Nummer september At være studerende på Kogtved Søfartsskole s SOL har afviklet dettes semester landsrådsmøde s.

Transkript

1 Nummer september 2007 At være studerende på Kogtved Søfartsskole s. 2+7 SOL har afviklet dettes semester landsrådsmøde s. 8

2 At være studerende på Kogtved Søfartsskole For R e d e r i e t A.P. M ø l l e r f o r e g å r f ø r s t e Kogtved Søfartsskole i Svendborg. o ff i c e r s a s p i r a n t e r m e d t i l k n y t n i n g t i l del af den fireårige uddannelse på Af: Kirsten Lørup, Journalist S kolen drives som en kostskole, hvor de studerende, som på skolen omtales som cadetter, bor i det første semester, der varer 5 måneder. I den periode gennemgår de en grundlæggende teoretisk og praktisk uddannelse samtidig med at de lærer at respektere og leve efter det værdigrundlag, som er en forudsætning for fremtidig succes i deres fremtidige karriereforløb. Jeg besøgte skolen en tidlig efterårsmorgen, hvor vejret heldigvis viste sig fra sin pæne side, for jeg blev med det samme inviteret til at deltage i morgenens undervisning, der naturligvis foregik på Svendborg Sund! Så iført passende udstyr i form af overlevelsesdragt, gummistøvler og redningsvest (livrem og seler!) fik jeg en snak med cadetterne (Christian) Sølgaard og Kim (Esmarch) om, hvordan hverdagen former sig, og hvordan de oplever det at være kostelev på skolen dog først efter, at de havde kontrolleret, at alt på båden var OK og fungerede som det skulle! Struktur af skoledagen agen starter med morgengymnastik kl , fortæller Kim, og derudover står der tre gange om ugen motion og svømning på programmet, og hver D dag er der en halv times rengøring af hele skolen, hvor alle deltager, før det er tid til skafning. Undervisningen varer fra kl til kl og er en blanding af praktiske fag og teori, og når lektierne er klaret og aftenskafningen overstået, har man fri. Der er mange muligheder for aktiviteter på skolen, bl.a. billard, motionsrum og mulighed for at bruge skolens både, hvilket mange naturligvis benytter sig af. De fan- tastiske omgivelser indbyder jo i høj grad til det. Kl skal man være hjemme, hvis man har været væk fra skolen, og de regler, der gælder omkring punktlighed, skal overholdes. Det gælder også de øvrige regler, der håndhæves, og som i øvrigt ikke er så strenge, som nogle havde fået indtryk af, før de startede. Der er faktisk en helt Fortsættes på side 7 -> Redaktionelt info: Redaktør: Lars Nydam Jensen @edu.simac.dk Semester: BJ5 Journalistik: Kirsten Lørup kl@processupport.dk Proces Support A/S Susie Simonsen sus@simac.dk Underviser - SIMAC Ansvarshavende: Torben Jessen tje@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Designer: Elisabet Karberg Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på simacnews@simac.dk Næste udgivelse: Skolebladet udgives om onsdagen i ulige uger. Tidsfrist: Indhold der skal med i næste udgivelse skal være redaktionen i hænde senest 7 dage før næste udgivelse

3 Internationale Gedanken Her en lille artikel fra Anne Hannemann, der går i BJ2 på værkstedskolen dette semester. Hun har indvilliget i at fortælle lidt om de kulturelle forskelle hun har oplevet som tysker på SIMAC. Artiklen giver dig et indblik i hvordan det er at studere her i Danmark og på SIMAC, når man kommer fra en anden kultur end den danske. Af: Anne Hannemann, BJ2 Eigentlich war ich in banger Erwartung davon ausgegangen, daß die erste Unterrichtssprache auf der Akademie, bedingt durch das international in der Abkürzung SIMAC, Englisch sei. Bang deshalb, weil mein Englisch noch ein wenig Politur bedarf. Nun bin ich in der Situation, Dänisch Englisch und umgekehrt zu übersetzen. Real hieß das am Anfang für mich: Dänisch- Deutsch Englisch und umgekehrt. Das trainiert und ist wirklich international, setzt einen aber im direkten Wettbewerb doch ein wenig zurück. Zudem perfektioniere ich so gleich zwei Fremdsprachen. Im persönlichen Miteinander empfinde ich besonders die kulturellen Eigenheiten aller teilnehmenden Nationen als sehr anregend. Man mag auch gar nicht glauben, dass zwischen so nah zusammenliegenden Ländern wie Deutschland, Dänemark und Schweden ein solcher Kulturunterrschied besteht, aber es erweitert den eigenen Horizont ungemein und ich möchte diese Erfahrungen auch nicht missen. Es macht auf jeden Fall sehr neugierig. Die Unterrichtsform unterscheidet sich im Großen und Ganzen nicht von einer deutschen Universität. Der an der Akademie gehaltene Englisch- und Physikunterricht gleicht im Stil einer Vorlesung an einer deutschen Universität. So ist auch hier die Unterrichtsteilnahme freiwillig und abhängig von der eigenen Motivation bzw. Selbstdisziplin. Allerdings müssen die Klausuren am Ende eines Semesters bestanden werden sonst bleibt einem die Seefahrt verwehrt. Dieser Umstand ist aber ebenfalls sehr international. An der Schule selbst schätze ich den persönlichen Umgang mit den Lehrkräften sehr. Die Lehrer nehmen sich einfach mehr Zeit für die Belange Ihrer Studenten. Vielleicht liegt es auch an der, im Vergleich zur Kieler Universität, überschaubaren Größe. Dennoch habe ich, an den von mir in Deutschland besuchten Schulen, es nicht erlebt, daß ich mich jederzeit in diesem Umfang mit Fragen oder Problemen an Lehrer wenden konnte und, wenn möglich, auch Hilfestellung erfahre. Dort setzen allein die Größe der Einrichtungen, sowie die Mentalität des Lehrkörpers, die Grenzen. So gleicht die Bitte um ein Gespräch oft dem Ersuchen nach einer Audienz. Hier gefällt mir der ganze Ausbildungsverlauf mit viel praktischer Arbeit, bei der man in jedem Fachgebiet sich etwas erarbeitet und es letztendlich auch noch funktioniert, um einiges besser. Sehr gut ist auch der für die nächsten Jahre klar gegliederte und vorgegebene Lehrplan mit Fahrzeiten. In Deutschland ist man diesbezüglich auf sich allein gestellt. (Um das im Detail zu erläutern, bedarf es eines Extraartikels.) Leider erfahre ich hier in keiner Weise finanzielle Unterstützung durch den deutschen Staat, und so bin ich, anders als meine skandinavischen Kommilitonen, bei denen der jeweilige Staat die Notwendigkeit finanzieller Unterstützung schulischer Aktivitäten erkannt hat und auch dementsprechend fördert, auf Unterstützung durch Verwandschaft und evtl. Nebenjobs angewiesen. Dies versetzt einen in eine gespannte finanzielle Lage, die auch ein wenig ausgrenzen kann, da der Besuch von Kulturveranstaltungen, Gastronomiestätten oder auch ein Bowlingabend wohl überlegt sein will. Dennoch ziehe ich den Schluss, dass die sprachlichen Hürden und Herausforderungen, sowie etwaige kleinere Verzichte im Alltagsleben, durch das schulische Erlebnis und das internationale Miteinander aufgehoben werden. SIMAC s værdier: SIMAC - a mile ahead Vi arbejder efter et fælles værdiggrundlag og vil kendes for: at vi har et inspirerende studiemiljø at vi har kvalitetssikrede og internationalt anerkendte uddannelser på højt niveau at vi leverer udviklings- og samarbejdsorienterede dimittender at vi arbejder med respekt for hinanden og i åben dialog at vi arbejder professionelt og selvudviklende at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov

4 Praktiksejlads i D/S Norden Morten H. Skræ fortæller om D/S Nordens måde at håndterer aspiranters praktiksejlads og om hans egne erfaringer med aspiranter Af: Morten H. Skræ, SO2 Mit navn er Morten H. Skræ og jeg er ansat hos D/S Norden. Det var med stor interesse, at jeg læste Jens Philip Møllers artikel i sidste nummer af SIMAC NEWS, og da Lars N. Jensen (redaktøren) spurgte om jeg ville skrive et stykke om, hvordan uddannelsen af aspiranter foregår i Norden, var valget ikke svært. Jeg tog juniorofficerseksamen i december 2004 og har sejlet 2 år som juniorofficer. Norden er et væsentligt mindre rederi end A.P. Møller-Mærsk. Dette giver både fordele og ulemper. En af de helt store fordele er, at man hurtigt lærer folk at kende, og efter et par udmønstringer er man næsten sikker på at komme ud at sejle med gamle kendinge (for nogen er det muligvis ikke en fordel ). Norden har en klar strategi om at, aspiranter så vidt muligt altid skal ud sammen 2 & 2. På skibene i Norden er seniorofficererne danske og som regel er det filippinske juniorofficerer. Derfor kan det være en klar fordel at have en anden aspirant at sludre med, og vende dagens oplevelser med. Struktur af praktiksejladsen Når en aspirant kommer ombord, laver skipperen en aftale med hhv. overstyrmand og 1. mester om hvordan praktikperioden skal forløbe. Det er altid overstyrmanden og 1. mester der er ansvarlige for uddannelsen i hver deres respektive områder. Et aspirantforløb vil som regel forløbe med den første måned på dækket/broen, den næste i maskinen og så videre. Hvis der er mere end en aspirant om bord, går de som regel i modtørn. At have en aspirant med på vagt er slet ikke en dum måde, at komme bedre ind i tingene på, På dækket/broen vil en typisk arbejdsdag bestå af dæksarbejde med matroserne, forefaldende arbejde sammen med overstyrmanden og brovagt. I maskinen er det 1. mesteren der deler opgaverne ud, og man vil som regel følge ham eller en af de andre mestre. I hvert fald indtil man har rutine nok til at få tildelt egne arbejdsopgaver. Bedre selvforståelse Når der er en dansk juniorofficer om bord, navigatør, mester eller dual, er det meget naturligt at aspiranten følger vedkommende, afhængig af afdeling selvfølgelig. At have en aspirant med på vagt er slet ikke en dum måde, at komme bedre ind i tingene på, dels p.g.a. de mange spørgsmål og derudover så forstår man mange ting bedre, når man selv har forklaret dem for andre. Det er som regel også vældig hyggeligt at have en at sludre med på de lange søvagter De aspiranter jeg har haft fornøjelsen af at sejle sammen med, har fulgt mig på vagterne og derudover plejer det at være sådan, at selv om det er den respektive seniorofficer der har ansvaret, så gennemgår aspiraten og jeg uddannelsesbogen sammen, og jeg læser de skriftlige opgaver igennem og kommenterer dem inden de bliver afleveret til godkendelse. Hos Norden bruges den af Søfartsstyrelsen udgivne uddannelsesbog. Social tilpasning i praktikperioden Jeg mener at forløbet, som det ser ud i dag, er noget nær den bedste måde at gøre det på. For mange elever ombord vil, i mine øjne, nemt kunne føre til flere ulemper end fordele. Når man kun er en eller to aspiranter ombord, er man så at sige nødt til at socialisere sig med resten af besætningen. At lære livet til søs at kende er jo et af de vigtigste formål med den første praktikperiode. Derudover vil flere aspiranter på samme skib, nemt kunne resultere i, at man står på nakken af hinanden når der sker noget spændende.

5 Hvad er SIMAC s kursusafdeling Af: Finn Stentsøe, Kursuschef SIMAC KursusCenter eller SIMAC Training - afhængig af om vi ser funktionen med nationale øjne eller om vi lægger vægt på I et (International) i SIMAC er SIMAC s kommercielle portal til omverdenen. Det er SIMAC KursusCenter som udbyder og gennemfører alle kommercielle kurser for eksterne kunder, uanset om dette sker med KursusCentrets egne lærerkræfter, med lærere fra grundskolen eller med eksterne lærerkræfter. Herudover leverer KursusCentret også kurser internt i SIMAC til eksamensskolen. De interne kurser og omsætning omfatter Vagtholdskursus bro og maskine for JO5, M6 og BM8, Shiphandling for SO3, Valgfag i form af 6, 7 og 8 kurser, Automations- og Robotkurser mv. Gennem kontakten med de eksterne kunder, specielt rederierne, holder KursusCentret fingeren på pulsen med hvad der sker i den virkelige verden og bringer disse informationer tilbage ind i grunduddannelserne. Fagligt set er KursusCentret ansvarlig for alt hvad der har at gøre med Full Mission simulatorer samt automation og IT på grunduddannelserne KursusCentret holder til på A.P. Møllersvej og omfatter pt. en kursuschef, en kursussekretær og 11 faste instruktører samt en række eksterne instruktører og lånt hjælp fra grunduddannelserne. Lige nu arbejder KursusCentret i samarbejde med grundskolen på at udvikle et iskursus omfattende såvel teori om is og issejlads samt skibsmanøvrering i is, som forventes at skulle udbydes såvel internt som valgfag for SO studerende som eksternt til rederierne. Herudover står KursusCentret for Projekt Skib, som omfatter en automatisering og integrering af alle maskinfaciliteterne på A.P. Møllersvej og etablering af et maskinkontrolrum samt på sigt af broinstrumentering. Grundelementet i dette projekt er udover kontrolrummet en automatisering af den store diesel i maskinlaboratoriet. Integration af øvrige systemer, herunder kedler, kølerum mv. forudses gennemført som projekter for de grundstuderende inden for automation forventes KursusCentrets I samlede omsætning at beløbe sig til ca mio. kr.: Ca. en fjerdedel af omsætningen kommer fra interne kurser og omsætning medens de resterende tre fjerdedele stammer fra eksterne kunder med hovedvægten på A.P. Møller Mærsk Koncernen i en eller anden afskygning. Hvis du vil vide mere så klik ind på KursusCentrets hjemmeside på www. simac.dk under SIMAC Training eller kontakt SIMAC Kursuschef Finn Stentsøe eller SIMAC Kursussekretær Anni Solberg. KursusCentrets eksterne aktiviteter kan deles i fire hovedområder som omfatter: Kurser gennemført under anvendelse af Full Mission Simulatorer Særligt udviklede Shiphandling og Crew Ressources Management kurser for APM i samarbejde med Maersk Training Centre Særligt udviklede Skibsmanøvreringskurser for Lodser for Det Statslige Lodsvæsen Vagtholdskurser bro og maskine for andre uddannelsesinstitutioner VTS operatørkurser jf. IALA krav for VTS Storebælt og VTS Øresund Shiphandling og Bridge Team Management jf. IMO og STCW krav Automationskurser Særligt udviklede Automation Workshop samt Hydraulics kurser for Maersk Contractors Standard SRO samt PLC kurser Robotkurser Øvrige kurser ECDIS kurser Kurser i Dansk Maritim Lovgivning og 16 arbejdsmiljø for udenlandske officerer som skal gøre tjeneste på DIS skibe 6, 7 og 8 kurser Særligt udviklet lodsjura for Farvandsvæsnet Ud over kurserne har Søfartsstyrelsen autoriseret SIMAC til at gennemføre Assessment af udenlandske officerer for at sikre, at disse opfylder STCW kravene inden de tiltræder tjeneste på DIS skibe, Prøver i fm. generhvervelse af sønæringsbevis for såvel navigatører som maskinmestre. Anni Solberg Kursussekretær Finn Stentsøe Kursuschef

6 Den Go e Historie: Der er aldrig noget så galt... Det er jo sjældent en passende indledningen til en god historie, når en af vores kollegaer vælger at sige op og forlade SIMAC. Af: Claus W. Jensen, Underviser til kursisternes hverdag, deres arbejdsopgaver og kommunikationsform, så på den måde er samarbejdet også udviklende for vores egne kompetencer. Vi arbejder efter et fælles værdiggrundlag og vil kendes for: at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov. Det var da også med vemod i sindet, at vi tog afsked med Thomas Ovens sidste år. Han havde fundet sig et nyt og spændende job hos Vattenfall i Odense, som supporter på deres automationssystem. Men den gode historie er så, at Thomas har taget initiativ til at opstarte et efteruddannelsesprogram for de 35 operatører, der indgår i vagten på forbrændingsanlægget ODV, og ikke mindst fordi, at de har valgt SIMAC til at være entreprenør på opgaven. Vi forventer at skulle levere kurser indenfor områder som Fjernvarmeproduktion, SRO-anlæg, El-produktion m.m., og der har også været afholdt møde angående anvendelse af den operationelle maskinrumssimulator til træning af adfærdsmæssige kompetencer. De første to hold har allerede været på indledende kurser i SROanlæg og reguleringsteknik, og flere hold følger i efteråret 2007 og foråret Træningsprogrammet afvikles ved hjælp af automationsgruppens undervisningsplatform com, hvor hver enkelt kursist får lavet en personlig træningsplan, i øvrigt efter samme koncept som vi anvender overfor Maersk Contractors. Undertegnede var torsdag den 13. september med på en hel vagt i kontrolrummet på ODV, for at få et nærmere kendskab Arkivfoto Så kære kollega, hvis du også tror at græsset er grønnere ude i den store verden, så gør det venligst som Thomas, gak ud i verden og find nogle kursister eller studerende til os, så vi kan beholde vores gode arbejdsplads her i Svendborg. Derfor siger man hun om et skib Man siger hun om et skib. Det ved selv ikke-søkyndige, men kun de færreste ved sikkert hvorfor. Men her er forklaringen. Man siger hun om et skib, fordi det: ligesom kvinden bør have en mand til at styre sig. ligesom kvinden ofte tager magten fra manden. ligesom kvinden ikke tåler overlast. ligesom kvinden ikke kan klare pynten uden mandens hjælp. ligesom kvinden skifter navn, når det skifter ejer. kan synke lige så dybt som kvinden. kan være skyld i mandens undergang. koster mere at vedligeholde skroget, end ejeren synes om. skal pyntes op, før det går på fart. vugger i al slags vejr.

7 Fortsat fra side 2: konkret grund til, at det er nødvendigt at lære at respektere, at ordrer skal adlydes. Skolen som et skib Skolen bliver drevet ligesom et skib, fortæller Sølgaard, og der er ikke plads til at diskutere, om man er enig i de ordrer, der bliver udstedt. Derved adskiller skibet som arbejdsplads sig væsentligt fra arbejdspladser på land, hvor man kan holde mange møder om, hvordan medarbejderne forholder sig til ledelsens beslutninger. Men ikke mindst af sikkerhedsmæssige årsager er det afgørende nødvendigt, at man stoler på én person, ikke mindst, når der skal træffes hurtige afgørelser, hvis der opstår uventede, kritiske situationer. Har man andre forslag, kan de naturligvis bringes op bagefter. Derfor kan man ligeså godt først som sidst lære det med at respektere autoriteterne selv om det kan være svært, og for nogle mere end for andre men alvoren understreges af advarsler og i værste fald bortvisning, såfremt det viser sig at en cadet har for vanskeligt ved at leve op til kravene. Sikkerheden er vigtig For sikkerheden ligger bag alt, hvad der foregår og undervises i. Det er alfa og omega til søs. Man skal kunne stole på sine kollegaer og sin overordnede, både fagligt og på det personlige plan. Og der er naturligvis nogle, der i løbet af uddannelsen finder ud af, at det ikke er den vej, de skal. Det handler meget om at have den rigtige indstilling, fortæller cadetterne. Man skal kunne forstå, hvorfor der er regler, hvorfor man skal deltage i vagtrunderne om natten, og hvorfor det er vigtigt at holde orden både med sig selv og i de fysiske rammer. Det er vigtigt at holde sig i form, hvis man skal fungere optimalt i lange perioder på søen, for der står ikke lige en afløser klar til at tage over, hvis man ikke kan udfylde sin plads. Og da der på skibene er fuldstændig alkoholfrit, er der også en idé i, at der på skolen ikke tolereres en promille på mere end 0,4. Det rigtige valg Begge cadetter er enige om, at det er det rigtige valg for dem, og at der er fantastiske muligheder i fremtiden, uanset om man på et senere tidspunkt skulle vælge en karriere til lands. - Jeg har jo mulighed for at bosætte mig overalt i verden, hvis jeg skulle få lyst til det, fortæller Sølgaard. Jeg skal bare sikre mig, at jeg kan komme hurtigt af sted og møde op, hvor det er påkrævet. Og lønmæssigt er det jo heller ikke dårligt. - Efter at have overvejet et par akademiske uddannelser, fik jeg i militæret en brandmands-uddannelse, der gav mig lyst til noget helt andet, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt mit valg, fortsætter Sølgaard. Og Kim, der kommer direkte fra gymnasiet kan kun bekræfte, at det også for hans vedkommende er det helt rigtige. Ingen af dem kommer fra familier med traditioner indenfor det maritime erhverv, og derfor var den netop afholde pårørendedag også en god oplevelse, hvor de fik lejlighed til at give familien et indblik i, hvad det egentlig er de går og laver det kan nemlig godt være lidt svært at forklare landkrabberne. Inspirerende undervisning Undervisningen er meget varieret, fortæller Kim, og der er ingen undskyldninger for at kede sig. Det skyldes ikke mindst vores instruktører, som alle sammen har maritim baggrund og har sejlet i mange år. De er fantastisk gode til at formidle deres viden og lade deres engagement og begejstring smitte af, og så gør det jo bestemt heller ikke noget, at undervisningen krydres med nogle gode historier. De medvirker i hvert fald til at holde interessen fanget, også selv om vi nok skal regne med, at kravene bliver noget strammere, efterhånden som vi kommer længere i uddannelsen, og der kommer nok også lidt flere lektier efterhånden. Lige nu er det ikke så voldsomt, synes jeg, men det er måske fordi jeg kommer lige fra gymnasiet, hvor der var meget hjemmearbejde. Foreløbig kan vi se frem til en standpunktsprøve i næste uge, og så vil det jo vise sig, om der skal hænges mere i med nogle af fagene! Trygge rammer på skolen Undervisningen foregår i vel nok noget nær de smukkeste omgivelser, man kan tænke sig, og både Kim og Sølgaard kan godt forestille sig, at det kan blive svært at skulle vinke farvel til skolen, når de 5 måneder er gået, og de skal ud og finde en anden bolig. Men de er enige i, at der på skolen grundlægges nogle livslange venskaber, som er vigtige at bevare, når uddannelsen er i hus og verdenshavene i lange perioder bliver arbejdspladsen. Og det glæder de sig til! Første sejlperiode er i sigte ultimo marts, hvor de skal ud med skoleskibene og afprøve færdighederne, før de skal i land igen, denne gang for en periode på 2 år, hvor undervisningen foregår på SIMAC. Men Svendborg er heldigvis en dejlig by at bo i, mener Sølgaard. - Folk er meget åbne og man føler sig velkommen som tilflytter. Folk hilser, og der er en helt speciel atmosfære og mange der arbejder indenfor det maritime. Flere piger ønskes i erhvervet Er der slet ikke noget at klage over?! - Jo måske ville det være rart med nogle flere piger på uddannelsen, nævner Sølgaard. De ser jo på ting på en anden måde, og det kunne da være forfriskende ind i mellem med noget modspil og andre synspunkter! Måske skulle Kogtved Søfartsskole overveje at invitere nogle flere piger på besøg på skolen, så de kan få en fornemmelse for, hvad der foregår - og så i øvrigt overlade det til cadetterne at sælge uddannelsen. Det gør de nemlig rigtigt godt! 7

8 SOL ha r a f v ik l e t l a n d s r å d s m ø d e R e k r u t t e r i n g, u d d a n n e l s e o g f a s t h o l d e l s e v a r n ø g l e o r d e n e, d a SOL v e d A n d e r s Lindegaard Nielsen indledningsvis redegjorde for foreningens fokusområder. Af: Kirsten Lørup, Journalist V ed et møde med Søfartsstyrelsen tidligere på året havde man især diskuteret problemerne med fastholdelse, idet problemet i øjeblikket er, at folk i alt for hurtigt tempo forsvinder fra skibene. Når der samtidigt ikke bliver uddannet tilstrækkeligt mange nye skibsofficerer, og da ledigheden indenfor området er meget lav, kan man forudse at problemet vil vokse i de kommende år. Derfor var der også stor ros til den afholdte Karrieredag i maj måned på SIMAC, hvor der var mulighed for at præsentere uddannelserne og de mange karriereveje, der ligger åbne efter endt uddannelse. Hvorfor organisere sig? erefter fik Jesper Bonde fra Søfartens Ledere mulighed for at præsentere foreningen og fortælle om de fordele man har som medlem, og han opfordrede generelt alle til at organisere sig af mange og gode grunde. Et af de argumenter, der helt håndgribeligt anskueliggjorde, hvad det kan betyde at være organiseret, var det seneste eksempel med Danica White, hvor søfolkenes manglende organisering var medvirkende til, at der ikke blev ydet bistand - i modsætning til den danske kaptajn Villy Larsen, der fik den nødvendige hjælp og opbakning fra sin organisation, da han H Der blev lyttet intenst til Anders Lindegaard præsentation af S.O.L. sidste år blev arresteret og fængslet i USA. Maskinmestrene og fremtiden ormand for Maskinmesterforeningen, Per Jørgensen, fortalte derpå om sin forening, som netop har udgivet en rapport, hvor man samler resultaterne af en række analyser omkring Fremtidens Maskinmester. Meget passende fik Per Jørgensen gennem præsentationen af sin egen baggrund og sit spændende karriereforløb, givet et konkret eksempel på, hvordan uddannelsen kan åbne dørene til en lang række områder indenfor erhvervslivet, til lands såvel som til vands! Ligesom i det foregående indlæg var budskabet: Lav ledighed gode muligheder sørg for at blive organiseret. De nyeste ledighedstal viser kun 73 ledige maskinmestre på landsplan og det er stort set det samme som ingen ledighed. Fra begge foreninger blev det slået fast, at det økonomisk set er overkommeligt at være medlem af en af de to foreninger, F SOL landsrådsmøde blev afsluttet med et lækkert grillarrangement indeholdende rigelige mængder kød, brød og noget at skylle det ned med. der begge har meget lave kontingentsatser for studerende og i øvrigt har et veludbygget net af services, som de studerende kan benytte sig af. SIMAC nu sker der noget! g derefter til noget helt andet! Direktør for SIMAC, Torben Jessen, havde et par nyheder med til de studerende bl.a. omkring kommunikation internt og eksternt, hvor niveauet nu bliver forbedret væsentligt med et skoleblad, magasin og løbende information via Infoboard. Bedre information og markedsføring eksternt skal medvirke til at vende den O

9 Internationale tanker Hvis du gjorde et forsøg med at læse artiklen på side 3, oplevede du hvor svært det kan være at studere her i Danmark med et andet modersmål. Heldigvis kan du nu læse den samme artikel igen - bare på dansk. Af: Anne Hannemann, BJ2 Egentligt var jeg lidt bange for, at det primære undervisningssprog på SIMAC ville være engelsk, afledt af det internationale i forkortelsen SIMAC. Jeg frygtede det lidt, da mit engelske er blevet lidt rustent. Reelt startede jeg med at oversætte fra dansk over tysk til engelsk og tilbage. Nu er jeg i den situation, at jeg oversætter frem og tilbage mellem engelsk og dansk mere direkte. På denne måde lærer jeg to fremmedsprog samtidigt. Det giver virkelig øvelse og er meget internationalt, men det sætter naturligvis en lidt tilbage sammenlignet med andre. I den personlige omgang finder jeg især de kulturelle forskelle og særheder inspirerende. Det kan være svært at tro, at der imellem lande, der ligger så geografisk tæt som Tyskland, Danmark og Sverige er så stor forskel på kulturerne, som der er, men det udvider ens egen horisont utroligt og jeg ville ikke være foruden disse erfaringer. Det gør i hvert fald mig meget nysgerrig. Undervisningsformen skiller sig i det store og hele ikke ud fra et tysk universitet. Engelsk- og fysik-undervisningen på SIMAC ligner stilmæssigt en forelæsning på et tysk universitet. Også her er deltagelse i undervisningen frivillig og afhængig af ens egen motivation og selvdiciplin. Dog skal semestereksamnerne bestås ellers kommer man ikke ud at sejle. Dette er ligeledes meget internationalt. På SIMAC sætter jeg stor pris på den personlige omgang med underviserne. Lærerne giver sig ganske enkelt mere tid til de studerendes velbefindende. Måske skyldes det også den, i forhold til universitetet i Kiel, overskuelige størrelse. Alligevel har jeg aldrig oplevet, at jeg til enhver tid i dette omfang kunne gå til underviserne med spørgsmål eller problemer og hvor muligt ligeledes få hjælp, i de tyske skoler, jeg har gået på. Der sætter alene institutionernes størrelse og lærerkorpsets indstilling grænserne. At arrangere en samtale med en underviser i en tysk skole, kan således opleves som at udbede sig en audiens. Her på SIMAC passer hele uddannelsesforløbet med den megen praktik mig langt bedre. I praktikken arbejder man sig godt ind i de enkelte fagområder og oplever, at det hele ligefrem fungerer. Rigtig godt er det også at studieplanerne for de næste år er klart beskrevne og opdelte. I Tyskland står man på dette punkt meget alene (at gå i dybden med dette ville kræve en ekstra artikel). Desværre får jeg ingen finansiel understøttelse fra den tyske stat, og derfor er jeg i modsætning til mine skandinaviske medstuderende, hvor de respektive stater har indset nødvendigheden af økonomisk understøttelse af uddannelsesaktiviteterne og dermed fordrer disse nødt til at forlade mig på familiens støtte og eventuelle studenterjobs. Det giver en stram økonomisk situation, der kan sætte en lidt udenfor, da man nøje overvejer, hvilke kulturarrangementer, byture eller bowlingaftener, man kan deltage i. Alligevel er det min vurdering, at de sproglige hurdler og udfordringer og små afsavn i dagliglivet mere end opvejes af den skolemæssige oplevelse og det internationale sociale liv. Forsættelse af artiklen fra forrige side: negative mediedækning, der har været omkring uddannelserne, og skal på langt sigt sælge uddannelserne. Torben Jessen præsenterede derefter de igangværende planer for udbygning og ombygning af SIMAC. Planerne er stadig kun i skitseform, og mange forhold skal forhandles på plads, før visionerne kan føres ud i livet. Præsentationen udløste en sværm af spørgsmål fra de studerende, både omkring praktiske og faglige forhold. Og for at det efterfølgende grill-arrangement ikke skulle ende som kold natbuffet, lovede Torben Jessen, at han i den nærmeste fremtid vil arrangere en eftermiddag kun til diskussion af byggeprojektet. Valg af nyt forretningsudvalg Som noget af det sidste på landrådsmødet, blev der valgt nye medlemmer til SOL s forretningsudvalg. På dette møde gik det hurtigt med valget, og i løbet af kort tid havde 10 personer meldt sig ind i forretningsudvalget. De 10 medlemmer aftalte en senere dato til deres første møde, hvor de også skulle konstituere sig. Det møde blev afholdt d. 18. september. Som formand blev Anders Lindegaard Nielsen (SO2) valgt, hans næstformand blev Kim Ørnstrup (JO5), og Charlotte Nygaard (BJ4) blev valgt til referent. Det skæve hjørne Alternativ navigationsmetode: - Hvordan bærer de dem egentlig ad med at navigere, hr. kaptajn, for på sådan en lille skude som denne her har De vel hverken radar eller nogen af de moderne hjælpemidler, som de store skibe har. - Ganske vis ikke, men vi har et udmærket system, som aldrig svigter. - Hvordan er det? - Jo, hver gang vi er i nærheden af land, sender vi skibsdrengen ind efter wienerbrød, og når han kommer tilbage, så læser vi på posen, hvor vi befinder os.

10 Brain Fryer Enhver studerende og vel også underviser glemmer med tiden noget af den viden, som de engang har lært. Vil du vinde opgavens præmie, er du nødt til at aktiverer mange af dine ellers normalt stillestående hjerneceller. Indsend din løsning til inden den 5. oktober. Så trækker vi på redaktionen lod blandt de rigtige indsendte løsninger. Vinderen får besked pr. mail og præmien er: 5 pølsehorn på en onsdag 1 omgang frokost på en torsdag 5 stykker kage og en kande kaffe på en fredag Dette nummers opgave: Det påstås at min diodebaglygte, der er meget tynd og slank med klipsmontering, blinker, selv når den ser ud til at lyse konstant.! Jeg har monteret en cykel computer på forhjulet, som bl.a. kan vise hvor hurtigt jeg kører. Hvordan kan jeg egentlig finde ud af hvor hurtigt min diodebaglygte blinker? Forrige opgaves løsning og vinder: Den rigtige løsning på opgaven i forrige nummer: Krogens hastighed = 7,6 m/s Vinderen blev: Thomas Demant fra BJ4 Indlæg fra SOL: Hvad er SOL? Af: Anders Lindegaard Nielsen, Formand for SOL Der er sikkert mange på SIMAC og på de andre maritime uddannelsesinstitutioner der ikke ved hvad SOL (SkibsOfficersstuderendes Landsråd) er og hvad de beskæftiger sig med. Derfor prøver vi hele tiden løbende i SOL at profilere os på nye måder og gøre os synlige i den maritime debat. Hvert semester løber Landsrådsmødet af staben og det seneste fandt sted i fredags hvor næsten 100 studerende deltog. Her blev der traditionen tro valgt et nyt forretningsudvalg, som skal varetage de studerendes interesser det næste halve år. Den allerstørste opgave bliver, i samspil med de faglige organisationer, at lave støbeformen til den kommende Duale overenskomst og de Skibsofficersstuderendes overenskomst. Men hvad laver SOL? SOL repræsentere alle skibsofficersstuderende i Danmark og fungere som deres talerør i det maritime erhverv. Hvad vil det så sige i praksis? SOL er med når der bliver snakkes uddannelse i Søfartsstyrelsens Uddannelsesråd og har i fortiden været med til at give bud på hvordan den nuværende Bachelor uddannelse skulle se ud, her fik SOL meget lydhør og har sat et meget stor præg på den uddannelsesstruktur vi finder i dag. Til overenskomstforhandlingerne er SOL også altid med og bringer budskabet fra de studerende videre til forhandlingsmodparten Danmarks Rederi Forening på den anden side af bordet. Vi har også tidligere fokuseret på studiemiljø samt fastholdelse i erhvervet. Der arbejdes i øjeblikket i samarbejde med MSU på at etablere en egentlig sejlklub på SIMAC. Hvis man så kort skal sætte en definition på SOL må det være de studerendes talerør til den maritime verden. SOL er økonomisk støttet af Søfartens Ledere (ca. 70%) og af MMF (ca. 30%) Vigtigheden af at være medlem af en faglig organisation bliver i disse dage mere og mere tydelig det seneste eksempel er Danica White og tidligere en Maskinmester fra Maersk der ikke havde helt styr på Oliejournalen. Hvis du løber ind i sådan et uheld i fremtiden vil de faglige organisationer altid bistå dig hvis du er medlem. Anders Lindegaard Nielsen er nu formand for SOL for 2. semester i træk og klasserepræsentant for SO2. 10

11 Kalender Aktivitet Tidspunkt Sted Info FAKIR 21. sept. 00:00 Børsen FAKIR kommer på børsen ved midnatstid S.U. møde 27. september A.P. Møllersvej Personalemøde for alle ansatte Bestyrelsesmøde 28. september SIMAC s bestyrelse holder møde MSU bag baren i Lossen 28. september Los Lagos Maritim 3-kamp 29. september Arrangør er Handelsflådens Velfærdsråd. Mere information på plakaten i kantinen Ledelsen åbner Lossen 3. oktober 13:00 Los Lagos Jan Askholm (studerektor) og Torben Jessen (SIMAC s direktør) står i baren når Los Lagos åbner kl.: 13:00 Foredrag 3. oktober 19:00 SG-Hallen Foredrag med Lars Mogensen. Billet skal købes. Mer information kan ses på plakaten i kantinen. Guitar Hero oktober Los Lagos Kom og vær med i en god omgang Guitar Hero Contest Øl-rafling 12. oktober Los Lagos Kom ned på Lossen og rafle om prisen på øllene Fodbold for sjov Tirs + Tors Bag Gymnasiet Mød op bag Gymnasiet tirsdage kl.: 17:00 og torsdage kl.: 16:30. Der laves 2 hold og spilles i 1½ time. Jubii! En ny Info2all er på vej Af: Kent Hansen, IT-ansvarlig En afløser for info2all er på vej til at se dagens lys. Det bliver en portal der bygger på Microsoft Sharepoint Portal server I den nye portal vil vi prøve at opfylde nogle af de ønsker der er kommet ind igennem tiden. Noget af det der vil blive lagt en del kræfter i, er den måde man finder sin portal og navigere rundt på. Vi vil samle alle aktiviteter for én studerende i en personlig portal, som skal følge personen hele forløbet på SIMAC. Dette skulle gerne være med til at man nemt kan genfinde gammelt materiale. Portalen forventes at gå i luften den 1. januar 2008, og kommer til at køre sideløbende med den nuværende info2all i en overgangsperiode. Spørgsmål eller flere gode input modtages gerne på: it@simac.dk Annoncer!!!Værelses kammerat søges!!! Vores kammerat flytter så vi står og mangler en ny værelseskammerat. Vi har en stor lejlighed lige midt i byen(i det gule hus ved B.O. bøger). Lejligheden er på 2 etager. 1. Etage har tre stuer og et stort køkken. 2. Etage har 3 værelser og et toilet. Vi er to unge fyre (23 år). Lejen er 3.000kr. inkl. aconto varme, el og TV. Derudover betales sidste måneds husleje. Kontaktoplysninger: Anders: Jesper: Stillingsannonce Skolebladet SIMAC NEWS er nu kommet godt i gang og er heldigvis blevet en succes. Det skulle meget gerne fortsætte. Jeg søger en partner/medhjælper til SIMAC NEWS, der kan hjælpe med at finde emner til artikler, lave noget praktisk arbejde med bladet og være sparingspartner for mig. Er du interesseret i at være en del af redaktionen på SIMAC NEWS, så kontakt mig på simacnews@simac.dk Med venlig hilsen Lars Nydam Jensen - Redaktør 11

12