Skeptiske danskere. Højere boligpriser om fem år! Boligøkonomisk Videncenter. Bankrådgiverne får oprejsning NYHEDSBREV. Nyt samarbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skeptiske danskere. Højere boligpriser om fem år! Boligøkonomisk Videncenter. Bankrådgiverne får oprejsning NYHEDSBREV. Nyt samarbejde."

Transkript

1 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV APRIL 2010 Skeptiske danskere Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark. Vi har lært af krisen på boligmarkedet og boligejerne er ikke tilbøjelige til at bruge løs af en eventuel friværdi. Det fremgår af to store undersøgelser, som Danmarks Statistik har foretaget for Boligøkonomisk Videncenter. Undersøgelserne er de første af deres art, siden den økonomiske krise og nedturen på boligmarkedet begyndte for et par år siden. Læs side 3 Nyt samarbejde Bedre modeller også på den korte bane Den proces, vi nu sætter i gang sammen med Boligøkonomisk Videncenter, vil kunne bane vejen for langt bedre modeller også når det gælder den korte bane. Sådan siger forskningschef Peter Stephensen, der som repræsentant for DREAM-gruppen skal stå i spidsen for det samarbejde, som DREAM og Boligøkonomisk Videncenter har indledt. De to parter skal foretage en omfattende analyse af de faktorer, der har betydning for boligmarkedets udvikling på det lange sigt. Læs mere om projektsamarbejdet og perspektiverne i en mere langsigtet analyse af boligmarkedet i interviewet med Peter Stephensen på side 11 Højere boligpriser om fem år! Danskerne deler ikke ejendomsmæglernes tro på, at markedet er ved at vende med højere boligpriser til følge. Således siger 2/3 eller mere præcist 68 pct. af de adspurgte, at priserne vil være uændrede eller lavere det næste år. Først om fem år vil priserne være højere. LÆS SIDE 4 Bankrådgiverne får oprejsning læs også Midt i et»double dip«? side 7 Prognoser om boligpriser skyder forkert. SIDE 14 Videncentrets Advisory Board. SIDE pct. af danskerne stoler»i høj grad«eller»i nogen grad«på deres bankrådgiver. LÆS SIDE 6

2 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 2 Boligøkonomisk Videncenter ny aktør på banen Af sekretariatschef Curt Liliegreen Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter er et nyt projekt, der er startet af Realdania med det formål at kvalificere den boligøkonomiske debat og højne det boligøkonomiske analysemiljø. Curt Liliegreen (Foto: Jørgen Witved) Med kriserne på boligmarkederne i Danmark og i udlandet og den efterfølgende finanskrise er boligøkonomien blevet højaktuel. I en årrække har den som faglig disciplin været lavt prioriteret helt ude af proportion med emnets betydning for samfundet. Derfor er der behov for initiativer, der kan bidrage til at fremme det boligøkonomiske videnmiljø. Boligøkonomisk Videncenter er et sådant initiativ. Det er ikke videncentrets mission at opbygge et stort sekretariat med mange ansatte. I stedet vil vi forsøge at styrke interessen for boligøkonomi gennem samarbejde med en række eksterne partnere. Et eksempel er vores samarbejdsprojekt med forskningsinstitutionen DREAM, der omtales i dette nyhedsbrev. Projektet betyder, at DREAM nu går ind i boligøkonomien og gennemfører meget omfattende studier af den fremtidige boligefterspørgsel. Videncentret vil også arbejde med at fremskaffe flere data om boligøkonomi. Medierne svirrer med informationer om udviklingen på boligmarkedet. Ofte går historierne i hver sin retning og gengives i overskriftsform. Det er ikke vores måde at arbejde på. For at vise offentligheden, hvor usikre de mange udsagn om boligmarkedet er, lod vi i slutningen af 2009 PA Consulting gennemføre en analyse af, hvordan prognosemagernes forudsigelser om boligpriserne havde klaret sig i forhold til virkeligheden de sidste 5 år. Resultatet viste med al ønskelig tydelighed, at man skal tage den slags udmeldinger med et gran salt. I de næste måneder vil boligøkonomien blive aktuel som nogensinde. Mange spejder efter tegn på, om boligmarkedet er ved at vende som et første signal om, at krisen er ved at være et overstået kapitel. Det er også vigtigt, men lige så vigtigt er det at have det lange perspektiv for øje. Hvordan undgår vi fx en ny boligprisboble og en gentagelse af den recession, vi netop har gennemlevet? Derfor er det af stor betydning, at der findes analytikere og boligøkonomer, der både har erfaring nok til at huske tidligere kriser på boligmarkedet, og udsyn nok til at pege på, hvordan man styrer udenom kommende kriser. I Boligøkonomisk Videncenter håber vi, at vi kan bidrage med data og materiale, der kan stimulere interessen for boligøkonomi og dermed styrke det boligøkonomiske videnmiljø og beredskab. Videncentret vil forsøge at grave et spadestik dybere og nuancere diskussionerne i stedet for at simplificere dem. Vi har således ladet Danmarks Statistik undersøge danskernes viden om boligøkonomi, fx hvor de henter deres informationer fra og hvorfor de tror, at priserne vil stige eller falde. Nogle af resultaterne er gengivet i dette nyhedsbrev. Undersøgelserne vil blive fulgt op kvartalsvis og resultaterne gengivet i kommende numre af nyhedsbrevet.

3 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 3 Danskerne har lært af boligkrisen Vi følger godt med i den boligøkonomiske udvikling, og er ikke så uvidende som nogle mener. Det fremgår af en stor undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for Boligøkonomisk Videncenter Oven på boligmarkedets nedtur har danskerne erhvervet sig en god portion skepsis til udviklingen på boligmarkedet. Vi følger godt med, og vil ikke bruge løs af en eventuel friværdi i boligen. Det fremgår af to undersøgelser, som Danmarks Statistik har gennemført for Boligøkonomisk Videncenter. Undersøgelserne er de første af sin art, siden den økonomiske krise og nedturen på boligmarkedet holdt sit indtog for et par år siden. Og krisen har tilsyneladende gjort indtryk på danskerne. Således siger 66 pct. af de adspurgte nej til, at de vil udnytte en eventuel friværdi i boligen, mens 22 pct. siger ja til muligheden. Blandt de arbejdsløse er der stor interesse for at udnytte friværdien. Således siger 40 pct. af denne gruppe, at de vil gøre brug af muligheden. Til sammenligning vil kun 15 pct. af de selvstændige belåne friværdien. Som et kuriosum kan nævnes, at flere kvinder end mænd vil udnytte friværdien. Af dem, der vil belåne friværdien, siger 49 pct., at de vil sætte penge til side til uforudsete hændelser og nødsituationer. Frygter tvangsauktion Billedet af, at krisen har gjort indtryk på danskerne, giver sig også udslag i, at mange danskere lever i angst for, at det skal gå galt for dem, og at de vil blive udsat for en tvangsauktion. 4 pct. er i høj eller nogen grad bekymret for en tvangsauktion. 9 pct. er i mindre grad bekymret, mens 87 pct. slet ikke er bekymrede. Man skal her huske på, at antallet af tvangsauktioner under denne krise fortsat er relativt lavt, og betydeligt lavere end i starten af 1990 erne. På det seneste har der været 300 enfamiliehuse og ejerlejligheder om måneden på tvangsauktion, dvs på årsbasis. Det svarer til 1,5 promille af alle boliger. Om undersøgelserne fra Danmarks Statistik Boligøkonomisk Videncenter har ladet Danmarks Statistik gennemføre to undersøgelser af danskernes viden om og forventninger til boligmarkedet. Deltagerne i undersøgelsen er omhyggeligt udvalgt, så undersøgelserne er repræsentative. Den første undersøgelse også kaldet»vidensundersøgelsen«kortlægger danskernes kendskab til boligmarkedet. Den bygger på besvarelser, og blandt deltagerne er både boligejere, andelshavere og lejere. Undersøgelsen vil blive gentaget hvert år. Den anden undersøgelse,»forventningsundersøgelsen«, vedrører danskernes forventninger til boligmarkedets fremtidige udvikling. Den gennemføres hvert kvartal i forbindelse med Danmarks Statistik såkaldte omnibusundersøgelse. 897 har svaret på spørgsmålene. Talmaterialet er for omfattende til at blive gengivet i nyhedsbrevet, men kan hentes i notatform på centrets hjemmeside, Vil danskerne udnytte en friværdi på kr? Vil danskerne udnytte en friværdi på kr.? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% 66% 12% Ja Nej Ved ikke Hvor mange danskere er bekymrede for at deres bolig kommer på tvangsauktion? Hvor mange danskere er bekymrede for at deres bolig kommer på tvangsauktion? Bekymret for tvangsauktion Antal Procent I høj grad 19 2% I nogen grad 22 2% I mindre grad 95 9% Slet ikke % Ved ikke 8 1% I alt %

4 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 4 Der er således langt flere, der frygter at blive ramt af en tvangsauktion, end der reelt er grundlag for. Det vidner om, at krisen er rykket tættere på os, og at vi handler derefter. Fx når vi siger nej til at bruge af friværdien i vores boliger. Det kan udlægges som om, at vi opfatter den som en flygtig størrelse. For tænk, hvis boligpriserne på ny falder, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, i en kommentar til tallene. Mange følger med Danskerne følger generelt godt med i, hvordan boligmarkedet udvikler sig. 48 pct. af de adspurgte siger, at de i høj grad eller i nogen grad følger med. 51 pct. siger, at de i mindre grad eller slet ikke følger med. - Der er faktisk tale om en relativ høj andel, der følger med. Man skal huske på, at en del af dem, man har spurgt, er over folkepensionsalderen. Andre igen er fx elever og lærlinge, der ikke har råd til at anskaffe sig en ejerbolig. Det er jo kun godt halvdelen af befolkningen, der rent faktisk bor i en ejerbolig, anfører Curt Liliegreen. Folks interesse for boligmarkedet understreges også af, at de, der følger med i ejerboligmarkedet, siger, at de gør det ud fra en»almindelig interesse«(67 pct.). 23 pct. følger med i boligmarkedet, fordi de overvejer køb eller salg. Hvor tit? For at kontrollere disse udsagn har vi ladet Danmarks Statistik spørge danskerne om, hvor hyppigt de søger informationer om ejerboliger i Danmark har svaret på dette spørgsmål. 22 pct. af dem siger, at de mindst én gang om ugen søger informationer. Og ikke mindre end 61 pct. gør det samme mindst én gang i kvartalet. 15 pct. svarer, at de aldrig søger den slags informationer. Undersøgelsen kortlægger også, hvilke kilder danskerne benytter sig af for at få overblik over boligmarkedet. Som 1. prioritet nævner man aviser (40 pct.), TV (29 pct.), internet (23 pct.), familier, venner og bekendte (2 pct.) nyhedsbreve fra ejendomsmæglere (2 pct.) og bank og realkreditinstitut ( 1 pct.). Boligmarkedet vender, men ikke nu At danskerne holder sig orienterede om boligmarkedet, og at de har en vis økonomisk snusfornuft eller skepsis til, hvad de bliver præsenteret for i den forbindelse, afspejler sig også i deres bud på de fremtidige boligpriser. Danskerne tror ikke på, at boligpriserne snart vil begynde at stige. 48 pct. finder, at priserne er uændrede om et år. 27 pct. tror, de vil blive højere, mens 20 pct. mener, at de bliver lavere. Hvor hyppigt søger danskerne om informationer om ejerboliger Hvor hyppigt søger danskerne informationer om ejerboliger? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danskernes forventninger til den Danskernes fremtidige forventninger prisudvikling til den fremtidige for boliger prisudvikling for boliger 0,6 22% Mindst en gang om ugen 24% Mindst en gang om måneden 15% Mindst en gang i kvartalet 9% 57% 13% 15% 1% Mindst en Sjældnere Aldrig Ved ikke gang om året 0,5 48% 0,4 0,3 0,2 0,1 0 26% 20% 17% 9% 11% 6% 6% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere Uændret Højere Meget højere Ved ikke Priser om 1 år Priser om 5 år

5 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 5 Ser man fem år ud i fremtiden, er danskerne enige om, at boligkrisen er overstået. 63 pct. mener, at priserne til den tid vil være højere eller meget højere. 17 pct. tror de er uændrede, og 10 pct. finder, at de vil være lavere eller endog meget lavere. 11 pct. svarer»ved ikke«. Hvad bygger forventningerne på For at dykke ned under overfladen og undersøge, hvad danskerne baserer deres forventninger på, har Danmarks Statistik bedt de adspurgte om at argumentere for, hvorfor de tror boligpriserne vil ændre sig fremover. Den helt overvejende faktor bag danskernes forventninger er udviklingen gennem det sidste halve år. 72 pct. af dem, der har svaret, anfører de sidste 6 måneders udvikling som årsagen til deres forventninger. Hvad tænker danskerne på når de udtaler sig om deres forventninger til huspriserne om et år Hvad tænker danskerne på når de udtaler sig om deres forventninger til huspriserne om et år? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 72% Prisudviklingen det seneste halve år 65% Danmarks økonomiske situation 43% Renteudviklingen 39% Økonomiske eksperters udtalelser 35% Familie / Venner / Bekendtes udtalelser om boligpriser 16% 20% Bank / bankrådgivers breve og/eller udtalelser Ejendomsmæglerens annoncer og udtalelser Dernæst er det Danmarks økonomiske situation, der tænkes på. 65 pct. nævner dette forhold. (Man kan godt pege på flere bevæggrunde, når man svarer, red.). 43 pct. svarer, at de tænker på renteudviklingen, når de bedømmer de fremtidige boligpriser. 39 pct. henviser til de økonomiske eksperters udtalelser. 20 pct. anfører ejendomsmæglernes annoncer og udtalelser og 16 pct. nævner bankrådgiverens breve og udtalelser. Går efter specifik viden For at kontrollere seriøsiteten i disse besvarelser, er der yderligere stillet spørgsmål om, hvorvidt man inden for de seneste tre måneder har undersøgt boligpriserne i Danmark. Det har 41 pct. Dermed er der god overensstemmelse med undersøgelsen af danskernes viden om ejerboligmarkedet. Her svarer 61 pct., at de har undersøgt markedet inden for det seneste kvartal. Der er en gradsforskel mellem det at undersøge markedet, og så mere specifikt gå ind og se på boligpriserne. I begge tilfælde søger en stor del af danskerne viden herom. Det understreger, at det for mange betyder noget, at der er stor gennemsigtighed om forholdene på ejerboligmarkedet. Folk vil ikke kun se udbudspriser, men også de faktiske salgspriser, siger Curt Liliegreen.

6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 6 Oprejsning til de udskældte bankrådgivere Scorer højt på troværdighedsskalaen. 64 pct. af danskerne stoler i høj grad eller i nogen grad på deres bankrådgiver Danmarks Statistik har også spurgt, hvilke kilder, danskerne tillægger størst troværdighed, når det gælder information om boligmarkedet. I den senere tid har der været skarp kritik af den rådgivning, de ansatte i bankerne har givet privatkunder i forbindelse med opsparing og investering. 41 pct. af dem, der blev rådgivet af banken, tilkendegiver, at de var meget tilfredse, mens 51 pct. anfører, at de var tilfredse. Ikke mindre end 92 pct. var altså enten tilfredse eller endog meget tilfredse med bankens rådgivning. Derfor er det interessant at se, om danskerne betragter deres bankrådgiver som troværdig, når han giver råd om noget andet inden for bankernes kompetenceområde, nemlig ejerboligmarkedet. 46 pct. af dem, der har svaret, har en bankrådgiver, som de taler med. Andelen er ens for kvinder og mænd. 23 pct. tilkendegiver, at de i høj grad stoler på deres bankrådgiver, mens 42 pct. i nogen grad stoler på ham, når det drejer sig om ejerboligernes udvikling. Hvem stoler danskerne på? (Foto: Møns Bank) Der er tale om en bemærkelsesværdig høj troværdighedsgrad for bankrådgiverne. Anderledes ser det ud for regeringen og ejendomsmæglerne i undersøgelsen. Her svarer henholdsvis 36 pct. og 34 pct. af de adspurgte, at de i nogen eller høj grad stoler på de nævnte grupper altså er der et flertal, der i mindre grad stoler på regeringen og ejendomsmæglerne. Flest rådgives af banken Disse tilkendegivelser er af meget generel karakter. I undersøgelsen er man gået videre og har spurgt ind til dem, der inden for de sidste tre år rent faktisk har modtaget rådgivning om bolighandel eller -belåning. I sagens natur bliver antallet af respondenter indsnævret, og derfor skal tallene tages med et vist forbehold. 35 pct. af dem, der svarer, har modtaget boligrådgivning. Og her er det især banken, der har ydet rådgivning. Hele 78 pct. anfører, at det er banken, som har været rådgiver. Ejendomsmægler Regering Økonomiske eksperter Bankrådgiver Nettotal, troværdighed Det viser et helt andet billede end det, der er blevet tegnet i medierne, når det drejer sig om rådgivning vedrørende komplekse finansielle produkter. Der er virkelig tale om oprejsning til bankrådgiverne, siger Curt Liliegreen i en kommentar til tallene. Han understreger dog, at talmaterialet er beskedent, men der er dog 190 personer, der anfører, at de er meget tilfredse med banken, mens 234 siger, at de er tilfredse. Realkredit på andenpladsen Den næstvigtigste rådgiver er realkreditinstituttet, som 11 pct. peger på. Her er 89 pct. tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen. 6 pct. anfører ejendomsmægleren som rådgiver. Her er 74 pct. tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen. Talmaterialet er spinkelt, men synes at pege i samme retning: Når rådgiverne anvendes inden for deres kernekompetence, har man positive erfaringer med dem. Der kan dog også være tale om, at man har brugt nogle personlige forbindelser, som man i forvejen har haft tillid til. Anm.: Nettotallet er udregnet ved at vægte besvarelserne sammen, så andelen af personer, der stoler»i høj grad«, vægtes med 1. Andelen af personer, der stoler»i nogen grad«, vægtes med 0,5. Andelen af personer, der stoler»i mindre grad«vægtes med -0,5 og andelen af personer, der»slet ikke«stoler, vægtes med -1.

7 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 7 Risikoen for et»double dip«jens Lunde: Det, jeg frygter mest, er, at vi er på vej ind i et nyt prisfald. (Foto Jørgen Witved) Vi kan sagtens være på vej mod en ny nedtur på boligmarkedet, siger lektor og cand.polit. Jens Lunde, der forudser rentestigninger og dermed øgede betalingsvanskeligheder for dem, der har optaget afdragsfrie eller rentetilpassede lån Han har ikke noget imod at blive kaldt sortseer eller professor i sortsyn, som en formand for Realkreditrådet for nogle år siden titulerede ham med slet skjult sarkasme. Lektor, cand.polit. Jens Lunde har i mange år måttet leve med, at mange af hans kontante meldinger om boligpriser, nye tiltag på lånemarkedet og sammenblanding af interesser på boligmarkedet er blevet stemplet som bagkloge, reaktionære og ensidige i den forstand, at de oftest tilgodeser boligejerne. Danmark er et af de lande, der har den største gæld i forhold til den disponible indkomst blandt husholdningerne i den vestlige verden. Hvad andre synes om mine vurderinger, må strengt taget stå for deres egen regning. Jeg forsøger at bevare den faglig integritet. Og så har jeg oplevet mere end én gang, at det er en god fornemmelse at være den, der ler sidst. Det sidste år har Jens Lunde flere gange advaret om, at det vil være naivt at tro, at priserne igen er på vej op for en længere periode efter den store rutsjetur i Sådan som nogle af spillerne på boligmarkedet har bebudet. Men er det ikke nogle gode tegn forude? Er vi ikke ved at kunne se lyset for enden af tunnelen? Danmark er et af de lande, der har den største gæld i forhold til den disponible indkomst blandt husholdningerne i den vestlige verden. Den store majoritet blandt de mest forgældede udgøres af unge op til omkring 40 års alderen. Og her viser Nationalbankens seneste stabilitetsrapport, at netop denne gruppe er markant udsat, fordi jo større lån, man har i forhold til ejendomsværdien, jo større andel udgøres af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Derfor bliver netop denne gruppe hårdt ramt den dag, Nationalbanken sætter renten op. Og ser vi på boligudlejerne, landmændene og ejerne af private virksomheder, har omkring 85 pct. af dem rentetilpasningslån. De har altså valgt variabelt forrentet gæld for at opnå lavest mulige ydelser nu. Godt nok er rentetilpasningslån de billigste på meget langt sigt. Men på den korte bane over de kommende år kan der være mange, der går konkurs, fordi de er så højt belånte, som de er. Den dag, økonomien strammer til, hvor renten bliver sat i vejret og hvor regeringen bebuder, at den vil ophøre med at stimulere med finanspolitiske virkemidler, begynder det at se sort ud for disse grupper. Og allerede nu har regeringen jo tilkendegivet, at man vil supplere med nogle stramninger noget, der på den ene eller anden måde tager pengene op af borgernes lommer. Resultatet bliver, at folks disponible indkomster bliver mindre. Så har de mindre at købe for, og det kan kun virke nedpressende på boligpriserne. Op- og nedture i rutsjebanen Er det ikke normalt, at boligpriserne bevæger sig op og ned? Og at vi nu efter en lavprisperiode kan forvente stigninger? Jo, det gælder for normale op- og nedture. OECD har vist, at siden 1970 har opturene i landenes boligpriser i gennemsnit varet 5½ år, mens tilbageslagene varede 4½ år. Men den optur i boligpriserne, vi netop har oplevet, var med OECD s egne ord helt usædvanlig langvarig og med helt ekstraordinære stigninger. Hvis man i den situation når det højeste punkt på rutsjebanen, er der tilsvarende langt ned. Jens Lunde Cand.polit. og lektor ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School, hvor han forsker og underviser inden for fagområdet boligøkonomi og boligfinansiering.

8 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 8 Det behøver ikke at betyde, at man falder helt ned med det samme. Eller at man nødvendigvis havner helt nede. Men risikoen for, at man ender i de nedre regioner, er der. Og selv om mange mener, at vi nok ikke kommer så forfærdeligt langt ned igen, vil jeg modsat hævde, at det bliver svært at undgå et yderligere dyk. Det, jeg frygter mest, er, at vi er på vej ind i et nyt fald altså befinder os midt i et»double dip«hvis vi ser på Realkreditrådets seneste prisstatistik med tallene for 4. kvartal 2009, steg ejerlejlighedspriserne og sommerhuspriserne igen, men ikke huspriserne. De allerseneste data fra Danmarks Statistik kom forleden for 3. kvartal i Her steg priserne for både huse, lejligheder og sommerhuse svagt. Men Danmarks Statistik meldte ikke noget om antallet af salg, for statistikken er også blevet ramt af rodet med tinglysningerne. Det tilføjer også deres boligprisstatistik en ekstra usikkerhed. Alt tyder dog på, at boligpriserne i øjeblikket flader ud. Det må tolkes i lyset af det helt ekstraordinært lave renteniveau og de stærkt annoncerede indkomstskattelettelser her i Men det er ikke ensbetydende med som mange mener eller snarere håber at boligmarkedet er ved at vende permanent mod en ny kraftig prisopgang. Det, jeg frygter mest, er, at vi er på vej ind i et nyt fald altså befinder os midt i et»double dip«. Vi har foreløbigt ikke set, at handlerne er gået i vejret. Og samfundsøkonomien er ikke blevet forbedret. Vi står med fortsat faldende beskæftigelse og virksomheder, der lukker ned. Men hvor langt vi kommer ned, og hvornår vi ser den næste bund i boligpriserne, er i mine øjne umuligt at forudsige. Ikke troværdig information Men kan ejendomsmæglerne alene tale priserne op? Nej, det kan de ikke alene. Aktørerne på ejendomsmarkedet kan formentlig øve en vis form for påvirkning over for dem, der står og vakler i forbindelse med et eventuelt huskøb. Men det forudsætter altså, at man har tillid til dem, der udsender tallene. Den troværdighed har ejendomsmæglerne på ingen måde gjort sig fortjent til. De har kun én sang på repertoiret. Og den lyder: Det går bedre nu, end det har gjort længe. Man har endda hørt sangen i perioder, hvor omsætningen af boliger er blevet halveret. Hvor kæderne har lukket butikker og afskediget folk. Og hvor»til Salg«-skiltene blev stående stadig længere. Det er ikke troværdig information. Falder folk for det? Nej, heldigvis er det sådan, at langt de fleste går hen til banken. Og her bliver historien næsten satanisk. For bankerne er blevet noget mere pessimistiske, end de var for nogle år siden. De skal undgå tab, og medarbejderne er blevet instrueret i at holde igen med at bevilge lån. De skal altså være mere forsigtige. Det betyder, at de siger nej til noget, de tidligere sagde ja til. Dertil kommer, at kundernes privatøkonomiske grundlag er blevet forringet. Mange er simpelthen ikke kreditværdige. Deres indkomster er om ikke faldende, så stagnerende. Også selv om der er udsigt til skattelettelser. For som nævnt er det meget sandsynligt, at staten vil hente nogle af pengene hjem igen i form af højere afgifter. Under alle omstændigheder er deres udgifter stigende. Risikoen for, at de mister deres job er stigende. Og når det handler om at investere i en bolig, er det en udgift, køberen hænger på i meget lang tid. Du skal kreditgodkendes i mange år frem. På den baggrund er det altså blevet meget vanskeligere at få bevilget boliglån hos bankerne i dag. Ejendomsmæglerne har kun én sang på repertoiret. Og den lyder: Det går bedre nu end det har gjort længe

9 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 9 Salg kontra rådgivning Udnytter banker og ejendomsmæglere situationen? Nej, men som aktører og interessenter har de jo i sagens natur nogle interesser, der skal tilgodeses. Jeg har aldrig hørt en ekspedient i en forretning sige om de varer, de har på hylderne, at de er dårlige. At tro at man får uvildig rådgivning i en bank, er lidt naivt. Rådgivning er godt, men den skal foretages af uafhængige personer, hvis den skal være uvildig. Det er fx ikke rådgivning, når den vare, der rådgives om, sælges fra samme forretning. Ejendomsmæglerne leverer eventuel rådgivning til dem, de er agenter for, nemlig sælgerne. De er IKKE agenter for køberne. De varetager kun køberinteresser, hvis de optræder direkte som købermæglere. Folk er ikke oplyste nok om disse forhold. Jeg vil under ingen omstændigheder beskylde bankfolk og mæglere for at være uhæderlige, men alene mistanken om interessesammenfald burde afholde folk fra at opsøge banker og ejendomsmæglere i den tro, at de her får uvildig rådgivning. Barske ord fra den erfarne boligøkonom, der aldrig har kunnet forstå, hvorfor ordningen med købermæglere ikke er slået an. Hvem vil være bedre egnet til at finde et hus i et bestemt område inden for en given priskategori end den lokale ejendomsmægler. Han vil være en langt bedre rådgiver end advokaten, som man ofte allierer sig med. Men mægleren skal naturligvis ikke finde huset i sit eget kartotek. Men hvem kan man så stole på? Sig selv og sin sunde fornuft. Og det er ikke alle, der er i besiddelse af den. Som jeg ser det, er den statistik, der kommer fra Realkreditrådet, Danmarks Statistik og Nationalbanken totalt pålidelig. Nærmest at sammenligne med fakta. Vi har også et udmærket ejendomsvurderingssystem. Få ressourcer til forskning Hvordan er dine og dine kollegers muligheder for at drive forskning og udvikle området? Jeg har i al min voksentid som kandidat arbejdet med boligen. Og jeg synes, at det har været utrolig fascinerende. Men når det er sagt, må jeg tilstå, at området slet ikke har den bevågenhed, som det efter min mening burde have. Ressourcetildelingen fra de offentlige myndigheder har været beskeden. Også i betragtning af at det største fomuegode, vi har i dette land det gælder også for andre lande er ejendomme. Det største forbrugsgode, husholdningerne ejer, er deres ejerboliger. Andelsboliger og sommerhuse inkluderet. Husholdningernes gæld udgøres for vel 4/5 dels vedkommende af den realkreditgæld, der knytter sig til deres ejendomme. Så boliggælden er en meget vigtig faktor både for den enkelte og for samfundet. Men hvordan gælden er fordelt på de forskellige grupper og konsekvenserne heraf, er meget ringe belyst. Jens Lunde: At tro, at man får uvildig rådgivning i en bank, er lidt naivt. (Foto: Jørgen Witved)

10 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 10 Noget af det, der er forsømt, er fx undersøgelser af, hvem der bliver ramt af tvangsauktioner. Det ville være oplagt at se på hvilke kategorier, der i særlig grad rammes. Og hvordan de pågældende klarer sig bagefter. Det er jo en stor ulykke at blive ramt af en tvangsauktion. Man står pludselig med nogle store udgifter, som bare banker opad. Og må optage nye og dyrere lån fordi man har en restgæld fra en tvangsauktion. Så man risikerer at stå med en livslang gæld foran sig. Hvis vi vidste noget mere om, hvordan man tacklede de her situationer med stor gæld, kunne det komme mange mennesker til gode. Men den viden har vi ikke, fordi undersøgelserne ikke er blevet gennemført pga. manglende økonomi. Masser af emner at tage fat på Hvad savner du specielt? Noget af det, der er sket de senere år, er tilstedeværelsen af nye medier. Internettet har skabt nogle muligheder og relationer, som vi ikke har haft tidligere. Og vi har slet ikke gennemforsket området. Gradvist har vi fået adgang til nogle informationer om boliger til salg, forskelle i udbuds- og salgspriser osv. Disse informationer kunne gøres til genstand for statistiske beregninger og undersøgelser. I det hele taget er der en masse spændende emner at tage fat på. Tag bare det mikroøkonomiske område: Boliger i lokalområder, samspillet mellem boligmarkedet, arbejdsmarkedet, regionaløkonomien og boligmarkedet der er masser af emner. Hvad forventer du af Boligøkonomisk Videncenter? Jeg hilser initiativet meget velkomment. Forhåbentlig vil det betyde, at der bliver gennemført nogle flere undersøgelser og at vi får noget mere hardcore information om det boligøkonomiske område. Det afgørende for mig er, at centret er uafhængig af kommercielle interesser. At det drives forskningsmæssigt dvs. at man har forskningskompetente medarbejdere til at udføre arbejdet. Forhåbentlig afstår man fra at ville konkurrere med diverse cheføkonomer om at præsentere små smarte analyser til dagens avis. Der er behov for egentlig forskning. Det skal nok give et godt afkast. Det hele startede med boligkrisen Glem alt om, at det var finanskrisen, der udløste krisen på boligmarkedet. De høje boligpriser og salget af både huse og ejerlejligheder havde toppet og var på vej ned, før vi anede konturerne af den verdensomspændende finanskrise. Det kan lektor, cand.polit. Jens Lunde bekræfte ud fra den tilgængelige statistik, der findes på området. Hvis man tegner en tidslinje, blev 2005 året, hvor der blev handlet flest boliger. Herefter begyndte det at falde, men fra et unaturligt højt niveau i forhold til, hvad det plejer at være. Der blev handlet boliger, ejerlejligheder og sommerhuse som aldrig før. Et stort salg trak priserne op og salget var steget usædvanligt kraftigt i årene forinden. Men pludselig blev det voldsomt dyrt at købe ejendom - og folk havde ikke råd til at købe til de opskruede priser. Især København oplevede vendingen i 2006, hvor også boligpriserne begyndte falde, mens antallet af salg af huse og ejerlejligheder fortsatte vejen nedad. Det er altså før, vi har set tegn på den økonomiske og finansielle krise, og det er før, vi hører om ordet»subprime«i USA. Det gør vi i første halvår 2007, men det bliver opfattet som et amerikansk fænomen og som noget, der ikke vil betyde noget i det samlede billede. Det er også i midten af 2007, at huspriserne topper på landsplan. Men der er ingen krisestemning i lille Danmark. Vi skal hen til 2. halvår af 2007, før vi begynder at mærke betydningen af subprime-problemet. På det tidspunkt opstår likviditetsproblemer i banksystemet. Jeg hørte for nylig på en konference en OECD-økonom forklare mekanismen på denne måde: Enhver bankdirektør ved, hvad han har sagt ja til, samtidig med, at han er overbevist om, at han er dygtigere end de andre. Så når han tænker på alt det shit, han har sagt ja til, hvordan ser det så ikke ud i de andre banker! Af samme årsag skal han ikke låne ud til andre banker. Man mister simpelthen tilliden til hinanden. Men hvorfor greb man ikke ind noget før, og før det danske banksystem blev truet? Jeg giver ikke meget for bagklogskab. Og selv om jeg også på det tidspunkt advarede om risikoen ved de høje boligpriser, var det jo nemt for andre at afvise med henvisning til den sunde økonomi. Og hvornår ville det i øvrigt være rigtigt at stramme op? Dem, der vidste mest om det her, var dem, der sad i banker og realkredit med agenter ude i markedet. Og de skulle i al fald ikke have sagt noget. Hvis de gjorde, kunne de risikere at blive beskyldt for, at det var dem, der fik korthuset til at falde. Resultatet var, at vi skulle hen til januar 2008, før vi så den første lukning af en selvstændig bank, nemlig Trelleborg Bank. Derefter fulgte Roskilde Bank, og i andet halvår gik det helt galt i banksektoren. Men boligmarkedet var for længst faldet sammen. Det var det i øvrigt også i de andre lande. Så for mig, er der ingen tvivl om, at problemerne først rammer boligmarkedet.

11 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 11 Værktøjet, der kan forudsige ubalancer på boligmarkedet Projektet er en glimrende mulighed for at få integreret boligmarkedet i vores modeller. (Foto: Jørgen Witved) DREAM-gruppen og Boligøkonomisk Videncenter går sammen om at tilvejebringe en langsigtet model for boligmarkedet. Det er der brug for, siger lederen af samarbejdsprojektet, forskningschef Peter Stephensen i dette interview At der bliver flere og flere ældre, som skal forsørges, og tilsvarende færre i den erhvervsaktive alder, der kan bidrage hertil, er en udfordring ikke kun for politikerne og samfundsøkonomien, men også for de forskere, der beskæftiger sig med fremskrivninger af samfundsudviklingen. Et af hovedproblemerne, vi står overfor, er ældrebyrden, eller hvad vi nu skal kalde den. Altså det forhold, at de ældre kommer til at udgøre en stadig større del af befolkningen. Det er den problematik, der ligger foran os også når vi taler om det fremtidige boligmarked, forklarer Peter Stephensen, cand.polit., ph.d. og forskningschef i DREAM-gruppen. De langsigtede analyser kan anvendes som værktøj for planlæggere, politikere og bygherrer til at registrere ubalancer på boligmarkedet. Han er den, der skal lede analysearbejdet med at kortlægge fremtidens boligmarked et samarbejdsprojekt, som DREAM-gruppen og Boligøkonomisk Videncenter har etableret. I de bestræbelser inddrager vi så mange faktorer, som det er muligt. Udover demografien kigger vi på ændringer i uddannelsesniveauet og på befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Og sidst, men ikke mindst på de regionale forskelle. For selv i et lille land som Danmark er der voldsomme forskelle mellem landsdelene. Vigtige fundamentals Det er disse»fundamentals«eller grundlæggende strukturer, som hele tiden er i bevægelse, der tilsammen afgør, hvordan boligmarkedet kommer til at se ud på længere sigt. Projektet handler derfor om, hvordan man kan inddrage disse grundlæggende strukturer i fremskrivningen. DREAM værksted for økonomiske modeller DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der som hovedopgave foretager langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. Især samspillet mellem den offentlige sektor og den øvrige økonomi ligger inden for institutionens arbejdsfelt. DREAM står for Danish Rational Economic Agents Model. Institutionen finansieres i form af bidrag fra Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Desuden er den på finansloven og modtager indtægter i form af abonnementer og ved at løse opgaver for andre organisationer. Det samlede DREAM-modelsystem består af en befolkningsfremskrivning, en uddannelsesfremskrivning, et befolkningsregnskab og den økonomiske DREAM-model. Derudover har DREAM opstillet en livsforløbsmodel, der simulerer forbrug og opsparing for den enkelte ud fra visse antagelser om rationel adfærd. Peter Stephensen Cand.polit., ph.d. i økonomi og forskningschef i DREAM-gruppen, hvor han har været ansat siden Han har således været med siden oprettelsen af institutionen og har medvirket i opbygningen af de forskellige modeller.

12 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 12 Hvad kan man bruge en langsigtet analyse til? Den kan anvendes som værktøj for planlæggere, politikere og bygherrer et værktøj, der på forhånd kan registrere, at der er ubalancer på boligmarkedet. At der fx mangler boliger og at der er behov for at opføre bestemte boligtyper, hvis det er det, fremskrivningerne viser. Og hvor i landet, de kommer til at mangle. Ikke mindst politikerne vil kunne bruge analysen i deres bestræbelser på at få løst problemet med ældrebyrden. De kan bruge den som planlægningsværktøj, så der bliver bygget flere ældreboliger i de områder, hvor det er nødvendigt. Men også andre regionale problematikker vil blive afdækket. Det kan fx dreje sig om de steder i landet, hvor der vil være for mange og forkerte boliger til for få mennesker. Og tilsvarende vil der være byområder, hvor der er behov for at bygge flere og forskellige boligtyper. Simulerer på individ-niveau Umiddelbart lyder det enkelt. Hvorfor har man ikke gjort det noget før? Fordi data og analyseværktøjer ikke har været tilstede i det omfang og den kvalitet, vi har i dag. Her tænker jeg bl.a. på registreringsniveau. Muligheden for at specificere tallene er langt bedre end tidligere. Rent metodisk simulerer man på individ-niveau. Vi tager udgangspunkt i en befolkning på 5 mio. mennesker og så udformer vi nogle relativt simple regler (forudsætninger, red.) for, hvordan man vælger bolig afhængig af, hvor man bor, ens køn, alder, uddannelse og tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Selv om det ser ud som om renten har afgørende betydning for deres boligkøb, er det ikke rigtigt. Men den bestemmer, hvornår de gør det. Alle disse faktorer sammenholder man med, om den enkelte vil bevæge sig for at få en bedre bolig. Fx vil man være mere tilbøjelig til at ville flytte til en mindre bolig, hvis man er ældre og ikke har hjemmeboende børn. Det er forsøget på at modulere disse strømninger, der er det nye i måden at fremskrive på. På den måde får man et sandsynligt skøn over hvor mange, der søger efter en bolig. Også over, hvor stort udbuddet er. For antallet af boliger er rimeligt stabilt. Det er disse strømme, som udtrykker udbud og efterspørgsel på boligmarkedet. Man kan altså bruge analysen til at forudsige ubalancer på det fremtidige boligmarked. Derimod kan man ikke bruge den til at forklare, hvordan og hvorfor boligmarkedet ser ud, som det gør i dag. Det handler nemlig om ændringer i reguleringer og forventningsdannelse. Hvad med de kortsigtede modeller? Det, der er brændende aktuelt her og nu, ligger uden for vores arbejdsmarkedsfelt. Men det som offentligheden, herunder medierne, kaster sig over er oftest de kortsigtede effekter på boligmarkedet. Altså dem, der rækker 1-3 år frem. Det er selvfølgelig også vigtigt og spændende. Men det betyder også, at de langsigtede perspektiver bliver negligeret. Jeg er overbevist om, at hvis man så lidt mere langsigtet og helhedsorienteret på boligmarkedet, ville man kunne få nogle bedre kortsigtsmodeller. Fx bør man inddrage alle boligtyper og de bevægelser, der finder sted fra den ene gruppe til den anden, når priserne rykker. Der er noget af det, der indgår i den proces, vi er i gang med og jeg føler mig overbevidst om, at vi kan få udviklet nogle bedre modeller også dem, der gælder på den korte bane. Et vigtigt nødvendighedsgode Boligen er vigtig både for den enkelte og for samfundet. Den er som Peter Stephensen udtrykker det et»nødvendighedsgode«for det enkelte menneske for en eller anden form for bolig, skal man jo have. Og så kan behovet være forskelligt afhængig af, hvor man er i sit livsforløb. Hvad får os til at ændre adfærd mht bolig? Folk har nogle grundlæggende boligbehov i løbet af deres liv. Men det er deres indkomst, som bestemmer, hvilke varer, de vælger på hylderne og hvor hurtigt de gør det. Her har renten en voldsom betydning. I det øjeblik den ændres, vil folk enten stoppe op eller fremskynde deres beslutninger. Men de laver ikke om på deres beslutninger højest kan der blive tale om, at de rykker dem i tid. Så selv om det ser ud som om renten har afgørende betydning for deres boligkøb, er det ikke rigtigt. Men den bestemmer, hvornår de gør det.

13 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 13 Med en langsigtet boliganalyse får vi en mere detaljeret model at arbejde med end den, vi har haft. Derfor var initiativet fra Boligøkonomisk Videncenter meget velkomment. Men også for samfundet har boligen stor betydning. Den fylder meget i vores samlede formue (3.500 mia. kr., red.). Men bevæger sig langsomt som en anden supertanker i farvandet. Udsættes den for rystelser som nu, hvor vi har krise og udsving i forventningerne kommer supertankeren i bevægelse. Boligen med i 8 ud af 10 recessioner Den amerikanske økonomiprofessor Edward Leamer har opgjort antallet af recessioner i USA efter 2. verdenskrig til 10. Otte af dem havde mere eller mindre direkte relation til udsving på boligmarkedet. Som han ser det, er det boligerne, der bestemmer, om det kører op eller ned. Så selvfølgelig er boligen et vanvittigt interessant emne også på det korte sigt. Det er også grunden til, at nationalbankerne overalt i verden har meget fokus på, hvad der sker med boligpriserne. Hvis man ændrer renten, flytter folk deres valg frem eller tilbage i tid. Så er det, at supertankeren kommer i bevægelse. Hvilke tendenser ser du i øjeblikket, der får betydning for den langsigtede analyse? I dag tror vi, at vi vil se en meget langsomt stigende befolkning næsten på et konstant niveau. Der er faktisk meget, man kan sige med stor sikkerhed, når vi taler om demografi. Det gælder dødeligheden og til en vis grad fertiliteten. Men omfanget af indvandringen er usikker. Den afhænger meget af, hvad der sker på Christiansborg. Og det vil få store konsekvenser, hvis omfanget ændrer sig. Men ét er befolkningstallet. Noget andet er udviklingen i husstandens størrelse. Her benytter vi os af avancerede modeller. Bl.a. ser vi på udviklingen i familiemønstret, hvor tendensen er, at vi får flere singler. Men hvor meget slår den igennem, spørger Peter Stephensen, der understreger, at det fortsat er forbundet med stor usikkerhed at beskæftige sig med befolkningsprognoser. Usikre befolkningsprognoser Jeg tror nu ikke, at vi løber ind i de samme vanskeligheder, som vores forgængere gjorde det i regi af det såkaldte Ølgaard-udvalg. Her var det netop udviklingen i befolkningstallet, der gik galt. Det blev de hånet for, men faktisk startede de en væsentlig debat, som bl.a. førte til, at vi fik et differentieret boligmarked. De var med til at kvalificere diskussionerne og præsenterede nogle analyser, man ikke tidligere havde set. Så jeg synes, de fortjener lidt oprejsning. Hvordan vurderer DREAM-gruppen henvendelsen fra Boligøkonomisk Videncenter? Vi ser det som en glimrende mulighed for at få boligmarkedet integreret i vores modeller. Boligen er en meget central del af det danske samfundsbillede. Rygraden i vores arbejde er den store makroøkonomiske model DREAM, og når vi nu får koblet en langsigtet boliganalyse på prognoserne for befolkningens størrelse, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet får vi et mere fyldestgørende billede. Vi får en mere detaljeret model end den, vi har haft. Så initiativet fra Boligøkonomisk Videncenter var meget velkomment.

14 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV april 2010 side 14 Advisory Board Boligøkonomisk Videncenter har tilknyttet et Advisory Board, som skal fungere som sparringspartner for sekretariatet og som sådan bistå med informationer og viden om forhold inden for Videncentrets område. Advisory Board består af følgende personer: Torben M. Andersen Tidligere medlem af Det Økonomiske Råds formandsskab og overvismand i perioden Han er professor ved Århus Universitet fra 1989 og har tilknytning til en række internationale forskningsinstitutter. Fra 2007 har han været medlem af den svenske vismandsinstitution og fra 2009 medlem af den norske regerings globaliseringsudvalg. Christine Whitehead Professor i boligøkonomi på London School of Economics og direktør for the Cambridge Centre for Housing and Planning Research siden Christine Whitehead har arbejdet med boligøkonomiske emner siden 1971, hvor hun formulerede den første økonometriske model for Storbritannien. Hun har et omfattende forfatterskab bag sig, og har fungeret som rådgiver for det engelske parlament. Peter Englund Doktorgrad i økonomi Professor ved Uppsala universitet , professor i bankvæsen og finansiering ved Stockholm School of Economics fra 1998 og professor i ejendomsøkonomi ved Universiteit van Amsterdam. Medlem af og sekretær for Kommittén for Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskab til Alfred Nobels minne (Nobel-prisen i økonomi). Peter Englund har udført omfattende forskning og skrevet publikationer indenfor bolig- og ejendomsøkonomi. Prognoser om boligpriser skyder forkert Det er svært at spå også om prisudviklingen på boligmarkedet. Det viser en analyse, som PA Consulting Group har udarbejdet for Boligøkonomisk Videncenter. Analysen har set på de forudsigelser, som kommer fra Home, EDC, Nykredit, Realkredit Danmark, BRF, Danske Bank, Nordea og øvrige banker og ejendomsmæglere. Analysen medtager også skøn fra de uafhængige eksperter i De Økonomiske Råd og Nationalbanken. Endvidere indgår også vurderingerne fra Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og en række uafhængige eksperter. Analysen omfatter 286 prognoser i perioden Den gennemsnitlige tidshorisont for prognoserne er 12 måneder. Konklusionen er, at alle prognosemagere tager fejl, når de skal forudsige boligprisernes udvikling i den undersøgte periode. Når afvigelserne i forhold til den faktiske udvikling måles i procentpoint, klarer grupperne sig nogenlunde lige dårligt set over perioden. Der er en svag tendens til, at ministerierne klarer sig relativt dårligere end de øvrige parter, især de kommercielle aktører. For prognoserne som helhed har den absolutte fejl ( afvigelsen ) været på 7,4 procentpoint mellem prognose og virkelighed. Det svarer med et tænkt eksempel til, at prognosemagerne har sagt, prisen ville stige med 5 pct., når den faktiske udvikling blev et fald på -2,4 pct. Analysen fra PA Consulting Group findes på Boligøkonomisk Videncenters hjemmeside på Boligøkonomisk Videncenter med i vigtigt netværk Boligøkonomisk Videncenter er netop blevet medlem af EHNR, som står for European Network for Housing Research. Netværket samler en række eksperter og forskere inden for det by- og boligøkonomiske område i Europa. Bl.a. indgår institutioner som European Mortgage Federation, Royal Institution of Chartered Surveyours (RICS), University of Cambridge, Den norske Husbank og Kungliga Tekniska högskolan i Sverige i netværket. NYHEDSBREV APRIL 2010 Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter Redaktion: Curt Liliegreen, Christian Deichmann Haagerup og Per B. Jensen Tilrettelæggelse og layout: PeRscript og Kenneth Olsson Grafik Anvendte fotos: Jørgen Witved

Totalforvirring om prognoser

Totalforvirring om prognoser BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling. PA Consulting Group December 2009

Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling. PA Consulting Group December 2009 Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling PA Consulting Group December 2009 Forord og resumé Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling På baggrund af de mange udtalelser og prognoser

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Krisen sidder dybt i danskerne

Krisen sidder dybt i danskerne Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 Krisen sidder dybt i danskerne Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i 2009-2012 skal skabe bedre overblik

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter INDHOLD FORORD OG SAMMENFATNING 2 KONKLUSION 3 1 DANMARKS STATISTIK BENYTTES SOM REFERENCEPUNKT FOR BOLIGPRISERNES UDVIKLING 4 2 DATAGRUNDLAGET 5 2.1 Definition af begrebet partkategori

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Danmark Husprisfaldet er slut

Danmark Husprisfaldet er slut 30. januar 2013 Danmark Husprisfaldet er slut Boligmarkedet stabiliserede sig i 2012 Huspriserne er i ligevægt for første gang siden 1998 I 2013-2014 forventes fortsat stabil husprisudvikling med beskedne

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Halv pris på tvangsauktion?

Halv pris på tvangsauktion? NR. 5 JUNI 2014 Halv pris på tvangsauktion? Man kan købe hus meget billigt på tvangsauktion, især i landområderne. Det skyldes særlige problemer på boligmarkedet, som ikke fanges i prisstatistikken og

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007 Danske Analyse Bolig 13. marts 27 Tålmodighed kan være en dyd Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk Christian Heinig, analytiker +45 33 44 5 73 chei@danskebank.dk Vindene er

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Andel, eje eller leje?

Andel, eje eller leje? Andel, eje eller leje? Hovedbrud. Det er blevet mere fordelagtigt at købe lejlighed i forhold til at leje. Det viser beregninger, Berlingske Business har fået Danske Bank til at lave, men det kan være

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Det talte ord gælder!

Det talte ord gælder! Direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft Indlæg om ejerboligmarkedet Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 24. marts 2010 Det talte ord gælder! 1 Velkommen tilbage til anden del af årsmødet.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Christian Larsen. Christian Larsen. Christian Larsen. Hvordan man gør. Hvordan man gør. en god hushandel. en god hushandel

Christian Larsen. Christian Larsen. Christian Larsen. Hvordan man gør. Hvordan man gør. en god hushandel. en god hushandel Christian Larsen Christian Larsen Christian Larsen Hvordan man gør en god hushandel Hvordan man gør en god hushandel Hvordan man gør en god hushandel Hvordan man gør en god hushandel Af Christian Larsen

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere