Indholdsfortegnelse. Side 1 af 147

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemformulering Hypoteser Undringsspørgsmål Temarammeredegørelse Metodeafsnit Teori Indledning Portrætgenren Roman Jakobsons kommunikationsmodel De kommunikative grundfunktioner Paradigme og syntagme Retorik og appelformer Leksikalske kæder Argumentationsmodellen Aktantmodellen Lixtal Højt/mellem/lavt stilleje Kontekst Kontekst Indtryk af ALT for damerne nr Indtryk af ALT for damerne Nr Sammenligning af de to blade Analyseramme "Modstand skræmmer mig ikke".. 46 Portrætgenren Roman Jakobson kommunikationsmodel Afsender Modtager Meddelelse Konteksten Side 1 af 147

2 Kontakt Kode Delkonklusion "Børnene lå og døde, simpelthen " 63 Portrætgenren Roman Jakobson analyse Afsender Modtager Meddelelse Kontekst Kontakt Kode Delkonklusion Komparativ analyse Modstand skræmmer mig ikke og Børnene lå og døde, simpelthen Det personlige aspekt "Karriere i kolde kontanter". 88 Portrætgenren Roman Jacobsens kommunikationsmodel Afsender Modtager Meddelelsen Konteksten Kontakt Kode Delkonklusion De"fik" et slot" Portrætgenren Roman Jakobsons kommunikationsmodel Afsenderen Modtageren Meddelelsen Kontekst Kontakt Koden Delkonklusion Side 2 af 147

3 Komparativ analyse Karriere i kolde kontanter og De fik et slot Det personlige aspekt Metodekritik Kildekritik Konklusion Perspektivering Procesbeskrivelse Ansvarsliste Litteraturliste Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Side 3 af 147

4 Indledning Ideal: et forbillede, en forestillingen om noget fuldkomment. Kvindeideal 1 : et kvindeligt forbillede, en forestilling om den perfekte kvinde. Hvordan ser kvindeidealet ud i dag? Og hvilke værdier tillægger vi kvindeidealet? Er Madonna et kvindeideal, fordi hun har haft en fantastisk karriere eller er det Fru Jensen nede på hjørnet, fordi hun har levet et langt og lykkeligt liv sammen med hendes familie? Hvad er det ideelle kvindeideal i dag? Hvad er dit kvindeideal? I og med at vores samfund er blevet mere og mere individualistisk, synes der at være en større tendens til, at kvinden skal være i stand til at kombinere arbejde og karriere med familie samtidigt med, at hun skal være lykkelig. For det er vigtigt at være lykkelig, det ved vi alle sammen. Jo gladere du er, og jo gladere andre folk, tror du er, jo mere succesfuld er du. Men glæde handler også om balance. Balance er et nøgle ord for mange af vor dags kvinder. Det handler om at finde den rigtige balance mellem det, at have et job, have en karriere og have en familie 2. Af den grund er der grund til at antage, at nutidens kvindeideal handler om at finde balance i sit liv. Mange kvinder stræber sikkert efter det samme kvindeideal, men hvad er det for et kvindeideal, som vi alle sammen efterstræber? Er vi i grunden selv sikker på, hvad det er, vi søger? Kvindeidealet ændres fra tid til anden, i det ene øjeblik skal vi være husmødre, i det andet øjeblik formidable mesterkokke, sexede kvinder, tillidsfulde og lyttende veninder, tolerante og pædagogiske forældre eller omsorgsfulde hustruer. Af den grund er mulighederne for kvindeidealer stort set uendelige, og det bliver der heller ikke lagt skjul på i diverse medier og ikke mindst dameblade. Vi mener, at kvindeidealet den perfekte kvinde bliver skabt gennem medierne. I forhold til kvindeidealet, mener vi, at det bliver skabt hovedsagligt ud fra, hvad medierne positivt vælger at lægge fokus på hos kvinderne. I 70 erne var det den frigørende rebelske kvinde medierne lagde fokus på. I dag tegner der sig et billede af, at det efter alt at dømme mere er de kvinder, der er i kontakt med deres følelser, som medierne fremskønner. Et af de mange magtfulde medier, som er med til at skabe kvindeidealer, er uden tvivl damebladene. Damebladene er med til at sætte fokus på forskellige kvindeidealer, da de formodentlig selv udvælger hvilke kvinder de vil sætte fokus på med deres artikler. Deres artikler handler som oftest om, hvordan du som kvinde opnår forskellige ting i livet, disse ting er en opfattelse af det, damebladene mener, der er vigtigst at ligge vægt på hos 1 Vores egen antagelse 2 Fra Oprahs Winfrey show: Side 4 af 147

5 kvinder. Af den grund er udvælgelsen af de kvinder, som optræder i damebladene, langt fra udvalgt tilfældigt. Hvad lægger ugebladet ALT for damerne vægt på hos kvinder i dag og hvilket fokus havde de eksempelvis på kvinder i 1990 erne? Sagt med andre ord: Hvordan fremstiller ALT for damerne kvindeidealet i dag, og hvordan fremstillede de det i 90 erne? Vi har i dette projekt valgt at beskæftige os med ugebladet ALT for damerne, da det er et af de dameblade, som har eksisteret i længst tid. Ugebladet har igennem tiden skulle henvende sig til mange forskellige generationer af kvinder. Af den årsag har ugebladet hele tiden måtte følge med tiden og tilpasse sig generationens kvinder. Vi har valgt et blad, hvis målgruppe henvender sig til en generation over os, for at have et mere objektivt blik på ugebladet. I dag henvender ALT for damerne sig til den veluddannede og kvalitetsbevidste kvinde, der gerne vil læse om blandt andet mode, skønhed, mad og rejser 3. I 1990 erne var Alt for damernes primære målgruppe de unge og yngre, der enten var erhvervsaktive eller studerende [Dam, 1999, s. 231]. Vi vil i det følgende problemfelt forsøge at indkredse dette emne til en undren, som til sidst vil ende ud i en problemformulering, som vil danne ramme for dette projekt. Problemfelt Et problemfelt består af et videnskabsmetodisk emneafgrænset vidensområde, som indeholder en eller flere problemstillinger 4. Et problemfelt starter divergent og slutter konvergent. Det vil sige et problemfelt starter med en bred og overordnet analyse med brede observationer, som munder ud i en afgrænset problemstilling, der vil vække undren og ligge til grund for en samlet problemformulering. Vi vil i vores problemfelt se på ugebladet ALT for damerne i 1990 erne og i dag, Vi vil lave en overordnet analyse af udvalgte blade fra ovennævnte tidsperioder. Ud fra denne overordnede analyse vil der naturligt opstå hypoteser og problemstillinger, som vi senere vil afgrænse til en endelig problemformulering med hypoteser og underspørgsmål. Vi har valgt at sætte vores fokus på interviews og portrætter i ALT for damerne, da vi i vores projekt skal være tekstnære. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet temarammeredegørelse. Vi vil starte med at se på ALT for damerne i Side 5 af 147

6 1990 erne. Derefter vil vi se på en række blade fra i dag, 2009, og slutningsvist lave en sammenligning. I tidsperioden 1990 erne har vi anskaffet blad nummer 36 fra år Interessant i dette blad er artiklen Blufærdighed der må være en grænse skrevet af Tine Bendixen [Bendixen, 1992, s ]. Denne artikel omhandler emnet, som overskriften også afslører, blufærdighed, og den prøver derudover at sætte en grænse for blufærdighed. Afsenderen 5 frembringer en holdning om at 90 erne tager et skridt tilbage, når det gælder blufærdighed i forhold til frigørelsen i 60 erne og 70 erne. 60 erne vendte vrangen ud på både mænd, kvinder, krop og følelser. 70 erne bragte os topløsheden og troløsheden og nu ser det ud til, at, let it all hang out kulturen er på vej i ud i mørket igen [Bendixen, 1992, s. 39]. Forandringer sker i bølgebevægelser et skridt frem og et lille nøk tilbage lige nu sætter vi igen grænsen omkring det private [Bendixen, 1992, s. 41]. Denne blufærdighedsgrænse, som vi er ved at opbygge igen i 90 erne, gælder ikke blot kropslig blufærdighed men også personlig blufærdighed. En 40-årig kvinde ved navn Helene fortæller i artiklen om, hvordan det er blufærdighedskrænkende for hende, at uanmeldte gæster dukker op, og ser hende og hendes hjem uforberedt. Dette gør, at hun taber den facade, som hun opretholder ved at være meget blufærdig. Som hun selv siger: Det handler vel om, at man har en facade, der ikke må krakelere [Bendixen, 1992, s. 40]. Denne artikel giver dermed et billede af 90 erne som en årrække, hvor facaden bliver forsøgt opretholdt både på det personlige og det kropslige plan. ALT for damerne nr. 36 fra 1992 indeholder yderligere en artikel, som viser denne blufærdighedsgrænse, som mange kvinder i denne tid ønskede at opretholde. Artiklen Kvinder skal ikke lade sig lægge ned [Østergaard, 1992, s ] fortæller om, hvordan kvinder ikke skal føle sig presset til at gå til gynækolog men i stedet opretholde den personlige blufærdighed. En anden tekst, som er interessant i bladet fra 1992 er klummen Ligestilling med måde [Feldthus, 1992, s. 134]. I klummen fortæller kommunikationschef for Q8 Hanne Feldthus om kvinder, mænd og ligestilling. Hun fortæller, hvordan kvinder i 1992 vil kunne det hele, ligesom ligestillingen har lært dem kvinder kan alt. Men kvinden kan ikke alt det er i hvert fald de færreste, der kan det med biler og lignende mandeting, siger Hanne Feldthus. Hanne mener, at mange kvinder charmer sig fra at tage ansvar for bilen og lignende, men hvis manden ønsker at charme sig fra støvsugning eller andre kvindeopgaver, kommer ligestilling på bordet. Hvordan kan disse to ting ikke være det 5 Afsenderen er Tine Bendixen, mens ALT for damerne er den sekundære afsender. Side 6 af 147

7 samme? Dette spørgsmål stiller Hanne Feldthus. Hun fortæller gennem artiklen, at ligestillingskampen, som har forgået i tre årtier, er fin, men den skal ikke blive overdreven. Det er i orden at en mand er en mand, og at en kvinde er en kvinde. De tre ovennævnte artikler fra bladet fra 1992 viser 90 erne, som et årti der er lidt skævt i forhold til den frigørende udvikling, der skete i 60 erne, 70 erne og 80 erne. Et årti hvor manden ønsker at være en mand, kvinden ønsker at kunne alt og opretholde blufærdigheden. Dette lidt skæve årti som Tine Bendixen, Helle Østergaard og Hanna Feldthus fremstiller, går imod den tidligere frigørende udvikling, som bliver beskrevet flere steder i historiebøger og lign. Bogen Drømmen om kvinde kvindeidealer og feminisme i tre årtier af Suzanne Giese viser et lignende billede af 90 erne 6. Årtiet 1990 førte os ind i informationssamfundet med høj fart [Geise, 2001, s. 139]. Rigdommen i Danmark steg 7 og arbejdsløsheden faldt der var højkonjunktur i Danmark. Rigdommen i Danmark gjorde plads til luksus hos danskerne såsom rejser, flotte boliger og designermøbler. Dette gjorde, at mange danskere kunne opretholde en flot facade udadtil med det perfekte hus, det perfekte udseende alt i alt det perfekte liv. Man kan måske gå så vidt som til at sige, at samfundsudviklingen medførte en større blufærdighed og en større stræben efter at opretholde en facade? Kønspolitisk blev 90 erne også et interessant årti. Kvinderne i denne periode ville det hele både karrieremæssigt og i hjemmet. Kvinden skulle kunne alt på én gang [Geise, 2001, s. 140]. Kønsrollerne i 90 erne ændredes også, eller det vil sige, det gjorde de ikke. Udviklingen, som i løbet af 60 erne og 70 erne var påbegyndt, syntes nu at standse. I 60 erne og 70 erne gjorde kvinder op med mandens dominans, ønskede manden mere i hjemmet og ønskede kønsrollerne mere ens. Kvinder og mænd skulle have samme forudsætninger. I 90 erne udkom bogen Mænd er fra Mars Kvinder er fra Venus 8, som beskrev mænd og kvinder som to forskellige væsner, der ikke burde tilegne sig hinanden. Mænd var mænd og kvinder var kvinder nu var det slut med at manden skulle finde sine kvindelige sider [Geise, 2001, s. 145]. Kønsrollerne i 90 erne bar tydeligt præg af denne tankegang. 6 Følgende afsnit er bygget på Suzanne Geises beskrivelse af årtiet 90 erne i bogen Drømmen om kvinden - kvinde idealer og feminisme i tre årtier 7 Med en vækst på 4 % om året blev danskerne rigere som aldrig før [Giese, 2001, s. 139]. 8 Bogen: Mænd er fra Mars Kvinder er fra Venus er skrevet af John Gray Side 7 af 147

8 90 erne var et årti med stigende velfærd, støt faldende arbejdsløshed, flere kvinder i topstillinger, flere mænd som lagde vægt på de mandlige værdier og mere opretholdelse af den ydre facade og blufærdighed. Vi vil i det følgende se på ugebladet ALT for damerne fra i år, Vi har her fremskaffet ALT for damerne nr. 46 fra den 12. november På bladets forside er et billede af Sofia Manning 9, som tager hovedartiklen i dette nummer, Jeg virker sød og pæn udenpå, ikke? [Bendixen, 2009, s. 8-13], er et interview med Sofia, hvor hun fortæller om forskellige ting i livet. Sofia Manning bliver indledningsvist beskrevet således: Udenpå tjekket og stylet, indeni rebelsk og sårbar [Bendixen, 2009, s. 8]. Allerede her ser vi, at interviewet går tæt på og går mere personligt ind på Sofia Mannings liv. Dette bliver efterfølgende bekræftet med sætningen: Mød ALT for damernes lifecoach Sofia Manning, 34 år, helt privat, og læs om hvad hun selv er bange for, om hendes beslutning om at have et godt forhold til hendes eksmand [Bendixen, 2009, s. 8]. I interviewet fortæller Sofie Manning frit om sin skilsmisse, om døden og om en barndom med familiære problemer. Interviewet går utrolig tæt på, hvilket skyldes de meget personlige spørgsmål, som journalisten stiller. De personlige spørgsmål medvirker til, at der er en meget lav personlig blufærdighed over Sofia Mannings liv. Udover det følelsesladet taler Sofie Manning om hendes forhold til hendes arbejde som coach og forfatter, hun fortæller følgende: Jeg tager mit arbejde alvorligt, men det er ikke min identitet [Bendixen, 2009, s. 10]. Jobbet er altså i dag, for kvinden der bliver interviewet/portrætteret i ALT for damerne, sekundært. Sofia Manning taler afslutningsvist om den ideelle kvinde set med danskernes øjne. En god kvinde har en mand, et dejligt job, arbejder ikke meget, spiser økologisk og har velklædte børn. Alt dette gør, at danske kvinder, ifølge denne artikel, er fastlåste af et meget snævert kvindeideal. En anden artikel som optræder i ALT for damerne nr er artiklen Der kom et postkort fra Korea [Bartholdy, 2009, s ]. Denne artikel handler om en kvinde ved navn Eva Tind Kristensen, som blev bortadopteret af sine koreanske forældre som 1-årig. Eva Tind Kristensen fortæller om en barndom med identitets problemer og om sorg omkring det, at hun blev bortadopteret som barn. I denne artikel ser vi igen et meget personligt portrætinterview, som viser en stærk kvinde på trods af de personlige problemer. Der bliver fortalt om en kvinde, hvor facaden er krakeleret, men hvor det er okay. Hvilket er stikmodsat 90 ernes opfattelse. 9 Sofia Manning: dansk coach og forfatter. Side 8 af 147

9 Klummen i bladet fra november 2009 er skrevet af journalisten Karin Gråbæk og hedder Bye-Bye Bridget Jones [Gråbæk, 2009, s. 146]. Klummen sætter fokus på kvindeidealer, som nutidens kvinder ser op til. I artiklen bliver Madonna og Demi Moore nævnt som forbilleder, kvinder ser op til i dag, hvor mange tidligere spejlede sig i den klodsede Bridget Jones. Karin Gråbæk er træt af forbilleder som er perfekte, som ikke er rigtige mennesker. Afslutningsvist skriver hun følgende: Men når det gælder rollemodeller, har jeg fået nok og slukker for fjernsynet, klapper bøgerne i og går ud i den virkelige verden og leder efter nogle mennesker, som jeg kan kigge op til, spejle mig i og være på bølgelængde med. Med andre ord et rigtigt menneske med fejl og mangler [Gråbæk, 2009, s. 146]. Her ser vi, at det kvindeideal, der ønskes at fremstilles til nutidens kvinder, er et billede af en kvinde, som er et rigtigt menneske med fejl og mangler et forbillede som ikke er perfekt. En artikel, som på nogle punkter er modsat af overstående, er artiklen Anna Wintour modens magtfulde dronning fra ALT for damerne 5. november 2009 [Kjældgaard, 2009, s ]. Dette portræt viser en hård og kontant kvinde, som bygger sin identitet på sit job, og som er beskrevet uden følelser og uden mangler. Dette portræt er dog ikke hovedhistorien i bladet og fylder mindre end to sider. Dette gør, at de mere følsomme artikler, som også er dem, der er fremhævet på forsiden, sandsynligvis er dem ALT for damerne hovedsageligt ønsker at formidle videre til modtageren. Ud fra denne korte analyse kan vi konkludere, at portrætterne i ALT for damerne her i 2009 er meget personlige. Afsenderen, journalisterne og ALT for damerne ønsker tydeligvis at frembringe et kvindeideal, som er mere menneskeligt med fejl, mangler, følelser og problemer. Der er dog enkelte artikler, som går imod dette, men overordnet set ser det ud til at ALT for damerne ønsker at være personlige og nære. Vi har den dag i dag finanskrise arbejdsløsheden stiger, danskerne har råd til mindre luksus og der er nedskæringer overalt. Danmark og resten er verden er i krise. Vi er blevet sårbare igen efter en tid, hvor vi troede, at vi var uovervindelige. Det kan dog diskuteres, om sårbarheden skyldes krisen, eller om vi i virkeligheden er blevet svagere, eller om det blot er blevet mere okay at vise sine svage sider. Havde vi ligeså mange personlige problemer i 1990 erne, som vi har i dag eller turde vi bare ikke fortælle om dem dengang på grund af blufærdighed? Eller har vi danskere, vi kvinder, bare fået flere personlige problemer? De forskellige interviews og portrætter med og af kvinder, vi har set på i dette problemfelt, viser en tendens til, at vi i 90 erne prøvede at opretholde en facade som ikke Side 9 af 147

10 måtte krakelere, men at vi i dag har givet frit løb til følelserne og lader facaden krakelere. Er det fordi, det er blevet moderne at snakke om personlige problemer og følelser? Har alt dette sammenhæng med samfundet i de to tidsperioder? Tydeligt er, om ikke mindre, at fokus områderne i ALT for damerne har ændret sig fra 90 erne og til i dag. Det kvindeideal, ALT for damerne ønsker at fremstille, har ændret sig. Journalisterne i dag er endvidere blevet mere nærgående i interviewene og portrætterne, hvilket sandsynligvis er et resultat af det ændrede fokusområde. Er der kommet mindre respekt for blufærdighedsgrænsen hos de kvinder, der fremstilles i ALT for damerne? Journalisterne tøver i hvert fald ikke med at gå tæt på og gøre artiklerne personlige og følsomme. Den overordnede undren, som er fremkommet af den overordnede analyse af ALT for damerne i de to tidsperioder, vil vi sammenfatte til en problemformulering med tilhørende hypoteser og underspørgsmål. Side 10 af 147

11 Problemformulering På baggrund af overstående problemfelt er vi kommet frem til følgende problemformulering, hypoteser og undringsspørgsmål. Hvilke skriftsproglige virkemidler benytter ALT for damerne i sine portrætter til at formidle og fremstille kvindeidealet i henholdsvis 1995 og 2009? Hypoteser Fokusområderne i portrætterne har ændret sig i og med at valget af kvinder, der bliver portrætteret, har ændret sig Kvindeidealet har ændret sig fra 1995 og til i dag Der er kommet mindre respekt for de portrætterede kvinder i ALT for damerne Førhen bragte ALT for damerne portrætter af stærke kvinder, nu bringer de portrætter af kvinder, der er i kontakt med deres følelser og tør vise deres følelser Undringsspørgsmål Hvad er forskellen på det, som ALT for damerne ligger vægt på i portrætterne i 90 erne og i dag, år 2009? Bryder journalisterne rammerne for portrættering nu til dags? Disse hypoteser vil vi i vores projekt forsøge at af - eller bekræfte, og samtidig vil vi også søge efter svar på vores undringsspørgsmål. Vi vil forsøge at besvare vores undringsspørgsmål via en dybdegående analyse af udvalgte portrætter. De fire portrætinterviews, som vi har valgt at analysere, er følgende: ALT for damerne 1995 side 4-11: Modstand skræmmer mig ikke ALT for damerne 1995 side 62-64: Karriere i kolde kontanter ALT for damerne 2009 side 8-15: Børnene lå og døde, simpelthen ALT for damerne 2009 side 86-88: De fik et slot Side 11 af 147

12 Med fokus på disse portrætter er det vores intention at besvare vores problemformulering ud fra en dybdegående analyse af portrætterne samt en komparativanalyse af Modstand skræmmer mig ikke og Børnene lå og døde, simpelthen og af Karriere i kolde kontanter og De fik et slot. Vi fokuserer meget tekstnært, da temarammen for 1. semester på humanistisk informatik hedder: Tekst: form og indhold. Temarammeredegørelse Temarammen Tekst: form og indhold udspringer af et om ønsket at sætte fokus på form og indhold i den skriftsproglige tekst. Temarammen skal gøre det muligt for os at identificere og formulere et problem inden for et bestemt humanistisk område. Igennem vores semesterprojekt er det hensigten, at vi udarbejder færdigheder i at se nærmere på og forstå tekstens sproglige, kommunikative og argumenterende virkemidler. Det handler om at arbejde meget tekstnært, af den grund har vi valgt at tage udgangspunkt i noget så tekstnært som portrætterne i ALT for damerne. Vi skal igennem projektfasen opnå færdigheder i at analysere os frem til de modtagerorienterede træk ved tekster, samt kunne se helt ned til mindste detalje, hvor der kigges på sætningsopbygning. Et andet meget vigtig læringsmål er at argumentere og analysere baseret på, hvad vi kan iagttage og dokumentere. Derfor er det meget vigtigt, at vi lærer nøjagtig, hvordan der skal laves kildehenvisninger, og hvordan vi forholder os kildekritisk. Selve det at opfylde temarammens og semesterprojektets mål er ikke altafgørende. Det er også vigtigt, at vi med dette projekt opdager, finder ud af og erfarer, hvad vi har lært af de forskellige kurser på 1. semester. F.eks. har vi igennem kurset Analyse af kommunikation via skriftsproglige virkemidler, fået kendskab til forskellige analysemodeller, som skal styrke os i at analysere skriftsproglige teksters form og indhold. Vi har bl.a. stiftet bekendtskab med Saussures ( ), Charles Sanders Peirce ( ), Karl Bühler ( ), Roman Jakobson ( ) og Michael Alexander Kirkwood Halliday (1925-). Alle disse spændende personer har bidraget med analyse- og kommunikationsmodeller, enkelte bliver brugt i vores projekt. I kurset Skriftlig Kommunikation har vi fået indblik i den journalistiske verden, hvor enkelte journalistiske genrer er blevet behandlet. Ydermere har vi fået kendskab til, hvad der kendetegner godt sprog. Kurset har også givet os en forståelse for at samfundsmæssige og sociale normer for sprogbrug Side 12 af 147

13 spiller en væsentlig rolle, da de er med til at variere den sproglige form. I kurset har vi også været omkring retorikkens betydning og betydningen af retorik. Og i kurset Videnskabsteori har vi hørt om positivisme, kritisk rationalisme og hermeneutik. Alle vigtige begreber til at formulerer et metodeafsnit til vores semesterprojekt. Vi koncentrerer os mest om hermeneutik og den hermeneutiske cirkel i vores projekt. Via kurset Problembaseret læring er det et mål, at vi opnår færdighed i at opbygge og udforme et problemorienteret projektarbejde. Det har været en lang men også interessant proces, for at finde frem til den helt rigtige problemformulering, hvilket har krævet et par mindmaps og vejledningsmøder. Med temarammen kommer vi omkring de centrale emneområder og metoder inden for humanistisk informatik på Aalborg universitet. Dermed har vi fået et bredt og solidt fundament til at fortsætte vores studie på de senere semestre. Metodeafsnit I vores empiriske arbejde med dette projekt, forsøger vi igennem hele processen at stille os kritisk overfor vores valgte materiale og ligeledes overfor vores anvendte teorier. I denne kritiske arbejdsproces vælger vi at anvende den hermeneutiske metode og cirkel, idet vi vurderer, at det er denne måde, hvorpå man via fortolkningen får mest ud af teksterne. Ligeså hører den hypotetiskdeduktive metode sammen med hermeneutikken, og denne vil vi også skitsere brugen og meningen af, da vi også har benyttet os af denne i vores arbejdsproces. Hermeneutikken beskæftiger sig med at forstå samt hvordan vi opnår forståelse, ved at gå metodisk til værks. Hermeneutik betyder direkte oversat fortolkningslære. Al viden, vi har i dag, er bygget på hermeneutik, i og med at vi hele tiden forsøger at forstå den verden vi lever i. Oprindeligt var hermeneutik en disciplin, som blev brugt til at forklare hvordan man havde lavet/var kommet frem til, udlægningen af enten teologiske eller juridiske tekster. [Lübcke, 1996, s. 164]. Det er dermed en måde hvorpå man kan udlede en tekst formål og/eller hensigt. Du kan fortolke dig frem til, hvad meningen er. Herunder er det vigtigt, at tale om den forforståelse man danner. Forforståelsen er en forudsætning dannet af Heideger og Gadamer 10. For at kunne fortolke en tekst, må man have en forforståelse. Forforståelsen er den forståelse du har for den verden/det emne/det som teksten handler om, set i forhold til teksten. Altså, er forforståelsen den forventning du har til, hvad teksten vil omhandle. Før i tiden, før Scheleiermacher definerede hermeneutikken som vi forstår den i dag, indtog Bibelen og de græsk-romerske tekster fra oldtiden den centrale rolle, da de blev 10 Side 13 af 147

14 betragtet som privilegerede tekster som berettede sandheden. Derfor blev det antaget, at en tekstudlægning ikke kun sagde noget om selve teksten, men også om det guddommelige og sande. Med Scheleiermachers værker og i forbindelse med det 17. og det 18. århundredes bibelkritik og senere Heideger og Gadamer, blev hermeneutikken løsrevet fra denne definition og forbindelse med teologien og den humane filologi. [Lübcke, 1996, s. 165] Den blev i stedet til den almene lære om, hvad man forstår ved en tekst, et andet menneske eller en historisk begivenhed. Det er netop den lære, som vi, i vores projekt, synes er spændende at beskæftige sig med. Ifølge Scheleiermacher skulle hermeneutikken ikke forstås ud fra et bestemt antikt-kristeligt indhold i fortolkede tekster, men ud fra den måde hvorpå hermeneuten beskæftiger sig med tekster, der ikke er umiddelbart forståelige eller som frembyder muligheder for at blive misforstået. Derimod var det hermeneutikkens opgave at opbygge en metodelære, hvor man ved hjælp af denne ville kunne undgå at misforstå en tekst, en anden persons tale eller en historisk begivenhed. Herved ændrede Schleiermacher det hermeneutiske grundprincip, til at helheden skal forstås ud fra delene og delene ud fra helheden [Lübcke, 1996, s. 165]. Nedenfor er den hermeneutiske cirkel vist som figur. Det ses her, hvordan man altid bevæger sig fra del til helhed. Del Helhed Figur 1 Som den ovennævnte figur illustrerer, bevæger vi os i en cirkel. Delen hænger sammen med helheden og helheden sammen med delen. Den ene eksisterer ikke uden den anden. I vores projekt er denne cirkel essentiel, eftersom vores valgte blade kan ses som helheden og artiklerne deri som delene i helheden. Side 14 af 147

15 Det hermeneutikken fortolker eller prøver at forstå, er: De fænomener der ligger til grund for mennesker, og hvordan de interagerer i samfundet. Disse interaktioner kan være i form af ord, udtryk eller tekster. Den forsøger at afdække meningen med udtryk eller handlinger. Den forsøger at afdække motiver og årsager som led i en bedre forståelse. 11 Disse ovennævnte punkter skitserer kort og godt hvad hensigten med hermeneutikken er. Visse punkter er nogle, vi vil arbejde ud fra i vores projekt, da vi, som tidligere nævnt, ser den hermeneutiske metode og forståelse at værende meget vigtig i arbejdet med at forstå tekster herunder artikler og deres hensigt. Ligeså er en ting vigtig at slå fast - hermeneutikken anvendes ikke når man forstår. Vi forstår mange ting i vores hverdag, men dette betyder ikke vi anvender hermeneutikken til det. Det er først når vi ikke forstår, at anvendelsen af hermeneutikken træder i kraft. [Føllesdal & Walløe mm., 1997, s. 90] Den hypotetisk deduktive metode opfattes generelt som en metode, der hører til under den naturfaglige gren. Dog kan den også sagtens argumenteres for at kunne anvendes i det humanistiske, da den hermeneutiske metode er den hypotetisk-deduktive metode anvendt på meningsfyldt materiale. [Føllesdal & Walløe mm., 1997, s. 89]. Eftersom vi har forsøgt at finde meningen og hensigten med vores valgte artikler i ALT for damerne, har vi netop tyet til den hypotetisk-deduktive metode og ligeså er den væsentlig i arbejdet med vores fremstillede hypoteser, da det er en metode som kan anvendes når man ønsker sine hypoteser bekræftet og/eller afkræftet. I vores projekt har vi valgt at anvende følgende teori og metoder: Portrætgenren, kommunikationsmodellen, paradigmer og syntagmer, appelformer, leksikalske kæder, aktantmodellen, argumentationsmodellen, lixtal samt højt/mellem/lav stilleje. Disse teorier har vi vurderet som de bedst anvendelige, til vores analyse, da det er dem der giver os størst mulig forståelse og som kommer godt omkring det vi gerne vil belyse i vores projekt. Portrætgenren og rammerne for denne, har vi anvendt på teksterne, for at finde ud af om de har overholdt rammerne. Roman Jakobsons kommunikationsmodel danner stellet for vores analyse ramme. Vi har ved hjælp af den kunne bestemme afsender og modtager forholdene og ligeså kunne finde koden, konteksten, meddelelsen, osv. Ved hjælp af paradigmer og syntagmer har vi kunne 11 De følgende tre punkter er baseret på: projekt fra gruppe 14, 1. Semester, 2005, s. 8. Side 15 af 147

16 analysere på journalisternes valg af ord i interviewene og i overskrifterne til disse. Hvorfor de har valgt de ord som de har samt fundet alternativerne til disse. De tre appelformer, logos, etos og patos har hjulpet os til at bestemme hvilke følelser teksterne har spillet på. Den logiske som appellerer til det intelligente, den som vækker troværdighed til afsenderen eller den som vækker vores medfølelse? Leksikalske kæder i teksterne har hjulpet os til at finde kernen i teksterne hvilke ord der blev brugt mest og dermed hvad fokus ligger på i teksterne og ligeså synonymerne til fx penge, som i Karriere i kolde kontanter. Ligeså har det semantiske spillet en rolle i og med vi ønskede at finde betydningen af ordvalgene. Følgelig kommer aktantmodellen, som vi har valgt at bruge som den opsummerende teori og begrundelse for analyserne. Hvilke roller havde personerne portrætteret og nævnt i interviewene og hvilken funktion har de haft? Derefter har vi sat artiklen og dens indhold, ind i argumentationsmodellen, som belyser hvordan budskabet/påstanden bliver begrundet og hvilket argumenter der er blevet anvendt til det. Sidst er der lixtallet, der regner interviewets/portrættets sværhedsgrad ud. Den er derfor med til at vurdere på hvilket niveau teksten er skrevet. Lixtallet hænger derfor samtidig sammen med høj og lavt stilleje, i og med vi via lixtallet kan bestemme stillejet i teksten er det, lavt, mellem eller højt? På hvilket sprogligt niveau befinder teksten sig? Alle disse ovennævnte analyseredskaber og metoder er dele som hjælper med at skabe helheden, er selve det som hermeneutikken går ud på. Side 16 af 147

17 Teori Indledning I dette indledende afsnit vil vi kort beskrive opbygningen af vores teoriafsnit. Første afsnit i teoridelen vil belyse portrætgenren. Dette gøres, da hver analyse af de enkelte artikler introduceres med et resume, som vil være opbygget efter portrætgenren. Derudover ønsker vi, som en af vores hypoteser viser, at se på om portrætgenren har ændret sig fra 1995 og til i dag. Vi vil benytte Roman Jakobsons kommunikationsmodel som en ramme for vores analyse, hvilket vi vil komme nærmere ind på i afsnittet analyseramme. Modellen skaber en overskuelig ramme, som kommer ind over de væsentlige elementer i en kommunikationssituation. Derfor vil vi i vores teoriafsnit beskrive Roman Jakobsons kommunikationsmodel efter afsnittet portrætgenren. Efterfølgende vil vi beskrive de forskellige analyseredskaber og modeller, som vi vil benytte under analysen af de forskellige elementer i Jakobsons kommunikationsmodel. Portrætgenren Portræt er et fransk ord og betyder personbillede, hvilket giver et meget godt indtryk af, hvad denne journalistiske genre går ud på. Portrætgenren går ud på at give læseren et personligt billede af en anden person. Portrætgenren og den personcentrerede journalistik er blevet mere populær og har gennem årene skabt større og større interesse, og den har ligeledes fået flere pladser rundt omkring i landets aviser og magasiner. Et portræt bygger typisk på et interview, skriftligt materiale og en journalists egen baggrundsviden. Der bliver primært researchet ved hjælp af arkivmateriale, avisudklip samt interviews med personer omkring den portrætterede som eksempelvis venner, forældre eller kollegaer [Meilby, 2006, s. 71]. Et portræt har til opgave at tegne et billede af en person ved hjælp af ord. Det kan gøres med eller uden at den portrætterede er indviet. Når personen er indviet, sker det oftest ved hjælp af et interview, hvilket giver læseren blandingsgenren portrætinterview. Portrættet skal give læseren mulighed for at lære den portrætterede bedre at kende. Det skrives oftest i forbindelse med, at den portrætterede har gjort sig særlig bemærket eller lignende [Sørensen, 2002, s. 67]. Portrættet bliver, modsat nyhedsartiklen, ikke typisk bygget op ved hjælp af den journalistiske trekant, hvor hele pointen bliver givet ved starten. I portrætter ligger der ofte hele tiden små guldkorn og venter på læseren, så læseren bliver trukket gennem hele portrættet og ikke giver op på halvvejen. Portrætter Side 17 af 147

18 henvender sig ikke til den skimmende læser og må derfor fange sin læser eksempelvis i manchetten, hvis der ønskes opmærksomhed. Rubrikken skal give læseren grund til at ville læse videre samt give læseren vinklen på portrættet allerede ved starten. Opbygningen på et portræt ser ofte ud som på figuren nedenfor: 1. Formidling af anledningen til portrættet 2. Personkarakteristik evt. med brug af kilder 3. Baggrundsviden - f.eks. hvor personen er opvokset 4. Privatliv og afrunding af anledningen Figur 2 [Meilby, 2006, s. 70] Det er vigtigt, at journalisten er oprigtigt interesseret i den portrætteredes person samt personens baggrund. Det giver det bedste resultat, når journalisten ved næsten alt om den portrætterede, da det giver journalisten mulighed for at vælge de bedste informationer ud til læserne. Portrætgenren giver derudover journalisten mulighed for at påtage sig en kunstner rolle, da sproget ligger tæt på det som findes i genren New Journalism, hvilket er et meget eksperimenterende sprog. Der må af den grund gerne leges med sproget og ordenes betydning i portrætter, efterhånden som det ofte ses, at journalisten kommer med opfindende ord, vendinger samt metaforer i portrætters sprog. Teorien om portrætter har relevans for vores projekt, da vi ønsker, at se om ALT for damernes portrætter vælger at følge de grundlæggende regler, der er for portrætgenren, eller om de brydes. Derudover vil vi benytte teorien om portrætgenren som grundlag for et resume af vores udvalgte kvinde portrætter fra henholdsvis 1995 og Roman Jakobsons kommunikationsmodel 12 I 1960 opstillede den anerkendte lingvist og semiotiker Roman Jakobson 13 en kommunikationsmodel med 6 elementer, som kaldes kommunikationssituationens grundelementer. Illustration af Jakobsons kommunikationsmodel ses på figuren nedenfor. 12 Følgende afsnit bygger på bogen, Medier og Kultur skrevet af Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder Borgen 2001, s Roman Osipovich Jakobson ( ) Side 18 af 147

19 Kontekst Afsender Meddelelse modtager Kontakt Figur 3 Kode Kommunikationssituationens grundelementer indeholder afsender, modtager, meddelelse, kontekst, kontakt og kode. Afsenderen er forfatteren til en given tekst. Dog er det ikke altid kun forfatteren, som er den eneste afsender. Hvis det drejer sig om en artikel i et blad, er journalisten den primære afsender, mens redaktionen er den sekundære afsender, da de bestemmer hvorvidt artiklen skal udgives eller ej Modtager er naturligvis modtageren af teksten. Modtageren kan inddeles i mange forskellige målgrupper helt fra enkeltpersoner, hvis det drejer sig om et brev, til en hel befolkning, hvis det drejer sig om en valgtale. Her kan det også diskuteres, hvorvidt det er muligt, at målgruppen kan være hele befolkningen. Dette er sikkert mange politikeres ønske, men generelt er modtageren nok kun de, som er politiske interesserede, de som har en bestemt alder (man skal være 18 år, for at kunne stemme) og så videre. Der kan derfor være tale om en uoverensstemmelse mellem den ønskede modtager og den faktiske modtager. Meddelelse er den meddelelse, afsenderen forsøger at formidle videre til modtageren. Kontekst er den verden, virkelighed og kultur, teksten er skrevet i. Ofte er det nødvendigt at kende konteksten for at kunne forstå teksten, da konteksten ofte påvirker, hvilken kode meddelelsen er skrevet i. Kontakt er det fælles grundlag, som eksisterer mellem afsender og modtager. Kontakten benyttes til at vedligeholde modtagerens interesse hele vejen gennem teksten [Lynge og Vedsted mm, 2004, s. 13]. Kode er det sprog, som teksten er skrevet i. Koden påvirkes meget af konteksten, og der vil derfor være forskel på stillejet, alt efter hvilken kontekst meddelelsen er skrevet i, og hvem der er den ønskede målgruppe. Meddelelsen og koden skrevet til en folkeskoleklasse vil altså være vidt forskellig, fra den meddelelse og kode der er skrevet til folketinget. Koden kan også være forskellig, alt efter hvem afsenderen er. En afsender kan have valgt en forkert kode ved f.eks. at have valgt Side 19 af 147

20 samme sprogbrug til folkeskolen, som han bruger til folketinget. Dette vil medføre, at modtageren ikke er i stand til at forstå meddelelsen, og at kommunikationen derfor har fejlet. De kommunikative grundfunktioner Det interessante ved Jakobsons kommunikationsmodel er dog ikke de seks grundelementer, men i højere grad hvordan de forskellige elementer sætter sit præg på kommunikationen, og hvilke der er fremtrædende. Hvert af de seks grundelementer, som er beskrevet ovenfor, har en tilsvarende kommunikativ funktion i kommunikationen. Dette ses på figuren nedenfor. Referentiel Emotiv Poetisk Konativ Fatisk Metakommunikativ Figur 4 Den emotive funktion giver udtryk for afsenderens følelser eller holdning. Den er oftest dominerende i f.eks. dagbøger eller i reklamer, som ønsker at udtrykke troværdighed. For at udtrykke den emotive funktion bruges personlige pronominer i første person som jeg eller vi. Disse bruges gerne sammen med følelsesladede verber eller værdiladede ord. Et fiktivt forsikringsselskab, som forsøger at sælge en forsikring til en børnefamilie, kunne f.eks. bruge sætningen: vi kan hjælpe dig med at sikre dit barns fremtid. Den referentielle funktion formidler de objektive data, der er til stede i meddelelsen. Et eksempel på dette kunne være facts, der bliver brugt i tidligere nævnte fiktive forsikringsselskabs kampagner: der begås indbrud hvert 6. minut i Danmark. Herved forbindes meddelelsen til konteksten ved at omtale ting fra den virkelige verden. Funktionen er dominerende i tekster, som forsøger at beskrive sagsforhold med neutrale og evt. videnskabelige ord. Den konative funktion vises i de tekstlige træk, der forsøger at få modtageren til at gøre noget. Den konative funktion er opfordrende og ses tydeligt i diverse brugsanvisninger, reklamer, advarsler mm. Funktionen ses ofte i form af imperative verber: opret forsikring hos os. Den metakommunikative funktion optræder når teksten omtaler sig selv eller diskuterer sprogbruget i teksten. Et eksempel på metakommunikative træk er intertekstualiteten, når en genre Side 20 af 147

21 taler om sig selv. Dette ses i bl.a. reklamer, hvor de taler om eller citerer en anden reklame. Dette kunne igen være en reklame for forsikringsselskabet, hvor man ser en familie på ferie. Her forsøger de at sælge en rejseforsikring, men omtaler samtidig turist-reklamer. En reklame som siger I tror nok dette er endnu en reklame, som bare vil sælge jer noget ubrugeligt, men vi har her bevis for at dette er, stiller sig udenfor sig selv, leverer en velkendt forbrugerkritik og forsøger samtidig at appellere til modtageren ved hjælp af argumentation, her specielt gendrivelse, som gør reklamen mere troværdig. Den fatiske funktion er de tekstlige træk, som skaber og vedligeholder kontakten mellem afsender og modtager. Den fatiske funktion er den del af teksten, som gør, at afsender og modtager er på bølgelængde. Et eksempel på denne bølgelængde er f.eks. vores tomme snak før den egentlige samtale; hvordan går det? det går fint tak, hvad med dig? Generelt er tilstedeværelsen af 2. persons pronominer du og dig et tegn på den fatiske funktion, da den skaber en relation til læseren. Den poetiske funktion er den lyriske del af meddelelsen, som bestemmer ordvalget og leger med sætningerne ved hjælp af rim, remser, ordspil og metaforer. Et eksempel på den poetiske funktion ses i TV lige pt. med de to Viasatnisser, hvor den ene nisse nævner alle de mulige kanaler på Viasat, hvorefter den anden svarer tak for kanalrundfart. En poetisk funktion kan låne elementer fra New Journalism, da det sproglige også handler om at lege med ordene. Det er desuden i de nyere portrætter blevet mere populært, at beskrive dele af portrættet i scener med en masse beskrivelser omkring stedet, lugten, og følelsen. Roman Jakobsons kommunikationsmodel er relevant i vores analyse af portrætter i ALT for damerne, da vi vil undersøge, hvordan bladet, ved hjælp af tekstsproglige virkemidler, formår at kommunikere deres budskab fra afsender til modtager, samt om det har ændret sig fra 1995 til Paradigme og syntagme Vi vil i vores opgave benytte analyse af paradigmer og syntagmer, for at analysere hvilken vinkel afsenderen, af de enkelte artikler, sætter og på hvilken måde. Derfor vil analysen af paradigmer og syntagmer indgå i analysen af afsenderen i Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Normalt, når vi læser en tekst, tænker vi ikke på sætninger, som en lang række af ord der står og kan stå på forskellige pladser. Vi møder dog nogle gange sætninger, som gør det spændende at tænke på den måde. For eksempel en avisoverskrift med et anderledes fængende ordvalg. Her opfordres man tit til at tænke over avisens ordvalg; hvad er det, de vil med dette bestemte ordvalg? Side 21 af 147

22 Sætninger, som kombinerer de forskellige ord eller tegn på forskellige pladser, kaldes for syntagmer. Syntagme er overbegreb for forskellige syntaktiske helheder f.eks. hypotagme og paratagme. Hypotagme er en underordningsforbindelse, som besår af et kerneled og et eller flere adled 14. For eksempel dejlige børn, hvor børn er kerneled og dejlige er adled. Paratagme er en sideordningsforbindelse, som består af to eller flere sideordnede led, der kan optræde alene og dog have samme syntagmatiske betydning som helheden 15. For eksempel: Hun dansede, og han smilede eller godt, men dyrt eller Anna og Lotte. Begrebet syntagme falder tit sammen med ordet sætning. Ordene eller tegnene, som danner et syntagme, kaldes for paradigmer. Et paradigme består af tegn, der minder om hinanden, men som stadig står i kontrast til hinanden. Disse paradigmer kan alle indgå på en given plads i en sætning [Jørgensen, 1999, s. 192]. Som eksempel kan vi tage en sætning som denne: Hun spiste æblet. I denne sætning har vi tre rodparadigmepladser (hun, spiste, æblet) og to fleksivparadigmepladser (spiste og æblet). På alle tre rodparadigmepladser er der andre valgmuligheder: Hun spiste æblet / Hun åd æblet / Han nød frugten / Han spiser æbler [Jørgensen, 1999, s. 192]. Den 23. november stod der på DR s hjemmeside: børn ser Forbrydelsen. En meget spændende overskrift, som vi, ved hjælp af en oversigt over paradigmer og syntagmer, kan komme nærmere på DR s begrundelse for at vælge netop sådan overskrift. Nedenfor på skemaet ses hvilke overskrifter DR kunne have valgt. Syntagme Paradigme børn ser Forbrydelsen unge glor TV2 s serie Forbrydelsen Tusindvis af børn kigger TV søndag aften Mange børn i alderen 3-12 år ser TV2 søndag aften Nogle juniorer bemærker Forbrydelsen Side 22 af 147

23 Her ser vi, at DR har valgt en forholdsvis neutral og direkte overskrift, som ikke skaber forbavselse eller lignende. Overskriften DR har valgt konstatere mere, hvor de kunne have valgt en overskrift, som var mere provokerende eller forbløffende. Paradigmer er kort sagt et udvalg af tegn, der hører ind under samme emne, og som kan efterfølge hinanden. Paradigmer er ord, som har samme betydning og/eller ligner hinanden. Syntagmer er derimod kombinationer af disse tegn, så længe de stadig giver mening, hvilket ses på overstående eksempel. Meningen i paradigmet bestemmes altså i høj grad af det, der ikke vælges, hvorimod meningen i syntagmet i høj grad bestemmes af forholdet til andre valg der tages. Rækkefølgen paradigmerne, forekommer i, skaber betydning. Eksempelvis: Morten så Sofie, betyder noget andet end Sofie så Morten. Af den grund kan paradigme- og syntagmeanalysen give en dybere indsigt i forståelsen af netop det overskriftsvalg, som afsenderen har gjort sig. Paradigme- og syntagmeanalyse kan vi bruge i vores projekt til analyse af portrætternes overskrift i det omfang, at den kan fortælle os noget om temaet for portrættet og fortælle os noget om afsenderens vinkel på portrættet. Paradigme- og syntagmeanalysen kan forhåbentlig også være med til at sige noget om bladets kvindebillede, samt komme ind på hvad overskriften siger i forhold til resten af indholdet i teksterne. Retorik og appelformer For at analysere elementet modtager i Jakobsons kommunikationsmodel vil vi benytte retorik og appelformer. Dette vil vi gøre for at analysere på, hvordan afsenderen påvirker modtageren. Retorikken beskæftiger sig med det intentionelle, og denne intention kommer til udtryk i tekster. Intentionelle tekster udspringer af forskellige situationer, som i større eller mindre grad kalder på et svar. Afsenders valg og fravalg for teksten er et resultat af situationen og afsenders intention. Tekstproduktionen er den proces, hvori man finder på, tilrettelægger og udformer sin tekst, og i processens faser kommer intentionen til udtryk gennem valg af stof, disponering og udformning. Tekster kan appellere til sin modtager på forskellige måder, og disse forskellige appelformer; logos, etos og patos, kan findes som overordnede strategier for hele tekster, men også på mere lokalt plan i den enkelte tekst og i det enkelte argument [Dahl & Anneberg, 2003, s. 88]. Dette citat opsummerer i og for sig retorikken og sammenhængen mellem denne og de tre appelformer etos, logos og patos særdeles godt. Side 23 af 147

24 Retorik kan defineres som kunsten at tale godt eller som læren om overbevisning i skrift eller tale. Når du anvender retorik, har du en intention med din tale, og derfor kan den også benævnes som den intentionelle udtryksform [Dahl & Anneberg, 2003, s. 57]. Det retoriske arbejde kan deles op i fem faser: inventio, dispositio, elocutio, memoria, samt actio. De sidste to faser; memoria og actio, bruges dog som oftest kun ved lejlighedstaler. Memoria betyder at lære talen udenad og actio at udføre den foran det intenderede publikum [Dahl & Anneberg, 2003, s. 67]. Inventio er fasen, hvori retorikeren skaber ideerne til de argumenter, som skal overbevise modtageren om, at indholdet i sagen eller talen holder stik. Meningen med inventio fasen er at analysere og arbejde med sagen og derved måske komme frem til flere argumenter, som kan understøtte sagens kerne. Dispositio er fasen, hvori retorikeren tilrettelægger sin sag, og finder ud af, hvor vægten skal lægges. Sidst er elocutio fasen, hvor retorikeren finder frem til den sproglige udformning. Under inventio fasen er det også vigtigt kort at nævne og skitsere topikken. Topik kommer af det latinske ord topoi (ental topos ) og har at gøre med de steder i bevidstheden, hvori du finder stoffet til dine spørgsmål, i den sag som der skal argumenteres for. Topikken var i den klassiske retorik læren om, hvilke steder man finder argumenterne, som man ønskede at belyse sagen med, og netop derfor er den vigtig i inventio fasen. 16 Den kunne altså hjælpe en til, at komme grundigt omkring det ønskede emne på og eventuelt finde nye argumenter via denne metode. Det at være retorisk er mere end bare at vide, hvad formålet er med det, der siges. Straks du går i gang med at formidle noget, altså at tale eller at skrive om et emne med en eller flere modtagere i tankerne, forvandles emnet, der tales om, fra blot at være ét emne eller én genstand, til at være noget som man selv har agtelse i. Den retoriske metode er netop derfor vigtig for os at se på i ALT for damerne. Vi ønsker at analysere hvilke retoriske metoder der er anvendt i portrætterne, da det kan give en dybere forståelse for selve formålet og intentionen med portrætterne. Når vi snakker retorik, erfarede vi før, at retorik er mere end bare at vide, hvad formålet er med teksten. Men hvordan ved man som modtager, hvad formålet er? Afsenderen kan ved hjælp af forskellige appelformer fortælle noget om, hvordan han/hun ønsker at henvende sig til sin modtager på. Derfor har vi taget teorien om de tre appelformer med i vores opgave. Der er ikke den store 16 Side 24 af 147

25 forskel i brugen af appelformerne i de forskellige portrætter, men det er væsentligt at have med, da det fortæller noget om afsenderens hensigt. Følgende beskrivelse af de 3 appelformer er baseret på Tekstens univers en introduktion til tekstvidenskab side Appelformerne etos, logos og patos kan hjælpe med at få modtageren til at forstå en vinkel på en bestemt sag, og derved blive enig eller også blot forstå sagens vinkel eller pointe men stadig erklære sig uenig. Etos appellerer til tillid hos modtageren, derfor må den givne tekst og dens indhold være troværdigt. Det vil sige, etos er appellen, som er knyttet til den tillid, modtagerne har til forfatteren/afsender. Hvis man for eksempel bruger andre personer i sin argumentation som støtte, er det vigtigt, at modtageren er enig i denne persons autoritet og troværdighed. Logos er appelformen, hvori der spilles på det rationelle og stillingtagen til denne. Logosapellen bruges meget i de politiske taler, hvor den gerne understøttes af tal og grafer. Disse forsøger på bedste vis at understøtte talerens påstand. Logos er den appelform, som finder sit stof i selve sagens fakta samt i sagens idémæssige indhold. Patos er den appelform, hvorved afsenderen søger modtagerens tilslutning via følelserne. Oftest via de umiddelbare følelser såsom glæde, sorg, vrede osv. Herunder bruges der stærke og malende ord altså mange adjektiver for at forstærke budskabet. Der kan også drages sammenligninger med andre personer eller forgangne situationer, som afsenderen ved, vil vække stærke følelser hos modtageren. Leksikalske kæder I vores analyse, af elementet meddelelse i Jakobsons kommunikationsmodel, vil vi benytte leksikalske kæder. Dette vil vi gøre for at skabe en forståelse for meddelelsens temaer og fokus punkter. Leksikalske kæder er en kæde af ord, som sammen skaber associationer. Eksempelvis sol, strand, blomster, bier, is og varme skaber en association til sommer. En leksikalsk kæde kan også skabes ved at nævne det samme ord flere gange, og på denne måde skabe opmærksomhed. Leksikalske kæder skaber sammenhæng i en given tekst mellem forskellige indholdsstørrelser som personer, genstande, objekter, handlinger, ideer og aktiviteter. Kæderne benyttes til at finde tekstens nøgleord og deres betydning i teksten. På denne måde fortæller de læseren, hvilke temaer der er tale om i teksten, og hvordan de kædes sammen. Man må dog gå systematisk til værks og tælle samt skrive ned hver gang nøgleordene optræder i teksten, for at se hvor mange der præger teksten. Side 25 af 147