Sammenhængskraft i Norden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængskraft i Norden"

Transkript

1 1 Sammenhængskraft i Norden Definition af sammenhængskraft: Social Cohesion Social sammenhængskraft er et begreb inden for sociologi og statskundskab, der beskriver tyngden af de medmenneskelige ressourcer i et samfund. Begrebet bruges fx ofte i den politiske debat, hvor man taler om, at samfundets sammenhængskraft er truet på grund af dårlig integration. Hvis sammenhængskraften i et samfund er god, betyder det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er stor, hverken socialt eller kulturelt, samt at der er mange kontaktflader mellem de forskellige grupperinger i samfundet. (Kilde: Wikipedia). Samfundets sammenhængskraft - eller de sociale bånd - er et grundlæggende sociologisk spørgsmål, som har beskæftiget sociologer siden Durkheim og Weber. Min indledende tese vil være ( i lighed med mange sociologer ), at et samfunds sammenhængskraft hænger sammen med befolkningens oplevelse af lighed individer imellem, tilliden til hinanden, til landets institutioner og til samfundet generelt på makroplan. Danmark - og de øvrige lande i Norden - ligger lunt placeret i bunden af den globale sammenligning over økonomisk ulighed; gini-koefficient. ( Klaus Rasborg: 66) Dvs., at Danmark, såvel som det øvrige Norden, specielt Sverige, har en høj grad af lighed, iflg. denne statistik. Andre måder at regne på anviser dog en svag stigning i ulighed i DK siden 90'erne ( ibid:73 ). Lighed - eller ulighed - synes at være en vigtig faktor i den sociale sammenhængskraft. Økonomisk ulighed beskrives af Lektor Christian A. Larsen som den vigtigste faktor i statistiske modeller, udarbejdet mhp. at afdække forskelle mellem lavtillidslande og højtillidslande ( Christian A. Larsen:112 ). Det må betyde, at jo mere økonomisk lighed der er i et land, desto højere tillid har landets borgere til hinanden, institutioner og stat. Tillid og sammenhængskraft ser vi på igen senere. Sammenhængskraft er et tvetydigt begreb. Sammenhængskraft kan iflg. de canadiske samfundsforskere Beauvais og Jenson refereres til 1) fælles værdier og kultur 2) social orden og social kontrol 3) social solidaritet og mindskelse af ulighed 4) sociale netværk og social kapital

2 5) territoriel tilhørsfølelse og identitet ( Klaus Rasborg:80 ) Jeg har tidligere skrevet, at sammenhængskraften især hænger sammen med lighed og tillid, så det vil være punkt 3 og 4, jeg her tager udgangspunkt i, og som relaterer bedst til Nordens velfærdsstater ( fx. er social orden og social kontrol en selvfølge hos os ). Norden er til gengæld kendetegnet ved at være lande med stigende multikulturalisme ( Christian A. Larsen: 122 ) og ved at være velfærdsstater med en høj grad af økonomisk omfordeling ( = gennem en fælles finansiering af velfærdsstaten ) og en lav grad af social stratifikation ( Klaus Rasborg:68 ). Dertil har vi ligestilling og en aktiv arbejdsmarkedsdeltagelse ( ibid:17 ). Anerkendelse er et andet begreb, som også sættes i forbindelse med udforskning af sammenhængskraften; forstået som en elementær betingelse for, at mennesket kan realisere sig selv og leve det gode liv, og et samfund, der retfærdigt forstår at håndtere konfliktende anerkendelseskrav ( ibid:141). Sammenhængskraft er således et komplekst begreb. Punkt 3 i Beauvais og Jensons referencer til sammenhængskraft, var social solidaritet og mindskelse af ulighed. Solidaritet er et socialt fænomen, der opstår i spændingsfeltet mellem gensidig afhængighed, fælles interesser og oplevelsen af fællesskab. Solidaritet er et beredskab blandt individer eller kollektiver til at yde støtte ( Sociologisk leksikon:649 ), hvor social ulighed opstår ved forskelle i leveår og divergerende livschancer mellem individer og grupper ( ibid:642 ). Sammenhængskraften burde således være afhængig af et solidarisk fællesskab i befolkningen på tværs af skel og klasse, dvs. jo højere solidaritet, jo højere sammenhængskraft. Durkheim kaldte allerede i 1893 solidaritet for samfundets lim ( Willy Guneriussen:80 ) og opfordrede til samfundssolidaritet, i stedet for den daværende arbejdersolidaritet. Op gennem velfærdsstatens udbygning i efterkrigstiden blev etableret en betydelig grad af lighed og solidaritet i forhold til samfundets svage grupper ( Thomas Boje:530 ). Social lighed bliver således et ideal for velfærdsstaten, og sociale rettigheder tildeles alle; ret til uddannelse, sundhedsvæsen og grundlæggende social sikring. Begrebet medborgerskab udvikles af Marshall i 50'erne, og betegner individets rettigheder - politiske, sociale og civile - i samfundet. Medborgerskab sikrer individet accept i økonomiske, politiske og sociale sammenhænge, og sikrer individet andel i samfundets økonomiske og sociale 2

3 forudsætninger ( Thomas Boje:532 ); i DK har vi alle ret til uddannelse, sundhedshjælp og social sikring. Hvor medborgerskabet for 20 år siden blev betragtet som en rettighed, er der i daglangt flere pligter og betingelser tilknyttet det sociale medborgerskab og dermed også flere betingelser for at få del i en sociale sikring ( Thomas Boje:533 ). På sigt antages ændringen og/eller forringelsen af det sociale medborgerskab at kunne udelukke flere individer fra den sociale sikkerhedsnet, og fra at være aktive medborgere ( ibid:533 ), et forhold, der også må medtænkes at have indflydelse på oplevelsen af lighed i samfundet, og også at kunne influere punkt 3 af Beauvais og Jensons referencer til sammenhængskraften. Sociale netværk og social kapital er punkt 4, og jeg vil her primært tage udgangspunkt i Putnams forståelse af social kapital. Robert D. Putnam udgav i 2000 bogen Bowling alone, som analyserer amerikanernes fald i tillid til hinanden; fra 55 % i 1960 til 36 % i slut-90'erne ( Christian A. Larsen:112 ). Én af grundende til det faldende amerikanske tillidsniveau antager Putnam er det forhold, at borgerne er begyndt at lave aktiviteter alene, hvilket bogens titel meget sigende refererer til. Putnam definerer social kapital som normer, tillid og netværk ( Robert D. Putnam:165 ), og han opdeler social kapital i bridging: åbne, brobyggende fællesskaber, og bonding: lukkede og ekskluderede fællesskaber. For forståelsen af sammenhængskraften etablerer Putnams opdeling af den sociale kapital en sammenhæng mellem mikro- og makroteoretisk plan: et åbent, inkluderende og brobyggende samfund skaber forbindelser mellem lige og ulige individer og grupper, hvorimod lukkede og tætte grupper eller samfund ekskluderer, og opdeler således individer i små, lukkede enklaver uden forbindelse eller kun lidt forbindelse. ( Anders Ejrnæs:64 ) Der er dog 2 paradokser relateret til sammenhængen mellem social kapital på mikro- og makroniveau: 1) den åbne, brobyggende ( også benævnt som Granovetters week ties ), men svage kapital kan føre til individuel fremmedgørelse, samtidig med at denne form for kapital er nødvendig for individets integration og vækst. 2) Den ekskluderede ( strong ties ) kapital kan skabe lokal sammenhængskraft, men ikke national. Den kan tværtimod være opdelende/fragmenterende på makroplan( ibid:63 ). Hvis vi sammenligner tillid med social kapital, og i første omgang de åbne, brobyggende fællesskaber, kan man så med en Søren Kirkegaardsk tilgang konkludere, at øget netværk/kendskab/forbindelse til andre individer må betyde mindre frygt og dermed større tillid? 3

4 Altså, at større social kapital generer et højere tillidsniveau til gavn for sammenhængskraften? Putnam anser den sociale kapital for samfundets kit, og tillid bliver brugt som en indikator på sammenhængskraften( Klaus Rasborg:81 ), hvilket er underbygget gennem fx. World Values Survey-undersøgelsen( Christian A. Larsen:112 ) som der er refereret til flere gange tidligere i denne opgave, og som er den største kilde til data om tillidsniveauerne i forskellige lande. Tilbage til Putnam og hans syn på social kapital, så synes det indlysende, at de ekskluderede fællesskaber ikke er gode for sammenhængskraften. I forbindelse med job og karriere kan ekskluderede fællesskaber nok fremme en bestemt socialklasses vej mod karrieretoppen, men med samfundskonsekvensen reproducerende social priviligeret status ( Anders Ejrnæs:65 ), og det giver anledning til også at medtænke kvaliteten af den brobyggende sociale kapital - nemlig, at den skal bygge bro mellem forskellige samfundsklasser ( ibid:65 ). Danmark blev da også i Esping-Andersens makroteori fra 1990 placeret i kategori 1, med kendetegnene høj grad af økonomisk omfordeling og lav grad af social stratifikation( Klaus Rasborg:68 ), som, sammenholdt med Putnams teori om social kapital, må betyde en høj grad af brobyggende, social kapital som til en vis grad bygger bro mellem samfundsklasser. Putnam fremlægger i hans artikel E Pluribus Umum: Diversity and Community in the Twenty-first Century, The 2006 Johan Skytte Prize Lecture; 3 teorier om social kapital i relation til tillid, diversitet og sammenhængskraft: Kontakt-teorien: kontakt teorien bygger på kontakt, og har den anskuelse, at jo mere vi ser til individer, forskelligartede fra os selv, jo mere tillid vil vi få til dem. Dvs. at i lande med stigende etnicitet skulle der være stigende tillid individer imellem, hvilket igen burde kunne aflæses på tillidsbarometeret, hvilket Putnam fremlægger statistikker for, og henviser til valide forskningsresultater. Altså brobyggende social kapital med tillid. Konflikt-teorien: konflikt teorien bygger på det stik modsatte princip; nemlig at jo mere, vi ser til individer, forskelligartede fra os selv, jo mere klumper vi os sammen med vores egen etniske gruppe, og holder os således for os selv. Også her underbygger han med masser af statistikker og forskningsresultater som bevis. Altså ekskluderede social kapital % tillid. Konstrict-teorien: konstrict teorien er en helt 3. teori, der gennem opdeling af netværk i komplicerede ind- og ud-grupper kommer til den konklusion; at det at deale med forskelligartede individer reducerer den indbyrdes solidaritet i både ind-og ud-gruppe; altså både den brobyggende sociale kapital og den ekskluderede sociale kapital. 4

5 ( Robert D. Putnam:144 ). Putnam organiserer et forskningsprojekt for at afklare, hvilken teori af de 3, der er den rigtige i forhold til betydningen for sammenhængskraften, og kommer frem til, at individer ( i USA ) heller ikke altid har tillid til individer, som er lig dem( ibid:148 ). Putnam konkluderer, at social kapital, tillid og sammenhængskraft er langt mere kompliceret end etnicitet alene( ibid:151 ). Danmark er et stigende multikulturelt samfund, og set i sammenhæng med Putnams konklusion, blev tilliden da også målt til svimlende 77% i 2007 ( Christian A. Larsen:113 ) trods øget etnicitet. Så heller ikke her synes etnicitet at være noget, der betyder et dyk i tilliden, og dermed sammenhængskraften. Andre tilgange til hvorfor, vi har en høj sammenhængskraft, kommer fx. fra kulturforsker Kasper Støvring, som mener, at den danske sammenhængskraft er forankret i nationalisme og slår til lyd for, at DK skal forblive et etnisk og kulturelt homogent samfund. Han mener, at en positiv nationalfølelse skulle hænge sammen med en høj tillid ( Sammenhængskraft kommer af lighed, Politiken, Debat, 29.maj ). Kasper Støvring underbygger hans teori med at henvise til nogle undersøgelser fra USA, som viser øget tillid i områder med stor homogenitet, men ud fra Putnams 3 teorier om sammenhængskraft, synes etnicitet kun at være en lille brik i puslespillet. Lektor Christian A. Larsen har nogle anderledes bud, både på mikro- og makroplan, på sammenhængskraft og betydende faktorer ( Christian A. Larsen:118). Lektoren taler om underklassefænomener, som vi har undgået i de skandinaviske velfærdsstater, pga. en anden postindustrialistisk samfundsudvikling end fx. UK og USA. Underklassefænomenet er noget, Christian A. Larsen antager, direkte kunne aflæses negativt på tillidsbarometeret; igennem en risikokalkulering af individet ( på spørgsmålet om tillid i WVS - undersøgelsen )i lande med en særlig fattig underklasse ( ibid:119) som nævnt UK og især USA. Angsten for den fattige, farlige medborger. På makroplan finder Christian A. Larsen, at den forskellige samfundstypologi efter industrialismen, i Skandinavien udmøntet ved skabelsen af offentlige, vellønnede servicejobs ( finansieret via skatter ) og med en veludbygget social sikring, stadig med fokus på lighed for alle, har været særdeles betydende for vores i dag høje tillid til hinanden. 5

6 I liberale velfærdsstater som UK og USA, valgte man derimod at reducere de sociale ydelser, og introducerede en lavtlønsstrategi ( mange jobs lå endog indtægtsmæssigt under fattigdomsgrænsen ), med større økonomisk ulighed til følge ( ibid:120 ). I Skandinavien genereredes derimod større økonomisk lighed, og det er Christian A. Larsens pointe i forhold til sammenhængskraften, hvor een af de vigtigste faktorer iflg. lektorens eget materiale, er økonomisk lighed, men også set i forhold til gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i en lang række OECD lande ( Klaus Rasborg:67 ). Der findes andre opfattelser af, hvad der påvirker sammenhængskraften - Putnam har fx. ( for amerikanske forhold ) peget på individualisme, protestantisme, TV-kiggeri og mindre foreningsliv ( i negativ optik ) ( Christian A. Larsen:113 ) og som tidligere nævnt er der fx anerkendelse, som også vurderes som betydende for sammenhængskraften, og meget andet ( bestemte generationer, tidl. tiders oplevelse af fede tider m.m. ), men det var, hvad jeg har prioriteret at medtage. Ligeledes tales der nogle steder om en ny ulighed i Danmark, hvilket heller ikke er berørt her, da vi trods alt formentlig fortsat ligger lunt i svinget og har tillid til hinanden, vores institutioner og samfund. Konklusion 6 De forholdsvis sikre faktorer for en positiv og god sammenhængskraft peger således på tillid, økonomisk og social lighed, høj solidaritet og høj social kapital. I Norden, i de skandinaviske velfærdsstater, er det lykkedes at skabe institutionelle rammer for solidaritet, tillid og lighed. Medborgerskabet, her særligt det sociale, koster nok penge, men genererer også større ( økonomisk ) lighed, hvad der igen spiller positivt ind på tillid og den sociale sammenhængskraft. Et samfunds sammenhængskraft er et særdeles komplekst samspil, og hvilken vej kausaliteten går, og hvilke komponenter, der indgår, vil give stof til forskning mange år frem.

7 7 Litteraturliste : Anders Ejrnæs, Human kapital versus netværksteori, Grundkursus/Fagmodulkursus Socialvidenskab/ Samfundstypologier, transformationer og Globalisering. Kompendium Efterår 2013 Christian A. Larsen, Typer af velfærdssamfund, social kapital og tillid. Tillid samfundets fundament. Teorier, tolkninger og cases, Syddansk Universitetsforlag 2011 Klaus Rasborg, Ulighed og social sammenhængskraft, Grundbog i Socialvidenskab 4 perspektiver, Kap. 3, Nyt fra samfundsvidenskaberne 2011 Lars Torpe, Sammenhængskraft kommer af lighed, Politiken/Debat, 29. Maj 2010 Robert D. Putnam, E Pluribus unum: Diversity and Community in the Twenty-first Century, The 2006 Johan Skytte Prize Lecture, Grundkursus/Fagmodulkursus Socialvidenskab/ Samfundstypologier, transformationer og Globalisering. Kompendium Efterår 2013 Sociologisk Leksikon, Søren Nepper Larsen og Inge Kryger Pedersen, Hans Reitzels Forlag 2011 Thomas Boje, Civilsamfund, medborgerstat og social kapital, Klassisk og Moderne samfundsteori, Kap. 28, Hans Reitzels Forlag, 4. Udgave, 2007 Wikipedia Willy Guneriussen, Emilie Durkheim,, Klassisk og Moderne samfundsteori, Kap. 5, Hans Reitzels Forlag, 4. Udgave, 2007

8 8

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Danske idrætsforeningers sociale kapital

Danske idrætsforeningers sociale kapital Danske idrætsforeningers sociale kapital Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde Oplæg ved lancering af bogen Samfundets idræt Onsdag den 29. januar 2014 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie?

Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie? Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie? (Kilde: Kutal Grafisk Design as./firuz Kutal i Eriksen og Sørheim (1999): Kulturforskjelle i praksis, s.238. ad Notam Gyldendal) 1 EMNE: Forudsigelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici Anders

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

1 2 3 4 5 Social Kapital Bygger på kap 23 i International Økonomi A (Bind 2), Systime Social Kapital Det har undret mange - især udenlandske økonomer - at Danmark har så god en konkurrenceevne, når vi

Læs mere

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling MEDBORGERSKAB ANNO 2015 Verdensborger Stats- og unionsborger Medborger Medmenneske Mig selv STATS- OG MEDBORGERSKAB 1776 STATS- OG MEDBORGERSKAB 2015 STATSBORGERSKAB MEDBORGERSKAB Juridiske rettigheder

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Kathrine Vitus Paedagoger perkere og Etniske minoritetsbørn i det sociale system Pædagoger og perkere Kathrine Vitus Pædagoger og perkere Etniske minoritetsbørn i det sociale

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Monaco 31. marts 2011

Monaco 31. marts 2011 HR tur Monaco 31. marts 2011 Sådan sikrer du HR succes og effekt, når der skal arbejdes med social kapital, strategi og udvikling V/Vibeke Bendix Didriksen ekstern lektor CBS og PID HR-strateg 1 Fokus

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig:

Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig: Uge 7 9 Grundfag: IIS - Undervisningsplan F14-4 Læringsmål: Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig: Viden om: begreber

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Etniske minoriteters netværk

Etniske minoriteters netværk Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013 Kommunerne og det frivillige arbejde CIFRI-seminar 15. januar 2013 Store politiske forventninger til det frivillige arbejde XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Bilag 1: Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Oktober 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

TAL NO.09 SYDDANMARK I. Tilliden trives BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.09 SYDDANMARK I. Tilliden trives BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.09 Tilliden trives I Danmark er det helt naturligt at parkere barnevognen uden for en butik - vi har fuld tillid til, at der ikke sker noget.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere