DANMARK UD AF KULALDEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK UD AF KULALDEREN"

Transkript

1 DANMARK UD AF KULALDEREN 1

2 Kolofon: Tekst: Tarjei Haaland September 2009 Greenpeace Norden Bredgade 20, 4. sal, baghuset 1260 København K. Indhold: DANMARK SKAL UD AF KULALDEREN...3 DANMARK STORIMPORTØR AF KUL...3 DANMARK EKSPORTERER EL FRA KULFYREDE VÆRKER...5 KUL ER BESKIDT...6 KULKRAFT ER DYRT...6 KULKRAFT MED CO2-LAGRING (CCS) ER ET BLINDSPOR...7 KULKRAFTEN SKAL AFVIKLES...8 REGERINGENS ENERGIUDSPIL ALT FOR UAMBITIØSE...9 OMSTILLING TIL KUL PÅ AVEDØRE 2 OG SKÆRBÆK 3 BETYDER ØGET KUL-FORBRUG...10 FOLKETINGET MÅ TAGE AFFÆRE

3 Danmark skal ud af kulalderen Halvdelen af Danmarks produktion af elektricitet sker på 9 centrale kraftværker med kul som brændsel 1. I de år, hvor Danmark eksporterer mere end strøm, end vi importerer år med dansk netto-eksport af strøm - er kulandelen endnu større. I 2006 med stor netto-eleksport var kulandelen således 59 %. Afbrændingen af kul der er det fossile brændsel, der udleder mest CO2 per energienhed 2 - leverer 35 % af Danmarks totale CO2-udslip. Det er hovedårsagen til, at Danmarks udslip af CO2 per indbygger er på verdens top-25 liste jo højere oppe på listen, jo mere Danmark netto-eksporterer el. Det store kulforbrug var i gennemsnit for de sidste 5 år på 8,25 millioner ton om året. Der er hovedårsagen til, at Danmark ikke kan opfylde sit Kyoto-mål (21 procent reduktion af CO2 og andre drivhusgasser i i forhold til 1990) gennem hjemlige reduktioner. Det er ligeledes årsagen til, at regeringen helt overvejende søger at nå målet gennem reduktioner uden for Danmarks grænser gennem køb af kreditter fra drivhusgasudslips-reducerende JI- og CDM-projekter. Det høje kulforbrug bringer Danmark på verdens top-15 liste over kulforbrug per indbygger. De sidste 5 års gennemsnitlige årlige kulforbrug per indbygger var 1,53 ton eller hvad der svarer til 4,2 kg om dagen per dansker. I 2006, hvor Danmark eksporterede 6,9 TWh strøm, var Danmark nr. 11 på verdensranglisten over kulforbrug per indbygger - kun overgået af lande som Australien, Sydafrika, Tjekkiet, Polen og Canada, som selv har masser af kul, en omfattende kulminedrift og eksport af kul. Kina var i 2006 på en 14. plads og havde altså en mindre kulforbrug per indbygger end Danmark. I 2008 var Danmark nummer 15 og Kina nummer 9 i verden m.h.t. kulforbrug pr. indbygger. Danmark storimportør af kul Da der ikke er brydbare kul i Danmarks undergrund, importerer vi al det kul, vi anvender. Normalt 8,2 mio. ton om året, men op mod ti mio. ton i år med stor nettoeksport af strøm. I 2006 var det således 9,4 mio. ton. Det bragte Danmark på verdens top-5 liste over kulimport per indbygger. I 2003, hvor Danmark havde en nettoeksport 1 3 ejet af Vattenfall: Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket. 6 ejet af Dong Energy: Avedøreværk 1, Enstedværket, Esbjergværket, Stigsnæsværket, Studsstrupværket og Asnæsværket. 2 CO2-udslippet per energienhed ved afbrænding af kul er henholdsvis 25 procent og 66 procent større end for afbrænding af olie og naturgas. 3

4 af strøm på 8,5 TWh, var vi det land i verden, der havde den største kul-import per indbygger. I 2006 var vi verdens nummer 4, og i 2008 nummer 5. Figur 1 Rangordning af kul-forbrug og kul-import per indbygger for VERDENS NUMMER KUL-FORBRUG Pr. indbygger KUL-IMPORT Pr. indbygger 1 Australien Taiwan 2 Syd Afrika Syd Korea 3 Kazakstan Hongkong 4 USA Japan 5 Tjekkiet DANMARK 6 Taiwan Slovakiet 7 Polen Finland 8 Syd Korea Holland 9 Kina Belgien+Lux. 10 Japan UK 11 Hongkong Tyskland 12 Bulgarien Bulgarien 13 Canada Irland 14 Tyskland Island 15 DANMARK Portugal Danmark importerer kul fra en række lande - med et noget forskelligt miks fra år til år. De sidste 5 års import har i snit fordelt sig med 29 procent fra Sydafrika, 25 procent fra Colombia, 24 procent fra Rusland, 9 procent fra Polen, 4 procent fra Australien, 4 procent fra Norge (Svalbard) og resten (5 procent) fra en række andre lande. I 2007 importerede vi 35 procent fra Colombia, 29 procent fra Rusland og 24 procent fra Sydafrika 4. 3 Beregnet ud fra data om kul fra BP Statistical Review of World Energy, juni 2009: stical_energy_review_2008/staging/local_assets/2009_downloads/statistical_review_of_world_ene rgy_full_report_2009.pdf og befolkningsdata fra Wikipedia: 4 Tidsserier med 2007 som slutår 4

5 Figur 2 Danmarks kulimport fordelt på eksportlande 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Andre Australien Polen Norge Sydafrika Rusland Colombia 20% 10% 0% Danmark eksporterer el fra kulfyrede værker Danmark har en overkapacitet til el-produktion på 2429 MW fortrinsvis bestående af ældre kulfyrede kraftværker. Denne overkapacitet, som udgør en fjerdedel af den totalt installerede effekt, er overflødig i forhold til at sikre, at der er strøm nok, når elforbruget i Danmark er allerstørst. Der er kun behov for, hvad der svarer til årets maksimalbelastning plus 20 % heraf som reserve (se bilag 2). Det betyder, i forhold til at levere strøm til det danske forbrug, at de store centrale kraftværker i snit kun producerer en tredjedel af den mængde strøm, som de kunne i løbet af et år. Den store overkapacitet af primært ældre, kulfyrede kraftværker er i tørårsperioder blevet - og vil fortsat blive - udnyttet til eksport af elektricitet til især Norge og Sverige. Det er lande, som har et meget stort elforbrug, fordi man ikke prioriterer elbesparelser særlig højt og misbruger en væsentlig del af sin eksisterende vandkraft til el-opvarmning af boliger. Norge og Sverige har derfor et elforbrug pr. indbygger, der er henholdsvis fire og to en halv større end det danske. Det er helt uacceptabelt, at gamle, danske kulkraftværker skal stå i reserve for vores nordiske el-sløsende nabolande. Det ekstra CO2-udslip fra afbrændingen af kul på danske kraftværker til el-eksport belaster det danske CO2-regnskab, ikke CO2- regnskaberne i de lande, der importerer strømmen. I 2003 og 2006 var netto-eksporten af el fra danske, primært kulfyrede, kraftværker henholdsvis 8,5 og 6,9 TWh. Det medførte et mer-udslip af CO2 på 6,5 mio. ton i 2003 og 4,9 mio. ton i På trods heraf har regeringen ingen intentioner om at forsøge at begrænse eller undgå el-eksport fra danske kulfyrede værker. Tværtimod har regeringen i deres fremskrivning af det forventede CO2-udslip i forbindelse med kvoteallokeringen for indregnet et mer-udslip på 3,6 mio. ton CO2 pr. år fra fortsat netto-eksport af strøm primært fra danske kulkraftværker. 5

6 Kul er beskidt Det er ikke kun CO2-udslippet ved afbrænding af kul, der er dybt problematisk. Ved kul-afbrændingen udledes også en række andre helbredsskadelige og forurenende stoffer som SO2, NOx, partikler og tungmetaller, og der produceres store mængder affaldsprodukter i form af aske og slagger. Selvom der er installeret rensning på mange af de danske, centrale kraftværker, bliver der stadig årligt udledt i alt ton SO2 og ton NOx fra dem. Afsvovlingsanlæggene producerer til gengæld årligt ca ton afsvovlingsprodukter og ton gips, hvoraf 7 procent deponeres på losseplads. Jo mere, jo større el-eksporten er. Afbrænding af kul er i følge EU Kommissionen årsag til ca. 50 procent af kviksølvudledningen til luft i EU og ca. 75 procent globalt. Hertil kommer alle de uacceptabelt store problemer ved kulminedriften 5, som fører til et rystende stort antal dødsfald hvert år ved kulmineulykker. I USA omkommer i gennemsnit 20 kulminearbejdere om året ved ulykker. Men det er langt værre i eksempelvis Kina. I 2005 var der således alene i Kina over kulmineulykker med dødsfald til følge - for ikke at tale om følgerne af de særdeles helbredsskadelige daglige arbejdsforhold for kulminearbejdere og lokalsamfund. Kulkraft er dyrt EU-Kommissionen offentliggjorde for 8 år siden resultatet af deres ExternE-projekt 6, hvor eksperter fra medlemslandene gennem en årrække havde beregnet de såkaldt eksterne samfundsomkostninger ved forskellige måder at producere elektricitet på. Kulkraftværker i Danmark vurderedes til at have eksterne omkostninger på øre/kwh (4-7 eurocent/kwh) fordelt med øre/kwh på klimaændringer som følge af CO2-udslippet og øre/kwh på andre miljø- og sundhedsskader som følge af kulafbrændingen 7. Det er omkostninger, som el-producenter i dag stort set ikke skal indregne i sine produktionsomkostninger, når selskabet vælger at bruge billige kul som brændsel til el-produktion (de eksterne omkostninger er ikke internaliserede). De eksterne omkostninger betales af samfundet. EU s CO2-kvote-system er et forsøg på at prissætte (internalisere) den første del af disse eksterne omkostninger. Men CO2-kvoteprisen skal være 250 kr/ton 5 Greenpeace-rapporten True Cost of Coal : 6 Pressemeddelelse fra EU-Kommissionen: New research reveals the real costs of electricity in Europe, 20. juli Denne fordeling af de eksterne omkostninger i følge Domenico Rosetti fra Improving energy efficiency Unit i Researc Directorate-General. 6

7 (187,5-312,5 kr./ton) for at matche ExternE-studiets eksterne CO2-omkostninger ved kulfyring på 20 øre/kwh (15-25 øre/kwh) 8. Derudover skal de tildelte kvoter ikke gives som gratis-kvoter, men købes af den, der udleder CO2 ( forureneren betaler princippet ), for reelt at være internaliseret. Den danske regering har dog for valgt, at samtlige CO2- forureningstilladelser gives som gratis-kvoter, selvom der er mulighed for at auktionere 10 procent. Kun for den mængde CO2, der udledes udover den tildelte gratiskvote, og kun hvis kvoteprisen er af størrelsesordenen 300 kr./ton CO2, er der tale om internalisering af den eksterne CO2-omkostning, som skønnet i ExternE. Det er derfor afgørende, at de tildelte gratiskvoter bliver så stramme som muligt, og at mulighederne for at købe kreditter fra CDM/JI-projekter begrænses maksimalt. Men det skal ikke glemmes, at el-producenterne i de første år med kvotesystemet i brug stort set har overvæltet denne mulige meromkostning i forhøjede elpriser, så det, de måtte skulle betale ekstra til CO2-kvoter, rigeligt kompenseres ved højere indtjening over elprisen. Kulfyrede kraftværker og andre installationer i den kvotebelagte sektor skal ikke have tildelt gratiskvoter men pålægges at købe alle deres kvoter af staten ved auktion. Det er også, hvad EU i energipakken fra 2008 har vedtaget skal gælde for el-producenter i det reviderede EU-kvotehandelssystem for perioden Kun derved kommer el-producenterne til at betale for den CO2, de udleder. Derfor modarbejder elproducenter og visse EU-medlemslande fuld auktionering. For den anden halvdel af de skønnede eksterne omkostninger de sundhedsmæssige og miljømæssige gælder, at de stort set heller ikke afspejles på markedet. Alt i alt betyder dette, at kulkraft med ExterneE-studiets forudsætninger for en given el-producent på markedet, er billigere end eksempelvis el produceret med biomasse, naturgas eller vindkraft, fordi de ikke skal betale for de eksterne omkostninger ved kulkraft. Kulkraft er således dyrere end el produceret med vind, biomasse eller naturgas for samfundet, og det råder det nuværende CO2-kvotesystem kun helt marginalt om overhovedet bod på. Et lysende eksempel på en markant markedsfejl, som folketingets politikere nu må gøre noget for at rette op på, hvis markedet skal bringes til at fungere som virkemiddel til den for klimapolitikken nødvendige afvikling af kul-forbruget. I Greenpeace-rapporten True Cost of Coal 10 har man estimeret de kvantificerbare, eksterne, globale omkostninger ved kulminedrift, kul-afbrænding og efterfølgende affaldsproblemer til i 2007 at være mindst 354 milliarder euro (2637 milliarder kr). Det svarer til en ekstern omkostning for kulkraft på ca. 42 øre/kwh. 8 Kulfyrede kraftværker udleder i gennemsnit 0,8 kg CO2 per kwh, så CO2-kvoteprisen, der matcher henholdsvis 15 øre/kwh og 25 øre/kwh er: 15/0,8*10 = 187,5 kr./tons og 25/0,8*10 = 312,5 kr./ton. 9 Dog med visse undtagelser for især Polen

8 Kulkraft med CO2-lagring (CCS) er et blindspor 11 Teknologien Carbon Capture and Storage, CCS, kræver indfyring af op til 40 procent mere kul for producere samme mængde el. En udbredt brug af CCS vil derfor vophæve de effektivitetsgevinster, der er opnået igennem de seneste 50 år. CCS giver ikke reduktioner hurtigt nok til at forhindre farlige klimaændringer. Fuldskala implementering af CCS hvis det overhovedet realiseres - forventes tidligst i Skal vi undgå de værste konsekvenser af klimaændringerne, skal de globale udledninger af drivhusgasser begynde at falde fra år altså om bare seks år. CCS er særdeles dyrt. Det vil kunne føre til en fordobling af kraftværksomkostningerne og en procent stigning i prisen på elektricitet. Penge, som bruges på CCS, vil flytte investeringer væk fra de bæredygtige løsninger energieffektivisering og vedvarende energi - der faktisk kan levere til de nødvendige reduktioner til tiden. Det er risikofyldt at lagre CO2 i undergrunden. Det er ikke muligt at garantere en sikker og permanent lagring af CO2. Selv meget små lækagerater vil kunne underminere enhver bestræbelse på at begrænse klimaændringerne. CCS er således et falsk håb, der er blevet elselskabernes undskyldning for at fortsætte udbygningen med kulkraftværker. Herhjemme forsøger Vattenfall og DONG Energy A/S således at legitimere fortsat satsning på kulkraft ved at poste penge i CCSdemonstrationsanlæg på henholdsvis Nordjyllandsværket og Esbjergværket (Castorprojektet). Vattenfall har (1/9 2009) udskudt deres forundersøgelser for deres CCSdemonstrationsprojekt på Nordjyllandsværket med foreløbig et par år på grund af lokal modstand fra lodsejere i området, hvor de vil undersøge muligheden for CO2- lagringen i undergrunden. DONG Energy afsluttede ved udgangen af 2008 deres 4-års CASTOR-projekt på det kulfyrede Esbjergværk 12 med et for dem skuffende resultat. Håbet var at halvere energiforbruget til udtrækning af CO2 fra røgen fra 4 til 2 GJ pr. ton CO2, men nåede kun ned på 3,5-3,7 GJ/ton CO2. Det svarer til, at 1/3 af kraftværket energiproduktion går alene til at trække CO2 ud af røgen. Hertil kommer energiforbruget til komprimering, transport og lagring af denne CO2. Kulkraften skal afvikles Det danske kulfyrede kraftværk Stigsnæsværket (2 blokke på i alt 409 MW) er et rent kondensværk, altså et kraftværk, hvor varmeproduktionen ikke udnyttes til fjernvarme, som stort set kun anvendes til el-eksport. Det kan og burde lukkes 11 Dansk sammendrag af rapporten False Hope : og selve rapporten: 12 General information on the CO 2 capture pilot plant in Esbjerg and the CASTOR and CESAR projects, DONG Energy, 29. januar

9 omgående. Det samme gælder for det oliefyrede kondensværk Kyndbyværket, som kun bruges som reserve. Nogle kulfyrede enheder kan erstattes af biomasse-fyrede enheder. Andre kulfyrede kraftvarmeværker kan i løbet af 2-3 år omstilles fra kul til naturgas en foranstaltning, som ville reducere det omstillede kraftværks CO2-udslip med 40 procent ved samme el-produktion. Der er udarbejdet flere danske energiscenarier, der viser, at kul som brændsel i danske kraftværker praktisk talt kan være afviklet i løbet af 20 år: * I et energi-scenario for perioden udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum - Nedtrapning af CO2-udslippet fra januar 2008 beskrives, hvordan Danmarks kulforbrug kan reduceres med 53 % i 2020 og 86 % i 2030 i forhold til i dag. Det fører til, at CO2-udslippet på hjemmebane kan reduceres med 40 % i 2020 og 67 % i 2030 i forhold til * Teknologirådet færdiggjorde i 2007 rapporten Det fremtidige danske energisystem 14, hvor kulforbruget i det såkaldte kombi-scenario i 2025 er nedbragt til kun 20 PJ. Det er en reduktion på knapt 90 % ift. det nuværende kul-forbrug (192 PJ i 2007). * Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) offentliggjorde i 2007 Ingeniørforeningens Energiplan , hvor det danske kulforbrug i 2030 er nedbragt til kun 15,5 PJ i 2030 en reduktion på 92 % ift. kulforbruget på 192 PJ i * Greenpeace har i samarbejde med Klaus Illum udarbejdet et nordisk energiscenarie 16, der viser, at det danske kulforbrug kan reduceres med 63 procent i 2020 og 89 procent i De fire nordiske landes CO2-udslip nedbringes med 32 procent i 2020 og 67 procent i 2030 i forhold til 1990 samtidig med, at atomkraften i Sverige og Finland gradvist afvikles til Regeringens energiudspil alt for uambitiøse Efter godt 5 års klimaskepsis, blind tro på markedet og modstand mod nationale mål, kom regeringen for et par år siden endelig på lidt bedre tanker. I januar 2007 fremlagde regeringen således et energiudspil med nationale mål for 2025: En fordobling af andelen af vedvarende energi (fra 15 til 30 %), Et bruttoenergiforbrug, der skal holdes konstant En 15 % reduktion af forbruget af de fossile brændsler (fra 85 til 70 %)

10 Regeringen udmeldte også, at dens vision er, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra de fossile brændsler kul, olie og naturgas. En vision, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har gentaget. Den vision er der bestemt ikke noget i vejen med, men kun hvis på "lang sigt" er senest i Men med de mål, som regeringen foreslår, vil der gå over 100 år, før visionen opfyldes. I februar 2008 indgik regeringen og oppositionen (bortset fra Enhedslisten) et bredt energiforlig efter 1 års tunge forhandlinger. På grund af regeringens manglende vilje til at indgå en ambitiøs aftale ønskede oppositionen kun en aftale, der gælder til Det er specielt energispare-målet 2 procents reduktion af bruttoenergiforbruget i 2011 og kun 4 procent i 2020 i.f.t der blev alt for uambitiøst. Det omtalte energiscenario udarbejdet af Greenpeace dokumenterer, at bruttoenergiforbruget kan reduceres med 19 procent i 2020 og 39 procent i Og Teknologirådets og Ingeniørforeningens energiscenarier viser ligeledes, at man kan reducere bruttoenergiforbruget med procent i løbet af 20 år. Omstilling til kul på Avedøre 2 og Skærbæk 3 betyder øget kul-forbrug På den baggrund er det uforståeligt og helt uacceptabelt, at regeringen med det smallest mulige flertal i folketinget i juni 2008 vedtog, at DONG Energy A/S skal have lov til at omstille det kul-fri Avedøreværk 2 og Skærbækværk 3 til kulfyring mod at forpligte sig til at anvende op til ton mere biomasse. 17 Regeringen har dermed i princippet ophævet de betingelser, som SR-regeringen stillede for godkendelse af disse værker: At Skærbækværket skulle fyres med naturgas, og at Avedøreværk 2 - i forbindelse med den politiske beslutning i 1997 om at sige nej til nye (helt eller delvist) kulfyrede kraftværker i Danmark - kun blev godkendt til biomasse og naturgas. Omstilling af to danske kraftvarmeværker, der i dag IKKE må anvende kul, til kul er i strid med regeringens vision, hvor man siger, at man ønsker at gøre Danmark uafhængig af kul og andre fossile brændsler. En ophævelse af kul-restriktionen på Skærbæk 3 og Avedøre2 vil føre til øget dansk kul-forbrug og dermed forbundet øget CO2-udslip. Det erkendes åbent i et notat fra Energistyrelsen, hvor man bl.a. skriver: Hvis der gives tilladelse til kulfyring på de to værker, vil dette vurderet ud fra modelsimuleringer (foretaget på elmarkedsmodellen RAMSES) samlet medføre en øget CO2-udledning i Danmark. Dels fordi naturgas vil blive udskiftet med kul. Dels fordi den danske elproduktion samlet set vil øges. Dette kan søges kompenseret med et krav om øget anvendelse af biomasse på de centrale værker. Imidlertid vil en øget anvendelse af biomasse ikke automatisk medføre reduceret kulanvendelse, idet elproduktionens omfang fastlægges på et

11 internationalt elmarked. En eventuelt øget CO2-udledning kan dog kompenseres ved køb af CO2-kvoter 18. Det er DONG, der har fået overtalt regeringen til at foreslå et ja til kul på de to eneste kul-fri centrale kraftværker. Og DONG har ansøgt om og fået Energistyrelsens godkendelse til omstillingen af Avedøre 2 til kul og omstilling af Avedøre 1 til ud over at fyre med kul også at kunne anvende biomasse mod at DONG forpligter sig til at indfyre tons ekstra biomasse i deres værker. Den parallelt hermed løbende VVM-proces, som afsluttes i løbet af 2010, afgør om ombygningen kan ske. Årsagen til DONG Energy s ønske om omstille brændselsindfyringen på Avedøreværket, så Av2 kan fyres med kul - og Avedøre 1 også med biomasse - er, at det giver fleksibilitet for DONG til enhver tid at kunne vælge den for dem billigste brændselssammensætning, samt at øge drifttimetallet på Avedøre 2. Greenpeace har fremlagt dokumentation 19 for, at selv med maksimal drift på et kulfyret Avedøre 2 og indfyring af de krævede tons biomasse eller mere, vil CO2-udslippet og kulforbruget fra det samlede Avedøreværk blive større, end hvis Avedøre 2 forbliver kul-frit. Hvis DONG vælger en brændselssammensætning med brug af mest mulig kul på det omstillede Avedøreværk, så vil kulforbruget blive mere end dobbelt så stort og CO2- udslippet 50 % større, end hvis Avedøre 2 bevares kul-frit og der indfyres mest mulig biomasse. Folketinget må tage affære Det er gået alvorligt ned ad bakke for klimapolitikken og energiplanlægningen, siden VK-regeringen kom til magten i Det korrigerede CO2-udslip som har været konstant faldende siden er steget siden Det korrigerede kul-forbrug faldt kraftigt fra 1992, men har også været stigende siden Det korrigerede bruttoenergiforbrug har været stigende siden Udbygningen af vindkraften er praktisk talt gået stå siden Danmarks samlede faktiske udledning af drivhusgasser som i skal være reduceret med 21 procent i forhold til lå i ,5 procent over 1990-niveau, og i ,9 procent under 1990-niveau 20 Regeringens allokeringsplan for demonstrerer, at køb af kreditter tænkes at skulle dække 2/3 af den manglende reduktion (mankoen på 13 mio. tons) og kun 1/3 via hjemlige reduktioner Mere biomasse og mindre fossile brændsler i den centrale kraftvarme, Energistyrelsen, 24. januar

12 Til trods for, at udviklingen taler for sig selv, forsøger regeringen at skabe en illusion om, at den er grøn og klimabevidst. Men hvis Danmark igen skal være foregangsland på klima- og energiområdet, kræver det ambitiøse mål og konkrete virkemidler på hjemmebane til at nå dem. Med andre ord: En energi- og klimaplan med ambitiøse nationale mål for energibesparelser og udbygning med vedvarende energi og virkemidler, der kan sikre de nødvendige kraftige hjemlige reduktioner i CO2-udslippet mindst 40 % i og den udfasning af kul-forbruget, som er en forudsætning herfor. 12

13 Bilag 1 DANMARKS KULFORBRUG PJ 200 Faktisk Korrigeret DANMARKS CO2-UDSLIP ,0 70,0 60,0 Mio. tons CO2 50,0 40,0 30,0 Faktisk Korrigeret 20,0 10,0 0,

14 DANMARKS BRUTTOENERGIFORBRUG PJ Faktisk Korrigeret '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 14

15 Bilag 2 INSTALLERET KRAFTVÆRKSKAPACITET (MW) I DANMARK 2007 CENTRALE VÆRKER I ALT Nordjyllandsværket Studstrupværket Skærbækværket Esbjergværket Herningværket 89 - Enstedværket Fynsværket Amagerværket H.C. Ørstedværket Svanemølleværket Asnæsværket Avedøreværket Kyndbyværket Stigsnæsværket Masnedøværket 9 - Østkraft 86 KRAFTVARME-FRADRAG DECENTRALE 1744 KRAFTVARMEVÆRKER ERHVERVSVÆRKER 578 VINDKRAFT TOTALT 3124 VINDKRAFT FULDGYLDIG EFFEKT VANDKRAFT 9 TOTAL FULDGYLDIG EFFEKT MAKSIMALBELASTNING 6436 RESERVE-KRAV MAKSIMALBELASTNING + RESERVE 7723 REN OVERKAPACITET 2429 Den rene overkapacitet dvs. den fuldgyldige effekt fratrukket maksimalbelastning og 20 procent heraf til reserveeffekt udgjorde i 2007 for hele landet 2429 MW. 22 Estimat, Energistyrelsen procent af den installerede vindkraft-effekt. 24 Reservekrav: 20 procent af maksimalbelastningen. 15

16 16

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere