Endelig ansøgning [98]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endelig ansøgning [98]"

Transkript

1 Endelig ansøgning [98] AnsøgningsID Ansøgningsnr Projekt Projektets titel Videotelefoni til mennesker med handicap kommunikation med færre personaleressourcer Startdato: Slutdato: Hovedansøger Hovedansøger 1 Københavns Kommune Hovedansøger 2 Adresse 1 Bernstorffsgade 17 Adresse 2 Postnr By København V CVR nr Fornavn Jens Efternavn Elmelund Titel Direktør Kontaktperson for ansøgningen Fornavn Kasper Efternavn Nizam Organisation Socialt Udviklingscenter SUS Stilling Konsulent kn@sus.dk Telefon Telefon

2 Projektets formål er, at beboere på de i projektet deltagende bosteder anvender Simpel Skype Interface (SSI) som erstatning for den mere støttekrævende analoge telefoni. Projektets formål er at demonstrere det arbejdskraftfrisættende potentiale, der opstår, når SSIbrugerne bliver mere selvhjulpne i kommunikationen med deres sociale netværk. Det er forventningen, at en positiv afledt sideeffekt er, at SSIbrugerne får en kvalitativt bedre kommunikation med deres netværk ved brug af SSI, fordi beboerens personlige netværk via webcam kan se ham/hende, og dermed selv kan tolke pågældendes mimik og kropssprog. En tolkning de pårørende ofte er bedre til end det pædagogiske personale. Dermed behøver beboerne ikke personalet som tolk. Resultatmål: Frigøre arbejdstid på specialtilbud ved at udskifte den analoge telefoni med videotelefoni. Selvstændiggøre kommunikationen hos mennesker med kommunikationshandicap og dermed fremme øget selvhjulpenhed. Succeskriterium: Demonstrere et arbejdskraftbesparende potentiale på gennemsnitlig 15 minutter per beboer per videosamtale for de 50 beboere med kommunikationshandicap, der deltager i projektet. Afprøve SSI på bosteder for 50 mennesker med store kommunikationshandicap. Mindst 1/3 af SSIbrugerne benytter ved projektets slutning SSI en med ingen/begrænset støtte fra bostedspersonalet.

3 Mennesker med kommunikationsvanskeligheder som følge af psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser har med digital teknologi fået nye muligheder for at kommunikere med deres omgivelser. Disse muligheder udnyttes dog ikke, og der er derfor et uudnyttet potentiale for at kompensere for kommunikationshandicap via digital teknologi, som kvalificerer og effektiviserer kommunikationen for den enkelte. De fleste mennesker med handicap på bosteder har ringe eller ingen adgang til informations og kommunikationsteknologi (IKT) som internet, e mail og videotelefoni. På bostederne anvendes primært traditionel analog telefoni, og mange beboere har ikke egen mobiltelefon. Det giver to betydelige problemer: Medarbejderne bruger meget tid på at støtte beboerne i deres telefonsamtaler Beboerne er ikke i særlig høj grad selvhjulpne og har meget lidt privatliv i kommunikationen med omverdenen, da de er afhængige af, at personalet understøtter deres kommunikation. Projektet vil derfor afprøve en nyudviklet og lettilgængelig brugergrænseflade til den internetbaserede videotelefonitjeneste Skype ( Applikationen hedder Simplified Skype Interface (herefter SSI) og er mere brugervenlig og simpel end den traditionelle brugergrænseflade, hvilket giver mennesker med kommunikationshandicap mulighed for i langt højere grad selvstændigt at kunne benytte videotelefoni. SSI kan desuden sættes op til en række alternative betjeningssystemer, som 01kontakter, touchskærme etc., der gør det muligt for mennesker, der traditionelt ikke kan anvende almindelige telefon eller PC, selvstændigt at betjene programmet.

4 Den specialpædagogiske sektor

5 Selv om de fleste mennesker i den vestlige verden i dag benytter sig af kommunikationsteknologi som mobiltelefoner, chat og videotelefoni er dette ikke tilfældet for mennesker, der lever på bosteder. Mange mennesker, der lever på bosteder, har i dag kun i begrænset omfang adgang til informations og kommunikationsteknologi herunder mobiltelefoni, mails, chat etc. Dette til trods for at udviklingen af kommunikationsteknologi netop giver denne gruppe særlige muligheder for at blive kompenseret for nogle af deres vanskeligheder. På bosteder for mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser, herunder også kommunikationshandicap, anvendes primært traditionelle analoge telefoner til kommunikation med mennesker udenfor bostedet. Anvendelsen af analoge telefoner skaber et imidlertid et stort støttebehov fordi: Beboeren kan ofte ikke selv ringe op til modtageren Beboeren kan ofte ikke selv holde telefonen, således at han/hun kan høre modtageren Mange beboere har væsentlige kommunikative vanskeligheder og begrænset eller slet intet verbalt ekspressivt sprog. Dette gør, at personalet er nødsaget til at tolke beboerens reaktion (fysiske fremtoning, mimik eller tegn) på informationen, der gives i telefonen. Dette betyder samtidig, at det er nødvendigt, at det pædagogiske personale deltager aktivt i samtalen, og at beboerens mulighed for private samtaler vanskeliggøres. På mange bosteder med beboere med væsentlige kommunikative vanskeligheder er det nødvendigt, at personalet forud for en telefonsamtale informerer de pårørende om, hvad beboeren har oplevet, og hvordan beboeren har haft det siden sidst, således at de pårørende har mulighed for at spørge ind til beboeren i samtalen. Med SSI har beboeren via webcam bedre mulighed for at demonstrere ting, der er sket, ved at fremvise billeder, genstande eller f.eks. tegn, der beskriver aktiviteten. Som udgangspunkt har beboere med betydelige kommunikationshandicap ikke telefon i deres egen lejlighed, hvorfor telefonsamtaler skal være planlagt med personalet. Dette påvirker personalets fleksibilitet i forhold til andre aktiviteter. Alternativt skal beboeren ved et konkret behov for kontakt med pårørende opsøge personalet, der skal bruge tid på i første omgang at tolke, hvad beboeren vil, og herefter hvem beboeren vil ringe til. Herefter skal personalet fremfinde telefonnummer på pågældende fx i beboerjournalen.

6 Projektet vil afprøve SSI, der er udviklet ved CanAssist, University of Victoria i Canada (se ex. SSI er en simpel og brugervenlig brugergrænseflade til programmet Skype, og er udviklet målrettet til mennesker med store kommunikative vanskeligheder. Dette betyder, at man i SSI fx har fjernet Skypes chatfunktion, fordi mange kommunikationshandicappede ikke kan skrive og læse. I stedet er brugervenligheden markant forøget især for kommunikationshandicappede. SSI kan anvendes med en række alternative betjeningssystemer målrettet mennesker med handicap, fx trykfølsom skærm, øjenstyring, mus, scanning og tastatur. Fordi SSI er en forsimplet brugergrænseflade, der kun tilbyder Skypes mest basale funktioner, vil mange beboere, der almindeligvis har vanskeligt ved at anvende computerbaserede kommunikationsprogrammer, selv ubesværet kunne anvende systemet. Et eksempel kunne være en beboer, der vil foretage et opkald til en kontakt i Skype. Beboeren skal identificere den relevante kontakt i et digitalt fotoalbum skærmen kan opsættes således, at det udelukkende er online kontakter (altså kontakter der befinder sig ved deres PC), der er synlige. Modsat traditionel Skype kan beboeren eller dennes støttepersoner i SSI indsætte et billede af en Skypekontakt, der ikke selv har indsat et billede på sin kontaktprofil. Dermed kan kontakten identificeres, uden at beboeren har læsefærdigheder. På sin trykfølsomme skærm kan beboeren trykke på fotoet af mor, så starter et videoopkald til sin mor, der modtager opkaldet på sin almindelige computer og ved anvendelse af almindeligt Skype. Begge computere er udstyret med webkamera, og de to kan nu se hinanden og kommunikere privat. Ved hjælp af sikkerhedsopsætningerne i SSI ligesom i almindeligt Skype vil man kunne blokere, således at det kun er personer, som beboeren selv har oprettet i sit adressekartotek, der kan rette henvendelse. Dette sikrer en relativ sikker kontakt med omverdenen via internettet. Ved hjælp af SSI vil mange beboere kunne stå i kontakt til pårørende uden behov for personalestøtte, hvorfor personalet vil få frigjort tid til løsning af andre opgaver. Brugergrænsefladen SSI er nu oversat til dansk i samarbejde med University of Victoria, og er klar til brug.

7 Anvendelse af SSI til beboere på bosteder vil få betydning for en række forhold i den daglige pædagogiske praksis. Ved at det pædagogiske personale slet ikke, eller i mindre grad, skal støtte beboere i forhold til deres kommunikation med pårørende og venner udenfor bostedet, frigøres tid til andre opgaver. Det estimeres, at det direkte arbejdskraftfrisættende potentiale er 15 min per videosamtale, hvilket på årsbasis vil sige: 15 min. x 5 samtaler per uge x 50 beboere x 52 uger, svarende til en arbejdskraftbesparelse på 3250 timer per år. Dette svarer til 2 årsværk per år, idet et årsværk er på ca timer (Socialpædagogernes Landsforbund). I lønkroner vil den potentielle besparelse på projektbostederne være kr. per år, idet den gennemsnitlige timeløn for en socialpædagog er 190,50 kr. (Det Fælleskommunale Løndatakontor, Beregningsgrundlaget forudsætter, at en medarbejder støtter en beboer i anvendelsen af almindelig telefon og SSI. Vi antager her, at der ikke reduceres i personalets timer/årsværk, men at tiden bruges på andre aktiviteter for at sikre en bedre social service på det enkelte bosted. På landsplan vil en fuld implementering af en SSI kunne omfatte mennesker med udviklingshæmning på bosteder. Det estimeres, at dette giver en potentiel arbejdskraftbesparelse på 248,4 årsværk eller kr. per år. Det må samtidigt vurderes, at det pædagogiske arbejde kan planlægges mere fleksibelt og effektivt, når man i arbejdsplanlægningen begrænser mængden af aktiviteter, der skal foregå på specifikke tidspunkter her henvises til, at anvendelse af analog telefoni i mange tilfælde er planlagt til bestemte ugedage på bestemte tidspunkter (for at sikre at beboer/pårørende er parate ved telefonen). Effektivisering af arbejdsplanlægningen vil i mange tilfælde kunne medføre en indirekte tidsbesparelse i forhold til løsning af dagens samlede pædagogiske opgaver. Mange beboere vil måske også i højere grad stille spørgsmål direkte til familien i stedet for at spørge personalet f.eks. spørgsmål i forhold til hjemmebesøg. Foruden det arbejdskraftfrisættende potentiale vil anvendelse af SSI have en række andre positive sideeffekter. Personalet såvel som beboere vil opleve, at beboernes selvstændighed øges, hvilket kan få betydning for den pædagogiske praksis og selvforståelse i forhold til, hvad beboeren vil kunne udføre selvstændigt på andre områder også. Anvendelsen af SSI vil desuden for mange kunne betyde en lettere adgang til kontakt med pårørende, der har vanskeligt ved at tale med beboeren i telefonen, men som er trygge ved at bruge PC og Skype som medie. Hér tænkes særligt på pårørende i det yngre alderssegment. Erfaringerne med at anvende SSI og det arbejdskraftfrisættende potentiale anvendelsen indeholder, vil kunne overføres til flere store grupper, fx mennesker med autisme (30.000), mennesker med senhjerneskade (60.000), ældre mennesker med demens (80.000) samt en større gruppe hospitalspatienter og beboere på plejehjem med fx store fysiske, kognitive og kommunikative vanskeligheder. Disse grupper vil kunne få en mere selvhjulpen kommunikation med SSI, hvilket vil spare arbejdstid hos de støttepersoner, der er tilknyttet de pågældende borgere.

8 I dag er der over 405 millioner registrerede Skypebrugere ( og 1/3 af verdens samlede telefoni foregår via Skype video og IPtelefoni. Der findes således masser af erfaring med produktets relevans og anvendelighed som kommunikationsflade. Der er imidlertid beskrevet et stort behov for en simplificering af det eksisterende Skype, såvel som af andre programmer for chat og videotelefoni. Erfaringen med det eksisterende Skype og særligt med udgangspunkt i Skypes opgradering til version 4.0 er, at grænsefladen er vanskelig at navigere rundt i for mennesker, der ikke er vant til at orientere sig på en computer, og særdeles vanskelig at anvende for mennesker, der ikke kan læse og skrive. Se eksempel fra Skypes eget chatroom ( showtopic=312121). Skype er ikke letanvendeligt software, idet det pt. tilbyder chat, IPtelefoni, videotelefoni, webshop og meget mere, der gør grænsefladen kompliceret. For mennesker med kommunikationshandicap er det derfor en forudsætning, at brugergrænsefladen kan forsimples, så det kun er de mest nødvendige services. der tilbydes, og at interaktionen med systemet er simpel og velkendt. SSI er et nyudviklet produkt, hvorfor der endnu kun findes relativt få beskrevne erfaringer af, hvordan det imødekommer de vanskeligheder, nogle brugergrupper oplever i forhold til det almindelige Skype. De erfaringer, der er, peger imidlertid på, at SSI kan imødekomme behovet for simplificering af Skype. SSI har været afprøvet på mennesker med forskellige former for kommunikative vanskeligheder, og har fordi den kan betjenes ved hjælp af alternative betjeningssystemer kunnet anvendes med succes af mennesker, der fx ikke ville kunne betjene en telefon. Se eksempel på YouTube, hvor en person med cerebral parese betjener SSI ved hjælp af 01 kontakt og scanning ( v=e0yvy7qebt0&feature=related).

9 Antal direkte målgruppe(r) Antal direkte målgrupper 1 Direkte målgruppe(r) Direkte målgruppe 1 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Projektets direkte målgruppe er 100 medarbejdere, der arbejder med mennesker med kommunikationshandicap på bosteder i fem kommuner. I alt er der på landsplan pædagogiske medarbejdere på bosteder for mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (Danmarks Statistik 2006). Konkret vil personalet skulle opkvalificeres til at have de tekniske forudsætninger til at anvende og støtte beboerne i anvendelse af Simpel Skype Interface (SSI) i overensstemmelse med den enkelte beboers behov. Ligeledes skal personalet varetage den løbende opdatering af beboernes SSIkontaktpersoner samt motivere og støtte beboerne i opstartsfasen med at tage SSI i anvendelse. Det betyder, at personalet skal løse en arbejdsopgave på en ny og anderledes måde ved hjælp IT. Når SSI er taget i anvendelse vil personalet opleve en reducering i det tidsforbrug, de anvender på at støtte, at beboere står i almindelig telefonisk kontakt med fx familie og venner. Når alle relevante kontaktpersoner er oprettet i beboerens SSI, kan pågældende relativt selvstændigt kunne kommunikere med pårørende. SSI muliggør, at beboeren selv kan gennemføre en samtale via videotelefoni, som personalet i dag bruger meget tid på ved almindelig telefoni. Projektet vil evaluere på følgende målepunkter/indikatorer for potentiale: 1. Daglig opnåelse af arbejdskraftfrisættelse ved brug af SSI: Det samlede tidsforbrug (målt i minutter) ved ny arbejdsproces i afprøvning af teknologien er 15 minutter kortere pr. beboer pr. dag ved brug af SSI end ved nuværende praksis. Det arbejdskraftfrisættende potentiale (målt i tid) ved brug af SSI monitoreres og måles løbende ved følgende evalueringsmetoder: a. De work flow diagrammer for hhv. nuværende praksis og praksis ved brug af SSI, som er vedhæftet ansøgningen, kvalificeres yderligere i samarbejde med det pædagogiske personale. En del af denne kvalificering er prioritering af mulige, alternative arbejdsprocesser og heraf følgende organisering, der kan styrke arbejdskraftbesparelsen. Med afsæt i work flow diagrammerne besluttes det præcist hvor og hvordan, det arbejdskraftfrisættende potentiale skal måles med tidsstudier (beskrevet i punkt b nedenfor). b. Tidsstudier af den forbrugte tid ved hhv. nuværende praksis og praksis ved brug af SSI. De kvantitative tidsstudier foretages på to måder: 1. Selvregistreringer i elektroniske logbøger (implementeret i det webbaserede program SurveyXact se foretaget af det pædagogiske personale. Det pædagogiske personale måler ved hjælp af tidtagning med stopur på dels den samlede proces, som workflowdiagrammerne beskriver, og dels på udvalgte delprocesser, der formodes at blive ændret meget eller helt forsvinde i den arbejdsproces, hvor SSI er i brug. Disse delprocesser udvælges sammen med evaluatorerne. 2. Kontrolmålinger på projektets bosteder foretaget af projektets evaluator. Evaluatorerne laver tidsmålinger med stopur på tilfældigt udvalgte repræsentanter fra personalet på tilfældige forekomster af de arbejdsprocesser, det pædagogiske personale også måler, og taster resultaterne ind i SurveyXact. Evaluatorerne sammenligner egne målinger med personalets målinger. Dette gøres ved beskrivende statistik, der er baseret på dataudtræk fra programmet SurveyXact og efterfølgende databehandling. Om nødvendigt korrigeres udførelsen af de efterfølgende selvregistreringer på baggrund af analyserne. Til slut beskrives det gennemsnitlige tidsforbrug ved procesgennemløb på baggrund af hhv. før og eftermålingerne. Ud fra en forståelse af, hvad der tager tid i arbejdsprocesserne, udvikles der løbende i projektets Baseline (fase 2) til Afprøvningsfasen (fase 4), i et samarbejde mellem pædagogisk personale og evaluator, alternative arbejdsprocesser, der kan afprøves i praksis. Der foretages tidsmålinger med stopur på de alternative, optimerede arbejdsprocesser med henblik på at kunne prioritere dem efter effektivitet i tid. Enhver alternativ arbejdsproces, inkl. en eventuel omfordeling af arbejdsopgaver blandt det pædagogiske personale, måles 10 gange af evaluatorerne i en så realistisk arbejdssituation som muligt. Det er vigtigt, at tidsstudierne foretages kontinuerligt gennem hele projektperioden, således at progression i nedbringelsen af gennemløbstiden for processen kan dokumenteres over tid. Tidsstudier foretages bl.a. umiddelbart før og efter afgørende projektaktiviteter som fx undervisning af det pædagogiske personale i SSI. c. Videooptagelser på bostederne (to gange på hvert projektbosted) til dokumentation af ovenstående tidsstudier. Videooptagelserne laves således, at de også inkluderer arbejdet umiddelbart før og efter den

10 egentlige tidsstudieperiode (beskrevet i ovenstående punkt b) med henblik på at sikre, at relevante dele af arbejdsprocessen med udarbejdelse af dagstruktur og opdatering af samme ikke foregår uden for den del af arbejdsprocessen, der måles på. d. Løbende analyser af automatiske weblogfiler fra beboernes individuelle SSIkonti til yderligere tidsmæssig dokumentation af arbejdsprocessen. Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt a. Projektet og afprøvningen af den valgte teknologi som erstatning/frisættelse af tidligere anvendte ressourcer kan forbedre arbejdsmiljøet på bostederne ved: At frigøre tid til brug på andre aktiviteter for at sikre en bedre allokering af ressourcer til omsorg på det enkelte bosted b. At opkvalificere teknologikendskab og kompetencer for det pædagogiske personale, hvilket kan medvirke til en generel teknologiudvikling indenfor det specialpædagogiske område og på de enkelte bosteder. Endelig vil evalueringen afdække mulige øvrige effekter, der på nuværende tidspunkt er ukendte og/eller ikkeforventede. Indikator for opnåelse af forbedret arbejdsmiljø er: a) Det pædagogiske personale oplever øget allokering af ressourcer til omsorg. b) At pædagogisk personale på projektbostederne bidrager med mindst fem konkrete, gennemførbare forslag til yderligere arbejdskraftbesparelser (fx organisering, anvendelse) i forbindelse med afprøvningen (fase 4) af SSI. Indledningsvis udvides og kvalificeres sættet af indikatorer for øvrig effekt i samarbejde med det pædagogiske personale gennem 10 kvalitative interviews. Hensigten er at sikre, at alle relevante øvrige effekter er inkluderet i målingen. Hvis der opdages relevante nye indikatorer, bliver de indarbejdet i evalueringen af de øvrige effekter. Indikatorerne a og b for potentiale for forbedret arbejdsmiljø evalueres ved: a. I projektets afprøvningsfase (fase 4) vurderes det pædagogiske personales subjektive oplevelse af øget allokering af ressourcer til omsorg gennem to kvalitative interviews på hvert bosted opfulgt af observationer på alle deltagende bosteder efter behov. b. Kvalitative interviews på alle deltagende bosteder i projektet med henblik på at indsamle og beskrive det pædagogiske personales konkrete forslag til yderligere arbejdskraftfrisættende tiltag i forbindelse med afprøvningen af SSI. Direkte målgruppe 2 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Direkte målgruppe 3 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Direkte målgruppe 4 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator

11 Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Direkte målgruppe 5 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Antal indirekte målgruppe(r) Antal indirekte målgrupper 0 Indirekte målgruppe(r) Indirekte målgruppe 1 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Måling af indikator Indirekte målgruppe 2 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Måling af indikator Indirekte målgruppe 3 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale

12 Indikator for potentiale Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Måling af indikator Indirekte målgruppe 4 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Indirekte målgruppe 5 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Antal øvrige målgruppe(r) Antal øvrige målgrupper 1 Øvrige målgruppe(r) Øvrig målgruppe 1 Projektets indirekte målgruppe er 50 voksne med udviklingshæmning, der bor på bosteder og som, på grund af kommunikationshandicap, ikke selvstændigt kan stå i telefonisk kontakt med familie, venner og andre udenfor bostedet, og derfor får støtte fra personalet til at gennemføre telefonsamtaler. Der findes i dag ca mennesker med udviklingshæmning i Danmark ( Der findes ingen opgørelser over, hvor stort et antal af disse, der har så omfattende kommunikationsvanskeligheder, at de får støtte til at stå i kontakt

13 med personer udenfor deres hjem. Det estimeres, at ca personer med udviklingshæmning, der bor på bosteder, vil kunne anvende SSI. Ligeledes må SSI vurderes at være relevant for mange andre mennesker: F.eks. mennesker med autisme (30.000), mennesker med senhjerneskade (60.000), ældre mennesker med demens (80.000) beboere på plejehjem etc. Disse grupper vil kunne få en mere selvhjulpen kommunikation med SSI, og dermed spare tid hos deres støttepersoner blandt pædagogisk personale. Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? De 50 deltagende beboere skal lære at anvende SSI. SSI kan gøre beboerne i stand til mere selvstændigt at opretholde kontakt med pårørende og venner udenfor bostedet. Dette vil betyde, at de har mindre behov for støtte fra de pædagogiske medarbejdere, og at de kan stå i kontakt med pårørende og venner uden en tredjepart, således at de kan føre private samtaler direkte med familie, venner og andre. Forbedret Øvrig målgruppe 2 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Øvrig målgruppe 3 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Øvrig målgruppe 4 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Øvrig målgruppe 5 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Effektmåling og samlet evaluering af projektet Øvrige effekter På tværs af projektets målgrupper er det vigtigt at dokumentere de risikoområder (jf. pkt. 6b om risikoområder), der har indflydelse på projektets succesfulde gennemførelse og opnåelse af arbejdskraftbesparende effekt. I evalueringen inddrages derfor bl.a. de i risikoanalysen nævnte risici og mulige barrierer for projektets succesfulde gennemførelse og senere nationale udbredelse med henblik på at kunne forklare og kvalificere opnåede effekter i relation til den kontekst, effekterne er opnået i. Det vil sige, at evalueringen ikke kun er dokumentation af, hvad der er blevet arbejdskraftfrisættende, men også en klar forståelse af hvorfor det er blevet arbejdskraftfrisættende. Dette er vigtigt for efterfølgende

14 evt. at kunne udbrede projektets succes på andre bosteder samt for kvalificeret at kunne formidle projektets resultater og erfaringer. Effektmåling Evaluering Se afsnittet nedenfor i vejledningen til ansøgningsskemaet var punkterne 'Effektmåling' og 'Evaluering' samlet under et punkt. Den samlede evaluering af projektet er en målbaseret evaluering med før og eftermålinger, der har til formål at evaluere det arbejdskraftfrisættende potentiale, der kan opnås ved afprøvning af SSI. Udarbejdelsen af den indledende baseline udgør projektets førmåling. Baseline har til hensigt at give baggrundsviden om den arbejds og brugskontekst, som SSI senere kan implementeres i. Baselineanalysen bidrager med det ønskede øjebliksbillede (og dertil hørende målinger) af, hvordan opgaverne løses uden/før afprøvning og brug af den valgte teknologi. Baselineanalyserne illustreres med brug af work flowdiagrammer, der kvalificeres gennem dialog med pædagogisk personale bostederne. På baggrund af baseline kan der opstilles og afprøves forskellige arbejdsprocesscenarier med henblik på at kunne vælge den mest optimale, arbejdskraftfrisættende proces. Fra projektets baseline (fase 2) til og med projektets afprøvningsfase (fase 4) laves løbende monitorering med dataindsamling dels via personalets elektroniske logbøger, dels via forskellige former for interview og observationer, herunder egentlige stikprøver i form af tidsstudier og optagelse af videosekvenser. Det er her centralt, at evalueringen viser en tidsmæssig udvikling i brugen af teknologien, idet der må forventes en forbedring af effektiviteten såvel som en udvikling i indfrielse af succeskriterierne gennem projektperioden. Undervejs i projektprocessen dokumenteres løbende, hvordan de beskrevne risikoområder (jf. pkt. 6 om risikoområder) påvirker skabelsen af effekt med henblik på at lære af og overføre viden mellem de parallelle teknologiafprøvningsforløb i de deltagende bosteder. Umiddelbart før projekternes afslutning gennemføres den afsluttende eftermåling, der evaluerer den valgte teknologis effekter ud fra de opstillede parametre og succeskriterier. Eftermålingernes resultater illustreres ligeledes i work flow diagrammer, der tillader sammenligning med førmålingernes work flow diagrammer. Samtidig formuleres der med udgangspunkt i analysen af risikofaktorerne og de øvrige evalueringsresultater en typologi over bostedernes variationer i de konkrete demonstrationsforløb samt deres varierende forudsætninger for succesfuldt at kunne realisere og udbrede teknologiens arbejdskraftfrisættende potentiale: Dvs. en beskrivelse af hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder.

15 Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 3, , , % 31% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, direkte berørt målgruppe: 3, ,00 2, ,00 1, ,00 32% 31% Arbejdskraftbesparende potentiale for indirekte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% Total, indirekte berørt målgruppe: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0% 0% Evt. merarbejde for de berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årligt merforbrug Årligt merforbrug i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% Total, merarbejde: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0% 0% Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Total 3, ,00 2, ,00 1, ,00 32% 31%

16 Projektets arbejdskraftbesparende potentiale Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets arbejdskraftbesparende potentiale"

17 Projektets økonomiske balance Total Direkte arbejdskraftbesparelse , , , , ,00 Indirekte arbejdskraftbesparelse 0,00 Besparelser på driftsomkostninger 0,00 Økonomiske gevinster total 0, , , , , ,00 Omkostninger til merarbejde 0,00 Totale projektudgifter , , ,00 Øgede driftsomkostninger 0,00 Omkostninger total 0, , ,00 0,00 0, ,00 Årlig økonomisk balance 0, , , , , ,00 Summeret økonomisk balance

18 Projektets økonomiske balance Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets økonomiske balance" Projektet løber i 2010 og I 2010 er der en række aktiviteter forbundet med at lære SSI at kende. Disse aktiviteter trækker gevinsterne ved det arbejdskraftbesparende potentiale væsentligt ned. Gevinsterne vil i den efterfølgende periode være endnu højere. Udgifterne til merarbejdet er iberegnet den direkte arbejskraftbesparelse i Der er ikke indberegnet personalets lønstigninger i skemaet, hvorfor arbejdskraftbesparelse vil være betydelig højere afhængig af konkrete fremtidige lønstigninger. Herudover er der en grundig evaluering og dokumentation i demonstrationsprojektet, dette vil ikke i samme omfang være tilfældet i en landsdækkende udrulning af projektet. Samlet set betyder det, at projektets økonomiske balance kunne være positiv tidligere end vist i Tabel 2. Ved brug af tabellens formler vil projektet generere økonomisk overskud i løbet af 2. halvår 2019.

19 Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 1,01 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 0, Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 151,5

20 Projektets landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale" Ovenstående beregning i tabel 3 gælder for projektets målgruppe pædagogisk personale på bosteder. Det vurderes realistisk, at det arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk er større ved en national udrulning. I projektet er der beregnet et estimat på en samlet arbejdskraftbesparelse ved implementering af SSI på landsplan på 248,4 årsværk eller eller kr. per år. Se vedhæftede excelfil "Baggrundsberegninger for arbejdskraftbesparende potentiale", som dokumenterer dette estimat.

21 Organisation: Risikoen skyldes forhold i organisationen Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Udskiftning i botilbuddenes tovholdergruppe At de kommunale bosteder ikke kan finde et tilstrækkeligt antal potentielle brugere til Simpel Skype Interface Arbejdsmiljø & vilkår Usikkerhed hos det pædagogiske personale omkring beboernes forudsætninger for kommunikation Erfaringen fra andre teknologiprojekter på handicapområdet viser, at udskiftning i ITtovholdergruppen Projektet kan ikke komme op på de 80 projektdeltagere blandt beboere på bosteder til handicappede, der udgør Etablering af struktur på botilbuddene, der skaber mindst mulig personafhængighed. Korrigering af beregningsgrundlag Gennemsnit: 2,5 Teknisk løsning: Risikoen kommer af den tekniske løsning Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) At der er fejl eller mangler på Simple Skype Interface, der er et relativt nyudviklet produkt. Programmeringen af softwaren I bedste fald forsinkelse af registrerbare projektresultater (tidsbesparelser). I værste fald manglende tillid hos Tæt samarbejde med leverandør, således at fejl justeres hurtigt. Gennemsnit: 2,0 Leverandører: Risikoen er relateret til leverandørerne Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) SSI'ens afhængighed af projektets indirekte leverandør Skype.com., der netop har fået nye ejere (Ebay). Bostederne skal have installeret internet med risiko for ventetid hos internetudbydere/levera ndører Salget af Skype.com Ventetid hos leverandører Såfremt SSI undervejs skal tilpasses væsentlige ændringer i Skypes form og opsætning kan projektet blive forsinket. Er der ikke installeret internet ved projektopstart vil projektet blive forsinket. Udskydelse af projektet Bostederne vil blive opfordret til at etablere internet i god tid inden projektopstart Gennemsnit: 4,5 Interessenter: Risikoen er relateret til projektets interessenter Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Manglende succes med at motivere beboernes netværk til at tage Skype i anvendelse som Manglende ITkendskab At den analoge telefon stadig udgør den primære kontaktform med beboerens eksterne netværk, hvorfor det Øget dialog med og støtte til det beboernes private netværk i forhold til at tage Skype i anvendelse.

22 Gennemsnit: 6,0 Kvalitet: Risikoen er relateret til kvaliteten af projektets løsning Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) At det tager længere tid end estimeret for personale (direkte målgruppe) og beboere (øvrig målgruppe) at Manglende ITkompetencer At det tager længere end estimeret at opnå den forventede tidsbesparelse. At understøtte øget prioritering af arbejdet såvel som yderligere løbende Skype træning for at understøtte den Gennemsnit: 4,0

23 Risiko områder Evt. kommentar(er) til tabellen "Risiko områder"

24 Omkostninger: Risikoen for at omkostningerne bliver større end angivet Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke projektets potentiale Angiv ændringer i de forventede omkostninger hvis risiko realiseres Stigende efterspørgsel fra beboerne efter etablering af Skypekontakt med sociale netværk uden Beboernes øgede kendskab til egne muligheder Stiger denne efterspørgsel markant vil tidsforbruget overskride den tidsbesparelse, der er kalkuleret med i projektet Etablering af strukturer der skaber en mere effektiv arbejdsproces i forhold til de beboere, der har behov for begrænset Gennemsnit: 3,0 Økonomisk potentiale: Riskoen for at det økonomiske potentiale bliver mindre end angivet Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke projektets potentiale Angiv ændringer i de forventede omkostninger hvis risiko realiseres At beboergruppen ønsker at anvende videotelefoni via Simpel Skype Interface, men ønsker at fastholde at Beboerens manglende erfaring og tryghed ved selvstændig opgaveløsning Der vil ikke kunne registreres tidsbesparelser. I værste fald vil tidsforbruget på den eksterne kontakt Der må udvikles en strategi, der giver beboeren tryghed ved at gennemføre samtaler uden personalets Gennemsnit: 3,0

25 Økonomiske risici Evt. kommentar(er) til tabellen "Økonomiske risici"

26 Barrierer Barriere for national udbredelse af projektets løsning Kilde Hvem/Hvad er kilden til barrieren? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan barrieren påvirker projektets nationale arbejdskraftbesparende potentiale Korrigerende handling(er) Manglende tekniske kompetencer hos personalet Det pædagogiske personale Uden de relevante tekniske forudsætninger, kan personalet ikke støtte beboere i anvendelse af SSI Opkvalificering af det pædagogiske personale Manglende økonomiske forudsætninger på landets botilbud for at implementere teknologien Faglig modstand mod anvendelse af teknologi i den pædagogiske praksis De kommunale og regionale budgetter og prioritering af disse Det pædagogiske personale Gennemsnit: 2,3 Der mangler et økonomisk grundlag til at efteruddanne personalet i anvendelse af IT og Skype Fastholdelse af eksisterende praksis Udvikling af omkostningslavt undervisningskoncept fx gennem sidemandsoplæring Efteruddannelse af pædagoger om teknologiske muligheder og resultater i pædagogisk praksis

27 Barrierer Evt. kommentar(er) til tabellen "Barrierer" Offentlige samarbejdspartnere Antal offentlige samarbejdspartnere Offentlig samarbejdspartner 1 Rolle Offentlig samarbejdspartner 2 Rolle Offentlig samarbejdspartner 3 Rolle Offentlig samarbejdspartner 4 Rolle Offentlig samarbejdspartner 5 Rolle 5 Københavns Kommune Hovedansøger. Udvalgte bosteder og repræsentanter fra kommunen deltager i projektet Rødovre Kommune Udvalgte bosteder og repræsentanter fra kommunen deltager i projektet Køge Kommune Udvalgte bosteder og repræsentanter fra kommunen deltager i projektet Kommunikationscentret i Hillerød Underviser University of Victoria Leverandør af Simpel Skype Interface Offentlig samarbejdspartner 6 Rolle Offentlig samarbejdspartner 7 Rolle Offentlig samarbejdspartner 8 Rolle Offentlig samarbejdspartner 9 Rolle Offentlig samarbejdspartner 10 Rolle Mulige private samarbejdspartnere Antal private samarbejdspartnere 7 Privat samarbejdspartner 1 Rolle Privat samarbejdspartner 2 Rolle Privat samarbejdspartner 3 Rolle Privat samarbejdspartner 4 Rolle Socialt Udviklingscenter SUS Mulig projektkoordinator og underviser Alexandra Instituttet a/s, Afdeling for Forretningsforståelse Mulig evaluator HewlettPackard Danmark Mulig leverandør af TouchSmart pc'er ASUS Tek Computer Inc. Mulig leverandør af pc'er

28 Privat samarbejdspartner 5 Rolle Privat samarbejdspartner 6 Rolle Privat samarbejdspartner 7 Rolle Frivilligcentre i 3 projektkommuner Hjælpe med at organisere de ITfrivillige Tobii Mulig leverandør af betjeningsudstyr AB Handic Help Mulig leverandør af hjælpemidler/betjeningsudstyr Privat samarbejdspartner 8 Rolle Privat samarbejdspartner 9 Rolle Privat samarbejdspartner 10 Rolle Projektorganisering Projektorganisering Projektet er organiseret i en projektstyregruppe bestående af: Socialt Udviklingscenter SUS koordinator med ansvar for den daglige ledelse af projektet og projektets fremdrift samt undervisning En repræsentant fra hver af de tre deltagende kommuner på forvaltningsniveau Kommunikationscentret i Hillerød underviser Alexandra Instituttet evaluator. Projektstyregruppen mødes hver måned for at sikre projektets fremdrift mht. projektets formål og succeskriterier. Der etableres desuden en kommunestyregruppe. Kommunestyregrupperne består af en tovholder fra hvert af de deltagende bosteder, en koordinator fra Socialt Udviklingscenter SUS samt en projektleder på forvaltningsniveau fra hver af de deltagende kommuner. Kommunestyregruppen mødes hver måned med henblik på videns og erfaringsudveksling i kommunerne og på tværs af bostederne. For at sikre en bred organisatorisk opbakning knyttes en referencegruppe til projektet med repræsentanter fra fx Indenrigs og Socialministeriet, Videnskabsministeriet, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet, InnovationLab Denmark, Socialpædagogernes Landsforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Referencegruppen mødes tre gange i projektperioden for at inspirere og sparre projektledelsen, bidrage med politisk og faglig opbakning samt være ambassadører i formidlingen af projektets resultater. Projektmidler Har hovedansøger tidligere ansøgt ABTfonden om støtte? Angiv til hvilke projekter og beløbets størrelse samt ansøgningsnummer for de projekter, der har modtaget støtte Har hovedansøger modtaget støtte til det nærværende projekt fra anden side (andre fonde, puljer, private investorer m.v.)? Angiv fra hvem og beløbets størrelse Nej Nej

29 Samlet budget ved projektstart Total Direkte udgifter Løn til eget personale Teknologi Andre varer og materialer 0 Tjenesteydelser (fx konsulenter) Kursusaktiviteter Rejser, befordring og kørsel Revision Andet Direkte udgifter i alt , ,00 0,00 0,00 0, ,00 Indirekte udgifter Fællesudgifter (max 20 pct. af de direkte løn udgifter) 0,00 Udgifter i alt , ,00 0,00 0,00 0, ,00 Indtægter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 Evt. indtægter i projektet 0 Egenfinansiering, direkte tilskud , Egenfinansiering, indirekte tilskud (Af fællesudgifter) 0 Indtægter i alt , ,00 0,00 0,00 0, ,00 Udgifter indtægter (= ansøgt tilskud fra ABTfonden) , ,00 0,00 0,00 0, ,00

30 Budget Evt. kommentar(er) til tabellen "Budget" Antal projektplans faser Angiv hvor mange faser du ønsker at oprette 5 Projektplan Fase 1 Projekt Kick Off Startdato: Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer At skabe de grundlæggende organisatoriske og praktiske forudsætninger for opstart i forhold til projektets involverede parter. Udvælgelse, kontakt til og aftaler med 3 kommuners projektbosteder Identificering af projektdeltagere medarbejdere og beboere Etablering af lokale projektorganisationer Etablering af styregruppe og teams af ITtovholdere Styregruppemøder Anskaffelse af teknologi hardware, software, evt. bredbåndforbindelser Rekruttering af team med ITfrivillige i de 3 kommuner At alle beskrevne aktiviteter i fasen gennemføres SSI installeret til 50 beboere fordelt på bosteder i tre kommuner Oversigter over udvælgelse af projektdeltagere i kommunerne Online manual og videomanual i brugen af SSI Slutdato: Fase 2 Baseline Startdato: Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer At etablere fælles ejerskab til projektet og projektets retning i forhold til alle projektets deltagere. Udarbejdelse af kommunernes handleplaner Målsætningsworkshop: beboere/personale i hver kommune Evaluering: Baseline gennemføres At alle beskrevne aktiviteter i fasen gennemføres. Målsætningsplan i hver kommune Baselineanalyse til løbende monitorering og afsluttende eftermåling af arbejdskraftbesparende potentiale Slutdato: Fase 3 Undervisning i brug af SSI Startdato: Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer At skabe de nødvendige tekniske kompetencer blandt tovholdere, medarbejdere og beboere til at kunne tage MEMO Planneren i anvendelse. Forberedelse af manualer til undervisningsbrug Undervisning af 20 kommunale ITtovholdere foruden ca. 80 pædagogiske medarbejdere. En temadag for den samlede personalegruppe på hvert af de fem bosteder Undervisning af beboere on site Undervisning af 3 teams med ITfrivillige At alle beskrevne aktiviteter i fasen gennemføres. Undervisningsforløb til 20 medarbejdere på tre bosteder Undervisningsforløb til 50 beboere Undervisning til 3 teams med ITfrivillige 5 temadage for personale Slutdato: Fase 4 Afprøvning af SSI Startdato:

31 Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer At få bostederne til at anvende MEMO Planneren i den pædagogiske og daglige praksis. Kortlægning af beboeres dagstrukturer og overførsel i SSI Beboerne anvender SSI med støtte fra pædagogisk personale Løbende processtøtte: afprøvning justering ny afprøvning Evaluering: Løbende monitorering herunder to video casestudier i hver kommune Læringsworkshop: To i hver kommune, i alt 6 stk. for ITtovholdere, kolleger og ledere At alle beskrevne aktiviteter i fasen gennemføres. Dataindsamling til evalueringen Midtvejsstatus: Læringsevaluering med identificering af forbedringsforslag i forhold til det arbejdskraftbesparende potentiale Slutdato: Fase 5 Slutevaluering og formidling Startdato: Overordnet mål At opsamle, dokumentere og formidle projektets resultater 5. fase slut dato Milepæl Succeskriterier Leverancer Afslutning på evalueringen Dataindsamling via logfiler og elogbøger samt realtime casestudier Udarbejdelse af formidlingsstrategi i samarbejde med ABTfonden At alle beskrevne aktiviteter i fasen gennemføres. Formidling af projektets resultater DVD med illustrative work flow cases fra projektkommunerne og endelig afrapportering af før, under og eftermåling. Artikler i relevante fagblade, web sites mv. Kontakter til tvstationer om indslag/udsendelser om ABTfonden og projektets resultater. Tro og loveerklæring Jeg accepterer hermed ovenstående True

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Endelig ansøgning [118]

Endelig ansøgning [118] Endelig ansøgning [118] AnsøgningsID Ansøgningsnr. 44811111 Projekt Projektets titel Digitalisering af dagstruktur for mennesker med autisme Startdato: 01012010 Slutdato: 30062011 Hovedansøger Hovedansøger

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Endelig ansøgning [120]

Endelig ansøgning [120] Endelig ansøgning [120] AnsøgningsID Ansøgningsnr. 44411 Projekt Projektets titel Telecareløsning i Norddjurs Kommune Startdato: 01012010 Slutdato: 30062011 Hovedansøger Hovedansøger 1 Norddjurs Kommune

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Vikærgården det papirløse omsorgshotel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Alice Jensen E-mail: alije@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe - Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune, herunder selvejende institutioner. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne hvad nu hvis borgeren er tryg i sit hjem? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Sagsbehandler: Karoline Winther-Lund Telefon: 23 22 90 10 Email: 36502@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Ishøj, den 28. september 2012 Projektbeskrivelse Opgangsnetværk Baggrund

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Ansøgningsskema for Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Finanslovskonto 17.46.41.30 Projektets navn: Projekt Læseløft Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner - en kort introduktion til programmet Pædagogiske læreplaner med værktøjet RiskMinder. - Se evt. den tilhørende video på www.rmlink.dk Hvad siger loven..? Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk

Læs mere

Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger

Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger [Projekttitel] Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger Strategi for digital velfærd Kontaktoplysninger for hovedansøger Kommune/region Aalborg Kommune Kontaktperson Ulrik

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kommunikation og dokumentation via touchskærme på plejecenteret Hybyhus

Kommunikation og dokumentation via touchskærme på plejecenteret Hybyhus Kommunikation og dokumentation via touchskærme på plejecenteret Hybyhus Baggrund Væsentlige dele af ydelserne på plejecentret indbefatter: registrering, dokumentation og kommunikation i samspil mellem

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Endelig ansøgning [984]

Endelig ansøgning [984] Endelig ansøgning [984] AnsøgningsID Ansøgningsnr. 984 Projekt Projektets titel Tryghed og selvhjulpenhed i hjemmeplejen Startdato: 01082010 Slutdato: 30092011 Hovedansøger Hovedansøger 1 Gladsaxe Kommune,

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark.

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark. Bilag 25 Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 899. 241 kr. 899. 241 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden kr. kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund forflytningskultur i Aarhus Kommune 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Maj Morgenstjerne E-mail: majmo@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. PROJEKTSKEMA B GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. PROJEKTSKEMA B GENERELLE OPLYSNINGER Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd Projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd Ansøgningen sendes til: LBR Koordinator Tina Juul Kjellberg LBR/Jobcenter Frederikshavn Parallelvej 27,2. th. 9900 Frederikshavn Ved udfyldelse af ansøgningsskemaet

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Aftale for Social- og Handicapcentret

Aftale for Social- og Handicapcentret Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2012 Aarhus Kommune Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Fødevareministeriet

Læs mere

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kaizenevent En introduktion til metoden

Kaizenevent En introduktion til metoden : LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Kommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR

Kommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR Kommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR Høringssvaret tager udgangspunkt i drøftelse på Handicaprådsmøde hvor vi havde mange spørgsmål og drøftelser til Kanalstrategien. Det overordnede

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2 Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Dato: 24. maj 2011 1.0. Generel del Projektets formål er en tidligere

Læs mere

Fra anbringelse til lokal behandling

Fra anbringelse til lokal behandling BUSINESS CASE Fra anbringelse til lokal behandling Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder Det følgende beskriver et innovationsprojekt, der har til formål at udvikle et behandlingstilbud,

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016 Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Delaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald

Delaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald Miljøstyrelsens Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand Bilag 1: Kravspecifikation og anvendelsesområde Delaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden

Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden 1 e-sundhedsobservatoriet 21.-22. oktober 2009 Kort historik og status på borgeradgang g g i e-journal

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Gevinstrealisering og praksis - hvordan spiller det sammen?

Gevinstrealisering og praksis - hvordan spiller det sammen? Gevinstrealisering og praksis - hvordan spiller det sammen? Gennemgang af små praksis eksempler koblet på målemetoder af små praksis eksempler koblet på målemetoder Ivan Kjær Lauridsen Velfærdsteknologichef

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere