DANMARK UD AF KULALDEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK UD AF KULALDEREN"

Transkript

1 DANMARK UD AF KULALDEREN 1

2 Kolofon: Tekst: Tarjei Haaland September 2009 Greenpeace Norden Bredgade 20, 4. sal, baghuset 1260 København K. Indhold: DANMARK SKAL UD AF KULALDEREN...3 DANMARK STORIMPORTØR AF KUL...3 DANMARK EKSPORTERER EL FRA KULFYREDE VÆRKER...5 KUL ER BESKIDT...6 KULKRAFT ER DYRT...6 KULKRAFT MED CO2-LAGRING (CCS) ER ET BLINDSPOR...7 KULKRAFTEN SKAL AFVIKLES...8 REGERINGENS ENERGIUDSPIL ALT FOR UAMBITIØSE...9 OMSTILLING TIL KUL PÅ AVEDØRE 2 OG SKÆRBÆK 3 BETYDER ØGET KUL-FORBRUG...10 FOLKETINGET MÅ TAGE AFFÆRE

3 Danmark skal ud af kulalderen Halvdelen af Danmarks produktion af elektricitet sker på 9 centrale kraftværker med kul som brændsel 1. I de år, hvor Danmark eksporterer mere end strøm, end vi importerer år med dansk netto-eksport af strøm - er kulandelen endnu større. I 2006 med stor netto-eleksport var kulandelen således 59 %. Afbrændingen af kul der er det fossile brændsel, der udleder mest CO2 per energienhed 2 - leverer 35 % af Danmarks totale CO2-udslip. Det er hovedårsagen til, at Danmarks udslip af CO2 per indbygger er på verdens top-25 liste jo højere oppe på listen, jo mere Danmark netto-eksporterer el. Det store kulforbrug var i gennemsnit for de sidste 5 år på 8,25 millioner ton om året. Der er hovedårsagen til, at Danmark ikke kan opfylde sit Kyoto-mål (21 procent reduktion af CO2 og andre drivhusgasser i i forhold til 1990) gennem hjemlige reduktioner. Det er ligeledes årsagen til, at regeringen helt overvejende søger at nå målet gennem reduktioner uden for Danmarks grænser gennem køb af kreditter fra drivhusgasudslips-reducerende JI- og CDM-projekter. Det høje kulforbrug bringer Danmark på verdens top-15 liste over kulforbrug per indbygger. De sidste 5 års gennemsnitlige årlige kulforbrug per indbygger var 1,53 ton eller hvad der svarer til 4,2 kg om dagen per dansker. I 2006, hvor Danmark eksporterede 6,9 TWh strøm, var Danmark nr. 11 på verdensranglisten over kulforbrug per indbygger - kun overgået af lande som Australien, Sydafrika, Tjekkiet, Polen og Canada, som selv har masser af kul, en omfattende kulminedrift og eksport af kul. Kina var i 2006 på en 14. plads og havde altså en mindre kulforbrug per indbygger end Danmark. I 2008 var Danmark nummer 15 og Kina nummer 9 i verden m.h.t. kulforbrug pr. indbygger. Danmark storimportør af kul Da der ikke er brydbare kul i Danmarks undergrund, importerer vi al det kul, vi anvender. Normalt 8,2 mio. ton om året, men op mod ti mio. ton i år med stor nettoeksport af strøm. I 2006 var det således 9,4 mio. ton. Det bragte Danmark på verdens top-5 liste over kulimport per indbygger. I 2003, hvor Danmark havde en nettoeksport 1 3 ejet af Vattenfall: Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket. 6 ejet af Dong Energy: Avedøreværk 1, Enstedværket, Esbjergværket, Stigsnæsværket, Studsstrupværket og Asnæsværket. 2 CO2-udslippet per energienhed ved afbrænding af kul er henholdsvis 25 procent og 66 procent større end for afbrænding af olie og naturgas. 3

4 af strøm på 8,5 TWh, var vi det land i verden, der havde den største kul-import per indbygger. I 2006 var vi verdens nummer 4, og i 2008 nummer 5. Figur 1 Rangordning af kul-forbrug og kul-import per indbygger for VERDENS NUMMER KUL-FORBRUG Pr. indbygger KUL-IMPORT Pr. indbygger 1 Australien Taiwan 2 Syd Afrika Syd Korea 3 Kazakstan Hongkong 4 USA Japan 5 Tjekkiet DANMARK 6 Taiwan Slovakiet 7 Polen Finland 8 Syd Korea Holland 9 Kina Belgien+Lux. 10 Japan UK 11 Hongkong Tyskland 12 Bulgarien Bulgarien 13 Canada Irland 14 Tyskland Island 15 DANMARK Portugal Danmark importerer kul fra en række lande - med et noget forskelligt miks fra år til år. De sidste 5 års import har i snit fordelt sig med 29 procent fra Sydafrika, 25 procent fra Colombia, 24 procent fra Rusland, 9 procent fra Polen, 4 procent fra Australien, 4 procent fra Norge (Svalbard) og resten (5 procent) fra en række andre lande. I 2007 importerede vi 35 procent fra Colombia, 29 procent fra Rusland og 24 procent fra Sydafrika 4. 3 Beregnet ud fra data om kul fra BP Statistical Review of World Energy, juni 2009: stical_energy_review_2008/staging/local_assets/2009_downloads/statistical_review_of_world_ene rgy_full_report_2009.pdf og befolkningsdata fra Wikipedia: 4 Tidsserier med 2007 som slutår 4

5 Figur 2 Danmarks kulimport fordelt på eksportlande 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Andre Australien Polen Norge Sydafrika Rusland Colombia 20% 10% 0% Danmark eksporterer el fra kulfyrede værker Danmark har en overkapacitet til el-produktion på 2429 MW fortrinsvis bestående af ældre kulfyrede kraftværker. Denne overkapacitet, som udgør en fjerdedel af den totalt installerede effekt, er overflødig i forhold til at sikre, at der er strøm nok, når elforbruget i Danmark er allerstørst. Der er kun behov for, hvad der svarer til årets maksimalbelastning plus 20 % heraf som reserve (se bilag 2). Det betyder, i forhold til at levere strøm til det danske forbrug, at de store centrale kraftværker i snit kun producerer en tredjedel af den mængde strøm, som de kunne i løbet af et år. Den store overkapacitet af primært ældre, kulfyrede kraftværker er i tørårsperioder blevet - og vil fortsat blive - udnyttet til eksport af elektricitet til især Norge og Sverige. Det er lande, som har et meget stort elforbrug, fordi man ikke prioriterer elbesparelser særlig højt og misbruger en væsentlig del af sin eksisterende vandkraft til el-opvarmning af boliger. Norge og Sverige har derfor et elforbrug pr. indbygger, der er henholdsvis fire og to en halv større end det danske. Det er helt uacceptabelt, at gamle, danske kulkraftværker skal stå i reserve for vores nordiske el-sløsende nabolande. Det ekstra CO2-udslip fra afbrændingen af kul på danske kraftværker til el-eksport belaster det danske CO2-regnskab, ikke CO2- regnskaberne i de lande, der importerer strømmen. I 2003 og 2006 var netto-eksporten af el fra danske, primært kulfyrede, kraftværker henholdsvis 8,5 og 6,9 TWh. Det medførte et mer-udslip af CO2 på 6,5 mio. ton i 2003 og 4,9 mio. ton i På trods heraf har regeringen ingen intentioner om at forsøge at begrænse eller undgå el-eksport fra danske kulfyrede værker. Tværtimod har regeringen i deres fremskrivning af det forventede CO2-udslip i forbindelse med kvoteallokeringen for indregnet et mer-udslip på 3,6 mio. ton CO2 pr. år fra fortsat netto-eksport af strøm primært fra danske kulkraftværker. 5

6 Kul er beskidt Det er ikke kun CO2-udslippet ved afbrænding af kul, der er dybt problematisk. Ved kul-afbrændingen udledes også en række andre helbredsskadelige og forurenende stoffer som SO2, NOx, partikler og tungmetaller, og der produceres store mængder affaldsprodukter i form af aske og slagger. Selvom der er installeret rensning på mange af de danske, centrale kraftværker, bliver der stadig årligt udledt i alt ton SO2 og ton NOx fra dem. Afsvovlingsanlæggene producerer til gengæld årligt ca ton afsvovlingsprodukter og ton gips, hvoraf 7 procent deponeres på losseplads. Jo mere, jo større el-eksporten er. Afbrænding af kul er i følge EU Kommissionen årsag til ca. 50 procent af kviksølvudledningen til luft i EU og ca. 75 procent globalt. Hertil kommer alle de uacceptabelt store problemer ved kulminedriften 5, som fører til et rystende stort antal dødsfald hvert år ved kulmineulykker. I USA omkommer i gennemsnit 20 kulminearbejdere om året ved ulykker. Men det er langt værre i eksempelvis Kina. I 2005 var der således alene i Kina over kulmineulykker med dødsfald til følge - for ikke at tale om følgerne af de særdeles helbredsskadelige daglige arbejdsforhold for kulminearbejdere og lokalsamfund. Kulkraft er dyrt EU-Kommissionen offentliggjorde for 8 år siden resultatet af deres ExternE-projekt 6, hvor eksperter fra medlemslandene gennem en årrække havde beregnet de såkaldt eksterne samfundsomkostninger ved forskellige måder at producere elektricitet på. Kulkraftværker i Danmark vurderedes til at have eksterne omkostninger på øre/kwh (4-7 eurocent/kwh) fordelt med øre/kwh på klimaændringer som følge af CO2-udslippet og øre/kwh på andre miljø- og sundhedsskader som følge af kulafbrændingen 7. Det er omkostninger, som el-producenter i dag stort set ikke skal indregne i sine produktionsomkostninger, når selskabet vælger at bruge billige kul som brændsel til el-produktion (de eksterne omkostninger er ikke internaliserede). De eksterne omkostninger betales af samfundet. EU s CO2-kvote-system er et forsøg på at prissætte (internalisere) den første del af disse eksterne omkostninger. Men CO2-kvoteprisen skal være 250 kr/ton 5 Greenpeace-rapporten True Cost of Coal : 6 Pressemeddelelse fra EU-Kommissionen: New research reveals the real costs of electricity in Europe, 20. juli Denne fordeling af de eksterne omkostninger i følge Domenico Rosetti fra Improving energy efficiency Unit i Researc Directorate-General. 6

7 (187,5-312,5 kr./ton) for at matche ExternE-studiets eksterne CO2-omkostninger ved kulfyring på 20 øre/kwh (15-25 øre/kwh) 8. Derudover skal de tildelte kvoter ikke gives som gratis-kvoter, men købes af den, der udleder CO2 ( forureneren betaler princippet ), for reelt at være internaliseret. Den danske regering har dog for valgt, at samtlige CO2- forureningstilladelser gives som gratis-kvoter, selvom der er mulighed for at auktionere 10 procent. Kun for den mængde CO2, der udledes udover den tildelte gratiskvote, og kun hvis kvoteprisen er af størrelsesordenen 300 kr./ton CO2, er der tale om internalisering af den eksterne CO2-omkostning, som skønnet i ExternE. Det er derfor afgørende, at de tildelte gratiskvoter bliver så stramme som muligt, og at mulighederne for at købe kreditter fra CDM/JI-projekter begrænses maksimalt. Men det skal ikke glemmes, at el-producenterne i de første år med kvotesystemet i brug stort set har overvæltet denne mulige meromkostning i forhøjede elpriser, så det, de måtte skulle betale ekstra til CO2-kvoter, rigeligt kompenseres ved højere indtjening over elprisen. Kulfyrede kraftværker og andre installationer i den kvotebelagte sektor skal ikke have tildelt gratiskvoter men pålægges at købe alle deres kvoter af staten ved auktion. Det er også, hvad EU i energipakken fra 2008 har vedtaget skal gælde for el-producenter i det reviderede EU-kvotehandelssystem for perioden Kun derved kommer el-producenterne til at betale for den CO2, de udleder. Derfor modarbejder elproducenter og visse EU-medlemslande fuld auktionering. For den anden halvdel af de skønnede eksterne omkostninger de sundhedsmæssige og miljømæssige gælder, at de stort set heller ikke afspejles på markedet. Alt i alt betyder dette, at kulkraft med ExterneE-studiets forudsætninger for en given el-producent på markedet, er billigere end eksempelvis el produceret med biomasse, naturgas eller vindkraft, fordi de ikke skal betale for de eksterne omkostninger ved kulkraft. Kulkraft er således dyrere end el produceret med vind, biomasse eller naturgas for samfundet, og det råder det nuværende CO2-kvotesystem kun helt marginalt om overhovedet bod på. Et lysende eksempel på en markant markedsfejl, som folketingets politikere nu må gøre noget for at rette op på, hvis markedet skal bringes til at fungere som virkemiddel til den for klimapolitikken nødvendige afvikling af kul-forbruget. I Greenpeace-rapporten True Cost of Coal 10 har man estimeret de kvantificerbare, eksterne, globale omkostninger ved kulminedrift, kul-afbrænding og efterfølgende affaldsproblemer til i 2007 at være mindst 354 milliarder euro (2637 milliarder kr). Det svarer til en ekstern omkostning for kulkraft på ca. 42 øre/kwh. 8 Kulfyrede kraftværker udleder i gennemsnit 0,8 kg CO2 per kwh, så CO2-kvoteprisen, der matcher henholdsvis 15 øre/kwh og 25 øre/kwh er: 15/0,8*10 = 187,5 kr./tons og 25/0,8*10 = 312,5 kr./ton. 9 Dog med visse undtagelser for især Polen

8 Kulkraft med CO2-lagring (CCS) er et blindspor 11 Teknologien Carbon Capture and Storage, CCS, kræver indfyring af op til 40 procent mere kul for producere samme mængde el. En udbredt brug af CCS vil derfor vophæve de effektivitetsgevinster, der er opnået igennem de seneste 50 år. CCS giver ikke reduktioner hurtigt nok til at forhindre farlige klimaændringer. Fuldskala implementering af CCS hvis det overhovedet realiseres - forventes tidligst i Skal vi undgå de værste konsekvenser af klimaændringerne, skal de globale udledninger af drivhusgasser begynde at falde fra år altså om bare seks år. CCS er særdeles dyrt. Det vil kunne føre til en fordobling af kraftværksomkostningerne og en procent stigning i prisen på elektricitet. Penge, som bruges på CCS, vil flytte investeringer væk fra de bæredygtige løsninger energieffektivisering og vedvarende energi - der faktisk kan levere til de nødvendige reduktioner til tiden. Det er risikofyldt at lagre CO2 i undergrunden. Det er ikke muligt at garantere en sikker og permanent lagring af CO2. Selv meget små lækagerater vil kunne underminere enhver bestræbelse på at begrænse klimaændringerne. CCS er således et falsk håb, der er blevet elselskabernes undskyldning for at fortsætte udbygningen med kulkraftværker. Herhjemme forsøger Vattenfall og DONG Energy A/S således at legitimere fortsat satsning på kulkraft ved at poste penge i CCSdemonstrationsanlæg på henholdsvis Nordjyllandsværket og Esbjergværket (Castorprojektet). Vattenfall har (1/9 2009) udskudt deres forundersøgelser for deres CCSdemonstrationsprojekt på Nordjyllandsværket med foreløbig et par år på grund af lokal modstand fra lodsejere i området, hvor de vil undersøge muligheden for CO2- lagringen i undergrunden. DONG Energy afsluttede ved udgangen af 2008 deres 4-års CASTOR-projekt på det kulfyrede Esbjergværk 12 med et for dem skuffende resultat. Håbet var at halvere energiforbruget til udtrækning af CO2 fra røgen fra 4 til 2 GJ pr. ton CO2, men nåede kun ned på 3,5-3,7 GJ/ton CO2. Det svarer til, at 1/3 af kraftværket energiproduktion går alene til at trække CO2 ud af røgen. Hertil kommer energiforbruget til komprimering, transport og lagring af denne CO2. Kulkraften skal afvikles Det danske kulfyrede kraftværk Stigsnæsværket (2 blokke på i alt 409 MW) er et rent kondensværk, altså et kraftværk, hvor varmeproduktionen ikke udnyttes til fjernvarme, som stort set kun anvendes til el-eksport. Det kan og burde lukkes 11 Dansk sammendrag af rapporten False Hope : og selve rapporten: 12 General information on the CO 2 capture pilot plant in Esbjerg and the CASTOR and CESAR projects, DONG Energy, 29. januar

9 omgående. Det samme gælder for det oliefyrede kondensværk Kyndbyværket, som kun bruges som reserve. Nogle kulfyrede enheder kan erstattes af biomasse-fyrede enheder. Andre kulfyrede kraftvarmeværker kan i løbet af 2-3 år omstilles fra kul til naturgas en foranstaltning, som ville reducere det omstillede kraftværks CO2-udslip med 40 procent ved samme el-produktion. Der er udarbejdet flere danske energiscenarier, der viser, at kul som brændsel i danske kraftværker praktisk talt kan være afviklet i løbet af 20 år: * I et energi-scenario for perioden udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum - Nedtrapning af CO2-udslippet fra januar 2008 beskrives, hvordan Danmarks kulforbrug kan reduceres med 53 % i 2020 og 86 % i 2030 i forhold til i dag. Det fører til, at CO2-udslippet på hjemmebane kan reduceres med 40 % i 2020 og 67 % i 2030 i forhold til * Teknologirådet færdiggjorde i 2007 rapporten Det fremtidige danske energisystem 14, hvor kulforbruget i det såkaldte kombi-scenario i 2025 er nedbragt til kun 20 PJ. Det er en reduktion på knapt 90 % ift. det nuværende kul-forbrug (192 PJ i 2007). * Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) offentliggjorde i 2007 Ingeniørforeningens Energiplan , hvor det danske kulforbrug i 2030 er nedbragt til kun 15,5 PJ i 2030 en reduktion på 92 % ift. kulforbruget på 192 PJ i * Greenpeace har i samarbejde med Klaus Illum udarbejdet et nordisk energiscenarie 16, der viser, at det danske kulforbrug kan reduceres med 63 procent i 2020 og 89 procent i De fire nordiske landes CO2-udslip nedbringes med 32 procent i 2020 og 67 procent i 2030 i forhold til 1990 samtidig med, at atomkraften i Sverige og Finland gradvist afvikles til Regeringens energiudspil alt for uambitiøse Efter godt 5 års klimaskepsis, blind tro på markedet og modstand mod nationale mål, kom regeringen for et par år siden endelig på lidt bedre tanker. I januar 2007 fremlagde regeringen således et energiudspil med nationale mål for 2025: En fordobling af andelen af vedvarende energi (fra 15 til 30 %), Et bruttoenergiforbrug, der skal holdes konstant En 15 % reduktion af forbruget af de fossile brændsler (fra 85 til 70 %)

10 Regeringen udmeldte også, at dens vision er, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra de fossile brændsler kul, olie og naturgas. En vision, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har gentaget. Den vision er der bestemt ikke noget i vejen med, men kun hvis på "lang sigt" er senest i Men med de mål, som regeringen foreslår, vil der gå over 100 år, før visionen opfyldes. I februar 2008 indgik regeringen og oppositionen (bortset fra Enhedslisten) et bredt energiforlig efter 1 års tunge forhandlinger. På grund af regeringens manglende vilje til at indgå en ambitiøs aftale ønskede oppositionen kun en aftale, der gælder til Det er specielt energispare-målet 2 procents reduktion af bruttoenergiforbruget i 2011 og kun 4 procent i 2020 i.f.t der blev alt for uambitiøst. Det omtalte energiscenario udarbejdet af Greenpeace dokumenterer, at bruttoenergiforbruget kan reduceres med 19 procent i 2020 og 39 procent i Og Teknologirådets og Ingeniørforeningens energiscenarier viser ligeledes, at man kan reducere bruttoenergiforbruget med procent i løbet af 20 år. Omstilling til kul på Avedøre 2 og Skærbæk 3 betyder øget kul-forbrug På den baggrund er det uforståeligt og helt uacceptabelt, at regeringen med det smallest mulige flertal i folketinget i juni 2008 vedtog, at DONG Energy A/S skal have lov til at omstille det kul-fri Avedøreværk 2 og Skærbækværk 3 til kulfyring mod at forpligte sig til at anvende op til ton mere biomasse. 17 Regeringen har dermed i princippet ophævet de betingelser, som SR-regeringen stillede for godkendelse af disse værker: At Skærbækværket skulle fyres med naturgas, og at Avedøreværk 2 - i forbindelse med den politiske beslutning i 1997 om at sige nej til nye (helt eller delvist) kulfyrede kraftværker i Danmark - kun blev godkendt til biomasse og naturgas. Omstilling af to danske kraftvarmeværker, der i dag IKKE må anvende kul, til kul er i strid med regeringens vision, hvor man siger, at man ønsker at gøre Danmark uafhængig af kul og andre fossile brændsler. En ophævelse af kul-restriktionen på Skærbæk 3 og Avedøre2 vil føre til øget dansk kul-forbrug og dermed forbundet øget CO2-udslip. Det erkendes åbent i et notat fra Energistyrelsen, hvor man bl.a. skriver: Hvis der gives tilladelse til kulfyring på de to værker, vil dette vurderet ud fra modelsimuleringer (foretaget på elmarkedsmodellen RAMSES) samlet medføre en øget CO2-udledning i Danmark. Dels fordi naturgas vil blive udskiftet med kul. Dels fordi den danske elproduktion samlet set vil øges. Dette kan søges kompenseret med et krav om øget anvendelse af biomasse på de centrale værker. Imidlertid vil en øget anvendelse af biomasse ikke automatisk medføre reduceret kulanvendelse, idet elproduktionens omfang fastlægges på et

11 internationalt elmarked. En eventuelt øget CO2-udledning kan dog kompenseres ved køb af CO2-kvoter 18. Det er DONG, der har fået overtalt regeringen til at foreslå et ja til kul på de to eneste kul-fri centrale kraftværker. Og DONG har ansøgt om og fået Energistyrelsens godkendelse til omstillingen af Avedøre 2 til kul og omstilling af Avedøre 1 til ud over at fyre med kul også at kunne anvende biomasse mod at DONG forpligter sig til at indfyre tons ekstra biomasse i deres værker. Den parallelt hermed løbende VVM-proces, som afsluttes i løbet af 2010, afgør om ombygningen kan ske. Årsagen til DONG Energy s ønske om omstille brændselsindfyringen på Avedøreværket, så Av2 kan fyres med kul - og Avedøre 1 også med biomasse - er, at det giver fleksibilitet for DONG til enhver tid at kunne vælge den for dem billigste brændselssammensætning, samt at øge drifttimetallet på Avedøre 2. Greenpeace har fremlagt dokumentation 19 for, at selv med maksimal drift på et kulfyret Avedøre 2 og indfyring af de krævede tons biomasse eller mere, vil CO2-udslippet og kulforbruget fra det samlede Avedøreværk blive større, end hvis Avedøre 2 forbliver kul-frit. Hvis DONG vælger en brændselssammensætning med brug af mest mulig kul på det omstillede Avedøreværk, så vil kulforbruget blive mere end dobbelt så stort og CO2- udslippet 50 % større, end hvis Avedøre 2 bevares kul-frit og der indfyres mest mulig biomasse. Folketinget må tage affære Det er gået alvorligt ned ad bakke for klimapolitikken og energiplanlægningen, siden VK-regeringen kom til magten i Det korrigerede CO2-udslip som har været konstant faldende siden er steget siden Det korrigerede kul-forbrug faldt kraftigt fra 1992, men har også været stigende siden Det korrigerede bruttoenergiforbrug har været stigende siden Udbygningen af vindkraften er praktisk talt gået stå siden Danmarks samlede faktiske udledning af drivhusgasser som i skal være reduceret med 21 procent i forhold til lå i ,5 procent over 1990-niveau, og i ,9 procent under 1990-niveau 20 Regeringens allokeringsplan for demonstrerer, at køb af kreditter tænkes at skulle dække 2/3 af den manglende reduktion (mankoen på 13 mio. tons) og kun 1/3 via hjemlige reduktioner Mere biomasse og mindre fossile brændsler i den centrale kraftvarme, Energistyrelsen, 24. januar

12 Til trods for, at udviklingen taler for sig selv, forsøger regeringen at skabe en illusion om, at den er grøn og klimabevidst. Men hvis Danmark igen skal være foregangsland på klima- og energiområdet, kræver det ambitiøse mål og konkrete virkemidler på hjemmebane til at nå dem. Med andre ord: En energi- og klimaplan med ambitiøse nationale mål for energibesparelser og udbygning med vedvarende energi og virkemidler, der kan sikre de nødvendige kraftige hjemlige reduktioner i CO2-udslippet mindst 40 % i og den udfasning af kul-forbruget, som er en forudsætning herfor. 12

13 Bilag 1 DANMARKS KULFORBRUG PJ 200 Faktisk Korrigeret DANMARKS CO2-UDSLIP ,0 70,0 60,0 Mio. tons CO2 50,0 40,0 30,0 Faktisk Korrigeret 20,0 10,0 0,

14 DANMARKS BRUTTOENERGIFORBRUG PJ Faktisk Korrigeret '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 14

15 Bilag 2 INSTALLERET KRAFTVÆRKSKAPACITET (MW) I DANMARK 2007 CENTRALE VÆRKER I ALT Nordjyllandsværket Studstrupværket Skærbækværket Esbjergværket Herningværket 89 - Enstedværket Fynsværket Amagerværket H.C. Ørstedværket Svanemølleværket Asnæsværket Avedøreværket Kyndbyværket Stigsnæsværket Masnedøværket 9 - Østkraft 86 KRAFTVARME-FRADRAG DECENTRALE 1744 KRAFTVARMEVÆRKER ERHVERVSVÆRKER 578 VINDKRAFT TOTALT 3124 VINDKRAFT FULDGYLDIG EFFEKT VANDKRAFT 9 TOTAL FULDGYLDIG EFFEKT MAKSIMALBELASTNING 6436 RESERVE-KRAV MAKSIMALBELASTNING + RESERVE 7723 REN OVERKAPACITET 2429 Den rene overkapacitet dvs. den fuldgyldige effekt fratrukket maksimalbelastning og 20 procent heraf til reserveeffekt udgjorde i 2007 for hele landet 2429 MW. 22 Estimat, Energistyrelsen procent af den installerede vindkraft-effekt. 24 Reservekrav: 20 procent af maksimalbelastningen. 15

16 16

Danmark skal ud af kulalderen

Danmark skal ud af kulalderen Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 488 Offentligt 27. juni 2006 Greenpeace-briefing Danmark skal ud af kulalderen Næsten halvdelen (46 %) af Danmarks produktion af elektricitet sker på

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker)

Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker) Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker) 4. april 2008 Det lykkedes DONG Energy A/S i løbet af foråret 2007

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energi og klima holder regeringens løfter? IDA/DØR-Seminar 27. september 2007. Tarjei Haaland Greenpeace

Energi og klima holder regeringens løfter? IDA/DØR-Seminar 27. september 2007. Tarjei Haaland Greenpeace Energi og klima holder regeringens løfter? IDA/DØR-Seminar 27. september 2007 Tarjei Haaland Greenpeace Regeringens energiudspil Bruttoenergiforbrug 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Vedvarende energi

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere