Fokuspunkter til den politiske forhandlingsrunde om sundhedsaftalerne

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: Dato: 27. september 2010 Udarbejdet af: Niels Erik Aaes E mail: Niels Erik.Aaes@regionsyddanmark.dk Telefon: Fokuspunkter til den politiske forhandlingsrunde om sundhedsaftalerne Dette notat gennemgår de vigtigste diskussionspunkter i sundhedsaftalerne, som kan udledes af de høringssvar som kommuner og regionsråd har afleveret i forbindelse med høringsrunden om grundaftalen for sundhedsaftalerne i maj juni Fra de kommunale høringssvar omhandler det emnerne opgaveoverdragelse, inddragelse i planlægning af kapacitet og anvendelse af sundhedslovens 239. Fra regionsrådets side handler det om kronikerindsats og forebyggelse. Emnerne vil i det følgende hver især blive gennemgået med eksempelvise uddrag af høringssvar, hvordan spørgsmålet er behandlet i den endelige grundaftale og hvilke diskussionspunkter der fortsat kan opstå. I nogle tilfælde er vedlagt et særligt oplysende bilag. 1. Opgaveoverdragelse Samtlige kommuner har i deres høringssvar taget spørgsmålet om opgaveglidning og opgaveoverdragelse op. Problematikken henviser til kommunernes angivelige oplevelse af at der løbende tilføres dem nye opgaver, som sygehusene tidligere har løst. En sådan ensidig udviklingstendens har ikke ved analyser kunnet eftervises. Kommunerne nævner sjældent at dette sker som led i en udvikling, der ofte gør patientforløbene bedre og mere effektive for patienterne og som også medfører aflastning andre steder i det kommunale system. I øvrigt bemærkes at færdigbehandlede, sygehusindlagte patienter er et eksempel på det modsatte. Høringssvar Karakteristiske eksempler på høringssvarene er følgende: Varde: Når fx strukturen på sygehusene ændres til kortere forløb og større andel af ambulant behandling, vil det utvivlsomt medføre øgede krav til den kommunale indsats. Dette skal være synligt. Parterne skal bort fra uplanlagt opgaveglidning og over til planlagt opgaveoverdragelse. En opgaveoverdragelse og dens forudsætninger og konsekvenser skal være beskrevne og aftalt i åbenhed, dialog og gensidig tillid Odense: Odense Kommune ser det som afgørende for den fremtidige håndtering af sammenhæng i patientforløbene, at der sker en planlagt opgaveoverdragelse frem for en uplanlagt opgaveglidning, og at der i de fleste tilfælde foretages en økonomisk konsekvensvurdering, og afklaring af hvem der har finansieringsansvaret i forhold til den enkelte opgave. Grundaftalen

2 I den foreliggende grundaftale indgår spørgsmålet i aftalen om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet, hvor spørgsmålet er behandlet med største omhu. Der sondres i afsnit 4 mellem tre situationer: 1) Den løbende udvikling i behandlingsaktiviteter, som betyder at såvel sygehuse som kommuner må tilpasse og ajourføre varetagelsen af opgaverne. I dette tilfælde foreskriver grundaftalen dialog om ændringer i god tid og samarbejde om at afklare de nærmere forudsætninger, så kommunerne kan planlægge den opfølgende indsats. 2) Opgaveoverdragelse, hvor en opgave helt eller delvis kan flyttes til kommunal varetagelse. Her fordres en særlig dialog og inddragelse, fælles forståelse af opgaven og overdragelsesprocessen, herunder kompetenceudvikling. 3) Forlagt sygehusbehandling, hvor dele af sådanne opgaver under pkt. 2) kan være sygehusbehandlingsopgaver, som er regionalt ansvar, og i sådanne tilfælde indgås aftale om medfinansiering fra regionen. Den fulde ordlyd af afsnittet findes grundaftalens side Diskussionspunkter På trods af den afklaring der er sket med den reviderede grundaftale, kan det forventes at nogle kommuner vil rejse fortsat diskussion på især følgende punkter: afgrænsningen mellem hvad der er den almindelige løbende udvikling i aktiviteterne og hvad der er opgaveoverdragelse og stiller særlige proceskrav, afgrænsningen af hvornår der i opgaveoverdragelse indgår opgaver under regionalt ansvar (forlagt sygehusbehandling), hvor medfinansiering kan komme på tale. Der synes i nogle kommuner at være den opfattelse at alt hvad der tilføres kommunerne især den kommunale hjemme og sygepleje af nye eller ændrede opgaver er forlagt sygehusbehandling og dermed kan udløse finansiering. Denne opfattelse strider imidlertid mod formålsordlyden i Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje, hvor der blandt andet står: Udviklingen i sundhedsvæsenet stiller nye krav til hjemmesygeplejen. Det gælder bl.a. den øgede specialisering, accelererede patientforløb, det forstærkede fokus på systematisk kvalitetsudvikling og forbedring af patientsikkerheden, det stigende antal kronisk syge, udviklingen af nye sygepleje og behandlingsmetoder, krav til dokumentation og anvendelse af IT mv. Udviklingen indebærer, at hjemmesygeplejen i øget omfang skal løse komplekse og specialiserede sundhedsopgaver i et tæt samspil med sygehuse og almen praksis. Uddrag af vejledningen er vedlagt som bilag. Specifikke aftaler Der forventes ikke indgået specifikke aftaler under dette emne. I givet fald bør aftalerne holde sig inden for rammerne af grundaftalen. Side 2 af 16

3 2. Inddragelse i planlægning af kapacitet En stor del af kommunerne har i deres høringssvar rejst krav om større inddragelse i regionens og sygehusenes planlægning af struktur og kapacitet. Spørgsmålet grænser op til det under pkt. 1 beskrevne. Høringssvar Følgende høringssvar er karakteristisk: Fredericia: Fredericia Kommune mener at det i sundhedsaftalen skal fremgå, at kommunerne deltager aktivt og tidligt ved større strukturændringer, såsom planarbejdet omkring fremtidens sygehuse, udmøntning af Fælles AkutModtagelse og psykiatriplanen. Grundaftalen I den foreliggende grundaftale indgår spørgsmålet i aftalen om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet. I aftalens afsnit 6 står der: Struktur og kapacitetsspørgsmål af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommunerne og Region Syddanmark inddrager og orienterer hinanden via høring. Det kommunale ønske fra høringsfasen er søgt imødekommet i betinget form ved indføjelse af følgende ordlyd: Når der er tale om planlægning, der omfatter tværsektorielle opgaver, hvor der i opgaveløsningen er direkte og konkrete snitflader mellem kommunernes og regionens virke, inddrages de relevante samarbejdsparter i planlægningen af ændringerne. Diskussionspunkter: Med grundaftalen åbnes for en mere direkte kommunal deltagelse i regionens planlægningsopgaver, når det gælder opgaver med konkrete samarbejds og snitflader. Eksempler på dette er selvfølgelig de samarbejdsaftaler, der indgår som del af sundhedsaftalegrundlaget, men også f.eks. fødeplanen og forløbsprogrammerne for patienter med kronisk sygdom. Derimod forekommer det ikke hensigtsmæssigt i at inddrage kommunerne direkte i f.eks. regionens strukturplanlægning og overordnet kapacitetsplanlægning, hvor geografiske spørgsmål oftest spiller en afgørende rolle. I disse tilfælde er den kommunale rolle som høringspart hensigtsmæssig. Specifikke aftaler Der forventes ikke specifikke aftaler under dette emne. I givet fald kan det være aftaler mellem et sygehus og nogle kommuner om inddragelse i en konkret lokal planlægningsopgave. Side 3 af 16

4 3. Anvendelse af sundhedslovens 239 Spørgsmålet om anvendelse af 239 var også genstand for debat ved udarbejdelsen af sundhedsaftalerne i 2008, hvor regionen ikke ønskede en uspecifik omtale af lovhjemlen, men opfordrede interesserede kommuner til at beskrive egnede projekter, hvilket der ikke siden har været respons på. I 2008 var anvendelsen af paragraffen imidlertid meget begrænset, idet den bygger på en bestemmelse i sygehusloven om betaling for kommunal varetagelse af konkrete patientforløb som alternativ til en sygehusindlæggelse og efter konkret lægehenvisning. I 2010 har Sundhedsministeriet på KL s opfordring udsendt et fortolkende brev, der åbner for en bredere anvendelse af 239 i gråzonen mellem regionale og kommunale opgaver. Sundhedsministeriets brev er vedlagt som bilag. Høringssvar: Et karakteristisk eksempel på kommunalt høringssvar er følgende: Esbjerg: Sundhedslovens 239 giver mulighed for at der kan indgås aftaler om samarbejder i et gråzoneområde mellem sygehusopgaver og kommunale opgaver. Denne mulighed bør anvendes særligt når vi samarbejder om telemedicinske initiativer og hjemmebehandling, ordninger med udskrivningskoordinatorer og sygdomsspecifik patientuddannelse. Det bør af aftaleteksten fremgå, at sundhedslovens 239 kan tages i anvendelse med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udvikling af opgavefordelingen, således at finansieringen følger opgaven. Grundaftalen I den foreliggende grundaftale indgår spørgsmålet i aftalen om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet. Som aftalens afsnit 8 er side 24 indarbejdet bestemmelser om samarbejder med fælles ressourceindsats: 8. Samarbejder med fælles ressourceindsats Samarbejder med fælles ressourceindsats har til formål at understøtte sammenhængende forløb for borgerne/patienterne, kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Samarbejder med fælles ressourceindsats respekterer sundhedslovens opgave og ansvarsfordeling, den økonomiske byrdefordeling og regionens og kommunernes respektive myndighedsansvar. Sådanne samarbejder kan etableres inden for rammerne af sundhedsaftalerne og under følgende forudsætninger: Det sandsynliggøres, at parterne på sigt profiterer af tilbuddet og/eller at borgeren/patienten opnår en prioriteret kvalitetsforbedring i forhold til sammenhæng i patientforløbet. Der foreligger klar aftale om tilbuddets indhold, opgaver, metode, proces, ansvarlige, ressourcer, økonomi og finansiering. For hvert initiativ indgås separat skriftlig aftale. Side 4 af 16

5 Regionen og kommunerne kan medvirke i sådanne samarbejder med anvendelse af personaleressourcer eller ved medfinansiering, når kommunen eller regionen udfører opgaver på den anden parts vegne. Sundhedslovens 239 har til formål at give regionen hjemmel til aftaler om hensigtsmæssige samarbejder i gråzoneområdet mellem sygehusopgaver og kommunale opgaver. Bestemmelsen kan understøtte hensynet til, at der efter fælles aftale sker en fleksibel og hensigtsmæssig udvikling af opgavevaretagelsen mellem region og kommuner. På dette grundlag kan konkrete aftaler om samarbejder med fælles ressourceindsats behandles i regi af de specifikke/fællesspecifikke sundhedsaftaler. Diskussionspunkter Hvor en række kommuner havde ønsket et ubetinget tilsagn om samarbejde med anvendelse af 239 dvs. regional medfinansiering af kommunale aktiviteter er tilgangen til samarbejdet i grundaftalen vendt om: der udtrykkes et formål med samarbejder med fælles ressourceindsats, der fastslås en række betingelser for samarbejdet, herunder at der opgave og byrdefordelingen mellem myndighederne respekteres, det kræves at der foreligger omhyggelige aftaler og samarbejdet kan bæres af personaleressourcer eller i visse tilfælde af medfinansiering, og sidstnævnte tilfælde kommer 239 på tale. Fra regionens og sygehusenes side tages der afstand fra samarbejde om kommunale initiativer, der har præg af sekunda sygehustilbud. Vi fastholder princippet om at patienter med behov for sygehusbehandling skal indlægges på sygehus. De praktiserende læger er af samme opfattelse. Omvendt må gælde at patienter der ikke har behov for sygehusindlæggelse, er en opgave for primærsektoren, dvs. almen praksis i samarbejde med kommunen, og dermed ikke kan omfattes af medfinansiering. Derimod kan der udmærket tænkes et samarbejde i forskellige former om f.eks. koordinering af udskrivning, specialiseret patientuddannelse eller telemedicinske løsninger. Endvidere kan nævnes at forlagt sygehusbehandling, som f.eks. hjemmedialyse, er eksempel på opgaver, hvor regionen kompenserer kommunerne økonomisk. Specifikke aftaler Det er ønskeligt at der i eventuelle specifikke aftaler tages udgangspunkt i en beskrivelse af samarbejdets indhold frem for hvordan ressourcerne tilvejebringes. Der er i de for nuværende kendte forslag til specifikke aftaler flere eksempler på forslag om tiltag, der ikke er nærmere konkretiseret, men hvor kommunerne henviser til medfinansiering efter 239. Der bør i alle tilfælde aftales en nærmere analyse og projektbeskrivelse. Side 5 af 16

6 4. Indsatsen for patienter med kronisk sygdom, herunder patientrettet forebyggelse På dette område er hovedproblemstillingen at regionsrådet, sygehusene og de praktiserende læger ønsker mere forpligtende indhold i sundhedsaftalerne, mens kommunerne under ét har fastholdt at grundaftalen skal være rummelig i sin karakter, mens mere konkrete tilkendegivelser må findes i de specifikke aftaler. Dette især ud fra hensynet til den enkelte kommunes eget serviceniveau. Problemstillingen retter sig dels mod grundaftalen om indsats for personer med kronisk sygdom, dels grundaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Høringssvar Regionsrådet har i sit høringssvar anført følgende: Regionsrådet kan med tilfredshed konstatere, at det i grundaftalen er lykkedes overordnet at fastlægge ansvarsfordelingen mellem region og kommuner med hensyn til patientrettet forebyggelse, herunder patientuddannelse. Derimod fastlægger og sikrer grundaftalen ikke, at der rent faktisk etableres sådanne tilbud til patienterne. Dette skaber usikkerhed om helhed og sammenhæng i patientforløbene og gør det vanskeligt f.eks. for patienternes egen læge at optræde som rådgiver, tovholder og henviser til sundhedsvæsenets ydelser. Regionsrådet finder, at alle patienter i regionen bør have adgang til gode og kvalificerede tilbud om forebyggelse og rehabilitering som en integreret del af patientforløbene. Dette gælder især patientgrupperne med kronisk sygdom. Regionsrådet finder derfor, at grundaftalen bør præciseres med hensyn til beskrivelse af de tilbud om forebyggelse og rehabilitering, der bør etableres lokalt. Regionsrådet foreslår, at dette spørgsmål drøftes med de enkelte kommuner i forbindelse med indgåelsen af sundhedsaftalerne for Grundaftalen Grundaftalen om indsats for personer med kronisk sygdom beskriver ligesom den nugældende grundaftale formål og principperne for arbejdsdeling, stratificering, koordinering og implementering af indsatsen. De i 2010 udsendte forløbsprogrammer for hhv. kronisk hjertesygdom, diabetes type 2, KOL og rygområdet er omtalt i grundaftalen side 34 med følgende henvisning: Forløbsprogrammerne er udarbejdet på grundlag af kronikerstrategien Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark. Programmerne udgør parternes anbefaling for udvikling af samarbejdet lokalt mellem almen praksis, kommuner og sygehuse. Implementeringen af de enkelte patientforløbsprogrammer koordineres mellem det enkelte sygehus og kommuner samt praksis i de lokale samordningsfora. De konkrete tværfaglige og tværsektorielle kronikerforløb og rehabiliteringsindsatser aftales således i de lokale samordningsfora som kommunespecifikke eller fællesspecifikke aktiviteter og er indarbejdet i de specifikke sundhedsaftaler for perioden Side 6 af 16

7 Som nævnt i regionsrådets høringssvar fastlægger grundaftalen ansvarsfordelingen for de forskellige tilbud til personer med kronisk sygdom, herunder forebyggende tilbud, mens der ikke er angivet hvilke tilbud der faktisk findes eller etableres. Der er dog i den indledende målsætning til grundaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme indføjet følgende afsnit: Målsætningen for udviklingen af den kommunale forebyggelsesindsats i aftaleperioden er, at alle kommuner i regionen har gruppebaserede tilbud, der indeholder livsstilsintervention med udgangspunkt i KRAM faktorerne. Tilbuddene kan både have til formål at forebygge at sygdom opstår og forebygge forværringer af sygdom. Fastlæggelse af kapacitet og dimensionering beror på lokale prioriteringer. Målsætningen for udviklingen af den regionale forebyggelsesindsats er, at alle sygehusenheder systematisk tilbyder specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse til personer med kronisk sygdom som led i behandlingen. Diskussionspunkter til de specifikke aftaler Der er ikke diskussion om selve grundaftaleteksten, spørgsmålet er nu hvor konkrete kommunale tilkendegivelser der kan opnås indarbejdet i de specifikke aftaler, således som det er forudsat i grundaftalen. Derfor er emnet sat særskilt på dagsorden til de politiske forhandlingsmøder med kommunerne. På grundlag af de udkast til specifikke aftaler, der er kendt for nuværende (medio september) tegner der sig et meget forskelligartet billede oversigt vedlagt som bilag: I OUH området er det lykkedes mellem de respektive sygehuse og de samarbejdende kommuner at fastlægge beskrivelser af de forventede tilbud i sygehuse, praksis og kommuner i ret konkret form, og det fremgår i bilag om de enkelte kommuner tilslutter sig disse beskrivelser. Den overvejende del af kommunerne tilslutter sig disse lokale forløbsprogrammer og har eller arbejder frem mod tilbud til de pågældende patientgrupper. Implementering i den enkelte kommune fremgår kun sporadisk af aftalerne. Tilsvarende er ikke lykkedes i de øvrige sygehusområder: I Sygehus Lillebælt området fremgår en fælleskommunal tilslutning til forløbsprogrammerne, men ingen uddybende enkeltkommunale tilkendegivelser. I området omkring Sydvestjysk Sygehus indgår henvisninger til forløbsprogrammerne i de fælles aftaler og i forskelligt omfang i de enkeltkommunale. Sygehus Sønderjylland området har ingen fælleskommunale aftaler og kun én enkeltkommunal. Det er dog indtrykket, blandt andet ud fra tilgængelige oplysninger, at de fleste kommuner har en del tilbud, der flugter med forløbsprogrammerne. Hvor en kommune tilslutter sig et forløbsprogram kan det aftales at det pågældende program indgår som bilag til sundhedsaftalen. Det er uvist i hvilket omfang dette vil kunne aftales. De politiske møder I mødernes dagsorden behandles først grundaftalen og de specifikke aftaler. Temaet om indsatsen for personer med kronisk sygdom indgår enten under ét af disse punkter eller som selvstændigt punkt, afhængig af kommunens præferencer. Regionens ønske om en særskilt kommunespecifik aftale om emnet er understreget. Side 7 af 16

8 Under temaet om kronikerindsats og forebyggelse vil der foreligge oversigter over sygehusets og kommunens eksisterende tilbud, som de ses af VisInfoSyd. Der kan med fordel ske en kort gennemgang fra hhv. sygehus og kommune af disse tilbud og parternes planer for de kommende år, jfr. målsætningen i grundaftalen om forebyggelse og sundhedssfremme. På dette grundlag drøftes ordlyden i den specifikke aftale for kommunen, idet det vil være ønskeligt at den specifikke aftale indeholder en ordlyd om tilslutningen til patientforløbsprogrammerne og det videre arbejde med implementeringen af disse, herunder etablering af forebyggende tilbud, og samarbejdet med sygehuset herom. Sundhedsstaben har administrativt til de enkelte kommuner forelagt regionens ønsker til en specifik aftale med følgende menu : Region Syddanmark ønsker under pkt. 5 en særlig drøftelse af indsatsen for personer med kronisk sygdom, med sigte på udformningen af en kommunespecifik aftale. Regionen ønsker at der for alle kommuner foreligger en kommunespecifik aftale om samarbejdet på kronikerområdet med følgende indhold i kort form: fælles afsæt i anbefalingerne i forløbsprogrammerne, omtale af kommunens eventuelle strategi for udviklingen af indsatsen, kommunens initiativer til implementering i aftaleperioden, regionens initiativer til implementering, regionens projekter med støtte fra regeringens kronikerpuljer, kommunens projekter med støtte fra kronikerpuljerne, kommunens nuværende tilbud om patientrettet forebyggelse og forventet udvikling, regionens tilbud om rådgivning og udvikling på området, samarbejdet mellem kommune og sygehus om kontinuitet i patientforløbene, samarbejdet med de praktiserende læger om opfølgning mv. Regionens sundhedsstab er til rådighed for et samarbejde om den nærmere udformning af en sådan aftaletekst. Afhængigt af hvordan det i mødet forelagte udkast til specifikke aftaler på sygehusniveau og kommuneniveau ser ud, kan der tænkes følgende udfald: den forelagte specifikke aftaletekst for kommunen er fyldestgørende, og kan derfor tiltrædes (gælder kun få kommuner); den forelagte sygehusspecifikke aftaletekst er fyldestgørende, men der savnes en udtrykkelig tilkendegivelse fra kommunen, hvorfor ordlyden af en sådan må drøftes; den forelagte sygehusspecifikke eller kommunale aftaletekst er mangelfuld eller fraværende, hvorfor indsættelsen af en ny aftaletekst må drøftes. Eksempel på standardtekst til et sådant afsnit vedlægges. Side 8 af 16

9 Vejledning om hjemmesygepleje (uddrag) Indledning Vejledningen er udarbejdet i medfør af Indenrigs og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 16. juni 2002 om hjemmesygepleje. Formålet med vejledningen er at beskrive kommunalbestyrelsens forpligtelser vedrørende hjemmesygepleje og indeholder endvidere Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kommunernes tilrettelæggelse af hjemmesygeplejen. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. Hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Målet er at skabe mulighed for, at patienten kan blive i eget hjem, herunder plejebolig mv., hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kronisk art, forskellige handicap eller situationer, hvor døden er nært forestående, når det ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes forsvarligt. Den endelige afgørelse skal træffes under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret. Sammenhængende patientforløb er et af formålene i sundhedsloven. Tilbuddet om hjemmesygepleje til den enkelte patient indgår som en vigtig del heraf og skal være med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i patientforløb. Den kommunale hjemmesygepleje er således en integreret del af både det samlede sundhedstilbud og den kommunale forvaltning. Udviklingen i sundhedsvæsenet stiller nye krav til hjemmesygeplejen. Det gælder bl.a. den øgede specialisering, accelererende patientforløb, det forstærkede fokus på systematisk kvalitetsudvikling og forbedring af patientsikkerheden, det stigende antal kronisk syge, udviklingen af nye sygepleje og behandlingsmetoder, krav til dokumentation og anvendelse af IT mv. Udviklingen indebærer, at hjemmesygeplejen i øget omfang skal løse komplekse og specialiserede sundhedsopgaver i et tæt samspil med sygehuse og almen praksis. Hjemmesygeplejens indhold Den kommunale hjemmesygepleje retter sig mod alle personer uanset alder og boform med behov for sygepleje. Nedenfor beskrives generelle funktioner, der varetages i hjemmesygeplejen: Hjemmesygeplejen udfører sygepleje, bl.a.: Udfører sygepleje, rehabilitering og palliation i forløb af forskellig varighed, bl. a. til borgere med kroniske lidelser, alvorligt syge og døende mv. Udfører lægeordinerede behandlingsopgaver. Observerer patientens tilstand og effekten af sygepleje og behandling. Yder borger og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke den enkelte borgers og grupper af borgeres sundhed. Hjemmesygeplejen planlægger og leder sygepleje, bl.a.: Planlægger og leder sundhedsfremme og forebyggelse, sygepleje, rehabiliterings og palliative forløb samt lægeordinerede behandlingsopgaver. Planlægger og leder indlæggelses og udskrivningsforløb med henblik på at skabe kontinuitet, sammenhængende patientforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed.

10 Sikrer sammenhæng i forhold til sociale ydelser. Hjemmesygeplejen formidler sygepleje, bl.a.: Rådgiver, vejleder og underviser borgere, patienter, pårørende og hjemmeplejens øvrige faggrupper, herunder elever og studerende. Medvirker til at bevare og styrke borgernes sundhed via borger og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse. Hjemmesygeplejen udvikler sygepleje, herunder bl.a.: Udvikler og forbedrer kvaliteten og patientsikkerheden, bl.a. via dokumentation og kvalitetsudvikling. Medvirker i relevant regionalt udviklings og forskningsarbejde. Medvirker i analyse af lokale sundhedsbehov og rådgiver om det lokale sundhedsvæsens udvikling, bl.a. når det gælder sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering, palliation og sammenhæng mellem sundheds og sociale tilbud mv. Side 10 af 16

11 Indenrigs og sundhedsministeriets brev til KL af 26. maj 2010: KL Att. Lis Holten Pr. mail Vedr. rækkevidden af sundhedslovens 239 KL har til brug for de forestående forhandlinger med regionerne om sundhedsaftaler anmodet om en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende formål med og rækkevidde af sundhedslovens 239, herunder hvilke muligheder regionen har for at finansiere kommunale tilbud både inden for og uden for 239. I den forbindelse har der været afholdt et møde mellem KL og ministeriet om samarbejdsspørgsmålet. Ministeriet kan i forlængelse heraf vejledende udtale: Sundhedsloven fastlægger udtømmende, at offentlige sygehusopgaver, herunder sygehusbehandling er en regional opgave, jf. sundhedsloven 74. Der kræver således en særskilt hjemmel for, at kommunerne kan løse og (med)finansiere sygehusopgaver. En sådan hjemmel kan bl.a. findes i sundhedslovens 239, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan et regionsråd indgå aftale med en kommunalbestyrelse om betaling for personer, der henvises til tilbud i kommunalt regi som alternativ til sygehusindlæggelse. Bestemmelsen er indholdsmæssigt videreført uændret fra sygehuslovens 12, stk. 3, idet amtskommuner dog er erstattet med regionsråd. Bestemmelsen kom ind i sygehusloven ved lov nr. 464 af 10. juni Det fremgår af de almindelige lovbemærkninger hertil, at Undersøgelser og praktiske erfaringer i flere amter peger på, at for mange især ældre mennesker indlægges akut på sygehus. De har fortrinsvis et pleje og observationsbehov frem for et egentligt behandlingsbehov. En del sygehusindlæggelser skyldes derfor, at der ikke er alternative tilbud eksempelvis i form af aflastnings og observationspladser eller akutstuer på plejehjem eller akut hjemmepleje. Formålet med lovforslaget er på denne baggrund at tilvejebringe hjemmel til, at amtskommuner og kommuner kan indgå aftaler om amtskommunal medfinansiering af kommunale tilbud til ældre medicinske patienter som alternativ til sygehusindlæggelse, herunder også genindlæggelser og for lange indlæggelser. Sådanne kommunale tilbud vil kunne medføre en forbedring af tilbuddet til især ældre medicinske patienter, og ved at indgå de nævnte samarbejdsaftaler vil amtskommunerne kunne medvirke til at iværksætte og understøtte tilbud i den primære sundhedssektor, der kan erstatte unødvendige sygehusindlæggelser, der overvejende er betinget af et behov for observation, pleje eller aflastning. Igangværende forsøgsordninger, hvor amt og kommune har indgået samarbejdsaftaler om etablering af akutstuer med amtskommunal medfinansiering, betegnes som en succes af både de ældre, der benytter stuerne og af de professionelle behandlere. Det opleves især som positivt, at de ældre under opholdet på akutstuen både beholder egen hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske og læge. Desuden lægges der vægt på, at ældre kan blive i lokalsamfundet med større mulighed for besøg af familie og venner. Lovforslaget vil i øvrigt være et redskab til at fremme yderligere tiltag, der vil kunne forbedre tilbuddene til Side 11 af 16

12 især ældre og svagelige patienter i grænseområdet mellem sygehusvæsenet og den kommunale plejesektor. Det fremgår af de specielle bemærkninger, at, Et udbygget tilbud i kommunerne vil eksempelvis kunne tage hånd om ældre, der i dag indlægges på sygehus på grund af væskemangel, hjemmeboende demente med henblik på aflastning af de pårørende og ældre med behov for observation og pleje i forbindelse med en i øvrigt ukompliceret medicinsk behandling. Det understreges, at formålet med lovforslaget ikke er at nedbringe antallet af sygehusindlæggelser i forhold til patienter, der har behov for behandling på sygehus, dvs. patienter, der har behov for lægelig observation, akut iværksættelse af undersøgelser eller speciel medicinsk behandling. Disse patienter vil fortsat skulle indlægges på sygehus. Det forudsættes, at henvisning til de kommunale tilbud (akutstuer, aflastningspladser, døgnhjemmepleje e. lign.) sker efter lægehenvisning og i et samarbejde mellem praktiserende læge/vagtlæge og hjemmeplejens personale og i samråd med patienten og de pårørende. Det forudsættes endvidere, at der er løbende tilsyn fra og kontakt med egen læge, og at der om nødvendigt kan ydes besøg fra sygehus. Ved etablering af kommunale tilbud i patientens eget hjem, forudsættes hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker at indgå i vagtberedskabet. Formålet med forslaget til 12, stk. 3, i sygehusloven var således at etablere et grundlag for aftaler, der først og fremmest skulle tilgodese ældre medicinske patienter og andre svage patienter, men som ifølge sin ordlyd principielt kan omfatte alle patienter. Endvidere var formålet at erstatte sygehusindlæggelser for de patienter, der havde behov for ukompliceret observation, pleje eller aflastning, der ikke krævede indlæggelse på sygehus, som f.eks. på akutpladser på plejehjem. Med andre ord omfatter bestemmelsen pleje, observation og aflastning, der ligger i gråzoneområdet mellem et kommunalt tilbud og sygehusindlæggelse, men den indsnævrer ikke anvendelsesområdet til kun at omfatte akutstuer el. lign. Det blev forudsat, at henvisning til et sådant kommunalt tilbud skulle ske efter lægehenvisning og med løbende tilsyn fra og kontakt med en læge. Dette må fortsat antages at være forudsætningen, idet der er tale om visitation til et tilbud, hvor det fagligt skal vurderes, om tilbuddet kan erstatte en sygehusindlæggelse for den konkrete patient. Herudover blev det forudsat, at henvisning til et kommunalt tilbud skete i et samarbejde mellem praktiserende læge/vagtlæge og hjemmeplejens personale og i samråd med patienten og de pårørende. Dette må normalt fortsat være forudsætningen. Det er ministeriets udgangspunkt, at sundhedslovens 239 ikke giver kommunerne nogen almindelig adgang til at udføre egentlige sygehusopgaver med regional finansiering. Det er derimod bestemmelsens formål at give hjemmel til aftaler om hensigtsmæssige samarbejder i et gråzone område mellem sygehusopgaver og kommunale opgaver. Dette område er dog efter bestemmelsens ordlyd ikke afgrænset til aflastnings og observationspladser, akutstuer på plejehjem og akut hjemmepleje. Hensynet til at der efter fælles aftale kan ske en fleksibel og hensigtsmæssig udvikling af opgavefordelingen mellem regioner og kommuner tilsiger efter ministeriets opfattelse, at også andre end de nævnte samarbejdsområder kunne have hjemmel i bestemmelsen. Det kunne f.eks. være samarbejdsaftaler om udskrivningskoordinatorer eller sygdomsspecifik Side 12 af 16

13 patientuddannelse, men dette må vurderes konkret på baggrund af det nærmere formål og indhold af sådanne samarbejder. Det er efter ministeriets vurdering afgørende, at der er tale om opgaver i det nævnte gråzone område, og at der er tale om opgaver, som region og kommune er enige om hensigtsmæssigt kan løses ved et samarbejde efter bestemmelsen. Med venlig hilsen Jette Vind Blichfeldt Side 13 af 16

14 Afdelingen for Kommunesamarbejde 13. september 2010 Specifikke sundhedsaftaler: Oversigt over indhold vedr. kronikerområdet Sygehusområde OUH SHS SLB SVS Sygehusspecifik aftale Kommunespecifikke aftaler Bemærkning Generisk fastlæggelse af arbejdsdelingen i kronikerforløb (tilstræbt minimumstilbud). SOF som referencegruppe. Under forebyggelse: gensidig koordinering af tilbud Patientforløbsprogrammer indgår som anbefalinger. Implementering sker i aftaleperioden. Minimum KRAMniveau. Henvisning til patientforløbsprogrammerne. Fælles kronikerprojekter. Bilag med forløbsprogrammer for 3 diagnoser, som tiltrædes individuelt. Alle programmer tiltrådt, dog Faaborg Midtfyn og Ærø ikke DM FMK refererer strategi Middelfart ingen tilkendegivelse Haderslev? Sønderborg: Livsstilinterventioner Tønder: intet Aabenraa: Patientrehabilitering for kronisk syge og udbygning af tilbud omtalt Intet Billund: Implementering af egne forløbsbeskrivelser (DM). Kronikerprojekter med SVS. Esbjerg: Korte henvisninger til forløbsprogrammer og projekter med SVS Fanø: Deltagelse i DMprogram Kort om projekter med SVS. Varde: Strategi gengivet. Implementering diabetes. Kronikerprojekter med SVS Vejen: Kronikerprojekter med SVS Implementering i den enkelte kommune ønskes beskrevet. Stillingtagen til forløbsprogrammer ønskes Implementering i den enkelte kommune ønskes beskrevet. Implementering i den enkelte kommune ønskes beskrevet. Side 14 af 16

15 UDKAST TIL STANDARD TEKST I KOMMUNESPECIFIKKE AFTALER: Samarbejde om udvikling af indsatsen for personer med kronisk sygdom Xx Kommune, Region Syddanmark og yy Sygehus samarbejder om udviklingen af indsatsen for personer med kronisk sygdom med udgangspunkt i grundaftalen på området for Grundlag Samarbejdet tager afsæt i anbefalingerne i de udsendte forløbsprogrammer for kronisk hjertesygdom, KOL og diabetes type 2. [+ alternativ tekst i OUH området] I aftaleperioden indledes tillige samarbejde med afsæt i forløbsprogrammet for rygområdet. Forløbsprogrammerne indgår som bilag til denne sundhedsaftale. XX Kommune har udarbejdet/udarbejder en strategi for sin indsats for personer med kronisk sygdom, hvis hovedpunkter er: [ ] [ ] Implementering XX Kommune vil i aftaleperioden arbejde med implementeringen af strategi og forløbsprogrammer gennem følgende initiativer: [.] [.] Samarbejdet mellem kommunen og yy sygehus om implementeringen af strategien og forløbsprogrammerne for personer med kronisk sygdom sker i regi af det lokale samordningsforum og er beskrevet i den sygehusspecifikke aftale mellem yy og kommunerne. Region Syddanmark understøtter i aftaleperioden implementeringen gennem udvikling og understøttelse af opgaverne i almen praksis, gennem udvikling og harmonisering af sygehusenes opgaver og tilbud samt gennem rådgivning og udviklingsprojekter på forebyggelsesområdet. Projekter til styrkelse af indsatsen for personer med kronisk sygdom XX Kommune gennemfører i perioden egne projekter vedr. [ ] med støtte fra regeringens pulje til styrkelse af indsatsen for personer med kronisk sygdom. Projekterne forventes at bidrage med [ ]. Region Syddanmark understøtter udviklingen af den kommunale indsats gennem en bred vifte af projekter med støtte fra regeringspuljen, som beskrevet i grundaftalens punkt 6, herunder projekter i samarbejde med YY sygehus. XX Kommune deltager i den forbindelse i følgende projekt(er): [ ] tværsektoriel kompetenceudvikling Patientrettet forebyggelse Side 15 af 16

16 XX Kommune råder aktuelt over tilbud om patientrettet forebyggelse og rehabilitering til følgende patientgrupper inden for med kronisk sygdom: [.] og [ ]. Kommunen forventer med forbehold for de bevillingsmæssige muligheder i aftaleperioden at etablere tilbud til [..] og [.]. Region Syddanmark tilbyder rådgivning til kommunerne på forebyggelses og sundhedsfremmeområdet som beskrevet i grundaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme, afsnit 6. Patientrettet forebyggelse er et særligt prioriteret tema i rådgivningstilbuddet, ligesom tværkommunale udviklings og forskningsprojekter er et prioriteret element i rådgivningen. XX Kommune og yy Sygehus samarbejder om at sikre kvalitet, helhed og kontinuitet i forløbene for de enkelte patienter, herunder også i den forebyggende og rehabiliterende indsats, i overensstemmelse med grundaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme. Samarbejde med almen praksis Region Syddanmark og kommunen samarbejder om en aktiv formidling til de alment praktiserende læger i kommunen af forløbsprogrammerne og deres udmøntning. Kommunen samarbejder med de alment praktiserende læger om at sikre at alle patienter med behov for en opfølgende indsats kan henvises til kommunen. Side 16 af 16