Det ældste reldste bevarede danske cembalo. Jesper B~je Bøje Christensen - Dorthe Fa/con M~ller Møller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det ældste reldste bevarede danske cembalo. Jesper B~je Bøje Christensen - Dorthe Fa/con M~ller Møller"

Transkript

1 Det ældste reldste bevarede danske cembalo Jesper B~je Bøje Christensen - Dorthe Fa/con M~ller Møller Engang i 1950' erne fandt man på pä Nykøbing NykjZlbing Falsters gamle kathedralskoles loft torsoen af et nu mere end 200-årigt, 200-ärigt, stort cembalo1 (iii. (ill. 1). På Pä den bevarede sangbund står stär en smuk og sirlig signatur» Moritz Georg Moshack Copenhagen Ao 1770«. (iii.2). (ill.2). Fundet er sensationelt, idet instrumentet er det eneste kendte bevarede danskbyggede cembalo fra 1700-tallet. Moshacks signatur findes endvidere på pä 2 bevarede clavichorder2, og han er nævnt nrevnt i 1800-tals litteratur som en instrumentmager,, der kunne tage konkurrencen op med de udenlandske byggere3 Men hvem han var, hvad han iøvrigt ijzlvrigt lavede, og hvornår hvornär han fungerede, er ikke grundigt belyst iden i eksisterende litteratur4. En analyse af instrumentet, en placering af det i europæisk europreisk cembalobygnings historie, en undersøgelse undersjzlgelse af instrumentbyggeren Moritz Georg Moshacks liv og levned, samt et forsøg forsjzlg på pä at opklare instrumentets egen historie, er de emner, denne artikel vil vii beskreftige beskæftige sig meds. Instrumentet Som tidligere nævnt nrevnt er det eneste overleverede danskbyggede cembalo fra 1700-tallet, Moritz Georg Moshack' s fornemme arbejde fra 1770, desværre desvrerre kun delvis bevaret (se fig.l). 1. Korrespondance til Musikhistorisk Museum 23/ og 2/ , fra museet»falsters Minde«, N Ny Y købing kj1lbing F. Instrumentet er deponeret på pä Musikhistorisk Museum. 2. Det clavichord på pä Musikhistorisk Museum, A 36, sign.»moritz Georg Moshack in Copenhagen 1770«. Det andet clavichord på pä Norsk Folkemuseum i Olso, sign.»moritz Georg Moshack in Copenhagen 1768«. 3. Wedel, Søren:»Tanker Sj1lren:»Tanker om Nødvendigheden Nj1ldvendigheden affortepianofabrikation i Kjøbenhavn, Kjj1lbenhavn, --- i Efter EJterretninger Jra fra SelskabetJor for indenlandsk Kunstflid, Kunstjlid, , Kbh. 1816, s (Samme trykt hos Barens, Bärens, H. : Noticer Jor for Musiklibhavere, Kbh. 1811). Ravn, V.C.: Koncerter og Musikalske Selskaber i ældre IEldre Tid, Kbh. 1886, s Se note 3 samt: Thrane, Carl: Fra Hofviolonernes Tid, Kbh. 1908, s. 125,416 (note 7). Friis, Niels: Orgelbygning i Danmark efter ejter Christian den Fjerde, i Da. Musiktidsskr., 1944, s Friis, Niels: Orge/bygning Orgelbygning i Danmark, Kbh. 1971, s De to første fj1lrste afsnit er forfattet af Jesper Bøje Bj1lje Christensen, de to sidste af Dorthe Falcon Møller. Mj1l11er.

2 76 J. B. Christensen og D. F. M~ller Møller Ill. w. 1 l Moshacks cembalo fra foto D.F.M.

3 Det teldste ældste bevarede danske cembalo 77 Ill. 2 Moshacks signatur på pä cembaloet - foto D.F.M. Klaviatur, springere (med undtagelse af en), stopliste, registre, strenge, forreste del dei af låget läget samt understel er gået gäet tabt. Tilbage er kassen med sangbund og steg, stemmestok og nagler, klaviaturramme, det faste register samt den del dei af låget, läget, som dækker drekker sangbunden. På Pä grundlag af en undersøgelse undersjllge1se af disse bevarede dele skal skai der gives en beskrivelse af instrumentet, inden det forsøges forsjllges placeret i en instrumenthistorisk og om muligt brugsmæssig brugsmressig sammenhæng. sammenhreng. Kassen er bygget af fyr og i sin udformning dobbeltbuet. Længde Lrengde Bredde Højde HjIljde 234,5 cm 97,0 cm 23,7 cm Kassesidernes tykkelse aftager mod spidsen. Sarg: Bueside: for 20,0 mm for 13,0 mm midt 12,0 mm bag 19,0 mm bag 11,5 mm Der har været vreret 1 l manual med fern fem oktavers omfang Fl - f3. Klaviaturrammen viser, at tasterne blev styret bagtil af stifter, som glider i lodrette riller i rammens hjllje høje bagkant. Klaviaturbredde mält målt mellem endeblokkene: 84,4 cm.

4 78 J. B. Christensen og D. F. M~ller Møller Stemmestokken er af eg. ego Pä På stemmestok-stegets sider ses stifter, der har häret båret et lut-træk. lut-trrek. Instrumentet har haft to sæt sret 8-fodsstrenge; registertræk registertrrekkene sad på pä stemmestokken stokken og gik ikke ud gennem forbrædtet. forbrredtet. Sangbunden har intet lydhul. Dens tykkelse kan kun måles mäles forrest (her er den nemlig flækket), flrekket), hvor den viser en gradvis fortykkelse fra diskantområdet mod bassen: rädet Diskant Alt Tenor Bas 2,65 mm 2,70 mm 2,85 mm 3,25 mm Steget er profileret og dobbeltstiftet fra Fl - Cl. Sangbundsberibningen består bestär af 5 ribber, der går gär pä på tvrers tværs af kassen fra side til side (fig. la). Hvor ribberne således säledes krydser steget, er de skäret skåret ud for at hremme hæmme stegets vibrationer mindst muligt (fig. Ib). Pig. Hg. 1 l b Snit igennem steg, sangbund og ribbe på pä Moshacks cembalo - tegning J.B.C.,I " I " 1 I 'I I,, " 1/ 11 'I 111.t 11' II' '111,, '.111 I " I',,111,6',.111,6' t 111'111' "'11'11' "'11"" I'.,1,1111 " Fig. 1 l a»røntgenbilleder(3ntgenbillede«af Moshacks cembalo - tegning J.B.C.

5 Det (eldste ældste bevarede danske cembalo 79 På Pä grundlag afbevarede strengestumper omkring naglerne, kan forsøgsvis fors~gsvis opstilles følgendestrengeskema: opstilles f~lgendestrengeskema: Strengelrengde Strengelængde Strengetykkelse Materiale Fl 188,5 cm 0,70 mm messing C 169,8 cm 0,55 mm messing c 117,7 cm 0,45 mm jern Cl 68,5 cm 0,40 mm jern c2 35,6 cm? (-) c3 18,5 cm? (-) f3 14,0 cm 0,32 mm jern Instrumentets udsmykning er enkel. Kasse og låg läg er malet brunt udvendigt og rødt r~dt indvendigt, alle indvendige profileringer er forgyldte, og sangbunden er dekoreret med blomster. biom. Hele cembaloet er iøvrigt i~vrigt prreget præget af meget høj h~j håndværksmæssig händvrerksmressig kvalitet. Cembaloets instrumenthistoriske placering Instrumentet knytter sig tydeligt til den nordtyske skole centreret i Hamborg med byggere som H.A. og J.A. Hass, Zell og Fleischer. Væsentlige Vresentlige karakteristika for denne skole er den dobbeltbuede kasse af fyr og sangbund uden lydhul, hvilke træk trrek netop ses hos Moshack. Tilknytningen til den nordtyske tradition ses også ogsa i hans to overleverede clavichorder, der begge kanjrevnf~res jævnføres med hamborgske instrumenter. Isrer Især udformningen af klaviaturerne viser slående slaende overensstemmelser (ih. (ill. 3a og b). Et fælles frehes træk trrek W Ill.. 3a Klaviaturudsnit af Moshack clavichord 1770, Musikhistorisk Museum nr. A foto D.F.M. W. Ill. 3b Klaviaturudsnit af J.A. Hass clavichord 1761, Musikhistorisk Museum nr. A foto D.F.M.

6 so 80 J. B. Christensen og D. F. Møller Mr;ller for bäde både cembalo og clavichorder er blomsterdekorationerne i tempera på pä sangbunden - en detaille, der ogsä også tydeligt demonstrerer slægtskabet slregtskabet med nordtysk tradition (ih. (ill. 4a og b). (Se ogsä også ill. ih. 7). Når När disse grundlreggende grundlæggende ligheder er påvist, pävist, skai skal det dog siges, at hvor de fleste nordtyske cembali er rigt udsmykkede to-manuals instrumenter, undertiden med et stort antal registre (Hass-familien), er Moshack-instrumentet påfaldende päfaldende enkelt. M overordentlig interesse er det derfor, at der i»the Russell Collection«, Edinburgh findes et cembalo signeret J.A. Hass 1764, som kommer Moshacks nær nrer (ill (ih 5). Kassen er dobbeltbuet og i dimensioner lig Moshacks; kun er buesidens bageste forløb forllllb mere spidst. (Med hensyn til buesidens udformning knytter Moshack sig mest til Zell). Der er et manual med 5 oktaver: omfang Fl - f3, og sangbunden er uden lydhul. I registreringen derimod finder man en større stlllrre forskel. Foruden 2 x 8SIl 11 har Hass-instrumentet ogsä også en 4 11 Denne 4 11 medfører medflllrer en form for beribning af sangbunden, som er væsensforskellig vresensforskellig fra Moshack. Hass-cembaloets ribber er placeret, som det var normalt pä på alle stlllrre større to-manuals cembali med 4 11 afflamsk, fransk eller tysk herkomst, nemlig uden at krydse under 8SIl 11 og 411s stegene (fig. 2), idet stegene samt 4 11 s anhængslisten anhrengslisten sammen med den såkaldte säkaldte»cut-off bar«giver den fornødne fornllldne afstivning og drempning dæmpning af sangbunden. (Sammenlign med fig. la).

7 Det teldste ældste bevarede danske cembalo 81 W. Ill. 5 J.A. Rass Hass cembalo 1764,»The Russell Collection«, Edinburgh - foto»the Russell Collection«. Moshacks sangbund har med sit ene 8 11 steg et meget større st(3rre ukontrolleret område, omrade, og han har derfor brugt den tværgående tvrergaende beribning, som ofte ses på pa italienske cembali, der normalvis ligeledes er disponeret 2 x 811. Musikårbog Musikärbog 6

8 82 J. B. Christensen og D. F. M{jller Møller Fig. 2»RøntgenbilledeRslmtgenbillede«af J.A. Hass cembalo 1764,»The Russell Collection«, Edinburgh - tegning J.B.C. \, \' \\, \ - \ -- --,, \ \ \,,, ,' \,,,,,, te \C,, I,, I I I I t \ I I, I,, t f I I I I, """",,""" I"'" " ", I I' f' I 1,1' I II', "" r", f f' r 1-" t ' 'f' II 11 I t II' 11' II' 11' I I' Men hvorfor nu en så sä enkel dispostition? Instrumentet kunne sagtens bære brere ihvertfald en 4II. For at give svaret på pä dette, må mä man prøve prs)ve at gisne om hvorfor og til hvilket formål formäl Moshack kan have bygget dette cembalo. Instrumenter af denne størrelse sts)rrelse blev normalt kun bygget på pä bestilling, og billigt har det bestemt besternt ikke været! vreret! Omkring 1770 var cembaloet i Europa så sä småt smät begyndt at føle fs)le det nye pianofortes s tilstedevrerelse, tilstedeværelse, og fiere flere cembalobyggere, isrer især franske og engelske, prs)vede prøvede pä på forskellig vis at udvide cembaloets muligheder for nuancering af klangen. I Frankrig var det ret almindeligt at forandre de normale håndregistertræk händregistertrrek til»»knrepedaler«, knæpedaler«, for at man skulle kunne skifte

9 Det celdste ældste bevarede danske cembalo 83 register under spillet. Desuden indførte indffl)rte Pascal Taskin et nyt register» Peau de Buffie«,, hvor strengene blev knipset af små smä stykker bøffellæder bfl)ffellreder i stedet for de sædvanlige sredvanlige ravnefjer,, hvilket gaven gay meget blfl)d blød piano-kontrast til den ellers sä så brillante klang. Pä På engelske instrumenter ses ofte en pedal til at skifte mellem to i forvejen fastlagte registreringer, det såkaldte» säkaldte»machine stop«. Et temmelig specielt resultat af tilnærmelsen tilnrermelsen til pianofortets muligheder var en af Burkat Shudi i London 1769 patenteret»»venetian Swell«; den bestod af et ekstra indre läg låg over strenge og sangbund delt op i smalle lameller, der kunne äbnes åbnes og lukkes med en pedal og således säledes give mulighed for forte, piano, crescendo og decrescendo. På Pä denne baggrund kan man vanskeligt forestille sig Moshack-cembaloet honorere kravene til et soloinstrument iden i nye»galante«stil. Påfaldende Päfaldende er også ogsä den meget simple bemaling, som næppe nreppe kan have passet ind i en fornem salon. Men i en bestemt besternt funktion ville dette særprægede srerprregede instrument have passet perfekt: Som continuo-instrument i en orkestergrav. Der ville man ikke have haft brug for mange slags registre og ej heller haft glrede glæde af en fornem udsmykning. Men til gengæld gengreld kunne man til fulde have udnyttet den store resonans, som cembaloets kun svagt belastede sangbund med al sandsynlighed har kunnet give6 Moritz Georg Moshack Instrumentmager i København K~benhavn En undersøgelse undersfl)gelse af personen Moritz Georg Moshack og hans forbindelser til det københavnske kfl)benhavnske musikmilieu, kan muligvis bidrage til at kaste lidt mere lys over dette helt specielle cembalofund. Generelt Genereit kan siges om 1700-tallet, at man ikke i denne periode kan påregne päregne et fyldigt kildemateriale til belysning af instrumentmageri. Situationen er så sä forskellig fra 1800~tallet, hvor man har langt stfl)rre større muligheder for at nærme nrerme sig en helhedsopfattelse af erhvervets udbredelse udbrede1se og vilkär. vilkår. Derfor er denne undersøgelse undersfl)gelse af Moritz Georg Moshack et eksempel pä, på, hvor langt man i bedste fald kan komme med en specialstudie over en instrumentbygger i denne periode, og hvor man nødvendigvis nfl)dvendigvis mä må stoppe op. Der er gennemset et stort kildemateriale, desvrerre desværre ofte med negativt resultat for Moshacks 6. Til Ti! de to første fj3rste afsnit kan henvises til følgende fj31gende litteratur: Russen, Russell, Raymond: The Harpsichord and Clavichord, London Hubbard, Frank: Three Centuries of oi Harpsichord Making, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts Angående Angäende Hass-cembaloet fra 1764 henvises ti! til korrespondance på pä Musikhistorisk Museum fra»the Russell Russen Collection«, Conection«, 17/ "

10 84 J. B. Christensen og D. F. M~ller Møller vedkommende, men alligevel er der et så sä rimeligt antal oplysninger, at der tegner sig et omrids afpersonen og hans virksomhed. Hvis mere materiale på pä et eller andet tidspunkt skulle dukke op om Moshack, vil vii det mere bero på pä held end som resultat af en systematisk eftersøgning. eftersjllgning. Det første fjllrste bevis på pä Moshacks tilstedeværelse tilstedevrerelse her i landet er en regning på pä 14 rd. udstedt d. 11. dec til komediehuset for»ein Gebunden Clavir Mit ein Creutz Fuss«7. Regningen er påtegnet pätegnet afiver Als, teatrets tør, og der anføres, anfjllres, at c1avichordet clavichordet blev stillet til rådighed rädighed for jomfru Martin. Yderligere Y er der en tilføjelse, tilfjlljelse, at»det efter Monsr. Bechsteds inspektjllr, Skiønne Skijllnne være vrere godt og 14 rd. værd«8. vrerd«8. Dette sidste tyder på, pä, at Moshack på pä det tidspunkt var så sä ukendt, at det var nødvendigt njlldvendigt med en anbefaling, før fjllr man handlede. Moshack var som så sä mange af hans musikalske samtidige sandsynligvis indvandret. Navnet kunne tyde på pä slavisk oprindelse, men da loven om Indfødsretten Indfjlldsretten først fjllrst blev indført indfjllrt i 1776, kendes der på pä nuværen nuvrerende tidspunkt ingen skriftlig dokumentation for, hvor han er kommet fra 9 Komediehuset har efter dette første fjllrste bekendtskab med Moshack antaget ham harn som eneste faste stemmer og reparatør. reparatjllr. Fra 17. sept til ti124. okt foreligger der ialt 9 regninger10, hvor der meget oplysende på pä den sidste dateret 31. nov erfølgende erfjlligende pätegning påtegning afiver Als:»Hvilke ere de Repetitions og Comoedie stemninger indtil de andtog den anden Stemmer« Den anden stemmer var orgelbygger orgeibygger og instrumentmager Hartvig Muller. Müller. Af disse regninger fremgår fremgär det, at Moshack ikke blot tilså, tilsä, stemte og reparerede teatrets instrumenter, men også ogsä stemte for Scalabrini og Sarti til repetitionerll. Man kan altså altsä allerede i starten af Moshacks karriere i KjIlbenhavn København alene udfra dette materiale konstatere en berøring berjllring med tidens ledende skikkelser indenfor dansk musikliv.. Inden Moshack slap den bevislige kontakt med teatret, fik han d. 5. juni 1761 et omfattende priviligium på pä at måtte mätte»forfærdige»forfrerdige og reparere gel-værker, gel-vrerker, Claveerer, Clavecimbaler, Harper og deslige spillende Instrumenter... udi Vore V Riger Danmark og N orge«. Men inden sagen Or kom 7. RA: (Rigsarkivet): Rev. regnsk., Teaterkassens regnskab 1759/60, bijag bilag nr Teaterkassens regnskaber er gennemgået gennemgäet fra 1758 til tij 1824, og alt vedr. instrumenter og instrumentmageri er registreret. 8. Violinisten Detlev Bechsted ( ) - stadsmusikant Bergs stedsøn. steds~n. 9. Om Indfødsrettens Indfj6dsrettens betydning for de indvandrede musikere - se Thrane ibid. s RA: Teaterkassens regnskab 1759/60 bilag nr /61 bilag nr. 43, 115,276,290,371, /62 bilag nr. 61 og 101. At Moshack var ene om hvervet som stemmer fremgår fremgär af, at der ikke er andre regninger for stemning og reparation af klaviaturinstrumenter i den periode. 11. Il. RA: Teaterkassens regnskab 1760/61 bilag nr /62 bilag nr. 101.

11 Det ældste addste bevarede danske cembalo 85 så sä langt, måtte mätte den igennnem en omstændelig omstrendelig og tidskrævende tidskrrevende procedure12 Den 15. jan blev Moshacks ansøgning anss!lgning refereret i Kommercekollegiet. Da alle orgelbygger-sager skulle afgøres afgs!lres af Danske Kancelli, blev sagen ikke færdigbehandlet frerdigbehandlet i Kommercekollegiet, men overdraget til Kancelliet, hvor den blev refereret og videresendt til udtalelse hos byens magistrat. I alle 3 myndigheders referater står, stär, at bemeldte ansøger anss!lger som dreng og svend skulle have tilbragt en del dei år är ved orgelbyggeri»og derved erhvervet sig den habilete at hand icke aleene af nye kan forfærdige forfrerdige alle Sorter Orgelværker, Orgelvrerker, men endog reparere og istandsætte istandsrette gamle forfaldne Verker«. Det fremgår fremgär ligeledes af referaterne, at Moshack ikke kunne fremlægge fremlregge svendebrev eller andre attester. Han Ran mødte ms!ldte for magistraten og skulle herefter skaffe attester, men han erklærede erklrerede nogle dage senere ikke at være vrere i stand dertil. Magistraten frarådede frarädede derefter, at han fik privilegium,»paa det icke de, som vil vii have Orgelværker Orgelvrerker Byggede og Reparerede, skulle med hans Arbeide blive misholdne«. Kancelliet besluttede da, at sagen udsattes, indtil Moshack på pä en eller anden måde mäde ved prøve prs!lve eller attester viste sit kendskab til professionen, en resolution Conseillet fulgte op den 12. marts. Og derved blev det et par måneder. mäneder. Den 27. maj 1761 skete en afgørende afgs!lrende vending i sagen. Ifølge IfS!llge referatet indsendte Moshack en ny memorial vedlagt»capel-mester Sartis og 2de Orgel-Mesteres Stolpenberg og Foltmars Attester, hvori de bevidnede, at han var en habil Mand og forstod sin Profession«13. Kancelliet indstillede herefter privilegiet til godkendelse, som fandt sted i Conceillet. Selve privilegieudstedelsen fik som før fs!lr nrevnt nævnt den kongelige approbation d. 5. juni. Rele Hele proceduren ved denne privilegiebehandling er et ganske godt eksempel på pä datidens administration i sådanne sädanne sager, hvor sagsdokumenterne vandrede fra kontor til kontor. Desværre Desvrerre er hverken Moshacks originale ansøgning, anss!lgning, senere memorial og diverse anbefalinger bevaret; men i de forskellige instanser refereredes ansøgningen anss!lgningen næsten nresten ordret ens, hvilket sandsynliggør sandsynliggs!lr,, at selve originalen næppe nreppe har haft yderligere oplysninger om, hvor Moshack f.eks. var født fs!ldt eller udlært14 udlrert14 Men der kan næppe nreppe 12. RA: Da. Kane. Kanc. Sjællandske Sjrellandske Registre 1761, nr Komm. Koll. Da.- No. Sekr. journal Iitr. H , nr Da. Kane. Kanc. Suppliquer 1761, første fl'lrste halvär halvår nr SA (Københavns (Kl'lbenhavns Stadsarkiv): Magistratens Resolutionsprotokol , fol Magistratens Kopibog 1761 A (første (fl'lrste halvår) halvär) fol L. H. Stolpenberg, organist i Vor Frelsers kirke. Johan FoItmar, organist i Trinitatis kirke. (Niels (NieIs Friis i Hist. Medd. om Kbh. 4 rk. 2 bd. henholdsvis s. 469 og 82-85). 14. Originaldokumenterne er forgæves forgreves sl'lgt søgt ved alle de i note 11 II anførte anfl'lrte protokollers bilag. Yderligere er Da. Kane. Kanc. Suppliquer fra 1759 til 1776 forgæves forgreves gennemset.

12 86 J. B. Christensen og D. F. M~ller Møller herske tvivl om, at Moshack på pä en ret så sä overbevisende måde mäde må mä have godtgjort sin kunnen efter sagens henlæggelse, henlreggelse, foruden at de anbefalende personers ord må mä have haft en vis vægt. vregt. Moshack fik lov at nedsætte nedsrette sig i København Kjltbenhavn og måtte mätte holde svende og drenge. Grunden til ti1 at søge sjltge privilegium var, at man med et sådant sädant rangerede på pä linie med en mester, og derfor havde tilladelse til at holde svende og drenge og således säledes mulighed for at ekspandere. Når När man fik et privilegium og ikke et borgerskab, blev man uafhængig uafhrengig af magistraten og kunne henvende sig direkte til centraladministrationen. Man sparede på pä den led en instans. Uden borgerskab eller privilegium var man ikke forhindret i at sælge srelge sine produkter, men med et privilegium i hånden händen stod man anderledes frit i forhold til de forskellige laug. Tidligere arbejdede Moshack som anført anfjltrt for teatret, men det synes at være vrere af mindre omfang. Nu var der mulighed for udvidet forretning og giftermål. giftermäl. Ved at se nærmere nrermere på pä Moshacks ejendoms- og familieforhold, kan man få fä et indblik i hans virksomhed som instrumentbygger og få fä påvist pävist kontakter til forskellige musikpersonligheder. Hvor Moshack boede i sine første fjltrste år är i København Kjltbenhavn vides ikke, men i skatternandtallet skattemandtallet fra 1762 finder man ham harn i Store Kongensgade nr Af beboere i huset anføres anfjltres i en husstand husværten husvrerten - altså altsä ejeren- privilegeret orgelbygger Moritz Georg Moshack 36 år är gammel, hans kone Anna Catharina 26 år, är, hendes mor Anna Dorothea 56 år, är, 3 svende - Rasmus Mogensen, Schotz Schötz og Kasper Schårer, Schärer, samt en tjenestepige. Af de 4 andre husstande i ejendommen er at bemærke, bemrerke, at mons. Boskoli, engageret som sanger ved operaen, boede der med hustru og datter15 Dette hus på pä hjørnet hjjltrnet af Dronningens Tværgade Tvrergade og Store Kongensgade købte kjltbte Moshack for 2600 rd. d. 28. juni 1762, og det var prioriteret præcis prrecis til og med skorstenen 16. Allerede 5 år är efter udskiftede Moshack denne ejendom med en gård gärd i skindergade nr. 25. Købesummen Kjltbesummen var 5600 rd., og der var for 5200 rd. prioriteter i gården17 gärden17 De 400 rd. rest var sandsynligvis vundet ved salget 15. RA: Skattemandtall762, St. Annre Annæ 0ster øster kvarter, Nye Kongens Gade nr Svendenes alder angives ikke, de 2 sidste anføres anf~res at være vrere ved militairet - fuskere! 16. LA (Landsarkivet for Sjrelland Sjælland ---): Realregister over St. Annre Annæ 0ster øster K varter, mat. nr Kbh. ' s Byting, Ekstraktprotokol12, fol. 46 b og 112a. Skødeprotokol15, Sk~eprotokoI15, fol Skødeprotokol17, Sk~deprotokoI17, fol. 52 b. 17. LA: Realregister over Klædebo Klredebo Kvarter, K, mat. nr. 25. Kbh. ' s Byting, Ekstraktprotokol12, fol. 226 b, 294 b, 370 a. Skødeprotokol Sk~eprotokol 17, fol. 65 b og 112 b.

13 Det teldste ældste bevarede danske cembalo 87 af huset i Store Kongensgade, der blev solgt for et betydelig højere hji)jere beløb, belji)b, end det var købt kji)bt til. Hele den forretningsmæssige forretningsmressige side af disse huskøb huskji)b - hvordan Moshack fik prioriteret, hvem der satte penge i hans ejendomme, hvornår hvornär de forskellige lån län indløstes indlji)stes og hvilke lån, län, der kom i stedet - er detaiher, detailler, der er for omstændelige omstrendelige i denne forbindelse. Man kan derimod uddrage det essentielle i sagen, nemlig at Moshacks huskji)b, huskøb, pengelän pengelån og afbetaling viser en sund økonomi. ji)konomi. Der afspejler sig en ganske normal udvikling i alle disse tal. Reelt kom Moshack langsomt til at eje mere og mere af sine ejendomme. Desuden må mä han være vrere blevet anset for et sikkert papir, idet den sidste debitor der kom til, var Vartov hospital, der ikke lånte länte ud til hvemsomhelst18 Det var en stor gård gärd i Skindergade Moshack erhvervede (ill. (ih. 6). Vartov pantebrevs beskrivelse er nok så sä sigende. Gården Gärden bestod til gaden af 5 fag grundmur, grundrnur,33 etager høj hji)j med kvist over 3 fag og kælder krelder på pä 4 fag. Et sidehus på pä 6 fag mur og bindingsværk, bindingsvrerk, 1 etage høj hji)j med helt tag. Nok et sidehus på pä 11 fag mur og bindingsværk, bindingsvrerk, 3 etager høj hji)j med kvist over 4 fag og gebrochen halvtag samt kælder krelder under hele huset. Et mindre brolagt gårdsrum, gärdsrum, hvorskur og et lokum. Værelserne V rerelserne var overalt gipsede, der var paneler paneier og de var tapetserede. I værelserne vrerelserne var ialt 17 jernkakkelovne, hvoraf de 14 var vindovne. Alt i alt en rummelig veludstyret gård, gärd, der illustrerer Moshacks sociale niveau på pä linie med andre velsituerede håndværksmestre. händvrerksmestre. Her boede der i 1771 ialt 8 husstande19 Der oplyses kun de enkelte husstands-overhoveders navn, erhverv og alder samt eventuel hustrus alder. Intet om børn, bji)rn, tjenestefolk eller andre ansatte. Moshack anføres anfji)res at være vrere orgelbygger, 40 år, är, og hans kone i første fji)rste ægteskab regteskab 36 är. år. I ejendommen boede også ogsä en gift snedkermester Rote og en gift snedkersvend Andreas Olsen, men om de arbejdede hos Moshack eller ej, fremgår fremgär desværre desvrerre ikke. En enkelt husstand illustrerer atter forbindelsen til musikmilieu, idet koncertbud Bog Pedersen med familie boede i huset - et koncertbud beskæfti beskreftigede sig også ogsä med transport af instrumenter. Kort før fji)r skødeudstedelsen skji)deudstedelsen på pä Moshacks første fji)rste hus giftede han sig d. 26. april 1762 med Anna Catharina Rasmussen2o De fik 5 børn, bji)rn, hvoraf de Det originale pantebrev med Moshacks underskrift og segl (se fig. 9) findes på pä SA : Vartov Hospital, Indkomne Sager vedrørende vedrj1jrende Anbringelse af Kapitaler samt Stiftelsens Økonomi 0konomi Pantebrevet dat. 15. juni RA: RTK: Oederske efterretninger, Klædebo Klredebo kvarter I, mat. nr LA: Kirkebogfor St. Petri tyske kirke: Anna Catharina Rasmussenfj1!dt født 24/5, døbt dj1jbt 26/51736, Vor Frelser, FreIser, datter dauer af Hans Rasmussen, Koffardimatros, og Dorthe Resen.

14 88 J. B. Christensen og D. F. M~ller Møller Ill.6 Del DeI af sidebygningen Skindergade mat. nr. 24, tidligere 25. Det var denne gård gärd Moshack erhvervede i Forhuset opført opf~rt , sidebygning (Se iøvrigt: i~vrigt: Historiske huse i det gamle Kø K~benhavn, Kbh. 1972, s. 201). - foto D.F.M.

15 Det teldste ældste bevarede danske cembalo 89 døde dj2ide som små21 smä21. Dødsfaldene Dj2idsfaldene i familien faldt meget tæt tret på pä hinanden. Først Fj2irst døde dj2ide den ældste reldste søn sj2in i 1767 Yz år är gammel, den yngste datter fulgte efter i november 1772, og en måned mäned derefter - d. 14. dec døde dj2ide Moritz Georg Moshack af hidsig feber, 42 år är gamme}22. I 1773 var det den yngste søns sj2ins tur, tuf, og allerede 2 år är efter i året äret 1775 blev Anna Catharina syg og døde dj2ide d. 15. okt. 38 år är gamme}23. Hele familien på pä 7 medlemmer var i løbet Ij2ibet af8 år är reduceret til de 2 ældste reldste umyndige døtre dj2itre 12årige 12ärige Anna Helena og 10årige 10ärige Susanna Maria24. Det kan umiddelbart synes perifert i en instrumentbygger-undersøgelse instrumentbygger-undersj2igelse at inddrage materiale som f. eks. børnenes bj2irnenes dåb. däb. Men ofte indeholder bøger bj2iger oplysninger, som kan bruges i andre sammenhænge. sammenhrenge. Her viste det sig, at enkelte af fadderne illustrerede Moshacks musikalske forbindelser. kirke I 1767 var stadsmusikant Kirchhoff fadder ved Johann Georgs dåb, däb, og i 1769 var musikus Klattenhofffadder for Catharina Elisabeth25. Hun havde desforuden 4 hofansatte hos enkedronning Sophie Magdalene Magda1ene som faddere. Denne højst hj2ijst specielle faddersammensætning faddersammensretning adskilte sig så sä meget fra de øvrige j2ivrige børns, bj2irns, at det var påfaldende. päfaldende. Det gav gay stødet stj1)det til en gennemgang af enkedronningens regnskaber, som ganske rigtigt gav gay gevinst, men derom senere. Efter Moshacks død dj1)d i 1772 sad enken Anna Catharina tilbage i uskiftet 21. LA: Kirkebog for St. Petri tyske kirke: Anna Helena døbt d~bt 13/8 1763, Susanna Maria døbt d~bt 13/4 1765, Johann Georgd~bt døbt 20/21767 ogbegr. 12/81767, Catharina Elisabeth født f~dt 1/5, døbt d~bt 9/ Kirkebog for Frederiks tyske kirke: Catharina Elisabeth begr. 30/111772, Johann Georg født f~dt 21 /5, døbt d~bt 29/ og begr. 4/ LA: Kirkebog for Frederiks tyske kirke: Moritz Georg Moshack begr. 21/ ])sjdsdagen Dødsdagen kendes fra Adresseavisen nr. 206, ons 16. dec. Alle anførsler anf~rsler med Adresseavisen som kilde er henvisninger fra S.A.E. Hagens Samling, Sarnling, Kgl. BibI. 23. Anna Catharinas dødsdag d~sdag kendes fra Adresseavisen 1775, nr. 167, fr. 20. okt. Hun blev begravet på pa Assistens 19/ ifølge ifli!lge skiftedokumenter.. Hendes død d0d er forgæves forgreves søgt s~gt i diverse kirkebøger. kirkeb~ger. 24. Anna Helena og Susanna Maria fik som værge vrerge blikkenslager Johan Georg Schmidt, som havde været vreret forlover ved Moshacks og Anna Catharinas bryllup samt fadder for Susanna Maria. Han sørgede sli!rgede for Anna Catharinas begravelse og tog sig af skiftet. Blandt sine udgifter anførte anfli!rte han, at han havde ladet skrive 2 memorialer til direktionen for Vajsenhuset - originalerne originaleme erforgreves forgæves søgt, s~gt, men ansøgningen ans~gningen er omtalt i RA: Da. Kane. Kanc. tillæg, tillreg, Missionskoll. MissionskolI. og direk. for Vajsenhuset, DirectionsprotokoI , s. 21, sag nr. 7. Inspektøren Inspekt~ren for Vajsenhuset, kancelliräd kancelliråd Chr. Fr. Ursin, rekommanderede pigerne pigeme til optagelse, idet en god ven yen afham skulle have bedt ham harn derom. Den ældste reldste Anna Helena blev 16/ gift i Borup, Ramsø Ramsli! hr. med senere birkedommer Ferdinand Anton Huusher. Hun døde d~de 1/ i Valsølille. V als~lille. (RA: Enkekassen nr. 2961). En tak til en nulevende efterkommer, Preben Husher, for et forgæves forgreves forsli!g forsøg på pa at genkalde nogen mundtlig overlevering om den fjerne fjeme forfader Moritz Georg Moshack. 25. Klattenhoff stod for orkestret ved komedieopførelser komedieopfli!relser i Sarti-perioden og var senere organist ved St. Petri - se Thrane ibid. s. 129 og 203.

16 90 J. B. B. Christensen og D. F. Møller M(Jller bo26 b026 Hvorvidt hun fortsatte rnandens mandens forretning er ikke afklaret, men enkelte detailler kunne tyde på pä en vis aktivitet. Hun og b~mene børnene levede ihvertfald af udlejning og velsagtens realisering af nogle af Moshacks efterladenskaber, for der er intet tilbage efter ham harn i konens skifte. F.eks. ses i en annonce fra 1774»Et nyt contra F Claveer af Mussack«til salg i Skindergade Det er sandsynligvis et instrument, det har stået stäet tilbage efter ham. harn. Skiftedokumenterne Skiftedokumenteme efter Anna Catharina har mange interessante detailoplysninger helt tilbagt til Moshacks virksomhedsår28 virksomhedsär28 Der er for det første f~rste en specificeret regning fra tømmerhandler t~mrnerhandler Lars Larsen på pä forskellige planker og brædder brredder leveret dec og juli For det andet en specificeret regning fra isenkræmmer isenkrremmer Christian Paul Freehelst på pä dykkere, jerntråd, jemträd, messingstrenge, messinghængsler, messinghrengsler, stålstrenge, stälstrenge, 1 engelsk knibtang o.s.v. for maj til nov Afandre fordringer på pä boet var b~menes børnenes vrerge værge blikkenslager Johan Georg Schmidts regning pä på begravelsesornkostninger,, b~menes børnenes og en tjenestepiges underhold, samt den sidstes løn. l~n. begravelsesom Manden M gæld greld var naturligvis en stor panteobligation på pä 5000 rd. til Vartov, samt et par private lån län til ti1 enken fra henholdsvis marts 1774 og august 1775, lån län der tyder på, pä, at hun ikke havde haft det helt let økonomisk ~konomisk efter mandens rnandens død d~d.. Yderligere Y var der en regning på pä medicin rnedicin under hendes sygdom. En sidste fordring i boet er nok så sä spændende. sprendende. Det er en regning fra den senere privilegerede orgelbygger Daniel Wroblewsky på pä en rest af 4 rd. af en på pä ialt 18 rd. stor regning fra juni 1775 for reparation af et clavecin. En registrering af de i boet forekommende effekter anfører anf~rer intet clavecin, sä så Wroblewsky har sikkert hjulpet enken med forskellige reparationer efter Moshacks død. d~d. Der er flere fiere antydninger i iden retning. Fpr det første f~rste boede han ihvertfald et halvt år är i huset, idet der i skiftedokumenterne skiftedokumenteme forekommer forekornrner en huslejeindbetaling fra ham harn for 6 måneder. rnäneder. For det andet har Wroblewsky i sin ansøgning ans~gning om orgelbyggerprivilegium orgelbyggerprivilegiurn vedlagt en afskrift af Moshacks privilegium29 For det tredie må rnä der efter Moshacks død d~d vrere være foregäet foregået en vis reparations-forretning i huset, idet et»claveer«d. v. s. et clavichord opregnet blandt boets effekter, er, af b~mene børnene og tjeneste- 26. RA:Da. Kane. Kanc. Supplique 1772, nr Journaler Joumaler for 1. Departement , nr Adresseavisen 1774, nr. 112, ti. 19. juli. 28. LA: Kbh.'s Skiftekommissions Forseglingsprotokol , 5B/ nr. 726, fol. 347 ff. Kbh.'s Skiftekommissions Behandlingsprotokol , 5B/nr. 726, fol. 28, 33-34, 35. Kbh.'s Skiftekommissions skiftedokumenter, protokol 5, sag 726, 1776, l Ilreg. læg. Selve skifteforretningen blev afsluttet d. 10. juli RA: Da. Kane. Kanc. Sjællandske Sjrellandske Registre, Koncepter og indlæg indlreg 1780, nr. 22.

17 Det teldste ældste bevarede danske cembalo 91 pigen blev anført anff/lrt at være vrere indleveret til enken til reparation i 1774, uden at hun vidste, hvem der ejede det, og der var heller ikke nogen, der havde meldt sig om det siden da. Det behøver behf/lver naturligvis ikke at have været vreret Wroblewsky, der arbejdede eller hjalp enken med sädanne sådanne sager, men det vides bl.a. b1.a. fra hans diverse ansøgninger, ansf/lgninger, at han netop i de år är ikke var ansat hos en bestemt besternt person, men arbejdede mere på pä egen hånd. händ. En direkte kontakt Wroblewsky - Moshack kan ikke påvises, pävises, men nok forbindelse til enken. Af gæld greld til boet har skiftedokumenterne ogsä også detailierede detaillerede oplysninger udover intetsigende udestäende udestående husleje. Organist Foltmar skyldte 20 rd. pä på et c1avichord30, clavichord30, organist Gøring Gf/lring skyldte 8 rd.»paa et Pantalon bytte«3t, bytte«31, captain Nagler ligeledes 8 rd. for et c1avichord, clavichord, og endelig skyldte monsr. Berling 6 rd. pä på et ditto. Om det er handler indgäet indgået i Moshacks tid eller senere fremgär fremgår ikke. Boet blev gjort op, huset solgt pä på auktion og boets effekter ligeledes - den afdf/ldes afdødes gangklreder gangklæder var bortsolgt under hendes sygdom. Da alt var afsluttet, var det til sidst et underskud på pä ialt 66 rd., som blev fordelt mellem nogle fä få afkreditorerne. At grelden gælden alt taget i betragtning var sä så relativ lilie, lille, skyldtes sandsynligvis, at det var et velfungerende foretagende Moshack så sä pludselig døde df/lde fra. Familien var så sä velsitueret, at der var råd räd til tjenestepige, ogjomfru Moshack fik klaverundervisning, hvilket nreppe næppe var almindeligt for borgerskabsdøtre borgerskabsdf/ltre i 1700-tallet. Da skiftedokumenterne intet fortæller fortreller om forretningen omkring Moshacks død, df/ld, er det sä så muligt udfra andet materiale at få fä et indtryk at Moshacks virksomhed efter 1761 og indtil hans død df/ld i Som tidligere nævnt nrevnt er der ingen antydning i de skriftlige kilder af, hvor Moshack kan have lært lrert sin metier, men som det er fremhævet, fremhrevet, ligger cembaloet tret tæt op af den nordtyske skole. Moshack kunne udmærket udmrerket have stäet stået i lrere lære hos Johann Adolph Hass, som fik borgerskab i Hamborg i Det er også ogsä tankevrekkende, tankevækkende, at både bäde J.A. Hass og hans far Hieronymus Albrecht Hass begge i samtiden var kendt og nævnt nrevnt som orgelbyggere, endskf/lnt endskønt man idag mest forbinder deres navne med cembalo- og c1avi clavichord-bygning32. Ifølge Iff/llge de aldersangivelser de tidligere her nævnte nrevnte kilder 30. Johan Foltmar (se note 13) var en af de musikkyndige, der i 1761 anbefalede Moshack til privilegium. Han boede i huset i Skindergade til nedsat husleje mod at give jornfru jomfru Moshack undervisning i klaverspil. Ifølge Iff/llge Københavns Kf/lbenhavns vejviser boede han der fra 1775 til flere år Ar efter at huset var gået gaet familien Moshack af hænde. hrende. 31. Georg Ernst Gøring, Gf/lring, organist i Vor Frue kirke (Niels (Nieis Friis i Hist. Medd. om Kbh. 3 rk. 4 bd. s. 556). 32. Boalch,D.H.:Makersofthe Boalch,D.H.:MakersoJthe HarpsichordandClavichord ,2. udg.,oxford 1974,s. 61.

18 92 J. B. Christensen og D. F. M9>ller Møller giver for Moshack, synes han at være vrere født f~dt omk og være vrere kommet her tillandet landet ca. 30 år är gammel. Om han så sä direkte har stået stäet i lære lrere hos Hass eller eventuelt blevet ansat hos denne som svend for en kortere eller længere Irengere periode, kan ikke umiddelbart påvises33 pävises33 Der findes nogle ganske få fä beviser for at Moshack fungerede i sin egenskab af orgelbygger. I 1762 synede han Holmens kirkes orgep4, i 1769 reparerede han et orgelpositiv for enkedronning Sophie Magdalene3s Magdalene35, og endelig synede han i 1771 Nikolaj kirkes orgep6. Alt i alt ikke ret meget, men dog nok iil til at man kan fastslå, fastslä, at han benyttede sit orgelbyggerprivilegium. Ellers er det udelukkende clavichorder og cembali, man kan forbinde hans navn med, og det endda først f~rst en del dei år är efter han fik privilegiet. Christian VII bestilte et»contra F Clavier mit Fuss«og betalte det med 80 rd. d. 27. marts Dette tyder på, pä, at Moshack nu for alvor var slået släet igennem som en af de ledende instrumentbyggere herhjemme. Og på pä dette tidspunkt finder man ham harn atter i kontakt med teatret. I sæsonen sresonen lejede Moshack et clavedn clavecin til Scalabrini og blev yderligere betalt for stemning38 Den 1. sept kvitterede han for 42 rd. og 1 l mk. for 5 klavichorder, som operisterne skulle have tilläns låns af teatret39 Priserne var lave, og det tyder snarere på, pä, at det var brugte instrumenter, han havde sat i stand, end at det var nybyggede. Sæsonen Sresonen har ingen regninger til Moshack. Fra april 1770 overgik teatret fra magistraten til Partikulærkas Partikulrerkassen, og Sarti fik teatret i entreprise. For teatrets regnskaber betyder det, at hvor man op til april 1770 har en udmærket udmrerket regnskabsrække regnskabsrrekke med alle udgifter specificeret og bilag bevaret, er denne kontinuitet brudt, idet der er hul i de overleverede regnskaber netop for perioden, hvor Sarti stod for 33. En henvendelse til Hamborgs stadsarkiv om Moshack gay gav desvrerre desværre intet resultat. Jeg vii vil gerne her takke arkivet for den ulejlighed de pätog påtog sig ved at gennemgä gennemgå en hel dei del forskelligt materiale. 34. RA: ADM 273, Kopibog for årene ärene 1761, 1762 og 1763, fol , 559 og 657. ADM 642, Indkomne sager 1762, register no. 386, sagen ikke bevaret. En tak til Anders Monrad Møller Ml'Iller for disse henvisninger. 35. RA: Partikulærkassen. Partiku1rerkassen. Enkedronning Sophie Magdalenes Regningsprotokoll. april , d. 30. dec ingen pag. 36. Niels Friis i Bist. Hist. Medd. om Kbh. 4 rk. 2 bd. s RA: Partikulærkarnmerregnskab Partikulrerkarnmerregnskab 1768, bilag nr Regnskaberne er gennemset for RA: Teaterkassens regnskab 1768/69, nr. 61 a og 61 b. Bilagene mangler. mangier. Det gælder grelderfl'lrste første dei del af regnskabet. Regnskabsbogen anfører anfl'lrer ingen dato. 39. RA: Teaterkassens regnskab 1768/69, bilag nr. 465.

19 Det ældste a!ldste bevarede danske cembalo 93 styret40. Det spørgsmål sp~rgsmäl der umiddelbart rejser sig er, om Moshack arbe} arbej dede for teatret i Sarti-perioden. Det er ikke usandsynligt, idet der efter maj 1772 findes 2 regninger fra Moshacks hånd händ og en tredie fra enken41, hvoraf det fremgår, fremgär, at han både bäde reparerede og stemte, det sidste efter en fast månedlig mänedlig akkord på pä 10 rd. Hans tidliger~ omtalte kontakt med Sarti tyder i samme retning. Mens man i forbindelse med teatret ikke kan være vrere sikker på, pä, at de instrumenter Moshack leverede var af egen fabrikation, så sä står stär det fast, at regningen til Chr. VII må mä vrere være for et instrument bygget af ham harn selv. Endvidere kan nævnes nrevnes en annonce i Adresseavisen fra 1770 på pä»et proper Contra F. CIa Claver r paa Foed aforgel-bygger Sr. Moshaks Arbende til Kiøbs Ki~bs for 50 Rdlr.«42, en tidligere anført anf~rt annonce fra 1774 med» Et nyt contra F Claveer afmussack«43,,og endelig en regning fra G.M. Wintmolle Wintmölle fra 1773 på pä 34 rd. for»et Bandfrie Claveer paa Consol-Fod malet og forgyldt, af Moshacks Arbeide«til teatrets brug44. Hovedparten af de nævnet nrevnet c1avichorder leveredes med ben. Instrurnenternes Instrumenternes aktuelle omfang nrevnes nævnes ikke, men de 2 annoncer anfører, anf~rer, det er contra F instrumenter. De 2 bevarede c1avichorder har netop et omgang på pä 5 oktaver fra pt - f3, det mest almindelige i datiden. Om c1avichorderne alle har haft blomsterudsmykkede sangbunde er ikke detailler,, der nævnes nrevnes i de her anførte anf~rte skriftlige kilder, men detfindes på pä begge bevarede (se ill. 4a og 7). Med hensyn til cembali er oplysningerne sparsommere. Der er som tidligere nævnt nrevnt en regning for et lejet c1avecin til Scalabrini, men det beh~ver behøver strengt taget ikke at være vrere af Moshacks arbejde4s arbejde45. En annonce i Adresseavisen fra 1775 oplyser om, at»et proper Clavesin af Moshaks beste Arbende fra C til F«er til salg - det eneste konstaterede tilfælde tilfrelde med et andet og mindre omfang end det sædvanlige sredvanlige FI - f3 -men dette er alt, hvad 40. RA: Teaterkassens regnskab 1769/71 indeholder 1 l pk. med udgiftsbilag indtil april 17700g og 1 l pk. med indtægtsbilag indtregtsbilag samt hovedbog indtil april 1770, revisionens bemærkninger bemrerkninger dat. marts Teaterkassens regnskab indeholder»casse der SpectacIes und Amusements« og , ingen bilag, en regnskabsbog der er fælles frelles for forskellige arrangementer ved hoffet og på pä Hirschholm samt udbetalinger til kapellet - intet specificeret teaterregnskab. I pk. ligger Jigger det specificerede Teaterregnskab efter Sartis entreprise 1772/73. Angående Angäende Sartis entreprise se Thrane ibid. s. 119 og 132. Se ligeledes Overskou, Th.: Den danske Skueplads, 2. del, dei, Kbh. 1856, s RA: Teaterkassens regnskab 1772/73 bilag nr. 47,48, Adresseavisen 1770, nr. ur. 82, fr. 1. juni. 43. Se note RA: Teaterkassens regnskab 1773/74 bilag nr Se note 38.

20 Ill. 7 Sangbunden på pä Moshack clavichord 1768, Norsk Folkemuseum, foto»norsk Folkemuseum«, Oslo. 'f :--.. ~ Q., t:;. ~ ;::: t.o ('\:) ;::: o ()Q t:l ~ ~., ~

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Indledning Et gammelt udklip fra SE og HØR er dukket frem af gemmerne. Det er noget mærket af tidens tand, men desværre ikke dateret. Af historier

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

1 Københavns Skiftekommission

1 Københavns Skiftekommission 1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1.

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1 Mand Hans Nielsen 1 Født Før 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Dåb 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Død 9 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 15 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Stamtavle over slægten Glahnson

Stamtavle over slægten Glahnson Stamtavle over slægten Glahnson Efterslægt af Frederik Theodor Glahnson (1821-1903), Købmand og Grosserer Uddrag af Kirkebog for Skt. Petri Tyske Kirke Jesper Holm 2016, Vers 1. 16-05-2016 1 INDLEDNING

Læs mere

Hjælp til opslag på AO, København, Emilie Margrethe Jørgensen, igen... Indsendt af: Jannie Hornstrup Dato: 21/ :02

Hjælp til opslag på AO, København, Emilie Margrethe Jørgensen, igen... Indsendt af: Jannie Hornstrup Dato: 21/ :02 1 af 5 21-02-2013 21:38 Hjælp til Opslag - hjemme og i udlandet: DIS-Danmark Her kan du søge og tilbyde hjælp til opslag på arkiver og i bøger og opslagsværker. Ligeledes kan du bede om hjælp, når du skal

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Bolig Eksklusiv. Tekst: Christian Friis Johansen Foto: Michael Tonsberg/Erik Bjørn & Kompagni A/S

Bolig Eksklusiv. Tekst: Christian Friis Johansen Foto: Michael Tonsberg/Erik Bjørn & Kompagni A/S Hvad får en 29-årig Københavnerpige til at købe en Austin Healey fra 1959 og ikke en sædvanlig mini-tøse-bil som fx VW Polo eller Peugeot 206? Det og en række andre spørgsmål stillede vi den kendte Radio/TV-vært

Læs mere