Oplæg til seminar om socialkonstruktivisme
|
|
- Magdalene Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Denne bog er blevet til på baggrund af et internt seminar om socialkonstruktivisme afholdt på Roskilde Universitetscenter i dagene 26. til 27. oktober Seminaret var arrangeret af Pragmatikkredsen, en kreds af danske sprogforskere, og anledningen var, at kredsens medlemmer med stigende bekymring havde set stadigt flere yngre forskere og studerende i universitetsmiljøerne begynde at sætte lighedstegn mellem fri forskning og metoderelativisme for det meste ud fra den forestilling, at da viden er frembragt i sociale fællesskaber, men sociale fællesskaber igen må ses som skabt på baggrund af arbitrære sociale konventioner, må den frembragte viden også være det, og så kan en hvilken som helst teori eller metode for så vidt være lige så god som en hvilken som helst anden. Dette synspunkt, som åbenbart virker stærkt dragende og befriende på mange unge forskere og studerende i dag, fandt vi temmelig foruroligende, idet vi kun kunne se det som et angreb på enhver forestilling om videnskabelig rationalitet og objektivitet. Dertil undrede vi os over, at man mente at kunne finde støtte for synspunktet i sprogvidenskabelig forskning. Derfor havde vi en lyst til og en nysgerrighed efter at undersøge dette nye synspunkt nærmere, især da vi vidste, at det ikke blot var produkt af tilfældigheder, men tværtimod skyldtes stærke internationale strømninger. Som sprogforskere er kredsens medlemmer tilknyttet humaniora. Da tyngdepunktet i de internationale strømninger imidlertid hovedsagelig skal findes i samfundsvidenskaberne, var vi i kredsen indstillet på at måtte gå over åen efter vand og vælge en mere samfundsvidenskabelig indfaldsvinkel til problematikken. Det gjorde vi så, hvilket vi også har ladet afspejle i bogens titel gennem betegnelsen socialkonstruktivisme : Socialkonstruktivismen er en strømning stort set forbeholdt samfundsvidenskaberne, selv om vi dog kan finde afstikkere ind i områder af humaniora, ja også ind i sprogvidenskaben. [ 5 ]
2 For at få socialkonstruktivismen belyst og gennemdiskuteret på bedste vis havde vi inviteret en håndfuld forskere som foredragsholdere på seminaret, som på den ene eller anden måde havde været i kontakt med socialkonstruktivismen. Og til hver foredragsholder havde et medlem af kredsen forpligtet sig til at være opponent. Således kom seminarforløbet til at bestå af en række sekvenser med foredrag, replikker og duplikker. Forløbet afspejles i bogens opbygning. Forhåbentlig vil overføringen af foredrag og indlæg til denne bogs skriftlige form stadig genspejle den livlige og undertiden skarpe diskussion på seminaret. Den faglige anledning til seminaret har vi allerede nævnt. Men der var også en anden anledning til seminaret. Pragmatikkredsen kunne det år fejre sit femogtyveårsjubilæum. Derfor er det måske passende med et par ord om kredsen, især da vi finder modellen anbefalelsesværdig: Pragmatikkredsen er en uformel læsekreds, hvor der afholdes månedlige møder. Den blev i sin tid startet af dengang yngre undervisere ved Københavns Universitet, men efterhånden er flere kredsens medlemmer flyttet til andre universiteter, så den har fået et mere landsdækkende præg. Litteraturen i kredsen har dækket en bred vifte af emner, men har hovedsagelig været af sprogfilosofisk og sprogvidenskabelig art. Nogle af de oprindelig medlemmer har forladt kredsen, men nye er kommet til. P.t. består kredsen af 16 medlemmer. Ud over bogens fem sæt af foredrag, replikker og duplikker har vi også valgt at bringe oplægget til seminaret, der i sin tid blev sendt ud til foredragsholderne før seminaret og tjente som inspiration. En tak til foredragsholderne, fordi de ville være med til at gøre pragmatikkredsens femogtyveårsjubilæum så udbytterigt, som det faktisk blev. Tak til Aarhus Universitets Forskningsfond, til Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitetscenter, og til Nordisk Institut, Aarhus Universitet, for økonomisk støtte til bogen. Endelig en tak til Simon Borchmann og Mette Kunøe for hjælp med korrekturlæsningen. Også Forlaget Modtryk skal have tak for den udviste imødekommenhed ved udgivelsen. Århus, den 3. februar 2004 På pragmatikkredsens vegne Peter Widell [ 6 ]
3 Oplæg til seminar om socialkonstruktivisme Sandheden er kommet under pres i disse år. Inden for en række nyere strømninger i moderne filosofi og videnskabsteori gælder det erobringen af den videnskabelige midte inden for videnskaberne i samfundsvidenskab, i humaniora, i naturvidenskab. Hensigten er på venlig, men bestemt vis at tilbagevise ethvert forsøg på at hævde, at sandheden (i ental) allerede skulle være fundet eller i det mindste være på trapperne. Inden for retninger som postmodernisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktivisme og neo-pragmatisme hersker en generel skepsis over for forsøg på at ville grundlægge fornuften eller sikre sig en én gang for alle begrundet metodologi for den videnskabelige praksis. Situationen er forvirrende. Man kan vel nærmest karakterisere området som en række overlappende cirkler, hvor hver retning forvalter sin lille cirkel i et samlet angreb på sandheden, fornuften, fundamentet, logikken osv. Her er socialkonstruktivismen, som vi har valgt som tema for dette seminar, netop sådan en lille cirkel. Men hvad skal vi nu nærmere forstå ved socialkonstruktivisme? Umiddelbart er det ikke så vanskeligt at give en karakteristik af denne nye retning i moderne filosofi og videnskabstænkning: Socialkonstruktivisme er kort fortalt den opfattelse, at større eller mindre dele af virkeligheden, inklusive vor viden om denne virkelighed i modsætning til, hvad vi almindeligvis går og tror faktisk er sociale konstruktioner. Her vil virkeligheden så nærmere kunne inddeles i større eller mindre bidder, alt eftersom man er moderat socialkonstruktivist og blot mener, at det er begrænsede dele af verden, der består i sociale konstruktioner, såsom banker, ægteskabet, videnskabspraksisser og sprog, eller man er mere radikal socialkonstruktivist og ligefrem mener, at hele vores virkelighed [ 7 ]
4 inklusive den såkaldt fysiske virkelighed faktisk må opfattes som én stor teoretisk konstruktion. En god repræsentant for den sidste, mere radikale opfattelse finder vi i Nelson Goodman, som kan citeres for følgende bemærkelsesværdige påstand:... we make stars by drawing certain boundaries rather than others. Nothing dictates whether the sky shall be marked off into constellations or other objects. We have to make what we find, be it the Great Dipper, Sirius, food, fuel, or a stereo system (Goodman 1984:36). Indadtil eller nedadtil kan socialkonstruktivismen så videre afgrænses i forhold til den psykologiske eller subjektive konstruktivisme: I socialkonstruktivismen skal enheden for konstruktion ikke findes i det enkelte subjekt, sådan som de subjektive konstruktivister mener, men i det sociale fællesskab, hvad der naturligvis ligger en filosofisk pointe i. Udadtil eller opadtil kan socialkonstruktivismen afgrænses i forhold til alle de filosofiske retninger og videnskabsopfattelser, der opfatter sig som grundlægningsorienterede (foundational), fornuftsbaserede eller objektivt-neutrale. Centralt for de sidste retninger står realismen, dvs. det synspunkt, at verden i modsætning til, hvad den radikale socialkonstruktivisme hævder eksisterer uafhængigt af vores viden om den og uafhængigt af, om den er indhøstet gennem sociale konstruktioner eller ej. Grunden til, at vi i pragmatikkredsen specielt tager fat på socialkonstruktivismen, er, at vi har indtryk af, at man ofte henviser til og i høj grad mener at kunne drage fordel af sprogfilosofiske og lingvistiske teser og forskningsresultater i på den ene side angrebet på subjektfilosofien og på den anden side angrebet på foundationalismen, objektivismen, realismen osv. Som de sprogforskere, vi definerer os som i kredsen, er vi derfor specielt interesserede i en nærmere undersøgelse af denne henvisning altså om der kan hentes støtte i sprogfilosofi og lingvistik for den socialkonstruktivistiske påstand i dens forskellige varianter og afskygninger og i bekræftende fald, hvor megen støtte det da nærmere vil kunne dreje sig om. En tanke, der går igen ikke blot i socialkonstruktivismen, men også i mange af de andre ovenfor nævnte retninger, er tanken om sproget som et omfattende system af interne henvisninger. Én af de væsent- [ 8 ]
5 ligste kilder til denne tanke er naturligvis Ferdinand de Saussure og ikke mindst (1) hans angreb på, hvad han kalder nomenklaturteorien om betydning, dvs. hans angreb på forestillingen om, at sproget grundlæggende skulle være en forening mellem et sprogligt udtryk og en betydning eksisterende uafhængigt af dette sproglige udtryk, og (2) hans forsvar for, hvad han kalder valørteorien om betydning, hvor det hævdes, at... i sproget findes der kun forskelle... (Saussure 1970). Denne tankefigur at sproget skulle bestå i et system af forskelle anvendes til stadighed til støtte især for de mere radikale versioner af socialkonstruktivismen. Her kunne vi i kredsen godt tænke os at få denne tankefigur belyst nærmere først og fremmest i form af lidt Saussure-eksegese: Opfatter Saussure selv sin teori som et metodologisk redskab, man med fordel kan anvende til den lingvistiske beskrivelse af sprog? Eller opfatter han den snarere som et ontologisk udsagn om sprogets væsen? Hvis det er det sidste, der er tale om, hvis Saussure med sit udsagn med andre ord faktisk mener at kunne sige noget substantielt om sprogets væsen, er det så ikke snarere denne Saussure-udgave, der bør angribes, og ikke nomenklaturteorien? Og er socialkonstruktivismen da ikke bragt i miskredit, i det omfang den bygger på en sådan antagelse? Umiddelbart virker tanken om, at den verden, sproget henviser til, skulle være en art biprodukt af sprogets eksistens som selvbærende system absurd og stærkt kontraintuitiv, hvilket selvfølgelig gør den opsigtsvækkende. Men er den sand? Det synes vanskeligt at undgå paradokser her: Tanken om sproget som selvbærende system gør det fx vanskeligt, ja vel nærmest umuligt at begribe, hvordan vi mennesker kan lære fremmede sprog. En anden tanke, man ofte finder i socialkonstruktivismen, er tanken om, at erkendelse altid er perspektivisk, og at det netop derfor er meningsløst at tale om en objektiv erkendelse af virkeligheden. Perspektivismen i sin moderne form føres normalt tilbage til Friedrich Nietzsche og hans påstand om, at der... kein Faktum an sich gibt, sondern nur Interpretationen (Nietzsche 1996:III 903). Hos ham er perspektivismen ikke nogen rent sproglig doktrin. Det er den til gengæld hos de to amerikanske antropologer Edward Sapir og Benjamin Lee Whorf. Her optræder doktrinen under navnet Sapir-Whorf-hypotesen i ren sproglig iklædning som forestillin- [ 9 ]
6 gen om, at verdensopfattelser er konstrueret gennem og dermed afhængige af de måder at se verden på, de forskellige sprog tillader. Denne opfattelse af, at vi ser verden gennem de rammer, de forskellige sprog udgør, kan formuleres liberalt og dermed mere spiseligt for de fleste; men den kan også formuleres mere radikalt og vil her støde på modstand fra forskelligt hold. Én kritik retter sig generelt mod den radikale perspektivisme og går ud på at vise, at selvom det for så vidt er korrekt, at al erkendelse er perspektivisk, så følger det dog ikke heraf, at alt så blot skulle være perspektiver. Tværtimod forudsætter vi i al vor tale om perspektiver overhovedet, at der er noget, som perspektiverne må kunne anlægges på, og som derfor ikke selv kan være perspektivisk. En anden kritik kommer fra de to amerikanske neo-pragmatikere William von Orman Quine og Donald Davidson. Deres kritik retter sig mere specifikt mod perspektivismen netop i sin sproglige udformning. Påstanden er her, at det indgår i forestillingen om sprog, at alle enkeltsprog må være indbyrdes oversættelige, heriblandt oversættelige til vores sprog: Er et enkeltsprog nemlig ikke oversætteligt til vores sprog, dvs. til sproget, som vi kender det, kan det af gode grunde ikke være noget sprog for os og dermed i virkeligheden heller ikke noget sprog, vi vil kunne forbinde noget med. Uden at det dermed kan godtgøres, at vi så må have en fælles platform for denne form for sprogfornuft, som vi én gang for alle vil kunne gøre os bevidst om, må sprogperspektivismen ifølge Quine og Davidson karakteriseres som uholdbar: Vi ved, at der er almene betingelser for forståelse af sprog, selvom vi ikke uden videre vil kunne sikre os dem som eksplicit beredskab. Quines og Davidsons påpegning af vanskeligheden ved en positiv identifikation af den fælles sprogfornuft bag sprogbrugen har i øvrigt lighedspunkter med Ludwig Wittgensteins opfattelse af sproget som en mangfoldighed af sprogspil, vi aldrig vil kunne få overblik over. Andre det gælder fx filosoffer som John R. Searle, Paul H. Grice og Peter F. Strawson synes at være mere radikale i deres modsvar til sprogperspektivismen, idet de på god kantiansk manér faktisk mener at kunne blotlægge visse ubetvivlelige (= transcendentale) sproglige udgangspunkter for erkendelsen. Fx mener de modsat Quine og Davidson, at det er muligt at operere med et meningsfuldt, ubetvivleligt begreb om [ 10 ]
7 analyticitet. Hvordan forholder det sig med konstruktivismen i lyset af alle disse indvendinger? Det vil være interessant at få diskuteret. En tredje tanke om sprog, man kan finde, måske ikke centralt i socialkonstruktivismen, så dog i nogle af dens mere perifere afdelinger, er forestillingen om, at vi ikke kan opretholde dikotomien mellem mening og brug: Her skulle sprogtegnets gentagne eller itera tive brug dementere enhver tanke om en mening bag brugen. Tankefiguren, som man kan finde i sin urform hos sprogfilosoffen og lingvisten Emile Benveniste, er bl.a. blevet opdyrket af Jacques Derrida i hans teori om sprogtegnets skrøbelighed. I den noksom bekendte kontrovers med Searle i Glyph (1977) har Searle dog anfægtet Derridas tese: Tesen bygger ifølge Searle bl.a. på en misforståelse af John L. Austins performative analyse af talehandlingen. Searle mener ikke, Derridas iagttagelse af, at der finder meningsglidninger sted i ord, sætninger og tekster, repræsenterer noget angreb på antagelsen om, at ord, sætninger og tekster har en fast meningskerne. Tværtimod: Det, Derrida peger på som støtte for sin argumentation for, at der finder en stadig meningsglidning sted i sproget, bekræfter ifølge Searle netop, at der ligger en meningsstabilitet bag meningsglidningen: Derrida må forudsætte meningsstabilitet for overhovedet at kunne tale om meningsglidning. Det ligger simpelthen i begrebet om meningsglidning, at det må forholde sig sådan. Men hvis det er tilfældet, hvilke konsekvenser vil det da få for vores filosofiske og videnskabelige opfattelse af de sociale konstruktioner i diskussionen mellem Derrida og Searle specielt de talehandlinger vi alle bevæger os rundt i? Meget i socialkonstruktivismen vil afhænge af en afgørelse her. En fjerde tanke, der måske ikke så meget er en tanke, som den er et problem for mange, er den relativisme, socialkonstruktivismen synes at bære i sit bryst. Ikke blot foundationalister, objektivister og realister, men også mange socialkonstruktivister, finder, at relativismen er en plage og en umulighed, som må bunde i, at der må være noget galt et sted i præmisserne for de overbevisninger, man bygger på. Andre derimod opfatter relativismen som en slags frigørelse fra fornuftens indskrænkende bånd og som en frisættelse af legen og det æstetiske. Relativismen er ifølge dem kun [ 11 ]
8 et problem for de realister, foundationalister og objektivister, der partout vil finde objektive og endegyldige begrundelser, men som hele tiden løber ind i skepticistiske og dermed relativistiske modargumenter, som de vanskeligt kan tilbagevise. Hertil har fx neopragmatisten Richard Rorty den anbefaling, at man simpelthen lader være med at kradse dér, hvor det ikke klør (Rorty 1979:vii). Men holder denne sorgløse omgang med realiteten egentlig? Kan vi leve med den? Det er sådanne og lignende spørgsmål i relation til sprogfilosofi og lingvistik, vi meget gerne vil kalde til seminar om for at få belyst. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at langt den overvejende del af pragmatikkredsens medlemmer stillet over for mere radikale udgaver af socialkonstruktivismen nok overvejende vil vælge et realistisk modsvar, selvom vi kan være i vildrede og have forskellige meninger om, hvordan modsvaret mere præcist skal formuleres. Nærmer vi os derimod de mere tilforladelige og mindre radikale udgaver af socialkonstruktivismen, hvor det kun er visse dele af virkeligheden, som kan siges at være sociale konstruktioner, og hvor sproget normalt finder sin meningsløshed i kraft af reference til en ikke-konstrueret verden, er der straks flere af os, der vil kunne skrive under på socialkonstruktivismen i én af dens afskygninger. Under alle omstændigheder har en socialkonstruktivistisk indfaldsvinkel lært os, at det vil være fejlagtigt at opfatte socialt konstruerede entiteter som platoniske ideer, og at det vil være mere frugtbart at se dem som forudsætningsrelationer mellem en given konstruktionsaktivitet og den byggeplads, de rejser sig på, om end vi også skal være på vagt over for den relativisme i anden potens, der kan ligge skjult her. Under alle omstændigheder rejser det en række yderligere spørgsmål: Hvornår er sociale konstruktioner holdbare, hvornår uholdbare? Hvornår kan de danne et bæredygtigt fundament for wittgensteinske livsformer og eventuelt opnå status af kvasi-natur eller en eller anden anden form for uomgængelighed? Hvor tykt et lag af social konstruktion kan man lægge oven i funderingen, hver gang man konstruerer noget nyt? Og ikke mindst: Hvad er rimelige krav at stille til funderingen [ 12 ]
9 af energiske unge videnskabsfolks individuelle sociale konstruktioner i bogform? Vi glæder os til at høre svarene på nogle af disse mange spørgsmål. På pragmatikkredsens vegne Peter Widell Litteratur Derrida, Jacques (1977) NINE LIMITED INC a b c Glyph 2: Goodman, Nelson (1984) On Mind and Other Matters, Cambridge, MA: Havard University Press. Nietzsche, Friedrich (1996) Der Wille zur Macht, Stuttgart: Alfred Kröner Verlag. Rorty, Richard (1979) Philosophy and the Mirror of Nature, Oxford: Blackwell. Saussure, Ferdinand de (1970) Lingvistikkens objekt. I: Peter Madsen (red.) Strukturalisme: En antologi. København: Rhodos: Searle, John R. (1977) Reiterating the Differences: A reply to Derrida. Glyph 1: [ 13 ]
Hvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereStrukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt
Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereKA-TILVALG I DANSK SPROG
1 Saussure, Ferdinand de: Lingvistikkens objekt 1 Kilde: Strukturalisme: en antologi Rhodos, 1970 ISBN: 8774960091 2 Wille, Niels Erik: Tegnteoriens grundlæggere 16 Kilde: Fra tegn til tekst. En indføring
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mere1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori
1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs merePSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger
PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereLene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende
Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009
Læs mereFalsifikation og paradigmer
Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs merePersonlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?
Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereArne Thing Mortensen. Indledning til filosofiske studier
Arne Thing Mortensen Indledning til filosofiske studier Indledning til filosofiske studier ARNE THING MORTENSEN Indledning til filosofiske studier Roskilde Universitetsforlag Arne Thing Mortensen Indledning
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereDEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt
DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereKonstruktivisme 1. Hvad er konstruktivisme?
Konstruktivisme 1. Hvad er konstruktivisme? Konstruktivisme er i den betydning af ordet, der benyttes her, betegnelsen for en international strømning i det videnskabelige miljø, der i dag på magtfuld vis
Læs mereEkstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014
Ekstra Nyhedsbrev fra Januar 2014 Diplomforløb i innovation, værktøjskasse og blive-klogere-sammen arrangementer Velkommen til denne ekstraudgave af s nyhedsbrev! Grunden til at vi beder om din opmærksomhed
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereRetningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs merePåske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...
Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereMåske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mere