Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv

Transkript

1 Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv Niels Kærgård Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg Tlf.: nik@foi.ku.dk

2 God ernæring samfundsøkonomisk set Kost, der giver sund befolkning Kost, der glæder forbrugerne (giver stor nytte) Begrænsede skadelige virkninger på miljøet af produktionen af fødevarer Mindst mulig brug af samfundets ressourcer ved produktionen

3 Sund kost Fedme og livsstilssygdomme et samfundsproblem Sundhedsproblemerne: USA over en tredjedel egentligt fede Social skævhed: Et godt leveår for hvert års uddannelse

4 Procent af befolkningen med BMI over 30 Source: WHO Global Database on Body Mass Index ( * The obesity prevalence stated for each decade is an average of all observations in this time period.

5 Forskel i fedmens udbredelse i forskellige uddannelsesgrupper Source: Nikolaou & Nikolaou (2008)

6 Landbrugsproduktionen og dermed kosten også afgørende for miljøet Danskernes forbrug af mad og drikke forårsager en klimaeffekt svarende til 20 millioner tons drivhusgasser ud af Danmarks samlede udslip på 67 millioner tons Husdyrsektoren forårsager på verdensplan 18 procent af det samlede menneskeskabte udslip af drivhusgasser, mere end transportsektoren Præger også landskab og biodiversitet (jf. f.eks. hvor meget majsen har ændret udsigten fra vore veje).

7 Styringsinstrumenter Afgifter (spiritus-, fedt- og sukkerafgifter) Forbud (transfedtsyrer) Oplysning (6 om dagen) Introduktion af nye attraktive fødevarer (ny nordisk hverdagsmad)

8 Analyser i OPUS som videnskab Det nye nordiske køkken er blevet en international gastronomisk succes (Noma m.m.f.) Kan man inspireret heraf lave en ny nordisk hverdagskost, der er sund, miljøvenlig og smager fristende godt? Det miljøvenlige er analyseret og dokumenteret i OPUS af Henrik Saxe Det sunde er ved at blive undersøgt i detaljer i projektet, men en del af det er kendt stof og følger af de officielle kostråd

9 Videnskab og styring OPUS er på den ene side et forskningsprojekt, der skal undersøge det sundhedsfremmende potentiale i det nordiske råvaregrundlag. På den anden side er det et forandringsprojekt, der rejser spørgsmålet om, hvordan en lokalt forankret madkultur kan fremme det enkelte menneskers vitalitet og samtidigt planetens. Det er hverken mærkeligt eller usædvanligt. Videnskabens hele berettigelse er at gøre verden bedre på langt eller kort sigt. Men det kan den selvfølgelig kun gøre, hvis den laver objektive, vederhæftige og uafhængige undersøgelser. Derfor en stor fordel, at OPUS er finansieret af Nordea-fonden, som ikke har specifikke interesser i fødevareproduktion.

10 Er ny nordisk hverdagsmad et godt instrument i ernæringspolitikken? Ikke Noma, men nordisk hverdagsmad Kan vi finde flere lokale råvarer? Kan vi udnytte flere vilde dyr og planter? Skal vi have mere sæson ind i kosten? Kan nogen af stjernekokkenes ideer overføres til hverdagsmad? I virkeligheden ikke så nyt og mærkeligt ligner 1950ernes landkøkken

11 Barrierer Kostvaner er svære at ændre men det gælder alle instrumenter, og vi kan jo ikke opgive og lade livsstilssygdomsepidemien brede sig Det tager for lang tid at tilberede Eksperimenter med nye opskrifter vil altid i starten tage længere tid. I høj grad en vane sag. Det er en vigtig opgave for fødevareproducenterne at udbyde NNHfærdigretter og -halvfabrikata Mange nordiske råvarer er svære at finde i butikkerne Sådan vil det altid være i starten, men i virkeligheden er det gået forbløffende hurtigt: IRMA havde i sommer brændenælder, ramsløg og skvalderkål. Havtorn Bornholm startede i 2010 plantage af havtorn. Stort salg i nye nordiske kogebøger. Mange andre eksempler

12 Er det ikke de i forvejen sunde, der nås? Det er klart, at alle ændringer startes af de specielt innovative (dvs her nok dem der spiser økologisk, bager brød, løber motionsløb osv ) Men allerede herved fås en række gunstige effekter: Klima- og miljøeffekter er uafhængige af, hvem der er efterspørgerne Producenter og butikker vil udvikle et udbud, når der er et købedygtigt publikum. Med stigende produktion vil priserne også falde. NNH bliver derved attraktivt også for andre grupper end de mest interesserede.

13 Men hvad med de kortuddannede med livsstilssygdommene? Det er klart, at det er sværere, men vi kan ikke opgive dem. Og der er ingen oplagte instrumenter Afgifter på fedt og sukker er vanskeligt administrerbare Oplysning virker heller ikke effektivt Vi har brug for alle de instrumenter, der kan findes, og udogmatiske varianter af ny nordisk hverdagsmad er en ny lovende mulighed

14 Vigtigt at begynde tidligt med gode vaner Det er svært at ændre vaner, når de er indarbejdet Derfor hensigtsmæssigt, at OPUS retter sig mod børn og skolemad Det er givetvis ikke alle i det problematiske segment, der nås, men det er også vigtigt, at der ikke kommer for mange nye generationer ind i segmentet.

15