Naturlig og kompliceret sorg hos voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturlig og kompliceret sorg hos voksne"

Transkript

1 EPOS ENHED FOR PSYKOONKOLOGI OG SUNDHEDSPSYKOLOGI PSYKOLOGISK INSTITUT AAHUS UNIVERSITET 1 Naturlig og kompliceret sorg hos voksne V. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.)

2 Program, 1. dag. 2 Akutte reaktioner. Naturlig og kompliceret sorg. Sorg ved andre typer af tab end dødsfald. Moderne sorgforskning metode, fund og anvendelse Et besøg i klinikken mindfulnesstræning med ældre efterladte Manualiseret sorgterapi En vej til et patientcentreret sundhedsvæsen

3 Mål med kursusdagen 4 At tilegne sig den nyeste teoretiske og empiriske viden om naturlige og komplicerede sorgreaktioner på dødsfald og andre typer af tab med henblik på identificering af komplicerede sorgreaktioner og på efterfølgende intervention.

4 Den akutte reaktion 5

5 6

6 Den akutte reaktion er ofte karakteriseret af: 7 - Chok og kaos - En følelse af uvirkelighed - Ændret tidsopfattelse (lang/står stille) - Fysiske reaktioner (rysten, hjertebanken, kvalme, svimmelhed) Mennesker i den akutte situation har ofte brug for : - Containing af følelser vær til stede - Praktisk hjælp - Vær opmærksom på evt. behov for ritualer (at se den døde, at sige farvel etc.) I flg. Dyregrov

7 Akutte behov i.flg. Atle Dyregrov Aarhus, Fysisk omsorg Faktuelle informationer Sov ikke med det samme Ritualer

8 Bryant, Giv umiddelbar omsorg og støtte, men vent med psykologisk intervention til vi ved om der er et problem. Naturlig sorg tager tid og kan virke ekstrem. Efterladte skal have tid til selv at finde deres vej gennem sorgen før vi griber ind med intervention.

9 Andre akutte reaktioner BROKEN HEART SYNDROME: REAL, POTENTIALLY DEADLY BUT RECOVERY QUICK Derrick, D., 2009

10 11 Symptomer inkluderer brystsmerter, åndenød, elektrokardiografiske forandringer, og forhøjet niveau af kardiologiske biomarkører Derrick, D., 2009, s. 49 Venstre ventrikel trækker sig sammen tilstanden er reversibel mest kvinder efter klimakteriet, uden særlig risiko for andre hjertesygdomme. Behandles som ordinært hjerteanfald.

11 Emotionelle stressorer Derrick, D., 2009, s. 50 Uventet dødsfald blandt ens nærmeste Hustruvold Konfronterende skænderi Alvorlig medicinsk diagnose Væbnet røveri Spillegæld (pludselig) Surprise party Bilulykke Kvælningsangst Retssag Offentlig fremtræden

12 Fysiske stressorer 13 Kirurgisk indgreb Svær fysisk belastning Astmaanfald Lungebetændelse Ventrikelflimmer Kuldeeksponering...

13 14 27% havde en emotionel stressor, 39% havde en fysisk stressor, 34% kunne ikke identificere en stressor.

14 A) Angiogram af normal venstre ventrikel, som trækker sig jævnt sammen i hele muskulaturen. B) Angiogram af venstre ventrikel med broken heart syndrome (takotsubo defect) viser manglende sammentrækning af den nedre del af ventriklen (kalabassyndrom). A. B.

15 16 Endvidere markant forhøjet risiko for regulært hjerteanfald cirka 20 gange højere end normalt i de første dage efter dødsfaldet, og stadig 4 gange højere 1 mdr. efter dødsfaldet. Mostofsky et al., 2011

16 Sorg kan føre til hjerteanfald 17 Grieving people are not getting enough sleep and are walking around with elevated levels of adrenaline and stress-related hormones, says Dr. Thomas Lee, a cardiologist and a professor at Harvard Medical School. These tendencies can lead to increased clamping down of one s arteries, a faster heart rate and elevated blood pressure, all of which can increase the chance of a rupture of atherosclerotic plaques, causing a heart attack. "But everyone can be proactive about their health, even in difficult times. Dr. Lee recommends that you consider it your job to care for yourself when a loved one is lost. After all, that s what the loved one would want. That means you should take medications and see your doctor to make sure your blood pressure is under control June 2012 Harvard Health Letter 3

17 Med andre ord.. 18 Hvis en efterladt er krisepræget (meget belastet af tabet og ikke i stand til at tage vare på egne fysiske, psykiske og sociale behov), bør denne støttes i at få tilstrækkelig hjælp, til at opretholde tilfredsstillende funktion. Evt. korttidsplan + psykoedukation om almindelige tabsreaktioner og evt. støtte i møde med eksistentielle grundvilkår.

18 19 Sorgteorier - fra katharsis til coping

19 Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Bowlby,1980) Chok Opgavemodel (Worden, 1983) Accept af tabets virkelighed Traume-fasemodel (Horowitz, 1991) Intens emotionel reaktion Ny opgavemodel (Davidsen-Nielsen og Leick, 1987) Tabet erkendes Længsel/protest Oplevelse af sorgens smerte Undgåelse og genoplevelse Forløsning af sorgens følelser Fortvivlelse Genindsættelse Tilpasning til livet uden afdøde Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet Tilpasning via gennemarbejning af traumerelateret informationsoverload. Vende tilbage til oprindeligt funktionsniveau Udvikling af nye færdigheder Reinvestering af den følelsesmæssige energi

20 21 Både Den nødvendige smerte, Worden og også Cullbergs modeller er velovervejet teori, men kan ikke opfattes som en terapeutisk håndbog, da metoderne ikke er empirisk underbygget/ er normative, men hvordan passer disse modeller på jeres praksis? Hvordan udfordres disse teorier i forhold til komplicerede sorgreaktioner?

21 Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Sorgarbejde Genoplevelse af sorg At give slip på, fortsætte eller omforme bånd til afdøde Genindførelsesorienteret fokus på det liv der er tilbage at leve Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Frikvarter fra sorgen Benægtelse/undgåelse af det liv der er tilbage at leve Nye roller/identiteter/forhold Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser

22 23 Dual Process Model (Stroebe & Schut, 1999) Accept af tabets virkelighed. og accept af realitet af en ændret verden Oplevelse af sorgens smerte. og holde at pauser fra sorgens smerte Tilpasning til livet uden afdøde. og mestring af det ændrede (subjektive) livsforhold. Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet og udvikling af nye roller, identiteter, forhold.

23 Naturlig og kompliceret sorg 24 Naturlig sorg en proces (ebbe og flod). Cirka 80%.

24

25

26 27 Bonanno og Kaltman, 1999: 15% er komplicerede, resten naturlig sorg (a la Tosporsmodelle eller deres egen integrative model for sorg ).

27

28 Sorgens udviklingsspor, 205 ældre efterladte. (frit efter Bonannos Trajectories of grief 2008) 29

29 Kompliceret sorg; Et syndrom? 30 - Depression - PTSD - Vedvarende Sorg (PG 13) - Angst - Fysiske sygdomme og somatisering -..

30 Kompliceret sorg i.flg. Stroebe 31

31 The Dual Process Model of Coping with Bereavement Stroebe & Schut (Death Studies, 1999) 32www. psykoon ko.dk Chronic grief Lossoriented Grief work Intrusion of grief breaking-continuingrelocating bonds / ties Denial/avoidance of restoration changes Everyday life experience Disturbed oscillation: Traumatic grief Restorationoriented Attending to life changes Doing new things Distraction from grief Denial/avoidance of grief New roles/ identities/ relationships Absent or inhibited grief

32 Sorg ved andre tab end dødsfald 33 Skilsmisse, kritisk/kronisk sygdom, jobtab, ufrivillig barnløshed, spontan abort - Få, primært ikke-kontrollerede studier som konsistent peger i retning af, at andre typer tab end død også giver sorg også af den mere komplicerede art. Machin, 2009

33 Tab af syn Bergeron, Bruger Kübler-Ross stadie-model i tværsnitsundersøgelse, n=700. Benægtelse-vrede-forhandle-depression-accept Undersøger (måske ikke direkte mål for accept, benægtelse sorg) benægtelse og accept, og finder som forudsagt : - Høj benægtelse i starten lavere benægtelse på sigt - Lav accept i starten højere accept på sigt - Ingen ændring i depression og well-being på tværs af tid Konklusion: Reaktion på tab af syn ligner en typisk sorgproces i flg. Kübler-Ross

34 Job tab og sorg Papa & Maitoza, Tværsnitsstudie af 73 personer (interbetbaseret, frivillig), der havde mistet job for nyligt. Undersøger bla. angst, depression, self-esteem og sorg (PG-13). 5% opfyldte de diagnostiske kriterier for Vedvarende Sorg (samme niveau som hos efterladte 6 mdr. efter tab). Ufrivillig job tab hang sammen med højere sorgsymptomniveau end frivilligt jobtab.

35 Tab under graviditet øger dødfødsel. Laszlo et al Registerstudie, deltagere. Fandt at risikoen for dødfødsel (sker i 0.38 % af fødsler ca. 4 ud af 1000) var 18% højere hos mødre der havde mistet en nærtstående særligt sin egen søster/bror - under graviditeten. Ingen forskel i risiko mellem pludselig og forventet død af nærtstående.

36 37..mere uklart om der kan identificeres sorgreaktioner hos patienten ved personlighedsforandrende problematikker som hjerneskade, skizofreni, demens.

37 Sorgreaktioner dokumenteret hos pårørende til Mennesker med hjerneskade - Kronisk syge børn - Psykisk syge - Mennesker med (alzheimers) demens

38 39 Sorg hos pårørende: Kronisk sygdom hos børn Forældre til kronisk syge børn viser tegn på kronisk sorg. Sorgen synes at blive forværret at manglende anerkendelse hos personalet af de pårørendes stemme som mor eller far manglende selvsikkerhed i og tiltro til systemet. Konklusion: Sorgreaktioner er almindelige og sundhedspersonalet må anerkende pårørende forældres stemme som forældre George et al., 2006

39 Sorg hos pårørende til demente Silverberg, Elanor (2007) Disenfranchised grief = en sorg hvis eksistens ikke anerkendes, og derfor en sorg uden rettigheder

40 Sorg hos pårørende til demente: Tvetydig, fordi den demente på den ene side stadig er fysisk til stede, og på den anden side ikke længere er (fuldt ud) mentalt til stede i den pårørendes liv. Familien lider to typer af tab. Et er når den personlighed man kender og elsker langsomt opløses og forsvinder, et andet er selve dødsfaldet frit efter Silverberg, E., 2007, side 220

41 42 Samme typer af reaktioner ses hos pårørende til senhjerneskadede. Marwit & Kaye, 2006

42 AVA-Modellen (3A-modellen) Anerkend (Acknowledge) Vurder (Assess) Assister (Assist)

43 44 Prigerson Ser sorg som en tilknytningsrelateret reaktion. Vedvarende Sorg udspringer af tilknytningsrelaterede temaer så som omsorgssvigt, usikker tilknytningsstil (specielt af den klyngende eller frygtsomme type), stor fysisk og psykisk afhængighed af afdøde, utilstrækkeligt socialt netværk. Læner sig op ad Bowlby, Parkes og Kübler-Ross, men har ingen selvstændig teori om sorg.

44 Vedvarende Sorg = 45 At længes ubærligt (yearning) + At gruble over sin situation. hvorfor skete dette dog for mig?

45 Ubærlig længsel

46 Sorg vs. depression 47 In grief, painful feelings come in waves, often mixed with positive memories of the deceased; in major depressive episodes, mood and ideation are almost constantly negative In grief, self-esteem is usually preserved; in major depressive episodes, feelings of worthlessness and self-loathing are common Zisook, 2012

47 Vedvarende Sorg/Prolonged Grief 48 Disorder (PGD)Prigerson, Horowitz, Jacobs etc. (2009) Hændelseskriterium Separationsangst (1 af 2) Kogntive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer (5 af 9) Varighedskriterium (mindst 6 mdr.) Funktionskriterium (klart nedsat funktion)

48 PG og 2 Find en case fra jeres arbejdsliv en tester, en klient. Scor klienten på en skala fra 1-5 på hvert spørgsmål og tæl den samlede score sammen. 30+ indikerer kompliceret sorg (ICG-r cut off cirka 36).

49 Sekundære tab 50 Hvad mistede jeg også? - En hjælper, en elsker, en sikker base, en energisluger, en identitetsgiver, en Ofte ved den efterladte det ikke selv finder ud af det i løbet af sorgprocessen.

50 Jeg har mistet mine hænder 51 Gigtplaget 79-årig kvinde 1 år efter tabet. Han var så god til at hjælpe mig, at jeg slet ikke opdagede at han gjorde det. Jeg troede jeg kunne meget mere, men da han var væk, opdagede jeg alt det jeg ikke kunne. Han fik mig til at føle, at jeg kunne det hele, og uden ham mærker jeg mine egne begrænsninger. Jeg har det godt og er glad for mit liv, men jeg føler det som om, at jeg har mistet mine hænder

51 52

52 53 Moderne sorgforskning metoder, fund og anvendelse

53 Stroebe og Schut, 1999 Metode Systematisk litteraturreview + teoridannelse Fund Sorg er en tosporet coping proces. De fleste sørgende har brug for at håndtere både konfrontation (sorgorienteret) og undgåelse (det liv der er tilbage at leve) Anvendelse Forstå naturlig og kompliceret sorg på en fleksibel måde. Sorg=coping med interpersonelt tab. Mange veje fører til Rom

54 Prigerson, CG diagnose. Metode Kvantitativ forskning (primært spørgeskema og strukturerede interviews) Faktoranalyser (på CG symp. og i.fht. andre lidelser) Fund Der findes en specifik CG - diagnose = 2 faktorer: adskildelsesangst og kogni., emo., og adfærdssymp. Sorg = tilknytnings reaktion. Anvendelse Diagnose for Vedvarende Sorg (PG 13). CG forskellig fra depression, angts og PTSD Screening og efterfølgende behandling

55 Myths of coping with loss, Worthman og Silver, Metode Systematisk review af kvantitative studier Fund Mange af de myter vi har haft om sorg (sorgarb. er nødvendigt, manglende sorg er sygeligt, det hjælper altid at tale om det,.) holder ikke i empiriske studier Anvendelse Pas på med at basere intervention på alment kendte antagelser om coping with loss Inspirere ny teori og forskning

56 Myter der afvises af Worthman og Silver, Intens psykisk smerte eller depression er uundgåeligt efter tab. Psykisk smerte og udtryk der for er nødvendig for sund sorg Sorgarbejde er nødvendigt for sund sorg Man kan forvente at vende tilbage til normaltilstand efter en given tid (Cullberg, Horowitz m.fl.) Alle skal nå til accept/mening med tabet (resolution) for sund sorg Man skal frigøres fra båndet til afdøde

57 % har depression i de første mdr. 40% slet ingen tegn på depression Ved pludselig, voldsom død = 70-80% med depression i den første måned. Negative beskrivelser lige efter tab = dårlige funktion på sigt, positive beskrivelser = bedre. Grief work / terapi kan gøre ting værre (38% fik det værre) s.414 evidensbaseret intervention nødvendig! Undgåelse kan være lige så godt som konfrontation. 50% stadig tæt knyttet til afdøde -At søge trøst i minder hænger sammen med bedre funktion mens at søge trøst i afdødes ting = dårligere Mange vender ikke tilbage til tidligere funktionsniveau

58 Individuelle forskelle 59

59 Forskellig tilknytningsstil.. Høj evne til nærvær/intimitet I m OK you re OK SIKKER TILKNYTNING I m not OK you re OK KLYNGENDE TILKNYTNING Lav ængstelighed I m OK you re not OK I m not OK you re UNDGÅENDE TILKNYTNING not OK FRYGTSOM TILKNYTNING Høj ængstelighed Lav evne til nærvær/intimitet

60 Modsætninger mødes? 61

61 Forskellige typer af parforhold.. 62

62

63 Effektstudier 64 Hvor godt virker behandling af komplicerede sorgreaktioner?

64 Shear et al., 2005 Metode RCT Randomized, controlled trial Sammenligner interpersonel terapi med behandling af kompliceret sorg (CGT) Fund Højere responsrate og hurtigere bedring hos CGT Signifikant større fremgang på depression, CG, funtionsniveau for CGT Anvendelse Specifik CG behandling virker godt. Anbefalinger til behandlingsprotokol. CG = traume

65 Zhang, El-Jawahri og Prigerson, 2006 Metode Systematisk review af empiriske studier Ifht normal vs. CG og effektiv behandling af CG Fund Specifik behandling rettet mod CG identificeret via screening (ICGr/PG 13) virker bedre end treatment as usual Anvendelse Brug CG screening til at idenficere behandlingskrævende. Anvend specifik CG behandlingspro tokol/ strategi.

66 Bryant, 2011 Metode Fund Anvendelse RCT Sammenligner specifik CG behandling med venteliste Studiet er stadig i gang foreløbige resultater tyder på god effekt (cirka 20 timer fordelt på 12 sessioner) Behandlingsprotokol til CG identificeret med ICGr/PG13. CG som traume

67 Et besøg i klinikken 68

68 69 Mindfuldness træning med særlig udsatte ældre efterladte

69 70 12 deltagere (25% mænd, 77 år i gn.snit) Vi undersøger bl.a. effekten på: - PTSD, depression og kompliceret sorg - Tendensen til rumination - Arbejdshukommelse - Indhold og hyppighed af mind-wandering

70 Mindfulness er træning af opmærksomhed: 71 Accept af det som er At være frem for at gøre Opdage rumination og vende fokus til nu og her Tanker er ikke sandhed Tanker og følelser kommer og går

71 I mindfulness bliver man mere opmærksom på.. 72 Når man kører på automat pilot Hvornår man desperat ønsker at slippe af med ubehagelige følelser og efterstræber en følelse af lykke og velbehag. Når man konstant overvåger og sammenligner aktuel og ønsket tilstand At ikke-dømme og acceptere det der er

72 Hvordan mindfulness (MBCT)? Segal, Williams og Teasdale, 2002 for protokol 73 8x2-2½ timer 1 gang pr uge i 8 uger, med op til 16 deltager og 1-2 trænere 1 formøde hvor klientens fortid, nutidige bekymringer og forventninger til forløbet beskrives og forløbet forklares Det er stressende at lære afstresning 1 times hjemmerarbejde dagligt. Practise what you preach hav egen daglig træning

73 Forskel fra CT 74 Alment/generisk niveau vs. Specifikke skemaer Accepter, men ikke fjerne ubehag Byd følelser og tanker velkommen og giv slip (accept, ikke-dømme frem for problemløsning) Formål er empowerment frem for lindring af ubehag.

74 Resultater 75

75 Effekt på arbejdshukommelse 76

76 Effekt på PTSD symptomer 77

77 78

78 En effekt af Jul? 79

79 Effekt på depression 80

80 Forskel i effekt ml. deltagere 81 med og uden depression

81 Hvad gør mindfulness? 82 Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen Reinhold Niebuhr ( ), Amerikansk teolog. Første version af bønnen er cirka 1500 år gl.

82 83www. psykoon ko.dk

83 Sorg og psykologisk intervention 84

84 85 Hvordan kan man arbejde terapeutisk med CG? Træn refleksion aktiv, abstrakt problemløsning (kognitiv adfærdsterapi) Håndtering af sorgens betydninger og følelser (tilknytningsteori, psykodynamisk og interpersonel terapi) Træn at give slip på negative følelser at være såvel som at gøre (mindfulness)

85 86 Jo mere psykopatologi jo større chance for stort udbytte af behandling (ind til en hvis grænse) Flere forskellige tilgange er afprøvet.

86 Andre interessante fund 87 Undgåelse fører ofte til dissociation som betyder at positive følelser også undgås (jvf. Bonanno og Niemeyer) tilstedeværelse af positive snarere end fraværet af negative følelser/narrativer forudsiger god mestring af sorgens udfordringer. Disclosure af positive aspekter af tab, smil og latter bedre tilpasning til tab. (Niemeyer i.flg. Strobe og Schut, 2001)

87 Hvad karakteriserer undersøgelser af sørgende? (Stroebe et al., 2005) 88 Sørgende søger ofte mening (bla. via disclosure) ca. 25%, men det at finde mening er ikke nødvendigvis helbredende (halvdelen finder mening, den anden halvdel gør ikke og er i højere distress). At tale/skrive om følelsesmæssige aspekter af tabet på opfordring fremmer sjældent i sig selv sorgprocessen. Primær forebyggelse (alle efterladte tilbydes hjælp) og psykologisk sorgintervention med voksne efterladte har ofte ingen effekt samlet set! Sekundær forebyggelse (baseret på risikofaktorer) har nogen effekt, mens tertiær forebyggelse (baseret på psykiske symptomer) har god effekt.

88 Tid til en pause 89

89 Hvad forudsiger kompliceret sorg? 90 Vigtigste fund: Høj psykologisk belastning i starten senere emotionelle problemer i længden (Bonanno og Kaltman, 1999, Worthman og Silver, 2001, Zhang et al, 2005; Shear, 2005, O Connor, 2010 )

90 Mange andre faktorer spiller ind 91 Personlighedstype Copingstil og attributionsstil Social og emotionel ensomhed Social støtte Tidligere tab og traumer

91 Jf. Ask Elklit Shattered assumptions Demografi Personlighed Kropslig tilstand Sociale tilhørsforhold Andre livsbegivenheder Traumatisk begivenhed (situationsfaktorer) Oprindelig chok-/forsvarsrefleks (dissociation) Social støtte (sekundær viktimisering) Mestring (handlemuligheder) Attributioner Fortolkning (kognitiv-følelsesmæssig) Forsvar Forhøjet vagtsomhed Invaderende erindringer Tilbagetrækning 92www. psykoon ko.dk Personlighedsforstyrrelser/ dysfunktionelle træk Psykiatriske syndromer (ASD, PTSD m.fl.) Sociale ændringer Psykofysiologiske forstyrrelser

92 Kendte risikofaktorere 93 - Voldelig eller uventet død, mangel på forudanelse(forvarsel) (Parkes, 1996) - Helplessness (Elklit & O Connor, 2005) - Personlighed (coping, neuroticisme, tilknytningsstil, attributionsstil) (e.g. Weintraub & Ruskin, 1999) - Social støtte (e.g. Cook & Niederehe, 2007) - Dog især tidlige psykopatologiske symptomer

93 Yderligere risikofaktorer Ægtefællen som eneste følelsesmæssige partner (mest for mænd). Et lille socialt netværk. Mindre involveret i sociale aktiviteter. Udtrykker ønske om at deltage i flere sociale aktiviteter uden mulighed for at gøre det. Oplevelse af hjælpeløshed eller ensomhed i forbindelse med tabet Tegn på depression, PTSD, angst eller selvmordstanker. Dårligere fysisk funktion Økonomiske problemer Tendens til rumination (grublen) Et meget lille socialt netværk Akkumulerede tab 94www. psykoon ko.dk

94 Sikreste screening 95..tidlige mål for psykopatologi (PG, depression, PTSD ). + de der selv beder om hjælp har ofte brug for det.

95 Hvem har brug for hjælp? 96 Intet enkelt svar! Dog er tidlige psykiske symptomer kort efter, men også før tabet (Bonanno, 2008) særligt alvorlige risikofaktorer for senere psykopatologi.

96 Negativ effekt af sorgterapi? 97 I et review viste det sig at 38% af de der var blevet tilbudt sorgintervention havde det værre efter interventionen (Worthman & Silver, 2001)

97 98 Rumination og disclosure af negative, tabsrelaterede følelser øget forpinthed og flere somatiske klager. Kan iflg Nolen-Hoeksema føre til en ond cirkel af øger depressiv tænkning hæmmer handlingsevne/motivation så kontrol ikke opleves, hæmmer effektiv problemløsning, hæmmer social støtte.

98 99 Efterladte, specielt de uden distress (psykiske symptomer) efter tabet, kan få det værre af traditionel sorgintervention (grief work/meninigssøgning) (Niemeyer, 2000; Worthman og Silver, 2001)

99 De ca. 20 % med CG Psykologisk behandling De cirka 20% som er i gråzonen Selvhjælps/støtte grupper De cirka 60% der oplever naturlig sorg Ikke behandlings -krævende

100 Opsamling 101 Der findes manualer for evidensbaseret terapi ved CG har i mod på at i afprøve en af dem? Behandlingen virker på CG ved klienter screenet for vedvarende sorg, PTSD, depression. CG terapi virker ikke på det normale, sunde sorgforløb måske tværtimod.

101 102 Tidlig distress (depression, PTSD, Vedvarende Sorg) er stærkeste risikofaktor for senere CG. Faktorer relateret til fleksibilitet/emotions-regulering er også risikofaktorer. Der findes forskellige, typiske spor i sorg, men ikke forudsigelige faser Der er identificeret en række almindeligt fremkommende trajectories /sorgspor

102 Beskyttende faktorer 103 Personlighedsmæssige faktorer personlig fleksibilitet - lav ængstelighed, høj evne til nærhed, rationel og problemløsende coping, udadvendthed, oplevelse af mening. At have et arbejde eller en socialt relateret hobby At være tilfreds med det liv man har levet

103 104 At blive gift igen! Enten skal jeg hænge mig, eller også skal jeg finde en ny kone - 5 gange så mange enkemænd gifter sig igen (Agger, 2006).

104 Kollegial supervision for læger et værktøj til træning af færdigheder i patientcentreret kommunikation for medicinstuderende og yngre læger

105 Patient-centreret kommunikation 106 Interaktioner, hvor personalet aktivt udforsker patientens oplevelser, tanker, holdninger og følelser, og hvor personalet udviser en adfærd, der fremmer patientens mulighed for at udtrykke sig, tale frit og stille de spørgsmål, som er vigtige for patienten. Stewart & Roter 1989

106 Patient-centreret kommunikation er: 107 At frembringe og forstå patientens perspektiv ved at undersøge patientens bekymringer, ideer, forventninger, behov, følelser og funktioner i forhold til sygdomssituationen. At forstå patienten inden for den psykosociale ramme, der er til stede for patienten. i.flg. Epstein et al., 2005.

107 108 At opnå en fælles forståelse mellem læge og patient af det pågældende problem/sygdomssituationen og den behandling der iværksættes, som er i overensstemmelse med patientens personlige værdier. At støtte patienten i, at tage del i ansvaret for og kontrollen over egen sygdomssituation, ved at involvere patienten i den grad denne ønsker. i.flg. Epstein et al., 2005.

108 Mødet mellem læge og patient 109www.ps ykoonko.dk - To modeller af verden (iflg. Zachariae) DISEASE Logik fornuft videnskabelig SICKNESS ILLNESS Mening Ikke-rationel Ikke-konventionel FORTOLKNING FILTRERING

109 To sygdomsmodeller (iflg. Zachariae) 110www.ps ykoonko.dk Lægen: Du har en sygdom Symptomer Diagnose Behandling Prognose Hvad er sygdom? Patienten: Jeg er syg Livsbegrænsninger Følelser Behov for viden Fremtid FORTOLKNING FILTRERING Hvad kendetegner sygdommen? Hvad betyder sygdommen for mig?

110 111 Sygdomscentreret Patientcentreret

111 112www.psykoon ko.dk

112 Citater fra portfolioopgaverne 113www.ps ykoonko.dk Jeg synes det er vigtigt at fornemme, hvor stor sygdomsindsigt patienten har, hvilket man kan gøre ved at spørge ind, og samtidig fornemme hvor meget patienten har lyst til at vide, og om de kan bære en masse detaljeret viden om deres sygdom, eller måske helst vil være foruden denne. Det er en vurderingssag hver eneste gang, og til tider en stor udfordring for mig. Under supervisionens dybdeinterview blev jeg opmærksom på, at jeg ofte tænker, at jeg ikke kan klare opgaver, som jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bevidst om, at jeg ikke kan vide, hvordan jeg vil håndtere og kapere en sådan situation, før jeg har kastet mig ud i det. Ved at superviseren stillede uddybende spørgsmål, så jeg situationen fra nye sider. Der blev i samtalen åbnet op for refleksion omkring, hvordan jeg tacklede situationen på det tidspunkt, og hvordan jeg senere vil kunne tackle en lignende situation. I situationen virkede det på mig som om, at patienten modarbejde mig, og at jeg samtidig ikke fik anerkendt det arbejde jeg gjorde. Jeg kan sagtens se, at mine følelser påvirkede kommunikationen med patienten negativt. Et nyttigt hjælpemiddel til en lignende situation kunne være metakommunikation, hvor man kan genstarte samtalen

113 Evaluering og afslutning 114

114 115 Tak til

115 Tak for i dag til jer 116www.psykoon ko.dk

116 Treatment of Complicated Grief Shear et al., Randomiceret, konreolleret studie (RCT) af interpersonel/støttende vs. metode rettet specifikt mod kompliceret sorg (Complicated Grief Treatment, CGT). To grupper af ca. 35 personer gennemførte (ret god power) Individuel terapi i gennemsnitligt 16 sessioner pr. deltager

117 Behandlingsprotokol, kort version Shear et al faser i behandlingen: 1) Introduktion 2) Mellemfase 3) Afslutningsfase

118 1) Introduktion 119 Primært psykoedukation om normale og komplicerede sorgreaktioner Introduktion til Tosporsmodellen med fokus på adaptiv coping i.fht. både genindførelse i et tilfredsstillende liv og tilpasning til tabet og sorgens følelser samt behovet for vekselvirkning for at opnå integration af tabet. Identificere fremtidige, personlige mål.

119 2. Mellemfase 120 Direkte adressering af personlige udfordringer i både det tabsorienterede og det genindførelsesorienterede spor. Begge processer arbejdes med samtidigt/sideløbende Det tabsorienterede spor: Imaginær eksponering (genfortælling af historien og konfrontation med undgåede situationer). Kaldes her at genbesøge/revisiting (kognitiv, traumeterapeutisk teknik)

120 Mellemfase, fortsat 121 Genbesøget foregår med lukkede øjne mens historien fortælles. Samtalen optages på bånd, og klienten får som hjemmearbejde at høre båndet (CBT teknik). Tabsrelateret distress (yearning, længsel, dagdrømmeri, frygt for at miste den afdøde for altid) bliver brugt til at fremme fornemmelse af kontakt med afdøde.

121 Mellemfase, fortsat Kontakt opnås bla. ved imaginær samtale med afdøde (gestaltterapeutisk teknik), hvor klient både taler for sig selv og afdøde. Samtalen (10-20 minutter) guides af terapeuten. Spørgeskema om især positive erindringer udfyldes, men klienten inviteres også til at fortælle om negative erindringer (narrativ teknik, a la Niemeyer).

122 Mellemfase, fortsat Genindførelsesorienterede teknikker: Definering af personlige mål vis motivationsøgnings teknik (hvad kunne klienten ønske sig af sit liv, hvis sorgen ikke var så intens). Terapeuten hjælper med at identificere når klienten nærmer sig sit mål, komkrete planer diskuteres og patienten opfordres til at iværksætte handlinger for at nå målene (handlingshierarki? CBT metode).

123 3. Afslutningsfase 124 Evaluering af det terapeutiske forløb og arbejde Der sættes mål for fremtiden og det planlægges hvordan de opnås Afslutning af terapien følelser omkring ophør Uklart om dette hører til i genindførelse (mellemfase) eller i afslutningen.

124 Forslag 125 Palliative/lindrende strategier kan bruges i det liv der er tilbage at leve (både aktiv og passiv): Består i at fjerne fokus fra det smertefulde. Har ikke indflydelse på belastningens karakter eller betydning, men flytter fokus for en tid. (Stroebe og Shut, 2001, Se også Jan Henrik Winsløvs kapitel Mestring og livslede )

125 126 Beskrivelsen af denne fremgangsmåde fortæller ikke hvordan man helt konkret kan arbejde med udfordringer i genindførelses sporet/ det liv der er tilbage at leve i terapien. Hvis der er tid: I grupper på 4 Brainstorm på hvordan man kan tænke dette arbejde kan gøres. Tag udgangspunkt i en konkret case fra praksis.

126 Evt.: Protokoller i terapien 127 Grupper a 6 personer i 15 min. 15 min opsamling. Kan man anvende disse manualer i virkelig psykoterapi og med hvilke fordele/ulemper? (vælg en at gå i dybden med) Er du villig til at anvende manualiseret sorg terapi? Hvorfor/hvorfor ikke?

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

Forståelse og behandling af SORGFORLØB

Forståelse og behandling af SORGFORLØB EFTERLADT AF MAJA O CONNOR & ASK ELKLIT Forståelse og behandling af SORGFORLØB De seneste landvindinger i, hvordan vi forstår og behandler sorg forløb, var genstand for Margaret og Wolfgang Stroebes bidrag

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Personlighed, SORG og traumatisering

Personlighed, SORG og traumatisering PH.D.-PROJEKT AF MAJA O CONNOR Personlighed, SORG og traumatisering Den fremherskende krisepsykologi beskriver tab af ægtefælle i alderdommen som en belastende livsoplevelse uden traumatisk karakter. Et

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

efterladte Grupper for

efterladte Grupper for Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Klinisk sygepleje 21. årgang nr. 2 2007 45 Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Reactions to bereavement new understanding and treatment 8 Bereavement care is an essential part of working with palliative

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Dagens program. Gruppe arbejde Lise case, del 1. Målsætning. Lise case, del 3. Lise case, del 2

Dagens program. Gruppe arbejde Lise case, del 1. Målsætning. Lise case, del 3. Lise case, del 2 Dagens program 8.30-9.00 Præsentation og dagens program inkl. forventninger 9.00-9.30 Normal sorgreaktion inkl. case Lise 9.30-9.45 Pause 9.45-10.30 Patologisk sorgreaktion: kronisk sorg inkl. case Gudrun

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere