Naturlig og kompliceret sorg hos voksne
|
|
- Gregers August Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EPOS ENHED FOR PSYKOONKOLOGI OG SUNDHEDSPSYKOLOGI PSYKOLOGISK INSTITUT AAHUS UNIVERSITET 1 Naturlig og kompliceret sorg hos voksne V. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.)
2 Program, 1. dag. 2 Akutte reaktioner. Naturlig og kompliceret sorg. Sorg ved andre typer af tab end dødsfald. Moderne sorgforskning metode, fund og anvendelse Et besøg i klinikken mindfulnesstræning med ældre efterladte Manualiseret sorgterapi En vej til et patientcentreret sundhedsvæsen
3 Mål med kursusdagen 4 At tilegne sig den nyeste teoretiske og empiriske viden om naturlige og komplicerede sorgreaktioner på dødsfald og andre typer af tab med henblik på identificering af komplicerede sorgreaktioner og på efterfølgende intervention.
4 Den akutte reaktion 5
5 6
6 Den akutte reaktion er ofte karakteriseret af: 7 - Chok og kaos - En følelse af uvirkelighed - Ændret tidsopfattelse (lang/står stille) - Fysiske reaktioner (rysten, hjertebanken, kvalme, svimmelhed) Mennesker i den akutte situation har ofte brug for : - Containing af følelser vær til stede - Praktisk hjælp - Vær opmærksom på evt. behov for ritualer (at se den døde, at sige farvel etc.) I flg. Dyregrov
7 Akutte behov i.flg. Atle Dyregrov Aarhus, Fysisk omsorg Faktuelle informationer Sov ikke med det samme Ritualer
8 Bryant, Giv umiddelbar omsorg og støtte, men vent med psykologisk intervention til vi ved om der er et problem. Naturlig sorg tager tid og kan virke ekstrem. Efterladte skal have tid til selv at finde deres vej gennem sorgen før vi griber ind med intervention.
9 Andre akutte reaktioner BROKEN HEART SYNDROME: REAL, POTENTIALLY DEADLY BUT RECOVERY QUICK Derrick, D., 2009
10 11 Symptomer inkluderer brystsmerter, åndenød, elektrokardiografiske forandringer, og forhøjet niveau af kardiologiske biomarkører Derrick, D., 2009, s. 49 Venstre ventrikel trækker sig sammen tilstanden er reversibel mest kvinder efter klimakteriet, uden særlig risiko for andre hjertesygdomme. Behandles som ordinært hjerteanfald.
11 Emotionelle stressorer Derrick, D., 2009, s. 50 Uventet dødsfald blandt ens nærmeste Hustruvold Konfronterende skænderi Alvorlig medicinsk diagnose Væbnet røveri Spillegæld (pludselig) Surprise party Bilulykke Kvælningsangst Retssag Offentlig fremtræden
12 Fysiske stressorer 13 Kirurgisk indgreb Svær fysisk belastning Astmaanfald Lungebetændelse Ventrikelflimmer Kuldeeksponering...
13 14 27% havde en emotionel stressor, 39% havde en fysisk stressor, 34% kunne ikke identificere en stressor.
14 A) Angiogram af normal venstre ventrikel, som trækker sig jævnt sammen i hele muskulaturen. B) Angiogram af venstre ventrikel med broken heart syndrome (takotsubo defect) viser manglende sammentrækning af den nedre del af ventriklen (kalabassyndrom). A. B.
15 16 Endvidere markant forhøjet risiko for regulært hjerteanfald cirka 20 gange højere end normalt i de første dage efter dødsfaldet, og stadig 4 gange højere 1 mdr. efter dødsfaldet. Mostofsky et al., 2011
16 Sorg kan føre til hjerteanfald 17 Grieving people are not getting enough sleep and are walking around with elevated levels of adrenaline and stress-related hormones, says Dr. Thomas Lee, a cardiologist and a professor at Harvard Medical School. These tendencies can lead to increased clamping down of one s arteries, a faster heart rate and elevated blood pressure, all of which can increase the chance of a rupture of atherosclerotic plaques, causing a heart attack. "But everyone can be proactive about their health, even in difficult times. Dr. Lee recommends that you consider it your job to care for yourself when a loved one is lost. After all, that s what the loved one would want. That means you should take medications and see your doctor to make sure your blood pressure is under control June 2012 Harvard Health Letter 3
17 Med andre ord.. 18 Hvis en efterladt er krisepræget (meget belastet af tabet og ikke i stand til at tage vare på egne fysiske, psykiske og sociale behov), bør denne støttes i at få tilstrækkelig hjælp, til at opretholde tilfredsstillende funktion. Evt. korttidsplan + psykoedukation om almindelige tabsreaktioner og evt. støtte i møde med eksistentielle grundvilkår.
18 19 Sorgteorier - fra katharsis til coping
19 Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Bowlby,1980) Chok Opgavemodel (Worden, 1983) Accept af tabets virkelighed Traume-fasemodel (Horowitz, 1991) Intens emotionel reaktion Ny opgavemodel (Davidsen-Nielsen og Leick, 1987) Tabet erkendes Længsel/protest Oplevelse af sorgens smerte Undgåelse og genoplevelse Forløsning af sorgens følelser Fortvivlelse Genindsættelse Tilpasning til livet uden afdøde Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet Tilpasning via gennemarbejning af traumerelateret informationsoverload. Vende tilbage til oprindeligt funktionsniveau Udvikling af nye færdigheder Reinvestering af den følelsesmæssige energi
20 21 Både Den nødvendige smerte, Worden og også Cullbergs modeller er velovervejet teori, men kan ikke opfattes som en terapeutisk håndbog, da metoderne ikke er empirisk underbygget/ er normative, men hvordan passer disse modeller på jeres praksis? Hvordan udfordres disse teorier i forhold til komplicerede sorgreaktioner?
21 Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Sorgarbejde Genoplevelse af sorg At give slip på, fortsætte eller omforme bånd til afdøde Genindførelsesorienteret fokus på det liv der er tilbage at leve Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Frikvarter fra sorgen Benægtelse/undgåelse af det liv der er tilbage at leve Nye roller/identiteter/forhold Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser
22 23 Dual Process Model (Stroebe & Schut, 1999) Accept af tabets virkelighed. og accept af realitet af en ændret verden Oplevelse af sorgens smerte. og holde at pauser fra sorgens smerte Tilpasning til livet uden afdøde. og mestring af det ændrede (subjektive) livsforhold. Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet og udvikling af nye roller, identiteter, forhold.
23 Naturlig og kompliceret sorg 24 Naturlig sorg en proces (ebbe og flod). Cirka 80%.
24
25
26 27 Bonanno og Kaltman, 1999: 15% er komplicerede, resten naturlig sorg (a la Tosporsmodelle eller deres egen integrative model for sorg ).
27
28 Sorgens udviklingsspor, 205 ældre efterladte. (frit efter Bonannos Trajectories of grief 2008) 29
29 Kompliceret sorg; Et syndrom? 30 - Depression - PTSD - Vedvarende Sorg (PG 13) - Angst - Fysiske sygdomme og somatisering -..
30 Kompliceret sorg i.flg. Stroebe 31
31 The Dual Process Model of Coping with Bereavement Stroebe & Schut (Death Studies, 1999) 32www. psykoon ko.dk Chronic grief Lossoriented Grief work Intrusion of grief breaking-continuingrelocating bonds / ties Denial/avoidance of restoration changes Everyday life experience Disturbed oscillation: Traumatic grief Restorationoriented Attending to life changes Doing new things Distraction from grief Denial/avoidance of grief New roles/ identities/ relationships Absent or inhibited grief
32 Sorg ved andre tab end dødsfald 33 Skilsmisse, kritisk/kronisk sygdom, jobtab, ufrivillig barnløshed, spontan abort - Få, primært ikke-kontrollerede studier som konsistent peger i retning af, at andre typer tab end død også giver sorg også af den mere komplicerede art. Machin, 2009
33 Tab af syn Bergeron, Bruger Kübler-Ross stadie-model i tværsnitsundersøgelse, n=700. Benægtelse-vrede-forhandle-depression-accept Undersøger (måske ikke direkte mål for accept, benægtelse sorg) benægtelse og accept, og finder som forudsagt : - Høj benægtelse i starten lavere benægtelse på sigt - Lav accept i starten højere accept på sigt - Ingen ændring i depression og well-being på tværs af tid Konklusion: Reaktion på tab af syn ligner en typisk sorgproces i flg. Kübler-Ross
34 Job tab og sorg Papa & Maitoza, Tværsnitsstudie af 73 personer (interbetbaseret, frivillig), der havde mistet job for nyligt. Undersøger bla. angst, depression, self-esteem og sorg (PG-13). 5% opfyldte de diagnostiske kriterier for Vedvarende Sorg (samme niveau som hos efterladte 6 mdr. efter tab). Ufrivillig job tab hang sammen med højere sorgsymptomniveau end frivilligt jobtab.
35 Tab under graviditet øger dødfødsel. Laszlo et al Registerstudie, deltagere. Fandt at risikoen for dødfødsel (sker i 0.38 % af fødsler ca. 4 ud af 1000) var 18% højere hos mødre der havde mistet en nærtstående særligt sin egen søster/bror - under graviditeten. Ingen forskel i risiko mellem pludselig og forventet død af nærtstående.
36 37..mere uklart om der kan identificeres sorgreaktioner hos patienten ved personlighedsforandrende problematikker som hjerneskade, skizofreni, demens.
37 Sorgreaktioner dokumenteret hos pårørende til Mennesker med hjerneskade - Kronisk syge børn - Psykisk syge - Mennesker med (alzheimers) demens
38 39 Sorg hos pårørende: Kronisk sygdom hos børn Forældre til kronisk syge børn viser tegn på kronisk sorg. Sorgen synes at blive forværret at manglende anerkendelse hos personalet af de pårørendes stemme som mor eller far manglende selvsikkerhed i og tiltro til systemet. Konklusion: Sorgreaktioner er almindelige og sundhedspersonalet må anerkende pårørende forældres stemme som forældre George et al., 2006
39 Sorg hos pårørende til demente Silverberg, Elanor (2007) Disenfranchised grief = en sorg hvis eksistens ikke anerkendes, og derfor en sorg uden rettigheder
40 Sorg hos pårørende til demente: Tvetydig, fordi den demente på den ene side stadig er fysisk til stede, og på den anden side ikke længere er (fuldt ud) mentalt til stede i den pårørendes liv. Familien lider to typer af tab. Et er når den personlighed man kender og elsker langsomt opløses og forsvinder, et andet er selve dødsfaldet frit efter Silverberg, E., 2007, side 220
41 42 Samme typer af reaktioner ses hos pårørende til senhjerneskadede. Marwit & Kaye, 2006
42 AVA-Modellen (3A-modellen) Anerkend (Acknowledge) Vurder (Assess) Assister (Assist)
43 44 Prigerson Ser sorg som en tilknytningsrelateret reaktion. Vedvarende Sorg udspringer af tilknytningsrelaterede temaer så som omsorgssvigt, usikker tilknytningsstil (specielt af den klyngende eller frygtsomme type), stor fysisk og psykisk afhængighed af afdøde, utilstrækkeligt socialt netværk. Læner sig op ad Bowlby, Parkes og Kübler-Ross, men har ingen selvstændig teori om sorg.
44 Vedvarende Sorg = 45 At længes ubærligt (yearning) + At gruble over sin situation. hvorfor skete dette dog for mig?
45 Ubærlig længsel
46 Sorg vs. depression 47 In grief, painful feelings come in waves, often mixed with positive memories of the deceased; in major depressive episodes, mood and ideation are almost constantly negative In grief, self-esteem is usually preserved; in major depressive episodes, feelings of worthlessness and self-loathing are common Zisook, 2012
47 Vedvarende Sorg/Prolonged Grief 48 Disorder (PGD)Prigerson, Horowitz, Jacobs etc. (2009) Hændelseskriterium Separationsangst (1 af 2) Kogntive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer (5 af 9) Varighedskriterium (mindst 6 mdr.) Funktionskriterium (klart nedsat funktion)
48 PG og 2 Find en case fra jeres arbejdsliv en tester, en klient. Scor klienten på en skala fra 1-5 på hvert spørgsmål og tæl den samlede score sammen. 30+ indikerer kompliceret sorg (ICG-r cut off cirka 36).
49 Sekundære tab 50 Hvad mistede jeg også? - En hjælper, en elsker, en sikker base, en energisluger, en identitetsgiver, en Ofte ved den efterladte det ikke selv finder ud af det i løbet af sorgprocessen.
50 Jeg har mistet mine hænder 51 Gigtplaget 79-årig kvinde 1 år efter tabet. Han var så god til at hjælpe mig, at jeg slet ikke opdagede at han gjorde det. Jeg troede jeg kunne meget mere, men da han var væk, opdagede jeg alt det jeg ikke kunne. Han fik mig til at føle, at jeg kunne det hele, og uden ham mærker jeg mine egne begrænsninger. Jeg har det godt og er glad for mit liv, men jeg føler det som om, at jeg har mistet mine hænder
51 52
52 53 Moderne sorgforskning metoder, fund og anvendelse
53 Stroebe og Schut, 1999 Metode Systematisk litteraturreview + teoridannelse Fund Sorg er en tosporet coping proces. De fleste sørgende har brug for at håndtere både konfrontation (sorgorienteret) og undgåelse (det liv der er tilbage at leve) Anvendelse Forstå naturlig og kompliceret sorg på en fleksibel måde. Sorg=coping med interpersonelt tab. Mange veje fører til Rom
54 Prigerson, CG diagnose. Metode Kvantitativ forskning (primært spørgeskema og strukturerede interviews) Faktoranalyser (på CG symp. og i.fht. andre lidelser) Fund Der findes en specifik CG - diagnose = 2 faktorer: adskildelsesangst og kogni., emo., og adfærdssymp. Sorg = tilknytnings reaktion. Anvendelse Diagnose for Vedvarende Sorg (PG 13). CG forskellig fra depression, angts og PTSD Screening og efterfølgende behandling
55 Myths of coping with loss, Worthman og Silver, Metode Systematisk review af kvantitative studier Fund Mange af de myter vi har haft om sorg (sorgarb. er nødvendigt, manglende sorg er sygeligt, det hjælper altid at tale om det,.) holder ikke i empiriske studier Anvendelse Pas på med at basere intervention på alment kendte antagelser om coping with loss Inspirere ny teori og forskning
56 Myter der afvises af Worthman og Silver, Intens psykisk smerte eller depression er uundgåeligt efter tab. Psykisk smerte og udtryk der for er nødvendig for sund sorg Sorgarbejde er nødvendigt for sund sorg Man kan forvente at vende tilbage til normaltilstand efter en given tid (Cullberg, Horowitz m.fl.) Alle skal nå til accept/mening med tabet (resolution) for sund sorg Man skal frigøres fra båndet til afdøde
57 % har depression i de første mdr. 40% slet ingen tegn på depression Ved pludselig, voldsom død = 70-80% med depression i den første måned. Negative beskrivelser lige efter tab = dårlige funktion på sigt, positive beskrivelser = bedre. Grief work / terapi kan gøre ting værre (38% fik det værre) s.414 evidensbaseret intervention nødvendig! Undgåelse kan være lige så godt som konfrontation. 50% stadig tæt knyttet til afdøde -At søge trøst i minder hænger sammen med bedre funktion mens at søge trøst i afdødes ting = dårligere Mange vender ikke tilbage til tidligere funktionsniveau
58 Individuelle forskelle 59
59 Forskellig tilknytningsstil.. Høj evne til nærvær/intimitet I m OK you re OK SIKKER TILKNYTNING I m not OK you re OK KLYNGENDE TILKNYTNING Lav ængstelighed I m OK you re not OK I m not OK you re UNDGÅENDE TILKNYTNING not OK FRYGTSOM TILKNYTNING Høj ængstelighed Lav evne til nærvær/intimitet
60 Modsætninger mødes? 61
61 Forskellige typer af parforhold.. 62
62
63 Effektstudier 64 Hvor godt virker behandling af komplicerede sorgreaktioner?
64 Shear et al., 2005 Metode RCT Randomized, controlled trial Sammenligner interpersonel terapi med behandling af kompliceret sorg (CGT) Fund Højere responsrate og hurtigere bedring hos CGT Signifikant større fremgang på depression, CG, funtionsniveau for CGT Anvendelse Specifik CG behandling virker godt. Anbefalinger til behandlingsprotokol. CG = traume
65 Zhang, El-Jawahri og Prigerson, 2006 Metode Systematisk review af empiriske studier Ifht normal vs. CG og effektiv behandling af CG Fund Specifik behandling rettet mod CG identificeret via screening (ICGr/PG 13) virker bedre end treatment as usual Anvendelse Brug CG screening til at idenficere behandlingskrævende. Anvend specifik CG behandlingspro tokol/ strategi.
66 Bryant, 2011 Metode Fund Anvendelse RCT Sammenligner specifik CG behandling med venteliste Studiet er stadig i gang foreløbige resultater tyder på god effekt (cirka 20 timer fordelt på 12 sessioner) Behandlingsprotokol til CG identificeret med ICGr/PG13. CG som traume
67 Et besøg i klinikken 68
68 69 Mindfuldness træning med særlig udsatte ældre efterladte
69 70 12 deltagere (25% mænd, 77 år i gn.snit) Vi undersøger bl.a. effekten på: - PTSD, depression og kompliceret sorg - Tendensen til rumination - Arbejdshukommelse - Indhold og hyppighed af mind-wandering
70 Mindfulness er træning af opmærksomhed: 71 Accept af det som er At være frem for at gøre Opdage rumination og vende fokus til nu og her Tanker er ikke sandhed Tanker og følelser kommer og går
71 I mindfulness bliver man mere opmærksom på.. 72 Når man kører på automat pilot Hvornår man desperat ønsker at slippe af med ubehagelige følelser og efterstræber en følelse af lykke og velbehag. Når man konstant overvåger og sammenligner aktuel og ønsket tilstand At ikke-dømme og acceptere det der er
72 Hvordan mindfulness (MBCT)? Segal, Williams og Teasdale, 2002 for protokol 73 8x2-2½ timer 1 gang pr uge i 8 uger, med op til 16 deltager og 1-2 trænere 1 formøde hvor klientens fortid, nutidige bekymringer og forventninger til forløbet beskrives og forløbet forklares Det er stressende at lære afstresning 1 times hjemmerarbejde dagligt. Practise what you preach hav egen daglig træning
73 Forskel fra CT 74 Alment/generisk niveau vs. Specifikke skemaer Accepter, men ikke fjerne ubehag Byd følelser og tanker velkommen og giv slip (accept, ikke-dømme frem for problemløsning) Formål er empowerment frem for lindring af ubehag.
74 Resultater 75
75 Effekt på arbejdshukommelse 76
76 Effekt på PTSD symptomer 77
77 78
78 En effekt af Jul? 79
79 Effekt på depression 80
80 Forskel i effekt ml. deltagere 81 med og uden depression
81 Hvad gør mindfulness? 82 Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen Reinhold Niebuhr ( ), Amerikansk teolog. Første version af bønnen er cirka 1500 år gl.
82 83www. psykoon ko.dk
83 Sorg og psykologisk intervention 84
84 85 Hvordan kan man arbejde terapeutisk med CG? Træn refleksion aktiv, abstrakt problemløsning (kognitiv adfærdsterapi) Håndtering af sorgens betydninger og følelser (tilknytningsteori, psykodynamisk og interpersonel terapi) Træn at give slip på negative følelser at være såvel som at gøre (mindfulness)
85 86 Jo mere psykopatologi jo større chance for stort udbytte af behandling (ind til en hvis grænse) Flere forskellige tilgange er afprøvet.
86 Andre interessante fund 87 Undgåelse fører ofte til dissociation som betyder at positive følelser også undgås (jvf. Bonanno og Niemeyer) tilstedeværelse af positive snarere end fraværet af negative følelser/narrativer forudsiger god mestring af sorgens udfordringer. Disclosure af positive aspekter af tab, smil og latter bedre tilpasning til tab. (Niemeyer i.flg. Strobe og Schut, 2001)
87 Hvad karakteriserer undersøgelser af sørgende? (Stroebe et al., 2005) 88 Sørgende søger ofte mening (bla. via disclosure) ca. 25%, men det at finde mening er ikke nødvendigvis helbredende (halvdelen finder mening, den anden halvdel gør ikke og er i højere distress). At tale/skrive om følelsesmæssige aspekter af tabet på opfordring fremmer sjældent i sig selv sorgprocessen. Primær forebyggelse (alle efterladte tilbydes hjælp) og psykologisk sorgintervention med voksne efterladte har ofte ingen effekt samlet set! Sekundær forebyggelse (baseret på risikofaktorer) har nogen effekt, mens tertiær forebyggelse (baseret på psykiske symptomer) har god effekt.
88 Tid til en pause 89
89 Hvad forudsiger kompliceret sorg? 90 Vigtigste fund: Høj psykologisk belastning i starten senere emotionelle problemer i længden (Bonanno og Kaltman, 1999, Worthman og Silver, 2001, Zhang et al, 2005; Shear, 2005, O Connor, 2010 )
90 Mange andre faktorer spiller ind 91 Personlighedstype Copingstil og attributionsstil Social og emotionel ensomhed Social støtte Tidligere tab og traumer
91 Jf. Ask Elklit Shattered assumptions Demografi Personlighed Kropslig tilstand Sociale tilhørsforhold Andre livsbegivenheder Traumatisk begivenhed (situationsfaktorer) Oprindelig chok-/forsvarsrefleks (dissociation) Social støtte (sekundær viktimisering) Mestring (handlemuligheder) Attributioner Fortolkning (kognitiv-følelsesmæssig) Forsvar Forhøjet vagtsomhed Invaderende erindringer Tilbagetrækning 92www. psykoon ko.dk Personlighedsforstyrrelser/ dysfunktionelle træk Psykiatriske syndromer (ASD, PTSD m.fl.) Sociale ændringer Psykofysiologiske forstyrrelser
92 Kendte risikofaktorere 93 - Voldelig eller uventet død, mangel på forudanelse(forvarsel) (Parkes, 1996) - Helplessness (Elklit & O Connor, 2005) - Personlighed (coping, neuroticisme, tilknytningsstil, attributionsstil) (e.g. Weintraub & Ruskin, 1999) - Social støtte (e.g. Cook & Niederehe, 2007) - Dog især tidlige psykopatologiske symptomer
93 Yderligere risikofaktorer Ægtefællen som eneste følelsesmæssige partner (mest for mænd). Et lille socialt netværk. Mindre involveret i sociale aktiviteter. Udtrykker ønske om at deltage i flere sociale aktiviteter uden mulighed for at gøre det. Oplevelse af hjælpeløshed eller ensomhed i forbindelse med tabet Tegn på depression, PTSD, angst eller selvmordstanker. Dårligere fysisk funktion Økonomiske problemer Tendens til rumination (grublen) Et meget lille socialt netværk Akkumulerede tab 94www. psykoon ko.dk
94 Sikreste screening 95..tidlige mål for psykopatologi (PG, depression, PTSD ). + de der selv beder om hjælp har ofte brug for det.
95 Hvem har brug for hjælp? 96 Intet enkelt svar! Dog er tidlige psykiske symptomer kort efter, men også før tabet (Bonanno, 2008) særligt alvorlige risikofaktorer for senere psykopatologi.
96 Negativ effekt af sorgterapi? 97 I et review viste det sig at 38% af de der var blevet tilbudt sorgintervention havde det værre efter interventionen (Worthman & Silver, 2001)
97 98 Rumination og disclosure af negative, tabsrelaterede følelser øget forpinthed og flere somatiske klager. Kan iflg Nolen-Hoeksema føre til en ond cirkel af øger depressiv tænkning hæmmer handlingsevne/motivation så kontrol ikke opleves, hæmmer effektiv problemløsning, hæmmer social støtte.
98 99 Efterladte, specielt de uden distress (psykiske symptomer) efter tabet, kan få det værre af traditionel sorgintervention (grief work/meninigssøgning) (Niemeyer, 2000; Worthman og Silver, 2001)
99 De ca. 20 % med CG Psykologisk behandling De cirka 20% som er i gråzonen Selvhjælps/støtte grupper De cirka 60% der oplever naturlig sorg Ikke behandlings -krævende
100 Opsamling 101 Der findes manualer for evidensbaseret terapi ved CG har i mod på at i afprøve en af dem? Behandlingen virker på CG ved klienter screenet for vedvarende sorg, PTSD, depression. CG terapi virker ikke på det normale, sunde sorgforløb måske tværtimod.
101 102 Tidlig distress (depression, PTSD, Vedvarende Sorg) er stærkeste risikofaktor for senere CG. Faktorer relateret til fleksibilitet/emotions-regulering er også risikofaktorer. Der findes forskellige, typiske spor i sorg, men ikke forudsigelige faser Der er identificeret en række almindeligt fremkommende trajectories /sorgspor
102 Beskyttende faktorer 103 Personlighedsmæssige faktorer personlig fleksibilitet - lav ængstelighed, høj evne til nærhed, rationel og problemløsende coping, udadvendthed, oplevelse af mening. At have et arbejde eller en socialt relateret hobby At være tilfreds med det liv man har levet
103 104 At blive gift igen! Enten skal jeg hænge mig, eller også skal jeg finde en ny kone - 5 gange så mange enkemænd gifter sig igen (Agger, 2006).
104 Kollegial supervision for læger et værktøj til træning af færdigheder i patientcentreret kommunikation for medicinstuderende og yngre læger
105 Patient-centreret kommunikation 106 Interaktioner, hvor personalet aktivt udforsker patientens oplevelser, tanker, holdninger og følelser, og hvor personalet udviser en adfærd, der fremmer patientens mulighed for at udtrykke sig, tale frit og stille de spørgsmål, som er vigtige for patienten. Stewart & Roter 1989
106 Patient-centreret kommunikation er: 107 At frembringe og forstå patientens perspektiv ved at undersøge patientens bekymringer, ideer, forventninger, behov, følelser og funktioner i forhold til sygdomssituationen. At forstå patienten inden for den psykosociale ramme, der er til stede for patienten. i.flg. Epstein et al., 2005.
107 108 At opnå en fælles forståelse mellem læge og patient af det pågældende problem/sygdomssituationen og den behandling der iværksættes, som er i overensstemmelse med patientens personlige værdier. At støtte patienten i, at tage del i ansvaret for og kontrollen over egen sygdomssituation, ved at involvere patienten i den grad denne ønsker. i.flg. Epstein et al., 2005.
108 Mødet mellem læge og patient 109www.ps ykoonko.dk - To modeller af verden (iflg. Zachariae) DISEASE Logik fornuft videnskabelig SICKNESS ILLNESS Mening Ikke-rationel Ikke-konventionel FORTOLKNING FILTRERING
109 To sygdomsmodeller (iflg. Zachariae) 110www.ps ykoonko.dk Lægen: Du har en sygdom Symptomer Diagnose Behandling Prognose Hvad er sygdom? Patienten: Jeg er syg Livsbegrænsninger Følelser Behov for viden Fremtid FORTOLKNING FILTRERING Hvad kendetegner sygdommen? Hvad betyder sygdommen for mig?
110 111 Sygdomscentreret Patientcentreret
111 112www.psykoon ko.dk
112 Citater fra portfolioopgaverne 113www.ps ykoonko.dk Jeg synes det er vigtigt at fornemme, hvor stor sygdomsindsigt patienten har, hvilket man kan gøre ved at spørge ind, og samtidig fornemme hvor meget patienten har lyst til at vide, og om de kan bære en masse detaljeret viden om deres sygdom, eller måske helst vil være foruden denne. Det er en vurderingssag hver eneste gang, og til tider en stor udfordring for mig. Under supervisionens dybdeinterview blev jeg opmærksom på, at jeg ofte tænker, at jeg ikke kan klare opgaver, som jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bevidst om, at jeg ikke kan vide, hvordan jeg vil håndtere og kapere en sådan situation, før jeg har kastet mig ud i det. Ved at superviseren stillede uddybende spørgsmål, så jeg situationen fra nye sider. Der blev i samtalen åbnet op for refleksion omkring, hvordan jeg tacklede situationen på det tidspunkt, og hvordan jeg senere vil kunne tackle en lignende situation. I situationen virkede det på mig som om, at patienten modarbejde mig, og at jeg samtidig ikke fik anerkendt det arbejde jeg gjorde. Jeg kan sagtens se, at mine følelser påvirkede kommunikationen med patienten negativt. Et nyttigt hjælpemiddel til en lignende situation kunne være metakommunikation, hvor man kan genstarte samtalen
113 Evaluering og afslutning 114
114 115 Tak til
115 Tak for i dag til jer 116www.psykoon ko.dk
116 Treatment of Complicated Grief Shear et al., Randomiceret, konreolleret studie (RCT) af interpersonel/støttende vs. metode rettet specifikt mod kompliceret sorg (Complicated Grief Treatment, CGT). To grupper af ca. 35 personer gennemførte (ret god power) Individuel terapi i gennemsnitligt 16 sessioner pr. deltager
117 Behandlingsprotokol, kort version Shear et al faser i behandlingen: 1) Introduktion 2) Mellemfase 3) Afslutningsfase
118 1) Introduktion 119 Primært psykoedukation om normale og komplicerede sorgreaktioner Introduktion til Tosporsmodellen med fokus på adaptiv coping i.fht. både genindførelse i et tilfredsstillende liv og tilpasning til tabet og sorgens følelser samt behovet for vekselvirkning for at opnå integration af tabet. Identificere fremtidige, personlige mål.
119 2. Mellemfase 120 Direkte adressering af personlige udfordringer i både det tabsorienterede og det genindførelsesorienterede spor. Begge processer arbejdes med samtidigt/sideløbende Det tabsorienterede spor: Imaginær eksponering (genfortælling af historien og konfrontation med undgåede situationer). Kaldes her at genbesøge/revisiting (kognitiv, traumeterapeutisk teknik)
120 Mellemfase, fortsat 121 Genbesøget foregår med lukkede øjne mens historien fortælles. Samtalen optages på bånd, og klienten får som hjemmearbejde at høre båndet (CBT teknik). Tabsrelateret distress (yearning, længsel, dagdrømmeri, frygt for at miste den afdøde for altid) bliver brugt til at fremme fornemmelse af kontakt med afdøde.
121 Mellemfase, fortsat Kontakt opnås bla. ved imaginær samtale med afdøde (gestaltterapeutisk teknik), hvor klient både taler for sig selv og afdøde. Samtalen (10-20 minutter) guides af terapeuten. Spørgeskema om især positive erindringer udfyldes, men klienten inviteres også til at fortælle om negative erindringer (narrativ teknik, a la Niemeyer).
122 Mellemfase, fortsat Genindførelsesorienterede teknikker: Definering af personlige mål vis motivationsøgnings teknik (hvad kunne klienten ønske sig af sit liv, hvis sorgen ikke var så intens). Terapeuten hjælper med at identificere når klienten nærmer sig sit mål, komkrete planer diskuteres og patienten opfordres til at iværksætte handlinger for at nå målene (handlingshierarki? CBT metode).
123 3. Afslutningsfase 124 Evaluering af det terapeutiske forløb og arbejde Der sættes mål for fremtiden og det planlægges hvordan de opnås Afslutning af terapien følelser omkring ophør Uklart om dette hører til i genindførelse (mellemfase) eller i afslutningen.
124 Forslag 125 Palliative/lindrende strategier kan bruges i det liv der er tilbage at leve (både aktiv og passiv): Består i at fjerne fokus fra det smertefulde. Har ikke indflydelse på belastningens karakter eller betydning, men flytter fokus for en tid. (Stroebe og Shut, 2001, Se også Jan Henrik Winsløvs kapitel Mestring og livslede )
125 126 Beskrivelsen af denne fremgangsmåde fortæller ikke hvordan man helt konkret kan arbejde med udfordringer i genindførelses sporet/ det liv der er tilbage at leve i terapien. Hvis der er tid: I grupper på 4 Brainstorm på hvordan man kan tænke dette arbejde kan gøres. Tag udgangspunkt i en konkret case fra praksis.
126 Evt.: Protokoller i terapien 127 Grupper a 6 personer i 15 min. 15 min opsamling. Kan man anvende disse manualer i virkelig psykoterapi og med hvilke fordele/ulemper? (vælg en at gå i dybden med) Er du villig til at anvende manualiseret sorg terapi? Hvorfor/hvorfor ikke?
Mænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereMindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.
1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereMindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet
Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereSorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09
Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereTab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.
Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereVedvarende sorglidelse en ny diagnose
Vedvarende sorglidelse en ny diagnose Lektor Maja O Connor (cand.psych.aut, PhD., specialist i gerontopsykologi) Leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Seniorforsker
Læs mereSorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi
Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mere4 NY FORSTÅELSE AF SORG
32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs mere2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD
20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mereInterventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019
Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Tab og sorg En forskningslinje på
Læs mereKronisk sorg en selvstændig lidelse
Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs merePlan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge
Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereForståelse og behandling af SORGFORLØB
EFTERLADT AF MAJA O CONNOR & ASK ELKLIT Forståelse og behandling af SORGFORLØB De seneste landvindinger i, hvordan vi forstår og behandler sorg forløb, var genstand for Margaret og Wolfgang Stroebes bidrag
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereNår ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?
Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereProblemstilling: Model 1. Illustration af den naturlige sorgproces.
Psykologfaglig Sorgrådgiver Indsatsen er iværksat som led i Skanderborg kommunes værdighedspolitik for 2019, under overskriften Pårørende - en værdig død og hjælp til værdighed efter døden. Stillingen
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs merePatienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese
Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBenita Holt Rasmussen
LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs merePreben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.
Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs merePersonlighed, SORG og traumatisering
PH.D.-PROJEKT AF MAJA O CONNOR Personlighed, SORG og traumatisering Den fremherskende krisepsykologi beskriver tab af ægtefælle i alderdommen som en belastende livsoplevelse uden traumatisk karakter. Et
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereUNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)
UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereHvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg?
Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at udvikle kompliceret sorg? Det Nationale Sorgcenter Det Nationale Sorgcenter i Danmark står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaring med sorgarbejde. Vi arbejder
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mere