Naturlig og kompliceret sorg hos voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturlig og kompliceret sorg hos voksne"

Transkript

1 EPOS ENHED FOR PSYKOONKOLOGI OG SUNDHEDSPSYKOLOGI PSYKOLOGISK INSTITUT AAHUS UNIVERSITET 1 Naturlig og kompliceret sorg hos voksne V. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.)

2 Program, 1. dag. 2 Akutte reaktioner. Naturlig og kompliceret sorg. Sorg ved andre typer af tab end dødsfald. Moderne sorgforskning metode, fund og anvendelse Et besøg i klinikken mindfulnesstræning med ældre efterladte Manualiseret sorgterapi En vej til et patientcentreret sundhedsvæsen

3 Mål med kursusdagen 4 At tilegne sig den nyeste teoretiske og empiriske viden om naturlige og komplicerede sorgreaktioner på dødsfald og andre typer af tab med henblik på identificering af komplicerede sorgreaktioner og på efterfølgende intervention.

4 Den akutte reaktion 5

5 6

6 Den akutte reaktion er ofte karakteriseret af: 7 - Chok og kaos - En følelse af uvirkelighed - Ændret tidsopfattelse (lang/står stille) - Fysiske reaktioner (rysten, hjertebanken, kvalme, svimmelhed) Mennesker i den akutte situation har ofte brug for : - Containing af følelser vær til stede - Praktisk hjælp - Vær opmærksom på evt. behov for ritualer (at se den døde, at sige farvel etc.) I flg. Dyregrov

7 Akutte behov i.flg. Atle Dyregrov Aarhus, Fysisk omsorg Faktuelle informationer Sov ikke med det samme Ritualer

8 Bryant, Giv umiddelbar omsorg og støtte, men vent med psykologisk intervention til vi ved om der er et problem. Naturlig sorg tager tid og kan virke ekstrem. Efterladte skal have tid til selv at finde deres vej gennem sorgen før vi griber ind med intervention.

9 Andre akutte reaktioner BROKEN HEART SYNDROME: REAL, POTENTIALLY DEADLY BUT RECOVERY QUICK Derrick, D., 2009

10 11 Symptomer inkluderer brystsmerter, åndenød, elektrokardiografiske forandringer, og forhøjet niveau af kardiologiske biomarkører Derrick, D., 2009, s. 49 Venstre ventrikel trækker sig sammen tilstanden er reversibel mest kvinder efter klimakteriet, uden særlig risiko for andre hjertesygdomme. Behandles som ordinært hjerteanfald.

11 Emotionelle stressorer Derrick, D., 2009, s. 50 Uventet dødsfald blandt ens nærmeste Hustruvold Konfronterende skænderi Alvorlig medicinsk diagnose Væbnet røveri Spillegæld (pludselig) Surprise party Bilulykke Kvælningsangst Retssag Offentlig fremtræden

12 Fysiske stressorer 13 Kirurgisk indgreb Svær fysisk belastning Astmaanfald Lungebetændelse Ventrikelflimmer Kuldeeksponering...

13 14 27% havde en emotionel stressor, 39% havde en fysisk stressor, 34% kunne ikke identificere en stressor.

14 A) Angiogram af normal venstre ventrikel, som trækker sig jævnt sammen i hele muskulaturen. B) Angiogram af venstre ventrikel med broken heart syndrome (takotsubo defect) viser manglende sammentrækning af den nedre del af ventriklen (kalabassyndrom). A. B.

15 16 Endvidere markant forhøjet risiko for regulært hjerteanfald cirka 20 gange højere end normalt i de første dage efter dødsfaldet, og stadig 4 gange højere 1 mdr. efter dødsfaldet. Mostofsky et al., 2011

16 Sorg kan føre til hjerteanfald 17 Grieving people are not getting enough sleep and are walking around with elevated levels of adrenaline and stress-related hormones, says Dr. Thomas Lee, a cardiologist and a professor at Harvard Medical School. These tendencies can lead to increased clamping down of one s arteries, a faster heart rate and elevated blood pressure, all of which can increase the chance of a rupture of atherosclerotic plaques, causing a heart attack. "But everyone can be proactive about their health, even in difficult times. Dr. Lee recommends that you consider it your job to care for yourself when a loved one is lost. After all, that s what the loved one would want. That means you should take medications and see your doctor to make sure your blood pressure is under control June 2012 Harvard Health Letter 3

17 Med andre ord.. 18 Hvis en efterladt er krisepræget (meget belastet af tabet og ikke i stand til at tage vare på egne fysiske, psykiske og sociale behov), bør denne støttes i at få tilstrækkelig hjælp, til at opretholde tilfredsstillende funktion. Evt. korttidsplan + psykoedukation om almindelige tabsreaktioner og evt. støtte i møde med eksistentielle grundvilkår.

18 19 Sorgteorier - fra katharsis til coping

19 Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Bowlby,1980) Chok Opgavemodel (Worden, 1983) Accept af tabets virkelighed Traume-fasemodel (Horowitz, 1991) Intens emotionel reaktion Ny opgavemodel (Davidsen-Nielsen og Leick, 1987) Tabet erkendes Længsel/protest Oplevelse af sorgens smerte Undgåelse og genoplevelse Forløsning af sorgens følelser Fortvivlelse Genindsættelse Tilpasning til livet uden afdøde Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet Tilpasning via gennemarbejning af traumerelateret informationsoverload. Vende tilbage til oprindeligt funktionsniveau Udvikling af nye færdigheder Reinvestering af den følelsesmæssige energi

20 21 Både Den nødvendige smerte, Worden og også Cullbergs modeller er velovervejet teori, men kan ikke opfattes som en terapeutisk håndbog, da metoderne ikke er empirisk underbygget/ er normative, men hvordan passer disse modeller på jeres praksis? Hvordan udfordres disse teorier i forhold til komplicerede sorgreaktioner?

21 Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Sorgarbejde Genoplevelse af sorg At give slip på, fortsætte eller omforme bånd til afdøde Genindførelsesorienteret fokus på det liv der er tilbage at leve Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Frikvarter fra sorgen Benægtelse/undgåelse af det liv der er tilbage at leve Nye roller/identiteter/forhold Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser

22 23 Dual Process Model (Stroebe & Schut, 1999) Accept af tabets virkelighed. og accept af realitet af en ændret verden Oplevelse af sorgens smerte. og holde at pauser fra sorgens smerte Tilpasning til livet uden afdøde. og mestring af det ændrede (subjektive) livsforhold. Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet og udvikling af nye roller, identiteter, forhold.

23 Naturlig og kompliceret sorg 24 Naturlig sorg en proces (ebbe og flod). Cirka 80%.

24

25

26 27 Bonanno og Kaltman, 1999: 15% er komplicerede, resten naturlig sorg (a la Tosporsmodelle eller deres egen integrative model for sorg ).

27

28 Sorgens udviklingsspor, 205 ældre efterladte. (frit efter Bonannos Trajectories of grief 2008) 29

29 Kompliceret sorg; Et syndrom? 30 - Depression - PTSD - Vedvarende Sorg (PG 13) - Angst - Fysiske sygdomme og somatisering -..

30 Kompliceret sorg i.flg. Stroebe 31

31 The Dual Process Model of Coping with Bereavement Stroebe & Schut (Death Studies, 1999) 32www. psykoon ko.dk Chronic grief Lossoriented Grief work Intrusion of grief breaking-continuingrelocating bonds / ties Denial/avoidance of restoration changes Everyday life experience Disturbed oscillation: Traumatic grief Restorationoriented Attending to life changes Doing new things Distraction from grief Denial/avoidance of grief New roles/ identities/ relationships Absent or inhibited grief

32 Sorg ved andre tab end dødsfald 33 Skilsmisse, kritisk/kronisk sygdom, jobtab, ufrivillig barnløshed, spontan abort - Få, primært ikke-kontrollerede studier som konsistent peger i retning af, at andre typer tab end død også giver sorg også af den mere komplicerede art. Machin, 2009

33 Tab af syn Bergeron, Bruger Kübler-Ross stadie-model i tværsnitsundersøgelse, n=700. Benægtelse-vrede-forhandle-depression-accept Undersøger (måske ikke direkte mål for accept, benægtelse sorg) benægtelse og accept, og finder som forudsagt : - Høj benægtelse i starten lavere benægtelse på sigt - Lav accept i starten højere accept på sigt - Ingen ændring i depression og well-being på tværs af tid Konklusion: Reaktion på tab af syn ligner en typisk sorgproces i flg. Kübler-Ross

34 Job tab og sorg Papa & Maitoza, Tværsnitsstudie af 73 personer (interbetbaseret, frivillig), der havde mistet job for nyligt. Undersøger bla. angst, depression, self-esteem og sorg (PG-13). 5% opfyldte de diagnostiske kriterier for Vedvarende Sorg (samme niveau som hos efterladte 6 mdr. efter tab). Ufrivillig job tab hang sammen med højere sorgsymptomniveau end frivilligt jobtab.

35 Tab under graviditet øger dødfødsel. Laszlo et al Registerstudie, deltagere. Fandt at risikoen for dødfødsel (sker i 0.38 % af fødsler ca. 4 ud af 1000) var 18% højere hos mødre der havde mistet en nærtstående særligt sin egen søster/bror - under graviditeten. Ingen forskel i risiko mellem pludselig og forventet død af nærtstående.

36 37..mere uklart om der kan identificeres sorgreaktioner hos patienten ved personlighedsforandrende problematikker som hjerneskade, skizofreni, demens.

37 Sorgreaktioner dokumenteret hos pårørende til Mennesker med hjerneskade - Kronisk syge børn - Psykisk syge - Mennesker med (alzheimers) demens

38 39 Sorg hos pårørende: Kronisk sygdom hos børn Forældre til kronisk syge børn viser tegn på kronisk sorg. Sorgen synes at blive forværret at manglende anerkendelse hos personalet af de pårørendes stemme som mor eller far manglende selvsikkerhed i og tiltro til systemet. Konklusion: Sorgreaktioner er almindelige og sundhedspersonalet må anerkende pårørende forældres stemme som forældre George et al., 2006

39 Sorg hos pårørende til demente Silverberg, Elanor (2007) Disenfranchised grief = en sorg hvis eksistens ikke anerkendes, og derfor en sorg uden rettigheder

40 Sorg hos pårørende til demente: Tvetydig, fordi den demente på den ene side stadig er fysisk til stede, og på den anden side ikke længere er (fuldt ud) mentalt til stede i den pårørendes liv. Familien lider to typer af tab. Et er når den personlighed man kender og elsker langsomt opløses og forsvinder, et andet er selve dødsfaldet frit efter Silverberg, E., 2007, side 220

41 42 Samme typer af reaktioner ses hos pårørende til senhjerneskadede. Marwit & Kaye, 2006

42 AVA-Modellen (3A-modellen) Anerkend (Acknowledge) Vurder (Assess) Assister (Assist)

43 44 Prigerson Ser sorg som en tilknytningsrelateret reaktion. Vedvarende Sorg udspringer af tilknytningsrelaterede temaer så som omsorgssvigt, usikker tilknytningsstil (specielt af den klyngende eller frygtsomme type), stor fysisk og psykisk afhængighed af afdøde, utilstrækkeligt socialt netværk. Læner sig op ad Bowlby, Parkes og Kübler-Ross, men har ingen selvstændig teori om sorg.

44 Vedvarende Sorg = 45 At længes ubærligt (yearning) + At gruble over sin situation. hvorfor skete dette dog for mig?

45 Ubærlig længsel

46 Sorg vs. depression 47 In grief, painful feelings come in waves, often mixed with positive memories of the deceased; in major depressive episodes, mood and ideation are almost constantly negative In grief, self-esteem is usually preserved; in major depressive episodes, feelings of worthlessness and self-loathing are common Zisook, 2012

47 Vedvarende Sorg/Prolonged Grief 48 Disorder (PGD)Prigerson, Horowitz, Jacobs etc. (2009) Hændelseskriterium Separationsangst (1 af 2) Kogntive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer (5 af 9) Varighedskriterium (mindst 6 mdr.) Funktionskriterium (klart nedsat funktion)

48 PG og 2 Find en case fra jeres arbejdsliv en tester, en klient. Scor klienten på en skala fra 1-5 på hvert spørgsmål og tæl den samlede score sammen. 30+ indikerer kompliceret sorg (ICG-r cut off cirka 36).

49 Sekundære tab 50 Hvad mistede jeg også? - En hjælper, en elsker, en sikker base, en energisluger, en identitetsgiver, en Ofte ved den efterladte det ikke selv finder ud af det i løbet af sorgprocessen.

50 Jeg har mistet mine hænder 51 Gigtplaget 79-årig kvinde 1 år efter tabet. Han var så god til at hjælpe mig, at jeg slet ikke opdagede at han gjorde det. Jeg troede jeg kunne meget mere, men da han var væk, opdagede jeg alt det jeg ikke kunne. Han fik mig til at føle, at jeg kunne det hele, og uden ham mærker jeg mine egne begrænsninger. Jeg har det godt og er glad for mit liv, men jeg føler det som om, at jeg har mistet mine hænder

51 52

52 53 Moderne sorgforskning metoder, fund og anvendelse

53 Stroebe og Schut, 1999 Metode Systematisk litteraturreview + teoridannelse Fund Sorg er en tosporet coping proces. De fleste sørgende har brug for at håndtere både konfrontation (sorgorienteret) og undgåelse (det liv der er tilbage at leve) Anvendelse Forstå naturlig og kompliceret sorg på en fleksibel måde. Sorg=coping med interpersonelt tab. Mange veje fører til Rom

54 Prigerson, CG diagnose. Metode Kvantitativ forskning (primært spørgeskema og strukturerede interviews) Faktoranalyser (på CG symp. og i.fht. andre lidelser) Fund Der findes en specifik CG - diagnose = 2 faktorer: adskildelsesangst og kogni., emo., og adfærdssymp. Sorg = tilknytnings reaktion. Anvendelse Diagnose for Vedvarende Sorg (PG 13). CG forskellig fra depression, angts og PTSD Screening og efterfølgende behandling

55 Myths of coping with loss, Worthman og Silver, Metode Systematisk review af kvantitative studier Fund Mange af de myter vi har haft om sorg (sorgarb. er nødvendigt, manglende sorg er sygeligt, det hjælper altid at tale om det,.) holder ikke i empiriske studier Anvendelse Pas på med at basere intervention på alment kendte antagelser om coping with loss Inspirere ny teori og forskning

56 Myter der afvises af Worthman og Silver, Intens psykisk smerte eller depression er uundgåeligt efter tab. Psykisk smerte og udtryk der for er nødvendig for sund sorg Sorgarbejde er nødvendigt for sund sorg Man kan forvente at vende tilbage til normaltilstand efter en given tid (Cullberg, Horowitz m.fl.) Alle skal nå til accept/mening med tabet (resolution) for sund sorg Man skal frigøres fra båndet til afdøde

57 % har depression i de første mdr. 40% slet ingen tegn på depression Ved pludselig, voldsom død = 70-80% med depression i den første måned. Negative beskrivelser lige efter tab = dårlige funktion på sigt, positive beskrivelser = bedre. Grief work / terapi kan gøre ting værre (38% fik det værre) s.414 evidensbaseret intervention nødvendig! Undgåelse kan være lige så godt som konfrontation. 50% stadig tæt knyttet til afdøde -At søge trøst i minder hænger sammen med bedre funktion mens at søge trøst i afdødes ting = dårligere Mange vender ikke tilbage til tidligere funktionsniveau

58 Individuelle forskelle 59

59 Forskellig tilknytningsstil.. Høj evne til nærvær/intimitet I m OK you re OK SIKKER TILKNYTNING I m not OK you re OK KLYNGENDE TILKNYTNING Lav ængstelighed I m OK you re not OK I m not OK you re UNDGÅENDE TILKNYTNING not OK FRYGTSOM TILKNYTNING Høj ængstelighed Lav evne til nærvær/intimitet

60 Modsætninger mødes? 61

61 Forskellige typer af parforhold.. 62

62

63 Effektstudier 64 Hvor godt virker behandling af komplicerede sorgreaktioner?

64 Shear et al., 2005 Metode RCT Randomized, controlled trial Sammenligner interpersonel terapi med behandling af kompliceret sorg (CGT) Fund Højere responsrate og hurtigere bedring hos CGT Signifikant større fremgang på depression, CG, funtionsniveau for CGT Anvendelse Specifik CG behandling virker godt. Anbefalinger til behandlingsprotokol. CG = traume

65 Zhang, El-Jawahri og Prigerson, 2006 Metode Systematisk review af empiriske studier Ifht normal vs. CG og effektiv behandling af CG Fund Specifik behandling rettet mod CG identificeret via screening (ICGr/PG 13) virker bedre end treatment as usual Anvendelse Brug CG screening til at idenficere behandlingskrævende. Anvend specifik CG behandlingspro tokol/ strategi.

66 Bryant, 2011 Metode Fund Anvendelse RCT Sammenligner specifik CG behandling med venteliste Studiet er stadig i gang foreløbige resultater tyder på god effekt (cirka 20 timer fordelt på 12 sessioner) Behandlingsprotokol til CG identificeret med ICGr/PG13. CG som traume

67 Et besøg i klinikken 68

68 69 Mindfuldness træning med særlig udsatte ældre efterladte

69 70 12 deltagere (25% mænd, 77 år i gn.snit) Vi undersøger bl.a. effekten på: - PTSD, depression og kompliceret sorg - Tendensen til rumination - Arbejdshukommelse - Indhold og hyppighed af mind-wandering

70 Mindfulness er træning af opmærksomhed: 71 Accept af det som er At være frem for at gøre Opdage rumination og vende fokus til nu og her Tanker er ikke sandhed Tanker og følelser kommer og går

71 I mindfulness bliver man mere opmærksom på.. 72 Når man kører på automat pilot Hvornår man desperat ønsker at slippe af med ubehagelige følelser og efterstræber en følelse af lykke og velbehag. Når man konstant overvåger og sammenligner aktuel og ønsket tilstand At ikke-dømme og acceptere det der er

72 Hvordan mindfulness (MBCT)? Segal, Williams og Teasdale, 2002 for protokol 73 8x2-2½ timer 1 gang pr uge i 8 uger, med op til 16 deltager og 1-2 trænere 1 formøde hvor klientens fortid, nutidige bekymringer og forventninger til forløbet beskrives og forløbet forklares Det er stressende at lære afstresning 1 times hjemmerarbejde dagligt. Practise what you preach hav egen daglig træning

73 Forskel fra CT 74 Alment/generisk niveau vs. Specifikke skemaer Accepter, men ikke fjerne ubehag Byd følelser og tanker velkommen og giv slip (accept, ikke-dømme frem for problemløsning) Formål er empowerment frem for lindring af ubehag.

74 Resultater 75

75 Effekt på arbejdshukommelse 76

76 Effekt på PTSD symptomer 77

77 78

78 En effekt af Jul? 79

79 Effekt på depression 80

80 Forskel i effekt ml. deltagere 81 med og uden depression

81 Hvad gør mindfulness? 82 Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen Reinhold Niebuhr ( ), Amerikansk teolog. Første version af bønnen er cirka 1500 år gl.

82 83www. psykoon ko.dk

83 Sorg og psykologisk intervention 84

84 85 Hvordan kan man arbejde terapeutisk med CG? Træn refleksion aktiv, abstrakt problemløsning (kognitiv adfærdsterapi) Håndtering af sorgens betydninger og følelser (tilknytningsteori, psykodynamisk og interpersonel terapi) Træn at give slip på negative følelser at være såvel som at gøre (mindfulness)

85 86 Jo mere psykopatologi jo større chance for stort udbytte af behandling (ind til en hvis grænse) Flere forskellige tilgange er afprøvet.

86 Andre interessante fund 87 Undgåelse fører ofte til dissociation som betyder at positive følelser også undgås (jvf. Bonanno og Niemeyer) tilstedeværelse af positive snarere end fraværet af negative følelser/narrativer forudsiger god mestring af sorgens udfordringer. Disclosure af positive aspekter af tab, smil og latter bedre tilpasning til tab. (Niemeyer i.flg. Strobe og Schut, 2001)

87 Hvad karakteriserer undersøgelser af sørgende? (Stroebe et al., 2005) 88 Sørgende søger ofte mening (bla. via disclosure) ca. 25%, men det at finde mening er ikke nødvendigvis helbredende (halvdelen finder mening, den anden halvdel gør ikke og er i højere distress). At tale/skrive om følelsesmæssige aspekter af tabet på opfordring fremmer sjældent i sig selv sorgprocessen. Primær forebyggelse (alle efterladte tilbydes hjælp) og psykologisk sorgintervention med voksne efterladte har ofte ingen effekt samlet set! Sekundær forebyggelse (baseret på risikofaktorer) har nogen effekt, mens tertiær forebyggelse (baseret på psykiske symptomer) har god effekt.

88 Tid til en pause 89

89 Hvad forudsiger kompliceret sorg? 90 Vigtigste fund: Høj psykologisk belastning i starten senere emotionelle problemer i længden (Bonanno og Kaltman, 1999, Worthman og Silver, 2001, Zhang et al, 2005; Shear, 2005, O Connor, 2010 )

90 Mange andre faktorer spiller ind 91 Personlighedstype Copingstil og attributionsstil Social og emotionel ensomhed Social støtte Tidligere tab og traumer

91 Jf. Ask Elklit Shattered assumptions Demografi Personlighed Kropslig tilstand Sociale tilhørsforhold Andre livsbegivenheder Traumatisk begivenhed (situationsfaktorer) Oprindelig chok-/forsvarsrefleks (dissociation) Social støtte (sekundær viktimisering) Mestring (handlemuligheder) Attributioner Fortolkning (kognitiv-følelsesmæssig) Forsvar Forhøjet vagtsomhed Invaderende erindringer Tilbagetrækning 92www. psykoon ko.dk Personlighedsforstyrrelser/ dysfunktionelle træk Psykiatriske syndromer (ASD, PTSD m.fl.) Sociale ændringer Psykofysiologiske forstyrrelser

92 Kendte risikofaktorere 93 - Voldelig eller uventet død, mangel på forudanelse(forvarsel) (Parkes, 1996) - Helplessness (Elklit & O Connor, 2005) - Personlighed (coping, neuroticisme, tilknytningsstil, attributionsstil) (e.g. Weintraub & Ruskin, 1999) - Social støtte (e.g. Cook & Niederehe, 2007) - Dog især tidlige psykopatologiske symptomer

93 Yderligere risikofaktorer Ægtefællen som eneste følelsesmæssige partner (mest for mænd). Et lille socialt netværk. Mindre involveret i sociale aktiviteter. Udtrykker ønske om at deltage i flere sociale aktiviteter uden mulighed for at gøre det. Oplevelse af hjælpeløshed eller ensomhed i forbindelse med tabet Tegn på depression, PTSD, angst eller selvmordstanker. Dårligere fysisk funktion Økonomiske problemer Tendens til rumination (grublen) Et meget lille socialt netværk Akkumulerede tab 94www. psykoon ko.dk

94 Sikreste screening 95..tidlige mål for psykopatologi (PG, depression, PTSD ). + de der selv beder om hjælp har ofte brug for det.

95 Hvem har brug for hjælp? 96 Intet enkelt svar! Dog er tidlige psykiske symptomer kort efter, men også før tabet (Bonanno, 2008) særligt alvorlige risikofaktorer for senere psykopatologi.

96 Negativ effekt af sorgterapi? 97 I et review viste det sig at 38% af de der var blevet tilbudt sorgintervention havde det værre efter interventionen (Worthman & Silver, 2001)

97 98 Rumination og disclosure af negative, tabsrelaterede følelser øget forpinthed og flere somatiske klager. Kan iflg Nolen-Hoeksema føre til en ond cirkel af øger depressiv tænkning hæmmer handlingsevne/motivation så kontrol ikke opleves, hæmmer effektiv problemløsning, hæmmer social støtte.

98 99 Efterladte, specielt de uden distress (psykiske symptomer) efter tabet, kan få det værre af traditionel sorgintervention (grief work/meninigssøgning) (Niemeyer, 2000; Worthman og Silver, 2001)

99 De ca. 20 % med CG Psykologisk behandling De cirka 20% som er i gråzonen Selvhjælps/støtte grupper De cirka 60% der oplever naturlig sorg Ikke behandlings -krævende

100 Opsamling 101 Der findes manualer for evidensbaseret terapi ved CG har i mod på at i afprøve en af dem? Behandlingen virker på CG ved klienter screenet for vedvarende sorg, PTSD, depression. CG terapi virker ikke på det normale, sunde sorgforløb måske tværtimod.

101 102 Tidlig distress (depression, PTSD, Vedvarende Sorg) er stærkeste risikofaktor for senere CG. Faktorer relateret til fleksibilitet/emotions-regulering er også risikofaktorer. Der findes forskellige, typiske spor i sorg, men ikke forudsigelige faser Der er identificeret en række almindeligt fremkommende trajectories /sorgspor

102 Beskyttende faktorer 103 Personlighedsmæssige faktorer personlig fleksibilitet - lav ængstelighed, høj evne til nærhed, rationel og problemløsende coping, udadvendthed, oplevelse af mening. At have et arbejde eller en socialt relateret hobby At være tilfreds med det liv man har levet

103 104 At blive gift igen! Enten skal jeg hænge mig, eller også skal jeg finde en ny kone - 5 gange så mange enkemænd gifter sig igen (Agger, 2006).

104 Kollegial supervision for læger et værktøj til træning af færdigheder i patientcentreret kommunikation for medicinstuderende og yngre læger

105 Patient-centreret kommunikation 106 Interaktioner, hvor personalet aktivt udforsker patientens oplevelser, tanker, holdninger og følelser, og hvor personalet udviser en adfærd, der fremmer patientens mulighed for at udtrykke sig, tale frit og stille de spørgsmål, som er vigtige for patienten. Stewart & Roter 1989

106 Patient-centreret kommunikation er: 107 At frembringe og forstå patientens perspektiv ved at undersøge patientens bekymringer, ideer, forventninger, behov, følelser og funktioner i forhold til sygdomssituationen. At forstå patienten inden for den psykosociale ramme, der er til stede for patienten. i.flg. Epstein et al., 2005.

107 108 At opnå en fælles forståelse mellem læge og patient af det pågældende problem/sygdomssituationen og den behandling der iværksættes, som er i overensstemmelse med patientens personlige værdier. At støtte patienten i, at tage del i ansvaret for og kontrollen over egen sygdomssituation, ved at involvere patienten i den grad denne ønsker. i.flg. Epstein et al., 2005.

108 Mødet mellem læge og patient 109www.ps ykoonko.dk - To modeller af verden (iflg. Zachariae) DISEASE Logik fornuft videnskabelig SICKNESS ILLNESS Mening Ikke-rationel Ikke-konventionel FORTOLKNING FILTRERING

109 To sygdomsmodeller (iflg. Zachariae) 110www.ps ykoonko.dk Lægen: Du har en sygdom Symptomer Diagnose Behandling Prognose Hvad er sygdom? Patienten: Jeg er syg Livsbegrænsninger Følelser Behov for viden Fremtid FORTOLKNING FILTRERING Hvad kendetegner sygdommen? Hvad betyder sygdommen for mig?

110 111 Sygdomscentreret Patientcentreret

111 112www.psykoon ko.dk

112 Citater fra portfolioopgaverne 113www.ps ykoonko.dk Jeg synes det er vigtigt at fornemme, hvor stor sygdomsindsigt patienten har, hvilket man kan gøre ved at spørge ind, og samtidig fornemme hvor meget patienten har lyst til at vide, og om de kan bære en masse detaljeret viden om deres sygdom, eller måske helst vil være foruden denne. Det er en vurderingssag hver eneste gang, og til tider en stor udfordring for mig. Under supervisionens dybdeinterview blev jeg opmærksom på, at jeg ofte tænker, at jeg ikke kan klare opgaver, som jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bevidst om, at jeg ikke kan vide, hvordan jeg vil håndtere og kapere en sådan situation, før jeg har kastet mig ud i det. Ved at superviseren stillede uddybende spørgsmål, så jeg situationen fra nye sider. Der blev i samtalen åbnet op for refleksion omkring, hvordan jeg tacklede situationen på det tidspunkt, og hvordan jeg senere vil kunne tackle en lignende situation. I situationen virkede det på mig som om, at patienten modarbejde mig, og at jeg samtidig ikke fik anerkendt det arbejde jeg gjorde. Jeg kan sagtens se, at mine følelser påvirkede kommunikationen med patienten negativt. Et nyttigt hjælpemiddel til en lignende situation kunne være metakommunikation, hvor man kan genstarte samtalen

113 Evaluering og afslutning 114

114 115 Tak til

115 Tak for i dag til jer 116www.psykoon ko.dk

116 Treatment of Complicated Grief Shear et al., Randomiceret, konreolleret studie (RCT) af interpersonel/støttende vs. metode rettet specifikt mod kompliceret sorg (Complicated Grief Treatment, CGT). To grupper af ca. 35 personer gennemførte (ret god power) Individuel terapi i gennemsnitligt 16 sessioner pr. deltager

117 Behandlingsprotokol, kort version Shear et al faser i behandlingen: 1) Introduktion 2) Mellemfase 3) Afslutningsfase

118 1) Introduktion 119 Primært psykoedukation om normale og komplicerede sorgreaktioner Introduktion til Tosporsmodellen med fokus på adaptiv coping i.fht. både genindførelse i et tilfredsstillende liv og tilpasning til tabet og sorgens følelser samt behovet for vekselvirkning for at opnå integration af tabet. Identificere fremtidige, personlige mål.

119 2. Mellemfase 120 Direkte adressering af personlige udfordringer i både det tabsorienterede og det genindførelsesorienterede spor. Begge processer arbejdes med samtidigt/sideløbende Det tabsorienterede spor: Imaginær eksponering (genfortælling af historien og konfrontation med undgåede situationer). Kaldes her at genbesøge/revisiting (kognitiv, traumeterapeutisk teknik)

120 Mellemfase, fortsat 121 Genbesøget foregår med lukkede øjne mens historien fortælles. Samtalen optages på bånd, og klienten får som hjemmearbejde at høre båndet (CBT teknik). Tabsrelateret distress (yearning, længsel, dagdrømmeri, frygt for at miste den afdøde for altid) bliver brugt til at fremme fornemmelse af kontakt med afdøde.

121 Mellemfase, fortsat Kontakt opnås bla. ved imaginær samtale med afdøde (gestaltterapeutisk teknik), hvor klient både taler for sig selv og afdøde. Samtalen (10-20 minutter) guides af terapeuten. Spørgeskema om især positive erindringer udfyldes, men klienten inviteres også til at fortælle om negative erindringer (narrativ teknik, a la Niemeyer).

122 Mellemfase, fortsat Genindførelsesorienterede teknikker: Definering af personlige mål vis motivationsøgnings teknik (hvad kunne klienten ønske sig af sit liv, hvis sorgen ikke var så intens). Terapeuten hjælper med at identificere når klienten nærmer sig sit mål, komkrete planer diskuteres og patienten opfordres til at iværksætte handlinger for at nå målene (handlingshierarki? CBT metode).

123 3. Afslutningsfase 124 Evaluering af det terapeutiske forløb og arbejde Der sættes mål for fremtiden og det planlægges hvordan de opnås Afslutning af terapien følelser omkring ophør Uklart om dette hører til i genindførelse (mellemfase) eller i afslutningen.

124 Forslag 125 Palliative/lindrende strategier kan bruges i det liv der er tilbage at leve (både aktiv og passiv): Består i at fjerne fokus fra det smertefulde. Har ikke indflydelse på belastningens karakter eller betydning, men flytter fokus for en tid. (Stroebe og Shut, 2001, Se også Jan Henrik Winsløvs kapitel Mestring og livslede )

125 126 Beskrivelsen af denne fremgangsmåde fortæller ikke hvordan man helt konkret kan arbejde med udfordringer i genindførelses sporet/ det liv der er tilbage at leve i terapien. Hvis der er tid: I grupper på 4 Brainstorm på hvordan man kan tænke dette arbejde kan gøres. Tag udgangspunkt i en konkret case fra praksis.

126 Evt.: Protokoller i terapien 127 Grupper a 6 personer i 15 min. 15 min opsamling. Kan man anvende disse manualer i virkelig psykoterapi og med hvilke fordele/ulemper? (vælg en at gå i dybden med) Er du villig til at anvende manualiseret sorg terapi? Hvorfor/hvorfor ikke?

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

DETTE NUMMERS TEMA: Sorg. Konference om sorg og krise. Stjernen 3/2010 side 10

DETTE NUMMERS TEMA: Sorg. Konference om sorg og krise. Stjernen 3/2010 side 10 DETTE NUMMERS TEMA: Sorg Konference om sorg og krise Stjernen 3/2010 side 10 TEMA: Sorg Landsforeningen Spædbarnsdød afholdt den 14. og 15. juni en konference om sorg og krise for fagpersoner og andre

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Mødet med skilsmissefamilien og børnene. Livsmod 25. september 2015

Mødet med skilsmissefamilien og børnene. Livsmod 25. september 2015 Mødet med skilsmissefamilien og børnene Livsmod 25. september 2015 Kort om stedet her PREP - Kommunikations kursus for par KIFF - Kurser fælles forældreansvar (skilte forældre) Samtalegrupper for børn

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

forstå org At forstå sorg Teoretiske og praktiske perspektiver Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt

forstå org At forstå sorg Teoretiske og praktiske perspektiver Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt At At forstå sorg forstå Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt org Teoretiske og praktiske perspektiver Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekt AT FORSTÅ SORG Teoretiske og praktiske perspektiver

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Palliationens mange veje 4/10/12

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere