Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde"

Transkript

1 Det nordiske samarbejde det nordiske samarbejde

2 NORDISK MILJØMÆRKNING det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde Nordisk Ministerråd, København 2010 ANP 2010:760 ISBN Redaktion: Klaus Munch Haagensen, PUB/Kommunikationsafdelingen Layout: Jette Koefoed, PUB/Kommunikationsafdelingen Fotos: Karin Beate Nøsterud Oplag: 5000 Tryk: Arco Grafisk A/S, Skive Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljømærkning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Tryksag Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45) Nordisk Råd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45)

3

4 4

5 Det nordiske samarbejde Den nordiske samhørighed Uddannelse, forskning og innovation Klima, miljø og energi Velfærd og kultur Nordens internationale engagement

6 fakta Det formelle samarbejde mellem de nordiske lande hører til de ældste politiske samarbejder i verden. Det bygger på en geografisk, historisk og kulturel samhørighed mellem de fem nordiske lande: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige og de tre selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland. Det gør det til et af verdens mest omfattende regionale og folkeligt forankrede samarbejder. Samarbejdet finansieres af skattemidler fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Det nordiske samarbejde koster ca. DKK 35 pr. nordbo pr. år. 6 Hvad enten samarbejdet foregår i Nordisk Ministerråd eller Nordisk Råd bygger det politiske samarbejde på fælles samfundsværdier og en fælles demokratiforståelse.

7 Den nordiske samhørighed Nordens helt unikke velfærdssamfund er båret af fælles værdisæt og en stærk kulturel samhørighed. Det forpligter. De nordiske statsministre har med fornyet kraft markeret landenes vilje til at fastholde denne samhørighed og til at udvikle den i en global verden. I dialog med parlamentarikere fra hele Norden diskuterer statsministrene løbende, hvordan de nordiske lande sammen kan møde globaliseringens udfordringer og drage nytte af de muligheder, det giver. Statsministrene har med ny politisk tyngde givet samarbejdet et markant fokus. Helt fremme i front for det nordiske samarbejde ligger nu områderne klima, miljø og energi sammen med uddannelse og forskning, velfærd og kultur. Nordiske kerneområder, der alle er grundlaget for Ministerrådets og Rådets stærke internationale engagement. Samarbejdet er ikke bare med til at sætte nordiske kerneværdier på den internationale dagsorden. Det er samtidig med til at synliggøre Norden og det nordiske samarbejde, som noget enestående. Til gavn for både borgere og brugere i Norden og uden for Norden. Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nor- disk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder og i Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum. I spidsen for det arbejde står samarbejdsministrene og valgte parlamentarikere. Hvad enten samarbejdet foregår i Nordisk Ministerråd eller Nordisk Råd bygger det politiske samarbejde på fælles samfundsværdier og en fælles demokratiforståelse. Værdier, der skal være med til at fastholde og videreudvikle en dynamisk udvikling i de nordiske lande, fjerne grænsehindringer og øge Nordens samlede kompetencer, konkurrenceevne og sammenhængskraft. Halldór Ásgrímsson Generalsekretær Nordisk Ministerråd Jan-Erik Enestam Direktør Nordisk Råd

8 Uddannelse, forskning og innovation Uddannelsessystemerne og erhvervs sektoren i Norden er på mange måder forskellige fra land til land. Men landene samarbejder på en lang række områder og drager ikke mindst nytte af hinandens erfaringer. Samarbejdet omfatter støtte til fælles projekter og aktiviteter, udgivelse af rapporter, og opbygning af en række netværk. Samlet set kan man sige, at målet er at skabe resultater, som de enkelte lande ikke i samme grad kan opnå alene. Fra grundskolen til universitetet Det nordiske uddannelsessamarbejde fokuserer på at fremme kreativitet, innovation og entreprenørskab og på at mindske frafaldet i uddannelsessystemet. Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg har blandt andet haft fokus på de kreative fags betydning i undervisningen og Ministerrådet arbejder med en bred vifte af tiltag fra grundskole til universitetsniveau. Nordisk Ministerråd står bag uddannelsessprogrammet Nordplus, som også omfatter de baltiske lande. Det giver hvert år tusinder af skoleelever, studerende og voksne mulighed for at lære mere om samfund, sprog og kultur i de øvrige nordiske og baltiske lande. Ministerrådet har også startet et Nordic Master Pro- gram, som kobler universitetskurser fra minimum tre lande. Det gør det muligt at skabe elitestudier, som ikke ellers ville være mulige. Et markant udtryk for samarbejdet er i det hele taget den frie adgang til studier i de nordiske lande, en ordning som skaber et fælles nordisk uddannelsesområde og fremmer den frie bevægelse af kundskab mellem landene. Forskning På forskningsområdet er der et bredt funderet samarbejde mellem de nordiske lande, blandt andet via det nordiske topforskningsinitiativ, den største forsknings- og innovationssatsning på nordisk niveau nogensinde. Ved at involvere de bedste elementer fra nordisk forskning og erhvervsliv, vil landene bidrage til at finde globale klima-, miljø- og energiløsninger. De første af en række programmer i regi af dette initiativ er startet i Ministerrådet arbejder også med e-science et konkret eksempel er optimering af computerkraft via fibernetværk. Endelig arbejder regeringerne også sammen om at øge mobiliteten blandt forskere mellem landene og styrke Nordens rolle i det europæiske forskersamarbejde. Innovation Kernen i det nordiske globaliseringsarbejde er arbejdet med at styrke landenes konkurrencekraft i international sammenhæng. I den forbindelse står Ministerrådet blandt andet for udgivelser som Nordic Innovation Monitor og Nordic Globalisation Barometer, som viser hvordan de nordiske lande klarer sig i den globale konkurrence. Generelt arbejder man både i Nordisk Råd og i Ministerrådet på at styrke vilkår og vækstgrundlag for nordiske iværksættere. Det sker især gennem indsatsen for at fjerne grænsehindringer mellem de nordiske lande. Støtten til brugerdreven innovation er også et højt prioriteret område. Samlet set arbejder de nordiske lande således i fællesskab for at sikre, at såvel uddannelses- som erhvervssektoren i Norden er rustet til fremtiden dels via erfaringsudveksling og benchmarking på tværs af landene, dels gennem fælles indsatser og aktiviteter. 8

9 fakta Nordisk Råd Nordisk Råd er de nordiske parlamentarikers officielle samarbejdsorgan. Rådet blev dannet i 1952 og har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland. Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter og udvælges af parlamenterne efter forslag fra partigrupperne. Der sker således ikke direkte valg til Nordisk Råd. Rådet ledes af et præsidium, og samles til et efterårsmøde, den såkaldte session, hvor de nordiske parlamentarikere tager beslutninger om forhold, som man ønsker at de nordiske regeringer skal finde løsninger på. Det løbende politiske arbejde i Nordisk Råd sker i udvalg og partigrupper. det nordiske samarbejde Et markant udtryk for nordisk samarbejde er den frie adgang til studier i de nordiske lande. 9

10 fakta det nordiske samarbejde Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan. Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. I praksis er ansvaret uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre og til Nordisk Samarbejdskomité som tager sig af den løbende koordinering. Nordisk Ministerråd, som blev grundlagt i 1971, er på trods af navnet egentlig ikke ét men flere ministerråd. De nordiske fagministre mødes i Ministerrådet et par gange om året. Der findes i øjeblikket 10 sammensætninger af fagministerråd samt samarbejdsministrenes ministerråd. Beslutninger i de nordiske ministerråd skal være vedtaget enstemmigt. Der bliver forberedt og fulgt op på sager af de forskellige embedsmandskomitéer, som består af nationale embedsmænd. Helsingforsaftalen grundlaget for det nordiske samarbejde Samarbejdsaftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige kaldes Helsingfors aftalen. Aftalen blev undertegnet den 23. marts 1962 og trådte i kraft den 1. juli samme år. Formålet med aftalen beskrives på følgende vis: De kontraherende parter skal bestræbe sig på at bevare og yderligere udvikle samarbejdet mellem landene på det retslige, det kulturelle, det sociale og det økonomiske område såvel som i spørgsmål vedrørende samfærdselen og miljøbeskyttelse. De kontraherende parter bør rådføre sig med hinanden i spørgsmål af fælles interesse, som behandles i europæiske og andre internationale organisationer og konferencer. 10 Målet for flere af de nordiske lande er på længere sigt at være uafhængige af fossile brændstoffer, uden at det går ud over velfærden og konkurrenceevnen.

11 Klima, miljø og energi De nordiske lande har en lang og frugtbar tradition for at samarbejde på klima-, miljø- og energiområdet. Både Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd prioriterer områderne højt. Klima-, miljø- og energispørgsmål er samtidig tværsektorielle samarbejdsområder, der gennemsyrer samarbejdet inden for andre sektorer for eksempel inden for forskning og innovation Ambitiøse mål Målet for flere af de nordiske lande er på længere sigt at være uafhængige af fossile brændstoffer, uden at det går ud over velfærden og konkurrenceevnen. Grøn vækst, energieffektivitet og ambitiøse kli mamål skal derfor gå hånd i hånd og sikre regionens fortsatte ledende position inden for bæredygtig udvikling. Samarbejdet kan fremvise konkrete resultater ikke bare nationalt, men også regionalt og globalt gennem for eksempel EU og FN. Samarbejdet fokuserer blandt andet på arbejdet mod klimaforandringer og luftforurening, effektivisering af energiforsyningen og transportområdet, udvikling af nye energiformer, anvendelse og udslip af farlige kemikalier, beskyttelse af havenes økosystemer, samt bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Af naturlige årsager har Østersøregionen og Arktis været vigtige områder at samarbejde om, men i dag rækker aktiviteterne også udover Nordens grænser. Flere af de såkaldte globaliseringsinitiativer, som er igangsat af det nordiske samarbejde, er relaterede til miljø- og energispørgsmål, samtidig med at mange af de nordiske institutioner er indrettede til netop at tage sig af disse områder. Det gælder for eksempel miljøfinansieringsselskabet NEFCO, NordForsk, Nordisk Energiforskning, Nordisk innovationscenter samt Nordisk Udviklingsfond. Den nordiske svane Et af flagskibene inden for det nordiske miljøsamarbejde er miljømærket Svanen, som har gjort det lettere for forbrugerne at vælge miljøvenlige produkter. Miljømærket blev sat i værk i 1989 og omfatter i dag op mod 70 produktgrupper og godt og vel 6000 forskellige produkter og tjenester fra papir og opvaskemidler til legetøj, hoteller og biobrændsel. Det nordiske elmarked Harmoniseringen af det nordiske elmarked er et andet konkret eksempel på et vellykket nordisk samarbejde. Arbejdet med at harmonisere er i fuld gang, men allerede i dag er det et lysende eksempel på, at der kan skabes merværdi ved at samarbejde på tværs af de nordiske landegrænser. Det nordiske elmarked anses blandt mange eksperter for at være et af verdens bedste. Klimaforandringerne De nordiske lande påtager sig et stort globalt ansvar i kampen mod klimaforandringerne, ikke mindst i sammenhæng med det igangværende arbejde, som sker i FN s regi. Samarbejdet foregår også på et mere konkret plan blandt andet gennem Nordisk Udviklingsfond (NDF). Fonden finansierer i dag grønne projekter i de fattigste lande i for eksempel Afrika og Asien. det nordiske samarbejde 11

12 Velfærd og kultur De nordiske velfærdssamfund og den kulturelle samhørighed mellem de nordiske lande er enestående i verden. En vigtig opgave for det nordiske samarbejde er derfor at videreudvikle den nordiske velfærdsmodel, så den kan klare sig i den globale konkurrence og samtidig bevare sammenhængskraften. De nordiske velfærdssamfund og kerneværdier Det nordiske samarbejde indenfor social og sundhedssektoren er baseret på de fælles værdier, som udgør fundamentet i den nordiske velfærdsmodel. Det drejer sig om principperne om, at alle statsborgere har lige muligheder og rettigheder og om social solidaritet og tryghed for alle. De nordiske lande har i årtier samarbejdet aktivt på velfærdsområdet. Dette bygger blandt andet på konventioner og formelle og uformelle samarbejdsformer hos de offentlige myndigheder og serviceydere. På grund af samarbejdet får nordiske borgere en bedre betjening, når det drejer sig om sociale ydelser en betjening som bygger på de samnordiske principper og værdier. Et godt eksempel på samarbejdet, hvor landene satser på at blive bedre til at håndtere de fælles globale udfordringer er globaliseringsinititativet på helse- og velfærdsområdet. Her fokuserer man gennem syv delprojekter på følgende to hovedtemaer: 1) Helse at fremme en sund og arbejdsdygtig befolkning samt livskvalitet, og 2) Velfærd udvidelse og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken samt inkludering. Det fællesnordiske kultursamarbejde Det nordiske kultursamarbejde er en hjørnesten i det nordiske samarbejde. Samarbejdet har gennem mange år fungeret som brobygger mellem de nordiske lande og har øget nordboernes forståelse for deres nabolande, deres befolkninger og fælles værdier. Kulturministrene har de seneste år moderniseret samarbejdsstrukturen markant. Kultursamarbejdet er i dag et mere åbent, transparent og fleksibelt samarbejde; klart til at møde globaliseringens udfordringer. For kulturministrene er visionen klar: Det nordiske kultursamarbejde skal sikre, skabe og fremvise kvalitet og kreativitet og mangfoldighed i en sund og global udvikling. I praksis betyder det, at kunsten og kulturen fremover vil være mere synlig også på den globale scene. Kulturministrenes første globaliseringssatsninger har vakt international genklang: Profileringen af nordisk film i Toronto i 2009, nordisk landskabsarkitektur på Expo i Shanghai 2010 og litteraturfremstødet i Paris 2011 er de første eksempler. De nordiske lande nyder høj international anerkendelse på områder som filmproduktion, musik, nye medier, litteratur, arkitektur og design. Områder som alle har en lang tradition i Norden og som er drevet af kreativitet, viden og talent. Norden har alle forudsætninger for at ligge forrest, når det gælder den globale udvikling af kreative erhverv. Her er projektet KreaNord det nye omdrejningspunkt i mødet med den nye oplevelsesøkonomi. Norden er også et forbillede for andre regioner i verden, når det drejer som om demokrati og dialog. Det nordiske kultursamarbejdes bidrag til at styrke den nordiske og internationale kulturdialog spiller fremover en vigtig rolle i samspillet mellem forskellige kulturer og i profileringen af fællesnordiske kerneværdier. 12

13 fakta Nordiske institutioner Udover Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd finansierer det nordiske samarbejde over tyve nordiske institutioner og cirka lige så mange, som ikke i streng forstand kan betragtes som nordiske institutioner. Nordisk innovationscenter (NICe), NordForsk, Kulturkontakt Nord, Nordisk projekteksportgruppe (NOPEF), Nordens Velfærdscenter, og Nordisk højskole for folkesundhedsvidenskab (NHV) er fuldgyldige nordiske institutioner ligesom de nordiske huse på Island og Færøerne. En af de tungeste institutioner i den anden kategori er Den Nordiske Investeringsbank (NIB), som siden 2005 har været ejet af de fem nordiske og de tre baltiske lande i fællesskab. En anden tung organisation i denne kategori er Nordisk Kulturfond, som støtter nordisk kultur i Norden eller nordiske projekter uden for Norden via projektstøtte. Miljømærket svanen Svanen er Nordens officielle miljømærkning. Formålet er at have en frivillig og fælles nordisk miljømærkning som medvirker til at reducere den byrde det daglige forbrug pålægger miljøet. Svanemærket undersøger miljøpåvirkningen fra varer og tjenester under hele deres livscyklus fra råvarer til affald. Der stilles strenge klima- og miljøkrav, men også krav til funktion og kvalitet. Svanens vision er et bæredygtigt samfund med et bæredygtigt forbrug. Det nordiske kultursamarbejde skal sikre, skabe og fremvise kvalitet og kreativitet og mangfoldighed i en sund og global udvikling. det nordiske samarbejde 13

14 Samarbejdet med enkeltlande og internationale aktører foregår både på parlamentarisk og på regeringsniveau inden for områder af fælles interesse fakta Støtteordninger I det nordiske samarbejde er der en lang række støtteordninger, hvor nordiske borgere og virksomheder kan søge om midler til mange forskellige formål. Et eksempel er Nordplus, som er et rammeprogram for livslang læring, hvor også de baltiske lande deltager. Over mennesker i Norden har nytte af programmet hvert år. Nordplus giver blandt andet støtte til at skoleklasser kan besøge hinanden i de nordiske lande, til udviklingsprojekter og til etablering af netværk. Et andet eksempel er Nordisk Ministerråds Kunst og kulturprogram, der giver støtte til blandt andet produktion og kompetenceudvikling indenfor alle kunstarter. Nordisk Råds priser Nordisk Råd uddeler hvert år en litteraturpris, en musikpris, en filmpris og en natur- og miljøpris. Formålet med Nordisk Råds priser er at øge interessen for de nordiske landes litteratur, sprog, musik og film. Natur- og miljøprisen gives til personer eller organisationer, som har vist særlig initiativ på natur- og miljøbeskyttelsesområdet. Samtlige priser er på danske kroner. 14

15 Nordens internationale engagement Fra Canada og Nord-Atlanten i vest til Østersøen og Rusland i øst Nordens internationale samarbejde favner bredt. Samarbejdet med enkeltlande og internationale aktører foregår både på parlamentarisk og på regeringsniveau inden for områder af fælles interesse. De baltiske lande og Rusland Allerede da muren faldt i 1989 indledte Nordisk råd et officielt parlamentarisk samarbejde med parlamenterne i Estland, Letland og Litauen. I 1991 åbnede Nordisk Ministerråd kontorer i hovedstæderne i de tre baltiske lande, og i dag er samarbejdet så formaliseret, at ministrene inden for forskellige fagområder fra de nordiske og baltiske lande mødes hvert andet år for at diskutere sager af fælles interesse. Menneskehandel er et eksempel på en fælles udfordring, som Norden, Estland, Letland, Litauen og Rusland samarbejder om at bekæmpe. Grundstenen blev lagt allerede i 2001, da Ministerrådet tog initiativ til den vellykkede kampagne Nordisk-Baltisk kampagne mod menneskehandel. Arbejdet for at forbedre havmiljøet i Østersøen er et andet eksempel på samarbejdet med de baltiske lande og Rusland. Dette samarbejde strækker sig også til de andre lande rundt om Østersøen og er formaliseret blandt andet gennem deltagelse i Den Parlamentariske Østersøkonference (BSPC). I samarbejdet med Rusland er et af formålene at fremme en demokratisk samfundsudvikling, åbne for pluralistiske relationer over grænserne og skabe betingelser for økonomisk samarbejde og samhandel. Også i Rusland har Nordisk Ministerråd oprettet kontorer og kontaktcentre, som spiller en vigtig rolle ved gennemførelsen af projekter med lokale og regionale russiske aktører. Hviderusland I Hviderusland har de nordiske lande engageret sig for at fremme den demokratiske udvikling. Blandt andet støtter Norden unge hviderusseres adgang til højere uddannelse gennem et samarbejde med EUkommisionen om det hviderussiske eksiluniversitet European Humanities University (EHU) som ligger i Vilnius, Litauen. På EHU får cirka 1500 unge hviderussere adgang til uddannelse inden for humaniora og samfundsvidenskab baseret på akademisk frihed. Desuden har Norden, i samarbejde med de baltiske lande, været med til at skabe en unik neutral platform for debat mellem hviderussiske oppositionspolitikere og politikere fra regeringspartiet. Arktis En stor del af de nordiske land- og havområder ligger i den arktiske region. Norden er derfor stærkt engageret i at sikre det sårbare miljø i Arktis og i at forbedre levevilkårene for befolkningerne i de nordlige områder og støtte den arktiske befolknings sociale og kulturelle udvikling. Arktis er også inden for Canadas nærområder og Norden og Canada går sammen om at fremme en bedre international forståelse for udfordringerne den arktiske befolkning står overfor. det nordiske samarbejde 15

16 Nyttige internetadresser Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd Nordisk Kulturfond Hallo Norden Nordisk skatteportal NORDPLUS-familien Nordisk Investeringsbank Nordisk Genressourcecenter NordForsk Nordregio Nordisk Innovationscenter Nordisk institut for kundskab om køn Nordisk projektexportfond Nordisk Miljøfinansieringsselskab Ministerrådskontoret i Tallinn Ministerrådskontoret i Riga Ministerrådskontoret i Vilnius Ministerrådskontoret i St. Petersburg Ministerrådskontoret i Kaliningrad Nordens Hus i Reykjavík Nordens Hus på Færøarna Nordens institut i Finland Nordens institut i Grønland Nordens institut på Åland 16

17 17

18

19 19

20 Ved Stranden 18 DK-1061 København K 20 ANP 2010:760 ISBN

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd 2 Velkommen til Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Grokraft livskraft. Program for Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014

Grokraft livskraft. Program for Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014 Grokraft livskraft Program for Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014 Grokraft livskraft Program for Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014 ISBN 978-92-893-2621-6 http://dx.doi.org/10.6027/anp2013-769

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013

Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013 Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013 Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013 ANP 2011:737 ISBN 978-92-893-2289-8 Nordisk Ministerråd, København 2011 Layout: Hanne Lebech

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET 31. OKT. 2012 SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET Professor Michael Goodsite MBA, Ph.d. Ph.d. stud./adjunkt (ing.) Anne Gammelgaard Jensen,

Læs mere

Vækst, velfærd og værdier. Program for Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2015

Vækst, velfærd og værdier. Program for Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Vækst, velfærd og værdier Program for Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 2 vækst, velfærd Møns og værdier Klint, Østersøen, 2015 Danmark * T RY K S A G N R. 541-618 Vækst, velfærd og værdier

Læs mere

Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid

Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråds samarbejde om forskning, kultur og uddannelse Uddannelse, kreativitet og

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund

Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund Nordisk ligestillingspolitisk samarbejde 2011 2014 T RY K S A G N R. 541-618 Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund Nordisk ligestillingspolitisk samarbejde

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

INNOVATION CAMP. 30. november - 4. december IDEER 50 UNGE INNOVATION NYE VENNER KREATIVITET INDFLYDELSE FRIVILLIGE NORDIC YOUTH BRAINSTORM KOMPETENCER

INNOVATION CAMP. 30. november - 4. december IDEER 50 UNGE INNOVATION NYE VENNER KREATIVITET INDFLYDELSE FRIVILLIGE NORDIC YOUTH BRAINSTORM KOMPETENCER IDEER 50 UNGE INNOVATION NORDIC YOUTH INNOVATION CAMP NYE VENNER KREATIVITET INDFLYDELSE FRIVILLIGE BRAINSTORM KOMPETENCER HELSINGØR & KØBENHAVN, DANMARK 30. november - 4. december INNOVATION WHAT? Lad

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Historien om Jyrki og Jóhanna. En almindelig families liv i et Norden med grænser

Historien om Jyrki og Jóhanna. En almindelig families liv i et Norden med grænser En almindelig families liv i et Norden med grænser 1 Historien om Jyrki og Jóhanna En almindelig families liv i et Norden med grænser ANP 2012:724 Nordisk Ministerråd, København 2012 ISBN 978-92-893-2341-3

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

PROGRAM. Program for Ny Nordisk Mad 2007-2009. Indledning

PROGRAM. Program for Ny Nordisk Mad 2007-2009. Indledning PROGRAM Nordisk Ministerråd Til Alle interesserede Kopi Fra Sekretariatet Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne Program for Ny Nordisk Mad Program

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

FUNDRAISING Tidsrøver eller en naturlig del af en velfungerende frivillig forening?

FUNDRAISING Tidsrøver eller en naturlig del af en velfungerende frivillig forening? FUNDRAISING Tidsrøver eller en naturlig del af en velfungerende frivillig forening? HVEM ER VI? 2 INDHOLD 1. Fundraising hvad og hvordan? 2. Inspiration, udviklingstendenser og trends 3. Støtteordninger

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere