LØN BLANDT KOMMUNALT ANSATTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØN BLANDT KOMMUNALT ANSATTE"

Transkript

1 RESULTATER LØN BLANDT KOMMUNALT ANSATTE 7. januar 2010 KOMMENTERET TABELRAPPORT 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Executive summary 5 4. Holdninger til løn blant kommunalt ansatte 7 Resultatløn 12 Holdninger til lønforskelle 18 Ønsker til ændringer i lønfastsættelse 25 Motivation Metode 54 Udsendelse og svarprocent 54 Statistiske test for signikans 56 Vejning af data 56 Om Capacents Danmarkspanel 57 2

3 1. KORT OM CAPACENT RESEARCH Capacent Research gennemfører specialdesignede undersøgelser af høj kvalitet, som sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. I samarbejde med kunden udarbejder vi det analysekoncept, som bedst belyser den aktuelle problemstilling. Vi indsamler data, analyserer data optimalt, formidler resultater og rådgiver omkring anvendelsen af resultaterne. Vort mål er at præsentere analyseresultater i højeste kvalitet, som er direkte anvendelige i beslutningsprocessen. Læs mere på Capacent i København Tuborg Parkvej 8, 1. Sal 2900 Hellerup Capacent i Århus Søndergade 1A 8000 Århus C

4 2. BAGGRUND Denne rapportering er lavet på baggrund af i alt gennemførte web-interview med kommunalt ansatte. Dataindsamlingen er gennemført i perioden til Capacent står naturligvis til rådighed i forbindelse med yderligere analyser og forespørgsler, hvis KL ønsker særlige analyser inden for bestemte områder. Hvis KL ønsker udtalelser mv. til videre formidling og publicering af rapportens resultater, står Capacent naturligvis til rådighed. Tabellerne viser resultaterne som procenttal. I nogle tilfælde kan tabellerne summere til mere end, hvilket skyldes respondentens mulighed for at afgive flere svar ved det pågældende spørgsmål. Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Capacent for KL. 4

5 3. EXECUTIVE SUMMARY Denne kommenterede tabelrapport indeholder alle statistisk signifikante sammenhænge mellem holdningsspørgsmål og baggrundsspørgsmål. Alle substantielt interessante analyseresultater kommenteres løbende. I det følgende opsummeres nogle klare centrale tendenser og hovedresultater fra rapporten. Undersøgelsen kortlægger kommunalt ansattes holdninger til deres løn i forhold til følgende perspektiver: Kriterier for lønfastsættelse Resultatløn Lønforskelle Ændringer i lønfastsættelsen Motivation Arbejdsklima Gennemsigtighed i lønfastsættelse Indflydelse og dialog om løn Herudover er de kommunalt ansattes arbejdsmarkedsmæssige baggrundsoplysninger kortlagt, hvilket har gjort det muligt at lave krydstabeller på forskellige relevante grupper af kommunalt ansatte. Rapporten bryder først og fremmest sine analyser op på personalegrupper men også på køn og alder. Netop i holdningsforskelle og forskelle på opfattelser personalegrupperne imellem giver anledning til bemærkelsesværdige analyseresultater. Personalegrupper, der arbejder i forskellige sektorer eller under forskellige organisatoriske forhold kan ofte have forskellige holdningsmæssige opfattelser og præferencer i forhold til arbejdsmarkedsspørgsmål. Dette er også tilfældet i forhold til de forskellige personalegrupper, som denne undersøgelse er brudt op på. Således er der for de fleste holdningsspørgsmål, der rapporteres, interessante forskelle på tværs af personalegrupper. Især følgende centrale tendenser er bemærkelsesværdige. Ansatte inden for det administrative område har en tendes til at være mere positiv overfor indivuídualiserede incitamentsstrukturer sammenlignet med de øvrige store kommunale personalegrupper. 5

6 Samme tendens gør sig gældende for ansatte inden for det tekniske område, om end tendenserne her er mere moderate. Modsat findes en udpræget opbakning til mere kollektive incitamentsstrukturer blandt ansatte inden for skoleområdet, der i rigtig mange spørgsmål er en særlig holdningsmæssig personalegruppe. Nedenstående figur rapporterer de andele, der motiveres af individuel løndannelse frem for kollektivistisk løndannelse. På mange måder opsummerer figuren dermed en af de centrale tendenser i denne rapports analyseresultater, hvad angår holdninger til kommunal løn brudt ned på personalegrupper. Figur 1: Andele som foretrækker lokalt aftalt lønstigning baseret på egen indsats frem for en lønstigning tildelt hele faggruppen. 69% 58% 43% 35% 34% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: figurens resultater stammer fra krydstabuleringen holdningsmellem spørgsmålet Hvad motiverer deig mest? og personalegrupper. Samtlige resultater fra denne krydstabulering findes neden for i rapporten i en krydstabel. God læselyst! 6

7 4. HOLDNINGER TIL LØN BLANT KOMMUNALT ANSATTE Table 1: Når du tænker på din løn, hvad synes du så lønnen skal være bestemt af? Markedsvilkår (dvs. udbud og efterspørgsel) (14) (20) (14) (2) 0 % (0) (3) (68) Opgaver/ funktioner 6 (325) 5 (389) 5 (331) 5 (43) 6 (304) 5 (97) 5 (75) 5 (1564) Anciennitet/ erfaring 5 (283) 6 (443) 5 (363) 5 (49) 3 (171) 3 (64) 4 (56) 5 (1429) Faglige kvalifikationer 7 (400) 7 (519) 7 (473) 8 (70) 7 (375) 6 (120) 70 % (90) 7 (2048) Personlige kvalifikationer 4 (217) 4 (332) 5 (316) 5 (46) 5 (247) 4 (87) 4 (57) 4 (1302) Personlig indsats/ resultater En gruppe medarbejderes indsats/ resultater (110) (42) 2 (203) (47) 2 (181) (35) 2 (20) (8) 4 (201) 4 (76) (11) 3 (41) (8) 30 % (831) (167) Andet: (4) (11) 0 % (3) (1) (2) (1) (3) (25) (6) (9) (9) 0 % (0) (4) (1) (5) (34) 7

8 267% (1041) 271% (1973) 279% (1725) 281% (239) 281% (1338) 255% (457) 261% (338) 272% (7468) Tabel 1 viser de kriterier, som kommunalt ansatte mener, bør bestemme deres (egen) løn. Tabellen viser, at der især er fire kriterier, som kommunalt ansatte gerne ser værende bestemmende for deres løn, henholdsvis faglige kvalifikationer (7), opgaver / funktioner (5), anciennitet / erfaring (5), og personlige kvalifikationer (4) Tendensen går igen, når resultaterne brydes ned på personaleområder. For dagpasningsområdet, ældreområdet og døgnområdet gælder dog, at anciennitet / erfaring vægtes højere end opgaver / funktioner. Undersøgelsen viser desuden følgende signifikante forskelle på tværs af alder og køn: Alder: For aldersgruppen, 65 år eller ældre, gælder, at personlige kvalifikationer vælges hyppigst, mens det er faglige kvalifikationer, der vælges hyppigst i de andre aldersgrupper. Køn: Der ses en tendens til, at der er flere kvinder end mænd, der vælger ancienittet / erfaring som område, lønnen skal være bestemt af. 8

9 Table 2: Hvad er din holdning til lokalt aftalt løn? Meget positiv (18) (24) (23) (2) (39) (5) (128) Positiv 2 (118) 2 (209) 2 (164) 2 (19) 3 (157) 4 (76) 2 (31) 2 (774) Hverken positiv eller negativ 3 (181) 3 (279) 4 (256) 3 (30) 3 (156) 3 (56) 3 (49) 3 (1007) Negativ 2 (117) 1 (104) 2 1 (78) (13) 1 (20) 1 (482) Meget negativ 1 (71) (48) (44) 1 (11) (31) (16) (8) (229) (19) (38) (24) (2) (14) (3) 1 (16) (116) (524) (727) (615) (85) (475) (181) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 2 viser, at kommunalt ansatte medarejdere er delt i spørgsmålet om deres holdning til lokalt aftalt løn. Samlet har 3 en positiv holdning til lokalt aftalt løn, mens 2 har en negativ holdning. Hele 37% er hverken positive eller negative. Det fremgår videre af tabel 47, at især medarbejdere på det administrative og det tekniske område har en positiv holdning til lokalt aftalt løn. Omvendt ses den laveste andel af medarbejdere med en positiv indstillling til lokalt aftalt løn på skoleområdet og på døgnområdet. Undersøgelsen viser desuden følgende signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Der ses en række signifikante forskelle på tværs af aldersgrupper i spørgsmålet om holdning til lokalt aftalt løn. Der ses dog ingen ensartede tendenser, eksempelvis i form af, at yngre medarbejdere skulle være mere positive end ældre eller vice versa. Dog ses, at en markant højere andel af medarbejdere under 30 år r ved ikke på dette spørgsmål. Køn: Der ses ingen entydige forskelle på mænd og kvinder. Dog ses en signifikant højere andel af kvinder, som r, at de hverken er positive eller negative overfor lokalt aftalt løn. 9

10 Table3: Hvilke kriterier for tildeling af lokalt aftalt løn synes du, skal være i fokus på din arbejdsplads? Særlige opgaver/ funktioner 5 (293) 4 (354) 4 (265) 4 (37) 5 (246) 3 (59) 4 (62) 4 (1316) Faglige kvalifikationer 6 (324) 6 (461) 6 (408) 7 (62) 6 (324) 60 % (109) 5 (73) 6 (1761) Personlige kvalifikationer 3 (170) 4 (314) 50 % (306) 4 (36) 5 (240) 5 (103) 4 (54) 4 (1221) Personlig indsats/ resultater 2 (152) 4 (297) 40 % (247) 3 (29) 5 (253) 5 (92) 4 (59) 4 (1128) En gruppes indsats/ resultater 1 (71) 1 (117) 1 (69) (46) 1 (24) 1 (15) 1 (360) Efter- og videreuddannelse 3 (179) 3 (255) 2 (146) 3 (28) (94) (39) 1 (25) 2 (766) Tiltrække og fastholde medarbejdere 1 (92) 1 (113) 2 (147) 1 (16) 1 (78) (30) 1 (19) 1 (495) Ligeløn for kvinder og mænd (106) 1 (131) 1 (113) 1 (76) 1 (29) 2 (28) 1 (499) Andet: (12) 0 % (3) 0 % (3) (1) (3) (1) (1) (24) (14) (20) (14) (1) (4) (4) (10) (66) 270% (1413) 283% (2065) 278% (1718) 286% (244) 288% (1364) 271% (490) 270% (346) 278% (7636) Tabel 4 viser, hvilke kriterier for tildeling af lokalt aftalt løn, kommunalt ansatte medarbejdere synes, skal være i fokus på deres arbejdsplads. Ligesom i relation til bestemmelse af de ansattes egen løn, skiller især fire kriterier sig ud, hhv: Faglige kvalifikationer (6), særlige opgaver / funktioner (4), personlige kvalifikationer (4), personlig indsats / resultaterr (4). Tendensen går klart igen, når resultaterne brydes ned på personaleområder. Imidlertid er der den mindre variation, at det på det administrative område og på det tekniske område gælder, at de ansatte hyppigere 10

11 vælger personlig indsats / resultater som kriterium. Det samme gælder kriteriet personlige kvalifikationer, som disse to personlegrupper vælger med overhyppighed. Interessant er det også, at ansatte inden for skoleområdet i højere grad end de andre grupper vælger særlige opgaver / funktioner som kriterium, der bør være i fokus på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser desuden følgende signifikante forskelle på tværs af alder og køn: Alder: For aldersgruppen, 65 år eller ældre, gælder, at personlig indsats /resultater vælges hyppige end i de andre aldersgrupper. Køn: 6 af kvinderne vælger faglige kvalifikationer, mens 5 af mændende gør dette. 4 af mændende vælger personlige kvalifikationer, mens 4 af kvinderne gør dette. 11

12 Resultatløn I undersøgelsen stilles tillige en række spørgsmål om resultatløns anvendelig i forhold til en række forskellige ting, eksempelvis belønning af enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejder. Table 5: Jeg synes resultatløn egner sig indenfor mit arbejdsområde: Til belønning af den enkelte medarbejder Helt enig (46) 1 (102) 2 (144) 1 (10) 2 (117) 2 (46) 1 (23) 1 (488) Delvis enig 1 (83) 2 (207) 2 (155) 2 (20) 2 (135) 2 (46) 2 (31) 2 (677) Hverken enig eller uenig 1 (68) 1 (113) 1 (99) (15) 1 (69) (36) (26) 1 (426) Delvis uenig 1 (70) 1 (80) 1 (69) (15) (48) 1 (20) (6) 1 (308) Helt uenig 4 (241) 2 (201) (128) 30 % (26) (98) (30) 2 (31) 2 (755) (24) (18) 0 % (0) (8) (3) (12) (82) (525) (727) (613) (86) (475) (181) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 5 viser, at kommunalt ansatte overordnet er delte i spørgsmålet om, hvorvidt resultatløn egner sig til belønning af den enkelte medarbejder inden for deres respektive arbejdsområder. Således er godt hver fjerde kommunalt ansatte (4) enig eller delvist enig i, at resultatløn egner sig til belønning af den enkelte medarbejder, mens knap hver fjerde kommunalt (3) ansatte er uenig eller delvist uenig. 1 forholder sig neutralt til spørgsmålet. Videre fremgår det, at der er substantiel forskel på holdningen til resultatløn til belønning af den enkelte medarbejder på tværs af personalegrupper. Således er ansatte inden for ældreområdet, det administrative område og det tekniske område mere positive over for resultatløn til belønning af den enkelte medarbejder 12

13 end ansatte i de resterende personalegrupper, idet ca. halvdelen i hver af grupperne er positive elller delvist positive herfor. Analysen viser videre følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Der ses en tendens til, at medarbejdere fra 30 til 64 år er mere positive over for resulatløn som belønning af den enkelte medarbejder. Således er der tendens til, at de yngste og de ældste medarbejdere er mindre positive over for resultatløn som belønning af den enkelte medarbejder. Køn: Der er ikke substantielle forskelle på mænds og kvinders opfattelser af resultatløn som belønning af individuelle medarbejdere. Table 6: Jeg synes resultatløn egner sig indenfor mit arbejdsområde: Til belønning af en gruppe medarbejdere Helt enig (54) 1 (128) 1 (116) 1 (16) 1 (76) 1 (33) 1 (16) 1 (439) Delvis enig 2 (124) 3 (234) 30 % (185) 3 (28) 30 % (143) 3 (60) 2 (36) 30 % (810) Hverken enig eller uenig 1 (82) 1 (140) 2 (143) 1 (13) (97) (36) 2 (32) (543) Delvis uenig 1 (67) (60) (63) 1 (11) 1 (66) (6) 1 (290) Helt uenig 3 (183) 1 (140) 1 (87) (80) 1 (29) (26) (562) (15) (26) (20) 0 % (0) (12) (6) (13) (92) (525) (728) (614) (85) (474) (181) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 6 viser, at kommunalt ansatte i højere grad er enige om spørgsmålet, hvorvidt resultatløn egner sig til belønning af en gruppe medarbejdere inden for deres respektive arbejdsområder. Således er knap halvdelen af de kommunalt ansatte (4) enige eller delvist enige i, at resultatløn egner sig til belønning af 13

14 grupper af medarbejdere, mens knapt en tredjedel (3) er uenige eller delvist uenige i, at resultatløn til medarbejdergrupper er velegnet. Hver femte kommunalt ansatte er hverken enig eller uenig (). Der er således større opbakning til resultatløn som belønnning af grupper af medarbejdere end som belønning af individuelle medarbejdere. Når der ses nærmere på de enkelte personaleområder, adskiller medarbejdere på skoleområdet sig i en vis grad fra de øvrige områder. Således er de ansatte inden for skoleområdet mindre positive over resultatløn til grupper af medarbejdere, idet 3 i denne gruppe er enige eller delvist enige i, at resultatløn er velegnet til beløning af grupper, mens de samme andele for resterende personalegrupper ligger fra 46 til 5. Analysen viser desuden følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Ansatte over 65 år er markant mindre enige i, at resultatløn er velegnet til belønning af medarbejdergrupper. Således er godt hver femte af de ansatte over 65 år (2) helt enige eller delvist enige i, at resultatløn er velegnet til belønning af medarbejdergrupper, mens de samme andele ligger fra 4 til 5 for de resterende aldersgrupper. Køn: Der er tendens til, at kvinder er mere positive over for resultatløn som belønning af grupper end mænd. Således er 4 af kvinderne enten meget enige eller delvist enige i, at resultatløn egner sig til belønning af medarbejdergrupper, mens samme andel for mændende er 4. 14

15 Table 7: Hvor stort skal et månedligt løntillæg være for at motivere dig til at gøre en ekstra indsats? kr. pr. måned (3) (5) 0 % (3) 0 % (0) (4) 0 % (0) (1) (16) kr. pr. måned (3) (48) (35) (3) (15) (7) (12) (123) kr. pr. måned (52) (156) 2 (160) 1 (77) 1 (26) (22) 1 (510) kr. pr. måned 1 (98) (155) 2 (144) 2 (19) 2 (127) (37) (22) 2 (602) kr. pr. måned (43) (50) 1 (87) 1 (9) 1 (65) 1 (6) (281) kr. pr. måned (48) (44) (39) (8) 1 (51) 1 (27) (12) (229) kr. pr. måned (14) (15) (3) (23) (6) (5) (83) Mere end kr. pr. måned 1 (61) (24) (18) (4) (27) (10) (7) (151) Jeg bliver ikke motiveret af et løntillæg 3 (199) 3 (233) 1 (113) 2 (22) 1 (86) 2 (46) 3 (42) 2 (741) (524) (729) (614) (85) (475) (180) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 7 viser, at kommunalt ansattes holdninger er polariserede i relation til, hvor stort et månedligt løntillæg skal være for at motivere til at gøre en ekstra indsats. Det illustreres af, at medianen i fordelingen ligger i intervallet, kr. pr. måned. Videre er de løntillægsintervaller, som vælges hyppigst, som motiverende til en ekstra indsats, kr. pr. måned og kr. pr. måned. Disse to tilsammen vælges af 4 af respondenterne. 15

16 Sammenfattende er der således relativt få kommunalt ansatte, som motiveres af de mindste eller de største løntillæg, mens majoriteten (5) motiveres af løntillæg mellem 500 og kr. pr. måned. Det er også værd at bemærke, at knap hver tredje ansatte (2) r, at de ikke motiveres af løntillæg. Videre fremgår det, at der er nogen variation mellem personalegruppernes opfattelser af, hvor store løntilæg skal være for at virke motiverende. Der er således tendens til, at ansatte inden for det administrative og det tekniske område ønsker højere tillæg for at motiveres til ekstra indsats end de andre personalegrupper. Videre er det bemærkelsesværdigt, at ansatte inden for skoleområdet er overrepræsenteret i gruppen af ansatte, der ikke motiveres af løntillæg. Analysen giver videre følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Der er en svag tendens til, at ældre ansatte motiveres af højere tillæg end unge. Tendensen er dog ikke særlig udtalt. Køn: Der er en svag tendes til, at mænd foretrækker højere tillæg end kvinder for at motiveres til at gøre en ekstra indsats. 16

17 Table 8: Hvor stor en andel af din samlede løn synes du, lokalt aftalt løn skal udgøre? 0 procent 3 (187) (147) 1 (95) 2 1 (51) 1 (26) 2 (28) (555) 0-6 procent 3 (162) 3 (227) 2 (178) 2 (25) 30 % (144) 1 (34) 2 (36) 2 (806) 7-12 procent 2 (126) 3 (233) 40 % (247) 3 (30) 3 (184) 40 % (73) 3 (41) 3 (934) procent (27) (57) 1 (65) (6) 1 (50) (16) 1 (16) (237) 19 procent eller mere (23) (63) (30) (3) (46) 1 (32) (8) (205) (525) (727) (615) (85) (475) (181) (2737) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 9 viser, at godt otte ud af ti kommunalt ansatte (8) mener, at den andelen af den samlede løn, der fastsættes lokalt, skal udgøre 0-12 procent. Tilnde mener 1, at den lokalt fastsatte andel af lønnen skal udgøre 1 eller derover. Således mener majoriteten af de kommunalt ansatte, at andelen af lønnen, der fastsættes lokalt skal være lav, mens en minoritet mener, at den skal være højere. Hvis man sammenligner personalegrupperne, er der tendens til, at der er en større andel blandt ansatte på det administrative område og det tekniske område, som mener, at andelen af lønnen, der fastsættes lokalt, bør udgøre 1 eller derover. Analyser af sammenhængene mellem alder hhv. køn og holdningen til, hvor stor en andel af lønnen, der skal aftales lokalt, viser ikke substantielle forskelle på tværs af de forskellige grupper. 17

18 Holdninger til lønforskelle I undersøgelsen er de kommunalt ansatte videre blevet bedt om at forholde sig til lønforskelle. Resultaterne ses neden for. Table 10: Det er i orden, at mine kollegaer og jeg får forskellig løn, når vi: Udfører ensartet arbejde, men med forskelligt resultat Meget positiv (19) (41) (42) (1) (48) (16) (8) (175) Positiv 1 (70) 1 (137) 2 (158) 2 (20) 3 (168) 3 (62) 2 (28) 2 (643) Hverken positiv eller negativ 1 (92) 2 (203) 2 (181) 3 (27) 2 (122) 3 (56) 3 (41) 2 (722) Negativ 2 (115) 2 (182) (128) 1 (71) 1 (27) (26) (566) Meget negativ 3 (206) 1 (141) 1 (78) 2 (19) 1 (50) (16) 1 (16) 1 (526) (22) (24) (27) (2) (15) (4) (10) (104) (524) (728) (614) (86) (474) (181) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 10 viser, at kommunalt ansatte er delte i forhold spørgsmålet om differentieret løn mellem medarbejdere, der udfører ensartet arbejde med forskelligt resultat. Således er fire ud af ti kommunalt ansatte (40 %) negative eller meget negative, mens 3 ud af 10 er positive eller meget positive (30%). Godt hver fjerde er indifferente (2). Videre fremgår det, at der er nogle klare tendenser til forskelle mellem de forskellige personalegrupper. Således er ansatte i det administrative hhv. tekniske område mest positive over for differentiering af løn i forhold til resultater. Andelen af ansatte i disse grupper, der er positive eller meget positive er 45 hhv. 4. Til sammenligning er andelene, der er positive eller meget positive, fra 17 til 3 i de andre personalegrupper. Således fremstår ansatte i det administrative hhv. tekniske område bemærkelsesværdigt mere positive end de resterende grupper. 18

19 Ansatte i skoleområdet skiller sig ud fra de andre grupper derved, at de er særligt overrepræsenterede blandt de negative eller meget negative. Således er godt seks ud af ti ansatte i skoleområdet negative i forhold til løndifferentiering i forhold til resultater. Analysen viser desuden følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af alder og køn: Alder: Der er ikke nogen tydelig alderseffekt på resultaterne om holdninger til løndifferentiering. Køn: Undersøgelsen viser en klar tendens til, at mænd er mere positive end kvinder overfor løndifferentiering i forhold til resultater. Således er 3 af mændende positive eller meget positive, mens den tilnde andel blandt kvinderne er 2. Table11: Det er i orden, at mine kollegaer og jeg får forskellig løn, når vi: Udfører forskelligt arbejde Meget positiv (46) 1 (87) 1 (96) (6) (102) 1 (27) (13) 1 (377) Positiv 4 (225) 4 (348) 5 (321) 5 (45) 5 (263) 4 (84) 5 (76) 50 % (1362) Hverken positiv eller negativ (108) 2 (158) (107) (18) 1 (72) 2 (49) (27) (539) Negativ (47) (66) (38) (6) (19) (9) (3) (188) Meget negativ 1 (82) (41) (33) 1 (9) (12) (7) (4) (188) (27) (20) (1) (7) (4) (6) (82) (525) (727) (615) (85) (475) (180) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 11 viser, at majoriteten af de kommunalt ansatte (6) er positive eller meget positive over for differentieret løn mellem medarbejdere, der udfører forskelligt arbejde. I modsætning hertil er blot 1 19

20 negative eller meget negative overfor denne type løndifferentiering. Hver femte kommunalt ansatte () er desuden indifferent i denne sammenhæng. Videre fremgår det, at der er forskelle på tværs af personalegrupperne på opfattelserne af løndifferentiering i forhold til forskelligt arbejde. Andelen af ansatte, der er positive eller meget positive er markant størst blandt ansatte i det administrative område (7 ); i modsætning hertil er andelen der er positiv eller meget positiv mindst blandt ansatte i skoleområdet (5). Ansatte i de resterende områder er respræsenteret blandt de positive eller meget positive med andele fra 60 til 6. Analysen viser videre følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: der er en markant og næsten lineær sammenhæng mellem alder og holdningen til løndifferentiering af forskelligt arbejde. Således er hver otte ud af ti ansatte under 30 år (80 %) positive eller meget positive, hvilket gør denne gruppe til den mest positive personalegruppe i forhold til arbejdsdifferentieret løn. Modsat er knapt 6 ud af 10 anssatte på 65 år eller derover (5) positive eller meget positive. Videre er der et spring på 25 procentpoint mellem den mest positive aldersgruppe (Under 30 år) og den aldersgruppe med færrest positive (51 til 64 år). Køn: Der ses ingen entydige forskelle på mænds og kvinders opfattelse af løndifferentiering i forhold til forskelligt arbejde. 20

21 Table12: Det er i orden, at mine kollegaer og jeg får forskellig løn, når vi: Har samme uddannelse, men udviser forskellige kvalifikationer i arbejdet Meget positiv (44) (71) 1 (84) (6) 1 (86) (11) 1 (319) Positiv 2 (131) 3 (279) 4 (257) 4 (37) 5 (246) 4 (73) 4 (54) 3 (1077) Hverken positiv eller negativ 1 (102) 2 (170) 2 (137) (18) (81) 3 (60) 2 (35) 2 (603) Negativ (89) (122) (62) 1 (12) (32) 1 (14) 1 (348) Meget negativ 2 (140) (65) (48) 1 (11) (20) (9) (6) 1 (299) (19) (26) (1) (9) (4) (9) (89) (525) (728) (614) (85) (474) (180) (2735) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 12 viser, at godt halvdelen af de kommunalt ansatte (5) er positive eller meget positive over for differentieret løn mellem medarbejdere, der har samme uddannelse men udviser forskellige kvalifikationer. Modsat er knap hver fjerde kommunalt ansatte (2) negative eller meget negative i forhold til denne type løndifferentiering. Videre fremgår det, at der er forskelle på tværs af personalegrupperne på opfattelserne af løndifferentiering mellem ansatte med samme uddannelse, der udvider forskellige kvalifikationer. Andelen af ansatte, der er positive eller meget positive er markant størst blandt ansatte i det administrative område (70 % ); i modsætning hertil er andelen der er positiv eller meget positiv mindst blandt ansatte i skoleområdet (3). Ansatte i de resterende områder er respræsenteret blandt de positive eller meget positive med andele fra 48 til 5. Analysen viser følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af alder og køn: 21

22 Alder: Der ses forskelle mellem aldersgrupper i forhold til denne type løndifferentiering. Således er knap seks ud af 10 ansatte fra 30 til 40 år (5) positive eller meget positive overfor løndifferentiering i forhold til forskellige kvalifikationer trods samme uddannelse. Dermed er denne aldersgruppe mest positiv; modsat er aldersgruppen under 30 år den mindst positive, idet knapt fire ud af ti i denne gruppe (3) er positive eller meget positive. Køn: Der er ikke substantielle forskelle på mænds og kvinders opfattelse af løndifferentiering i forhold til kvalifikationer. Table13: Det er i orden, at mine kollegaer og jeg får forskellig løn, når vi: Har samme anciennitet, men udfører arbejde af forskellig kvalitet Meget positiv (39) (65) 1 (74) (5) 1 (86) (16) (8) 1 (293) Positiv 2 (128) 3 (252) 3 (218) 3 (30) 4 (225) 4 (80) 4 (57) 3 (990) Hverken positiv eller negativ 2 (118) 2 (207) 2 (170) 30 % (25) (98) 30 % (54) 2 (32) 2 (704) Negativ (89) 1 (104) 1 (83) 1 (11) (32) (16) 1 (14) 1 (349) Meget negativ 2 (133) 1 (78) (42) 1 (11) (22) (9) (8) 1 (303) (18) (27) (2) (11) (6) (10) (95) (525) (727) (614) (84) (474) (181) (2734) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 13 viser, at knapt halvdelen af de kommunalt ansatte (4) er positive eller meget positive over for differentieret løn mellem medarbejdere, der har samme anciennitet men udfører arbejde af forskellig kvalitet. Modsat er knap hver fjerde kommunalt ansatte (2) negative eller meget negative i forhold til denne type løndifferentiering. 22

23 Videre fremgår det, at der er forskelle på tværs af personalegrupperne på opfattelserne af denne type løndifferentiering. Andelen af ansatte, der er positive eller meget positive er markant størst blandt ansatte i det administrative område (6 ); i modsætning hertil er andelen der er positiv eller meget positiv mindst blandt ansatte i skoleområdet (3). Ansatte i de resterende områder er respræsenteret blandt de positive eller meget positive med andele fra 42 til 5. Analysen giver videre følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Der er ikke stor forskel på aldersgruppernes holdning til løndifferentiering på grund af kvalitet i arbejde trods samme anciennitet. Men der er grund til at nævne følgende to forhold. Dels er det bemærkelsesværdigt, at gruppen af de ældste ansatte har den laveste andel af positive eller meget positive ansatte (4), mens ansatte, der er 30 til 40 år hhv. 41 til 50 år, er de mest positive kommunalt ansatte i forhold til løndifferentieringe på grund af forskellig kvalitet i arbejdets udførelse trods samme anciennitet. I hver af disse to aldersgrupper er hver anden ansat (50 %) positiv eller eller meget positiv i forhold til løndifferentieringen. Køn: Der er ikke substantielt interessante forskelle på mænds og kvinders opfattelse af løndifferentiering i forhold til kvalifikationer på trods af anciennitet. Dog er der en tendens til, at mænd er mere positive overfor typen af løndifferentiering. 23

24 Table 14: Er du alt i alt tilfreds med måden, hvorpå der udmøntes lokalt aftalt løn på din arbejdsplads? Meget tilfreds (15) (27) (11) (2) (12) (3) (4) (74) Tilfreds 2 (144) 2 (179) (125) 2 (114) 2 (53) 1 (25) 2 (657) Hverken tilfreds eller utilfreds 3 (189) 3 (272) 3 (199) 3 (26) 3 (152) 3 (62) 3 (40) 3 (940) Utilfreds 1 (69) 1 (113) (132) 1 (15) 2 (105) 1 (34) 1 (24) 1 (492) Meget utilfreds (51) (57) 1 (69) 1 (16) 1 (55) (19) (10) (277) 1 (58) 1 (80) 1 (78) 1 (9) (37) (10) (26) 1 (298) (526) (728) (614) (85) (475) (181) (2738) Pearson Chi-Square (71.847, 0) Signifikant Tabel 14 viser, at de kommunalt ansatte er delte, når de overordnet skal vurdere tilfredsheden med måden, hvorpå der udmøntes lokalt aftalt løn. Men de er forholdsvist ligeligt fordelte, idet 2 er tilfredse eller meget tilfredse, mens 2 er utilfredse eller meget utilfredse. Bemærkelsesværdigt er det, at godt hver tredje af de kommunalt ansatte er indifferente, idet 3 er hverken er tilfredse eller utilfredse. Videre fremgår det, at der er nogen forskel på tværs af personalegrupperne i, hvordan de alt i alt er tilfredse med, hvordan lokalt aftalt løn udmøntes. Således er ansatte på ældreområdet og på døgnområdet mindre tilfredse end ansatte i de andre personalegrupper. Således er 2 af såvel ansatte i ældreområdet som i døgnområdet tilfredse eller meget tilfredse, mens andelen af tilfredse eller meget tilfredse i de resterende personalegrupper er ca. 30 %. Analysen giver videre følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: 24

25 Alder: Der er ikke stor forskel på aldersgruppernes tilfredshed alt i alt. Det er dog værd at bemærke, at andelen af ansatte på 65 år eller derover (1), der er tilfredse eller meget tilfredse, er væsentligt lavere end de tilnde andele i de andre personalegrupper (2 til 30 %). Køn: Der er ikke substantielt interessante forskelle på mænds og kvinders tilfredshed alt i alt; dog er der en svag tendens til, at der er flere tilfredse eller meget tilfredse mænd end kvinder. Ønsker til ændringer i lønfastsættelse I undersøgelsen er videre stillet en række spørgsmål om, hvorvidt de kommunalt ansatte medarbejdere ønsker æænndringer i den måde, hvorpå lønfastsættelsen foregår i dag. Resultaterne gennemgås i det følgende. Table 15: Jeg ønsker i højere grad end i dag selv at forhandle min løn. Helt enig (50) 1 (77) (105) 1 (14) 2 (122) 1 (34) 1 (24) 1 (426) Delvis enig (104) 3 (240) 30 % (187) 2 (23) 3 (151) 3 (60) 1 (24) 2 (789) Hverken enig eller uenig 1 (81) 1 (138) 2 (155) 2 (20) (94) 2 (43) 2 (31) (562) Delvis uenig 1 (67) 1 (86) 1 (74) 1 (11) 1 (54) (14) 1 (18) 1 (324) Helt uenig 40 % (212) (149) (57) (15) (42) (517) (12) (38) (36) (3) (12) (7) (11) (119) (526) (728) (614) (86) (475) (179) (2737) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 16 viser, at de kommunalt ansatte er delte, hvad angår deres ønsker til i højere grad end i dag selv at forhandle egen løn. Således er 4 af de kommunalt ansatte delvist enige eller helt enige i, at de i højere 25

26 grad ønsker selv at forhandle løn, mens 3 omvendt er delvist uenige eller helt uenige. Således ønsker den største gruppe af kommunalt ansatte højere grad af indflydelse på egen lønforhandling. Det er videre værd at bemærke, at godt hver femte ansatte er indifferent i forhold tilspørgsmålet, idet hverken er enige eller uenige. Videre fremgår det, at der er forskel på tværs af personalegrupperne i, hvor enige de er i, om de i højere grad ønsker at forhandle løn selv. Andelen af ansatte, der er delvist enige eller helt enige, er størst blandt ansatte på det administrative område (5) og det tekniske område (5), mens andelen er lavest blandt ansatte i skoleområdet (30 %). Analysen viser videre følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Der er nogen forskel på aldersgruppernes ønsker om i højere grad selv at lønforhandle. Den mest positive aldersgruppe er de 30 til 40 årige, idet 5 i denne gruppe er delvist eller helt enige. Den mindst positive gruppe er de ansatte under 30 år, i hvilken 3 er delvist eller helt enige. Køn: Der er ikke substantielt interessante forskelle på mænds og kvinders ønske til i højere grad selv at forhandle løn. 26

27 Table 17: Forestil dig, at nogle af dine løn- og ansættelsesvilkår kunne sammensættes på en anden måde end i dag. Hvilke muligheder vil du da vælge: Selv at kunne bestemme, hvor stor en andel af min løn, der skal indbetales til pension Helt enig 1 (84) (120) 2 (132) (18) (98) 2 (46) 1 (25) 1 (523) Delvis enig 2 (144) 3 (252) 3 (224) 3 (30) 3 (166) 3 (64) 3 (41) 3 (921) Hverken enig eller uenig 2 (123) 2 (158) 2 (138) 2 (20) 2 (113) 2 (46) 2 (37) 2 (635) Delvis uenig (50) 1 (80) (57) 1 (9) (42) (14) (8) (260) Helt uenig (91) (69) (35) (6) (34) (6) (8) (249) (34) (48) (27) (2) (4) (10) (146) (526) (727) (613) (85) (474) (180) (2734) Pearson Chi-Square (95.557, 0) Signifikant Tabel 17 viser, at de kommunalt ansatte er delte, hvad angår evnen til selv at kunne bestemme, hvor stor en del af lønnen, der skal indbetales til pension; der er dog en klar tendens til, at majoriteten af de kommunalt ansatte ønsker at have selvbestemmelse over pensionsindbetalingerne, idet 5 er delvist eller helt enige i, at de ville vælge selv at bestemme over pensionsindbetalingen. I modsætning her til r knapt hver femte (1), at de er delvist eller helt uenige. Knap en femtedel (2) er indifferente. Videre fremgår det, at der er forskel på tværs af personalegrupperne i deres ønske om selvbestemmelse over pensionsindetalingen. Således er 6 af de ansatte i det tekniske område delvist eller helt enige, mens blot 4 er delvist eller helt enige blandt ansatte på skoleområdet. Analysen viser videre følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Der er ikke substantiel interessant forskel på aldersgruppernes ønsker om i højere grad selv at bestemme over pensionsindbetalingerne. 27

28 Køn: der er ikke substantielt interessante forskelle på mænds og kvinders ønske til at i højere grad selv at bestemme over pensionsindbetalingerne. Table 18: Forestil dig, at nogle af dine løn- og ansættelsesvilkår kunne sammensættes på en anden måde end i dag. Hvilke muligheder vil du da vælge: At kunne aftale højere arbejdstid og en tilnde højere løn med min chef (plustid) Helt enig (87) 1 (92) 2 (147) 1 (14) (98) 1 (34) (26) 1 (498) Delvis enig 3 (163) 30 % (221) 3 (197) 3 (28) 2 (139) 2 (42) 2 (36) 30 % (826) Hverken enig eller uenig (90) 1 (132) (122) 1 (14) 1 (77) 3 (57) 2 (32) 1 (524) Delvis uenig (39) 1 (84) (39) 1 (11) (48) (14) (9) (244) Helt uenig 2 (122) 2 (162) 1 (80) (94) 1 (27) 1 (19) 1 (521) (24) (36) (29) (2) (19) (6) (7) (123) (525) (727) (614) (86) (475) (180) (2736) Pearson Chi-Square (91.792, 0) Signifikant Tabel 18 viser, at den største gruppe af kommunalt ansatte ønsker i højere grad at kunne aftale højere arbejdstid og en tilnde højere løn med deres chef (plustid), idet knap halvdelen af de kommunalt ansatte (4) er delvist eller helt enige i dette ønske. I modsætning til dette er 2 af de kommunalt ansatte delvist eller helt uenige i ønsket om at kunne aftale højere arbejdstid og tilnde højere løn med chefen. Knap hver femte kommunalt ansatte (1) er indifferente. Videre fremgår det, at der er forskel på tværs af personalegrupperne i deres ønske om at kunne aftale højere arbejdstid og tilnde højere løn. Således er der færrest enige i dette ønske blandt ansatte i dapasningsområdet og det tekniske område, der har 4 hhv. 4, der er delvist eller helt enige i ønsket 28

29 om at kunne aftale højere arbejdstid med tilhørende højere løn. De tilnde andele for ligger mellem 48 % og 5 for de resterende personalegrupper. Analysen viser følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af alder og køn: Alder: Det er bemærkelsesværdigt, at godt syv ud af 10 (7) af de ansatte under 30 år er delvist eller helt enige i ønsket, mens de tilnde andele for de andre personalegrupper ligger mellem 4 og 57 %. Køn: Der er ikke substantielt interessante forskelle på mænds og kvinders ønske i relation til dette spørgsmål. Dog er der en svag tendens til, at mænd i højere grad end kvinder ønsker muligheden for at aftale højere arbejdstid og højere løn. 29

30 Table 19: Forestil dig, at nogle af dine løn- og ansættelsesvilkår kunne sammensættes på en anden måde end i dag. Hvilke muligheder vil du da vælge: Individuel resultatløn Helt enig (52) 1 (95) 1 (119) 1 (10) 2 (115) 1 (32) 1 (20) 1 (443) Delvis enig 1 (85) 2 (212) 2 (181) 2 (25) 3 (158) 2 (52) 2 (35) 2 (748) Hverken enig eller uenig 1 (92) 2 (177) 2 (144) 2 (19) 1 (84) 2 (50) 2 (31) 2 (597) Delvis uenig (50) (63) (54) 1 (12) (40) (19) (9) (247) Helt uenig 4 (219) (150) 1 (80) (18) 1 (56) 1 (23) (27) (573) (26) (30) (36) (2) (6) (7) (128) (524) (727) (614) (86) (474) (182) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 19 viser, at de kommunalt ansatte er delte, hvad angår ønsket om individuel resultatløn. Således er godt fire ud af ti (4) delvist eller helt enige i, at de ønsker individuel resultatløn, mens tre ud af ti (30 %) er delvist eller helt uenige i ønsket. Mere end hver femte kommunalt ansatte (2) er indifferente. Videre fremgår det, at der på tværs af personalegrupperne er substantiel forskel på andelen, som ønsker individuel resultatløn. Således gør dette ønske sig gældende blandt knap seks ud af ti ansatte på det administrative område (5), mens blot hver fjerde (2) af de ansatte på skoleområdet har dette ønske. Analysen viser følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Den aldersgruppe, der er mest positive over for individuel resultatløn, er de 30 til 40 årige, idet 5 af denne gruppe er delvist eller helt enige i ønsket om resultatløn. Det er dertil interessant, at den mindst intereserede aldersgruppe i individuel resultatløn er ansatte på 65 år eller derover, idet 3 af denne gruppe er delvist eller helt enige i ønsket om individuel resultatløn. 30

31 Køn: Der er en svag tendens til, at kvinder er mere interesserede i individuel resultatløn end mænd, idet 4 af kvinderne er delvist eller helt enige i ønsket om individuel resultatløn, mens denne andel for mændende er 4. Table 20: Forestil dig, at nogle af dine løn- og ansættelsesvilkår kunne sammensættes på en anden måde end i dag. Hvilke muligheder vil du da vælge: Gruppebaseret resultatløn Helt enig (51) (62) 1 (12) (34) 1 (20) (4) (204) Delvis enig (109) 30 % (221) 2 (173) 40 % (34) 2 (139) 2 (53) 2 (31) 2 (760) Hverken enig eller uenig 2 (115) 3 (222) 30 % (182) 2 (130) 2 (49) 3 (49) 2 (764) Delvis uenig 1 (57) 1 (81) 1 (72) (6) 1 (61) 1 (20) (11) 1 (308) Helt uenig 3 (200) 1 (110) 1 (80) 1 (15) 1 (86) 1 (29) 1 (25) (545) (23) (42) (45) (1) (24) (10) (9) (154) (525) (727) (614) (85) (474) (181) (2735) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 20 viser, at de kommunalt ansatte er delte, hvad angår ønsket om gruppebaseret resultatløn. Således er godt fire ud af 10 (3) delvist eller helt enige i, at de ønsker gruppebaseret resultatløn, mens 3 er delvist eller helt uenige i ønsket. 2 er indifferente i forhold til emnet. Videre fremgår det, at der på tværs af personalegrupperne er substantiel forskel på, hvor store andele, der ønsker gruppebaseret resultatløn. Således gør dette ønske sig gældende blandt godt halvdelen af de ansatte i døgnområdet (5), mens blot hver fjerde (2) af de ansatte i skoleområdet har dette ønske. 2 er indifferente på spørgsmålet. Analysen viser følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af alder og køn: 31

32 Alder: De 30 til 40 årige er mest positive over for gruppebaseret resultatløn, idet 4 af denne gruppe er delvist eller helt enige i ønsket om resultatløn. Den mindst intereserede aldersgruppe i individuel resultatløn er ansatte på 65 år eller derover. 1 af denne gruppe er delvist eller helt enige i ønsket om gruppebaseret resultatløn. Køn: Der er en svag tendens til, at kvinder er mere interesserede i gruppebaseret resultatløn end mænd. 32

33 Motivation Table 21: Hvilke tre af følgende forhold er vigtigst for din arbejdsindsats i det daglige? Et godt arbejdsmiljø 6 (327) 6 (500) 5 (358) 6 (52) 5 (255) 6 (116) 5 (74) 6 (1682) Gode kollegaer 5 (294) 5 (416) 4 (299) 4 (35) 4 (201) 5 (93) 4 (57) 5 (1396) Synlig ledelse 1 (93) 2 (174) 1 (114) 1 (91) (16) 1 (18) 1 (524) Gøre en forskel for borgerne (107) 1 (131) 3 (236) 3 (29) 2 (117) (39) 30 % (39) 2 (697) Varierende og selvstændigt arbejde 40 % (207) 3 (227) 4 (266) 4 (36) 5 (280) 5 (95) 4 (61) 4 (1172) Mulighed for personlig udvikling 2 (136) 2 (194) 2 (143) 2 (19) 2 (120) (30) 2 (33) 2 (676) Mulighed for faglig udvikling 3 (175) 3 (287) 3 (233) 5 (45) 4 (193) (30) 3 (47) 3 (1010) Højt lønniveau 1 (59) (59) 1 (71) (5) 1 (58) 1 (10) (283) Tryghed i ansættelsen 2 (142) (153) 1 (77) 1 (13) 1 (75) 4 (83) 2 (29) (573) Mulighed for at få ledelsesansvar (9) (24) (2) (19) (1) (3) (75) Andet: (8) (5) (8) (1) (3) (1) (1) (27) 0 % (0) 0 % (3) 0 % (2) 0 % (0) 0 % (0) (1) (1) 0 % (7) 297% (1557) 297% (2166) 297% (1831) 299% (254) 298% (1412) 293% (526) 288% (373) 297% (8122) Tabel 21 viser, hvilke områder der ifølge de kommunalt ansatte medarbejdere er vigtigst for arbejdsindsatsen i det daglige. Det fremgår, at de vigtigste områder er et godt arbejdsmiljø (6), gode 33

34 kolleger (5) og varierende og selvstændigt arbejde (4). De tre områder er sorteret efter, hvilke flest ansatte har valgt. Prioriteringen går igen, når resultaterne brydes ned på personalegruppe. Dog med undtagelse af ansatte på det administrative område, hvor flest vælger variarende og selvstændigt arbejde (5). Analysen viser desuden følgende statistisk signifikante forskelle på tværs af alder og køn: Alder: Ansatte under 30 år vælger i højere grad end andre aldersgrupper Gøre en forskel for borgerne. Ligeledes er det interessant, at ansatte på 65 år eller derover i højere grad end andre aldersgrupper vælger varierende og selvstændige arbejdsopgaver. Køn: 6 af kvinderne vælger Et godt arbejdsmiljø, mens kun 5 af mændende gør dette. Videre er der flere kvinder end mænd, der lægger vægt på Mulighed for faglig udvikling (40 % vs. 2). Interessant er det også, at mænd i højere grad end kvinder vælger Tryghed i ansættelsen (3 vs. 17 %). 34

35 Table 22: Jeg oplever, at lokalt aftalt løn: Understøtter et godt samarbejdsklima mellem mine kollegaer og jeg Helt enig (16) (30) (20) (3) (16) (11) (4) (100) Delvis enig (45) 1 (80) 1 (89) (8) 1 (61) 2 (39) (13) 1 (335) Hverken enig eller uenig 2 (153) 3 (279) 3 (221) 4 (35) 3 (172) 3 (67) 3 (47) 3 (974) Delvis uenig 1 (69) 1 (83) 1 (83) 1 (14) 1 (86) 1 1 (15) 1 (371) Helt uenig 3 (173) 1 (138) (102) 2 (22) 1 (87) 1 1 (23) (566) 1 (69) 1 (117) 1 (99) (4) 1 (53) 1 (20) (27) 1 (389) (525) (727) (614) (86) (475) (179) (2735) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant Tabel 22 viser, at 3 af de kommunalt ansatte er delvist eller helt uenige I, at lokalt aftalt løn understørrer et godt samarbejdsklima mellem kollegerne. I modsætning hertil er en mindre andel på 1 af de kommunalt ansatte delvist eller helt enige i dette spørgsmål. Endelig er 3 hverken enige eller uenige på spørgsmålet. Videre fremgår det, at dette overordnede billede kan fastholdes, når man bryder analysen ned på personalegrupper; dog falder ansatte inden for det tekniske område ud, idet de med en andel på 2 af delveist eller helt enige har en betydeligt større andel ansatte, der opfatter effekten af den lokalt aftalte løn positivt end i de andre personalegrupper. Undersøgelsen viser desuden følgende signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Der er ingen substantielt interessante holdningstendenser på tværs af aldersgrupper. Interessant er det dog, at der er en liniær sammenhæng mellem alder og andelen, der r, således at 35

36 der blandt de ældre ansatte er markant færre, der ikke har nogen holdning til emnet end blandt de yngste ansatte. Særligt mange ansatte under 30 år (4) r. Køn: Der ses ingen entydige holdningsforskelle mellem mænd og kvinder. Dog ses en større andel blandt kvinderne (1) end blandt mændende (), som r på spørgsmålet. Table 23: Jeg oplever, at lokalt aftalt løn: Understøtter et godt psykisk arbejdsmiljø Helt enig (15) (32) (23) (4) (15) (11) (4) (104) Delvis enig (35) (65) 1 (74) (4) (46) 1 (32) 1 (15) (271) Hverken enig eller uenig 2 (145) 3 (270) 3 (224) 3 (33) 3 (186) 3 (67) 3 (42) 3 (967) Delvis uenig 1 (74) 1 (96) 1 (99) 1 (16) 1 (87) (410) Helt uenig 3 (190) (150) 1 (98) 2 (25) (93) (30) 1 (24) 2 (610) 1 (67) 1 (114) 1 (96) (3) (48) 1 (19) (27) 1 (374) (526) (727) (614) (85) (475) (180) (2736) Pearson Chi-Square ( , 0) Signifikant 36

37 Tabel 23 viser, at 3 af de kommunalt ansatte er delvist eller helt uenige I, at lokalt aftalt løn understørrer et godt psykisk arbejdsmiljø. I modsætning hertil er en betydeligt mindre andel på 1 af de kommunalt ansatte delvist eller helt enige i dette spørgsmål. Endelig er 3 hverken enige eller uenige på spørgsmålet. Videre fremgårdet, at dette overordnede billede kan fastholdes, når man bryder analysen ned på personalegrupper; dog falder ansatte inden for det tekniske område ud, idet de med en andel på 2 af delveist eller helt enige har en betydeligt større andel ansatte, der opfatter effekten af den lokalt aftalte løn på det psykiske arbejdsmiljø positivt end i de andre personalegrupper. I modsætning hertil er ansatte på skoleområdet og på døgnområdet også interessante, idet blot i begge grupper er delvist eller helt enige. Således har disse to grupper de laveste andele af ansatte, der opfatter lokalt aftalt løn positivt i forhold til et godt psykisk arbejdsmiljø. Omvendt viser det sig også, at de to grupper har de største grupper, der er delvist eller helt uenige (50 % hhv. 4). Undersøgelsen viser desuden følgende signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: Den mest centrale holdningstendens findes blandt aldersgruppernes andele af delvist eller helt uenige. Således er de 41 til 50-årige (3), de 51 til 64-årige (4) samt ansatte på 65 år eller derover (4) de mest negative i opfattelsen af effekten af lokalt aftalt løn for det psykiske arbejdsmiljø. Blandt ansatte under 30 år (1) og ansatte fra 30 til 40 år (2) de mindst negative. Interessant er videre, at der er en liniær sammenhæng mellem alder og andelen, der r, således at der blandt de ældre ansatte er markant færre, der ikke har nogen holdning til emnet end blandt de yngste ansatte. Særligt mange ansatte under 30 år (4) r. Køn: 4 af mændende er delvist eller helt uenige, mens den tilnde andel blandt kvinderne blot udgør 3. Videre bemærkes, at en større andel blandt kvinderne (1) end blandt mændende () r på spørgsmålet. 37

38 Table 24: Jeg oplever, at lokalt aftalt løn: Understøtter samarbejdet med andre personalegrupper Helt enig (14) (27) (27) (3) (13) (6) (4) (94) Delvis enig (29) (62) (63) (6) (42) 1 (32) (10) (244) Hverken enig eller uenig 2 (151) 3 (281) 3 (236) 3 (33) 40 % (188) 40 % (72) 3 (45) 3 (1006) Delvis uenig 1 (66) 1 (90) 1 (81) 1 (13) 1 (76) 1 (27) 1 (15) 1 (368) Helt uenig 3 (193) (147) 1 (108) 30 % (25) (101) 1 (27) 2 (28) 2 (629) 1 (72) (120) 1 (98) (4) 1 (54) (27) 1 (392) (525) (727) (613) (84) (474) (181) (2733) Pearson Chi-Square (123.74, 0) Signifikant Tabel 24 viser, at 3 af de kommunalt ansatte er delvist eller helt uenige I, at lokalt aftalt løn understøtter samarbejdet med andre personalegrupper. I modsætning hertil er en betydeligt mindre andel på 1 af de kommunalt ansatte delvist eller helt enige i dette spørgsmål. Endelig er 3 hverken enige eller uenige på spørgsmålet. Således er den største andel af de kommunalt ansatte ikke enige, mens en mindre del er eneige. Dette overordnede billede viser sig også, når resultaterne brydes ned på personalegrupper; dog falder ansatte inden for det tekniske område ud, idet de med en andel på af delveist eller helt enige har en større andel ansatte, der opfatter effekten af den lokalt aftalte løn samarbejdet med andre personalegrupper positivt end i de andre personalegrupper. Undersøgelsen viser desuden følgende signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: 38

39 Alder: det er interessant, at der er en liniær sammenhæng mellem alder og andelen, der r Ved ikke, således at der blandt de ældre ansatte er markant færre, der ikke har nogen holdning til emnet end blandt de yngste ansatte. Særligt mange ansatte under 30 år (4) r. Køn: 4 af mændende er delvist eller helt uenige, mens den tilnde andel blandt kvinderne blot udgør 3. Videre bemærkes, at en større andel blandt kvinderne () end blandt mændende () r på spørgsmålet. Table 25: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om åbenhed omkring løntillæg: Jeg ved, hvordan forhandlingerne om min løn foregår Helt enig 2 (132) 1 (140) (125) 2 (19) 2 (118) 1 (34) 1 (20) (588) Delvis enig 2 (126) 2 (171) 2 (158) 2 (22) 30 % (142) 3 (56) 2 (31) 2 (706) Hverken enig eller uenig 1 (82) (122) 1 (89) 1 (12) 1 (54) 2 (46) 1 (19) 1 (424) Delvis uenig 1 (72) 1 (110) 1 (71) (15) 1 (77) (16) 1 (15) 1 (376) Helt uenig 1 (79) 1 (120) (107) (15) 1 (65) 1 (20) 1 (23) 1 (429) (35) (65) 1 (65) (3) (19) (9) 1 (217) (526) (728) (615) (86) (475) (181) (2740) Pearson Chi-Square (83.698, 0) Signifikant Tabel 25 viser, at 4 af de kommunalt ansatte er delvist eller helt enige i, at de ved, hvordan lønforhandlingerne om deres løn foregår. I modsætning hertil er en andel på 30 % af de kommunalt ansatte delvist eller helt uenige i dette spørgsmål. Således er den største andel af de kommunalt ansatte enige i, at de ved, hvordan deres løn forhandles, og en stor minerotet er ikke enige heri. Dette overordnede billede kan fastholdes, når man bryder analysen ned på personalegrupper; dog falder ansatte inden for det administrative område ud, idet de med en andel på 4 af delveist eller helt enige 39

40 har en større andel ansatte, der føler, at de ved, hvordan deres løn forhandles end i de andre personalegrupper. Undersøgelsen viser desuden følgende signifikante forskelle på tværs af delmålgrupper: Alder: det er bemærkelsesværdigt, at andelen, der følder, de ved, hvordan deres løn forhandles er markant større blandt de 41 til 50-årige (50 %) og de 51 til 64 årige (5), end den er for de resterende aldersgrupper (28-2). Videre er der en liniær sammenhæng mellem alder og andelen, der r, således at der blandt de ældre ansatte er markant færre, der ikke har nogen holdning til emnet end blandt de yngste ansatte. Blandt ansatte under 30 år er der 2, der r. Køn: 5 af mændende er delvist eller helt enige i, at de forstår lønforhandlingerne, mens den tilnde andel for kvinderne udgør 4. 40

Danskernes holdning til EU s størrelse og en udvidelse af EU

Danskernes holdning til EU s størrelse og en udvidelse af EU DR 22. Maj 2009 11145 EU's størrelse RESULTATER Danskernes holdning til EU s størrelse og en udvidelse af EU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabeller 5 4.

Læs mere

FOA BEFOLKNINGENS SYN PÅ OFFENTLIGE UDGIFTER SAMT SKATTESTOPPET. 14. maj 2010 RESULTATER

FOA BEFOLKNINGENS SYN PÅ OFFENTLIGE UDGIFTER SAMT SKATTESTOPPET. 14. maj 2010 RESULTATER FOA 14. maj 2010 13029 RESULTATER BEFOLKNINGENS SYN PÅ OFFENTLIGE UDGIFTER SAMT SKATTESTOPPET 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenser 5 4. Crosstabs 9 2 1. KORT

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA DR 11. aug 2009 12026 RESULTATER DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabel 5 4. Krydstabullering med partivalg 8 5. Krydstabullering

Læs mere

FOA RUNDSPØRGE I KOMMUNERNE OMKRING BUDGET november 2009 RESULTATER

FOA RUNDSPØRGE I KOMMUNERNE OMKRING BUDGET november 2009 RESULTATER FOA 2. november 2009 12097 RESULTATER RUNDSPØRGE I KOMMUNERNE OMKRING BUDGET 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabeller 5 2 1. KORT OM CAPACENT RESEARCH

Læs mere

Danmarks radio. 26. Februar 2010 RESULTATER. Dronning Margrethe

Danmarks radio. 26. Februar 2010 RESULTATER. Dronning Margrethe Danmarks radio 26. Februar 2010 RESULTATER Dronning Margrethe 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvens 5 4. Krydstabuleringer 6 Køn 6 Alder 7 Uddannelse 8 Region 9

Læs mere

Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten

Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten Personalestyrelsen København 16. juli 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion...3 2. Baggrund...4 3. Frekvenstabeller

Læs mere

Greve Kommune. Borgerservicepolitik og kanalstrategi

Greve Kommune. Borgerservicepolitik og kanalstrategi Greve Kommune Borgerservicepolitik og kanalstrategi Tabelrapport Capacent Epinion 4. juli 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Capacent Epinion...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenstabeller...6

Læs mere

Jeppe Kofoed. Rapport Capacent Epinion 30. marts 2008

Jeppe Kofoed. Rapport Capacent Epinion 30. marts 2008 DR Jeppe Kofoed Rapport Capacent Epinion 30. marts 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5 4 Krydstabuleringer med køn...9 5 Krydstabuleringer

Læs mere

Bedre psykiatri. 21. april RESULTATER. Tvang i psykiatrien

Bedre psykiatri. 21. april RESULTATER. Tvang i psykiatrien Bedre psykiatri 21. april. 2010 RESULTATER Tvang i psykiatrien 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenser 5 4. Krydstabuleringer 11 Køn 11 Alder 17 Uddannelse 23 Region 29 2

Læs mere

BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse

BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse x BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse Århus 29. marts 2011 1 1. KORT OM EPINION Epinion gennemfører specialdesignede undersøgelser af høj kvalitet, som sikrer et solidt grundlag for optimale

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Indenrigs- & Socialministeriet og KL September 2009 RESULTATER Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem INDHOLDSFORTEGNELSE Kort om Capacent Research... 3 1 Indledning...

Læs mere

1 Metode. Valg af respondenter. Dataindsamling. Den 19. august Jnr F10 Sagsid Ref KAR

1 Metode. Valg af respondenter. Dataindsamling. Den 19. august Jnr F10 Sagsid Ref KAR R E SULTATER AF K O MMUNEUNDERSØGELSE 1 Metode Valg af respondenter I kommuneundersøgelsen har sigtet været at afdække erfaringer samt holdninger til løndannelsen blandt ledere på det strategiske niveau

Læs mere

Udvælgelse af respondenter Udvælgelsen af institutions- og mellemledere er sket på baggrund af kommunestørrelse

Udvælgelse af respondenter Udvælgelsen af institutions- og mellemledere er sket på baggrund af kommunestørrelse R E SULTATER AF L EDERUNDERSØGELSE 1 Metode Udvælgelse af respondenter Udvælgelsen af institutions- og mellemledere er sket på baggrund af kommunestørrelse og vægtning af fagområder. Kommunerne har vi

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 Generelt Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat på en

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

RUNDSPØRGE BLANDT ÆLDRECHEFER

RUNDSPØRGE BLANDT ÆLDRECHEFER FOA 30. september 2009 12068 RESULTATER RUNDSPØRGE BLANDT ÆLDRECHEFER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Undersøgelsens metode 5 4. Tidsregistrering 6 2 1. KORT OM CAPACENT

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Lynmåling: Lene Espersen og Lars Barfoed

Lynmåling: Lene Espersen og Lars Barfoed Lynmåling: Lene Espersen og Lars Barfoed Danmarks Radio 14. januar 2011 Århus 2011 K Ø B E N H A V N Å R H U S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvens... 5 4. Krydstabuleringer...

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Svinekød og svinetransporter

Svinekød og svinetransporter DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Regeringens kvalitetsform

Regeringens kvalitetsform DR Regeringens kvalitetsform Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens

Læs mere

Irakiske asylansøgere

Irakiske asylansøgere DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Danmarks første kvindelige statsminister

Danmarks første kvindelige statsminister DR Danmarks første kvindelige statsminister Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8 3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Faglig kritik og sparring

Faglig kritik og sparring 15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse

Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse 24. maj 2018 Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse Mere end 5 ud af 6 FOA-medlemmer er glade for at gå på arbejde hver dag. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som FOA har foretaget. Undersøgelsen

Læs mere

Kræftens bekæmpelse Brug af solarium. Tabelrapport Epinion A/S

Kræftens bekæmpelse Brug af solarium. Tabelrapport Epinion A/S Kræftens bekæmpelse Brug af solarium Tabelrapport Epinion A/S 29. januar 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenser...5 4 Krydstabeller med køn...14 5 Krydstabeller

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i maj 2016 gennemført en undersøgelse på efterskolerne

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Københavnernes oplevelse som fodgængere Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Forbrugerrådet Tog til tiden

Forbrugerrådet Tog til tiden Trafikudvalget B 35 - Bilag 4 Offentligt Forbrugerrådet Tog til tiden Rapport - Epinion A/S 30. august 2005 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne DR Nyheder Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne Rapport - Epinion A/S 27. januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Borgernes holdning...5 4 Kryds

Læs mere

Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler

Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler Side 1 af 6 Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler LØNFORHANDLING Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse Unge bliver i højere grad stresset af lønforhandling... 3 Metode... 6 Hovedkonklusioner Fire ud af

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2017 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...

Læs mere

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017 ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017 METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Undersøgelsen er gennemført for personer i alderen 18 år+. Målgruppen svarer til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews Der

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn September 2004 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn September 2004 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 394 Offentligt Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere