10. JUNI end 90 pct. af tiden. I alt er der nu marginaliserede, nye tal.

Transkript

1 10. JUNI MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked mere end 90 pct. af tiden. I alt er der nu marginaliserede, viser nye tal flere dybt marginaliserede Det danske ledighedsbillede bliver mere og mere polariseret, modsat hvad regeringen hævder: Mens et faldende antal danskere rammes af lettere, mere forbigående ledighed, vokser gruppen af dybt marginaliserede, der ikke har haft et almindeligt arbejde i blot 10 pct. af tiden de seneste tre år, svarende til mindre end fire af 36 måneder. På kun et år er gruppen vokset med næsten , og det samlede antal dybt marginaliserede når nu op på knap fuldtidspersoner. Især er mange flere kvinder blevet ramt af dyb marginalisering. Det viser ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas analyse på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik og DA s analyse i ArbejdsMarkedsRapport Analysen medregner, modsat regeringens officielle tal, også ledige, der på opgørelsestidspunktet var i aktivering eller på orlov fra ledighed. Samtidig tager den fuldt højde for perioder med aktivering eller orlov, når varigheden af den enkelte persons ledighed gøres op (se faktaboks) marginaliserede i 1998 Ifølge Finansministeriets nyeste skøn var der i 2. halvår 1998 i alt marginaliserede på det danske arbejdsmarked - personer, der i gennemsnit over de seneste tre år har været ledige eller i aktivering i mindst 70 pct. af tiden. Ifølge ministeriet er det et fald på ca personer eller 30 pct. i forhold til året før. Det reelle antal marginaliserede er imidlertid langt højere, viser den nye analyse: I 2. kvartal 1998 havde fuldtidspersoner været ledige, i aktivering eller på orlov fra ledighed i mindst 70 pct. af tiden de sidste tre år. Set i forhold til samme tidspunkt 1997 er tallet kun faldet 4 pct., svarende til ca fuldtidspersoner. Dermed går det markant langsommere med at afvikle marginaliseringen end den øvrige ledighed, der faldt hele 18 pct. i den samme periode. Mens ledigheden er faldet for alle grupper med korrigerede ledighedsgrader på 0,9 eller derunder beregnet over tre år, er næsten flere havnet i dyb marginalisering. Direkte modstrid Den udvikling er i direkte modstrid med bl.a. Finansministeriets udsagn, hvor det fx i den nye finansredegørelse hedder: En række undersøgelser anvender forskellige afgrænsninger [af marginalgruppen, red.), men fremviser samme udvikling over tid blot med proportionale forskydninger i niveauet. UDDANNELSE Computernørderne går en følsom tid i møde; de hårde kvalifikationer er ikke nok. Side 3 MARGINALISERING Et stigende antal unge bliver marginaliseret, men på kontanthjælp, ikke dagpenge. Side 4 FLASKEHALSE Billedet af flaskehalsproblemerne er sløret: Kun én region opgør antallet af ledige. Side 5

2 10. JUNI 1999 SIDE 2 Andelen af dybt marginaliserede kvinder er på et år steget fra 22 til 31 pct. på grund af en kombination af ca flere dybt marginaliserede og knap færre med lavere ledighedsgrader. Især springer det i øjnene, at marginaliseringen ligefrem er voksende, når man ser på den mest udsatte gruppe, der ikke har haft et ordinært job i 10 pct. af tiden de seneste tre år (dvs. har en korrigeret ledighedsgrad over 0,9, når aktivering og orlov fra ledighed er medregnet). Hvornår er man marginaliseret? Også hvis man forsøgsvis lægger grænsen for marginalisering ved en korrigeret ledighedsgrad på 0,8 over de seneste tre år (passiv ledighed, aktivering eller orlov i mere end 80 pct. af tre år) er antallet af marginaliserede steget, fra fuldtidspersoner i 1997 til i Isoleret set er gruppen med en korrigeret ledighedsgrad fra 0,8 til 0,9 reduceret ca personer i perioden, men det mere end opvejes af, at den tungeste gruppe med korrigerede ledighedsgrader over 0,9 altså er vokset næsten fuldtidspersoner fra 1997 til Kvinder bærer stigningen Især er der blevet flere dybt marginaliserede kvinder. Fra 97 til 98 steg antallet af dybt marginaliserede kvinder med en korrigeret ledighedsgrad over 0,9 med mere end fuldtidspersoner, mens totaltallet for mænd gik beskedent ned. Bag totaltallene skjuler sig et faldende antal dybt marginaliserede blandt mænd i alderen år og årige af begge køn. Stigningen koncentrerede sig hos årige af begge køn, årige ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Om analysen Udgangspunktet for analysen er særkørsler fra Danmarks Statistik. Der var 2. kvartal 1998 i alt fuldtidspersoner i enten passiv ledighed, aktivering eller orlov fra ledighed. Det tilsvarende tal 2. kvartal 1997 var Marginaliserede er i analysen defineret som personer med en korrigeret ledighedsgrad på over 0,7 over de seneste tre år, svarende til mere end 70 pct. af tiden. I den korrigerede ledighedsgrad indgår både de perioder, hvor ledige er i passiv forsørgelse, i aktivering eller på orlov fra ledighed, ligesom personer, der på opgørelsestidspunktet er i disse ordninger, er talt med. Dybt marginaliserede er i analysen defineret som personer med en korrigeret ledighedsgrad på mere end 0,9 over de seneste tre år. Analysen omfatter både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, dog kun kontanthjælpsmodtagere med ledighed som problem. Summen af ledige, aktiverede og ledige på orlov overvurderes begge år en smule, da der kan være tidsmæssige overlap mellem grupperne. kvinder og årige af begge køn. Set i forhold til kvinders samlede ledighed, der samtidig faldt knap fra 1997 til 1998, øgede det tyngden af kvindeledigheden, så andelen af dybt marginaliserede steg fra 22 til 31 pct. Flere i aktivering Den nye analyse viser også, at en stigende del af de marginaliserede er kommet i aktivering. Fra 1997 til 1998 steg aktiveringsandelen blandt marginaliserede med en korrigeret ledighedsgrad på over 0,7 fra 36 pct. til 44 pct. Og også blandt de dybt marginaliserede med korrigerede ledighedsgrader over 0,9 steg aktiveringsandelen. For kvinders vedkommende steg andelen af aktiverede fra 45 pct. i 1997 til 51 pct. i og for mænd steg aktiveringsandelen samtidig fra 43 pct. til 53 pct. fla

3 10. JUNI 1999 SIDE 3 UDDANNELSE Virksomhederne ønsker først og fremmest folk, der kan samarbejde IT-kundskaber gør det ikke alene. Det rammer ledige uden erfaring. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælper Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e- mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: IT-kundskaber alene er ikke nok IT-nørder, der ikke forstår samarbejdets ædle kunst, er ikke dem, virksomhederne først og fremmest jagter, når de søger medarbejdere, som skal arbejde med IT. Derimod vægtes samarbejdsevner og lyst til at lære nyt ofte højere end de specifikke IT-kvalifikationer. To ud af tre virksomheder vurderer samarbejdsevner som meget væsentlige. Kun halvdelen af dem ser derimod de specifikke IT-kvalifikationer som meget væsentlige. De teknisk-faglige kvalifikationer er ikke nok, mener virksomhederne. Det er især vigtigt, at nye medarbejdere er parate til at lære nyt og kan samarbejde. Ét VEU-system, én lov - viden for hver krone ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Inden sommeren er ovre, forventes regeringen at have barslet med en rapport, der skal danne udgangspunkt for en reform af voksen- og efteruddannelsesområdet. Reformer af det uoverskuelige, men meget vigtige område er der bestemt brug for. Men det er bekymrende, at der allerede nu har været flere tilløb til at drøfte, hvordan man skaffer flere penge til det allerede meget kostbare system - i stedet for at drøfte, hvordan man kan sikre, at voksen- og efteruddannelsessystemet bliver effektivt, så samfundet enten får mere for de 14 mia. kr., systemet koster årligt, eller får reduceret omkostningerne. Det er oplagt, at netop voksen- og efteruddannelserne må være i konstant forandring, så kurserne hele tiden retter sig mod virksomhedernes og lønmodtagernes behov. Det er en vigtig forudsætning for at sikre virksomhedernes udvikling og konkurrenceevne. Det gælder ikke mindst AMU-kurserne under Arbejdsministeriet. Der er behov for langt større evne til at omstille sig i dette system end i grunduddannelserne. Et andet problem er, at uddannelserne under Arbejdsministeriet er ved at få en utidig særstatus i forhold til uddannelserne under Tallene stammer fra en undersøgelse af IT-området, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Vejle amt. At kunne arbejde med IT ses mere og mere som en selvfølgelig kvalifikation noget i stil med at kunne køre bil, siger Kaj Olesen, der er centerchef på Teknologisk Institut. Vores analyse viser, at virksomhederne bliver mere og mere interesserede i, at deres medarbejdere også kan samarbejde og er villige til at lære nyt. De sociale kvalifikationer spiller altså en stadig større rolle, siger Kaj Olesen og gør opmærksom på, at den udvikling også kan have konsekvenser for de ledige: Deres personlige kvalifikationer der ikke mindst stammer fra deres joberfaring skal derfor i højere grad også ses i sammenhæng med deres formelle kvalifikationer, fx viden om IT, siger Kaj Olesen. jhp Undervisningsministeriet. Der har været gjort mange tilløb til en mere effektiv evaluering af, hvad samfundet får ud af de mange uddannelsesmilliarder. Og det er nu besluttet, at alle uddannelser under Undervisningsministeriet skal evalueres af det nye nationale evalueringsinstitut. Men det skal ikke evaluere uddannelserne under Arbejdsministeriet. Denne forunderlige beslutning har regeringen truffet samtidig med, at et udvalg under Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet i nu mere end et år har kulegravet hele det danske voksen- og efteruddannelsessystem. Målet må være at kaste lys over det samlede system og sikre, at samfundet ikke spilder penge på overlappende og tungt styrede uddannelser. Man bør ikke skjule problemerne i et nyt bureaukratisk vildnis, men benytte lejligheden til at rydde op. Der er brug for ét sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem, der er samlet under én lov og ét ministerium, Undervisningsministeriet. Effektivisering og viden for hver krone bør være målet for det system, der skal være med til at sikre grundlaget for fremtidens videnssamfund.

4 10. JUNI 1999 SIDE 4 MARGINALISERING En ud af fem ledige unge er marginaliseret fra arbejdsmarkedet - sidste år var det kun en ud af syv. Tallet stiger trods mindre ungdomsårgange og særlig indsats mod ungdomsarbejdsløsheden. Flere marginaliserede unge Trods mindre ungdomsårgange og regeringens særlige indsats mod ungdomsarbejdsløshed stiger antallet af marginaliserede unge: Fra 1997 til 1998 er antallet af marginaliserede unge fra 16 til 24 år vokset fra til fuldtidspersoner en vækst på næsten 25 pct. Det er lykkedes at reducere antallet af marginaliserede unge på dagpenge, men det mere end opvejes af, at antallet af marginaliserede unge på kontanthjælp er vokset 60 pct. på blot et år. Det viser en analyse, ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har foretaget ud fra særkørsler fra Danmarks Statistik. Totalt set faldt ungdomsarbejdsløsheden fuldtidspersoner fra 2. kvartal 1997 til 2. kvartal 1998, når også aktiverede og ledige på orlov er talt med. Det kom imidlertid primært de stærkeste unge ledige til gode, så tyngden af unges ledighedsproblemer nu er steget: Mere end hver femte af alle ledige unge, 22 pct., var i 1998 marginaliserede, mens tallet tilbage i 1997 lå på 15 pct. Ungeindsatsen omfatter imidlertid kun unge ledige på dagpenge, og den overordnede succeshistorie dækker over en modsatrettet tendens, hvor der på samme tid er færre unge med mere forbigående ledighedsproblemer og flere unge med så tunge ledighedsproblemer, at de må betegnes som marginaliserede. For at få det prædikat skal personen have været borte fra det ordinære arbejdsmarked i mere end 70 pct. af de sidste tre år. Flere på kontanthjælp I 1997 var halvdelen af unge marginaliserede på dagpenge og den anden halvdel på kontanthjælp. På et år er gruppen på kontanthjælp imidlertid vokset fra til fuldtidspersoner og har rykket balancen, så 66 pct. af de marginaliserede unge i 1998 var kommunalt forsørgede. Andelen af aktiverede er dog også steget, både for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så det i 1998 var 59 pct. af unge marginaliserede, der var i aktivering, mod kun 45 pct. i Færre unge arbejdsløse Ungdomsarbejdsløsheden er faldet betydeligt gennem de seneste flere år, et faktum ikke mindst ungeindsatsen har fået æren for. Det korrigerede ledighedstal for unge, der modsat regeringens også medregner personer og perioder i aktivering eller på orlov fra ledighed, faldt fra 1997 til 1998 fra i alt til Ungeindsats og mindre årgange Stigningen i antallet af marginaliserede unge er kommet til trods for, at der samtidig er blevet færre unge. Fra er der blevet færre årige. I 1996 indførte regeringen også ungeindsatsen, der via halverede dagpenge og aktivering efter kun et halvt års ledighed skulle motivere unge uden erhvervskompetence til arbejde eller uddannelse. Indsatsen var kun rettet mod unge på dagpenge, mens det vedblev at være kommunernes opgave at bremse ledigheden blandt unge på kontanthjælp. Man kan ikke følge de enkelte unge fra år til år - og derfor heller ikke afgøre, om nogle er rykket fra dagpenge til kontanthjælp efter ungeindsatsen. Men den økonomiske begrundelse til at være på dagpenge og ikke kontanthjælp forsvandt for unge uden en uddannelse. Først med efterårets reform blev unge dagpengemodtagere med erhvervskompetence også omfattet af en særlig ungeindsats. fla

5 10. JUNI 1999 SIDE 5 FLASKEHALSE Selv om det er teknisk muligt, er der i dag kun én ud af 14 regioner, der udarbejder en detaljeret analyse af de ledige på områder, hvor der er flaskehalsproblemer. Ringe overblik på flaskehalsområder Billedet af de faktiske flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet er kraftigt sløret af, at ledige ikke indgår i opgørelserne af problemets omfang. Kun i én enkelt arbejdsmarkedsredegørelse kan antallet af ledige og ubesatte stillinger sammenlignes i hver af de faggrupper, der er udpeget som flaskehalsområde. Med andre ord er det kun i Vejle-regionen, at antallet af fx ubesatte elektrikerstillinger står side om side med antallet af ledige elektrikere i regionen. Det fremgår af den undersøgelse, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget af de seneste Arbejdsmarkedsredegørelser fra de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). I Arbejdsmarkedsredegørelserne fra landets 13 øvrige regioner leder man altså forgæves efter præcise oplysninger om, hvor mange ledige der er på hver af flaskehalsområderne. I stedet fremgår det kun, hvor mange ubesatte job der er inden for de enkelte faggrupper. Med andre ord fokuserer opgørelserne af flaskehalsområder langt overvejende på efterspørgelsen efter arbejdskraft, mens udbuddet hvilket vil sige, hvor mange ledige der er ikke indgår. Mens vi venter på AMANDA I Vejle-regionen har man i godt et års tid udarbejdet en præcis opgørelse over flaskehalsområderne: Vi laver den detaljerede opgørelse for at få så præcise informationer som overhovedet muligt, når vi skal tilrettelægge arbejdsmarkedspolitikken i forhold til bl.a. flaskehalsområderne, siger Svend Aage Hansen, formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vejle-regionen. Vi kommer et lag længere ned på den måde. I stedet for bare at vide, hvor mange ledige der fx er på metalområdet, får vi at vide, hvor på metalområdet der er ledige for ellers har vi kun en ringe chance for at købe de rigtige kurser. Vi er kommet så langt ned i ledigheden, at de detaljer er helt nødvendige, siger Svend Aage Hansen, der formoder, at flere regioner ville gøre det samme, hvis ellers problemerne med AMANDA var løst. I forhold til det nuværende AF- Match system, er det netop en af målene med AMANDA, at lette det tekniske arbejde med at skabe større overskuelighed over både udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. For unuanceret billede I Ribe-regionen mener regionschef Flemming Illum Vendler ikke, at det er en god idé at konstruere en så detaljeret statistik: Det giver et alt for unuanceret billede af ledighedssituationen at opdele statistikken så hårdt på faggrupper. Det levner ikke plads til de mere personlige kompetencer, der også er en forudsætning for, at de får job, siger Flemming Illum Vendler. Vi har ledige, som har de rent faglige kvalifikationer i orden, men som ikke passer ind i de ledige job og her hjælper det altså ikke med en mere detaljeret statistik, siger Flemming Illum Vendler. Flere oplysninger kan sammenkøres Med den tredje arbejdsmarkedsreform er de ledige blevet forpligtiget til at oplyse langt mere bredt om deres kvalifikationer til AF. De oplysninger lagres sammen med jobordrerne fra virksomhederne i AF-Match, der er AF s elektroniske database. I AF-Match kan de ledige og de ubesatte job parres. Når AMANDA en dag er parat, afløses AF-Match af DISKO-systemet, der er et nyt og langt mere omfattende klassifikationssystem, som vil gøre det lettere for AF at matche ledige med ubesatte job. Det indebærer fx, at også de nye job i IT-branchen i langt højere grad end i dag fremover kan matches med de ledige og deres kvalikationer. jhp

6 10. JUNI 1999 SIDE 6 NOTA BENE Redigeret af Klaus Langhoff-Roos Slut med måske egnede Egnethedserklæringen til de gymnasiale uddannelser blev 25. maj afskaffet ved en lovændring vedtaget i Folketinget. I stedet skal man fremover tage afsæt i elevernes personlige uddannelsesplaner. Fra år 2001 har alle elever krav på at blive optaget, hvis de opfylder de generelle krav til gymnasiet, og skolen er enig i uddannelsesplanen. Hvis lærere og studievejleder er i tvivl om eller uenige med eleven eller elevens forældre om uddannelsesplanen, kan de indstille eleven til en optagelsesprøve. Sigtet med loven har bl.a. været at sikre ens retningslinier for optagelse på alle fire gymnasiale uddannelser, det almene gymnasium, hf, hhx og htx. Danmarks første sociale regnskab Dokumentation og vurdering af virksomhedens sociale indsats over for medarbejderne er grundlaget for det første danske sociale regnskab, som busselskabet Linjebus netop har udarbejdet med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Regnskabet gør bl.a. status over personaleudskiftning og medarbejdernes indflydelse og tilfredshed. Ved at fokusere på den sociale indsats over for virksomhedens egne medarbejdere adskiller Linjebus regnskab sig fra andre sociale regnskaber fra internationale virksomheder som Body Shop og Shell, der opgør virksomhedens sociale indsats udadtil, fx i forhold til menneskerettigheder og børnearbejde. Veluddannede indvandrere på bistand To ud af tre højtuddannede ledige indvandrere modtager kontanthjælp. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsministeriet. Der er højtuddannede ledige indvandrere i Danmark. Hver tredie har en højere uddannelse fra Danmark, mens de resterende har en udenlandsk uddannelse. Især indvandrere med udenlandsk eksamen modtager kontanthjælp. Positive forventninger i industrien Industrien forventer nu stigende investeringer i 1999 på otte pct., og ser derved igen lysere på fremtiden. De forventede investeringer er dog kun halvt så store som den skønnede investeringsstigning i 1998 på 16 pct. I oktober sidste år ventede man dog ligefrem et investeringsfald på to pct. i De nye tal stammer fra Danmarks Statistik og er indsamlet i april. Tallene er baseret på oplysninger fra 800 større industrifirmaer, der tilsammen dækker 60 pct. af beskæftigelsen i industrien. Kommuner koordinerer Alle kommuner har nu oprettet de sociale koordinationsudvalg. En opgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse viser, at de fleste kommuner går sammen med andre kommuner om at oprette udvalgene, der fra i år er lovpligtige. 85 kommuner har oprettet deres eget koordinationsudvalg, mens de resterende 190 kommuner er gået sammen i grupper på op til seks. I udvalgene sidder repræsentanter for De Samvirkende Invalideorganisationer, LO, DA, FTF, Praktiserende Lægers Organisation, AF og kommunalbestyrelsen. Udvalgene skal forebygge udstødningen fra arbejdsmarkedet - via fx nye jobtyper til virksomhedsrevalidering, virksomhedsnetværk og samarbejde med læger. Døve skal blive på arbejdsmarkedet Et nyt projekt, der støttes økonomisk af Socialministeriet, skal nu forhindre at døve og hørehæmmede bliver udstødt af arbejdsmarkedet. Projektet hedder IDHA, der er en forkortelse af Informationscenteret for virksomheder med døve og hørehæmmede ansatte. Det primære middel til at undgå udstødning er, at IDHA opretter en handlingsplan for den enkelte virksomhed og medarbejder med problemer med hørelsen. Erfaringerne vil senere blive offentliggjort via internettet. Bag projektet står Castberggårds projektafdeling i Horsens.