen af sønæs skulle vi finde ud af, om vi skulle anlægge en sti eller en vej rundt om rensedammen. For at gøre driften nemmere ville jeg gerne have en vej, men der var ikke budget til en vej, og en sti passede bedre til anlæggets rekreative karakter. Vi fandt så ud af, at vi kunne bruge et amfibiekøretøj, der bl.a. kan beskære grøde i dammen. Men det er en ny og uafprøvet løsning, og den havde jeg ikke sagt ja til, hvis ikke jeg havde ledelsens opbakning. Ledelsesopbakning handler også om at få lov til at prioritere opgaven, selv når tingene tager længere tid end forventet. Lotte Kunstmann forklarer: Det har været vigtigt for mig, at jeg fik lov til at prioritere sønæs. Fra chefgruppen og ned har projektet været drevet frem af en fælles ånd sønæs var hele tiden øverst i bunken. Lotte Kunstmann uddyber, at de fra starten har sikret sig ledelsesmæssig opbakning: Vi har fra første færd haft en styregruppe i vores organisation. Her har vi fremlagt økonomien og bedt dem om at tage stilling til de prioriteringer, som har været nødvendige undervejs bl.a. da vi skulle skære projektet til for at holde økonomien. Lotte Kunstmann understreger dog, at det er afgørende, at chefgruppen ikke alene bliver en skraldespand for projektets problemer: Det er vigtigt at vise chefgruppen, at projektet handler om mere end tid, ressourcer og økonomi. sønæs er jo et fyrtårn, som sætter Viborg og Energi Viborg Vand på landkortet. Der er en fantastisk brandingværdi, og så har projektet jo en fantastisk værdi for borgerne. Den tro på projektet skal også være til stede i chefgruppen, afslutter Lotte Kunstmann. RÅD #4: AFSÆT GOD TID OG UNDGÅ UPS! Hvis der er én ting, som alle fire projekter er enige om, så er det, at udvikling af fælles projekter tager lang tid: Når man eksperimenterer, tager tingene tid. I vores projekt har vi udviklet en lang række nytænkende løsninger, men kreativitet og tidspres er en skidt kombination. Det er derfor afgørende at sikre sig, at der er tid til, at projektet kan modnes, og at vi, som udvikler projektet, har tid til at prioritere det, forklarer Holger Kortbek fra Gladsaxe Kommune. Lise Jangmark fra Nordvand uddyber: Vi har haft en udfordring med forsinkelser, som kostede ekstra. De skyldtes ting, vi ikke havde opdaget. Løsningen havde helt klart været at have bedre tid til planlægning. På den måde kan vi minimere risikoen for dyre ups! Jeppe Erikstrup Møller fra Solrød Kommune minder om, at det handler om at se tingene i det rette perspektiv: Planlægning med merværdi giver grundlæggende god mening. At det så kan være temmelig tidskrævende første gang er uden betydning på den lange bane. Vi skal huske, at det forventeligt ikke tager lige så lang tid anden og tredje gang. Vi skal jo lige lære hinanden at kende og få mindsettet om fælles projektudvikling indarbejdet i organisationen og få det ind under huden på medarbejderne. 6 - Sammen om vandet

7 FASE 2: HVORDAN UDVIKLES ET FÆLLES PROJEKT? Det er da irriterende at skulle spørge en masse mennesker. Men kombinationen af mange fagligheder giver nye og bedre løsninger. Når man sætter kommune, forsyning, arkitekt og ingeniør rundt om det samme bord, så sker der virkelig noget. Holger Kortbek, idrætschef og projektleder på VAND PÅ SIDELINJEN, Gladsaxe OPSTART VISION IDÉ UDVIKLING ANLÆG BRUGERE, DRIFT OG NÆSTE SAMARBEJDE? Magien opstår i de øjeblikke, hvor de faglige grænser bliver uskarpe, og vi udvikler i fællesskab. Lotte Kunstmann, landskabsarkitekt og projektleder på sønæs, Viborg Kommune Vær ærlig, og fremlæg de risici, der er, så det ikke kommer som en overraskelse, hvis der bliver ekstraudgifter. Lise Jangmark, ingeniør og projektleder på VAND PÅ SIDELINJEN, Nordvand - Sammen om vandet 7

8 FASE 2: HVORDAN UDVIKLES ET FÆLLES PROJEKT? Tankegangen bag er ikke kun udtryk for et paradigmeskifte inden for forsyningsselskabernes arbejde, men inden for byplanlægning generelt. Hvor den klassiske modernistiske planlægning ønskede at separere og undgå konflikter, går -tankegangen mod en byplanlægning, der fokuserer på at tænke funktioner og aktiviteter sammen for at spare penge, spare areal og ikke mindst få sjovere og mere komplekse byer: At bruge arealet to eller flere gange og arbejde med dobbeltfunktioner betyder komplicerede tekniske projekter, der kræver samarbejde på mange fronter. På den korte bane kan det være mere komplekst og besværligt, men på den lange bane giver det langt bedre projekter og stor merværdi for vores samfund, fordi vi gennem dobbeltfunktioner kan få mere for de samme penge. Det nye paradigme giver med andre ord store, nye muligheder, men er også en udfordring. Det er noget, som de enkelte medarbejdere og de organisationer, som de agerer i, skal lære. Hvordan får vi det nødvendige samarbejde på tværs af traditionelle fag- og organisationsgrænser til at fungere? RÅD #5: SKAB ET REELT SAMARBEJDE Vil man lave -projekter, kommer man ikke uden om samarbejde. Det er besværligt og tager lang tid, men er samarbejdet godt, bliver resultatet det også. Nogle af kodeordene er respekt, nysgerrighed og tid. Idrætschef Holger Kortbek fra Gladsaxe Kommune uddyber: Det er da irriterende at skulle spørge en masse mennesker. Men kombinationen af mange fagligheder giver nye og bedre løsninger. Når man sætter kommune, forsyning, arkitekt og ingeniør rundt om det samme bord, så sker der virkelig noget. Ingeniør Henrik Juel Poulsen fra Energi Viborg Vand understreger, at samarbejdet også handler om respekt for det, som andre fagligheder kan tilbyde: Vi må erkende, at landskabsarkitekterne er dygtigere til at tegne rensedamme, end vi selv er. Vi må kaste os om på ryggen, vi kan se resultatet. Rent teknisk har de selvfølgelig brug for vores input, men jeg har stor respekt for deres evne til at skabe et både smukt og funktionelt landskab. For landskabsarkitekt Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune er både nysgerrighed og åbenhed grundlæggende værdier: Vi må være åbne over for nye input, og vi må være nysgerrige. Landskabsarkitekterne skal også forstå det tekniske, ligesom ingeniørerne skal forstå det rekreative og æstetiske. Magien opstår i de øjeblikke, hvor de faglige grænser bliver uskarpe, og vi udvikler i fællesskab. Samarbejde er dog ikke nødvendigvis en dans på roser. Det er også besværligt og ikke mindst tidskrævende: De her fælles projekter er mere udfordrende, fordi det er ukendt land for os. Der er mange flere implicerede parter, og man kan ikke bare selv tage en beslutning. Vi er jo to bygherrer, så vi er nødt til at have god tid til hele tiden at sikre enighed. Resultatet vil selvfølgelig blive bedre og mere interessant, men det kræver tid, pointerer ingeniør Lise Jangmark fra Nordvand. RÅD #6: FÅ RÅDGIVERNE TIL AT ARBEJDE SOM ÉT TEAM Det tætte samarbejde gælder i høj grad også rådgiverne. Bygherren skal derfor sikre sig, at arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen. På Frederiksberg valgte man at udbyde opgaven samlet, så arkitekt og ingeniør bød ind som et samlet team. Dermed undgik man en traditionel konstellation med et tæt samarbejde mellem forsyning og ingeniør på den ene side og kommune og arkitekt på den anden: Sats på det tætte og inspirerende samarbejde. Det har været en klar fordel, at Esben og jeg har været på samme team fra starten det har skabt en for projektet altafgørende pingpong mellem os som arkitekt og ingeniør, siger landskabsarkitekt Marianne Levinsen, der sammen med Esben Iversen fra Niras har været rådgiver på -projektet på Frederiksberg. Marianne Levinsen uddyber: I denne sammenhæng, hvor ALT, hvad vi foretager os, skal løse regnvandsproblemer både under og over jorden, har pointen netop været dette tætte pingpong-samarbejde, hvor teknik og arkitektoniske problemstillinger bliver en uadskillelig del af hinandens forudsætninger. 8 - Sammen om vandet

9 FASE 2: HVORDAN UDVIKLES ET FÆLLES PROJEKT? I Viborg har den tekniske og den landskabelige opgave været udbudt hver for sig. Alligevel er det dog lykkedes at få et tæt og meget velfungerende samarbejde mellem parterne. Ingeniør Iben Kristensen fra Energi Viborg Vand fortæller, at de har gjort meget ud af at videregive vision og begejstring til rådgiverne: Jeg tror, at det er vigtigt, at kommune og forsyningsselskab sammen skaber et fælles første fundament, en gejst og en tro på projektet, som så kan gives videre til rådgiverne. Landskabsarkitekt Kristine Leth Juul fra Møller & Grønborg uddyber: Det er afgørende, at vi som rådgivere ikke bare kører i hvert vores spor, men interesserer os for hinandens fagligheder, og at vi får mulighed for at kommentere og deltage i idéudviklingen uden for vores egen faglighed. På sønæs har vi gjort det gennem en række møder, hvor vi i fællesskab har trykprøvet idéerne i et bredt, fagligt forum, videreudviklet dem og løst de udfordringer, som dukkede op. RÅD #7: FÅ PROJEKTET TJEKKET HELE VEJEN RUNDT OG TEST NYE LØSNINGER Projekter med dobbeltfunktioner vil ofte være meget komplekse og rumme nye løsninger, som gør sagsbehandlingen hos andre myndigheder usikker. Man kan ikke blot regne med, at man kan forudsige resultatet af behandlingen i forhold til eksempelvis miljøhensyn. Det er derfor en god idé, hvis man kan få de ansvarlige inddraget i det nødvendige omfang. Behovet for denne brede inddragelse understreges af LAR-konsulent Helle Rye Westphall fra Frederiksberg Forsyning: Vi er flere gange stødt ind i, at flere af kommunens politisk vedtagne retningslinjer var i modstrid. På den ene side prioriterer kommunen, at vand bliver håndteret på overfladen, på den anden side prioriterer kommunen tilgængelighed. Når de to hensyn støder sammen i et VAND- PLUS-projekt, så er vi afhængige af god intern dialog. At inddrage de mange forskellige faggrupper kan kræve en ekstra indsats af projektlederen. Det forklarer projektleder Maria Boe-Whitehorn fra -projektet på Frederiksberg: Der er mere arbejde i at få samarbejdet til at køre, når man arbejder på tværs fx hvis der skal træffes en hurtig beslutning, så skal alle fra de forskellige forvaltninger indover. Og det samme skal de øvrige parter jo. Alle skal melde tilbage, orientere og cleare nye beslutninger med deres bagland og kolleger. Det kræver mere af alle, men det er samtidig langt sjovere at samarbejde end at sidde i isolerede bokse. Og det netværk, som bliver etableret, kan bruges i nye projekter. Det tværfaglige arbejde kan med fordel også kobles til den måde, man organiserer sig på. Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune fortæller: Vi har haft en faglig referencegruppe af sagsbehandlere fra de forskellige myndighedsområder. Dem har vi løbende holdt møder med i processen op til myndighedsprojektet, hvilket har været til stor tilfredshed for alle. Projektgruppen er løbende blevet mere skarp på, hvad der kræves af tilladelser og dispensationer, og sagsbehandlerne har fået kendskab til projektet og er forberedt på, hvad de skal forholde sig til i projektet. Det brede samarbejde i bygherrernes organisationer skal også gælde hos rådgiverne. Ingeniør Lise Jangmark fra Nordvand forklarer: Den tidlige kvalitetssikring er helt afgørende. Rådgiverne skal sikre sig, at de får inddraget de faglige kompetencer i deres organisationer. Det er særligt vigtigt, når vi laver nytænkende projekter. Ingen person ved nok til at kunne tjekke alle vinkler. Det er vigtigt at spørge ekspertisen inden for de forskellige fagområder. Ingeniør Niels Knudsen fra Frederiksberg Kommune uddyber: Udfordringen er, at der også er siloer hos rådgiverne. I udbuddet af rådgivningsydelsen skal det derfor være et krav, at man inddrager flere fagligheder. Det koster måske mere, men det må vi acceptere, når vi bevæger os ud over standardløsningerne. - Sammen om vandet 9

10 FASE 2: HVORDAN UDVIKLES ET FÆLLES PROJEKT? RÅD #8: HUSK AT INDDRAGE OGSÅ DE SKEPTISKE Som i alle andre sammenhænge, hvor man laver byudvikling og forandrer de fysiske rammer om folks hverdagsliv, er det afgørende at inddrage lokale borgere, erhvervsliv og foreninger. Og det gælder som i alle andre projekter om at huske alle gode råd om inddragelse. I Viborg startede man med at inddele borgerne i forskellige grupper alt efter graden af interesse og involvering i området nær -projektet. Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune fortæller: Vi vurderede, at det først og fremmest var vigtigt at sikre en god dialog med naboerne og dernæst med den eksisterende interessentgruppe. Siden har vi holdt workshops med både inviterede og frivillige borgere og politikere. Vi har også forsøgt at inddrage andre interesserede borgere ved en happening på gågaden, hvor vi informerede om projektet og indhentede kommentarer og idéer. Og endelig har vi holdt et større borgermøde med åben invitation, hvor vi dels informerede om projektet, dels modtog kommentarer. Vi har kun gode erfaringer med at være så åbne om projektet som muligt. Vores frygt for, at naboer og nuværende interessenter ville modsætte sig projektet, blev gjort til skamme. Der har selvfølgelig været dele af projektet, som er blevet diskuteret, bearbejdet, og som har medført bekymring blandt nogle af borgerne. Men ved at være åbne i dialogen, justere og vise, at vi har forsøgt at tilgodese ønsker og behov i videst muligt omfang, er der kun kommet en konstruktiv dialog ud af det. De åbne møder og arrangementet på gågaden har givet os input fra borgere, som vi ikke ville have haft mulighed for at opspore selv. I inddragelsesprocesser er det også vigtigt at huske de skeptiske. Dette viser særligt -projektet i Solrød: Inddrag så tidligt som muligt, og vær bevidst om, at følelserne kan tage over. Vi troede, at vi havde en ubetinget god historie, men der var også en del skeptiske borgere. For også at imødekomme nogle af de kritiske har vi derfor nedsat en ambassadørgruppe med fem repræsentanter fra lejere, ejere og parcelhusejere, der alle er naboer til området. Valget af ambassadører er i høj grad taget af borgerne selv, mens vi som kommune har sat rammen for antallet af repræsentanter. Fordelen ved ambassadørgruppen er, at vi er sikre på, at budskabet bliver hørt, når vi kommunikerer ud og at dem, som vi kommunikerer med, har et grundigt kendskab til projektet og har fulgt det hele vejen. Det sikrer en kvalificeret og aktiv dialog. Derudover har ambassadørgruppen givet en bedre dialog med nogle af de skeptiske borgere det har gjort dem mindre skeptiske, og mange af deres idéer er faktisk endt med at blive indarbejdet i projektet. Man skal have de skeptiske tæt på ikke skubbe dem væk, fortæller projektleder og byplanlægger Jeppe Erikstrup Møller. For de fleste forsyningsselskaber er inddragelse et helt nyt felt. De er vant til at informere nu skal de til at diskutere, hvad der skal ske: Normalt har vi som forsyning en mere skjult rolle, hvor vi arbejder med noget teknisk under jorden. Det giver sjældent særligt meget ros. Folk tager det for givet, at kloakkerne virker. Men er der problemer, så får vi besked. Normalt har vi derfor næsten udelukkende en negativ dialog. Dertil kommer og det gør det ikke bedre at det klassiske tekniske anlæg ikke er vedkommende. Det er noget, som er hegnet ind, hvor kun pris og teknik er til diskussion. Men med kommer vi op over jorden, går i dialog og får pludselig ros for vores arbejde. Vi får positiv respons og bliver klappet på ryggen, fordi vi bidrager med noget positivt og synligt, siger Søren B. Hansen fra Greve Solrød Forsyning. Ingeniør Henrik Juel Poulsen fra Energi Viborg Vand pointerer, at projektets åbenhed og dialog også kan have en anden positiv effekt: Når jeg besøger sønæs, møder jeg ofte borgere, som viser andre rundt og fortæller om projektet, funktionen og den måde, det er bygget op på. De er blevet sønæs-ambassadører. RÅD #9: UNDGÅ UKLARE RAMMER FOR ØKONOMIEN Få ting kan skille ellers glade parter som økonomi. Ingeniør Niels Knudsen fra Frederiksberg Kommune understreger betydningen af at have realistiske forventninger til økonomien: I projekter med nytænkende løsninger er økonomien svær at styre. Det er en stor udfordring i politiske systemer, hvor ny økonomi skal godkendes. Sæt derfor et væsentligt højere beløb af til 10 - Sammen om vandet

11 FASE 2: HVORDAN UDVIKLES ET FÆLLES PROJEKT? uforudsete udgifter end normalt. Ingeniør Lise Jangmark fra Nordvand uddyber, at det også handler om at spille med åbne kort: Vær ærlig, og fremlæg de risici, der er, så det ikke kommer som en overraskelse, hvis der bliver ekstraudgifter. Ingeniør Iben Kristensen fra Energi Viborg Vand mener, at det handler om den ånd, som alle går ind i projektet med: Vi har villet undgå cigarkassetænkning, hvor vi sidder og diskuterer hver en lille detalje. Man skal løfte sig op og se det fælles formål, fordi vi i fællesskab kan få meget mere for pengene. Derfor har vi også flere steder delt fifty-fifty, når det er noget, begge parter har glæde af. Ibens kollega ingeniør Henrik Juel Poulsen uddyber: Vi har fokuseret på løsninger og klare linjer i økonomien. Når der er fælles problemer, finder vi løsninger i fællesskab. Vi har fra begge sider haft rammebeløb med et vist frit råderum, der har gjort det nemt at justere projektet, når økonomien blev presset. Og så er det afgørende at få skrevet ind i kontrakten, at rådgiverne er forpligtet til at hjælpe os med at holde budgettet. Når der var ekstraudgifter, skulle rådgiverne hjælpe os med at justere projektet, så det ikke blev dyrere. Det har gjort, at vi kunne holde budgettet. Endelig er der spørgsmålet om drift. Der er jo to parter, som skal drive det samme anlæg. Hvordan deles det? Rådet fra projektlederne er, at man tidligt skal blive enige om principperne for den endelig drift. Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune fortæller: Driftsprincipperne er udviklet som en del af udviklingsprocessen. De tager kort fortalt udgangspunkt i, at forsyningen skal drive det, som er vigtigt for den tekniske funktion, mens vi i kommunen driver det, som er afgørende for, at sønæs fungerer som et rekreativt område. Det betyder, at vi som kommune står for, at der er rent, og at vi selvfølgelig er ansvarlige for alle de ting, som ikke har en teknisk funktion: pavilloner, bænke, tømmerflåder m.v. Vi kommer dog først til at lande den endelige driftsplan, når projektet er færdigt. Vi skal lige prøve os lidt frem og lære anlægget at kende, før vi kan blive præcise ned i detaljen.præcise ned i detaljen. - Sammen om vandet 11

12 FASE 3: HVORDAN ANLÆGGES ET FÆLLES PROJEKT? Projektet skal være klart, før man sender det ud. Hvis der er uklarheder, vil det ramme en i baghovedet bagefter. Det koster kroner, mange kroner. Niels Knudsen, ingeniør og projektleder på BYENS VAND, Frederiksberg Kommune OPSTART VISION IDÉ UDVIKLING ANLÆG BRUGERE, DRIFT OG NÆSTE SAMARBEJDE? Vi har jo taget borgernes park, spærret den af og gravet et stort hul. Det er da frustrerende for dem, som plejer at bruge parken, og hvis vi ikke er gode til at fortælle om projektet, så bliver frustrationen til irritation og dårlig stemning. Helle Rye Westphall, LAR-konsulent og projektleder på BYENS VAND, Frederiksberg Forsyning Vi har gjort meget for, at begejstringen bredte sig helt ud til entreprenøren og hans folk. Det handler om engagement, og det behøver ikke at være så svært. Vi skal vise respekt for håndværkerne og deres arbejde, og vi skal inddrage dem i vores overvejelser. Henrik Juel Poulsen, ingeniør og projektleder på sønæs, Energi Viborg Vand 12 - Sammen om vandet

13 FASE 3: HVORDAN ANLÆGGES ET FÆLLES PROJEKT? RÅD #10: SØRG FOR, AT UDBUDSMATERIALET ER HELT PÅ PLADS Flere af -projekterne har måttet håndtere et vist tidspres. Forsyningsselskaberne har gerne villet tage anlæggene i brug, så de kunne forrentes, borgerne har haft et ønske om at få adgang til de nye faciliteter, og deltagelsen i har tillige medført en forventning om, at projekterne stod færdige i løbet af relativt kort tid. Udvikler man nytænkende projekter, skal man dog passe på, at tidspresset ikke går ud over projektets kvalitet. Ingeniør Niels Knudsen fra Frederiksberg Kommune forklarer: Projektet skal være klart, før man sender det ud. Hvis der er uklarheder, vil det ramme en i baghovedet bagefter. Det koster kroner, mange kroner. Giv hellere udbudsmaterialerne en ekstra runde, selv om det kan kræve lidt ballade. RÅD #11: OVERVEJ EN BYGHERRERÅDGIVER -projekter er ofte meget komplekse. Både kommune og forsyningsselskab kan have svært ved at overskue opgaven, fordi projekterne for begge parter rummer en række elementer, som de ikke er vant til at styre, og fordi projekterne ofte kommer til at bestå af en række delprojekter, hvor for eksempel rene kloakprojekter kan have en selvstændig økonomi. I mange tilfælde kan rådgiverne styre byggeprocessen, men hvis projekterne bliver komplekse, kan det være svært at overskue. Ingeniør Henrik Juel Poulsen fortæller: En selvstændig bygherrerådgiver kan blive aktuel, når der er flere rådgivere indover, fordi de kun sjældent har kompetencerne til at kunne tjekke hinanden. Ingeniør Niels Knudsen fra Frederiksberg Kommune uddyber: I mine øjne skal det helst ikke være den samme, som udvikler projektet og styrer anlægsfasen. Ansvaret er jo hos bygherren og ikke hos rådgiveren, så hvis ikke du har kompetencen in house, så bør du hyre en selvstændig bygherrerådgiver. RÅD #12: KOMMUNIKER OG FORTÆL Kommunikation i anlægsfasen er afgørende, fordi det er i denne fase, de fleste borgere og erhvervsdrivende for alvor får øjnene op for, at der kommer til at ske en forandring. I Frederiksbergs projekt, BYENS VAND, har det været afgørende med kommunikation: Vi har taget borgernes park, spærret den af og gravet et stort hul. Det er frustrerende for dem, som plejer at bruge parken, og hvis vi ikke er gode til at fortælle om projektet, så bliver frustrationen til irritation og dårlig stemning, fortæller LAR-konsulent Helle Rye Westphall fra Frederiksberg Forsyning. I Viborg har de gjort alt, hvad de kunne for at være på forkant. Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann fortæller: Vi ved godt, at vi er irriterende, når vi graver og roder, så vi har haft en kommunikationsplan og forsøgt at være på forkant for hele tiden at fortælle den gode historie. Vi har prioriteret at have en hjemmeside og en facebookside, som vi løbende har opdateret, og vi har inddraget kommunens kommunikationsafdeling, så projektet har fyldt en del på kommunens hjemmeside. Ingeniør Henrik Juel Poulsen fra Energi Viborg Vand uddyber: Vi har været meget åbne, og når vi har haft udfordringer, har vi kommunikeret dem direkte til journalisterne. Det har gjort, at mange potentielt sure spørgsmål er blevet vendt til en nyhed med information om projektet og vores udfordringer i stedet for sure læsebreve.. RÅD #13: SIG MERVÆRDIEN HØJT Det er ikke kun borgerne, som skal have gentaget den gode historie om projektet. Også internt kan det, midt i den til tider opslidende anlægsfase, være nødvendigt at minde hinanden om, hvorfor det giver mening at det gøre det hele lidt mere besværligt end normalt. Det kan også være værd at huske sig selv og andre på den modsatte fortælling: At alternativet er et teknisk anlæg, som enten er usynligt eller indhegnet, og som hverken har rekreativ, social eller æstetisk værdi. - Sammen om vandet 13

14 FASE 3: HVORDAN ANLÆGGES ET FÆLLES PROJEKT? For ingeniør Henrik Juel Poulsen fra Energi Viborg Vand har det været vigtigt, at alle holdt gejsten også entreprenøren og hans folk: Vi har gjort meget for, at begejstringen bredte sig helt ud til entreprenøren og hans folk. Det handler om engagement, og det behøver ikke at være så svært. Vi skal vise respekt for håndværkerne og deres arbejde, og vi skal inddrage dem i vores overvejelser. På sønæs fik vi et fantastisk godt samarbejde med vores entreprenører, som aktivt har bidraget med at finde gode og rationelle løsninger på de udfordringer, som opstod undervejs. Vi valgte at sige tak ved at leje en pølsevogn til kr. og holdt et rejsegilde, så vi også kunne sige tak til medarbejderne, der havde bidraget til, at vi kom godt i gang og havde en god dialog med naboerne. Samlet set har resultatet været, at håndværkerne tog ejerskab, de holdt øje med pladsen, og de gav besked, så snart noget uforudset dukkede op Sammen om vandet

15 FASE 4: FÆRDIG OG HVAD SÅ? Vi er enige om principperne for drift. Alt, hvad der kan stoppe til under jorden, er forsyningens ansvar, men hvis der er mudder på legepladsen, er det mig, der har ansvaret Holger Kortbek, idrætschef, Gladsaxe Kommune OPSTART VISION IDÉ UDVIKLING ANLÆG BRUGERE, DRIFT OG NÆSTE SAMARBEJDE? Kommunerne skal kunne agere hurtigt for ikke at komme på økonomisk bagkant i forhold til forsyningerne, som oftest allerede har afsat økonomiske midler. Bo Brøndum Pedersen, ingeniør, Holbæk Forsyning (tidl. Nordvand) Normalt arbejder vi som forsyning med noget teknisk under jorden. Med skal vi op over jorden, og det tekniske anlæg skal kunne noget mere for at kunne fungere som byrum. Det er spændende, men man skal også gøre sig klart, at det er udfordrende. Det er på mange måder en ny tid for os. Søren B. Hansen, ingeniør, Greve Solrød Forsyning - Sammen om vandet 15

16 FASE 4: FÆRDIG OG HVAD SÅ? RÅD #14: FÅ DRIFTSPLANEN KONKRETISERET Driften af de fælles projekter er den del, hvor de fire projekter indtil videre har høstet færrest erfaringer. De er dog som nævnt ovenfor enige om principperne. Driftsplanerne vil derfor blive en konkretisering af principperne. Idrætschef Holger Kortbek fra Gladsaxe Kommune forklarer: Vi er enige om principperne for drift. Alt, hvad der kan stoppe til under jorden, er forsyningens ansvar, men hvis der er mudder på legepladsen, er det mig, der har ansvaret. Det, som er vigtigt for Nordvand, det tager Nordvand sig af. Det, som er vigtigt for de rekreative funktioner, det tager jeg mig af. Når vi har høstet de første erfaringer, udarbejder vi en konkret driftsplan, som vi hver især kan planlægge vores ressourceforbrug efter. I Viborg er de også først nu ved at konkretisere deres driftsplaner, fortæller landskabsarkitekt Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune: Vores principper ligger klar. Energi Viborg Vand køber det våde og passer det sammen med alle de tekniske installationer såsom pumper og indløb. Men det er mine driftsfolk, som kommer hver dag og samler op. Og ser de noget, så ringer de til forsyningen. Det er en helt ny driftsform, som vi lige skal lære. Der var også mange ting, som vi ikke kunne have haft med i en driftsplan før nu. For eksempel at anlægget er så populært, at vi skal tømme skraldespande hver dag. RÅD #15: SÆT SAMARBEJDET I SYSTEM For at potentialet for alvor kan blive realiseret, må vi finde ud af, hvordan vi kommer fra enkeltstående projekter til et mere systematiseret samarbejde, der kan lede frem til en stribe af projekter. Dette kræver, som beskrevet indledningsvist, en god dialog mellem de to parter om deres investeringsplaner. Og det kræver, at både forsyningsselskab og kommune ikke ser samarbejdet som en undtagelse, men som en naturlighed. Det kræver mange steder, at forsyningsselskaber og kommuner ændrer den måde, de normalt arbejder på. Det betyder blandt andet, at forsyningsselskaberne skal begynde at se sig selv som aktive spillere over jorden, og at de skal forholde sig til andre problematikker og værdisæt end de tekniske problemstillinger, som de i udgangspunktet skal løse. Ifølge ingeniør Søren B. Hansen fra Solrød Forsyning er der tale om et paradigmeskifte for forsyningerne, hvor man som forsyning skal være mere dialogorienteret og pragmatisk i forhold til de tekniske løsninger: Normalt arbejder vi som forsyning med noget teknisk under jorden. Med skal vi op over jorden, og det tekniske anlæg skal kunne noget mere for at kunne fungere som byrum. Det er spændende, men man skal også gøre sig klart, at det er udfordrende. Det er på mange måder en ny tid for os. De nye samarbejdspartnere ser jo anderledes på tingene, end vi forsyningsfolk gør. Vi er teknikere, som godt kan lide målbare, klare tekniske løsninger. Derfor har man også tidligere foretrukket det firkantede bassin, fordi man meget nemt kunne regne volumen ud og sikre den mest optimale tekniske løsning. Når man arbejder med dobbeltfunktioner, kommer der flere usikkerhedsmomenter, for hvordan opstuver vandet sig præcist i et mere landskabeligt rum? Det kræver noget nyt af os. Vi skal være åbne for nye input, tage os tid til dialog og ikke bare stå fast på de velkendte løsninger. For kommunerne betyder det nye samarbejde, at de skal opfatte sig selv som dem, der hele tiden scanner byudviklingen i kommunen for -muligheder, og at de skal være klar til at sætte denne viden i spil i forhold til forsyningsselskaberne. Og det kræver, at kommunen har mulighed for at koordinere investeringer med forsyningsselskaberne. Det kan godt være en udfordring, fordi det kommunale system er langt mere komplekst end forsyningsselskabernes: Kommunerne skal kunne agere hurtigt for ikke at komme på økonomisk bagkant i forhold til forsyningerne, som oftest allerede har afsat økonomiske midler samt en tidsplan i deres planlægning og derfor har behov for beslutninger omkring projektændringer inden for kort tid, siger ingeniør Bo Brøndum Pedersen, der var med til at udvikle VAND PÅ SIDELINJEN i Gladsaxe, men i dag arbejder i Holbæk Forsyning. Det bedste vil selvfølgelig være en langsigtet planlægning, hvor alle har god tid til at finde det nødvendige budget, men virkeligheden er ifølge Bo Brøndum Pedersen ofte mere kaotisk. Han foreslår derfor, at kommunerne afsætter en særlig buffer i de kommunale budgetter, som er øremærket klimatilpasning: Hvis kommunerne skal kunne gribe et projekt, når vi som 16 - Sammen om vandet

17 FASE 4: FÆRDIG OG HVAD SÅ? forsyning kommer med et ønske om at gå sammen om, og hvis vi som forsyning ikke skal miste tid på at samarbejde, kræver det, at de enkelte forvaltninger kan administrere en økonomi, som de kan bruge på klimatilpasning uden at skulle igennem nye budgetgodkendelser. Det ville være et drømmescenarie for os som forsyning og det ville også give et godt drive i kommunen, mener Bo Brøndum Pedersen. FREDERIKSBERG: BYENS VAND Det grønne åndehul Lindevangsparken og det nye byrum Sløjfen er typiske storbyrum. BYENS VAND viser, hvordan klimatilpasning i den tætte by kan bidrage til at renovere parker og skabe helt nye, attraktive byrum. SAMARBEJDSPARTNERE: Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning. BUDGET: 34 mio. kr.: Frederiksberg Forsyning 27,4 mio. kr., Frederiksberg Kommune 6,6 mio. kr., heraf 3,3 mio. kr. fra. RÅDGIVERE: NIRAS og Marianne Levinsen Landskab ApS. SOLRØD: KILEN Kilen er et overskudsareal på 0,5 ha., beliggende ved Solrød Gymnasium og placeret tæt ved en af Solrøds største etageboliger. Projektet viser, hvordan et lille overskudsareal kan opgraderes til et kombineret regnvandsbassin og multifunktionelt byrum med fokus på fællesskab, bevægelse og læring. SAMARBEJDSPARTNERE: Solrød Kommune, Greve Solrød Forsyning og Solrød Gymnasium. BUDGET: 10,6 mio. kr.: Greve Solrød Forsyning 8,5 mio. kr., Solrød Kommune 2,1 mio. kr., heraf 1 mio. kr. fra VAND- PLUS. RÅDGIVERE: Active City Transformation og Rambøll. GLADSAXE: VAND PÅ SIDELINJEN Gladsaxe Idrætsanlæg er et klassisk idrætsanlæg i forstaden, beliggende mellem parcelhusområder og boligblokke. Projektet viser, hvordan afledning og opsamling af regnvand kan kombineres med gentænkning af et klassisk idrætsanlæg, så det tiltrækker nye målgrupper og aktivitetstyper. SAMARBEJDSPARTNERE: Gladsaxe Kommune og Nordvand. BUDGET: 80,6 mio. kr.: Nordvand 73 mio. kr., Gladsaxe Kommune 7,6 mio. kr., heraf 3 mio. kr. fra. RÅDGIVERE: Grontmij, Bisgaard Landskab og Hans Henrik Øhlers. VIBORG: SØNÆS sønæs er et 10 ha. stort rekreativt område på kanten af byen, beliggende mellem Viborg midtby og Søndersø. Projektet viser, hvordan klimatilpasning kan kombineres med vandrensning og udvikling af et foranderligt og rekreativt vandlandskab, som skaber nye aktivitetsmuligheder og landskabsoplevelser ved at udnytte vandets synlighed. SAMARBEJDSPARTNERE: Viborg Kommune og Energi Viborg Vand. BUDGET: 28,4 mio. kr.: Energi Viborg Vand 16,9 mio. kr., Viborg Kommune 11,5 mio. kr., heraf 4,5 mio. kr. fra VAND- PLUS. RÅDGIVERE: Møller & Grønborg Arkitekter og planlæggere samt Orbicon. - Sammen om vandet 17

18 Sammen om vandet er udarbejdet af -sekretariatet oktober Grafik og layout: Sara Winther Andersen. Sprogrevision og korrektur: Marie Wiuff Kruse.

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

En historisk investering

En historisk investering Anne-Mette Gjeraa Projektchef, Realdania Dansk Vand Konference 2015 Tirsdag den 17. november En historisk investering I Danmark skal vi over de kommende 10-20 år investere 30-40 milliarder kroner i klimatilpasning

Læs mere

SAMMEN OM VANDET. Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation

SAMMEN OM VANDET. Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation SAMMEN OM VANDET Klimatilpasning med merværdi rummer et stort potentiale for kommuner og forsyningsselskaber. Men

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET KLIMATILPASNING MED MERVÆRDI - HVAD VIRKER? Gratis konference VIBORG: 4. november 2015 GLADSAXE: 11. november 2015 Oplev Danmarks nye klimatilpasningsprojekter og mød menneskerne

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 KØBENHAVNS UNIVERSITET EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 Klimatilpasning og Planlægning Blok 1 VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS. - gentager succesen. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum?

GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS. - gentager succesen. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS - gentager succesen Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? 1 GRATIS KONFERENCE 8. JANUAR 2014 VANDPLUS-VÆRDIERNE VANDPLUS-VÆRDIERNE viser tankerne

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

SAMARBEJDE OG KLIMATILPASNING

SAMARBEJDE OG KLIMATILPASNING INTRODUTION TIL -REGNSABER SAMARBEJDE OG LIMATILPASNING LIMATILPASNING I DEN TÆTTE BY* LIMATILPASNING UDEN OR DEN TÆTTE BY De næste 15-20 år skal vi i Danmark bruge mere end 40 milliarder på klimatilpasning

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an!

VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an! Pressemeddelelse 10 maj 2016 VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an! Tirsdag den 17. maj tager Borgmester i Middelfart Steen Dahlstrøm første spadestik til byens nye vej, hvor hverdagsregn

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Når regnvandshåndtering får plusværdi

Når regnvandshåndtering får plusværdi Når regnvandshåndtering får plusværdi EVA-temadag 24. september 2015 Iben Kristensen, Energi Viborg Vand A/S Datterselskab i Energi Viborg (el, kraftvarme, vand og spildevand) Kloakforsyning i Viborg kommune

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

24. november Temadag Fokus på isstadions 24. november Temadag Større events i idrætsfaciliteter

24. november Temadag Fokus på isstadions 24. november Temadag Større events i idrætsfaciliteter Dato Arrangement 19. august Temadag Fokus på udearealer 2. september Kursus Den vanskelige samtale 22.-25. september Studietur til Valencia Med besøg på idrætsanlæg og bymiljøer med fokus på idrætsudøvelse.

Læs mere

VANDPLUS- ERFARINGER. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? Gratis konference 5. september 2013

VANDPLUS- ERFARINGER. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? Gratis konference 5. september 2013 Gratis konference 5. september 2013 VANDPLUS- ERFARINGER Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? Miljøminister Ida Auken, Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen inviterer til konference om

Læs mere

Vil din virksomhed være med til at uddanne fremtidens grønne drifts- og projektledere? Få en have- og parkingeniør i praktik

Vil din virksomhed være med til at uddanne fremtidens grønne drifts- og projektledere? Få en have- og parkingeniør i praktik Vil din virksomhed være med til at uddanne fremtidens grønne drifts- og projektledere? Få en have- og parkingeniør i praktik skal to gange i praktik som led i deres uddannelse. Formålet er, at den studerende

Læs mere

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet

Læs mere

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.

Læs mere

Sangergården den spiselige afdeling

Sangergården den spiselige afdeling Sangergården den spiselige afdeling SIDE 1 Kære læser, Det er med stor glæde, at vi her præsenterer resultatet af projekt Sangergården den spiselige afdeling. Projektet udsprang i sommeren 2012 af et behov

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Cykler uden Grænser. Den er udarbejdet i samarbejde med de 6 deltagende kommuner,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide

Læs mere