Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan januar 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning Beskæftigelsesministeriets mål for Arbejdsmarkedet i Egedal De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi for indsatsen Flere unge skal have en uddannelse Færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Budget Bilag 1: Samlet oversigt over resultatmål Bilag 2: LBR s plan for virksomhedsrettede initiativer Bilag 3: Organisationsdiagram for Jobcenter Egedal

3 1. INDLEDNING Beskæftigelsesplan 2014 er den overordnede plan for, hvorledes Jobcenter Egedal vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Med planen sikres det, at de politiske mål og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen bliver tydelige og omsat til målsætninger og strategier, som indsatsen bygges op omkring. I Beskæftigelsesplan 2014 beskrives Jobcenter Egedals konkrete strategier for at få unge ufaglærte i gang med en uddannelse, at fastholde de sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, at få ledige tilbage i arbejde hurtigst muligt samt at servicere de lokale virksomheder. Jobcenter Egedal har valgt at lave en beskæftigelsesplan med få, klare mål. Dette betyder dog ikke, at Jobcenteret kun har fokus på disse områder. Der er tale om en prioritering, således at kun de vigtigste mål er præsenteret. Jobcentret har naturligvis løbende fokus på hele området og er opmærksomme på, at der som følge af blandt andet konjunkturændringer kan opstå nye fokusområder, som kræver en særlig indsats. Jobcentrets omsorg for at rumme alle målgrupper, kommer til udtryk i det uformelle motto: Vi drifter på det hele. I Jobcenter Egedal lægges der stor vægt på at følge borgerne til dørs. For at kunne leve op til denne målsætning sættes borgeren i centrum af beskæftigelsesindsatsen. Således præsenterer Jobcenteret hver enkelt borger for en individuelt tilrettelagt indsats med det formål at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt. Alt dette ud fra devisen om at der ikke er job til alle, men der er til den enkelte. Jobcenter Egedal har i 2013 gennemført en annoncering og udvælgelse af leverandører til den beskæftigelsesrettede indsats. Processen, der har været meget ressourcekrævende, er med til at sikre, at Jobcenteret er i besiddelse af den helt rigtige tilbudsvifte for at kunne tilbyde en så kvalificeret indsats som muligt i forhold til at sikre borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Et andet af fokusområderne i Jobcenter Egedal er, at de ansatte udstyres med de rette kompetencer til at kunne løse opgaverne i dagligdagen. Derfor lægges der også vægt på at sikre en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Jobcenteret har afholdt en lang række kurser og arrangementer for medarbejderne igennem Udover den årligt tilbagevendende temadag om resultatrevisionen har medarbejdere fra blandt Aktivteam og Sygedagpenge- og Fleksjobteam deltaget i en workshop og en KL-temadag omkring den nye førtidspension- og fleksjobreform. Medarbejdere fra Aktivteam har deltaget i et kursus om psykiske lidelser afholdt af Psykiatrifonden samt en temadag om den koordinerende sagsbehandlers rolle ved Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. For udvalgte medarbejdere har Deloitte afholdt et kursus om beregning af fleksjobrefusion. Medarbejderne fra Arbejdsmarkedsteam har deltaget i uddannelsesseminaret Fra ufaglært til faglært på rekordtid arrangeret af CPH West. Jobcenterets medarbejdere har også deltaget i en række interne kurser i forbindelse med implementeringen af Egedal Kommunes nye Økonomi- og Personalesystem, ligesom Jobcenteret planlægger at afholde et internt kursus om den nye offentlighedslov i efteråret

4 Jobcenteret bruger mange ressourcer på at styrke tværfagligheden, både internt i jobcenteret og på tværs af centrene i kommunen. Internt i jobcenteret fremmes tværfagligheden igennem en styrkelse af samarbejdet mellem de enkelte teams, mens samarbejdet på tværs af centrene, eksempelvis med Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Social Service, giver mulighed for at tilbyde borgerne en række parallelle tilbud. Tilsammen er det tværfaglige samarbejde med til at sikre en helhedsorienteret tilgang til og indsats over for den enkelte borger. Tilgangen er i overensstemmelse med konceptet om En styrket kultur, som gennemsyrer Egedal Kommune, hvor fokus er på tværfagligt samspil og god sammenhængende service over for borgeren. Egedal Kommune er kommunens største arbejdsplads. Med udgangspunkt i denne rolle er det Egedal Kommunes intention som arbejdsgiver at opnå en endnu større forståelse for rammeaftalen om sociale kapitel, der omhandler forebyggelse, fastholdelse og integration af personer med nedsat arbejdsevne, ledige i aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob, løntilskudsjob, virksomhedspraktik og førtidspensionister i løntilskudsjob. For at fremme udviklingen planlægger Jobcenteret i samarbejde med Personaleservice et roadshow, en pjece omhandlende de gode eksempler samt deltagelse på møder i Center-MED i samtlige af kommunens centre i efteråret 2013 og foråret Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) har haft beskæftigelsesplanen i høring. 4

5 2. BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS MÅL FOR 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for Disse mål tager udgangspunkt i en række væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som kommunerne står over for i forbindelse med den høje ledighed, der fortsat kendetegner det danske arbejdsmarked. Således fokuseres der på en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der mangler de rette kvalifikationer med et relevant uddannelsestilbud. Det prioriteres, at også de svagere ledige bibeholder tilknytningen til arbejdsmarkedet i stedet for at ende på permanente forsørgelsesydelser, og sidst men ikke mindst er der fokus på kontakten til og dialogen med de lokale virksomheder. De beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål sigter mod en aktiv og tidlig indsats for at få de ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. I forhold til 2013 er alle fire beskæftigelsespolitiske mål videreført, dog med den tilføjelse, at der fra centralt hold er blevet tilføjet et kvantitativt mål til det fjerde beskæftigelsespolitiske mål omkring en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. De fire beskæftigelsespolitiske mål for 2014 er følgende: 1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Mål: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. For alle ministermåls vedkommende er der tale om kvantitative mål, der er sat op fra centralt hold. 5

6 I Egedal Kommunes tilfælde er der konkret opsat følgende mål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svt. en stigning på x,x procentpoint fra december 2012 til december Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 30 personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på 58 pct. fra december 2012 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 240 personer (antal personer) i december 2014, svt. et fald på 9 pct. fra december 2012 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svt. en stigning på x,x procentpoint fra december 2012 til december På kontanthjælpsområdet skal der løbende være 60 virksomhedspraktikker og 20 løntilskud pr måned. Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomhederne om samarbejdet med Jobcenter Egedal gennemføres blandt virksomheder i Egedal Kommune. Note På grund af en forsinkelse i offentliggørelsen af data vedrørende målene for uddannelsesgraden for unge uden uddannelse og samarbejdsgraden med virksomhederne har Egedal Kommune endnu ikke haft mulighed for at fastlægge konkrete niveaumål for disse to mål. Niveaumålene vil blive tilføjet Beskæftigelsesplanen, når disse er blevet godkendt politisk. I forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete niveaumål for Egedal Kommune har der været en drøftelse af måltallene på et dialogmøde med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland den 11. juni

7 3. ARBEJDSMARKEDET I EGEDAL Lavkonjunkturen, der for alvor slog igennem i Egedal Kommune i løbet af 2009, og som fortsatte igennem 2010, præger stadig arbejdsmarkedet i kommunen. Ledigheden stabiliserede sig dog igennem 2011, og har siden ligget på et konstant niveau med mindre sæsonudsving. Som tabel 1 illustrerer, steg ledigheden med blot 14 fuldtidspersoner fra udgangen af 2010 til udgangen af 2012, således at ledigheden udgjorde 776 fuldtidspersoner i december Tabel 1: Udvikling i bruttoledigheden i Egedal Kommune, dec mar Bruttoledige og bruttoledighedsprocent. Dec Dec Dec Dec Marts 2013 Bruttoledige fuldtidspersoner A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Bruttoledighedsprocent 3,0 % 3,6 % 3,7 % 3,7 % 3,8 % Bruttoledighedsprocent i Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik 5,4 % 6,1 % 6,0 % 6,2 % 6,4 % En sammenligning af bruttoledigheden i Egedal Kommune med ledigheden i Region Hovedstaden viser, at Egedal Kommune fortsat har en relativt lav ledighed. Bruttoledighedsprocenten i kommunen var således blot 3,7 pct. i december 2012, mod 6,2 pct. i Region Hovedstaden under et. En sammenligning af bruttoledighedsprocenten i henholdsvis december 2009 og december 2012 afslører, at Egedals udvikling i ledigheden matcher udviklingen i Region Hovedstaden. Således oplevede Egedal en stigning i ledigheden på 0,7 procentpoint fra 2009 til 2012, mens ledigheden i Region Hovedstaden steg med 0,8 procentpoint i samme periode. Med afsæt i en prognose, som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har udarbejdet på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra maj 2013, og med inddragelse af de lokale omstændigheder, der præger arbejdsmarkedet i Egedal Kommune, skønnes det, at ledigheden vil forblive stort set uændret frem til udgangen af Som følge af den forkortede A-dagpengeperiode forventes der et fald i antallet af A-dagpengemodtagere, men dette fald forventes stort set at blive udlignet af en stigning i antallet af den særlige uddannelsesydelse, ny arbejdsmarkedsydelse og i mindre grad modtagere af kontanthjælp. Det bemærkes dog, at de nævnte forhold er forbundet med endog meget stor usikkerhed som følge af de nationale og internationale konjunkturer. Egedal Kommune oplevede da også en mindre stigning i bruttoledigheden fra december 2012 og til marts 2013, med en bruttoledighedsprocent på 3,8 pct. ved udgangen af perioden. Tabel 2 viser en oversigt over arbejdsstyrken og bruttoledigheden i Egedal Kommune fordelt på køn og alder. Med hensyn til arbejdsstyrken er der generelt tale om en meget ligelig fordeling på køn. Den største gruppe i arbejdsstyrken er de årige, der udgør 58 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Aldersgruppen fra 50 til 59 år udgør 21 pct., mens 14 7

8 pct. af borgerne er mellem 16 og 29 år. Den mindste gruppe er de årige, der i alt blot udgør 7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Fokuseres der på bruttoledigheden er billedet noget mere nuanceret. Overordnet set er ledigheden blandt mænd 0,1 procentpoint højere end blandt kvinder. Ledighedsprocenten for de årige ligger under gennemsnittet for både mænd og kvinders vedkommende, og den laveste bruttoledighedsprocent overhovedet er netop hos mænd mellem 30 og 49 år. Den højeste ledighed blandt mænd findes blandt de årige med 6,2 pct., mens ledigheden i den samme gruppe blandt kvinder ligger lige over gennemsnittet. For kvinders vedkommende findes den højeste ledighed i aldersgruppen fra 50 til 59 år med en bruttoledighed på 4,4 pct., mens ledigheden for mænd i denne aldersgruppe ligger 0,3 procent over gennemsnittet. Sidst men ikke mindst ligger ledigheden blandt de over 60-årige en lille halv procent under gennemsnittet for mænd, mens det modsatte gør sig gældende blandt kvinder. Tabel 2: Arbejdsstyrke og bruttoledighed i Egedal Kommune fordelt på køn og alder, mar Arbejdsstyrke og bruttoledighed fordelt på køn og alder Arbejdsstyrke* Antal bruttoledige** Bruttoledighedsprocent I alt ,8 % Mænd ,9 % - heraf år ,2 % - heraf år ,2 % - heraf år ,2 % - heraf 60 år og derover ,5 % Kvinder ,8 % - heraf år ,9 % - heraf år ,5 % - heraf år ,4 % - heraf 60 år og derover ,1 % Kilde: Danmarks Statistik *Tal for arbejdsstyrken er fra ** Bemærk at summen af bruttoledige fordelt på køn og aldersgrupper ikke nødvendigvis stemmer overens med det samlede antal af bruttoledige grundet afrundinger. Et andet centralt parameter for arbejdsmarkedet i Egedal Kommune er udviklingen i beskæftigelsen. Figur 1, der beskriver udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere (i fuldtidspersoner) fra januar 2008 til december 2012, afslører, at arbejdsmarkedet i Egedal Kommune stadig er mærket af den lavkonjunktur, der ramte Danmark i efteråret Hertil kommer den demografiske udvikling, som betyder, at et større antal ældre borgere trækker sig ud af arbejdsmarkedet i disse år. Antallet af fuldtidsbeskæftigede, der lå i underkanten af personer primo 2008, faldt således til omkring fuldtidspersoner i løbet af Ligesom i bruttoledighedens tilfælde har antallet af fuldtidsbeskæftigede i Egedal Kommune dog stabiliseret sig på dette niveau over de seneste to år. En sammenligning med udviklingen i Hovedstaden-Sjælland afslører, at udviklingen i Egedal Kommune følger den generelle trend, og at Egedal faktisk har klaret sig en anelse bedre igennem krisen end kommunerne i Hovedstaden-Sjælland under et. 8

9 Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse med bopæl i Egedal Kommune og i Hovedstaden-Sjælland fra januar 2008 til december 2012: Kilde: Mploy A/S Bemærk: Der er tale om antallet af fuldtidslønmodtagere mellem år. Tallene er sæsonkorrigerede. Tabel 3 fokuserer på udviklingen i beskæftigelsen blandt Egedal Kommunes borgere fra oktober 2008 til oktober 2011 fordelt på brancheniveau. Tabellen viser, at de brancher, der beskæftiger flest borgere i Egedal Kommune, er henholdsvis offentlige brancher, handel & transport, industri samt erhvervsservice. Tabel 3: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Egedal kommune fordelt efter branche Antal november Dec-08 til Dec-10 til Udvikling Antal december 2008 dec-10 dec-12 i alt 2012 Landbrug mv. 94-9% 9% 0% 94 Industri mv % 6% -3% Bygge/anlæg % 0% -8% Handel/transport % 2% -1% Kommunikation mv % -7% -7% Finans/forsikring % -1% -5% Ejendomshandel % -1% 11% 279 Erhvervsservice % 1% 9% Off. brancher % -2% -4% Uoplyst % -24% -55% 417 I alt ,0% -0,7% -4,6% Kilde: Mploy A/S Bemærk: Der er tale om antallet af berørte lønmodtager, hvorfor tallene adskiller sig fra Figur 1, der angiver antal fuldtidsbeskæftigede. Set over hele perioden har Egedal Kommune oplevet et fald i beskæftigelsen inden for alle brancher med undtagelse af erhvervsservice samt ejendomshandel og 9

10 landbrug - de sidste to grupper beskæftiger dog kun ganske få personer. Det største fald findes inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor antallet af lønmodtagere er faldet med 8 pct. Men også kommunikation, finans & forsikring og de offentlige brancher er blevet ramt hårdt med et fald på mellem 4 og 7 pct. Fokuseres der udelukkende på perioden 2010 til 2012 har Egedal Kommune derimod oplevet en vækst i antallet af lønmodtagere inden for både industri, handel & transport samt erhvervsservice. Således er der sket en vækst i antallet af beskæftigede i industrien på 6 pct. og en tilsvarende vækst inden for handel & transport på 2 pct. Beskæftigelsen inden for erhvervsservice er blot vokset med en enkelt procent fra 2010 til 2012, men området har til gengæld oplevet en samlet vækst på hele 9 pct. i perioden fra 2008 til Sidst men ikke mindst har finans & forsikringsbranchen samt de offentlige brancher oplevet en fortsat tilbagegang fra 2010 til 2012 på henholdsvis 1 pct. og 2 pct. Erhvervsstrukturen i Egedal Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder og få store virksomheder. Alt i alt er der næsten virksomheder, der hører hjemme i kommunen. Arbejdsmarkedet er samtidig kendetegnet ved, at hovedparten af arbejdsstyrken i kommunen er beskæftigede uden for kommunegrænsen. Figur 2, der viser ind- og udpendlingen i Egedal Kommune, afslører, at der i 2012 var personer, der pendlede ud af kommunen, mens der var personer, der pendlede ind i kommunen. Heraf arbejder af Egedal Kommunes borgere i Københavns Kommune, mens næsten borgere er beskæftiget på en arbejdsplads, der er hjemmehørende i Ballerup Kommune. Figur 2: Ind- og udpendling i Egedal på kommuneniveau i 2012: Udpendling Indpendling Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 er baseret på en opgørelse af antallet af jobåbninger i Østdanmark i 2010, og illustrerer vigtigheden af, at borgerne i Egedal Kommune er villige til at påtage sig et arbejde uden for kommunens grænser. Figuren opgør specifikt, hvor mange personer, der påbegyndte et arbejde i årets løb, og viser at over en kvart million 10

11 personer startede i et arbejde i Hovedstadsområdet eller i Nordsjælland i løbet af Langt hovedparten af jobåbningerne findes i eller i umiddelbar nærhed af København. Figur 4, der opgør antallet af jobåbninger i forhold til centrum af København i 2010, afslører således, at der alene var jobåbninger inden for en radius af 10 kilometer, og ikke mindre end jobåbninger inden for en radius af 25 kilometer fra Københavns centrum. Figur 3: Antallet af årlige jobåbninger i Østdanmark i 2010: Figur 4: Afstand til jobåbninger fra centrum af København i i 2010: Kilde: Mploy A/S Antallet af jobåbninger i og omkring København kombineret med andelen af borgere, der pendler ud over Egedals kommunegrænse illustrerer, at arbejdsstyrken i Egedal Kommune er tæt forbundet med resten af arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet. Ikke mindre end en sjettedel af kommunens borgere er ansat på en arbejdsplads, der er hjemmehørende i Københavns Kommune, hvorfor en analyse af arbejdsmarkedet i Egedal såvel som kontakten til virksomhederne - ikke stopper ved kommunegrænsen. 11

12 4. DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Trods en næsten uændret udvikling i bruttoledigheden siden den kraftige stigning, der ramte Egedal igennem 2009 og 2010, står Egedal Kommune fortsat overfor en række udfordringer i det kommende år, både i forhold til at begrænse tilgangen til ledigheden og i forhold til at hjælpe de allerede ledighedsberørte tilbage på arbejdsmarkedet. Resultatrevisionen for 2012 viser, at jobcenteret har opnået gode resultater på en række områder: Den økonomiske krise, som for alvor satte ind i slutningen af 2008, medførte en stigning i antallet af offentligt forsørgede i Egedal. I de seneste 2-3 år har det samlede antal af offentligt forsørgede i Egedal dog været stort set konstant på knap fuldtidspersoner endda med et lille fald fra 2011 til Samlet set lever Egedal op til kravene om rettidighed på alle områder, da mindst 90 pct. har fået deres samtaler eller aktive tilbud til tiden. Samtidig har Egedal forbedret eller uændret rettidighed på alle områder. Antallet af permanent forsørgede i Egedal er faldet en smule fra 2011 til Samlet set var der ca personer på permanent offentlig forsørgelse i december Samtidig er tilgangen til permanent offentlig forsørgelse faldet med 7 pct. Det er dermed lykkedes Egedal at begrænse tilgangen. Resultatrevisionen viser samtidig, at den faldende beskæftigelse og stigende ledighed har sat dele af indsatsen under pres: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse har været kraftigt stigende i Egedal fra midten af 2008 til midten af Derefter er udviklingen stagneret. I december 2012 var der 340 unge på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket er en stigning på 3 pct. sammenlignet med december Antallet af offentligt forsørgede i Egedal med ikke-vestlig baggrund har været jævnt stigende over tid. Det er især antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er steget, mens de øvrige grupper har været stort set konstante. Udviklingen viste en faldende tendens i starten af 2011, men senere på året steg antallet igen. I december 2012 var der ca. 325 personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse i Egedal. Det er en stigning på 8 pct. i forhold til december 2011 I forhold til de fire udmeldte beskæftigelsesmål, står Egedal Kommune over for en række udfordringer: Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse: Det første ministermål sigter mod at få ufaglærte unge til at starte på uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres 12

13 muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Konkret måles der på uddannelsesgraden, det vil sige hvor stor en del af perioden, som de ledige unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse i jobcenteret gennemsnitligt har været i uddannelse. Det bemærkes, at der er visse uhensigtsmæssigheder i opgørelsesmetoden bag målet for uddannelsesgraden for unge uden uddannelse. Således inkluderer målet udelukkede unge, der i et givent år har modtaget enten A-dagpenge eller kontanthjælp. En ung kontanthjælpsmodtager uden uddannelse, der med Jobcenterets hjælp påbegynder og gennemfører en uddannelse på SU med en varighed på tre år, vil eksempelvis kun tælle med i uddannelsesgraden det år, hvor personen overgår fra kontanthjælp til ordinær uddannelse på SU og ikke de følgende år under uddannelse. En sammenligning af resultaterne over flere år kræver derfor en ensartet tilstrømning af unge uden uddannelse til Jobcenteret, idet uddannelsesgraden ellers kan blive påvirket såvel negativt som positivt af udsving i tilstrømningen. Uddannelsesgraden i Egedal Kommune blandt unge uden uddannelse udgjorde 16,1 pct. i december Der er tale om et fald på 1,6 procentpoint i forhold til december Faldet skal ses i lyset af ovenstående nævnte uhensigtsmæssigheder i opgørelsen. Blandt A-dagpengemodtagerne er uddannelsesgraden faldet med 4,3 procentpoint, mens kontanthjælpsmodtagerene har oplevet et fald på 1,2 procentpoint. Kontanthjælpsmodtagerne udgjorde klart den største gruppe af unge ufaglærte, der var tilknyttet Jobcenter Egedal i løbet af Ud af de i alt 263 personer var 223 således kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af A-dagpengemodtagere udgjorde 40 personer. Der er tre udfordringer i forhold til målet om at øge uddannelsesgraden blandt de ledige unge under 30 år. For det første skal de påbegynde en uddannelse, for det andet skal de fastholdes i uddannelsen og sidst men ikke mindst skal de gennemføre deres uddannelse. Tabel 4. Udvikling i ministermål 1 uddannelsesgraden for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, dec dec Uddannelsesgrad dec-11 dec-12 Udvikling i pct. point dec-11 til dec-12 Uddannelsesgrad 17,7 % 16,1 % -1,6 - heraf a-dagpengemodtagere 12,6 % 8,3 % -4,3 - heraf kontanthjælpsmodtagere 18,3 % 17,1 % -1,2 Kilde: Beskæftigelsesregionen og Jobindsats.dk Note I en skrivelse af 5. december 2013 har Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland udmeldt, at der omkring ministermålet vedr. uddannelsesgraden for unge arbejdes på at finde en alternativ måling af uddannelsesgraden, da det ikke er muligt at styre efter den eksisterende måling. Mål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: 13

14 Det andet ministermål er rettet mod at begrænse tilgangen til førtidspension. Målingen opgør antallet af årige, der inden for en given periode har fået bevilget førtidspension for første gang. Egedal Kommune har oplevet en vækst i tilgangen til førtidspension i 2012 i forhold til det foregående år. Således fik 72 personer tilkendt førtidspension i løbet af 2012, hvilket er 21 personer flere end i 2011, svarende til en stigning på 41,2 pct. Stigningen fra 2011 til 2012 er dog ikke repræsentativ for den generelle udvikling i tilgangen til førtidspension. Således er den procentvis store stigning påvirket af et ekstraordinært lavt antal tilkendelsen af førtidspension i Udfordringen i forhold til at begrænse tilgangen til førtidspension er for det første at begrænse antallet af nytilkendelser, og for det andet at bringe de ikke-jobklare borgere tættere på arbejdsmarkedet og derved modvirke, at de ender på førtidspension. Tabel 5. Udvikling i ministermål 2 begrænsning af tilgangen til førtidspension, dec dec dec-11 Antal dec-12 Udvikling dec-11 til dec-12 Førtidspension ,2 % Kilde: Beskæftigelsesregionen og Jobindsats.dk Mål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt: Det tredje ministermål dækker over en begrænsning af antallet af personer med mere end 80 procents ledighed over de sidste 52 uger. Gruppen, der udgøres af a- dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, har oplevet en stigning fra 240 personer i december 2011 til 263 personer i december 2012, svarende til en stigning på 9,6 pct. A-dagpengemodtagerne udgør 85 pct. af de langtidsledige. Til gengæld oplevede gruppen af kontanthjælpsmodtagere en stigning i perioden på små 26 pct. fra december 2011 til december 2012, mens antallet af a-dagpengemodtagere i samme periode steg med ca. 7 pct. Den procentvis store stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal dog ses i sammenhæng med det meget lave udgangspunkt i december Udfordringen i forhold til dette mål er for det første at begrænse tilgangen til gruppen og for det andet at hjælpe de ledige, der allerede er en del af gruppen af langtidsledige, tilbage på arbejdsmarkedet. Tabel 6. Udvikling i ministermål 3 begrænsning i langtidsledigheden, dec dec dec-11 Antal dec-12 Udvikling dec-11 til dec-12 Langtidsledigheden ,6 % - heraf a-dagpengemodtagere ,2 % - heraf kontanthjælpsmodtagere ,8 % Kilde: Beskæftigelsesregionen og Jobindsats.dk 14

15 Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Det fjerde og sidste ministermål retter sig mod en styrkelse af samarbejdet mellem jobcenteret og de lokale virksomheder. Til forskel fra sidste års beskæftigelsesplan er der fra centralt hold opstillet et kvantitativt mål i Beskæftigelsesplan 2014, der måler samarbejdsgraden defineret som andelen af virksomhedskontakter i kommunen. Note På grund af en forsinkelse i offentliggørelsen af data vedrørende målet for samarbejdsgraden med virksomhederne vil data for udviklingen i samarbejdsgraden med virksomhederne i Egedal Kommune først blive tilføjet Beskæftigelsesplan 2014, når målet er blevet godkendt politisk. Udfordringen i forhold til dette mål er flersidet. For det første er det vigtigt, at jobcenteret optræder som en professionel samarbejdspartner over for virksomhederne, og eksempelvis ikke tager kontakt til virksomheder, der ikke er interesserede heri. For det andet er det nødvendigt, at jobcenteret har indgående viden om det lokale erhvervsliv - herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft - og er i stand til at foretage og formidle det rette match mellem den ledige og virksomheden. Kendskab til virksomhedernes behov er sidst men ikke mindst nødvendigt for at kunne målrette aktiveringsindsatsen og uddannelsestilbuddene således, at de matcher virksomhedernes efterspørgsel. 15

16 5. MÅL OG STRATEGI FOR INDSATSEN Med henblik på at sikre opfyldelse af beskæftigelsesministerens fire mål har Jobcenter Egedal valgt at opstille en række mål for indsatsen i Målene for indsatsen viderefører og udbygger strategien om at kæde den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats sammen. Generelt videreføres mange af hovedelementerne i den indsats, der blev beskrevet i sidste års beskæftigelsesplan - dog således at de er tilpasset den nye lovgivning og de udfordringer, der har vist sig på arbejdsmarkedet igennem det seneste år. 5.1 Flere unge skal have en uddannelse Indsats Opgaven med at sikre at flere unge ledige uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, spiller en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er ikke tilstrækkeligt at bygge en succesfuld strategi op omkring at få de unge i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Skal strategien lykkes, er det nødvendigt, at de unge fastholdes i og gennemfører deres uddannelse, og der er derfor behov for en strategi, der omfatter hele uddannelsesforløbet. Indsatsen over for de unge, der er i risikogruppen for ikke at få påbegyndt eller gennemført en uddannelse, starter ikke i jobcenteret. Det er vigtigt, at der sættes ind over for denne gruppe allerede i skolesystemet, eksempelvis igennem praktiske tiltag eller en anden undervisningstilgang. En tidlig og målrettet indsats kan således være med til at nedbringe antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve. Det er generelt vigtigt sikre en differentieret indsats, der tager udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. På denne baggrund vil der blive iværksat en række initiativer for at øge andelen af unge, der påbegynder en uddannelse. En række af initiativerne skal ses i sammenhæng med den kontanthjælpsreform, som Folketinget i 2013 har indgået aftale om. Kontanthjælpsreformen træder i kraft pr. 1. januar 2014 og indeholder en række nye initiativer rettet mod at få en større del af de unge under 30 år til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Med udgangspunkt i kontanthjælpsreformen arbejder Jobcenter Egedal på at implementere et nyt ungeteam i 2014 på tværs af de nuværende matchgrupperinger på kontanthjælps- og integrationsområdet. Hvor indsatsen tidligere blev bygget op omkring de forskellige matchgrupperinger, vil indsatsen fremover blive tilrettelagt ud fra en opdeling af de unge i fire grupper: 1) Den første gruppe udgøres af uddannelsesklare unge uden en kompetencegivende uddannelse. Med afsæt i hvor stor betydning en uddannelse har for de unges beskæftigelsesperspektiv ligger fokus i indsatsen på at sikre, at de unge kommer i gang med og gennemfører en uddannelse - om nødvendigt via et uddannelsespålæg. Som led i den nye kontanthjælpsreform kan uddannelsespålæg fremover også benyttes over for gruppen af kontanthjælpsmodtagere uden en kompetencegivende uddannelse fra 25 til 29 år med det formål at få de unge i gang med en uddannelse hurtigst muligt. 16

17 2) Den anden gruppe består af aktivitetsparate unge uden en kompetencegivende uddannelse. Gruppen udgøres af unge, der ikke er uddannelsesparate, og fokus ligger her på at sætte ind med en målrettet indsats over for de unge således at de bliver i stand til at påbegynde og fuldføre en uddannelse. 3) Den tredje gruppe udgøres af unge med en kompetencegivende uddannelse og med ledighed som eneste problem. Indsatsen er i dette tilfælde målrettet mod at få de unge i ordinært arbejde 4) Den fjerde og sidste gruppe udgøres af aktivitetsparate unge med en kompetencegivende uddannelse. Her er tale om unge med en uddannelse, der ikke umiddelbart er parate til at varetage et ordinært arbejde. Indsatsen rettes i dette tilfælde mod at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet. For at støtte op omkring den ovenstående model er det intentionen at oprette en visitationsenhed, der skal gennemføre en tværfaglig screening af de unge og dermed sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats. Screeningen skal foretages af fagpersoner fra Jobcenterets Aktivteam med deltagelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, og formålet er at indplacere de unge i den korrekte målgruppe ved visitationen og herigennem målrette og tilpasse indsatsen til den enkelte. Udover den ændrede organisering har Jobcenter Egedal også valgt at videreføre og udbygge en række allerede implementerede initiativer, der har vist sig effektive over det seneste år: For det første er der fokus på at bygge videre på det tætte samarbejde, som jobcenteret har opbygget med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er intentionen, at UU fra 2014 skal indgå som fast medlem i Aktivteamets visitationsenhed en gang om ugen. Herudover bistår UU i forhold til udarbejdelse af uddannelsesplaner for de unge. Tilsammen sikres dette de bedste vilkår for, at de unge kommer i gang med og bliver fastholdt i uddannelse. Samarbejdet med UU er centralt i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Derfor er det Jobcenter Egedals holdning, at UU på sigt bør forankres i jobcenterregi. Det bemærkes, at der er tale om et langsigtet mål, men at overvejelsen er vigtig, idet en sådan konstruktion er med til at fremme fælles værdier og en fælles tilgang i forhold til at bringe de unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Uden et frugtbart samarbejde mister kommunen et vigtigt redskab i forhold til at begrænse forsørgelsesudgifterne som følge af, at de unge ikke gennemfører en uddannelse og i stedet ender på offentlig forsørgelse. Jobcenteret benytter sig derudover af mentorordninger som et redskab til at støtte og fastholde de aktivitetsparate unge i uddannelse eller arbejde. Et andet centralt element er at sikre et fortsat godt samarbejde på tværs af centrene i Egedal Kommune. Jobcenteret har ikke ressourcer eller kompetencer til løfte alle opgaver selv, og det er derfor vigtigt, at der er mulighed for at trække på eksterne ressourcer, eksempelvis igennem et tværgående samarbejde med Center for Social Service og Center for Sundhed og Omsorg omkring et forløb for borgere med komplekse problemstillinger. En succesfuld indsats over for gruppen af unge med komplekse problemstillinger kræver, at der tænkes tværfagligt, og at der er både er plads til nytænkning og til at inddrage erfaringer fra indsatsen fra 17

18 andre områder. Jobcenteret stiller sig derfor også løbende til rådighed for et øget tværfagligt samarbejde med de andre centre i kommunen. Jobcenteret arbejder herudover fortsat på at udvide og styrke samarbejdet med erhvervsskolerne. Jobcenter Egedal deltager som en af fire kommuner i Danmark i Route 25 projektet, der løber frem til 1. januar Målgruppen er unge med psykiske, sociale eller indlæringsmæssige vanskeligheder, som ikke er klar til at starte en uddannelse eller gå direkte i job, og formålet med projektet er at sikre et tæt samarbejde internt i kommunen og med de lokale virksomheder. Virksomhederne kan gøre en forskel, fordi de unge i praksis kan få kendskab til arbejdslivet og få snust til forskellige brancher. Herved får de mulighed for at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge, ligesom praktikken også er med til at øge de unges motivation for at gennemføre deres uddannelse. Deltagelsen i projektet har udstyret jobcenteret med en værdifuld viden, som jobcenteret har integreret i den almindelige drift. Jobcenteret har valgt at videreføre strategien med at screene de unges læse- og skriveevner i det kommunale beskæftigelsesprojekt kombineret med en særlig motivationsindsats over for denne gruppe af ledige. Jobcenter Egedal har til forskel fra en række andre kommuner valgt at bibeholde det kommunale beskæftigelsesprojekt. Dette åbner op for muligheden om at iværksætte en særlig indsats overfor gruppen af unge ledige uden uddannelse i eget regi. For at udvikle indsatsen har Jobcenteret endvidere igangsat et projekt i det kommunale beskæftigelsesprojekt rettet mod at klargøre af de unge til uddannelse eller arbejde. Der lægges vægt på, at der ikke bliver skabt en fastholdelseseffekt i projektet, der er med til at skubbe de unge længere væk fra arbejdsmarkedet, og at de unge hjælpes på vej mod ordinært arbejde og uddannelse - eventuelt via en virksomhedspraktik eller et løntilskud. Mål Med udgangspunkt i den ovennævnte indsats, opstiller Jobcenter Egedal følgende mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svt. en stigning på x,x procentpoint fra december 2012 til december Note I en skrivelse af 5. december 2013 har Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland udmeldt, at der omkring ministermålet vedr. uddannelsesgraden for unge arbejdes på at finde en alternativ måling af uddannelsesgraden, da det ikke er muligt at styre efter den eksisterende måling. Egedal Kommune afventer udmeldingen af den nye målemetode, før den endelige målfastsættelse kan foretages. 18

19 5.2 Færre personer på førtidspension Indsats Der er tilknyttet nogle helt specielle udfordringer til indsatsen i forbindelse med det andet ministermål. Idet Jobcenteret ikke har direkte indflydelse på de borgere, der allerede har fået tilkendt permanent forsørgelse, er det essentielt, at der sættes ind med en effektiv forebyggende indsats. Målet om at begrænse tilgangen til førtidspension faldet fint i tråd med Egedal Kommunes egen tilgang. Således lægger kommunen stor vægt på ikke at pensionere sig ud af eventuelle problemer, og opererer derfor også med en restriktiv praksis i forhold til tilkendelser af førtidspension. Det er dog ikke tilstrækkeligt at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Ligeså vigtigt er det at bringe de ikke-jobklare tættere på arbejdsmarkedet og derved modvirke, at de ender på permanent offentlig forsørgelse. Der tages udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats, hvor der fokuseres på henholdsvis de unge og de psykisk syge. Målgruppen for indsatsen er unge under 40 år med ADHD, depression og personlighedsforstyrrelser kombineret med misbrug. Der er hovedsageligt tale om borgere, der enten modtager sygedagpenge eller kontanthjælp. Jobcenter Egedal har foretaget en række justeringer af indsatsten som følge af den reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar Formålet med reformen er at forebygge udstødningen fra arbejdsmarkedet. Forventningen er, at der skabes grundlag for et bedre tværgående samarbejde med borgeren i centrum, og at der kommer kortere udredningsforløb med fokus på en sammenhængende indsats. Ligeledes skal der være fokus på borgerens muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet frem for begrænsninger som følge af sygdom. Som følge af reformen vil personer under 40 år som udgangspunkt ikke få tilkendt førtidspension. De får i stedet en helhedsorienteret indsats i et eller flere ressourceforløb, som skal udvikle arbejdsevnen og hjælpe dem videre i livet. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension, men som udgangspunkt skal de først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen uanset alder tilkende en førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. I forbindelse med reformen har Egedal Kommune iværksat flere nye initiativer: I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob har Egedal Kommune etableret et Rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er det tværfaglige forum, som afgiver en indstilling i alle sager inden der træffes beslutning om tilkendelse af ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob. Rehabiliteringsteamet er bemandet af relevante medarbejdere fra Jobcenteret, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Social Service samt en sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. På møderne i rehabiliteringsteamet bliver der foretaget en grundig gennemgang af hver enkelt sag, ligesom at borgeren selv deltager på en del af mødet. I forbindelse med fleksjobreformen vil borgere blive visiteret til et ressourceforløb. Det forventes, at der vil være omtrent 25 borgere, der 19

20 påbegynder et ressourceforløb årligt. Idet ressourceforløbene har en varighed på op til fem år, akkumulerer det samlede tal løbende, og der vil derfor være behov for at afsætte ressourcer til at tilrettelægge og gennemføre helhedsorienterede forløb for modtagere af ressourceydelse for herigennem at styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil løbende blive foretaget evalueringer af rehabiliteringsteamets arbejde. Disse evalueringer lægges til grund for en forbedring af teamets indsats. Herudover lægges der også vægt på at udbrede den opsamlede viden ved rehabiliteringsteamet til resten af medarbejderne. Reformen åbner ligeledes op for, at et større antal af borgere kan visiteres til et fleksjob. Jobcenter Egedal har en relativ høj andel af ledighedsydelsesmodtagere i forhold til de kommuner, som jobcenteret normalt sammenlignes med. Idet der er tale om en gruppe, som er i risiko for at ende på førtidspension, har Jobcenteret for statslige midler ansat to fleksjobambassadører, der har til opgave at hjælpe ledighedsydelsesmodtagerne i arbejde. Sideløbende sættes der ind med en særlig indsats over for de modtagere af ledighedsydelse, der ikke umiddelbart er klar til at påtage sig et arbejde. Det er forventningen, at den nye reform af førtidspension og fleksjob vil medføre et fald i tilgangen til førtidspension fremover. Reformen skal dog ikke opfattes som en erstatning for en tidlig og individuelt tilrettelagt indsats. Denne indsats er bygget op omkring en række initiativer: I forhold til de sygemeldte sætter Jobcenter Egedal ind med en tidlig og målrettet indsats for enten at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet eller fastholde dem i deres job. Sygedagpengeteamet består således af 2 teams: Team 1, der beskæftiger sig med borgere, der er sygemeldt fra 0-39 uger, og Team 2, der håndterer borgere, der har været sygemeldt mere end 40 uger. Herigennem sikres fokus på indsatsen over for både de nysyge og de langvarigt syge. I Team 1 sættes der ind med en tidlig, hurtig og effektiv indsats, hvor alle sygemeldte borgere bliver indkaldt til en opfølgningssamtale direkte hos jobkonsulenten eller alternativt pr. telefon. Er borgeren ikke allerede vendt delvist tilbage til arbejdspladsen tages der kontakt til arbejdsgiveren efter den første opfølgning, mens der følges tæt op, hvis borgeren allerede er delvist raskmeldt. Team 2 arbejder målrettet med lægefaglig og arbejdsmarkedsrettet afklaring af de langvarige sygemeldte borgere. På sygedagpengeområdet er der fortsat fokus på arbejdsfastholdelse. Antallet af fastholdelseskonsulenter er blevet udvidet fra en til to, hvilket muliggør en endnu tættere opfølgning af de borgere, der er delvist i arbejde, og som giver mulighed for hurtigere kontakt til borgere, der endnu ikke er vendt delvist tilbage i arbejde. Der er også hensigten, at fastholdelseskonsulenterne varetager en forebyggende indsats på området. Dette indbefatter kontakt til virksomheder - både lokale og udenfor Egedal Kommune hvor der rådgives og vejledes om hvilken forebyggende indsats, en arbejdsgiver kan sætte ind med, før en eventuel sygemelding bliver aktuel. Jobcenteret lægger stor vægt på at stå til rådighed for virksomheder, før en sygemelding bliver aktuel, så der kan sættes tidligt ind i med en forebyggende indsats over for borgeren med det formål at undgå en sygemelding. 20

21 Det er intentionen, at Jobcenteret vil arbejde mere projektorienteret i Der vil blive sat ind med en mere omfattende indsats over for visse grupper af borgere. Det drejer sig specifikt om de unge under 40 samt unge med psykiske lidelser, herunder ADHD. Indsatsen involverer andre centre i kommunen, herunder Center for Sundhed og Omsorg og Center for Social Service. Indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne bygger også på en vifte af forskellige initiativer. Der lægges vægt på en tidlig screening af og en effektiv indsats over for borgerne, og herudover benyttes alle de redskaber, der stilles til rådighed i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Jobcenteret fokuserer ligeledes på at sikre et effektivt tværgående samarbejde med de øvrige centre i kommunen med henblik på forebyggelse og overvindelse af barrierer på det sociale plan. Denne indsats er særligt relevant i sager med misbrug, psykiske lidelser og lignende. Sidst men ikke mindst er et velfungerende samarbejde med de praktiserende læger også en vigtig bestanddel af indsatsen. Der lægges herudover vægt på at sikre et fortsat tæt samarbejde internt i jobcenteret. Der er vigtigt, at der skabes plads og rammer til uformel sparring og videndeling mellem jobcenterets medarbejdere - en proces der sideløbende understøttes på det formelle plan via temadage, hvor interessenter fra andre centre i kommunen også har mulighed for at deltage. Mål Jobcenteret forventer, at det fortsatte fokus på initiativer rettet mod en tidlig og effektiv indsats overfor både nysyge og personer med længerevarende sygdomsforløb kombineret med en fortsat restriktiv praksis i forhold til tilkendelsen af førtidspension og implementeringen af den nye førtidspensions- og fleksjobreform, kan være med til at begrænse tilgangen af personer til førtidspension. På denne baggrund har Jobcenter Egedal opstillet følgende mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på førtidspension: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 30 personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på 58 pct. fra december 2012 til december Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsats I overensstemmelse med ministerens mål for 2014 anser jobcenteret det som en af sine væsentligste opgaver at begrænse antallet af langtidsledige i Egedal Kommune. Gennemgangen af arbejdsmarkedet i Egedal Kommune afslørede, at der er rigeligt med jobåbninger i og omkring Egedal Kommune til at absorbere antallet af langtidsledige i kommunen. Udfordringen er derfor at udstyre de ledige med de rette værktøjer og kompetencer til at blive en del af denne rotation. Personkredsen for dette mål er dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mere end 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Målet søges opfyldt igennem en tostrenget strategi, der for det 21

22 første søger at begrænse tilgangen til gruppen af langtidsledige, og for det andet søger at bringe de personer, der allerede er langtidsledige, tilbage på arbejdsmarkedet. For at begrænse nytilgangen til gruppen af langtidsledige har Jobcenter Egedal valgt at bygge videre på den allerede eksisterende indsats over for henholdsvis de forsikrede og ikke-forsikrede ledige: For begge gruppers vedkommende er der fokus på en tidlig indsats. Der lægges på den ene side vægt på at identificere de borgere, som har behov for en ekstra håndsrækning for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og på den anden side på at motivere de borgere, der blot har behov for et lille skub for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Således lægges stor vægt på hjælp til selvhjælp, men også på at indsatsen skræddersyes efter målgruppe og individuelle behov. Desuden søges det at påvirke de ledige med jobcenterets holdninger og værdier allerede ved det første møde i jobcenteret. De ledige informeres ved den første kontaktsamtale om regler og tidsfrister for aktivering. Herigennem inddrages og motiveres borgeren til at tage ansvar for sin egen situation ved selv at tage kontakt til eventuelle virksomheder i forbindelse med at få arrangeret en virksomhedspraktik eller et løntilskud, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. I forhold til kontanthjælpsmodtagerne gennemføres der en screening af de nytilmeldte. Screeningen danner grundlag for en tidlig og målrettet indsats over for denne gruppe med fokus på hurtig kompetenceafklaring af de ledige og på at sikre en hurtig tilbagevenden til ordinær beskæftigelse. Jobcenteret afholder ligeledes informationsmøder for nyledige kontanthjælpsmodtagere inden for en uge efter tilmelding med henblik på at kunne tilbyde råd og vejledning ved første henvendelse. For at styrke indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne har Jobcenteret etableret et fire ugers jobsøgningsforløb for jobklare kontanthjælpsmodtagere i det kommunale beskæftigelsesprojekt for at klargøre borgerne til virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinært arbejde. I forhold til de forsikrede ledige, der udgør størsteparten af langtidsledige, benytter Jobcenteret sig af en vifte af redskaber. Der er tale om en tidlig og målrettet indsats, som ikke er tilrettelagt udelukkende efter aktiveringsfristerne, men i stedet er tilpasset de lediges behov. De ledige tilbydes relevant vejledning og opkvalificering, herunder personlig jobcoaching, kurser omkring udarbejdelse af jobansøgninger og håndtering af jobsamtaler samt brug af netværk med videre. Herudover benyttes virksomhedspraktikker, løntilskud og relevant uddannelse til at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Da der er konstant fokus på en effektiv udnyttelse af Jobcenterets ressourcer, får de mere ressourcestærke og selvhjulpne ledige en aktiv indsats bestående af kortere coachingforløb, mens borgere med længere vej til ordinær beskæftigelser tilbydes mere omfattende forløb bestående af flere elementer. Derudover har Jobcenteret valgt at opprioritere indsatsen over for gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på a-dagpenge. Gruppen har en øget risiko for at blive langtidsledige, og er på længere sigt også i større fare for at miste dagpengeretten og ende på kontanthjælp, og Jobcenter Egedal har derfor fokus på at sætte ind med en tidlig indsats over for denne gruppe for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes fokus på 22