ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

Transkript

1 ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF

2 INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL Kort om analysens fremgangsmåde Antal pladser og belægning 5 2. HOVEDKONKLUSION 6 3. ANALYSE AF DEN ØKONOMISKE EFFEKT AF ESBJERG DØGNREHABILITERING Omkostninger Økonomiske gevinster Fald i visiteret tid fra start- til slutvisitering Yderligere fald i visiteret tid fra start- til opfølgningsvisitering Cost-benefit analyse BILAG Oversigt over etablerings- og driftsomkostninger Datagrundlag Datakvalitet 15 2 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

3 1. BAGGRUND OG FORMÅL Som reaktion på ændringer i opgaveansvar i sundhedsvæsenet har Esbjerg Kommune i perioden 15. marts 2010 til 31. marts 2011 gennemført projektet Esbjerg Døgnrehabilitering. I forbindelse med projektet har Esbjerg Kommune samlet 20 midlertidige boliger på Områdecenter Højvang, som en ny specialenhed, der udelukkende har til formlå at rehabilitere borgere. Esbjerg Døngrehabilitering forløber sådan, at borgere i målgruppen defineret som ældre borgere i Esbjerg Kommune med træningsbehov - visiteres til en af de 20 pladser på Højvang. Efter en given periode med rehabilitering på Højvang flytter borgeren tilbage i eget hjem eller i en plejebolig og er nu bedre i stand til at tage vare på sig selv. Der er en forventning om, at der vil være en række kvalitative og økonomiske fordele forbundet med det nye tiltag. Dette notat indeholder en økonomisk evaluering af indsatsen, som kan bidrage med relevant input i relation til at træffe beslutninger om fremtidens midlertidige boliger og pleje- og rehabiliteringsindsats i Esbjerg Kommune. I afsnit 1.1. beskrives kort, hvordan og med hvilke data analysen er gennemført, mens afsnit 1.2 definerer, hvordan belægningsprocenterne i Esbjerg Døgnrehabilitering er inddraget i analysen, da dette har væsentlig betydning for analysens resultater. I afsnit 2 opsummeres hovedkonklusionerne på analysen, mens selve analysen beskrives i afsnit 3. Af bilagene fremgår uddybninger af datagrundlaget og datakvaliteten. 1.1 KORT OM ANALYSENS FREMGANGSMÅDE Analysen er gennemført af Epinion i april og maj 2011 på baggrund af data fra Esbjerg Kommune. Den økonomiske evaluering af projektet Esbjerg Døgnrehabilitering foretages som en business-case analyse, som indeholder de økonomiske konsekvenser af projektet. De økonomiske konsekvenser omfatter omkostninger til drift af Esbjerg Døgnrehabilitering samt de økonomiske gevinster, som projektet genererer i kraft af fald i visiterede ydelser til borgeren efter rehabiliteringsopholdet. 3 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

4 Der foretages en disponering af ydelser til borgeren, når denne påbegynder forløb hos Esbjerg Døgnrehabilitering startvisitering og ved endt ophold på Højvang slutvisitering. Cirka 3 måneder efter opholdet på Højvang registreres den tid, som borgeren på daværende tidspunkt er visiteret til: opfølgningsvisitering 1. Antagelsen bag projektet er, at der kan skabes en økonomisk besparelse ved, at borgeren gennem den rehabiliterende indsats i Esbjerg Døgnrehabilitering oplever et fald i visiteret tid i forhold til, hvis borgeren ikke havde modtaget den rehabiliterende indsats i Esbjerg Døgnrehabilitering. Formålet med analysen er dermed at undersøge om og i hvilket omfang, der er økonomiske besparelser i forhold til et forløb uden indsatsen i Esbjerg Døgnrehabilitering. Forskellen mellem startvisitering og slutvisitering er således et udtryk for denne økonomiske effekt. For at sikre, at den økonomiske analyse inddrager risikoen for tilbagefald hos borgeren (stigning i visiteret tid), vil også forskellen mellem startvisitering og opfølgningsvisitering blive udregnet som et mål for projektets økonomiske besparelse. Figuren nedenfor illustrerer projektindsatsen, hvor borgeren efter opdaget træningsbehov visisteres til Esbjerg Døgnrehabilitering for derefter at vende tilbage til eget hjem og den tidligere indsats, hvor borgeren trods et opstået træningsbehov ikke tilbydes ophold på Esbjerg Døgnrehabilitering. Figuren viser samtidig, at den visiterede tid, som analysen foretages på baggrund af, vurderes ved borgerens start i Esbjerg Døgnrehabilitering (startvisitering), ved afslutning i Esbjerg Døgnrehabilitering (slutvisitering) og ved efterfølgende opfølgning (opfølgningsvisitering). Figur 1. Tidligere indsats, projektindsats og visiteringstidspunkter 1 Se bilag Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

5 Den økonomiske effekt af ændringerne i den visiterede tid udregnes på baggrund af fritvalgstimeprisen for personlig pleje (hverdagstimer) på 324 kr ANTAL PLADSER OG BELÆGNING Denne økonomiske evaluering dækker perioden fra 15.marts 2010 til 31. marts 2011(i alt 382 dage) og indbefatter således projektets første måneder. I opstartsfasen af et sådan projekt udnyttes ressourcerne af flere årsager ikke optimalt. Eksempelvis kan man ikke fra start forvente optimal udnyttelse (belægning) af de 20 pladser i Esbjerg Døgnrehabilitering. I projektets første måneder ses således også en relativ lav belægning, hvor kun 35 % og 51 % af pladserne blev benyttet i marts og april 2010, mens den gennemsnitlige belægning for hele perioden er 64 %. Projektet har en målsætning om en højere belægningsprocent på 75 %, som med en belægning på over 80 % i de første 3 måneder af 2011 må siges at være realistisk. I perioden var der pladser i alt på Esbjerg Døgnrehabilitering 3. Hvis projektets målsætning om en belægningsprocent på 75 % var opfyldt i perioden ville det betyde, at pladser ville være blevet brugt (0,75 *7.640). I perioden blev reelt brugt pladser. For at tage højde for manglende optimal udnyttelse udregnes foruden den reelle også en potentiel økonomisk besparelse for projektet. Dette gøres ved at omregne den økonomiske besparelse, der er opnået i perioden (på grund af fald i visiteret tid) til besparelse per benyttet plads. Dvs. besparelsen divideres med det antal pladser, der har været besat af de borgere, som beregningerne bygger på. Dette tal kan derefter ganges med det antal pladser, projektet ifølge målsætningen skal benytte (5.730). Resultatet vil være et udtryk for de økonomiske besparelser, som projektet potentielt kan generere på lang sigt. 2 Epinion har fået oplyst tre fritvalgstimepriser: Praktisk hjælp på 303 kr./time, Personlig pleje, hverdagstimer på 324 kr./time og Personlig pleje, øvrig tid på 384 kr./time. Til analysen er taksten for Personlig pleje, hverdagstimer valgt i samråd med Esbjerg Kommune, idet denne vil være den hyppigst forekommende visitering boliger gange 382 (antal dage i perioden) 5 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

6 2. HOVEDKONKLUSION Esbjerg Kommune har opgjort etableringsomkostningerne for Esbjerg Døgnrehabilitering til kr og driftsomkostningerne i projektperioden fra 15. marts 2010 til 31. marts 2011 til kr. De økonomiske gevinster ved den nye rehabiliteringsindsats på Esbjerg Døgnrehabilitering er opgjort ved beregninger på start-, slut- og opfølgningsvisitering. Udviklingen fra start- til slutvisitering er foretaget på baggrund af data på 78 borgere og udviklingen fra start- til opfølgningsvisitering er foretaget på baggrund af data på 38 borgere. Basisalternativet, som de økonomiske gevinster ved Esbjerg Døgnrehabilitering sammenlignes med, er fastsat som den fiktive visitering ved borgerens start på Esbjerg Døgnrehabilitering og bygger således på antagelsen om, at denne ville være stabil, hvis borgeren ikke modtog indsatsen på Esbjerg Døgnrehabilitering. For at tage højde for dels at beregningerne ikke kan foretages på alle borgere i Esbjerg Døgnrehabilitering, og dels at opstartsperioden er påvirket af en lavere belægning end det kan forventes fremadrettet, er der både fortaget beregninger af de reelle økonomiske gevinster og af de potentielle økonomiske gevinster ved en gennemsnitlig belægning på 75 %, som er projektets målsætning og som i øvrigt vurderes realistisk. Beregningerne fra start- til slutvisitering for perioden 15. marts 2010 til 31. marts 2011 (382 dage) viser en reel økonomisk besparelse på kr., mens den potentielle økonomiske besparelse er på kr. Beregninger fra start- til opfølgningsvisitering for samme periode viser en reel økonomisk besparelse på kr., mens den potentielle økonomiske besparelse er på kr. Sammenholdt med driftsomkostningerne viser analysen fra starts- til slutvisitering et potentielt økonomisk underskud på kr. i projektperioden, mens analysen fra start- til opfølgningsvisitering viser et potentielt økonomisk overskud på kr. i en periode på 382 dage, hvilket svarer til godt 6.3 mio. kr. årligt. Den samlede vurdering er således, at indsatsen på Esbjerg Døgnrehabilitering i værste fald er stort set omkostningsneutral, mens den i bedste fald genererer et overskud på godt 6.3 mio. kr. årligt. Det har grundet datas kvalitet ikke været muligt at lave en afskrivningsanalyse af etableringsomkostningerne. Men hvis man jævnfør analysen fra start- til slutvisitering fremadrettet generer det potentielle økonomisk overskud på kr. i projektperioden, vil etableringsomkostningerne blive tjent ind efter knap 75 dage, hvorefter indsatsen vil generere ren profit. 6 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

7 3. ANALYSE AF DEN ØKONOMISKE EFFEKT AF ESBJERG DØGNREHABILITERING I dette afsnit beskrives først de omkostningstal, der indgår i analysen (afsnit 3.1), dernæst beskrives de økonomiske gevinster ved Esbjerg Døgnrehabilitering (afsnit 3.2), og til sidst beskrives costbenefit analysen, hvor omkostninger og gevinster sammenholdes. 3.1 OMKOSTNINGER I opgørelsen af omkostningerne ved det nye alternativ tages udgangspunkt i de faktiske etableringsomkostninger og de faktiske driftsomkostninger til Esbjerg Døgnrehabilitering. Etablerings- og driftsomkostningerne for projektperioden vedrørende Esbjerg Døgnrehabilitering oplyst til Epinion af Esbjerg Kommune fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Etablerings- og driftsomkostninger Etableringsomkostninger Driftsomkostninger kr kr. Det er driftsomkostningerne, der i første omgang skal sammenholdes med udviklingen i visiteret tid. Herefter beregnes, hvor lang tid der går før etableringsomkostningerne er tjent ind i besparelser. En oversigt over omkostningerne kan ses i bilag ØKONOMISKE GEVINSTER Som nævnt er de økonomiske gevinster værdien af de besparelser, der opnås i visiteret tid ved projektet. Epinion har modtaget data for visiteret tid fra Esbjerg Døgnrehabilitering. Ud af de 96 borgere, der er visiteret ved start er 78 også visiteret ved afslutning i Esbjerg Døgnrehabilitering, mens kun 38 borgere er visteret både ved start og opfølgning. 7 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

8 Tabel 2. Oversigt over antallet af borgere, der indgår i analysen Antal borgere med startvisitering 96 Antal borgere med start og slutvisitering 78 Antal borgere med start-, slut- og opfølgningsvisitering 38 Analysen af økonomisk effekt ved afslutning i Esbjerg Døgnrehabilitering foretages således på 78 borgere, mens analysen af den økonomiske effekt ved opfølgningen foretages på 38 borgere. Da vi ikke har fuld information omkring alle borgeres visiterede tid er det ikke muligt at udregne den præcise realiserede gevinst ved projektet, men kun den realiserede økonomiske besparelse for de registrerede tilfælde. Se bilag 4.2 for illustration og beskrivelse af årsager til frafaldet i antal brugbare cases Fald i visiteret tid fra start- til slutvisitering Vi har som nævnt 78 cases, der kan bruges til at udregne den økonomiske besparelse ved projektet fra start til slut. I tabellen nedenfor ses den samlede visiterede tid for de 78 borgere, for hvem der både er start- og slutvisitering. Den visiterede tid er opgjort som antal minutter i døgnet. Tabel 3. Visiteret tid ved borgerens start og afslutning i "Esbjerg Døgnrehabilitering", opgjort i minutter i døgnet i alt for de 78 borgere. Startsvisitering Slutvisitering Gevinst i visiteret tid Det ses, at opholdet på Højvang har resulteret i et samlet fald i visiteret tid på minutter i døgnet for de 78 borgere. De 78 borgere har i alt optaget pladser på Højvang, hvilket svarer til 44 % af de tilgængelige pladser i Esbjerg Døgnrehabilitering. De økonomiske effekter af faldet i visiteret tid kan ses i tabellen nedenfor. 8 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

9 Tabel 4. Den økonomiske gevinst af faldet i visiteret tid fra start- til slutvisitering Gevinst i visiteret tid min/døgnet timer/perioden Realiseret besparelse (timer*timepris på 324 kr) kr/perioden Antal pladser Realiseret antal pladser Realiseret belægning* 44 % Målsætning (75 %) Besparelse per realiseret plads kr/perioden Potentiel besparelse ved belægning på 75 % (kr. per real. Plads * 5730) kr/perioden *Reelt har belægningen været markant højere. Tallet er udtryk for, at der kun er visiteret tid ved både start og slutning for 78 borgere. Disse 78 borgere udgør samlet en belægningsprocent på 44 % Det samlede fald på visiterede minutter i døgnet svarer til i alt timer i perioden fra 15. marts 2010 til 31. marts Med en timepris på 324 kr. svarer faldet i visiteret tid for de i alt 78 borgere til en økonomisk besparelse på kr. i perioden. Da perioden inkluderer projektets opstart, er perioden ikke fuldt ud repræsentativ for projektets fremtid. Det er derfor interessant at omregne den realiserede besparelse til en potentiel besparelse under antagelse af, at målsætningen om en belægning på 75 % opnås. I perioden 15. marts 2010 til 31. marts 2011 har faldet i visiteret tid medført en besparelse på kr. per realiseret plads ( kr /3.378 realiserede pladser). Med en belægning på 75 % (5.730 pladser) er den potentielle økonomiske besparelse kr. for perioden 15.marts 2010 til 31. marts Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

10 3.2.2 Yderligere fald i visiteret tid fra start- til opfølgningsvisitering Samme beregninger er også lavet for faldet i visiteret tid fra start og til opfølgningstidspunktet. På denne måde inddrages effekten efter endt ophold i Esbjerg Døgnrehabilitering. Den samlede visiterede tid for de 38 cases fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5. Visiteret tid ved borgerens start i "Esbjerg Døgnrehabilitering" og ved opfølgning efter borgeren er afsluttet i projektet. Opgjort i minutter i døgnet i alt for de 38 borgere. Startsvisitering Opfølgningsvisitering Gevinst i visiteret tid De 38 borgere har i alt optaget pladser på Højvang, hvilket svarer til 21 % af de tilgængelige pladser. I denne periode ses altså et yderligere fald i den samlede visiterede tid til borgerne. Samlet falder den visiterede tid med minutter i døgnet for de 38 borgere. Den økonomiske gevinst ved dette fald ses af tabellen nedenfor. Tabel 6. Den økonomiske effekt af faldet i visiteret tid fra start- til opfølgningsvisitering Gevinst I visiteret tid min/døgnet timer/perioden Realiseret besparelse (timer*timepris på 324 kr) kr/perioden Antal pladser Realiseret antal pladser Realiseret belægning* 21 % Målsætning (75 %) Besparelse per realiseret plads kr/perioden Potentiel besparelse ved belægning på 75 % (kr. per real. Plads * 5.730) kr/perioden *Reelt har belægningen været markant højere. Tallet er udtryk for, at der kun er visiteret tid ved både start og opfølgning for 38 borgere. Disse 38 borgere udgør samlet en belægningsprocent på 21 % 10 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

11 Det samlede fald på visiterede minutter i døgnet svarer til i alt timer i perioden fra 15. marts 2010 til 31. marts Ganges dette med timeprisen på 324 kr. ses, at Esbjerg Døgnrehabilitering gennem faldet i visiteret tid giver en økonomisk besparelse på kr. Også denne besparelse omregnes til en potentiel besparelse. I perioden har faldet i visiteret tid medført en besparelse på kr. per realiseret plads ( kr. /1587 realiserede pladser). Med en belægning på 75 % er den potentielle økonomiske besparelse kr. for perioden 15. marts 2010 til 31. marts COST-BENEFIT ANALYSE Den økonomiske vurdering af Esbjerg Døgnrehabilitering sammenholder driftomkostningerne og de økonomiske gevinster ved tilbuddet for perioden. Af tabellen nedenfor fremgår resultatet ved udregninger af gevinster ud fra start- og slutvisitering. Tabel 7. Økonomisk gevinst i perioden fra 15. marts 2010 til 31. marts 2011 ved beregning baseret på start- og slutvisitering. Økonomiske gevinster ved tilbuddet Omkostninger ved tilbuddet Økonomisk effekt i perioden kr kr kr. Umiddelbart viser tallene, at projektet vil give underskud på kr. i en periode på 382 dage. Det skal dog bemærkes, at disse tal bygger på projektets første år, hvor man på længere sigt må forvente, at projektøkonomien vil ændre sig til den positive side. Det skyldes, at der i en opstartsfase ofte vil være udgifter, som senere hen kan mindskes eller bliver unødvendige samtidig med, at det er realistisk at forvente, at gevinsterne (faldet i visiteret tid) også vil øges i takt med, at personalet får erfaring med projektet og mulighederne herved. Ud fra disse beregninger er vurderingen, at projektets økonomi i værste fald er udgiftsneutral, og at alle yderligere gevinster og omkostningsbesparelser i fremtiden vil være positivt udbytte af projektet, som kan bidrage til indtjeningen af etableringsomkostningerne. Af nedenstående tabel fremgår resultatet ved udregning af gevinster ud fra start- og opfølgningsvisitering. 11 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

12 Tabel 8. Økonomiske gevinster i perioden fra 15. marts 2010 til 31. marts 2011 ved beregninger baseret på start- og slutvisitering Økonomiske gevinster ved tilbudet kr. Omkostninger ved tilbudet Økonomisk effekt i perioden kr kr. Med udregninger baseret på start- og opfølgningsvisitering genererer projektet en økonomisk besparelse på kr., svarende til kr om dagen ( kr/382 dage). Med disse tal ville etableringsomkostningerne være tjent ind efter knap 75 dage, hvorefter projektet genererer ren profit. Disse tal er dog forbundet med en vis usikkerhed, som dels skyldes, at beregningerne foretages på et relativt lille antalt borgere, at vi ikke har viden om, hvordan udviklingen i visiteret tid ville være, hvis borgerne ikke modtog indsatsen i Esbjerg Døgnrehabilitering, og at beregningerne foretages på en relativt kort tidsperiode. 12 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

13 4. Bilag 4.1 OVERSIGT OVER ETABLERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER Nedenfor fremgår en oversigt over de etablerings- og driftsomkostninger, Esbjerg Kommune har oplyst i forbindelse med den økonomiske evaluering af Esbjerg Døgnrehabilitering. Tabel 9. Oversigt over etablerings- og driftsomkostninger Etableringsomkostninger Etableringsomkostninger opgjort pr kr. Efterfølgende opgørelse over kr. etableringsomkostninger Etableringsomkostninger i alt kr. Driftsomkostninger i perioden 15. marts marts 2011 Løn (fagpersonale/vikar) kr. Personaleudgifter kr. Adm. Personale kr. Pedel kr. Materiale og aktivitetsudgifter kr. Grunde og bygninger kr. Driftsomkostninger i alt kr. Eftersom det ikke har været muligt for Epinion at få oplyst en yderligere specificering af omkostningerne, samt hvordan de er opgjort, er det ikke muligt at gennemføre en mere detaljeret økonomisk analyse, herunder fremskrivning af omkostninger over en periode på fx 5 år, som foreslået i Epinions oprindelige oplæg til den økonomiske evaluering. 13 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

14 4.2 DATAGRUNDLAG Jævnfør data fra Esbjerg Døgnrehabilitering har i alt 138 borgere påbegyndt forløb hos Esbjerg Døgnrehabilitering. Da man først påbegyndte den fiktive visitering ved borgerens start i forløbet i juli 2010, er der i alt 96 borgere, som er visiteret ved start i Esbjerg Døgnrehabilitering. For 78 heraf er der også gennemført slutvisitering det svarer til 81 % af de borgere, der er visiteret ved start. Ud af de 18 borgere, der mangler slutvisitering er 10 endnu ikke afsluttet i Esbjerg Døgnrehabilitering, hvilket er årsagen til, at der endnu ikke er foretaget en disponering. De resterende borgerne er enten blevet indlagt, er kommet hjem uden en registreret disponering eller også er årsagen til den manglende visitering ikke kendt. Ud af de 96 borgere, der er visiteret ved start i Esbjerg Døgnrehabilitering, er der kun foretaget opfølgende visitering for 38 svarende til 40 %. Årsagerne til det lave antal er bl.a. at nogle borgere har valgt ikke at deltage i opfølgningen, fx fordi de vurderer transporttiden for lang, mens andre er indlagt igen mv. Samtidig er der også en del af borgerne, hvor opfølgningsdatoen er senere end denne evaluerings afslutningstidspunkt (31. marts 2011). Figuren nedenfor illustrerer antallet af brugbare cases ved de forskellige disponeringer. Figur 2. Brugbare cases ved de forskellige disponeringer. 96 visiteret ved start 100 % 81 % 78 visiteret ved slut 38 visiteret ved opfølgning 40% 14 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

15 4.3 DATAKVALITET Det har været hensigten, at den opfølgende disponering skulle ske 3 måneder efter borgeren blev afsluttet i Esbjerg Døgnrehabilitering. Data viser dog, at der er stor spredning på, hvornår opfølgningen finder sted. Af de 38 cases, hvor der er gennemført både start- og opfølgningsvisitering, spænder tiden fra afslutning i Esbjerg Døgnrehabilitering til opfølgningen mellem 43 og 145 dage. Gennemsnitlig er opfølgningen sket efter 72 dage. Mod forventningen ses et fald i visiteret tid ved opfølgningen (både i forhold til start- og slutvisiteringen). Evalueringens resultater bygger på antagelsen om, at dette fald skyldes Esbjerg Døgnrehabilitering, men det kan fx også skyldes, at det er de borgere for hvem, det går godt, der har valgt at deltage i opfølgningen. Borgere, som oplever, at de efterhånden får brug for mere hjælp er muligvis mere tilbøjelige til ikke at ville deltage i en opfølgning. I så fald kan der være tale om en skævvridning af resultaterne. Analysen ville kunne tage højde herfor, hvis vi havde tilsvarende data om den visiterede tid for sammenlignelige borgere, som ikke modtog indsatsen på Esbjerg Døgnrehabilitering. Det ville dog samtidig kræve en fastere ramme for, hvornår opfølgningen finder sted således, at der skabes et solidt sammenligningsgrundlag. 15 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering

16 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. 16 Økonomisk evaluering af Esbjerg døgnrehabilitering