Projekt. Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Delrapport II Kvalitative interview data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt. Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Delrapport II Kvalitative interview data"

Transkript

1 Projekt Mariendals Haver Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte Delrapport II Kvalitative interview data Deltagernes oplevelse af Mariendals Haver forløb Udarbejdet af PhD Cand psyk Joanna Wieclaw og Cand psyk Birgitte Krøis Gonge

2 Indholdsfortegnelse Indledning Formål Metode Resultater Generel tilfredshed Deltagernes vurdering af Mariendals forskellige elementer... 7 a. Naturen... 9 b. Fysiske aktiviteter c. Mindfulness d. Personalet e. Samværet Deltagernes oplevelse af bedring under Mariendal forløbet a. Psykisk bedring b. Mental bedring c. Fysiske helbredsproblemer d. Social funktion Deltagernes vurdering af forløbets betydning for deres fremtid og arbejdsmarkedstilknytning Bedringen i forhold til privatlivet Barrierer for bedringen Forslag til forbedringer, kritik og mangler Opsamling og diskussion Side 1 af 35 sider

3 Indledning Mariendals Haver Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte er et projekt, som anvender en unik kombination af opholdet i naturskønne omgivelser og mindfulness træning (for detaljer se den vedlagte projektbeskrivelse). Her afrapporteres de kvalitative data, indsamlet igennem interviews med deltagerne på det 12 uger lange rehabilteringsforløb. Data stammer fra de første 5 hold, i alt 41 personer, heraf 76% kvinder. De er indsamlet i perioden august 2009 august I det følgende bruges forkortelsen Mariendal om Mariendals Haver. Indholdet og metoden i Mariendalforløbet beskrives i delrapport 1 Manualen. Side 2 af 35 sider

4 1. Formål Formålet med indsamling af kvalitative interviewdata vedrørende deltagernes oplevelse af Mariendals rehabiliteringstilbud har været todelt: a) Videreudvikling og kvalificering af rehabiliteringstilbuddet både med hensyn til indhold og metode. Interviewdata indsamlet fra de første 3 hold blev præsenteret for personalet med henblik på: diskussion og forslag til håndtering af de dilemmaer, udfordringer og problemstillinger, som blev afdækket igennem interviewene justering og videreudvikling af indholdet og metoden Resultater af dette arbejde er præsenteret i delrapport 1 Manual b) Undersøgelse af deltagernes oplevelse af ændring i deres helbredstilstand og funktionsevne på henholdsvis det fysiske, psykiske/følelsesmæssige, kognitive/mentale og sociale område ved afslutning af det 12 uger lange forløb på Mariendal. Derudover undersøges deltagernes vurdering af, hvilke elementer af opholdet der har haft betydning for en eventuel bedring af deres helbredstilstand, herunder: hvordan vurderer deltagerne værdien og betydningen af de forskellige elementer, som indgik i Mariendalforløbet (hhv. naturen, mindfulness, mental træning, fysiske aktiviteter, personalet og det sociale aspekt) deltagernes vurdering af hvorvidt opholdet vil få betydning for deres fremtidige funktionsevne og arbejdsmarkedsparathed afdækning af eventuelle problemer og mangler ved Mariendalorløbet samt forslag til forbedring Side 3 af 35 sider

5 2. Metode Med udgangspunkt i ovennævnte formål blev der udarbejdet en semistruktureret interviewguide, med i alt 22 spørgsmål (se bilag 2). Spørgsmålene er delt op i 4 grupper, som dækker følgende emner: ændring i helbredstilstanden vurdering af værdien og betydningen af de forskellige elementer som indgik i Mariendalforløbet ændring i generel funktionsevne og arbejdsmarkeds-parathed kritik, eventuelle mangler og ændringsforslag Udover åbne besvarelser blev der anvendt en Visuel-Analog Skala (VAS) til måling af ændringer i helbredstilstanden samt hvilken betydning de forskellige elementer i Mariendalforløbet har for ændringen. De fleste spørgsmål indledtes således med en 1-10 VAS vurdering, som efterfulgtes af en uddybning af den afgivende skalavurdering. Intervieweren fulgte guiden, men tilpassede sin spørgeteknik, tempoet og spørgsmålene til den aktuelle interviewsituation. Intervieweren var fri til at stille ekstra/uddybende spørgsmål, hvis hun fandt det formålstjenligt. Hun var også velkommen til at guide deltagerne ved at give hjælpeord eller foreslå mulige forklaringer, men kun på en måde som afspejlede deltagernes egne erfaringer, oplevelser, forklaringer og meninger. Svarene blev indskrevet i en forkortet form i interview-guiden, samt optaget på bånd. Der blev indhentet tilladelse fra deltagerne til at notere svarene og bånde interviewet samt til at benytte svarene til analysearbejde og gengivelse i en anonym form i en projektrapport. Interviews med det første hold betragtedes som et pilotinterview. Side 4 af 35 sider

6 Intervieweren, en uddannet psykolog, kom ud på Mariendal og hilste på deltageren på hvert hold inden interviewrunden. Efterfølgende blev der lavet en tidsplan for afvikling af de enkelte interviews. Interviews blev foretaget i løbet af de sidste 2 uger af Mariendalopholdet. Deltagerne blev interviewet individuelt og det varede ca. 1 time. Side 5 af 35 sider

7 3. Resultater Resultater præsenteres i form af figurer som viser vurderinger angivet på VAS skalaen samt tekst analyser af svarene på de åbne spørgsmål, som er baseret på en tilpasset form af Grounded Theory. Vi har gennemgået alle interviews med henblik på at finde centrale ord og begreber, som gennemgående er blevet brugt af deltagerne. Efterfølgende blev der dannet overordnende kategorier, med tilhørende under begreber. Disse menings-træer er blevet kædet sammen med de forskningsspørgsmål, som lå til grund for interview. Det skal bemærkes at holdvise diagrammer er baseret på et forholdsvis lille antal deltagere (6-11 pr. hold), og er derfor følsomme for ekstreme svar, dvs. høje og lave værdier, som nemt skubber gennemsnittet i en mere positiv eller negativ retning. De skal derfor betragtes som en illustration og trendangivelse. Side 6 af 35 sider

8 3.1 Generel tilfredshed Figur 1. Tilfredshed med opholdet på Mariendals Haver alt i alt Gennemsnit på VAS skala 1 meget utilfreds 10 meget tilfreds Som det fremgår af figur 1, var der stor tilfredshed med opholdet på Mariendal blandt deltagerne på alle 5 hold. Den højeste værdi er 9,6 (hold 3) og laveste 8,4 (hold 1). Forskellen holdene imellem er lille, og skyldes sandsynligvis en tilfældig variation. Det skal dog bemærkes, at der er blevet foretaget mindre ændringer af forløbet på de første 3 hold. 3.2 Deltagernes vurdering af Mariendals forskellige elementer Figur 2. Vurdering af hvilken betydning de forskellige elementer i Mariendalforløbet har for bedringen i deltagernes helbredstilstand. Gennemsnit på VAS skala 1 ingen betydning 10 meget stor betydning Side 7 af 35 sider

9 Figur 2 viser at alle elementerne i Mariendalforløbet vurderes at have stor betydning for at deltagerne har fået det bedre. Især naturen, personalet, de daglige øvelser og fysiske aktiviteter vurderes højt. Den samlede, lidt lavere vurdering af mindfulness forklares ved figur 3. Figur 3. Deltagernes vurdering af betydningen af Mariendalforløbets forskellige elementer, fordelt på de 5 hold. Gennemsnit på VAS skala 1 ingen betydning 10 meget stor betydning Den relativt store forskel i vurderingen af mindfulness-kursus mellem de første 3 og de sidste 2 hold skyldes, at der er blevet foretaget metodemæssige ændringer som følge af kritik af den formaliserede, indendørs undervisning, som fremkom via interviewerne på de første 3 hold. Fysiske aktiviteter fik også lidt lavere vurdering, som kan forklares ved, at deltagerens fokus primært var på deres psykiske og ikke fysiske helbred. Samværet med andre oplevedes som værdifuldt, men også udfordrende, hvilken kan forklare den relativt lavere vurdering. I det følgende præsenteres uddybende forklaring vedrørende betydningen af de forskellige elementer som indgik i Mariendalforløbet. Side 8 af 35 sider

10 a. Naturen Som det fremgår af fig. 2 vurderer deltagerne det, at Mariendalforløbet foregik i naturen, som værende af stor betydning for deres udbytte af forløbet. Deltagerne peger på følgende aspekter ved naturen som særligt betydningsfulde: ro overskud nærvær rummelighed oprindelighed tryghed og stabilitet Roen skabes via de visuelle, auditive og lugte indtryk fra naturen, som er afslappende og beroligende i sig selv. Det er en ro som man kan overføre til sig selv og som hjælper til at stoppe en tankekværn, får tanker til at falde på plads, og skaber oplevelse af ro i kroppen. Lyden af bølgeskvulp, raslende blade, bålets knitren eller synet af drivende skyer bliver ofte nævnt som eksempler. Overskud det at være i naturen bidrager til en øget følelse af velvære og glæde, som giver overskud. For eksempel, at man kan klare at være ude hver dag på trods af vind og vejr, også igennem en hård vinter; det giver et øget energiniveau, styrke og sejrsfølelse. Nærvær de mange indtryk fra naturen betyder, at sanseligheden skærpes. Man giver sig hen i sanseligheden, retter fokus mod indre processer og fordybelse i nuet det man sanser, oplever og føler lige nu og her. Som en deltager udtrykker det: Indtrykkene fra naturen åbner én op. Nogle gange så meget, at jeg har haft brug for at gå indenfor for at samle mig igen. Eller som en anden Side 9 af 35 sider

11 deltager siger: Man mærker elementerne og bliver bevidst om vind og vejr. Det bringer fokus indad; på min egen krop og på hvad jeg ellers mærker. Velkendthed og oprindelighed beskrives som en følelse af at vende tilbage til noget basalt, enten i egen barndom eller noget mere grundlæggende menneskeligt. En oplevelse af at vende tilbage til sine rødder, at komme i kontakt med en ubekymrethed man havde som barn eller naturlighed og følelse af at være forbundet med noget større og essentielt menneskeligt. Tryghed og stabilitet er indbygget i naturen. Som en deltager udtrykker det Træet er der bare og vil dig ikke noget, ved at læne mig op ad et træ kan jeg mærke, at jeg godt kan stå fast, jeg kan altid bruge det, jeg kan bare lade som om jeg laver strækøvelser og så læne mig op ad træet ; eller som en anden deltager udtrykker det: Man stiller ikke spørgsmål ved naturen, den er som den er, det giver en accept af tingene, som man kan overføre til sig selv. Rummelighed flere beskriver, hvordan naturen i bogstaveligste forstand har flere rum og der er højere til loftet. En rummelighed, der har gjort det muligt at deltage i forløbet på en anden måde end hvis det var foregået indendørs. Deltagerne beskriver, hvordan det mindsker præstationspresset og giver oplevelse af frihed til at kunne være forbundet med omgivelserne, i modsætning til at sidde sammen i et indendørs lokale. En udtrykte det således: Det er ok at tude oppe i et træ, men ikke helt nemt i et klasseværelse med 8 mennesker. Flere af deltagerne beskriver ligeledes, hvordan naturen giver mulighed for at trække sig på en mindre påfaldende måde, når man ikke længere kan rumme fællesskabet. Man kan godt finde et meningsfuldt alternativ man kan f.eks. gå en tur i skoven eller til vandet. Mere problematisk er det, at forlade et klasseværelse og skulle stå ude på en gang. Ligesom ved bålet kan man glide ind og ud af den sociale sammenhæng, og være med i det omfang man magter, uden at det påvirker de øvrige. Side 10 af 35 sider

12 Deltagerne har oplevet naturen som en meget givende og tryg ramme, hvor de kunne åbne op og fokusere på de indre processer og arbejde med sig selv, alene men ikke ensom. b. Fysiske aktiviteter I forhold til fysisk aktivitet ses en tendens til at deltagerne deler sig i to grupper. En gruppe som har haft stor glæde af de fysiske aktiviteter med høj puls (f.eks. power walk, løbeture, cykle til og fra stedet m.m.). De har især kunnet bruge de fysiske aktiviteter til at få afløb for deres følelser og tanker. Oplevelse af en øget fysisk styrke og bedret kondition har givet dem et højere velbefindende, et øget energiniveau og et bedre humør. En opsummerer Der er faktisk noget jeg mestrer. Den anden gruppe oplever, at de i forvejen har haft et alt for højt aktivitetsniveau og tempo, og derfor havde brug for at fokusere for at være i stand til at nedsætte eget tempo. De har haft størst glæde af aktiviteter som for eksempel kajakroning, yoga og mindful walk. Aktiviteter som har skabt mulighed for at mærke sig selv og sit indre (øget kropsbevidsthed) og give sig selv lov til at lytte til kroppen i stedet for tankerne. En deltager siger: Jeg har lært at lytte til hvad der sker i min krop, i stedet for at lytte til pligtfølelsen. En anden siger: Jeg har lært, at det er legitimt at tage den tid til tingene man har brug for, i stedet for hele tiden at sætte tempoet op. Side 11 af 35 sider

13 Igennem de fysiske aktiviteter kunne deltagere perspektivere deres præstationer og opnår øget velbefindende, enten ved at være mere aktiv eller ved at skifte fokus for at opnå større indre ro. c. Mindfulness Mindfulness som metode har været introduceret for Mariendalforløbets deltagere ad to veje. Dels som et undervisningsforløb med henblik på at give deltagerne indsigt i metoden, dels som daglige, praktiske øvelser og anvendelse af metoden i forskellige former for aktiviteter, øvelser eller opgaver i og omkring haven, hvor fokus har været at kunne omsætte den teoretiske viden til handlinger. Mange deltagere fremhæver, at gruppeundervisningen i mindfulness har givet dem et metaperspektiv på sig selv og egen adfærd. Det har været befriende at kunne spejle sig i de øvrige gruppedeltageres historier og erfaringer. Det har betydet at de har kunnet opnå fælles erkendelser og sammen italesætte tabuer. Samtidig fremhæver flere, at det også er vigtigt at være opmærksom på deltagernes personlige grænser, og på at man selv får mulighed for at bestemme både tempoet og grænsen for, hvor meget man kan/vil åbne sig og dele med de øvrige gruppedeltagere. For en stor del af deltagerne har det mere teoretiske input også været krævende, og flere måtte melde helt eller delvist fra. Især på de første 3 hold, hvor undervisningen foregik indendørs, viste det sig problematisk for de fleste. Den mere formelle og teoretiske undervisningsform har stillet for store krav til koncentration og indlæringsevne, funktioner, som mange af deltagerne i Side 12 af 35 sider

14 forvejen havde problemer med. Flere nævner også, at den teoretiske undervisning kom til at virke løsrevet fra den øvrige del af Mariendalopholdet. Disse indvendinger førte til, at undervisningsformen er blevet tilpasset undervejs, således at der blev ændret i både indholdet og metoden på de sidste 2 hold som deltog i evalueringen. Deltagerne har også påpeget, at en forudsætning for at kunne omsætte den teoretiske viden er, at tingene gentages igen og igen samt at have tid og rum til at øve og omstille sig, tid til at få metoderne ordentligt integreret og få dem under huden. Dette har fungeret bedst i forbindelse med de daglige aktiviteter. Deltagerne fik de største erkendelser under udførelse at praktiske aktiviteter, så som pileflet, kløve brænde eller luge et bed jvf. citaterne i teksten nedenfor. Deltagerne beretter at de igennem mindfulness har fået: øget selvindsigt øget nærvær øget accept større ro/tolerance justeret ambitionsniveau ændret adfærdsmønstre Selvindsigt opleves som en bedre selverkendelse. Mange fortæller at de har fået nye perspektiver på deres adfærd og forståelse af egne reaktioner. Eksempelvis fremhæver denne deltager: Det er kommet bag på mig, hvor meget perfektionisme og kontrol har styret mig. Nu arbejder jeg med at give slip og give andre mere plads, for eksempel i familien. Eller kvinden der beskriver, hvordan hun under en praktisk øvelse opnåede ny selvindsigt: En nærværsøvelse, hvor jeg lugede et bed, var meget udfordrende for mig. Det blev tydeligt, hvor svært jeg har ved Side 13 af 35 sider

15 at afgrænse og begrænse mig. Jeg kunne mærke, at jeg har brug for at slippe behovet for at planlægge og være på forkant med alt. Nærvær mange er blevet bedre til at være i nuet og holde fokus på en opgave. De er også blevet bedre til være i kontakt med sig selv og sine egne behov i en given situation, og dermed bevare en indre ro. En siger: Også derhjemme kløver jeg træ, når jeg har brug for at skabe ro og nærvær, for at komme ind i mig selv. En anden fortæller: For eksempel at klippe gran og pil lærte mig at være mere nærværende i det jeg gør. Tidligere var alt en konkurrence, og jeg vidste ofte ikke hvad jeg gjorde eller glemte ting. Det har været en åbenbaring at være til stede i det jeg laver. Det har givet mig meget ro. Det øgede nærvær har også hjulpet deltagerne til at få skabt struktur og gøre dem i stand til at magte mere i hverdagen. En siger: Der er kommet mere struktur på min hverdag, det er ikke blevet fedt at gøre rent fordi jeg nu er blevet mere mindful, men jeg får mere fra hånden, og så får jeg mere tid til det jeg gerne vil. Accept af sig selv og egne, også de negative tanker og følelser. Flere nævner, at de er blevet bedre til at undgå selvbebrejdelse og acceptere, at der er grænser for, hvad og hvor meget de magter. Som for eksempel kvinden der arbejder med at acceptere den nervøsitet som hun oplever i sociale sammenhænge, Nu ved jeg at den er der bare, og jeg skal ikke vurdere alle følelser, som gode eller dårlige, og jeg skal lade være med hele tiden at sammenligne mig med andre. Roen og tolerancen er også blevet bedre, og deltagerne føler i mindre grad at de er i følelsernes magt eller lader sig overvælde i situationen. De angiver, at de er bedre til at stoppe op i tide, mærke efter og reflektere over en given situation, inden de handler. En deltager fortæller: Jeg begyndte ret hurtigt at bruge SOAH [stands-observerer-accepterer-handler] øvelsen derhjemme, især i pressede situationer. For eksempel om morgenen, hvor jeg skal have 3 børn ud af døren; der kan jeg mærke, jeg bruger det til at bevare mit fodfæste. Mange har også oplevet, at de har opnået en følelse af øget tolerance, mere kontrol over deres temperament og er blevet mindre opfarende: Lunten er ikke så kort længere. En stor del af deltagerne har givet konkrete eksempler på, hvordan de bruger teknikkerne (opmærksomheds- og åndedrætsøvelser) til at afværge katastrofe Side 14 af 35 sider

16 og automatiske negative tanker eller til at forberede sig på situationer, som kan blive svære for dem. Derigennem bliver de i stand til at skabe en øget indre ro og imødegå situationen på en mere hensigtsmæssig måde. Justering af ambitionsniveau de fleste er i stigende grad blevet i stand til at prioritere og træffe mere hensigtsmæssige valg. De har erkendt, at det er i orden at sige fra og fralægge sig noget af ansvaret. At acceptere at man ikke kan det hele, eller at tingene tager tid. En siger: Jeg har lige pludselig fået øjnene op for, at jeg var til rådighed 24 timer i døgnet. Nu er jeg blevet bedre til at holde fast, hvad der er godt for mig. En kvinde har til sin egen overraskelse oplevet at kunne arbejde med fordybelse og ro med en pilefletopgave, hvilket gav hende ny indsigt i de problemer hun havde oplevet i sit arbejdsliv. Hun siger: Det har givet perspektiv på mit tidligere arbejdsliv, og hvad der er gået galt der. Det gav stress og usikkerhed, fordi jeg hele tiden påtog mig opgaver, som lå uden for mit kompetenceområde. Fremover skal jeg være opmærksom på at finde ro og fordybelse, ikke udfordre mig selv så meget, men lave noget jeg er god til, ikke hele tiden præstere. Som det fremgår af de ovenstående eksempler, har mange oplevet, at mindfulness som metode ikke kun fører til nye erkendelser, men også efterhånden fører til en oplevelse af at være i stand til at kunne ændre specifikke, automatiserede og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Som for eksempel at fralægge sig flinkeskolepige-rollen, slippe kontrolbehov, være mindre perfektionistisk m.v. Mindfulness har vist sig at være en virksom metode til at forstå egne reaktionsmønstre i et nyt perspektiv, til at få øget indre kontrol og til at få nye, mere fleksible og hensigtsmæssige handlemåder. Den har især virket befordrende i kombination med naturen, som har skærpet sanserne, men også skabt rum og tryghed til at øve sig på noget nyt. Igennem denne kombination har mange af deltagerne fået nye erkendelser og dybere indsigt i sig selv. Side 15 af 35 sider

17 d. Personalet Som det fremgår af den høje score i fig. 2, har personalet, både de konkrete personer og deres kontaktform og tilgang, haft stor betydning for deltagernes oplevelse af Mariendalforløbet. I deres besvarelser lægger deltagerne vægt på, at man i kontakten med personalet mødes med: Ligeværdighed og respekt at der er en vis symmetri i relationen. Man bliver mødt som menneske ikke som sygemeldt, der er tale om sparringspartnere mere end lærere, hvilket er grundlaget for, at der skabes en relation præget af tillid. Accept at man anerkendes og rummes som den man er, og mødes af åbenhed og imødekommenhed. Empati at man føler sig lyttet til, taget alvorlig og forstået. Engagement at personalet optræder professionelt, altid har en positiv holdning og er vedholdende. Man får altid støtte, uanset hvilke problemstillinger eller udfordringer man slås med. Humor Stemningen er positiv og brugen af humor opleves som befriende. Endvidere fremhæves, at personalet fremtræder med stor ægthed og troværdighed. Deres adfærd er i overensstemmelse med det, der formidles det de siger, er også det de gør. En deltager har formuleret det således: Det er vigtigt, at de har gået i mokkasinerne selv. En anden siger: Det de prædiker er også det de er. Side 16 af 35 sider

18 Personalet opleves som gode rollemodeller i forhold til det indhold der formidles. En deltager siger: De har med deres adfærd bevist, at jeg ikke behøver vimse rundt og holde styr på, at alle har det godt. Og en anden: De er gode til at tage tingene som de kommer og tackle ændringer på en rolig måde. Det hjælper mig til at slippe mine egne behov for struktur og kontrol. Personalets tilgængelighed har også haft en stor betydning. Deltagrene har oplevet, at der altid er tid til en og at ingen problemer er for små til at få individuel sparring på. Personalets rolle kan sammenfattes i dette citat: En del af helbredelsen i det her ophold er personalet, den måde man bliver mødt på, den accept og kærlighed. Det kan man overføre til sig selv, det er deri helbredelsen består for mig. Selv om der er tale om et gruppeforløb, er det vigtigt, at der også er plads til en individuel tilgang, at tingene kan tilpasses den enkelte. Deltagerne har oplevet at personalet sammen med naturen skaber den ramme og tryghed som muliggør forandringen og udviklingen. De fungerer som omsorgsfulde og nærværende med- og modspillere, og tilbyder støtte, vejledning og retning. De er også gode og troværdige rollemodeller. Samtidig udfordrer personalet deltagerne og stiller passende krav på en respektfuld måde. e. Samværet Samværet i gruppen opleves som værdifuldt og det har haft en stor betydning i sig selv at mødes med ligesindede. Deltagerne fremhæver den øgede accept af egne vanskeligheder, der forekommer ved at mødes med andre i samme situation, og oplevelsen af ikke at være alene om problemerne. Det er givende at nå fælles erkendelser i gruppen. Side 17 af 35 sider

19 Man kunne også spejle sig i de andres historier. En deltager siger Jeg er blevet mere selvsikker. Jeg kan se [at] det ikke kun er mig, de andre er ikke svage mennesker, og en anden: I starten kunne jeg godt have dårlig samvittighed, når nogen græd, men har lært at det er vigtigt at holde fast i mig selv og mine egne følelser. Jeg viser sympati, men behøver ikke at overtage andres problemer og finde en løsning. Et tilhørsforhold til en gruppe har desuden givet et øget selvværd, i modsætning til at gå sygemeldt alene derhjemme. Brugen af humor er også vigtig. Det opleves befriende at kunne grine sammen også af sin egen situation. For nogen er det også vigtigt, at der er plads til selvironi. Stemningen i gruppen var præget af åbenhed, omsorg og accept, og der var en god ånd i gruppen. Det giver tryghed og mod til at turde prøve sig selv af i en gruppesammenhæng. Gruppen kommer til at fungere som et trygt øverum. En siger: Jeg er blevet mere bevidst om min egen rolle i en gruppe, øver mig i ikke at lade mig rive med, men sige til og fra og slippe min omsorgsrolle lidt ; og en anden: Hernede tillader jeg mig at være sammen med dem sådan som jeg lige har det. Jeg bliver nemt den vittige og den der tager ordet og sørger for at alle har det godt. Jeg øver mig i at lade være, og det har jeg kunnet tage med i min hverdag. Flere nævner at det er motiverende blot at gøre ting sammen man kan mærke de andres lyst. Det smitter af. Men balancen mellem fællesskabet og tid og fokus på sig selv er også vigtig. De aftalte spilleregler for samværet skal overholdes. For eksempel, at man ikke skal kunne rumme de andres sygehistorier, og have lov til at holde fokus på sig selv. Side 18 af 35 sider

20 Også at der er steder og tidspunkter, hvor man kan være fredet fra samværet samt have muligheden for at åbne sig i eget tempo og trække sig fra gruppen efter behov. Fællesskabet og samværet med andre har fungeret som et normaliserende forum og en øve plads, men også som en udfordring, idet man samtidig skulle forholde sig til egne behov og andres krav og forventninger. 3.3 Deltagernes oplevelse af bedring under Mariendal forløbet Som det fremgår af figur 4 nedenunder, vurderer deltagerne selv, at der er sket en bedring i forhold til deres fysiske, psykiske, mentale og sociale funktionsniveau i løbet af de 12 kursusuger. Den relativt mindre bedring af den fysiske funktion kan forklares ved at den ikke har været fokus i Mariendal rehabiliteringstilbuddet, og at deltagerne ikke nødvendigvis havde betydelige fysiske problemer i starten af forløbet. Side 19 af 35 sider

21 Figur 4. Deltagernes vurdering af bedringen i deres psykiske, mentale, fysiske og sociale tilstand ved afslutning af Mariendalopholdet. Gennemsnit VAS skala 1 ikke bedre 10 meget bedre Det skal bemærkes, at tallene afspejler den selv-vurderede relative forskel mellem start ved Mariendal og ved afslutning; altså et retrospektivt effektmål. Figur 5 nedenunder viser nogen variation holdene imellem, som dels skyldes forskellige deltagergrundlag, især hvad de fysiske problemer angår, dels de ændringer og tilpasninger som fandt sted på de første 3 hold, hvilken var meningen med brugen af interviewdata. Figur 5. Vurderingen af bedring fordelt på funktioner og hold Gennemsnit VAS skala 1 ikke bedre 10 meget bedre Som tidligere nævnt, kan få ekstreme vurderinger ændre gennemsnittet betydelig på grund af den lille holdstørrelse (6-11). I det følgende præsenteres deltagernes forklaringer på bedringen i deres tilstand indenfor de forskellige områder. Side 20 af 35 sider

22 a. Psykisk bedring Som det fremgår af figur 5, rapporterer deltagerne på alle hold en bedring i deres psykiske tilstand, med højeste værdier på hold 3 og 4. Deltagerne peger på tre overordnede faktorer som forklaring på den oplevede forbedring, nemlig øget accept, øget selvindsigt og et øget psykisk overskud. Øget accept beskrives som en oplevelse af at kunne hvile mere i sig selv, være mindre selvbebrejdende, lægge mindre vægt på andres vurderinger af en selv, samt en accept af egne reaktioner og begrænsninger. Accepten betyder, at man oplever sig mindre i følelsernes magt. Øget selvindsigt opleves som at være i kontakt med sig selv igen. Det har bevirket, at deltagerne bedre kunne mærke egne behov og er blevet bedre til at sætte realistiske mål og forventninger til sig selv. Det har også betydet en bedre indsigt i egne indgroede handlemønstre og uhensigtsmæssige, automatiske reaktioner. Deltagerne er blevet bedre til at gøre sig fri af disse og handle på en ny, mere konstruktiv og fleksibel måde. Herigennem opnås en højere selvværdsfølelse og selvtillid. Øget overskud viser sig som et øget energiniveau (mindre træthed), en større rummelighed og lyst til social kontakt, en øget følelsesmæssig stabilitet samt en generel oplevelse af mere glæde, lystfølelse, livsgejst og evne til at holde fokus på de positive tanker. Følgende elementer forbindes af deltagerne med den oplevede psykiske/følelsesmæssige bedring: Side 21 af 35 sider

23 Personalets tilgang. Udover de kvaliteter som er beskrevet under punkt 3.1 e (se side 15) fremhæves, at man ikke er blevet fastholdt i en sygerolle, at der var meget positive forventninger til en, og tiltro til at man kunne klare de udfordringer som man står overfor. Det har skabt positive cirkler og virkede motiverende. Indhold i hverdagen. Det vil sige at man skulle stå op til noget hver dag, og har været aktiv i tilrettelagte rammer. Men også at man ikke selv skulle tage ansvar for at skabe et meningsfuldt indhold i sin hverdag. Der er blevet skabt en fast struktur i dagligdagen, i modsætning til at leve som en flue i en flaske. Frirum til at arbejde med sig selv og sine problemstillinger. Flere af deltagerne fremhæver det som afgørende, at man i en periode er skærmet for krav. Mange bruger betegnelsen krav-frit-miljø, eller som en deltager udtrykker det: Det giver glæde i sig selv at få lov at være, og ikke at skulle præstere. En anden siger: Det hjalp mig, at have fået lov til at trække stikket helt ud, at have været fredet i en periode. Tid og mulighed for at udvikle sig i eget tempo. Som en deltager udtrykker det: Det skaber et rum af ro, at vide, at man skal være her i en længere periode. Det giver plads til at fordybe sig i processen; og som flere fremhæver: Det kræver tid at flytte sig og ændre grundlæggende tanke- og handlemønstre at have fået tiden og rummet har bevirket, at jeg har overgivet mig og kunne tage imod hjælp. Accept af sig selv og sin situation, som illustreres med følgende citat: Her har jeg givet mig selv lov til at have det dårligt, jeg har gravet elendigheden frem for at være i den og gøre noget ved den. Jeg synes det har været en fantastisk ting. Jeg fik et rum til at være i, et rum som kom. Dels ved at få, via mindfulness, redskaber til at blive bevidst om nærvær og fravær. Dels ved at blive mødt med, at det er en accepteret tilstand. Naturen der opleves som et trygt frirum til at arbejde med sig selv og være åben for forandring. Det øger koncentration og indlæring man magter mere når man er udenfor. Se også punkt 3.2 a side 7. Fællesskabet et tilhørsforhold til en gruppe og møde med ligesindede/andre i samme situation. Se også punkt 3.2 e, side 15. Side 22 af 35 sider

24 Erhvervelse af brugbare redskaber. Man fik konkrete redskaber til at kunne tænke og handle mere hensigtsmæssigt. Særligt fremhæves teknikker, der hjælper én til at bringe fokus indad, mærke sin egen krops- og sindstilstand, som en forudsætning for at kunne bevare roen, træffe et bevist valg og handle anderledes (f.eks. opmærksomheds- og åndedrætsøvelser: Bodyscan og SOAH). Praksis orientering der var mulighed for at øve tingene i praksis, man har mulighed for at prøve teknikkerne af og se at de virker. Deltagerne kunne øve nye måder at forholde sig og handle på. Nogle oplever også, at de fik indarbejdet nye rutiner, fik tingene integreret og automatiseret i deres handlemønster i hvert fald på nogle områder. b. Mental bedring Her angiver deltagerne, som oftest, en forbedring af følgende funktioner: bedre hukommelse øget koncentration og indlæringsevne bedre impuls kontrol bedre tidsfornemmelse mindre støjfølsomhed bedret planlægnings-/struktureringsevne øget overblik bedre evner til at udholde og håndtere belastning færre automatiske (negative) tanker færre katastrofetanker Som forklaring på den mentale/kognitive bedring peger deltagerne på følgende forhold: Side 23 af 35 sider

25 Fokus på de positive tanker og reduktion af de negative. Det har også givet en reduktion i den følelsesmæssige spænding, og frigjort energi til en mere rationel tænkning. Deltagerne er blevet mere nuancerede i deres tankemåde, og dermed også i stand til at handle mere relevant: Før i tiden vendte jeg tingene indad, nu kan jeg tage en lidt mere offensiv strategi, der gør at jeg ikke bliver så påvirket af det, jeg kan bedre tænke rationelt og konstruktivt. Justering af krav til sig selv og bevidst prioritering. Deltagerne er blevet mere bevidste om egne ressourcer, mere opmærksomme på, hvad de kan overskue og dernæst på nødvendigheden af at foretage nogle valg, eventuelt vælge ting fra samt justere ambitionsniveauet. Ved at tage én ting af gangen, er jeg blevet mere realistisk i forhold til, hvad jeg kan overskue. Accept af sig selv, egne begrænsninger, vanskeligheder og situationen, men også respekt og accept af andre: Jeg accepterer bedre, at tingene er som de er. Jeg har for eksempel lært at respekterer mine egne grænser og begrænsninger, jeg føler mig ikke skamfuld længere. Øget nærvær. Mange oplevede at de har fået redskaber til at stoppe op, få mere ro på, holde fokus og har, som en deltager formulerer det lært at ressourcerne kun skal bruges et sted af gangen ; og en anden siger: Jeg har lært at tage én ting af gangen og føler en lettelse ved at være i det jeg laver, for eksempel lave mad eller vaske tøj. Mere struktur (indre og ydre). Herunder nævnes for eksempel at være bedre til at tænke rationelt, at have fået mindre kaos i hovedet og jeg har lært at filtrere og sortere i mine tanker. Planlægningsevner illustreres ved dette citat: Jeg har fået styr på mange flere ting derhjemme. Jeg kan lave en indkøbsseddel, jeg kan nogle dage også finde ud af at planlægge frem, og finde ud af hvad vi skal have at spise dagen efter. Det var ellers helt gået i stå for mig at gøre noget som helst derhjemme. Side 24 af 35 sider

26 c. Fysiske helbredsproblemer Mariendalforløbet har især haft fokus på de psykiske problemer (alvorlig stress), og ikke alle deltagere har haft problemer af fysisk/somatisk karakter (15 ud af 41). Der var heller ikke ret mange, som valgte at bruge den fysioterapeut, som var tilknyttet kursusforløbet. Ikke desto mindre var der en gruppe, som også beskrev fysiske helbredsproblemer af forskellig karakter og omfang. Der nævnes typisk: Kropslige spændinger, hovedpine/migræne, hjertebanken, svimmelhed/balance problemer, åndedrætsproblemer, fordøjelsesproblemer og søvnbesvær. De fleste oplever også bedringen ved de fysiske symptomer, f.eks. færre spændinger, mindre hovedpine osv. Deltagernes forklaring på, hvad der har haft betydning for en reduktion af de fysiske symptomer, samler sig omkring følgende forhold, se også under 3.2c: Udelivet at man har været aktiv i naturen, i al slags vejr. Et frirum et længere forløb, med fokus er på egne behov og hvor deltagerne i en vis grad var fredet for pres og præstationskrav. Fokus på kroppen blandt andet igennem mindfulness træning og meditation har deltagerne genopdaget deres krop og har lært at lytte til den og drage omsorg for den. Tilegnelse af nye teknikker og redskaber her fremhæves i særlig grad afslapningsteknikker. Øget fysisk velvære oplevelse af styrke, bedre kondition, bedre søvn, øget kropsbevidsthed, overskud og lystfølelse samt øget motivation til at bevæge sig/bruge kroppen og erfaringen at det ikke er farligt. Side 25 af 35 sider

27 d. Social funktion Bedringen i den sociale funktion opleves dels som et større overskud og øget lyst til deltagelse i sociale sammenhænge, dels som en øget kvalitet i socialt samvær. Eksempler på en øget kvalitet er, at være bedre i stand til at have sig selv med i samværet og at være opmærksom på egne behov. Deltagerne oplever at være mere åbne, rummelige og nuancerede i deres indstilling til andre. Desuden er mange blevet mere opmærksomme på prioriteringen i forhold til hvilke sociale sammenhænge de skal investere deres energi i. Enkelte nævner også, at de er blevet mindre skamfulde omkring deres egen situation. Bedringen af den sociale funktion forklares ved: Øget selvindsigt og selvværd - opmærksomhed på deres egne behov og begrænsninger. Deltagerne mener at de har lært at stå ved sig selv og sige til og fra. Jeg er blevet klar over, at man faktisk bedre kan være der for andre, hvis man selv formår at sige fra eller jeg er blevet bedre til at være mere ærlig overfor mig selv og ikke at skulle leve op til noget, men sige aktivt til og fra. En del har ændret deres vaner: Jeg er blevet bedre til at slippe min perfektionisme eller jeg er blevet bedre til at slippe omsorgsrollen og sluppet af med begrænsninger: Nogle gange har jeg det ligesom inden jeg blev syg og kan bare deltage i samtalen og føle jeg er mig selv. Mulighed for at øve sig i et trygt socialt rum. Deltagerne har haft mulighed for at prøve sig selv af og erfare, at det ikke er farligt at sige fra eller melde sine behov tydeligt ud: Jeg har haft mulighed for at øve mig i at være i et socialt rum, hvor der var ro og mulighed for at tage det i sit eget tempo. Personalet som har fungeret som gode rollemodeller i forhold til, hvordan man omgås på en god måde. Et møde med ligesindede i samme båd, ikke føle sig alene, at være sammen med nogle fra andre faggrupper og se, at vi har oplevet noget af det samme i forskellige erhverv, det har givet mig en følelse af, at jeg ikke står alene. Side 26 af 35 sider

28 Ifølge deltagernes egen vurdering har opholdet på Mariendal medvirket til en forbedring i deres tilstand på alle de ovennævnte områder, men især det psykiske. Alle elementerne i Mariendalforløbet betragtes som betydningsfulde, men naturen, udelivet, tid og de praktiske mindfulness øvelser samt personalets tilgang, fremhæves som særlig givende. Det kan konkluderes, at den måde Mariendalforløbet er tilrettelagt og gennemføres på opleves af deltagere med alvorlige stress symptomer som hensigtsmæssig og virksom. 3.4 Deltagernes vurdering af forløbets betydning for deres fremtid og arbejdsmarkedstilknytning Marienda forløbet har først og fremmest haft fokus på en bedring af stress symptomer, som udgjorde en barriere for en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Som tidligere nævnt har dette krævet et frirum og fredning for en tid, og derfor var arbejdsmarkedsperspektivet ikke særlig fremherskende i løbet af de første 12 uger. Ikke desto mindre blev der snakket om den jobmæssige fremtid, og om hvordan deltagerne vil kunne overføre erfaringerne og læringen fra Mariendalforløbet ud i det virkelige liv, herunder i arbejdslivet. Interviewene har vist, at stort set alle deltagere ved afslutning af Mariendalforløbet har været overbevist om, at det ville få en positiv indflydelse på hvordan de vil klare sig fremover. Såvel generelt i deres liv, men også specifikt i forhold til deres fremtidige arbejdsliv. Side 27 af 35 sider

29 Figur 6. Ændringen i tro på at man kommer i gang med arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og får, på sigt, en form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Gennemsnit VAS skala 1 ikke mere tiltro 10 meget mere tiltro / 1 ikke bedre muligheder 10 meget bedre muligheder Som det fremgår af figur 6, oplever en stor del af deltagerne, at deres tro på, at de kommer i gang med arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og på sigt får en tilknytning til arbejdsmarkedet, har ændret sig i en positiv retning. Af 41 deltagere besvarede 33 spørgsmålet om tiltro 33; 32 spørgsmålet om mulighederne. Deltagernes forklaring på, hvad der ligger til grund for deres positive forventninger, kan samles under følgende overskrifter: Øget selvværd og selvtillid Mere bevidsthed om egen formåen Afklaring vedrørende mål for fremtiden Mange af deltagerne mener at de generelt føler sig stærkere, har opnået højere selvtillid og øget selvværd og at der er tale om helt grundlæggende forandringer i forhold til deres selvbillede, selvopfattelse og handlemønster, som også vil kunne holde i fremtiden. En deltager siger: Det at opholdet var så langt og koncentreret har givet mulighed for fundamentale ændringer; det ændrer både mit selvbillede og handlemønster. Jeg har flyttet mit fokus fra selvbebrejdelse til at se mere på arbejdsbetingelserne og en anden siger: Jeg er blevet klar over, at jeg skal Side 28 af 35 sider

30 være bedre til at være i processen, at have fokus på det der giver styrke og mindre fokus på for eksempel præstation. Jeg har fået værktøjerne til at passe på mig selv, også på arbejdsmarkedet. Hovedparten af deltagerne beskriver, at de har fået et mere realistisk billede af egen formåen, De har fået tiden og rummet til at få hold på sig selv søge indad og finde egne ressourcer og begrænsninger i stedet for at skulle spejle sig i jobannoncer, som en deltager har udtrykt det. En anden sagde: Jeg er blevet klar over, at 80% arbejdsindsats er nok. Jeg plejer at give 110% og endnu en siger: Arbejdet har slugt al min energi i mange år. Nu skal der findes en ny balance. De nyerhvervede selverkendelser har ført til øget afklaring af, hvad det er man skal og vil med sit liv fremover. For mange er der blevet åbnet op for nye perspektiver i forhold til deres fremtidige jobfunktion. De er blevet mere bevidste om, hvilke faldgruber de skal undgå, hvad de har lyst til og vil kunne trives med. Det kunne dreje sig om bestemte typer af arbejdsopgaver, særlig ledelsesstil eller kultur på en arbejdsplads. For mange har Mariendalopholdet betydet, at de er blevet mere åbne overfor nye og anderledes jobmuligheder og funktioner. Nogle er blevet klar over, at de har brug for et egentligt karriere skift, eller at de står foran at skulle skabe en helt ny arbejdsidentitet. Der var også en mindre gruppe som blev klar over at de ikke skulle tilbage på arbejdsmarkedet. Deltagerne på Mariendalforløbet har under opholdet fået en større bevidsthed om deres ståsted i forhold til arbejdsmarkedet, og for manges velkommende højere tro på egne evner til at kunne håndtere de arbejdsmæssige krav. Side 29 af 35 sider

31 3.5 Bedringen i forhold til privatlivet Figur 7. Procent som svarer bekræftende på at de er blevet bedre til at håndtere huslige, familiære og sociale pligter samt fritidsaktiviteter. Svarmuligheder: ja/nej Figur 7 viser at de fleste deltagere bekræfter, at de er blevet bedre til håndtering af alle de ovennævnte områder. De er især blevet bedre til at håndtere de familiære og huslige pligter. På hold 1 og 5 var der en del (henholdsvis 45% og 20%) for hvem de sociale pligter forsat var en udfordring. En relativt stor andel af deltagerne på de første 4 hold mener ikke at de er blevet bedre til at håndtere fritidsaktiviteter. 39 har besvaret de 3 første spørgsmål; 38 spørgsmålet om fritidsaktiviteter. I forbindelse med dette spørgsmål har nogle kommenteret, at det kræver tid og øvelse at indarbejde nye måder at fungere på. Men også at de er meget tilfredse med den fremgang, som de har opnået og at de vil holde fast i deres nye handlemønster. 3.6 Barrierer for bedringen Som beskrevet ovenfor, er deltagerne meget tilfredse med Mariendalforløbet og de oplever en betydelig bedring af deres funktion. Samtidig har de også peget på nogle forhold, som har været hæmmende eller blokerende for bedringen og for at få fuldt udbytte af Mariendalopholdet. Der nævnes: Side 30 af 35 sider

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

ROBUST MENTAL SUNDHED

ROBUST MENTAL SUNDHED ROBUST MENTAL SUNDHED Individuel rådgivning Mindfulness Online Kurser Foredrag Holdundervisning Workshop Mindfulness som faglig kompetence INDHOLD Mindbusiness 1 2 3 4 5 6 Individuel rådgivning Mindfulness

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

PROJEKT. Information Forventningsafstemning. Aktiviteter Andre aktiviteter. Udviklingsprogrammets faser og aktiviteter kan opdeles i følgende:

PROJEKT. Information Forventningsafstemning. Aktiviteter Andre aktiviteter. Udviklingsprogrammets faser og aktiviteter kan opdeles i følgende: PROJEKT BØRN I BALANCE FORMÅL BalanceGolf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for særligt udfordrede børn i aldersgruppen 7-15 år samt deres familier. BalanceGolf tilbyder et effektivt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere