Støtte nr. N 90/ Danmark Loft over den kommunale grundskyldspromille

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SG (2001) D/ Vedr.: Støtte nr. N 90/ Danmark Loft over den kommunale grundskyldspromille Hr. minister, Jeg skal herved meddele Dem, at Kommissionen ikke har nogen indsigelser mod denne foranstaltning efter traktatens artikel 87 og 88. Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: I. PROCEDURE I henhold til artikel 88, stk. 3, underrettede Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union ved brev af 29. januar 2001, indgået samme dag, Kommissionen om ovennævnte påtænkte støtteforanstaltning. II. BESKRIVELSE I. Benævnelse Loft over den kommunale grundskyldspromille II. Støttemodtagere Ejere af landbrugs- og skovarealer Udenrigsminister Mogens LYKKETOFT Asiatisk Plads 2 DK KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B Bruxelles/Wetstraat 200, B Brussel - Belgien. Telefonomstilling: +32 (0) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 C. Støtteforanstaltning Begunstigelse af den primære produktion under den danske ordning med kommunal grundskyld Den meddelte foranstaltning vedrører den danske ordning med kommunal grundskyld (lovbekendtgørelse nr. 808/90 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme), med hensyn til hvilken Kommissionen i tre tidligere beslutninger (N 321/93, N 328/97 og N 53/99) har undladt at gøre indsigelse ud fra den betragtning, at de pågældende skatteforanstaltninger til fordel for den primære produktion udgør en generel foranstaltning, som ikke falder ind under EF-traktatens artikel 87, stk I disse sager undersøgte Kommissionen specielt, om indførelsen af et loft over den kommunale grundskyld for arealer, der anvendes til primær produktion (landbrug og skovbrug), måtte betragtes som statsstøtte til ejerne af sådanne arealer. Ifølge loven skal den almindelige kommunale grundskyld udgøre mindst 0,006% og højst 0,024%. For Københavns og Frederiksberg kommuner er loftet fastsat til 0,036%. Inden for disse grænser kan den enkelte kommune i princippet frit fastsætte sin egen grundskyldspromille. Den almindelige grundskyldssats finder anvendelse på værdien af stuehuset med tilhørende grund og have, der ikke er produktionsjord. For skatteåret 1998 fandt den almindelige grundskyldssats anvendelse på alle arealer, der blev brugt til primær produktion. De pågældende lofter blev fastsat til 0,015% af arealernes skattepligtige værdi for skatteårene og For årene 1999 og 2000 blev der fastsat et loft over den kommunale grundskyld for arealer, der anvendes til primær produktion, på 0,006% af arealernes skattepligtige værdi. Den påtænkte foranstaltning Den her omhandlede foranstaltning tager sigte på for årene 2001 og 2002 at forhøje loftet over den kommunale grundskyld for de arealer, der anvendes til primær produktion. Det foreslåede loft er på 0,012% af arealernes skattepligtige værdi. For arealerne i de kommuner, som fastsætter en grundskyldspromille, der er højere end det foreslåede loft, vil grundskylden for 2001 og 2002 således blive fastsat til 0,012%. For Københavns og Frederiksberg kommuner foreslås loftet fastsat til 0,022%. Der er dog ingen landbrugseller skovarealer i disse kommuner, der kan få gavn af loftet. Ændringen af 1990-loven blev vedtaget af Folketinget den 20. december Ændringens ikrafttræden er betinget af, at Kommissionen godkender foranstaltningen. Størrelsen af den påtænkte skattenedsættelse anslås til ca. 140 mio. DKK (19 mio. EUR) for hvert af de to år (2001 og 2002), hvis man sammenligner med, hvordan situationen ville være uden noget loft. Indenrigsministeriet vil yde en tilsvarende kompensation til de kommuner, der mister indtægter fra den kommunale grundskyld som følge af nedsættelsen. De danske myndigheder har afgivet forsikring om, at denne kompensation 1 Sag N 321/93 (SG(93)D/16401 af ) vedrørte årene , mens sag N 328/97 (SG(97)D/6762 af ) vedrørte 1997 og sag N 53/99 (SG (99)D/1570 af ) vedrører Vurderingen af arealernes skattepligtige værdi baseres på den forventede fremtidige værdi, som bestemmes på grundlag af markedspriserne, således som disse fremgår af de faktiske priser for nyligt afhændede arealer. 2

3 vil indgå som en del af kommunernes almindelige budget. Grundskyldsprovenuet indgår ligeledes i kommunernes almindelige budget. Foranstaltningen berører ikke den nuværende amtskommunale grundskyld, som er på 0,0057% for landbrugsjord og tilsvarende arealer. Den almindelige amtskommunale grundskyld er på 0,010%. 3 Den reducerede amtskommunale grundskyld er en kompensation for indførelsen af en skattelignende pesticidafgift, som godkendtes af Kommissionen i sag N 416/95. 4 Argumenter anført til støtte for den påtænkte foranstaltning De danske myndigheder har anført, at det pågældende loft afspejler den store betydning, som må tillægges de arealer, der anvendes som produktionsfaktor inden for landbrug, gartneri og skovbrug. Desuden tilstræbes det med foranstaltningen at imødegå visse ugunstige virkninger af den nuværende ordning, hvor grundskylden i princippet kan variere fra 0,006 til 0,024%. Foranstaltningen vil i væsentlig grad begrænse disse mulige forskelle i skattesatserne. De danske myndigheder har endvidere afgivet forsikring om, at de forhold, som Kommissionen lagde vægt på ved de tidligere beslutninger i sag N 321/93, 328/97 og N 53/99, fortsat gør sig gældende. Det fremgår af disse beslutninger, at skatteloftet til dels tager sigte på at udligne ulemperne for de landbrugere, hvis arealer er beliggende i kommuner (fx kystområder) med forholdsvis høje grundværdier. Det øgede pres på sådanne kommuner, bl.a. i form af turisme, synes at gå hånd i hånd med højere lokale ejendomsskatter til finansiering af sådanne kommuners øgede behov for infrastrukturer og medfører således en øget byrde for landbrugerne i disse områder. III. VURDERING Er der tale om støtte? Ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ved anvendelsen af EF-bestemmelserne om statsstøtte er det uden betydning, om støtteforanstaltningen er en skatteforanstaltning, da artikel 87 finder anvendelse på støtteforanstaltninger under enhver tænkelig form. 3 Skovbruget er omfattet af den almindelige amtskommunale grundskyld. 4 Da den amtskommunale grundskyld tidligere medvirkede til finansiering af to andre skattelignende afgiftsordninger (promilleafgiftsfondene), overgår en del af provenuet fra pesticidafgiften til promilleafgiftsfondene som kompensation for den reducerede amtskommunale grundskyld på landbrugsjord. 3

4 Kommissionen har vedtaget en meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne 5, som opstiller en række generelle principper for vurderingen af skatteforanstaltninger i relation til EFtraktatens artikel 87 og 88 på grundlag af Domstolens retspraksis og Kommissionens praksis. Selektive skatteforanstaltninger, der er begrundet i et systems karakter eller forvaltning Det forhold, at en skatteforanstaltning vedrører en bestemt sektor, indebærer ikke nødvendigvis, at den må anses for at være statsstøtte. Ifølge Domstolens faste retspraksis kan en foranstaltnings selektive karakter være begrundet i systemets karakter eller forvaltning. 6 Hvis dette er tilfældet, anses foranstaltningen ikke for at være støtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. Med henvisning til denne af Domstolen opstillede begrundelse har Kommissionen traditionelt indtaget det standpunkt, at skatteforanstaltninger til fordel for den primære landbrugsproduktion som sådan ikke udgør statsstøtte. 7 I sine tre tidligere beslutninger vedrørende den danske kommunale grundskyld anså Kommissionen således ikke ordningen med nedsættelse af og loft over den kommunale grundskyld for at være en støtteordning (N 321/93N, 328/97 og N 53/99). Disse beslutninger ligger dermed på linje med Kommissionens generelle praksis vedrørende skatteforanstaltninger til fordel for den primære produktion. Et af de grundlæggende argumenter til støtte herfor er jordens centrale betydning som produktionsfaktor inden for denne sektor. 8 Vurdering af foranstaltningen på baggrund af ovennævnte kriterier Det skal på grundlag af Kommissionens praksis og nævnte meddelelse undersøges, om den pågældende skatteforanstaltning fortsat kan anses for ikke at falde ind under artikel 87, stk. 1. I det omfang foranstaltningen falder ind under artikel 87, stk. 1, synes der at være tale om en driftsstøtte, som ikke kan anses for forenelig med fællesmarkedet. En differentieret skatteordning, hvor der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for arealer, der anvendes i den primære produktion, kan som ovenfor anført anses for at være begrundet i ordningens karakter. I det foreliggende tilfælde vedrørende den kommunale grundskyld tages der ved selve ordningen hensyn til, at de arealer, der anvendes i den primære produktion, er af en særlig karakter. 5 EFT C 384 af , s Se navnlig sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Saml. 1974, s Se også meddelelsens punkt 12, og Meddelelsens punkt Meddelelsens punkt 27. 4

5 De danske myndigheder har udtrykkeligt understreget, at den pågældende skatteordning skal afspejle den centrale betydning, som må tillægges de arealer, der anvendes i den primære produktion. Et andet vigtigt spørgsmål ved afgørelsen af, om en skatteforanstaltning til fordel for det primære landbrug må anses for at falde ind under traktatens artikel 87, stk. 1, er, om skatteforanstaltningen omfatter hele den primære produktionssektor. Jo mere der ved en skatteforanstaltning differentieres mellem forskellige dele af landbrugssektoren, jo mindre er sandsynligheden for, at argumentet vedrørende ordningens karakter er holdbart. En skatteforanstaltning, der i stedet for landbrugssektoren som helhed blot begunstiger et bestemt landbrugsprodukt, vil derfor som udgangspunkt blive anset for at være statsstøtte. Endelig skal det bemærkes, at foranstaltningen er tidsbegrænset (ligesom de tidligere foranstaltninger i sag N 321/93, 328/97 og N 53/99), og at de danske myndigheder har afgivet en forsikring om, at de forhold, som Kommissionen lagde vægt på ved de tidligere beslutninger, fortsat gør sig gældende. På baggrund af ovenstående ser Kommissionen ingen grund til at ændre sin tidligere konklusion vedrørende foranstaltningen til fordel for arealer, der anvendes i den primære produktion, nemlig at nedsættelsen af grundskyldspromillen i form af et loft ikke udgør nogen statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. Da foranstaltningen ikke er selektiv i den forstand, der er omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1, og da de i nævnte artikel anførte betingelser for en konstatering af, at der er tale om statsstøtte, er kumulative, er det ikke nødvendigt at overveje, om de øvrige betingelser (midlernes herkomst og indvirkningen på samhandelen og konkurrencevilkårene) er opfyldt. IV. KONKLUSION Da foranstaltningen ikke opfylder kravet om selektivitet i traktatens artikel 87, stk. 1, kan den ikke betragtes som statsstøtte. Følgelig har Kommissionen besluttet ikke at gøre indsigelse mod den. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må offentliggøres eller meddeles interesserede parter, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet offentliggøres eller meddeles. Denne anmodning, hvori de pågældende oplysninger præciseres, sendes anbefalet eller pr. telefax til: 5

6 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug Direktorat B - Økonomiske retsforskrifter for landbruget 200ruedelaLoi B-1049 Bruxelles (fax (+322) ). Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen 6