En øget indsats sigtet mod børn og unge med særlige behov indtil undervisningspligtens

Transkript

1 Sundhedstjenesten Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - Lovgrundlag Sundhedsprofiler fra Danmarksbørn via Novax-Sundhed Spædbørn Skolebørn Personale samt kompetenceudvikling Specielle forebyggende tiltag Evalueringsprojekt om Marte Meo-metoden Specialuddannelse til sundhedsplejerskestuderende Sygeplejestuderende Tandregulering og profylakse Forebyggende tandpleje Visitation til tandregulering Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - Lovgrundlag Sundhedsplejerskers ansvars og funktionsområde er fastsat ved Sundhedsloven 1. januar Der er nye vejledninger tilknyttet pr. 1 marts Disse er udarbejdet i henhold til sundhedslovens samt 29 i bekendtgørelse nr af 3. december Der er i de nye vejledninger anbefalet følgende indsats: En generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. En individorienteret indsats rettet mod alle børn og unge gennem vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør. En øget indsats sigtet mod børn og unge med særlige behov indtil undervisningspligtens ophør. Tilbud til alle børn og unge i den undervisningspligtige alder om to forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. Oprettelse af tværfaglige grupper, der sikrer, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og i tilskrækkeligt omfang formidler kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge med særlige behov. Bistå skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. 1

2 Sundhedstjenestens tilbud retter sig således mod familier med børn fra 0-16 år og varetager opgaver i barnets/familiens hjem, i daginstitutioner, i skoler og i lokalsamfundet. Sundhedsplejerskernes tilgang er både sundhedsfremmende og forebyggende Den sundhedsfremmende indsats tager udgangspunkt i barnets/familiens ressourcer og støtter familien i at udvikle sunde handlekompetencer og til at mestre de udfordringer, der er forbundet med at få et barn. Tilgangen er fremadrettet og bygger på muligheder og livsglæde. Den forebyggende indsats tager udgangspunkt i kendte risikofaktorer og livsstilsproblematikker. Sundhedsplejerskerne holder den faglige viden på disse områder ajour gennem erfaringer og erfaringsudveksling fra praksis, gennem videnskabelige artikler, kurser, videreuddannelse samt gennem overvågning af sundhedstilstanden. Sundhedsprofiler via Danmarksbørn på Novax -sundhed Sundhedsplejens elektroniske journalsystem Novax Sundhed har nu fungeret i et år, og vi har etableret E-box, som er en elektronisk kommunikation med det øvrige sundhedssystem samt med familierne via Sundhedsvejen.dk. Familierne kan her følge barnets udvikling via internettet samt sende sikre mails til sundhedsplejerskerne. Der er en ny version af Novax Sundhed klar til implementering i foråret. Fordelene ved denne version er blandt andet, at der nu oprettes ens problematikker for alle kommuner, hvilket giver mulighed for sammenligning mellem kommuner, der har Novax Sundhed( mere end ¾ af alle kommuner benytter Novax - Sundhed). Implementeringen af den nye version vil kræve yderligere kursustid for Sundhedstjenesten. Sundhedsprofiler Via Danmarksbørn kan vi se et samlet billede for både et barn, en klasse, en skole samt kommunen ud fra de data sundhedsplejerskerne indsamler omkring sundhedstilstanden i kommunen/for børnene. Det vil sige, vi kan omsætte disse data ved bearbejdning til konkret viden om sundhedsindsatsen og tilstanden i kommunen. Men også planlægge den fremtidige sundhedsindsats specifikt ud fra behov hos familier og børn i Solrød Kommune. Data bliver opdateret en gang om ugen og indeholder både kommunens egne data og anonymiserede data fra andre kommuner tilsluttet Novax Sundhed. 2

3 Nedenstående data viser et aktuelt eksempel fra Solrød kommune: Moderens alder ved barnets fødsel. Spædbørn Sundhedsplejerskens arbejde med spædbørn og småbørn Sundhedsplejerskers kerneydelser er ved hjemmebesøg at være den gennemgående ressourceperson for familien 1, der kan støtte op og vejlede i den periode af livet, hvor der er en øget sårbarhed hos forældre og barn, da en graviditet og det at stifte familie betragtes som en af livets udviklingskriser. Sundhedsplejerskens specielle kompetencer ligger i at kunne skabe tillid, sikre en tidlig indsats, udvikle relationer samt sikre intervention i spædbarnsperioden. Sundhedsplejerskers kompetenceområde i forhold til småbørn og deres familier er at vidensformidle, vejlede samt rådgive og at støtte familien og gribe ind, der hvor det for barn og familie er nødvendigt. 1 Bilag 1: Uddybende om sundhedsplejerskernes kompetencer ved småbørnsbesøg. 3

4 Yderligere kompetence hos sundhedsplejerskerne er at omsætte kampagnemateriale fra Sundhedsstyrelsen til dialog om liv og levevilkår, få dette perspektiveret og omsat til handlekompetence i de enkelte familier. Der er således evidens for, at når man løfter den generelle forebyggelse, så løfter man også den laveste fællesnævner. Sundhedsplejen oplever generelt, at småbørnsområdet bliver mere komplekst. Aktuelt er sundhedsplejen havnet i en uafklaret situation omkring sektorovergangene, hvor barselsplejen flyttes fra regionerne/sygehusene til kommunerne. Sundhedsstyrelsen har foretaget en statusopgørelse, der viser, at antallet af ambulante fødsler er i kraftig vækst, samtidig med at der også er indført accelererende forløb for førstegangsfødende. Mange familier udskrives hermed inden amningen er etableret. Det stigende antal af ambulante fødsler kræver øget antal behovsbesøg fra sundhedsplejen. Ovenfor ses på hvilken baggrund familierne udtages til yderligere indsats i Solrød sundhedspleje, hvor amning, vægtproblemer hos barnet, problemstillinger i familien samt kost-problematikker udgør hovedvægten. 4

5 Vi har det sidste år som følge heraf konstateret, at vi må aflægge flere besøg tidligt efter fødsel, idet der er et øget antal familier, der står med problemer omkring icterus (gulsot) hos børnene, vægttab samt infektioner (de to sidst nævnte kræver genindlæggelser), samt et stigende antal mødre med amme-problemer samt depressioner. Sundhedsplejen oplever således et øget arbejdspres (trods det faldende børnetal), idet vi er dem, der kan tage vare på familierne den første tid efter fødsel, men også ud fra mere komplekse problemstillinger, og i forhold til de nye vejledninger, hvor sundhedsplejerskerne er forpligtet til opfølgning efter at have henvist. Tabellen herunder viser antallet af nyfødte. Antal nyfødte pr. år. År halvår halvår I alt Det er ikke muligt at angive det samlet antal af nyfødte for 2011, men fra 1. januar til 1. november 2011 er der modtaget ca. 150 nyfødte. Der er i samme periode kommet 12 tilflyttere under et år mod 6, der er fraflyttet. Sundhedsplejen har varetaget besøg til yderligere fire familier, der har tilkendegivet at tilflytte, men som efter optil ni måneder alligevel ikke har bosat sig i kommunen. Desværre har sundhedsplejen også over det sidste halve år modtaget fire dødfødsler, hvor familien er hjulpet videre i deres sorg. Sundhedstjenesten oplever således et stigende antal af familier, der har behov for besøg ud over den fastsatte servicenorm. Familier, der har yderligere behov for besøg, er der hvor sundhedsplejersken vurderer, at familien ikke kan henvises til Åbent hus arrangement eller vente til næste besøg pga. en aktuel problemstilling i familien. Her ses fordelingen af hvilke familier der modtager normalt besøgstilbud samt hvilke der modtager flere besøg for hele kommunen samt pr. distrikter: Hvor mange får behovsbesøg? Behovs besøg aflagt 61% Normalt besøgstilbu d 39% 5

6 Havdrupdistrikt Munkekærdistrikt 64% 36% Normalt besøgstilbud Behovs besøg aflagt 62% 38% Normalt besøgstilbud Behovs besøg aflagt Uglegårdsdistrikt Jersiedistrikt 63% 37% Normalt besøgstilbud Behovs besøg aflagt 51% 49% Normalt besøgstilbud Behovs besøg aflagt Sundhedsplejens servicenorm er fem besøg til alle familier i Solrød. Der er ingen småbørnsfamilier, som har fravalgt sundhedsplejersken, dermed har der været 100 % tilslutning gennem det sidste år. Det sidste besøg, som sundhedsplejerskerne udfører hos småbørnsfamilierne, er ved 8 måneders alderen. Der bliver udført en BOEL test på barnet. BOEL står for Blik Orienteret Efter Lyd. Boeltesten er en screeningstest, der foretages når barnet er 8 10 måneder. Det er en test, hvor man danner et indtryk af barnets samspil, opmærksomhed og reaktion overfor bestemte syns- og lydtryk forhold, der har betydning for barnets udvikling. Testen er konstrueret til at opfange børn med kontaktforstyrrelser, høre- og synskader, utilfredsstillende miljøstimulation og hæmmede udviklingsfaktorer, der alle kan forhindre normal kontakt. Ved aktuelle problemstillinger følges barnet længere. Vi varetager konsulentfunktion over for alle kommunens institutioner, dagplejen samt skoler og oplever her et øget behov for sundhedspædagogisk undervisning/vejledning ud fra problemstillinger omkring børn/forældre i hverdagen. Vi er startet op med hygiejnebesøg til institutionerne, hvilket der er stor interesse for. Vores målsætning er her at kunne være med til at nedbringe sygefraværet hos børn og personaler i kommunen. Undersøgelser viser, at god hygiejne kan nedsætte sygdom hos børn og personale med op til 30 %. Sundhedstjenesten har afholdt fire Baby Caféer med undervisning for forældre. 6

7 To sundhedsplejersker har udarbejdet et flot koncept til forældrekurser til Solrød borgere omkring opdragelse, familieliv, livsstil m.m. Vi mangler nu en afklaring om financieringen af evt. kurser, men er klar til opstart i begyndelsen af det nye år. To sundhedsplejersker lægger et stort arbejde vedr. Børn af psykisk syge forældre og er i samarbejde med Familieafsnittet ved at starte grupper op. En sundhedsplejerske starter yderligere grupper op for børn af krigstraumatiserede forældre. En sundhedsplejersker har varetaget et gruppe forløb med forældreuddannelse for særligt udsatte unge mødre, hvilket har været med meget positive tilbage meldinger fra de unge mødre. Skolebørn Sundhedsplejerskernes arbejde med skolebørn Mange vaner omkring sundhed grundlægges tidligt i barnets liv og også hos børn og unge i skolealderen. Sundhedssamtaler med skolebørn samt samarbejdet med forældre og lærere omkring børn og unge får derfor stor betydning i forhold til at udvikle børnenes handlekompetencer. På skoleområdet stilles lovgivningsmæssigt krav om ind- og udskoling samt regelmæssige undersøgelser og samtaler gennem hele skoleforløbet, idet indsatsen udgøres af tre ligeværdige elementer: Sundhedspædagogiske aktiviteter, Åben konsultation samt Samtaler og undersøgelser. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs livssituation ud fra dialog med forældre, lærer samt elev. Vi støtter op om og guider eleverne i forhold til de rigtige valg omkring sundhed, følelser, egne grænser, familieproblemstillinger med mere 2. Sundhedsplejen oplever, at omkring 3 elever i hver klasse har yderligere behov for samtaler omkring deres situation. Eksempler her på er: - pige i 1.klasse, der trods henvisning til diætist sidste år, har stigende vægt og nu vejer 54 kg. - skoledreng i 7. klasse, der bryder grædende sammen og fortæller om en stedfar, der udøver psykisk vold mod drengen samt hans moder. - pige i 8. klasse, der fortæller at hun føler sig voldsomt ensom trods familie og venner og at hun derfor skærer i sig selv - er cutter - dreng i 8. klasse, der fortæller om hvordan han desperat har forsøgt at få sin fars opmærksomhed gennem det sidste halve år, og nu har tanker om at slå sin far ihjel(hans mor er psykisk syg). 2 Bilag 2: Uddybende omkring tilbud til skoleelever. 7

8 Sundhedstjenesten varetager dette skoleår tilsyn af 3084 skoleelever på samtlige skoler i kommunen. Herunder ses på hvilken baggrund skoleelever i Solrød udtages til yderligere behov. Herunder ses hvordan fordelingen af overvægtige undervægtige skoleelever er fordelt på Solrød Kommunes skoler. Det skal bemærkes, at det er et udtryk for data på de elever, der er tilset af sundhedsplejerskerne. 8

9 Tabellen herunder viser data i forhold til overvægt samt undervægt for elever i Børnehave klasserne år 2011/12 fordelt på de enkelte skoler. Personale samt kompetenceudvikling Sundhedstjenesten har været arbejdsmæssigt belastet siden november sidste år og specielt fra 1. januar, idet vi har manglet to sundhedsplejersker ud af syv. Det har betydet en større arbejdsbyrde, hvor blandt andet flere har været/er midlertidigt sat op i tid, selvom dette ikke har dækket det fulde timetab. Vi har været fuldtallige igen pr. 1. oktober, idet vi har ansat en vikar, der dækker det resterende timetal. Vores sundhedsplejerskevikar har gennemført den obligatoriske efteruddannelse her i efteråret. Alle sundhedsplejersker har deltaget i tre temadageftermiddage med misbrugskonsulenterne samt omkring unge/forældre med misbrug. Alle sundhedsplejersker har deltaget samt afholdt en temadag omkring hygiejne på skoler samt omkring skolebørn. Alle sundhedsplejersker har deltaget i en spændende temadag med Susan Hart omkring hjernens påvirkning ved tidlig omsorgssvigt/relations. 9

10 Alle sundhedsplejersker har deltaget to dage på Familieafsnittets kursus omkring det nye fagsystem ICS. Sundhedsplejerskerne har, som noget nyt, haft fire gange supervision i efteråret omkring de faglige problemstillinger. Specielle forebyggende tiltag Sundhedstjenesten samarbejder tæt med SSP samt forebyggelseafdelingen omkring Sundhedsstyrelsens kampagner i forhold til børn og unge samt omkring forskellige tiltag omhandlende forebyggelse af misbrug, røg, alkohol, sexsygdomme/prævention. Sundhedstjenesten deltager ved ledende sundhedsplejerske således i planlægningen samt koordinering af at varetage undervisning for 5., 6. og 7. klasserne på alle skoler i forhold til forebyggelse af røg/misbrug ved en ungeguide samt SSP, og deltager herudover i planlægning af forebyggelse af røg og misbrug på de videregående uddannelser, 10. klasser, gymnasiet samt produktionsskolen og ungdomsklubberne. Evalueringsprojekt om Marte Meo-metoden Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvis kan erkende hvem det selv er. Derfor bliver det kvaliteten og sammensætningen af relationen mellem barn og voksen/omsorgsperson, der bestemmer måden barnet får mulighed for at udfolde sit potentiale. Dette inspirerede os til at starte et Marte Meo projekt op, hvor vi havde et ønske om at undersøge, om metoden kan anvendes til at lære mor/far noget nyt i samspillet mellem dem og deres barn med henblik på at forebygge negative relationserfaringer og for derved at guide ind i det sunde og normale. Vi har nu afsluttet projektet samt bearbejdet vores resultater. Det har været et stort, men også spændende arbejde, og resultaterne kan kun bekræfte os i at det har en stor effekt i forhold til at fremme det sunde samspil mellem barn og forældre. Her under kan ses et eksempel fra rapporten på forældrenes svar procent i forhold til om de oplevede at lære noget nyt i samspillet med deres barn under forløbet 3 : 3 Hele rapporten tages med til eventuelt interesserede ved mødet den 16. januar

11 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 5% Oplevede nyt 16% Oplevede nyt 0% Oplevede nyt 95% Oplevede ikke nyt 84% Oplevede ikke nyt 100% Oplevede ikke nyt Specialuddannelse til sundhedsplejerske Sundhedstjenesten i Solrød skal fremover modtage sundhedsplejerske-studerende fra Metropol i kliniske praktikker á seks måneder/studerende. Der er aktuelt høring i KL vedr. fordelingsnøgle af de studerende. Men det er besluttet af KL, at region Sjælland skal modtage 15 studerende og region Hovedstaden 30. Første fordeling af de kliniske pladser varetages af Metropol. Der er forslag om to modeller til den fremtidige fordeling. Solrød Kommune er lige stillet, uanset hvilken model der vælges, da vi er den mindste kommune i regionen. Som noget nyt skal praktikperioderne aflønnes af praktikstedet. Det er oplyst, at kommunen har modtaget et bloktilskud til aflønning af den studerende. Dette kan økonomiafdelingen ikke se er indkommet(hverken 2009, 2010 eller her i 2011). Aflønningen sætter Sundhedstjenesten i en klemme, da Solrød Kommune skal sørge for aflønning af de studerende, kommunen modtager i praktik. Der skønnes at være tale om en kvart årsløn pr. studerende. Dette kan ikke afholdes på Sundhedstjenestens lønbudget. Problemstillingen bør afklares, inden kommunen skal modtage sundhedsplejerske studerende i praktik. Sygeplejestuderende Sundhedstjenesten i Solrød modtager løbende studerende fra Roskilde Sygeplejeskole i observations praktikker. Sundhedstjenesten modtager ca. 9 studerende /år. Tandregulering og profylakse Tandregulering Solrød Kommune er en praksiskommune, idet der ikke er en kommunal tandklinik til varetagelse af almindelig tandpleje og tandregulering til børn og unge. 11

12 I Solrød Kommune kan forældrene frit vælge tandlæge til den almindelige tandpleje. Tandreguleringen er organiseret under Sundhedstjenesten i Børn og Unge Rådgivningen, hvor der er ansat en tandplejer og en tandreguleringskonsulent. De visiterer i fællesskab alle skolebørn på bestemte klassetrin i Solrød Kommune, uanset om de går i kommunal- eller privatskole. Lovgivning Tandplejer og tandreguleringskonsulenten arbejder efter Sundhedslovens bekendtgørelse nr. 727 af 26. juni 2007 (Tandplejebekendtgørelsen) med tilhørende bilag 1: Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske service er at forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og / eller psykosociale belastninger. Tandstillingsfejl dækker er stort spektrum, lige fra f.eks. tænder der ikke er anlagt, eller bryder forkert frem, over fejlstillinger i den enkelte kæbe, til forkert sammenbid af kæberne som følge af en ugunstig vækstform. Tandstillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet. Ortodontisk visitation Udvælgelse til ortodontisk behandling finder sted på grundlag af en biologisk risikovurdering, idet formålet er at diagnosticere de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og /eller psykosociale belastninger. Udvælgelsen finder sted dels ved de regelmæssige, generelle undersøgelser, dels ved systematisk screening. Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge Ortodontisk undersøgelse er en integreret del af de regelmæssige, generelle undersøgelser i børn- og ungdomstandplejen. Formålet hermed er at sikre en rettidig udvælgelse af børn, der bør behandlers tidligt, dvs. før screening hos specialtandlæge. Dette sikres ved et snævert samarbejde mellem den tandlæge, der er ansvarlig for barnets generelle tandpleje, og specialtandlæge. Ortodontisk screening hos specialtandlæge Ud over de ortodontiske undersøgelser ved de regelmæssige, generelle undersøgelser bør det sikres, at alle børn med tandstillingsfejl visiteres af specialtandlæge ved en screening foretaget sammen med barnets sædvanlige tandlæge. Formålet hermed er 12

13 at sikre en ensartet og rettidig udvælgelse af de børn, der har indikation for behandling. Det skønnes ikke nødvendigt at lade børn, der ikke har tandstillingsfejl, deltage i denne screening. Barnets sædvanlige tandlæge forventes at være i stand til at foretage denne vurdering og at journalføre den. Forebyggende tandpleje Børn og Unge Rådgivningen har pr. 1. januar 2011 fået til opgave at varetage administrationen af den almindelige tandpleje, som et område ud over tandreguleringen. Indtil 1. januar 2011 lå opgaven i Økonomiafdelingen, og den blev udført af en medarbejder, som var i løntilskudsstilling. Den pågældende medarbejder fulgte med over i BUR, og hun er nu ansat i en fleksstilling i BUR. Overtagelsen af opgaven har i starten været problematisk og kompliceret af forskellige årsager, men vi oplever nu, at implementeringen af opgaven er ved at falde på plads. Behandlingsterminen for almindelig tandpleje er hver 15. måned, dog således at alle børn med dårlige tænder (risikobørn) behandles efter behov. Forebyggende tandpleje, der handler om vidensformidling og opbygning af gode vaner og holdninger i forbindelse med tandhygiejne, foregår kun i et meget begrænset omfang. Det handler om, at de administrative opgaver i forbindelse med tandregulering - og nu også den almindelige tandpleje - tager en stadig større del af tandplejerens tid. Aktuelt udfører tandplejeren udelukkende forebyggende tandpleje ved besøg i mødregrupperne i kommunen. Undervisningen i børnehaver samt udvalgte klassetrin for børn i skolealderen er udgået. Visitation til tandregulering Sundhedstjenestens tandreguleringskonsulent Ellen Greve visiterer i samarbejde med tandplejer Lone Baunsgaard. Der bliver foretaget visitationer af piger og drenge i 3. klasse samt piger i 5. klasse og drenge i 6. klasse. Tandreguleringskonsulent Ellen Greve arbejder hele tiden ud fra en skærpet opmærksomhed på, at visitation til tandregulering skal holdes inden for budgettet til denne opgave. 13

14 Udvalgte børn henvises til OP-røntgenoptagelser af Ellen Greve. Optagelserne foregår hos tandlægerne Normann Sørensen. Ordningen trådte i kraft pr. 1.oktober 2009, og den fungerer godt. Der er en god og løbende dialog mellem Ellen Greve og de privat praktiserende tandlæger. Der var således også planlagt et nyt orienteringsmøde i 2011 med henblik på gensidigt samarbejde samt forståelse af de fælles opgaver. Dette er endnu ikke afholdt pga. de nye opgaver med den almindelige tandpleje, og det forventes derfor først afholdt i Der er indkøbt og implementeret nyt elektronisk journalsystem til brug for tandreguleringen. Det har indtil nu været en succes, samtidig med at det øger digitaliseringen inden for området. Marthine Düring 14

15 Sundhedsplejerskernes kompetencer i småbørns besøg Bilag 1. Sundhedsplejersker vurderer i deres arbejde med børn og familier børnenes sunde udvikling samt trivsel og ser på relationer mellem forældre /børn. Sundhedsplejersker laver ved hvert besøg en funktionsundersøgelse af barnet og vurderer her ud fra, hvornår der er tale om en sund udvikling, sygdom (almindelige eller kroniske), fejludvikling eller handicap. Sundhedsplejerskerne støtter, rådgiver og vejleder forældrene i den tidlige tilknytning samt omsorg til barnet for at hindre tilknytningsforstyrrelser, da det er en følsom periode i forældreskabet, hvor tilknytningen til barnet er afhængig af evnen hos forældrene til at varetage omsorgen for barnet. Bliver barnet ikke mødt i sine basale behov samt i sit behov for følelsesmæssig regulering, sker der hurtig en fejludvikling eks. i form af underernæring, tilknytningsforstyrrelse m.fl. Tilknytningsforstyrrelser hos barnet ser vi i form af eks. et passivt barn, et barn med høj stress tilstand, stereotype og unormale kropsholdninger, et barn der kan have svært ved at danne sociale kompetencer og selvkontrol. Disse børn møder systemet senere, som blandt andet børn med ADHD-forstyrrelser. Vi forebygger blandt andet ved at henvise til yderligere indsats tidligt i forløbet enten til egen indsats, lægefaglig og/eller indsats ved psykolog /familieafsnittet. Vi vægter således det tidlige relationsarbejde højt, og har derfor også valgt at se på barnets relationskompetence, tilknytning og samspil via Marte Meo metoden. Via videofilm observerer og tolker vi barnets mange signaler og sensitivitet, og under vejledning forbereder vi forældrene på de samspilskompetencer samt sociale referencer, barnet er født med. Vi har efter afslutningen af vores projekt valgt at bruge metoden ved 2 måneders besøget, da vi ved, at det spæde barn for at udvikle kompetencer til at interagere med sin omverden er afhængigt af, at forældrene kan samspillet. 15

16 Bilag 2. Uddybende omkring sundhedsplejerskernes tilbud til skolebørn I undervisning af klasser benytter vi sundhedspædagogiske metoder og aktiviteter, der er involverende og handling-/forandringorienterede for at medinddrage eleverne videst muligt. Herved tages den enkelte elev alvorligt og hele tiden med udgangspunkt i hver deres individuelle værdier og tanker om et for dem godt liv, og med udgangspunkt i, hvor de er i deres udvikling. Sundhedsplejerskerne laver funktionsundersøgelse samt sundhedssamtale af elever på udvalgte klassetrin samt sundhedspædagogisk aktivitet i 5. klasse, men tilbyder ikke åben konsultation. Sundhedstjenesten har nu individuelle sundhedssamtaler med alle 7. klasses elever samt kontrol af den anbefalede synstest. Sundhedstjenesten udfører den obligatoriske ind - og udskoling af alle kommunens skoleelever i børnehaveklasser samt i 8 klasser. Ved udskoling for alle 8. klasser laves sundhedseksperimentariet samt Sundhed med Prikker, hvor vi kommer rundt om elevernes livsstil ved egen refleksion hos eleverne, individuel samtale samt ved fælles drøftelse i klassesammenhæng. Dette giver et godt billede af sundhedsprofilerne hos de årige i kommunen. Sundhedstjenesten gør meget ud af at sætte misbrug af alkohol, rusmidler, røg samt forebyggelse af sexsygdomme på dagsordenen for de store elever og har således udbygget sundhedseksperimentariet på disse områder. 16