Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

Transkript

1 Undervisningsforløb

2 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Forfatningskampen Formål Formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter er, at eleverne bliver i stand til at forklare samspillet mellem fortid, nutid og fremtid: At det danske demokrati, som vi kender det i dag, udspringer af en tid, hvor nationalisme og kampen mellem samfundets klasser var fremherskende. Gennem det kildeanalytiske arbejde kan eleverne opnå indsigt i, hvordan sproget og kunsten bidrog til datidens forestilling om, hvad det ville sige at være dansk, og hvordan Danmark skulle regeres. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds-og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Historiekanon. Kompetenceområde 2: Kildearbejde Færdigheds-og vidensmål: Historiske problemstillinger og løsningsforslag. Kildeanalyse. Sprog og skriftsprog. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: Systemskiftet 1901 Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan indledes med gruppearbejde 1 og 2 som en forberedelse til et tværfagligt samarbejde med dansk kaldet Guldalder, nationalisme og demokrati. Gruppearbejde 1 og 2 kan dog uden problemer stå alene, såfremt der ikke er tid og mulighed for et tværfagligt forløb. Ved både gruppearbejde 2 og det tværfaglige forløb vil det være oplagt også at bruge kildeanalyseskemaet, samt billedanalyseskemaet, som begge findes under metodeværkstedet under fanebladet Til læreren. Opgave 1: Spørgsmålene under opgave 1 kan laves som gruppearbejde, men kan også stilles som en individuel opgave. Dog bør opgaven følges op med en fælles klassesamtale om spørgsmålene, så læreren kan bidrage med uddybende forklaringer. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal diskuteres og besvares i grupperne. Inden arbejdet går i gang, kan det være nødvendigt at forklare begreber som socialklasser og livs-

4 vilkår. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Guldalder, nationalisme og demokrati Opgave 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer, som skal arbejde med Guldalderens særlige kendetegn. Tekster til arbejdet kan findes under emnet Kunsthistorie. Gruppearbejdet skal munde ud i en planche, der illustrerer de kendetegn fra perioden, som gruppen har fundet frem til. Planchen danner udgangspunkt for gruppernes fremlæggelse for resten af klassen. Plancherne hænges herefter op i klasselokalet, så klassen har et samlet overblik over Guldalderens kendetegn. Opgave 2: Lav en fælles gennemgang af Romantikkens genretræk, så eleverne forstår sammenhængen mellem Guldalderen og Romantikken. Eleverne skal notere de genretypiske træk, da disse skal bruges ved opgave 3. Grupperne arbejder med enkelte af Romantikkens sange: Det kan f.eks. være Grundtvigs Velkommen i den grønne lund, Til Danmark Fæderneland ved bølgende strand og H. C. Andersens I Danmark er jeg født. Disse kan findes under Lærerens værktøjskasse. Sangene analyseres ud fra elevernes viden om digtanalyse. Arbejdet afrundes med en fælles klassediskussion på baggrund af analysearbejdet. Med lærerens hjælp diskuteres og perspektiveres sangenes nationalistiske budskab til tiden i slutningen af 1800-tallet. Opgave 3: Eleverne skal skrive et digt eller en sang, som foregår i nutiden, men som skal indeholde de genretypiske træk fra Romantikken. Opgaven kan laves individuelt, men nogle elever vil have brug for en makker. Dog bør eleverne ikke arbejde flere sammen end to og to, da grupper fra 3 personer og op vil gøre det svært for alle i gruppen at komme til orde ved denne type opgave. Efterfølgende bytter eleverne digte og analyserer hinandens tekster med henblik på at afdække de genretypiske træk. Enkelte af digtene læses op for resten af klassen Forløbet afsluttes med en fælles klassediskussion om nationalisme i nutidens Danmark, hvorledes denne kommer til udtryk, og hvilke konsekvenser den kan medføre i fremtiden.

5 Opgave 1 Hvorfor voksede bøndernes magt i slutningen af 1800-tallet? Forklar, hvad Andelsbevægelsen var? Hvorfor var det en fordel for en bonde at være en del af Andelsbevægelsen? Hvad var Højskolebevægelsen? Hvem var Grundtvig, og hvilken rolle spillede han i Højskolebevægelsen?

6 Gruppearbejde 1 Læs teksten til Grundtvigs sang, Er lyset for de lærde blot. Diskuter, hvad teksten fortæller om Grundtvigs holdning til lærdom og samfundets socialklasser. Diskuter, hvordan Andelsbevægelsen og Højskolebevægelsen bidrog til bøndernes stigende magt i Danmark. Diskuter, hvordan undervisning, indsigt og lærdom har betydning for menneskers muligheder for at ændre på deres livsvilkår.

7 Guldalder, nationalisme og demokrati Opgave 1 Skriv ned, hvad der var særligt for kunsten i Guldalderen og overvej, hvorfor perioden har fået sit navn. Lav en planche, der viser, hvad der var særligt for Guldalderen. I kan f.eks. tegne, male eller rive billeder ud af ugeblade og aviser. Få gerne selv andre idéer Opgave 2 I skal analysere de sangtekster, jeres lærer udleverer til jer. Husk at bruge den viden I har om at analysere digte. Overvej også, hvordan I kan se, at her er tale om et digt/ sangtekst fra Romantikken. Opgave 3 Skriv et digt, der foregår i nutiden. Du må selv bestemme, hvad digtet skal handle om, men digtet skal indeholde ét eller flere af de kendetegn, som digtene havde i Romantikken.