Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Transkript

1 Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole Iversen Udarbejdet af: Torben Severin Iversen, , Maja Mandic, , Sune Kjærgård, , Emil Rasmussen, ,

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den æstetiske oplevelse... 2 Æstetik... 2 Oplevelse... 3 Den æstetiske oplevelse... 3 Teknologi... 4 Den teknologisk medierede æstetiske oplevelse... 6 Eksemplificering... 6 Opsummering... 7 Litteratur... 7 Bilag... 7 Side 1 af 7

3 Indledning Vi vil i dette essay sætte ud for at udforske hvad den teknologisk medierede æstetiske oplevelse rummer. Vi vil første behandle æstetik og oplevelse hvert for sig, inden vi sætter dem sammen i den æstetiske oplevelse. Dernæst behandler vi teknologisk medieret, hvor vi især vil udfolde hvad vi opfatter som teknologi. For at samle op på vores definitioner vil eksemplificere den samlede definition gennem et eksempel. Vi vil bruge et eksempel fra vores designprojekt, hvor vi havde en oplevelse af en kirkekoncert. Vi vil afslutte dette essay med at sætte vores udforskning af den teknologisk medierede æstetiske oplevelse i perspektiv til interaktionsdesigneren. Den æstetiske oplevelse Vi vil i dette essay fokusere på den æstetiske oplevelse i sin sammenhæng, men hvert af de to begreber rummer mange aspekter, og kræver derfor en særskilt definition. Vi begynder med æstetik. Æstetik Problematikken omkring begrebet æstetik fremkommer af, at det ikke er defineret i form af teori eller metode, men er snarere et begreb af filosofisk karakter. Begrebet udspringer af det græske aisthetis, som kendetegner den erkendelses-dimension, der opstår ved menneskets møde med, og sanselige oplevelse af dets konkrete og aktuelle omverden. Kunstens æstetiske rolle er at åbenbare den evige sandhed over for tilskueren/beskueren, hvorved den æstetiske praksis bliver til en erfaringsverden, hvor vi forholder os aktivt til kunsten. Hvis vi kigger på tendenserne af nyere dato indenfor æstetikfeltet, ser vi at æstetik spejler samfundet og subjektet/mennesket, hvilket står i stærk kontrast til den tidligere opfattelse af æstetikken, hvor man i høj grad fokuserede på det harmoniske og passende. Man er gået væk fra søgen om det skønne, og fremprovokerer i stedet det normbrydende og det disharmoniske det sublime. Det centrale er at den æstetiske praksis implicerer en betydningsdannelse hos tilskueren, som resulterer i reflekterende bearbejdning. Den æstetiske praksis diskuterer hvordan ting fremstår for os, og hvordan vi således vælger at fortolke dem. Der er således i høj grad tale om et paradigmeskifte indenfor æstetikforståelsen i kraft af at det er blevet mere kulturelt bestemt og subjektivt. Der er i højere grad tale om kommunikation eller. Side 2 af 7

4 interaktivitet frem for passiv modtagelse af det æstetiske. Det er recipienten der læser og kommunikerer med kunsten og domfælder den ud fra sin egen kulturelle erfaringshorisont. 1 Det er denne morderne forståelse af æstetik vi vil læne os op af, i definition på en æstetisk oplevelse. Først er det dog nødvendigt at uddybe vores forståelse af begrebet oplevelse. Oplevelse I forklaringen på fænomenet oplevelse, må man gøre sig det klart at det kan opdeles i to forskellige begreber, nemlig oplevelse og én oplevelse 2. Disse to begreber favner for så vidt hinanden, men analytisk adskiller de sig alligevel markant. Når man som menneske begår sig i verden, oplever man verden. Det vil sige, at man gennem sine sanser erfarer hvad der foregår omkring en. De fem sansers indtryk indsamles og analyseres kontinuerligt af hjernen, som samtidig søger at skabe sammenhæng og mening ud af de samlede data. Denne samlede mening er oplevelse. Kort sagt er oplevelse et individs konstante perception af verden omkring sig. Én oplevelse er en del af oplevelse. Én oplevelse er en konstrueret, sproglig analytisk enhed der gør, at vi kan adskille og behandle den konstante strøm af oplevelse. En oplevelse er således spatiotemporal, altså et tidsligt og rumligt isoleret afsnit af den samlede uafbrudte oplevelse. Måden en oplevelse beherskes på er gennem narrativer. Ved at kunne formulere dele af oplevelse som historier med begyndelse og slutning, skabes en oplevelse som vi husker og kan referere til. En oplevelse er altså en reflekteret, artikuleret men ikke nødvendigvis udtalt del af det sammensurium af begivenheder, vi konstant udsættes for. Forskellen mellem oplevelse og en oplevelse er altså, at hvor oplevelse er en konstant påvirkning vi løbende eksponeres for, så er en oplevelse en formuleret, isoleret del af denne konstante strøm. Den æstetiske oplevelse Vi vil betegne en æstetisk oplevelse som en oplevelse, der påvirker ens sanseapparat udover den sædvanlige perception, og som flytter eller ændrer én som person. Når vi taler om at flytte eller ændre én som person, taler vi om personens erfaringshorisont (eller livsverden inden for den fænomenologiske terminologi). Alle oplevelser tilfører nye lag til erfaringshorisonten, men kun 1 Bilag 1 2 Inspireret af Forlizzi & Ford 2000 Side 3 af 7

5 æstetiske oplevelser ændrer ved det i forvejen eksisterende, jf. den moderne æstetik og tanken om det sublime. Denne adskillelse af oplevelse og æstetiske oplevelser tjener først og fremmest et analytisk formål, idet vi mener, at det i realiteten ikke er muligt at opstille en sådan skelnen, men at en oplevelses æstetik som sådan er en variabel størrelse, som altid er til stede i større eller mindre omfang. I forhold til ovenstående opfattelse af æstetik, er det her vigtigt at fremdrage subjektiviteten og den kulturelle forankring. Subjektiviteten henfører til det forhold at såvel oplevelsen som æstetikken er individuel. Kun det enkelte menneske kender og kan artikulere sine oplevelser og deres konsekvenser, og derved kan kun det enkelte menneske have og kende en æstetisk oplevelse. På trods af det forhold at æstetikken er individuel, er den dog kulturelt forankret 3, og det er netop derigennem, at det er muligt at arbejde med æstetiske oplevelser. Ved at oparbejde en forståelse af en kultur er det muligt, at sætte noget i spil, der inden for den givne kultur har æstetisk potentiale, og som personer med tilknytning til denne, kan fange (men ikke nødvendigvis gør) og derved få en æstetisk oplevelse. Som eksempel på æstetiske oplevelsers kulturelle forankring kan nævnes, at en orienteringsløber er eksponeret for en helt anden type æstetiske oplevelser i skoven, end en familiefar med sine børn eksempelvis er. Også selv om der i realiteten kan være tale om en og samme person. Herved har vi fundet ind til en vigtig pointe i vores opfattelse af æstetiske oplevelser. Nemlig at det enkelte individ lader sig eksponere for æstetiske oplevelser i den kontekst det befinder sig i på baggrund af sin kulturelle forankring i samme. Vi anerkender samtidig det faktum, at mennesker aldrig forankrer sig i kun en kultur, og at man således også er eksponeret i de andre (sub)kulturer, man indgår i, om end i mindre grad, hvilket vil sige at oplevelsen skal være stærkere for at medføre æstetiske oplevelser forankret i andre subkulturer end den som man handlede ud fra i øjeblikket. Teknologi I dette afsnit vil vi redegøre for vores forståelse for teknologi. Inden vil vi dog kort slå fast hvad vi mener ved medieret. Når noget er medieret, er det sendt gennem noget. For at noget er teknologisk medieret, skal det være set eller frembragt igennem en teknologi. Nøglen til at åbne begrebet 3 Dette henfører til det faktum at mennesket er et socialt væsen og bliver formet af de sociale fællesskaber det indgår i. Det er dog en diskussion, vi ikke vil begive os ud i her, men blot konstatere at det er sådan. Både fordi det er for omfattende og samtidig fordi der allerede findes rigeligt med tekster der behandler området. Side 4 af 7

6 teknologisk medieret må således være en forståelse af hvad teknologi er. I det følgende vil vi give vores bud. Vi opfatter teknologi som: Anvendelse af viden og materiale(r) til et formål 4. I denne definition hæfter vi os især ved intentionalitetsdimensionen, sådan at før at noget kan være teknologi, skal det være tiltænkt den teknologiske egenskab. En nøddeknækker repræsenterer således et stykke teknologi, idet den er sammensat af forskellige forarbejdede materialer og udnytter vægtstangsprincippet med henblik på at udføre en bestemt opgave, at knække en nøddeskal. Det er altså en nøddeknækningsteknologi. En sten kan også bruges til at knække nødder, men udgør i sig selv ikke en teknologi, da den hverken er forarbejdet eller tiltænkt et specielt formål. Bliver en sten bevidst brugt til at knække en nøddeskal, er der dog tale om en nøddeknækningsteknologi, blot ikke en teknologi på samme niveau som nøddeknækkeren, som er en forfinelse af et redskab til at knække nødder med. Med stenen består teknologien udelukkende i anvendelsen. Dvs. teknologien her består i den viden, anvenderen besidder: at der inde i nøden findes noget spiseligt, og at han kan opnå adgang til det ved at slå en sten mod den, som følge af det forhold, at stenen er hårdere end nøddeskallen. Ligeledes kan det siges om nøddeknækkeren, at hvis den bliver anvendt til et andet formål, end den oprindeligt var tiltænkt, eksempelvis til at åbne øl med, udgør nøddeknækkeren i sig selv ikke en ølåbningsteknologi. Som i eksemplet med stenen består teknologien primært i anvenderens viden om denne alternative anvendelses mulighed. Som følge af denne teknologianskuelse, kan vi nu sige, at når noget er teknologisk medieret, er det noget, der sker som følge af en bevidst anvendelse af viden og materialer til et bestemt formål. I ovenstående eksempel, er det det forhold, at nøddeskallen knækker, således teknologisk medieret. Der kan argumenteres for, at vi med den anførte brede teknologiopfattelse favner alle kulturelle oplevelser (hvis man opfatter kulturelt som frembragt af mennesker), og derved har skabt en definition og forståelse, som er for bred til at være praktisk anvendelig i analytisk sammenhæng. Vi mener dog ikke dette er tilfældet, da definitionen umiddelbart tillader at man indsnævrer sin teknologiopfattelse og derved afgrænser den til sit eget arbejds- og interessefelt. Dette gøres ved at tilføje et præfiks eller tillægsord til teknologi, som eksempelvis informationsteknologi, 4 Jf. Side 5 af 7

7 højteknologi, digital teknologi eller des lige, og naturligvis i samme omgang gør sig det klart hvad det indsnævrede begreb indebærer. Den teknologisk medierede æstetiske oplevelse Gennem ovenstående begrebsgennemgang har vi arbejdet os hen mod en forståelse hvad en teknologisk medieret æstetisk oplevelse er. Det er svært at kondensere hele begrebet ned til en sætning, men vi vil alligevel forsøge. Vores definition lyder som følger: En oplevelse der sker gennem anvendelse af viden og materialer, der rækker udover den sædvanlige perception, samt flytter eller ændrer én som person. Det er her vigtigt at pointere, at teknologianvendelsen ikke nødvendigvis skal udføres af den person, der har oplevelsen, men at den for så vidt lige så godt kan udføres af andre. Forstået på den måde, at vores oplevelse i eksempelvis biografen er teknologisk medieret, selvom det reelt er operatøren der anvender teknologien. Eksemplificering Da Vor Frue Kirke er vores arbejdsområde vores semi-offentlige rum har vi forsøgt at opholde os der så meget som muligt. Dette indebar at vi var til klassisk koncert søndag d.19. februar (se figur 1). Da vi ankom og satte os var vi i første omgang forvirrede over, at musikerne befandt sig bag os ved orglet, mens kirkebænkene som bekendt er fremadrettede op i mod prædikestolen, koret og alteret. Vi sad altså med musikken bag os. Musikerne bestod af en organist, en violinist og en sopran, og midt i tredje nummer Figur 1 Kirkekoncert i Vor Frue Kirke begyndte sopranen at gå op gennem kirkeskibet mellem alle os som lyttede. At hun bevægede sig på denne måde havde en helt speciel effekt. Hendes kraftfulde sang reflekteredes og forstærkedes af kirkens høje vægge og hvælvinger, og hendes langsomme gang mellem bænkene gjorde, at dette lydindtryk var under konstant forandring. Akustikken i kirken gjorde altså, at sopranens sang lød ganske ualmindelig smukt, og lydbilledet udfoldedes løbende på stadig flere skiftende måder. Side 6 af 7

8 Denne teknologisk medierede æstetiske oplevelse bestod af 3 elementer: 1) Den rumligt og tidsligt afgrænsede oplevelse, 2) lyden (sopranens smukke stemme, Vor Frue Kirkes akustik og sopranens viden om at udnytte denne teknologi) og 3) en udvidelse af erfaringshorisonten om, hvad man også kan bruge kirkerummet til. Alt i alt udgjorde det en oplevelse, der er værd at huske. Opsummering Gennem en forståelse af moderne æstetik, oplevelse og en bred fortolkning af teknologi, har vi udarbejdet en samlet forståelse af den teknologisk medierede æstetiske oplevelse. Denne samlede forståelse kan vi nu tage med i vores arbejde som interaktionsdesignere. Som designer af æstetiske oplevelser er det nødvendigt at danne sig en grundig forståelse af den kontekst man designer til. Vi har defineret den æstetiske oplevelse som noget der bryder med hverdagens almindelige og trivielle oplevelser det normbrydende. Det er nødvendigt at kende til normerne, før man kan bryde dem. Som interaktionsdesigner der abonnerer på oplevelsestilgangen er æstetikken derfor en indgangsvinkel til at opnå en dybere forståelse af den kontekst som ens itdesign skal leve i. Med en dybere forståelse af konteksten øges mulighederne for at skabe den æstetiske oplevelse. I samme åndedrag ligger også vores argumentation for, at inddrage en meget bred forståelse af teknologi. Når vi bevæger os ud i felten for at forstå konteksten, vil vi ikke tage skyklapper på, og kun se på den digitale teknologi. Vores særlige interesseområde er det informationsteknologisk og digitale teknologi, men hvis vi med succes vil transcendere det eksisterende over i en digital teknologisk fremtid er det nødvendigt at forstå også den eksisterende analoge teknologi. Litteratur Forlizzi, Jodi & Ford, Shannon (2000): The Building Blocks of Experience: An Early Framework for Interaction Designers. Designing Interactive Systems 2000 Conference Proceedings, New York, NY, Bilag Bilag 1: Slides af Søren Pold: Side 7 af 7