Identificering af udkantsproblematikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identificering af udkantsproblematikker"

Transkript

1 Identificering af udkantsproblematikker - Indsigt i fremlagte initiativer samt motiver for tilflytning 3. Semester HUMTEK - Hus 4.1 Gruppe 11: Anders Bach Pedersen Ea Leighton Andersen Jesper Høeg Bøttger Stephanie Sandra Gregersen Vejleder: Finn Sommer

2 Abstract This paper identifies some of the problems for the peripheral regions in Denmark. By analysing empirical data from the blog Oprør fra Udkanten and e- mail interviews with the two instigators of the initiative, some of the problems are identified together with their presented solutions for those problems. By interviewing a realtor from the island Møn and two people who have moved to the island Bornholm, some reasons are identified for people to move from a large city to a peripheral region. Some of the main problems identified from the blog Oprør fra Udkanten are how the centralisation of the private and public sectors have had some consequences for the peripheral regions. This includes the change in infrastructure where public transportation has declined and public schools and clinics have been closed in some local areas. Since the peripheral regions are lacking in educational opportunities, young people move to the larger cities to acquire an education and only few return to the peripheral regions later in their lives. Furthermore there has been a stigmatisation of these regions in media and literature where the peripheral regions are painted as an inconvenience and only populated by imbeciles, morons and violent criminals. The reasons for some people to move to the peripheral regions are presented. The main reason found in the analysis of the empirical data is children or planning to have a child. Aspects like a greater sense of security, closer to nature, and more physical space are outlines as part of this motive.

3 Landsbyen»Engang var landsbyen en dynamisk plet På landkortet Der var bager Købmand Herreekviperingshandler Biograf Sportsplads Skole Kirke Forsamlingshus Konditori Læge Kro Nu står husene med deres tomme øjenhuler løse tagsten revnede mure og stirrer sørgmodigt efter bilerne fyldt med overklassemennesker fra toppen af Danmark som er på safari her nede på bunden Hvor er det altså pittoresk med al den elendighed sikke billeder man kan tage Dejligt bliver det at komme hjem i det rustikke landkøkken i villaen ved Gentofte sø og få sig en herlig rødvinssnak med logevennerne om oplevelserne tilsat en god årgang Margaux«Rasmussen, 2012

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFORMULERING SEMESTERBINDING SAMFUNDSUDVIKLINGEN: FØR INDUSTRIALISERINGEN TIL NU DEFINITIONER OG TEORI UDKANTSDANMARK AFFOLKNINGSPROBLEMATIKKEN PÅ BORNHOLM SOCIAL INNOVATION Barrierer for social innovation OPSAMLING METODE OG EMPIRI KVALES SYV FASER DET KVALITATIVE INTERVIEW MAILINTERVIEWS Oprør fra Udkanten ANVENDELSE AF EMPIRI I ANALYSEN OPSAMLING ANALYSE AF MOTIVER OG INITIATIVER FOR TILFLYTNING PRÆSENTATION AF JØRGEN UNGE OG UDDANNELSE MOTIVER FOR TILFLYTNING TILFLYTTERE SOM INITIATIVTAGERE BRIGHT GREEN ISLAND ET TEKNOLOGISK SYSTEM, DER MEDFØRER SOCIAL INNOVATION OPSAMLING Side 4 af 79

5 5 ANALYSE AF PROBLEMSTILLINGER I UDKANTSOMRÅDER PRÆSENTATION AF OPRØR FRA UDKANTEN UDFORDRINGER FOR UDKANTSOMRÅDER Centralisering Negativ omtale INFRASTRUKTUR Den offentlige transport Utilstrækkelig internetforbindelse OPSAMLING DISKUSSION ANALYSENS RESULTATER Unge og uddannelse Motiver for tilflytning Tilflyttere som initiativtagere Bright Green Island Udfordringer for udkantsområder Infrastruktur KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE ARTIKLER BLOGS BØGER HJEMMESIDER PUBLIKATIONER BILAG Side 5 af 79

6 Kapitel 1 Indledning»Der var så dejligt ude på landet; det var sommer! Kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben [...] Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer, jo, der var rigtignok dejligt derude på landet. Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til vandet voksede store skræppeblade [...]«(H.C. Andersen, 1991:220)»En søndag formiddag [...] ånder alt fred og idyl i de danske landdistrikter og landsbyer. Kulturlandskabet viser sig fra sin allerbedste side med de gule rapsmarker, de lysegrønne bøgeskove, de veltrimmede herregårde, og de mange landsbyer, der næsten overalt tilnærmelsesvis ligger med tre kilometers afstand.«(møller, 2009:38) Idyllisk er det beskrevet af H.C. Andersen og Jørgen Møller. De tegner et billede mange danskere kan erindre og nikke genkendende til. Landet og omgivelserne, de kolde vintre og de varme somre. De beskriver landområderne så malerisk, at vi drømmer os væk til et hyggeligt lille samfund, hvor vi har lyst til at bo. De beskriver landbruget, og hvordan markerne står smukt med stolte afgrøder, et billede de fleste muligvis husker og kender til: De gule rapsmarker. Det leder os videre til en undren omkring de danske landområder herunder beskrevet mindst ligeså malerisk:»lige så let er det at se, at andre landsbyer og landområder ikke har det så fint, thi her er signalerne, der udsendes stagnation, tilbagegang og almindelig given op over for udviklingen. De forfaldne, tomme landbrugsbygninger, de tomme butiksruder, Side 6 af 79

7 de forfaldne og dårligt vedligeholdte bygninger langs hovedgaden, de tilgroede forhaver og de uklippede hække, den gennemtrængende lugt af gylle [...]«(Møller, 2009:38)» Bananen. Den rådne banan. Udkantsdanmark. Ukært barn har mange navne, og mange af dem tilstræber et mere positivt image: Vandkantsdanmark, Forkanten, Baglandet eller Nærhedsdanmark. Men selv om man ikke skal undervurdere betydningen af at tale positivt om et ukært barn, så rokker det ikke ved realiteterne: Udkanten eksisterer!«(mortensen & Slumstrup, 2014a) Ordet Udkantsdanmark er ikke et fremmedord i vores sind og heller ikke heraf et ukendt ord i vores mund. Det er også vores bekymring for de uddøende landområder, der ligger til grund for dette projekt. For selv om vi drømmende kan leve os ind i de maleriske og idylliske beskrivelser af landområderne fra H.C. Andersens uddrag af eventyret Den Grimme Ælling, så kan vi også nikke genkendende til tilstedeværelsen af de mere negativt betonede betegnelser, hvilket er startskuddet til denne rapport. 1.1 Motivation Vi har valgt dette projekt på baggrund af interessen inden for problematikker for udkantsområderne, og hvilken kædereaktion dette kan medføre. Da vi i gruppen har kendskab til det at bo i udkantsområder i kraft af vores opvækst, motiverer det os i sådan en grad, at vi i forvejen kender til nogle af problematikkerne som for eksempel uddannelsesmulighederne. Mange unge synes at flytte fra de mindre byer til de større byer, hvor de har flere uddannelses- og jobmuligheder og byen byder på en masse attraktioner og kulturoplevelser. Der kan være mange grunde til en stigmatisering af udkantsområder, både for privatpersoner, men også den manglende virksomhedskultur. Det kan være præget af mangelfuld mobilitet, ikke nok arbejdspladser, ringere mulighed for højere uddannelse og arbejdspladserne til de Side 7 af 79

8 højere uddannede befinder sig ofte i eller nær de større byer. Vi har en antagelse om, at unge gerne vil til de større byer at bo, for eksempelvis at få en videregående uddannelse og komme på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes en idé om at markedsføre hele Sjælland som København i forbindelse med international turisme. Hvis denne markedsføringsidé bliver en succes, har vi en antagelse om, at folk ikke kommer til Danmarks øvrige landskaber og seværdigheder. Derved kunne man have en forestilling om, at byerne og øerne udenfor København vil gå i glemmebogen, og der vil komme færre mennesker til. Af størstedelen af Danmarks befolkning, på i alt fra 4. kvartal 2014, udgør Københavns befolkning hele af befolkningstallet, hvilket er mere end 20 pct. af det samlede befolkningstal (Danmarks Statistik, 2014). Den territoriale stigmatisering af Udkantsdanmark kan i nogle sammenhænge betegnes som en negativ forståelse af området. Der burde kunne ses potentialer i områderne og Danmarks natur har, som ovenstående skrevet, masser at byde på rundt omkring i hele landet. Vi har en antagelse af, at udkantsområderne i Danmark dør, og vi vil gerne finde ud af, hvilke motivationer, der kan være for at flytte til et udkantsområde. Mere specifikt med hovedfokus på Bornholm, men samtidig også andre ø- områder, som for eksempel Møn. 1.2 Problemformulering Hvilke motiver kan folk have for at flytte til et udkantsområde og hvilke initiativer bliver der taget, for at fremhæve bestemte problematikker samt at skabe opmærksomhed og løsninger på disse? For at udforske vores problemformulering, finder vi det nødvendigt først at definere hvad udkantsområder er. Derefter foretager vi et kvalitativt interview med en ejendomsmægler fra Møn, som i forbindelse med sit erhverv har et kendskab til forskellige motiver for til- og fraflytning fra et udkantsområde. Ydermere inddrager vi ligeledes mailinterviews fra to personer, som er flyttet til Bornholm til at undersøge, hvilke motiver de hver især havde for at flytte til et udkantsområde. Side 8 af 79

9 Vi undersøger nye tiltag for at vende udkantsproblematikken på Bornholm ved at undersøge projektet Bright Green Island som en case. Til dette anvender vi begrebet social innovation. Dette begreb anvendes som teori og indeholder en række barrierer der kan forekomme ved udvikling af sociale innovationer. Vi anvender bloggen Oprør fra Udkanten, samt mailinterviews fra bloggens to initiativtagere. Dette gøres i forbindelse med deres initiativ om at oplyse om udkantsproblematikker og løsningsforslag. Dette anvendes som empiri i de meningskondenserende analyser. 1.3 Semesterbinding Som led i semesterbindingen subjektivitet, teknologi og samfund (STS) finder vi det interessant og relevant at undersøge problematikker og motivationer forbundet med at flytte til udkantsområder i Danmark. Relationerne mellem de lokale samfund og centraliseringen påvirkes blandt andet af infrastrukturelle ændringer som for eksempel offentlig transport, skolereformer, lukning af lokale sygehuse og sammenlægning af kommuner. Industrialiseringen har haft visse konsekvenser for den lokale samfundsudvikling. I 1958 blev egnsudviklingsloven vedtaget, som skulle være med til at fastholde beskæftigelse i de områder, der grundet den industrielle udvikling kunne falde bagud. Denne lov blev afskaffet i 1990 (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014). Grundet ændringer af infrastrukturen og den aktuelle centralisering af samfundet, finder vi det teknologiske aspekt af STS opfyldt, hvilket leder os hen til valget af anden dimension; teknologiske systemer og artefakter (TSA). Vi undersøger, hvorledes ændringerne i infrastrukturen, kan have påvirkninger for lokalsamfundet og hvorledes projektet Bright Green Island forsøger at overkomme udkantsproblematikker. Begge disse teknologiske systemer analyseres med forskellige afsæt i vores empiri. Vi undersøger den sociale udvikling i forhold til social innovation og hvordan dette teknologiske system påvirker befolkningen og samfundet. Side 9 af 79

10 1.4 Samfundsudviklingen: før industrialiseringen til nu For at få en bredere forståelse af udkantsområderne, vil vi i dette afsnit kort beskrive industrialiseringens indflydelse på landområderne, der resulterede i en folkevandring mod de større byer. Vi vil herunder også komme ind på borgerne i landområderne, der flyttede til storbyerne, for at få arbejde samtidig med at de ville skabe en identitet. Landområder kan beskrives som en ældre samfundsstruktur, hvor livet på landet var en levestandard, der ikke blev sat det store spørgsmålstegn ved. Men denne folkeadfærd ændrede sig eksplosivt efter industrialiseringen i og tallet, og folkevandringen mod storbyerne blev sat i gang. Efter folkevandringen begyndte at danne disse større byer, kaldes det urbanisering og var en af følgerne ved den industrialisering hele den vestlige verden gennemgik. Det er derved et stigende antal af befolkningen og byerne får en fremvækst af borgere. Den stigende velstand på landet i industrialiseringens tid udgjorde et fødselsoverskud der resulterede i, at de flyttede til byerne efter arbejdsmuligheder (Busk- Jensen, 2009). Det udbredte transportsystem gjorde det også muligt for borgerne at komme ind til byerne, hvor det var dem muligt at søge arbejde i nogle af de større virksomheder indenfor industri- og håndværksvirksomheder (Busk- Jensen, 2009). Denne folkevandring fra landområderne mod byerne betød et stigende antal af beboere i storbyerne og befolkningstallet i byerne i 1921 var tæt op mod halvdelen af Danmarks befolkning. I 1850 levede 8 ud af 10 borgere på landet, mens det i 1901 var godt og vel 6 ud af 10 borgere (Petersen, 2014). En storby som København havde i denne periode omved ligeså mange indbyggere, som de øvrige provins byer havde tilsammen (Busk- Jensen, 2009). Byerne tilbød større individuel frihed i modsætning til forholdene ude på landet. Som beboer på landet ville der være opsyn af sognet eller påvirkning af familiens normer, så man var hele tiden påvirket af de øvrige borgere i dette område (Busk- Jensen, 2009). Det var altså vigtigt for de daværende beboere på landet, at der blev holdt fast i de traditionelle normer og de faste rutiner. I det urbane samfund kunne nogle individer i samfundet måske føle sig mere ensomme, end de følte sig i landsamfundet. Det forudsættes, at de benyttede sig af friheden til at skabe deres eget liv, men betragtes dog også som en svær udfordring i de nye omstændigheder. En ny kultur skulle indlejres. Side 10 af 79

11 Mange af de beboere, der altid havde været bosat ude på landet, forsøgte at bosætte sig i byerne og skabe sig en tilværelse i de nye omgivelser, men uden held. De udvandrede især til USA i 1850 erne. Hvorfor det lige præcis var USA, der blev den mest populære destination i denne tid, vides ikke præcis. Men en forestilling kunne være, at de havde en større mulighed for at leve deres liv på landet i disse lande, da livet på landet i Danmark begyndte at dale efter udvandringen i industrialiseringen (Petersen, 2014). Det nye industrialiserede samfund betød også nye teknologier i landbrugsproduktionen op gennem og tallet, og derfor et mindre behov for menneskelig arbejdskraft på landet. Den tekniske udvikling gennem industrialiseringens tid, fremførte den kulturelle udvikling, der fortsat udvikles. Fra 1970 og indtil 1992 var der en samfundsudvikling, hvor befolkningen flyttede fra Hovedstaden mod de mindre landsamfund (Norstrand et al., 2001). Hovedstaden havde en god erhvervsstruktur, men en lav konkurrenceevne (Norstrand et al., 2001). I 1993 skete der en ændring i samfundsudviklingen og befolkning begyndte at centralisere sig i Hovedstaden (Norstrand et al., 2001). I Vestdanmark har der dog været en stigende centralisering i området omkring Århus og Vejle fra 1970 og frem (Norstrand et al., 2001).»Den kraftige ekspansion i de videnstunge erhverv i den ny økonomi giver specielt gode muligheder for beskæftigelse til dem med en videregående uddannelse. De med videregående uddannelse har normalt en høj løn og er bosat i hovedstads- og Århusregionen«(Norstrand et al., 2001:9). Det ovenstående citat beskriver tendensen omkring, at de med videregående uddannelse bosætter sig i eller omkring Hovedstaden eller Århus. Denne centraliserende tendens i samfundsudviklingen kan potentielt være medvirkende i en affolkning af de mindre lokalsamfund, som nu ofte bliver betegnet som Udkantsdanmark eller udkantsområder. Side 11 af 79

12 Kapitel 2 Definitioner og teori For at få en bredere forståelse af udkantsproblematikkerne, vil der i følgende afsnit blive præsenteret for nogle af de største problematikker i udkantsområderne ifølge velfærdsindekset. Der vil blandt andet kommes ind på fraflytningsproblematikken, få jobmuligheder, lav uddannelse samt den politiske opmærksomhed på manglende bredbåndsdækning på Bornholm. I afsnittet vil velfærdsindekset ligeledes blive sammenlignet med, hvordan situationerne så ud i 1980 erne. Vi kommer ligeledes ind på begrebet social innovation, som vi anvender som teori. Ydermere identificerer vi affolkningsproblematikken på Bornholm. 2.1 Udkantsdanmark Ordet og betegnelsen Udkantsdanmark er af negativ klang, og anvendes ofte i forbindelse med sidestillede negative betegnelser Bananen, Den rådne banan og er med til at påvirke omtalen af udkantsområderne på en negativ måde. Fra den anden side af forsøger det at skabe en positiv omtale, hvor udtryk som Vandkantsdanmark, Forkanten og Nærhedsdanmark anvendes til at skabe et modstående billede af disse udsatte områder. Vi benytter ikke ordet Udkantsdanmark, eller udtrykket udkantsområde, med negativ klang, men mener at det er med til at udtrykke landområder, der befinder sig geografisk i den danske periferi.»[d]e områder af Danmark der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet«(den Danske Ordbog, 2014) Udkantsområderne i Danmark bliver blandt andet defineret af høj arbejdsløshed, lav gennemsnitlig uddannelse blandt borgerne og få jobs (Møller, 2009). Ligeledes er Side 12 af 79

13 fraflytningen stor og det tyder på at især højtuddannede ikke bosætter sig i udkantsområderne, idet der er få jobmuligheder og ligeledes langt at pendle (Hansen, 2013; Den Danske Ordbog, 2014). Ligeledes tyder det på, at der er mange unge der flytter grundet manglende muligheder for uddannelser (Møller, 2009; Business Center Bornholm, 2013a). Et samlet kommunalt velfærdsindeks fra 2010 (Juul, 2010) viser, hvor stor en forskel der er på udkantsområderne og de øvrige områder. På den nedenstående tabel fremstår det, at Bornholm har et velfærdsindeks på 18 og Møn, som er en del af Vordingborg Kommune, har et velfærdsindeks på 22. Allerød har derimod et samlet velfærdsindeks på hele 91, der er det højeste i Danmark. Det gennemsnitlige velfærdsindeks for alle Danmarks kommuner samlet ligger på ca. 50. Velfærdsindekset på Bornholm og Vordingborg forekommer på henholdsvis 18 og 22, som er et udtryk for indkomstindeks, uddannelsesindeks, arbejdsmarkedsindeks, sundhedsindeks og deres demografiskindeks (Juul, 2010). Arbejdsløsheden på Bornholms Kommune ligger også på over 7 pct., hvor Allerød Kommunes arbejdsløshed ligger på under 4 pct. (Danmarks Statistik, 2013). I forhold til Danmarks gennemsnitlige arbejdsløshed på 6,2 pct. er det ikke overraskende at Bornholm forekommer med en højere procentdel, da uddannelsesniveauet og arbejdsstyrkeniveauet forekommer så lavt (Danmarks Statistik, 2013). Arbejdsløsheden i Vordingborg Kommune er i dette tilfælde forekommer dog kun på ca. 5-6 pct. (Danmarks Statistik, 2013). Politisk set er der kommet mere fokus på udkantsområder de seneste år. På Vækstplan DK fra februar 2013 (Finansministeriet, 2013) er et af de konkrete initiativer, der skal foretages, at der skal være en bedre bredbåndsdækning på Bornholm. Fra politikernes side virker det til at være en forestilling om, at dette vil fremme grundlaget for virksomheder, uddannelser og den øvrige offentlige sektor (Finansministeriet, 2013). Dette er dog kun en lille politisk ændring, når der tales om vækst og interesseområder som for eksempel industri, turisme og uddannelse. Side 13 af 79

14 Tabel 1: Juul, 2010:3 Udkantsområderne har dog ikke altid været præget at et lavt velfærdsindeks. I 1980 erne var udkantsområderne det sted, hvor folk flyttede til, og hvor der var arbejde. Storbyerne var der, hvor arbejdsløsheden var høj (Norstrand et al., 2001). Den danske stat har i de seneste år, prøvet at opfordre unge til at tage en højere og længerevarende uddannelse. Dette medfører at unge flytter fra udkantsområderne for at komme ind til de større byer for for eksempel at studere (Hansen et al., 2010). Centraliseringen af virksomheder har betydet, at de lokale filialer lukkes i udkantsområder grundet et mere solidt kundegrundlag i de større byer. Desuden fusioneres virksomheder grundet besparelser og afdelinger placeres, hvor arbejdsstyrken befinder sig. Dette accelererede yderligere, da den internationale finanskrise indtraf (Hansen et al., 2010). Ud fra velfærdsindekset er parametrene for udkantsområder nævnt i dette afsnit; arbejdsløshed, uddannelse, indkomst, demografi og sundhed, de parametre vi forholder os til i Side 14 af 79

15 vores analyse. Foruden disse forholder vi os til de mere tekniske parametre omkring infrastruktur, herunder muligheder for offentlig transport, skolereformen og centralisering. Yderligere forholder vi os til den geografiske placering af udkantsområder. I forbindelse med udkantsområder i Danmarks periferi beskæftiger vi os blandt andet med Bornholm i form af interviews og casen vedrørende Bright Green Island. Vi behandler nogle af de initiativer der er gjort for at imødekomme den affolkningsproblematik de oplever. 2.2 Affolkningsproblematikken på Bornholm I dette afsnit præsenterer vi affolkningsproblematikken i forhold til uddannelsesmuligheder på Bornholm. Samtidig skrives der om den markante arbejdsløshed på øen, som projektet Bright Green Island vil prøve at ændre. Der kan være flere grunde til at en person eller en familie beslutter at flytte fra Bornholm til et mere centralt liggende område. Grunde hertil kan være videreuddannelse efter endt folkeskoleforløb eller afsluttet studentereksamen. Derudover vil der være en mangel på arbejdspladser til personer med videregående uddannelser i rygsækken. Efter en gymnasial uddannelse er der ikke mange muligheder tilbage på Bornholm. Man kan starte på en erhvervsakademiuddannelse lige efter folkeskolen, eller efter sin gymnasiale uddannelse starte på en professionsbachelor, kunstværksuddannelsen inden for glas og keramik og to masteruddannelser (Business Center Bornholm, 2013a). Den ene masteruddannelse som udbydes er Master of Public Management og den anden er Molly som er en master i oplevelsesledelse i yderområder (Business Center Bornholm, 2013a). Det er ikke et bredt udvalg af efteruddannelser, der kan tilbydes på Bornholm, og derfor kan det her tænkes, at de studerende derfor søger ind mod storbyerne, hvor der tilbydes en bredere vifte af uddannelser. Dette er muligvis også en af faktorerne i det lave uddannelsesniveau i Bornholms kommune. Dette er en del af en uheldig cirkel; der er ingen, eller få, arbejdspladser til højere uddannede og der er ingen uddannelsesmuligheder på universitetsniveau, så for at få en højere uddannelse skal de unge flytte væk fra øen. Det er også her, at arbejdspladserne Side 15 af 79

16 er, så når først de unge har fået deres uddannelse er der ingen grund til at flytte tilbage til barndomshjemmet igen, dette er selvfølgelig op til den enkelte selv. Bornholm har mangel på arbejdspladser. Kommunen er i en top ti over kommuner med højest arbejdsløshed (Juul, 2010). På Bornholm er det 50 pct., der er i beskæftigelse inden for den private service branche, som blandt andet indebærer turisme, landbrug og fiskeri. Bornholm ligger ikke skjul på, at dette er størstedelen af deres beskæftigelse på øen. De gør dog opmærksom på, at der også er mere. På øen forefindes der andre brancher såsom offentlig service og industri (Business Center Bornholm, 2013b). Bornholm vil prøve at opnå en status som Bright Green Island inden 2025 og på baggrund af dette, skal der fremmes mere vækst på øen. Der skal ske en grøn innovation, der skal få antallet af arbejdspladser til at stige. Det sker ved, at øen skal være drevet af sine egne ressourcer bedst muligt, og ikke er være afhængig af øvrige landes ressourcer (Bornholms Vækstforum, 2011). 2.3 Social Innovation I følgende afsnit vil vi introducere begrebet social innovation, som vi benytter som et teoretisk perspektiv til at analysere projektet Bright Green Island, som et initiativ til at afhjælpe udkantsproblematikken på Bornholm. I forbindelse med denne introduktion, vil vi også præsentere de barrierer, der kan forekomme under planlægning og udførelse af sociale innovationer. For at kunne se på den sociale udvikling fra et teoretisk perspektiv har vi valgt at inddrage Junge og Lustrups (2009; 2010) beskrivelse af innovation og social innovation. Dette gør vi for at få en bredere forståelse af, hvad Bornholms kommune samt Bornholms befolkning gør for borgerne og tilflytterne. Social innovation udspringer fra begrebet innovation. Innovation er et bredt begreb, der dækker over mange emner og er forbundet med virksomheder og produkter. Derfor vælger vi at bruge det mere præcise begreb social innovation, der beskriver udviklingsprocessen af Side 16 af 79

17 samfundsrelaterede behov. For at kunne anvende social innovation, bliver vi nødt til at forstå dets fundament, innovation. Ifølge Junge og Lustrup er en innovation:»[...]nye kreative idéer, der - når det gennemføres - skaber værdi«(junge & Lustrup 2009:38). En innovation har hermed tre krav, der skal opfyldes før det kan betegnes som en innovation: Ny og kreativ, Realiseres og Skabe mere værdi for andre. I dag bliver innovation og betegnelsen at være innovativ brugt ofte og bliver gerne brugt i sammenhæng med udvikling og kreativitet. Men at udvikle, være innovativ og kreativ er tre forskellige aspekter, der hver især beskrive noget forskelligt. Junge og Lustrup (2009) referere til en rapport udarbejdet af Rambøll Management og Undervisnings- ministeriet, der skelner mellem innovation, udvikling og kreativitet: Udvikling Kreativitet Innovation Udvikling er at bevæge sig fra et sted til et andet Udvikling har ikke nødvendigvis et endemål Kreativitet er substansen i innovation, men er også noget i sig selv. Kreativitet er evnen til at tænke nyt[,] evnen til fornyelse Innovation er en styret kreativ proces - kreativitet med et mål Innovation skaber værdi for andre (Tabel fra: Junge & Lustrup, 2009:36) Ifølge dette uddrag, er en innovation derfor målet på en kreativ proces og selve produktet. Hvilket betyder at det er ikke produktet der er innovativt, men formålet eller brugen af produktet, det er for eksempel ikke en kop der er innovativ, men derimod måden hvorpå koppen bliver brugt. I samme forbindelse beskriver Junge og Lustrup (2009) social innovation:»social Innovation er efter vores mening ikke et mål i sig selv, derimod er det outputtet fra den Sociale Innovation, der er det reelle mål«(junge & Lustrup, 2009:45) Side 17 af 79

18 Social innovation er en innovation, der specifikt påvirker samfundet og hjælper med at løse sociale problemstillinger eller behov (Junge & Lustrup, 2009). En social innovation kan derfor være alt fra dagpengesystemet og til en statue på rådhuset, et landsdækkende tiltag eller den lokale skakklub. Junge og Lustrups definition af en social innovation er:»social Innovation er gennemførsel af en ny idé, der opfylder et socialt behov samt skaber positiv og radikal forandring af livsbetingelser for den eller dem, der har behovet.«(junge & Lustrup, 2009:47) Hermed ses den mere specifikke samfundsrelaterede del af innovationen som begreb. Da en social innovation er en styret kreativ proces, med henblik på at løse samfundsrelaterede behov, der efter implementeringen forandre eller skaber positive livsværdier for de berørte Barrierer for social innovation Til trods for af at en social innovation opfylder et behov i samfundet, bliver det ikke altid taget imod lige glædeligt. I følgende afsnit vil vi præsentere forskellige barriere for sociale innovationer samt give et fiktivt eksempel på barriere for en social innovation. Ifølge Junge og Lustrup (2010) er der 4 barrierer for social innovation: 1. Effektivitet: Uanset hvor god en idé eller fremgangsmåde er, så rammer de altid ind i problemer og modstand. Dette skyldes at forandringen på kort sigt også truer med at forværre ydeevnen. 2. Forandring: Mennesker er vanedyr og er bange for forandringer. I de fleste sociale sammenhænge er stabilitet en vigtig faktor og det er denne faktor der bliver udfordret når en social innovation indgår. For eksempel hvis en virksomhed skal indføre en ny fremgangsmåde for hvordan medarbejderne skal udføre deres arbejde, vil medarbejderne være imod denne transformation, da de skal omstille deres arbejdsgang. Side 18 af 79

19 3. Mentalt mindset: Medlemmers antagelser, normer og værdier for et socialt system, bliver oftest grundopfattelsen af det sociale system. For eksempel»jo mere systemet ser ud til at arbejde på at give folk sikkerhed og velstand, jo mere bliver dets normer forankret som en del af den enkeltes følelse af identitet.«(junge & Lustrup, 2009:83). 4. Relationer: En social innovation har lettest ved at finde sted, når den sociale kapital er høj ved dem der sætter innovationen i gang. Hvis relationen mellem vigtige personer ikke er til stede, kan det være svært at få gennemført eller få bevilling til at igangsætte forandringen. Ligeledes er det vigtigt for initiativtageren at have høj troværdighed for den gruppe mennesker, der bliver ramt af innovationen, da det giver projektet mere troværdighed samt giver større sandsynlighed for, at innovationen bliver taget imod. Et eksempel på disse barrierer, kunne være når/hvis der kommer en afløsning på Rejsekortet. Troværdigheden, relationen, til dette kort er lavt (Trustpilot, 2014) og virksomheden bag kortet, eller hvilken anden virksomhed der kommer til at udvikle et nyt system, vil have svært ved at få det nye system implementeret i samfundet, da befolkningens mindset er omstillet til at systemet ikke fungerer. Vælger man for eksempel at skabe en mobil løsning, skal folk igen omstille sig og forandre den måde, hvorpå de normalt ville tage den offentlige transport og grundet denne forandring vil folk have svært ved at se det smarte i det nye system og derfor ikke bruge det grundet dårlig effektivitet. Disse barrierer er oversete problematikker, når det kommer til social innovation og er derfor noget, der skal lægges fokus på, når initiativtageren vil udføre en social innovation. Så når det nye rejsekort bliver lanceret, skal folkene bag ikke blot udvikle et godt produkt, men også overbevise befolkningen om, at det nye system er bedre samt bevise, at det er brugbart. Det samme gælder, hvis en anden form for social innovation skal implementeres, at dem bag innovationen skal overbevise brugerne om produktet, og hvorfor denne innovation er et godt tiltag. Side 19 af 79

20 2.4 Opsamling I dette kapitel har vi præsenteret vores definition på udtrykket Udkantsdanmark og introduceret teorien bag begrebet social innovation. I følgende kapitel vil vi præsentere vores metodiske overvejelser og fremgang i forbindelse med empiriindsamling samt præsentere, hvordan vi vil analysere det indsamlede empiri senere i rapporten. Side 20 af 79

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Videregående uddannelser og regional udvikling

Videregående uddannelser og regional udvikling Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Videregående uddannelser og regional udvikling 4. november 2015, Udvalget for

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8 1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2015

Langsigtede mål , samt delmål for 2015 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2015 Udvalg: - og Planudvalget ØPU-1 formulering Bright Green Island fra vision til handling (De 4 visioner) elforsyning, varmeforsyning, byggeri og transport

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere