De ældres boligforhold 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De ældres boligforhold 2014"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistiker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 De ældres boligforhold De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. Ældre flytter relativt mindre end den yngre del af befolkningen. Ejere og lejere Omkring 60 % af den danske befolkning, der er fyldt 25 år, bor i ejerbolig 1, mens omkring 40 % bor i lejerbolig, jf. tabel 1. Fordelingen mellem ejere og lejere er dog ikke konstant på tværs af aldersgrupperne. Knap 54 % af de årige bor i lejerbolig i , mens det blot gælder for 32 % af de årige og 35 % af de årige. Blandt de 80+årige findes den højeste andel af lejere i 2014 på hele 59 %, jf. tabel 2. Ser man bort fra den del af de 80+årige, der bor i plejebolig 3, udgør lejere kun 53 % af de 80+årige, der bor i eget hjem. Andelen, der bor i ejerbolig, har været stort set konstant for de 25+årige fra 2010 til 2014, men for de årige har andelen været faldene, mens den har været uændret for de årige og er stigende for de 65+årige, jf. tabel 2. Der er langt større geografisk forskel i andelen af ejere og lejere end mellem aldersgrupperne. Andelen af 65+årige, der bor i ejerbolig, afspejler andelen af ejere blandt de yngre, jf. kort 1 og kort 2. Kommunerne omkring København er de eneste 4, hvor der er færre ejere end lejere blandt de 65+årige. Det samme gælder for de årige bortset fra Århus, hvor 45 % af de årige bor i ejerbolig. I København, der har den laveste andel i ejerbolig, bor blot 21,8 % af de 65+årige i ejerbolig, og den tilsvarende andel for de årige er 20,6 %. På Læsø, der har højest ejerandel, er ejerandelen for de 65+årige 80,6 %, mens den er 82,9 % for de årige, jf. kort 1 og kort 2. Boks 1. Boligopgørelsen Danskernes boligforhold opgøres ved sammenkørsel af to registre; Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og det Centrale Personregister (CPR). Omkring 99,5 % af CPR-registeret matches én til én med adresser i BBR, hvilket betyder, at der mangler oplysninger om boligforhold for omkring 0,5 % af befolkningen. Dette kan skyldes, at boligen, som disse personer bor i, er registreret som tom, eller at der er fejl i adresseopgørelsen, typisk i etageejendomme. Derudover kan personer på hemmelige adresser eller med ikke fysiske adresser som fx hjemløse eller folk i husbåde ikke matches. Dette er grunden til, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem antallet af personer i boligopgørelsen BOL201 og folketallet fra FOLK1. 1 Opdelt efter udlejningsforhold. Ikke alle, der bor i en bolig beboet af ejeren, er ejere eller i familie med ejeren (Efamilie). Specielt blandt yngre, er der en del, der bor i en bolig, beboet af ejeren, der bor til leje eller evt. er hjemmeboende voksne børn. Bemærk at andelsboliger, beboet af andelshaveren, indgår i Danmarks Statistiks opgørelse som boliger beboet af lejer. 2 Opgjort pr. 1. januar Plejehjem, plejebolig eller beskyttet bolig. 4 Århus har en andel af ejere på 51% for de 65+årige og 45% for de årige, og i Odense er andelen af ejere 55% hhv. 52%. 1

3 Boligtyper de fleste bor i parcelhus Over halvdelen af de 25+årige bor i parcel- eller stuehuse, mens omkring en tredjedel bor i etagebolig. Omkring 14 % bor i række-, kæde- og dobbelthuse, mens relativt små andele bor på kollegier, i fritidshuse eller på døgninstitutioner, jf. tabel 3. En aldersinddeling af de 25+årige viser, at det især er de årige og de 80+årige, der bog i etageboliger, med andele på henholdsvis 46,5 % og 38,7 % i 2014, mens de årige i højere grad bor i parcel- og stuehuse med andele på 61,2 % og 55,0 % i 2014, jf. tabel 4.a. En yderligere aldersopdeling af de 65+årige viser, at andelen i parcel og stuehuse er faldende med alderen, således boede 58,6 % af de årige i parcel og stuehuse i 2014 mens dette blot gjorde sig gældende for 22,7 % af de 90+årige. Modsat ses med alderen en stigende andel i etageboliger og i række-, kæde- og dobbelthuse. I 2014 boede 22,8 % af de årige i etageboliger og 15,8 % i række-, kæde- og dobbelthuse mens 47,9 % og 26,8 % af de 90+årige boede i henholdsvis etageboliger og række, kæde- og dobbelthuse, jf. tabel 4.b. Der er betydelig grad af sammenfald mellem boligtype og ejerforhold. 92 % af de 25+årige, der bor i parceleller stuehus, er ejere, og 82 % af ejerne bor i parcel- eller stuehus. For etageboliger er andelen af lejere 85 %, og 66 % af de der bor i etagebolig er lejere, jf. tabel 10.a og 10.b. Der er dog enkelte kommuner, der ikke følger mønstret. Fx bor flertallet af ejerne på Frederiksberg og i København i etagebolig, og halvdelen af ejerne i Albertslund bor i række-, kæde- eller dobbelthus. Selvom flertallet af lejerne bor i etagebolig, er der også her undtagelser. Fx bor 66 % af de 25+årige lejere i Egedal i række-, kæde- eller dobbelthus, og på Fanø er andelen 60 %. Ældre- og plejeboliger især for de 80+årige Det er kun en mindre del af de ældre, der bor i plejebolig/plejehjem 5. Blandt de årige, udgør plejehjemsbeboere under 2 pct. Det er først i gruppen over 80 år, at plejehjemsbeboerne udgør en større del af aldersgruppen. I 2014 boede knap 13 % af de 80+årige på plejehjem, mens andelen var knap 14 % i 2010, jf. tabel 6. De 80+årige udgør ca. ¾ af de godt årige, der bor i plejebolig, jf. tabel 5. Udover plejehjem kan kommunen anvise ældre en ældrebolig, jf. boks 2. Antallet af beboere i ældrebolig er lavere end antallet i plejebolig, men i modsætning til plejeboligerne er en relativt stor del af beboerne i ældreboliger godt 40 % - under 80 år. 5 Jf. boks 2 anvendes betegnelsen plejebolig og plejehjem i analysen synonymt. 2

4 Der er store geografiske forskelle i andelen af 80+årige i plejebolig/plejehjem, jf. kort 3 6. I 2014 bor 20 % af de 80+årige i Randers i plejebolig, mens den tilsvarende andel kun er 6 % i Vallensbæk. Det er dog ikke de samme kommuner, der har højest hhv. lavest andel 80+årige i plejebolig over tid, jf. tabel 8. Opdelt på by-, mellem-, land- og yderkommuner, synes der at være en tendens til, at en lidt større andel af de 80+årige i yderkommunerne end i mellemkommunerne bor i plejebolig, jf. tabel 7. Boks 2. Antal beboere og antal pladser i pleje- og ældreboliger Antallet af pladser og antallet af beboere svarer ikke præcis til hinanden. Tallene bygger på indberetninger fra kommunerne. I denne analyse benyttes antallet af indskrevne personer, opgjort i RESI01, frem for antallet af pladser, opgjort i RESP01. Antallet af beboere på et givet tidspunkt vil typisk være lavere end antallet af pladser, fordi ikke alle pladser kan være besat hele tiden. Betegnelsen plejehjem eller plejeboliger anvendes i analysen både om egentlige plejehjem, der er en ældre boligform, beskyttede boliger og plejeboliger, der er selvstændige lejligheder, hvortil der er knytte fælles servicearealer og personale. Plejeboliger er typisk opført af et alment boligselskab. Der opføres ikke nye plejehjem eller beskyttede boliger. Antallet af ældre, der bor på plejehjem og i beskyttede boliger falder derfor, men antallet af beboere i plejeboliger stiger, jf. tabel 6. I relation til hjemmehjælp, er beboerne i plejeboliger og på plejehjem ikke omfattet af ret til frit leverandørvalg, dvs. de ikke modtager hjemmehjælp i eget hjem, selv om plejeboligen er pensionistens eget hjem med egen lejekontrakt mv. Udover plejeboliger er der ældreboliger, der er selvstændige lejligheder, som er indrettet så de er egnede som boliger for ældre og handicappede, men der er ikke tilknyttet fast personale og serviceareal. I relation til hjemmehjælp er ældreboliger eget hjem. Flytninger de årige flytter mindst Der er stor aldersmæssig forskel på hvor mange, der flytter i løbet af et år. I løbet af 2012, er ca. 20 % af de årige flyttet 7, mens det kun gælder for 4 % af de årige, der er den aldersgruppe, hvor der er færrest, der flytter. Der er en vis geografisk forskel, idet der er relativt flere årige i bykommunerne, der er flyttet i løbet af året, mens den geografiske forskel er mindre for de ældre, jf. tabel 9. Set over en 5-års periode har mere end halvdelen af de årige skiftet adresse, mens de ældre flytter mindre igen med de årige som den gruppe, hvor der er færrest, der har skiftet adresse. 6 Holstebro kommune er taget ud af opgørelsen af andelen af 80+årige i plejebolig, beskyttet bolig og på plejehjem, da indberetningen til RESI01 fra Holstebro vedrørende 2014 afviger kraftigt fra tidligere år. 7 Flytning er opgjort som antallet i en kommune ultimo året, der har skiftet adresse i løbet af året, dvs. der både kan være tale om personer, der er flyttet indenfor kommunen og personer, der er flyttet til kommunen. 3

5 Tabeller og figurer Tabel 1. Befolkningen 25+ fordelt efter boligens udlejningsforhold Alle 25+årige Ejer 59,9% 60,7% 60,4% 60,0% 59,5% Lejer 37,1% 38,5% 38,9% 39,4% 39,9% Andet 3,0% 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 65+årige Ejer 54,4% 56,4% 57,3% 58,2% 58,9% Lejer 43,2% 43,0% 42,1% 41,2% 40,6% Andet 2,3% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% Kilde: BOL201 Anm.: Befolkningen er her opgjort som det antal personer, der ifølge Danmarks Statistik kan placeres i boliger, se Boks 1. Tabel 2. Befolkningen 25+ fordelt efter boligforhold og aldersgrupper årige Ejer 50,4% 50,3% 48,7% 46,9% 45,2% Lejer 45,3% 48,6% 50,3% 52,2% 53,9% Andet 4,3% 1,1% 1,1% 1,0% 0,9% årige Ejer 67,7% 68,6% 68,4% 68,0% 67,5% Lejer 29,7% 30,8% 31,1% 31,5% 32,0% Andet 2,6% 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% årige Ejer 60,3% 62,2% 63,2% 63,9% 64,4% Lejer 37,6% 37,3% 36,4% 35,6% 35,2% Andet 2,1% 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 80+årige Ejer 37,0% 38,1% 38,6% 39,5% 40,2% Lejer 59,9% 60,9% 60,5% 59,6% 59,0% Andet 3,1% 1,0% 0,9% 0,9% 0,8% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 4

6 Tabel 3. Befolkning 25+ fordelt efter anvendelse af bolig Alle 25+årige Parcel/Stuehuse 54,0% 53,8% 53,6% 53,4% 53,2% Etageboliger 30,2% 30,4% 30,6% 30,8% 31,1% Række-, kæde- og dobbelthuse 13,6% 13,7% 13,7% 13,8% 13,8% Kollegier 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% Fritidshuse 0,7% 0,7% 0,8% 0,8% 0,8% Døgninstitutioner 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% 0,2% Andet 0,7% 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 65+årige Parcel/Stuehuse 48,1% 48,8% 49,4% 50,0% 50,4% Etageboliger 30,1% 29,6% 29,0% 28,5% 28,2% Række-, kæde- og dobbelthuse 19,0% 19,1% 19,1% 19,0% 18,9% Fritidshuse 1,4% 1,5% 1,6% 1,7% 1,8% Døgninstitutioner 0,9% 0,6% 0,5% 0,4% 0,4% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 5

7 Tabel 4.a. Befolkningen 25+ fordelt efter anvendelse af bolig og aldersgrupper årige Parcel/Stuehuse 44,9% 44,1% 43,0% 42,0% 41,0% Etageboliger 42,5% 43,4% 44,4% 45,4% 46,5% Række-, kæde- og dobbelthuse 10,2% 10,2% 10,2% 10,2% 10,2% Kollegier 1,1% 1,2% 1,3% 1,3% 1,3% Fritidshuse 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,8% 0,8% 0,8% 0,7% 0,7% årige Parcel/Stuehuse 61,9% 61,7% 61,6% 61,4% 61,2% Etageboliger 23,5% 23,8% 24,0% 24,2% 24,5% Række-, kæde- og dobbelthuse 13,0% 12,9% 12,9% 12,9% 13,0% Fritidshuse 0,7% 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,7% 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% årige Parcel/Stuehuse 53,2% 53,8% 54,3% 54,8% 55,0% Etageboliger 26,6% 26,1% 25,6% 25,3% 25,1% Række-, kæde- og dobbelthuse 17,6% 17,6% 17,5% 17,4% 17,3% Fritidshuse 1,7% 1,8% 1,9% 2,0% 2,0% Døgninstitutioner 0,4% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 80+årige Parcel/Stuehuse 32,8% 33,2% 33,6% 34,3% 35,0% Etageboliger 40,6% 40,3% 39,8% 39,2% 38,7% Række-, kæde- og dobbelthuse 23,2% 23,7% 24,1% 24,3% 24,3% Fritidshuse 0,5% 0,6% 0,6% 0,7% 0,8% Døgninstitutioner 2,4% 1,7% 1,4% 1,2% 1,0% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 6

8 Tabel 4.b. Befolkningen 65+ fordelt efter anvendelse af bolig og aldersgrupper årige Parcel/Stuehuse 57,7% 58,1% 58,3% 58,5% 58,6% Etageboliger 23,8% 23,5% 23,2% 23,0% 22,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 15,7% 15,7% 15,8% 15,8% 15,8% Fritidshuse 2,1% 2,1% 2,1% 2,2% 2,2% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% årige Parcel/Stuehuse 49,7% 50,3% 51,0% 51,7% 52,1% Etageboliger 28,8% 28,3% 27,7% 27,2% 26,9% Række-, kæde- og dobbelthuse 19,1% 19,1% 19,0% 18,7% 18,6% Fritidshuse 1,5% 1,6% 1,7% 1,8% 1,9% Døgninstitutioner 0,5% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% årige Parcel/Stuehuse 34,9% 35,5% 36,1% 36,8% 37,6% Etageboliger 39,2% 38,7% 38,0% 37,3% 36,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 23,0% 23,4% 23,8% 23,9% 23,8% Fritidshuse 0,6% 0,7% 0,7% 0,8% 0,8% Døgninstitutioner 1,8% 1,3% 1,1% 0,9% 0,7% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 90+årige Parcel/Stuehuse 21,6% 21,8% 22,0% 22,3% 22,7% Etageboliger 47,6% 48,0% 48,4% 48,1% 47,9% Række-, kæde- og dobbelthuse 24,3% 25,5% 25,8% 26,2% 26,8% Fritidshuse 0,3% 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% Døgninstitutioner 5,3% 3,8% 3,1% 2,6% 2,0% Andet 0,9% 0,6% 0,5% 0,5% 0,3% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 7

9 Tabel 5. Antal beboere i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem årige Plejehjem Plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger Beskyttede boliger årige Plejehjem Plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger Beskyttede boliger Kilde: RESI01 FOLK1 Tabel 6. Antal personer og andel af befolkningen, der er beboere i pleje- eller ældrebolig årige Plejebolig Ældrebolig årige Plejebolig Ældrebolig årige 3,3% 3,2% 3,0% 3,0% 2,9% Plejebolig 1,6% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% Ældrebolig 1,7% 1,6% 1,5% 1,5% 1,4% 80+årige 21,0% 20,9% 20,4% 19,7% 19,4% Plejebolig 13,8% 13,5% 13,3% 12,9% 12,9% Ældrebolig 7,2% 7,4% 7,1% 6,8% 6,5% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: plejebolig dækker over plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre, plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede og beskyttede boliger, mens ældrebolig dækker over almene ældreboliger fortrinsvist til ældre og almene ældreboliger fortrinsvist til fysisk/psykisk handicappede. 8

10 Tabel 7. Andel af befolkningen, der er beboere i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem fordelt på kommunetype Bykommuner årige 1,7% 1,6% 1,6% 1,5% 1,6% 80+årige 14,2% 13,6% 13,6% 13,2% 13,5% Mellemkommuner årige 1,4% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 80+årige 12,6% 12,6% 11,9% 11,8% 11,9% Landkommuner årige 1,6% 1,5% 1,5% 1,5% 1,3% 80+årige 13,6% 13,1% 13,1% 12,6% 12,2% Yderkommuner årige 1,5% 1,6% 1,6% 1,5% 1,5% 80+årige 14,6% 15,3% 14,6% 14,1% 14,1% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: plejehjem og plejebolig dækker over plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre og plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede. Tabel 8. Kommuner med den højeste hhv. laveste andel af 80+årige i plejebolig i 2010 hhv Kommune Højeste andel i plejebolig Laveste andel i plejebolig Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Glostrup 20,7% Randers 20,5% Ballerup 8,7% Albertslund 7,6% Randers 20,1% København 19,3% Hørsholm 8,1% Herlev 7,3% Svendborg 19,7% Vesthimmerlands 18,2% Herlev 7,5% Hørsholm 7,3% Læsø 19,6% Thisted 18,0% Egedal 7,2% Furesø 6,9% Thisted 19,3% Svendborg 17,4% Dragør 6,8% Vallensbæk 5,5% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: plejebolig dækker over; plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvis ældre, plejeboliger fortrinsvis fysisk/psykisk handicappede og beskyttede boliger. 9

11 Tabel 9. Andelen af personer, der er flyttet inden inddelt efter alder og land/by Andel, der er flyttet i 2012 Andel, der er flyttet fra Bykommuner årige 21,8 % 68,1 % årige 7,2 % 26,4 % årige 3,5 % 14,4 % 80+årige 6,3 % 21,8 % Mellemkommuner årige 19,2 % 58,8 % årige 6,9 % 24,4 % årige 3,6 % 15,3 % 80+årige 5,8 % 23,0 % Landkommuner årige 18,7 % 57,8 % årige 6,4 % 23,0 % årige 3,6 % 15,4 % 80+årige 6,2 % 22,7 % Yderkommuner årige 17,3 % 55,9 % årige 6,1 % 22,3 % årige 3,7 % 15,5 % 80+årige 6,7 % 24,2 % Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks befolkningsregister og egne beregninger. Tabel 10.a. Sammenhæng mellem udlejningsforhold og boligtype for 25+årige, 2014 Udlejningsforhold Boligtype Ejer Lejer Andet Parcel/Stuehuse 81,9 % 10,9 % 11,3 % Række-, kæde- og dobbelthuse 9,3 % 20,7 % 8,0 % Etageboliger 7,4 % 66,4 % 37,2 % Øvrige 1,4 % 1,9 % 43,5 % Sum af udlejningsforhold 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: BOL201 Tabel 10.b. Sammenhæng mellem boligtype og udlejningsforhold for 25+årige, 2014 Boligtype Udlejningsforhold Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige Ejer 91,7 % 39,8 % 14,1 % 45,8 % Lejer 8,2 % 59,8 % 85,2 % 40,5 % Andet 0,1 % 0,3 % 0,7 % 13,6 % Sum af boligtype 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: BOL201 10

12 Figur 1. Antal pladser på ældreområdet efter foranstaltning Friplejeboliger Almene ældreboliger Almene plejeboliger Plejehjem og beskyttede boliger Heraf demensboliger Kilde: RESP01 An.: Demensboliger er en pladstype, og er derfor en undergruppe på tværs af foranstaltninger. 11

13 Kilde: BOL201 FOLK1 Anm.: Kommuner markeret med grøn ligger omkring andelen af 65+årige i ejerbolig på landsbasis på 58,8 %. 12

14 Kilde: BOL201 FOLK1 Anm: Farveinddelingen svarer til inddelingen på Kort 1, kommuner markeret med grønt ligger omkring andelen af årige i ejerbolig på landsbasis på 59,3 %. 13

15 Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: Kommuner markeret med grøn har en andel af 80+årige i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem omkring andelen på landsbasis på 12,9 %. *Holstebro kommune er taget ud, da indberettede tal herfra for 2014 er stærkt afvigende fra tidligere år. 14

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 21. november 2014 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældredokumentationsprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

De almene beboeres anciennitet 2016

De almene beboeres anciennitet 2016 TEMASTATISTIK 2016:2 De almene beboeres 2016 Beboerne i almene familieboliger har i gennemsnit boet i deres boliger i mere end 10 år. I hver 10. bolig har beboerne boet mere end 25 år. Beboere i større

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån

Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån 7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

KÅS Nøgletal 2008. Aarhus Kommune: 751 Områdeinddeling: Statistikdistrikter. Kilde: Danmarks Statistik

KÅS Nøgletal 2008. Aarhus Kommune: 751 Områdeinddeling: Statistikdistrikter. Kilde: Danmarks Statistik KÅS Nøgletal 2008 Aarhus Kommune: 751 Områdeinddeling: Statistikdistrikter Kilde: Danmarks Statistik Tabel 14. Samtlige boliger pr. 1.januar 2008 fordelt efter boligens art ejerform Distrikt i alt Stue-

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven.

Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. Kommunaludvalget, Socialudvalget (2. samling) KOU alm. del - Bilag 102,SOU alm. del - Bilag 430 Offentligt Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere