HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER Rapport fra workshop med Michael White NARRATIV PRAKSIS I GRUPPER, SAMFUND OG ORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER Rapport fra workshop med Michael White NARRATIV PRAKSIS I GRUPPER, SAMFUND OG ORGANISATIONER"

Transkript

1 HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER Rapport fra workshop med Michael White NARRATIV PRAKSIS I GRUPPER, SAMFUND OG ORGANISATIONER Arr. Erhvervspsykologerne v/ Kit Sanne Nielsen Magleås Kursuscenter i Høsterkøb juni 2006 Af Karen Lumholt, Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation Australieren Michael White er en guru indenfor storytelling. Ikke den, der bruges i PR, markedsføring og reklame. Men den, der flytter og udvikler mennesker, idet de henter egne fortællinger frem, som åbner nye muligheder og forandrer deres syn på sig selv. At fortælle, genfortælle og få andre til at genfortælle de historier, der kan bevæge mennesker i en konstruktiv retning - det er hvad den narrative metode går ud på. Og det er bevægende at være tilskuer til. I Danmark hedder det narrativ praksis, når historier bliver brugt i familieterapi, erhvervspsykologisk praksis, organisationsudvikling og HR. Den narrative metode har fået fodfæste herhjemme og mange tilhængere, fordi den egentlig er så naturlig for os mennesker. Og fordi den virker. Og Michael White har som en af den narrative metodes grundlæggere været i Danmark flere gange. Denne gang på en varm sommerdag på Magleås Kursuscenter i Nordsjælland. Michael White er selv en lille, beskeden mand. Som alle rigtigt store mænd med autoritet, karisma og noget vigtigt på hjerte, behøver han ikke de store virkemidler. Han står lige så stille og roligt i en småkrøllet poloshirt og er på, spinkel, rødblondt og med vigende hårgrænse. En krydsning mellem en yngre Woody Allen og den far, du aldrig fik, fordi han smiler næsten kærligt til alle de fremmede mennesker, der myldrer ind i kursuslokalet. Han har tid og ro nok til alle, kan man se, men ikke på den selvfede måde. Han er til stede i rummet på en måde, man sjældent ser hos store kanoner, der drøner verden rundt og taler for skarer af forventningsfulde mennesker. Han er her bare - på en meget beskeden måde. Men alligevel som en form for kærlig og venlig urkraft, man ikke kan undgå at se. Men hans arbejde er jo også at være der for folk. At forstå, lytte og holde af - så alt det gode og kloge i mennesker kan komme frem. I am from Australia Vi, der myldrer ind, er mest HR-konsulenter og HR-chefer fra virksomheder som Nordea, Danske Bank, Danmarks Radio, Coop, kommunale og statslige institutioner og videregående uddannelser, men også enkelte private konsulenter. Mange af deltagerne har gennemgået proceskonsulentuddannelsen, som erhvervspsykolog Kit Sanne Nielsen udbyder. En uddannelse, som trækker på et bredt fundament af teori og praksis, men ikke mindst på den narrative teori og praksis, som Michael White står for. Derfor er det også Kit Sanne Nielsen, som byder velkommen til kursisterne og til Michael White.

2 Thank you, I am very happy to be here. Michael White tegner et lille kort over Australien på en flipover og fortæller, hvor han kommer fra - Adelaide, en stor by i det sydlige Australien, tusind kilometer vest for Sydney. Han rejser sammen med sit team med workshops, foredrag og projekter over hele Australien og arbejder med familier, grupper og bysamfund, som han får til at fortælle og genfortælle de historier, der genrejser dem op genskaber deres handlekraft. Faktisk rejser han over hele verden og hans bøger er et must for dem, der interesserer sig for det narrative. De sidste bøger på dansk hedder Narrativ praksis og Narrativ teori og er udkommet på Hans Reitzels Forlag i maj Tid, sted, forløb Alle mennesker fortæller historier, indleder han. Grupper, familier, venner, kolleger. Også hvis de har det dårligt, er i krise eller er depressive, fortæller de historier. Mennesker er ofte meget præcise omkring tid og sted, når de gengiver et forløb, ikke mindst når det gælder traumatiske forløb, som en skilsmisse, et dødsfald, ja et mord, siger han. At fortælle i tid, sted og forløb, ligger til os. Ikke mindst når omstændighederne virker ubeskrivelige, deler vi vores liv op i sekvenser, der kan fortælles. Storytelling is constantly taking place. Derfor er det uhyre relevant at tale om historiers struktur, siger han. Og det er jo derfor, vi sidder her.. Folk i krise oversætter sædvanligvis deres oplevelser til sekvenser og forløb - hændelser med en årsag og en virkning. Deres mor blev syg, forældrene blev skilt - og så Der er hele tiden plots. Mennesker reflekterer over disse plots og deler deres konklusioner med andre og disse plots bliver en del af deres identitet, siger han. People shape lives, shape identitys through plots. Folk skaber deres identitet og liv gennem, hvordan de taler om deres liv. Det er essensen. Formodninger Vi skaber hele tiden antagelser, formodninger og helheder af det, vi oplever. Derfor er ordet formodninger, assumptions, også vigtigt i Michael Whites teori. En masse oplevelser bruger vi ikke, de glider bare forbi og forsvinder, fordi de ikke giver mening og vi ikke sætter dem i relation til en eksisterende historie eller skaber en ny historie ud af begivenhederne. Hvis vi har oplevet noget meget sårende, skaber vi en formodning, som kan forandres af at en god ven kommer med en ny formodning: Jeg tror ikke Mary mente det på den måde, hun ignorerede dig på en klodset måde, men det var ikke personligt. Den nye formodning gør os i stand til at henvende os til Mary og få hendes fremstilling. Hvilket ellers ville være svært pga. sårethed, forklarer Michael White. Folk har ikke én historie, de har mange historier om deres liv. Men når mennesker har problemer, så er det typisk en historie om at være fastholdt i en bestemt situation, der bliver den historie, som dominerer over de andre. De svage historier Ved siden af den dominerende historie er der andre historier. De ligger i skyggen, de lever - men de lever en skjult tilværelse. Det er disse historier, de svage historier, det handler om. Det er opgaven at støtte folk i at gøre dem tykkere, som Michael White siger. Det kan være historier om at de faktisk har udviklet sig, faktisk har klaret en række udfordringer eller har udviklet deres måde at

3 klare relationer på. De skal frem i lyset og fortælles. Det er ofte børn og unge og andre udsatte grupper, som Michael White arbejder med. Han understreger, at de svage historier ikke bare skal findes og fortælles de skal også gives mening. Det er personen selv, der skal give dem mening, ikke konsulenten eller terapeuten, understreger Michael White gang på gang. Konsulenten er ikke forfatteren. Han skal gøre det muligt for fx barnet at udvikle sin egen historie - ved at åbne og fremvise muligheder. Han skal støtte barnet i at tænke nyt og anderledes. Væk fra de formodninger, som fastholder barnet i afmagt. Få øje på de færdigheder og den viden, barnet har. Det er de færdigheder og den viden, som barnet selv rummer, som skal arbejde konstruktivt for barnet, pointerer han. Frederiks historie For mange traumeramte er tilværelsen cut into pjeces, fortæller Michael White. De kan huske sekvenser, men der er ingen kontinuitet. De skaber alligevel en tråd, men denne tråd er ofte bestemt af den dominerende historie, nemlig den om afmagt og offerrolle. Men der er altid små bitte sekvenser, som vidner om en anden mulighed, et håb. Når de sekvenser hentes frem, skabes en ny tråd en alternativ historie. Som de selv formulerer. Michel White har et eksempel, som han vil folde ud for os. Frederiks historie Frederik er 27 år og har været på opholdssted for kriminelle unge 16 gange og er flygtet hver gang. Han er vokset op med forældre, der var i fængsel for stofhandel og som ikke var i stand til at tage sig af ham. Han er på dette tidspunkt ved at være opgivet af systemet. Betingelsen for at han kan komme tilbage på en åben institution er, at han kommer i behandling hos Michael White. Frederiks melding til Michael er, at han lige så godt kan opgive projektet. Frederik har prøvet det hele før, hans liv har været et helvede, han har haft masser af plejeforældre, han har levet på gaden, han har overvejet selvmord og situationen bliver bare værre og værre. Desperation og håb Michaels svar på Frederiks frustration er i første omgang, at han viser at han forstår den. Han lader Frederik tale om den. Frustrationen skal have lov at komme frem. Men der er én ting, Michael ikke forstår og det er hvorfor Frederik tror, det bare skulle blive værre og værre? Michael har endnu ikke hørt noget siger han - der kan forklare, hvorfor det skulle blive værre og værre. Hvorfor skulle din desperation vokse?, spørger han Frederik. Michael anerkender altså, at Frederik er desperat. Men han lader ikke Frederiks antagelse af, at det skal blive værre og værre, stå til troende. Han åbner for en anden historie. Hvorfor kan Frederik ikke udtrykke andet end desperation?, spørger Michael White ud i kursuslokalet. Fordi Frederik ikke har nogle oplevelser, han kan knytte følelsen af håb til. Men det, at han giver udtryk for desperation, er et vigtigt tegn. Desperationen er nemlig i familie med det, den ikke er, nemlig med et håb, forklarer Michael. Stærk desperation skyldes et håb om, at noget kan være anderledes. Hvis nogen udtrykker smerte, er det fordi de håber at undgå smerte. Og det er hér, han tager fat i en næsten usynlig historie i Michaels fortælling og blæser den op på en mental storskærm historien om kærlighed og håb. Det, at han giver udtryk for desperation, er et vigtigt tegn. Desperationen er nemlig i familie med det, den ikke er, med håb. Stærk desperation skyldes et håb om, at noget kan være anderledes. Frederiks historie

4 Den menneskelige natur For at forstå, hvordan det kan være muligt at ændre Frederiks liv ved at ændre hans syn på sig selv, tager Michael White os med ud i en gennemgang af nogle af de antagelser, som præger vores kultur. Diskurser, kan man kalde dem. Den menneskelige natur, det menneskelige selv og vores psykiske behov er, for eksempel alle ideer, som er kulturelt skabte. De har ikke eksisteret til alle tider, men er opstået som metaforer, billeder på noget vi ville udtrykke - og når metaforen ikke længere var bevidst, men gled ind i sproget, blev den en kulturel ide. Det samme gælder udtryk som styrker, ressourcer osv. Det er metaforer fra den materielle verden, udtryk for noget, der kan ejes og besiddes, hentet fra fx industrialiseringen, fra landbosamfundet eller fra krige. Systems of understanding, kalder Michael White disse ideer, som typisk er opstået i den vestlige, demokratiske kultur. Skabt med individualiseringen, velstanden og andre historiske omstændigheder. Og nu kommer Michael White til en pointe, som er væsentlig for at forstå den narrative tilgang: Sådan som ideer om hele kulturer er skabt af metaforer er ideer om mennesker og det enkelte menneske også skabt af metaforer. Dette er en enorm mulighed men samtidig en kolossal risiko. Det der kan opbygges ved hjælp af metaforer, kan nedbrydes ved hjælp af metaforer. Og her peger Michael White på en forskel mellem den narrative tilgang og andre, der anvendes inden for fx familieterapi: At forstå en familie som et system eller en organisme, som forklarer det enkelte familiemedlems rolle og problem, indebærer en risiko for at pådutte den enkelte en rolle. Frem for at åbne muligheden for at den enkelte kan fortælle historien selv. Alene eller sammen med andre. Historier der hæmmer Historier kan altså lige såvel hæmme som de kan skabe frihed. Derfor er det også en vigtig opgave for konsulenten at dekonstruere de historier, der hæmmer personen. Jeg forstår ikke hvorfor du føler at din desperation vokser. Hvad kan du fortælle mig, der kan overbevise mig om at det virkelig bliver værre og værre?, siger Michael White til Frederik. Det er ikke tilfældigt. Han vil ikke acceptere de antagelser, som automatisk får Frederik til at fortælle historien om at det bare går ham værre. Den anden gang, Frederik og Michael mødes, skal Frederik svare på hvordan han indimellem har haft et håb om at det skulle være anderledes. Det er den opgave, Michael har givet ham. Frederik prøver at undslå sig. Forstår du ikke at det er min natur ikke at have et håb?, siger han. Men Michael insisterer: Nogle af dine venner har begået selvmord. Hvad er det der afholder dig fra at begå selvmord? Hvad er det for et håb, der holder dig i gang?. Næste gang de mødes, har Frederik en historie med. Historien om, hvad der holder Frederik i live Som lille, 7 år gammel, bliver Frederik bortført af en kvinde, som, viser sig at ville ham det godt. Hun er en ung kvinde, husker Frederik. Hun er oprørt over, hvordan han lever hos sine forældre - beskidt, forsømt, uden mad og vand. Hun tager sig af ham, han erindrer at hun græder af

5 medfølelse. Hun forsyner ham med små gaver, mad og kager. Han kan huske alle de små ting, hun giver ham. Hver eneste lille doughnut. Han ved ikke hvor længe han er hos hende. Pludselig er han ikke hos hende mere og han kommer ikke tilbage til hende. Hans tanke er bagefter, at hun nok har opgivet ham af skuffelse over at han har begået kriminalitet. Forløbet er nok i virkeligheden, ser han nu, at hun er en socialarbejder, han en kort overgang er i pleje hos. Måske har hun hentet ham på eget initiativ, uden at have fået tilladelse. Alle de andre socialarbejdere og plejefamilier, han har kendt, kan han ikke huske noget om. Hende her husker han. Hun var som en fe, som julemanden, en frelser. Det er især hendes tårer, han husker, det at hun virkelig kærede sig om ham. Måske derfor er alle de små ting, hun kom med til ham, som gaver, han stadig kan pakke ud. Små pakker med kærlighed. Proviant, han stadig bærer med sig i sit liv og som måske holder ham i live. Da Michael har spurgt og fået svar på, hvad det var denne kvinde gav Frederik, vender Michael spørgsmålet om: Og hvad var det du, Frederik, gav hende?, spørger han. Det skal Frederik tænke over. Næste gang, de mødes, kommer Frederik til tiden. Hvilket forvirrer ham, for det passer ikke til hans billede af sig selv at komme til tiden. De skal tale om hvad Frederik har givet den unge socialarbejder. Hun forsyner ham med små gaver, mad og kager. Han kan huske alle de små ting, hun giver ham. Hver eneste lille doughnut. Små pakker med kærlighed. Proviant, han stadig bærer med sig og som måske holder ham i live. Frederiks historie Louise giver liv til Frederiks håb Frederik, hvis denne unge kvinde var her i dag, hvad tror du så hun ville sige om hvad denne oplevelse med dig har betydet for hende? For hendes dedikation til sit arbejde, for hendes bevidsthed om hvad hun skulle bruge sin karriere og sit liv til?. Frederik tænker og vil gerne spørge kvinden selv. Hun kan meget vel være i arbejde i det samme område stadigvæk, hun er ca. 20 år ældre end dengang, regner de ud, altså en kvinde på et par og fyrre. De leder efter hende, men kan ikke finde hende. Det er Frederik ked af. Nu finder Michael én, der ligner den unge kvinde, som hun var dengang, Louise hedder hun. En ung socialarbejder fra arbejderklassen, som selv er parat til at gå lidt længere end det, som er lovligt. I hendes miljø er det almindeligt, at man åbner sine døre for dem, som trænger. Det ville hun altid gøre. Hun er den helt rigtige stand in, vurderer Michael. Han fortæller hende Frederiks historie og spørger hende, om hun vil være stand in. Og han fortæller Frederik om Louise. Frederik synes det er en mærkelig ide, men Louise synes det er en rigtig god ide. Hun kommer og lytter til Frederik, mens han fortæller Michael sin historie endnu engang. Frederik og Louise taler endnu ikke sammen. Michael interviewer herefter Louise, som skal forestille sig at hun er den unge kvinde i Frederiks historie. Det er ikke svært for hende. Den lille Frederik kunne være en af hendes egne klienter. Hun fortæller hvor meget det betyder for hende at gå dette ekstra skridt for den lille dreng, hvorfor hun vil løbe denne risiko og gå ud over sine beføjelser for ham. Hun fortæller sagligt og ligefremt, men med glød og varme. Det er en meget stærk oplevelse for Frederik. Også for Michael, som er ved at græde. Et nyt spor

6 Denne oplevelse forandrer Frederik. Han har et nyt spor, en ny mulighed. To måneder efter dukker et familiemedlem op, en grandkusine til Frederik. Hun vil gerne i kontakt med Frederik. Tidligere ville dette ikke kunne lade sig gøre. Frederik ville nægte kontakt med familien. Det gør han ikke nu. Michael spørger ham hvorfor og Frederik svarer, at det er pga. oplevelsen med Louise. Historien om Frederik er et eksempel på, hvordan en svag og spinkel historie, som lå i skyggen af den stærke, dominerende historie om fastholdelse i håbløshed, kan lede Frederik videre og ud af den desperation, han sidder i. For at understrege at Frederik ikke er et enestående eksempel på hvordan en ny historie, et nyt spor bogstaveligt talt kan vækkes til live og gøre et andet menneskes liv muligt, fortæller Michael om Diane. Dianes historie Diane er 11 år og bor hos sin anden plejefamilie. Hun har et meget negativt syn på sig selv og føler at hun selv er ansvarlig for det liv, hun har fået, et liv uden forældrenes kærlighed. Som lille løb Diane flere gange væk fra sine forældre. Hun er også løbet væk fra sine plejefamilier, og hun synes selv at være den, der dømmer sig selv hårdest. Hun har mareridt om natten og trives dårligt. Må jeg spørge dig om noget?, siger Michael. Hvis nu to små babyer bliver født i hver sin familie, den ene får en masse kærlighed og har to kærlige forældre og lever et dejligt sted og den anden har ingen. Er det så fair?. Diane er kun 11 år, men i den alder er retfærdighedssansen meget veludviklet, så hun går ind i historien. Hun spørger til de to piger, hvor gamle de var, hvad de hed, hvor de boede, hvordan deres forældre var? Og hun synes ikke det er fair. Hvordan kan du tro, du er skyld i dit liv, når dette ikke er fair?, spørger Michael. Spørgsmålet åbner en ny mulighed for Diane. Til det næste møde medbringer Michael bogen om Pippi Langstrømpe. Brevet til Astrid Lindgren Michael har hørt, at Diane flere gange er løbet væk fra sine forældre og fra sine plejeforældre. Sammen læser de kapitlet hvor Pippi Langstrømpe er til teselskab hos Tommy og Annikas mor og opfører sig rigtig grimt, men morsomt. Historien er meget humoristisk og ironisk, men også fyldt med kraft og vrede. Diane kan lide historien. Nu får de den ide at skrive et brev til Astrid Lindgren i Sverige. Diane skal fortælle Astrid Lindgren sin historie. Det er uheldigvis men måske alligevel heldigvis - lige på dette tidspunkt, den virkelige Astrid Lindgren dør, derhjemme i Sverige. Michael og Diane beslutter derfor at få en anden, en ældre australsk kvindelig forfatter, til at repræsentere Astrid Lindgren. Hun svarer på brevet, som Diane har skrevet. De skriver flere breve sammen. Senere udvikler de to et nært forhold og Diane forandrer igennem denne proces sit syn på sig selv. Hun er ikke længere et dårligt og uværdigt menneske, som ingen kan elske. Hun er verdens stærkeste pige, en lille helt, som skal skabe sit eget liv. På dette tidspunkt er vi flere i salen, som må klemme øjnene hårdt sammen for stadig at kunne se tastaturet på pc en eller notatpapiret. Frederiks og Diane s eksempel står meget klart og har berørt os.

7 Michael White har andre eksempler. Han fortæller om den selvmordstruede unge pige, Veronica, der var anorektiker og misbrugt som barn. Om hvordan små spinkle historier hentes frem fra mørket og gives næring: Om naboens mor, der kærede om hende, den gode læge, en rigtig god kammerat. Enkeltpersoner, der har forandret hendes liv, og som nu mange år efter hentes frem fra mørket, og forandrer hendes liv på ny. Er dette terapi? Mange af deltagerne på workshoppen bruger i forvejen den narrative metode, fordi de er uddannet hos Kit Sanne Nielsen. Men de spørger alligevel kritisk til Michael White og de metoder, vi ser ham bruge på video: Hvorfor taler han så meget, når han har en person i behandling? Er det terapi, det han laver? Hvorfor han holder han ikke sin egen person i baggrunden? Jeg synes egentlig ikke det er terapi. Det handler jo om livet. Handler det ikke bare om livet? Det er at skabe en rigere forståelse af livet, det er det jeg forsøger at gøre, siger han. Familieterapi: En dreng bliver set En dreng på 8 år var så hæmmet af angst og nervøsitet, at han ikke kunne sove eller passe sin skole. Hans tanker kredsede om sygdomme, død, krige og katastrofer. Kravene fra skolen tyngede ham og lærerne bidrog til hans selvopfattelse som en der var vanskelig og havde svært ved at lære. Hans forældre havde svært ved at skjule at de så ham som sygeligt nervøs og noget besværlig. Michael White har fået hele familien i terapi. Ved det første møde med familien er det tydeligt, at drengens kropssprog er sygeligt. Han roder sig hele tiden i håret, benene er trukket op under ham, han er urolig og kan ikke sidde stille og hans bevægelser er næsten spastiske. Drengen bliver opfattet som syg, men samtalerne med Michael White ændrer på forudsætningerne. Ret hurtigt - ser vi på videooptagelserne - sker der tydelige forandringer. Drengens kropssprog ændrer sig til rolig, imødekommende nærvær og samtale. Eksternalisering Michael White lader drengen beskrive sin angst. Drengen skal dele den op i nogle grupper og giver hver af grupperne navn efter angsten eller bekymringens art. Under hver overskrift skal han nævne nogle undergrupper af bekymringer. Nøgternt, men også metaforisk, med farver og former, får angsten krop. Den bliver flyttet udenfor drengens krop. Den fylder ikke længere det hele. Det hjælper drengen at forholde sig til sine bekymringer som noget, der er uden for ham selv. Efterhånden isoleres de enkelte grupper af bekymringer til overskuelige størrelser. Det kaldes eksternalisering og er centralt i Michael Whites metode. Og den dominerende historie - om en sygeligt nervøs dreng viger pladsen for en anden historie: Om en intelligent, lille dreng, med en stor indlevelse i verdens lidelse, der føler stor omsorg for andre og et stort ansvar. The retelling

8 Hans far og mor skal genfortælle, hvad der er sket. Dette er endnu et centralt punkt i den narrative metode. The retelling. Da faderen skal genfortælle, hvad han har været vidne til, erkender han, at han har været med til at isolere drengen. Han har været vred og opgivende over for drengen - og ikke set ham som han er. I slutningen af forløbet må faderen give sin lille dreng en undskyldning: Undskyld at jeg ikke så dig som den stærke, rige person du er! Jeg er stolt af dig!. Drengen er i dag ikke særligt bekymret, hans hjerne brænder ikke længere sammen, han kan sove om natten, han har ikke ondt i maven, han kan koncentrere sig om sin skole. Han bekymrer sig lidt engang i mellem, men han dealer med det - det er OK. Han er selv klar over at det er en del af hans karakter som et sansende, følsomt og ansvarligt menneske. Han ved at han er noget særligt, men han kan mærke at hans særlige evner værdsættes af forældrene, fordi de har fået øjnene op for dem. En anorektiker vender tilbage til livet Fire år tidligere er det kommet frem, at Veronica har været misbrugt af sin far gennem hele sin barndom. Hun er 17 år. I mellemtiden har hun været i psykiatrisk behandling pga. anorexi. Hun er depressiv og har skåret i sig selv, hun er lige blevet udskrevet efter et selvmordsforsøg. Når hun skal gengive sin egen historie, fortæller hun at hendes liv er slut, hun føler sig tom, desillusioneret. Alt er slut. Der er ingen muligheder for hende længere. Michaels udgangspunkt er aktuelt: Da Veronica forleden kom ud fra hospitalet, gik hun på café i stedet for at tage hjem og isolere sig, som hun plejer. Hvorfor gjorde hun det? Hun har også været på nettet for at chatte med andre i hendes situation. Dobbeltstory Behandlingen af Veronica former sig som en dobbelstory conversation. Michael holder fast i begge spor i hendes historie både den grumme, hvor hun blev svigtet og misbrugt, og den, hvor der er håb. Han prøver at skabe forbindelse mellem de to spor, at finde hvor det ene spor leder til det andet. Hvad er forbindelsen mellem at isolere sig - og så gå på cafe og drikke cappuchino, spørger han og Hvad er forbindelsen mellem at forsøge selvmord og gå på nettet for at kontakte andre kvinder med anorexi?. Hun ved det ikke og dog. Det er noget med håb, hvisker hun, inde fra sit udtryksløse ansigt og den spinkle krop. Hvad er kærlighed? Michael spørger hende, hvornår hun tidligere har oplevet håb. Når hun var hos kammeraternes forældre, hvisker hun. Da hun var fire eller seks år. Hvad var det du søgte der?, spørger Michael. Hun tænker. Hun søgte at finde ud af hvad kærlighed virkelig var, siger hun. Opleve at lade andre mennesker komme tæt på sig og samtidig kunne stole på dem. Men hun har ingen konkret billeder. Så kommer hun i tanker om doktor Wade, der havde hende i behandling fra hun var 14. Han var den første, tror hun, som hun stolede på. Hvordan kunne du genkende den ægte omsorg, du fik den fra Dr. Wade? Du må have oplevet den tidligere? spørger Michael.

9 Havde det at gøre med det, du havde set, da du var fire eller seks, I dine venners hjem? Var der en bestemt familie dengang, som du foretrak at besøge?. Så kommer hun i tanker om Sheilas mor. Hun har aldrig fortalt den historie før. Sheila s mor Ja, det var hendes bedste veninde, Sheila. Hendes mor var sygeplejerske og rigtig sød og omsorgsfuld. Hendes far var - anderledes end Veronica far, siger Veronica eftertænksomt. Det var godt at opleve. Der var en aften som hun dengang skammede sig over. Men måske er det vigtigt, hvisker hun: Hun var kommet til at tisse i sengen og hun skulle sove der. Hun var bange - for at blive straffet og for at de skulle opdage, hvad der skete derhjemme - at hendes far voldtog hende. Men de blev ikke vrede. De slog hende ikke. Hvorfor ville du være i denne familie, spørger Michael for at få hendes motivation frem. For at lære hvad rigtig kærlighed var, siger hun. Sætningen står mejslet over hende. Hér er et vigtigt motiv, det kan genskabe hendes fornemmelse af identitet, forklarer Michael. Et nyt håb Var det det, du genkendte hos Dr. Wade?, spørger Michael. Ja det var det, siger hun, at nogen kærede sig om hende, bekymrede sig om hende. Hvad ville der ske, hvis du fortalte din venindes forældre hvad de har betydet for dig?, spørger Michael. Så ville hun takke dem, siger Veronica. Og hun ved godt, at de ville blive meget glade. Med til samtalen er Karl, som er et udefrakommende vidne (eller outstanding witness, se mere om begrebet andetsteds i artiklen). Nu genfortæller Karl overfor Michael den historie, han lige har hørt fra Veronica. Han trækker den op, gentager den, tydeliggør den, sammen med Michael. Det er som om de tegner den tråd, som nu er skabt, af håb og glæde. De gør den tydeligere. My body I løbet af Karls og Michaels samtale, kan man se hvordan Veronica ændrer kropsholdning og ansigtsudtryk. Først er ansigtet udtryksløst og dødt. Armene er knuget om jakken, benene er krydset. I løbet af Michaels og Karls samtale, som hun lytter til, kommer der lidt liv i hendes øjne. Enkelte gange smiler hun en smule. Især da de to mænd taler om den kærlighed, hun har oplevet i glimt, smiler hun. Bagefter spørger Michael Veronica, hvordan hun har det med hans og Karls samtale. Hun har det godt. Især kan hun mærke hvordan hun skammer sig mindre over my body, siger hun. Det er første gang, hun taler om my body. Indtil nu har hun omtalt sin spinkle, blege krop som this body. Hun har ikke tidligere været opmærksom på denne historie, som er foregået hjemme hos Sheila. Hvad kan du bruge den til?, spørger Michael? Til at forme sin fremtid og bygge en bro til et nyt liv, siger hun uden at tøve (Veronica er ikke hendes rigtige navn) Faktabox Det eksterne vidne

10 Det eksterne vidne er centralt i den narrative metode. Det er godt for både Frederik, Diane og Veronica at se, at det, de har fortalt, giver resonans hos andre, sætter ting i gang. Den anden både genfortæller og reflekterer og spejler det, de har sagt, i personens eget univers, og derved bliver det, de har sagt, mere virkeligt. Det eksterne vidne må ikke give karakterer til Frederik, Diane eller Veronica, fx ikke sige at det er godt eller modigt af dem at sige eller tænke sådan. Vidnet skal reflektere egne tanker og billeder ud fra den givne position. Formålet med det eksterne vidne er igen og igen at gå efter et rigere udtryk, som Michael White siger. Flere muligheder, flere nuancer, flere billeder på det, der giver muligheder. Det eksterne vidne skal ikke præstere en performance. Ikke spille teater. Vidnet skal være autentisk og reflekterende ud fra den position, som vidnet har fået som opgave at have og indleve sig i. Det kræver en ægte menneskelig indlevelse, ikke skuespil. Konfliktløsning Eksterne vidner kan bruges såvel i behandlingen af enkeltpersoner og familier som i arbejdet med større grupper og organisationer. I organisationer vil brugen af eksterne vidner ofte være en del af en konfliktløsning. Konsulenten kan bede de valgte eksterne vidner om at indtage en bestemt position, som er anderledes end den, de har normalt. Fx spørger konsulenten: Nu er du mellemleder Jensen, hvad bliver du især berørt af, når du hører hvad der bliver fortalt?. Hvis der er en konflikt mellem en medarbejder og en mellemleder eller mellem en medarbejder og en kollega - og en af de implicerede i konflikten er til stede, kan konsulenten bede den implicerede om som eksternt vidne at tage den modsatte position af den, han har i virkeligheden. Hvordan bruges den narrative metode i organisationer og større grupper? Det er i høj grad HR-chefer og HR-konsulenter, der fylder kursuslokalet, så spørgsmålet trænger sig på, hvordan Michael Whites metoder bruges i grupper, i virksomheder, organisationer og institutioner. Den næste del af workshoppen handler derfor om arbejdet med at løse konflikter og skabe muligheder i familier, større grupper og samfund, som fx det, Michael White lige kommer fra. Et Australsk bysamfund i opløsning. Man kan mærke at han stadig er berørt af sit møde med dette samfund, det er kun et par dage siden, han forlod dem. Et samfund der skal gen-fortælles Vi skal sammen med hans videooptagelser på rejse til den lille by Roeburne i det vestlige Midt- Australien. Et samfund med voksne, der enten er på druk eller drugs eller begge dele, med børn der bliver forsømt og misbrugt og lever på gaden og sniffer lim. Roeburne er domineret af aboriginees, Australiens oprindelige folk. Mange af dem lever dårligt - i de moderne byer, hvor deres oprindelige livsstil er umuliggjort - med misbrug, arbejdsløshed, drab og vold. Beskrivelsen af samfundet er ikke ulig beskrivelsen af visse byer i Grønland. Dette er den dominerende historie om byen, konstaterer Michael White.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Indhold. Denne bog er tilegnet dig

Indhold. Denne bog er tilegnet dig Denne bog er tilegnet dig Indhold Din guide til positivt selvværd Cammilla Rysgaard 1. udgave, 1. oplag 2010, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-588-5 Projektledelse: Thomas Bo Thomsen Omslag,

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere