Identificering af udkantsproblematikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identificering af udkantsproblematikker"

Transkript

1 Identificering af udkantsproblematikker - Indsigt i fremlagte initiativer samt motiver for tilflytning 3. Semester HUMTEK - Hus 4.1 Gruppe 11: Anders Bach Pedersen Ea Leighton Andersen Jesper Høeg Bøttger Stephanie Sandra Gregersen Vejleder: Finn Sommer

2 Abstract This paper identifies some of the problems for the peripheral regions in Denmark. By analysing empirical data from the blog Oprør fra Udkanten and e- mail interviews with the two instigators of the initiative, some of the problems are identified together with their presented solutions for those problems. By interviewing a realtor from the island Møn and two people who have moved to the island Bornholm, some reasons are identified for people to move from a large city to a peripheral region. Some of the main problems identified from the blog Oprør fra Udkanten are how the centralisation of the private and public sectors have had some consequences for the peripheral regions. This includes the change in infrastructure where public transportation has declined and public schools and clinics have been closed in some local areas. Since the peripheral regions are lacking in educational opportunities, young people move to the larger cities to acquire an education and only few return to the peripheral regions later in their lives. Furthermore there has been a stigmatisation of these regions in media and literature where the peripheral regions are painted as an inconvenience and only populated by imbeciles, morons and violent criminals. The reasons for some people to move to the peripheral regions are presented. The main reason found in the analysis of the empirical data is children or planning to have a child. Aspects like a greater sense of security, closer to nature, and more physical space are outlines as part of this motive.

3 Landsbyen»Engang var landsbyen en dynamisk plet På landkortet Der var bager Købmand Herreekviperingshandler Biograf Sportsplads Skole Kirke Forsamlingshus Konditori Læge Kro Nu står husene med deres tomme øjenhuler løse tagsten revnede mure og stirrer sørgmodigt efter bilerne fyldt med overklassemennesker fra toppen af Danmark som er på safari her nede på bunden Hvor er det altså pittoresk med al den elendighed sikke billeder man kan tage Dejligt bliver det at komme hjem i det rustikke landkøkken i villaen ved Gentofte sø og få sig en herlig rødvinssnak med logevennerne om oplevelserne tilsat en god årgang Margaux«Rasmussen, 2012

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFORMULERING SEMESTERBINDING SAMFUNDSUDVIKLINGEN: FØR INDUSTRIALISERINGEN TIL NU DEFINITIONER OG TEORI UDKANTSDANMARK AFFOLKNINGSPROBLEMATIKKEN PÅ BORNHOLM SOCIAL INNOVATION Barrierer for social innovation OPSAMLING METODE OG EMPIRI KVALES SYV FASER DET KVALITATIVE INTERVIEW MAILINTERVIEWS Oprør fra Udkanten ANVENDELSE AF EMPIRI I ANALYSEN OPSAMLING ANALYSE AF MOTIVER OG INITIATIVER FOR TILFLYTNING PRÆSENTATION AF JØRGEN UNGE OG UDDANNELSE MOTIVER FOR TILFLYTNING TILFLYTTERE SOM INITIATIVTAGERE BRIGHT GREEN ISLAND ET TEKNOLOGISK SYSTEM, DER MEDFØRER SOCIAL INNOVATION OPSAMLING Side 4 af 79

5 5 ANALYSE AF PROBLEMSTILLINGER I UDKANTSOMRÅDER PRÆSENTATION AF OPRØR FRA UDKANTEN UDFORDRINGER FOR UDKANTSOMRÅDER Centralisering Negativ omtale INFRASTRUKTUR Den offentlige transport Utilstrækkelig internetforbindelse OPSAMLING DISKUSSION ANALYSENS RESULTATER Unge og uddannelse Motiver for tilflytning Tilflyttere som initiativtagere Bright Green Island Udfordringer for udkantsområder Infrastruktur KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE ARTIKLER BLOGS BØGER HJEMMESIDER PUBLIKATIONER BILAG Side 5 af 79

6 Kapitel 1 Indledning»Der var så dejligt ude på landet; det var sommer! Kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben [...] Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer, jo, der var rigtignok dejligt derude på landet. Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til vandet voksede store skræppeblade [...]«(H.C. Andersen, 1991:220)»En søndag formiddag [...] ånder alt fred og idyl i de danske landdistrikter og landsbyer. Kulturlandskabet viser sig fra sin allerbedste side med de gule rapsmarker, de lysegrønne bøgeskove, de veltrimmede herregårde, og de mange landsbyer, der næsten overalt tilnærmelsesvis ligger med tre kilometers afstand.«(møller, 2009:38) Idyllisk er det beskrevet af H.C. Andersen og Jørgen Møller. De tegner et billede mange danskere kan erindre og nikke genkendende til. Landet og omgivelserne, de kolde vintre og de varme somre. De beskriver landområderne så malerisk, at vi drømmer os væk til et hyggeligt lille samfund, hvor vi har lyst til at bo. De beskriver landbruget, og hvordan markerne står smukt med stolte afgrøder, et billede de fleste muligvis husker og kender til: De gule rapsmarker. Det leder os videre til en undren omkring de danske landområder herunder beskrevet mindst ligeså malerisk:»lige så let er det at se, at andre landsbyer og landområder ikke har det så fint, thi her er signalerne, der udsendes stagnation, tilbagegang og almindelig given op over for udviklingen. De forfaldne, tomme landbrugsbygninger, de tomme butiksruder, Side 6 af 79

7 de forfaldne og dårligt vedligeholdte bygninger langs hovedgaden, de tilgroede forhaver og de uklippede hække, den gennemtrængende lugt af gylle [...]«(Møller, 2009:38)» Bananen. Den rådne banan. Udkantsdanmark. Ukært barn har mange navne, og mange af dem tilstræber et mere positivt image: Vandkantsdanmark, Forkanten, Baglandet eller Nærhedsdanmark. Men selv om man ikke skal undervurdere betydningen af at tale positivt om et ukært barn, så rokker det ikke ved realiteterne: Udkanten eksisterer!«(mortensen & Slumstrup, 2014a) Ordet Udkantsdanmark er ikke et fremmedord i vores sind og heller ikke heraf et ukendt ord i vores mund. Det er også vores bekymring for de uddøende landområder, der ligger til grund for dette projekt. For selv om vi drømmende kan leve os ind i de maleriske og idylliske beskrivelser af landområderne fra H.C. Andersens uddrag af eventyret Den Grimme Ælling, så kan vi også nikke genkendende til tilstedeværelsen af de mere negativt betonede betegnelser, hvilket er startskuddet til denne rapport. 1.1 Motivation Vi har valgt dette projekt på baggrund af interessen inden for problematikker for udkantsområderne, og hvilken kædereaktion dette kan medføre. Da vi i gruppen har kendskab til det at bo i udkantsområder i kraft af vores opvækst, motiverer det os i sådan en grad, at vi i forvejen kender til nogle af problematikkerne som for eksempel uddannelsesmulighederne. Mange unge synes at flytte fra de mindre byer til de større byer, hvor de har flere uddannelses- og jobmuligheder og byen byder på en masse attraktioner og kulturoplevelser. Der kan være mange grunde til en stigmatisering af udkantsområder, både for privatpersoner, men også den manglende virksomhedskultur. Det kan være præget af mangelfuld mobilitet, ikke nok arbejdspladser, ringere mulighed for højere uddannelse og arbejdspladserne til de Side 7 af 79

8 højere uddannede befinder sig ofte i eller nær de større byer. Vi har en antagelse om, at unge gerne vil til de større byer at bo, for eksempelvis at få en videregående uddannelse og komme på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes en idé om at markedsføre hele Sjælland som København i forbindelse med international turisme. Hvis denne markedsføringsidé bliver en succes, har vi en antagelse om, at folk ikke kommer til Danmarks øvrige landskaber og seværdigheder. Derved kunne man have en forestilling om, at byerne og øerne udenfor København vil gå i glemmebogen, og der vil komme færre mennesker til. Af størstedelen af Danmarks befolkning, på i alt fra 4. kvartal 2014, udgør Københavns befolkning hele af befolkningstallet, hvilket er mere end 20 pct. af det samlede befolkningstal (Danmarks Statistik, 2014). Den territoriale stigmatisering af Udkantsdanmark kan i nogle sammenhænge betegnes som en negativ forståelse af området. Der burde kunne ses potentialer i områderne og Danmarks natur har, som ovenstående skrevet, masser at byde på rundt omkring i hele landet. Vi har en antagelse af, at udkantsområderne i Danmark dør, og vi vil gerne finde ud af, hvilke motivationer, der kan være for at flytte til et udkantsområde. Mere specifikt med hovedfokus på Bornholm, men samtidig også andre ø- områder, som for eksempel Møn. 1.2 Problemformulering Hvilke motiver kan folk have for at flytte til et udkantsområde og hvilke initiativer bliver der taget, for at fremhæve bestemte problematikker samt at skabe opmærksomhed og løsninger på disse? For at udforske vores problemformulering, finder vi det nødvendigt først at definere hvad udkantsområder er. Derefter foretager vi et kvalitativt interview med en ejendomsmægler fra Møn, som i forbindelse med sit erhverv har et kendskab til forskellige motiver for til- og fraflytning fra et udkantsområde. Ydermere inddrager vi ligeledes mailinterviews fra to personer, som er flyttet til Bornholm til at undersøge, hvilke motiver de hver især havde for at flytte til et udkantsområde. Side 8 af 79

9 Vi undersøger nye tiltag for at vende udkantsproblematikken på Bornholm ved at undersøge projektet Bright Green Island som en case. Til dette anvender vi begrebet social innovation. Dette begreb anvendes som teori og indeholder en række barrierer der kan forekomme ved udvikling af sociale innovationer. Vi anvender bloggen Oprør fra Udkanten, samt mailinterviews fra bloggens to initiativtagere. Dette gøres i forbindelse med deres initiativ om at oplyse om udkantsproblematikker og løsningsforslag. Dette anvendes som empiri i de meningskondenserende analyser. 1.3 Semesterbinding Som led i semesterbindingen subjektivitet, teknologi og samfund (STS) finder vi det interessant og relevant at undersøge problematikker og motivationer forbundet med at flytte til udkantsområder i Danmark. Relationerne mellem de lokale samfund og centraliseringen påvirkes blandt andet af infrastrukturelle ændringer som for eksempel offentlig transport, skolereformer, lukning af lokale sygehuse og sammenlægning af kommuner. Industrialiseringen har haft visse konsekvenser for den lokale samfundsudvikling. I 1958 blev egnsudviklingsloven vedtaget, som skulle være med til at fastholde beskæftigelse i de områder, der grundet den industrielle udvikling kunne falde bagud. Denne lov blev afskaffet i 1990 (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014). Grundet ændringer af infrastrukturen og den aktuelle centralisering af samfundet, finder vi det teknologiske aspekt af STS opfyldt, hvilket leder os hen til valget af anden dimension; teknologiske systemer og artefakter (TSA). Vi undersøger, hvorledes ændringerne i infrastrukturen, kan have påvirkninger for lokalsamfundet og hvorledes projektet Bright Green Island forsøger at overkomme udkantsproblematikker. Begge disse teknologiske systemer analyseres med forskellige afsæt i vores empiri. Vi undersøger den sociale udvikling i forhold til social innovation og hvordan dette teknologiske system påvirker befolkningen og samfundet. Side 9 af 79

10 1.4 Samfundsudviklingen: før industrialiseringen til nu For at få en bredere forståelse af udkantsområderne, vil vi i dette afsnit kort beskrive industrialiseringens indflydelse på landområderne, der resulterede i en folkevandring mod de større byer. Vi vil herunder også komme ind på borgerne i landområderne, der flyttede til storbyerne, for at få arbejde samtidig med at de ville skabe en identitet. Landområder kan beskrives som en ældre samfundsstruktur, hvor livet på landet var en levestandard, der ikke blev sat det store spørgsmålstegn ved. Men denne folkeadfærd ændrede sig eksplosivt efter industrialiseringen i og tallet, og folkevandringen mod storbyerne blev sat i gang. Efter folkevandringen begyndte at danne disse større byer, kaldes det urbanisering og var en af følgerne ved den industrialisering hele den vestlige verden gennemgik. Det er derved et stigende antal af befolkningen og byerne får en fremvækst af borgere. Den stigende velstand på landet i industrialiseringens tid udgjorde et fødselsoverskud der resulterede i, at de flyttede til byerne efter arbejdsmuligheder (Busk- Jensen, 2009). Det udbredte transportsystem gjorde det også muligt for borgerne at komme ind til byerne, hvor det var dem muligt at søge arbejde i nogle af de større virksomheder indenfor industri- og håndværksvirksomheder (Busk- Jensen, 2009). Denne folkevandring fra landområderne mod byerne betød et stigende antal af beboere i storbyerne og befolkningstallet i byerne i 1921 var tæt op mod halvdelen af Danmarks befolkning. I 1850 levede 8 ud af 10 borgere på landet, mens det i 1901 var godt og vel 6 ud af 10 borgere (Petersen, 2014). En storby som København havde i denne periode omved ligeså mange indbyggere, som de øvrige provins byer havde tilsammen (Busk- Jensen, 2009). Byerne tilbød større individuel frihed i modsætning til forholdene ude på landet. Som beboer på landet ville der være opsyn af sognet eller påvirkning af familiens normer, så man var hele tiden påvirket af de øvrige borgere i dette område (Busk- Jensen, 2009). Det var altså vigtigt for de daværende beboere på landet, at der blev holdt fast i de traditionelle normer og de faste rutiner. I det urbane samfund kunne nogle individer i samfundet måske føle sig mere ensomme, end de følte sig i landsamfundet. Det forudsættes, at de benyttede sig af friheden til at skabe deres eget liv, men betragtes dog også som en svær udfordring i de nye omstændigheder. En ny kultur skulle indlejres. Side 10 af 79

11 Mange af de beboere, der altid havde været bosat ude på landet, forsøgte at bosætte sig i byerne og skabe sig en tilværelse i de nye omgivelser, men uden held. De udvandrede især til USA i 1850 erne. Hvorfor det lige præcis var USA, der blev den mest populære destination i denne tid, vides ikke præcis. Men en forestilling kunne være, at de havde en større mulighed for at leve deres liv på landet i disse lande, da livet på landet i Danmark begyndte at dale efter udvandringen i industrialiseringen (Petersen, 2014). Det nye industrialiserede samfund betød også nye teknologier i landbrugsproduktionen op gennem og tallet, og derfor et mindre behov for menneskelig arbejdskraft på landet. Den tekniske udvikling gennem industrialiseringens tid, fremførte den kulturelle udvikling, der fortsat udvikles. Fra 1970 og indtil 1992 var der en samfundsudvikling, hvor befolkningen flyttede fra Hovedstaden mod de mindre landsamfund (Norstrand et al., 2001). Hovedstaden havde en god erhvervsstruktur, men en lav konkurrenceevne (Norstrand et al., 2001). I 1993 skete der en ændring i samfundsudviklingen og befolkning begyndte at centralisere sig i Hovedstaden (Norstrand et al., 2001). I Vestdanmark har der dog været en stigende centralisering i området omkring Århus og Vejle fra 1970 og frem (Norstrand et al., 2001).»Den kraftige ekspansion i de videnstunge erhverv i den ny økonomi giver specielt gode muligheder for beskæftigelse til dem med en videregående uddannelse. De med videregående uddannelse har normalt en høj løn og er bosat i hovedstads- og Århusregionen«(Norstrand et al., 2001:9). Det ovenstående citat beskriver tendensen omkring, at de med videregående uddannelse bosætter sig i eller omkring Hovedstaden eller Århus. Denne centraliserende tendens i samfundsudviklingen kan potentielt være medvirkende i en affolkning af de mindre lokalsamfund, som nu ofte bliver betegnet som Udkantsdanmark eller udkantsområder. Side 11 af 79

12 Kapitel 2 Definitioner og teori For at få en bredere forståelse af udkantsproblematikkerne, vil der i følgende afsnit blive præsenteret for nogle af de største problematikker i udkantsområderne ifølge velfærdsindekset. Der vil blandt andet kommes ind på fraflytningsproblematikken, få jobmuligheder, lav uddannelse samt den politiske opmærksomhed på manglende bredbåndsdækning på Bornholm. I afsnittet vil velfærdsindekset ligeledes blive sammenlignet med, hvordan situationerne så ud i 1980 erne. Vi kommer ligeledes ind på begrebet social innovation, som vi anvender som teori. Ydermere identificerer vi affolkningsproblematikken på Bornholm. 2.1 Udkantsdanmark Ordet og betegnelsen Udkantsdanmark er af negativ klang, og anvendes ofte i forbindelse med sidestillede negative betegnelser Bananen, Den rådne banan og er med til at påvirke omtalen af udkantsområderne på en negativ måde. Fra den anden side af forsøger det at skabe en positiv omtale, hvor udtryk som Vandkantsdanmark, Forkanten og Nærhedsdanmark anvendes til at skabe et modstående billede af disse udsatte områder. Vi benytter ikke ordet Udkantsdanmark, eller udtrykket udkantsområde, med negativ klang, men mener at det er med til at udtrykke landområder, der befinder sig geografisk i den danske periferi.»[d]e områder af Danmark der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet«(den Danske Ordbog, 2014) Udkantsområderne i Danmark bliver blandt andet defineret af høj arbejdsløshed, lav gennemsnitlig uddannelse blandt borgerne og få jobs (Møller, 2009). Ligeledes er Side 12 af 79

13 fraflytningen stor og det tyder på at især højtuddannede ikke bosætter sig i udkantsområderne, idet der er få jobmuligheder og ligeledes langt at pendle (Hansen, 2013; Den Danske Ordbog, 2014). Ligeledes tyder det på, at der er mange unge der flytter grundet manglende muligheder for uddannelser (Møller, 2009; Business Center Bornholm, 2013a). Et samlet kommunalt velfærdsindeks fra 2010 (Juul, 2010) viser, hvor stor en forskel der er på udkantsområderne og de øvrige områder. På den nedenstående tabel fremstår det, at Bornholm har et velfærdsindeks på 18 og Møn, som er en del af Vordingborg Kommune, har et velfærdsindeks på 22. Allerød har derimod et samlet velfærdsindeks på hele 91, der er det højeste i Danmark. Det gennemsnitlige velfærdsindeks for alle Danmarks kommuner samlet ligger på ca. 50. Velfærdsindekset på Bornholm og Vordingborg forekommer på henholdsvis 18 og 22, som er et udtryk for indkomstindeks, uddannelsesindeks, arbejdsmarkedsindeks, sundhedsindeks og deres demografiskindeks (Juul, 2010). Arbejdsløsheden på Bornholms Kommune ligger også på over 7 pct., hvor Allerød Kommunes arbejdsløshed ligger på under 4 pct. (Danmarks Statistik, 2013). I forhold til Danmarks gennemsnitlige arbejdsløshed på 6,2 pct. er det ikke overraskende at Bornholm forekommer med en højere procentdel, da uddannelsesniveauet og arbejdsstyrkeniveauet forekommer så lavt (Danmarks Statistik, 2013). Arbejdsløsheden i Vordingborg Kommune er i dette tilfælde forekommer dog kun på ca. 5-6 pct. (Danmarks Statistik, 2013). Politisk set er der kommet mere fokus på udkantsområder de seneste år. På Vækstplan DK fra februar 2013 (Finansministeriet, 2013) er et af de konkrete initiativer, der skal foretages, at der skal være en bedre bredbåndsdækning på Bornholm. Fra politikernes side virker det til at være en forestilling om, at dette vil fremme grundlaget for virksomheder, uddannelser og den øvrige offentlige sektor (Finansministeriet, 2013). Dette er dog kun en lille politisk ændring, når der tales om vækst og interesseområder som for eksempel industri, turisme og uddannelse. Side 13 af 79

14 Tabel 1: Juul, 2010:3 Udkantsområderne har dog ikke altid været præget at et lavt velfærdsindeks. I 1980 erne var udkantsområderne det sted, hvor folk flyttede til, og hvor der var arbejde. Storbyerne var der, hvor arbejdsløsheden var høj (Norstrand et al., 2001). Den danske stat har i de seneste år, prøvet at opfordre unge til at tage en højere og længerevarende uddannelse. Dette medfører at unge flytter fra udkantsområderne for at komme ind til de større byer for for eksempel at studere (Hansen et al., 2010). Centraliseringen af virksomheder har betydet, at de lokale filialer lukkes i udkantsområder grundet et mere solidt kundegrundlag i de større byer. Desuden fusioneres virksomheder grundet besparelser og afdelinger placeres, hvor arbejdsstyrken befinder sig. Dette accelererede yderligere, da den internationale finanskrise indtraf (Hansen et al., 2010). Ud fra velfærdsindekset er parametrene for udkantsområder nævnt i dette afsnit; arbejdsløshed, uddannelse, indkomst, demografi og sundhed, de parametre vi forholder os til i Side 14 af 79

15 vores analyse. Foruden disse forholder vi os til de mere tekniske parametre omkring infrastruktur, herunder muligheder for offentlig transport, skolereformen og centralisering. Yderligere forholder vi os til den geografiske placering af udkantsområder. I forbindelse med udkantsområder i Danmarks periferi beskæftiger vi os blandt andet med Bornholm i form af interviews og casen vedrørende Bright Green Island. Vi behandler nogle af de initiativer der er gjort for at imødekomme den affolkningsproblematik de oplever. 2.2 Affolkningsproblematikken på Bornholm I dette afsnit præsenterer vi affolkningsproblematikken i forhold til uddannelsesmuligheder på Bornholm. Samtidig skrives der om den markante arbejdsløshed på øen, som projektet Bright Green Island vil prøve at ændre. Der kan være flere grunde til at en person eller en familie beslutter at flytte fra Bornholm til et mere centralt liggende område. Grunde hertil kan være videreuddannelse efter endt folkeskoleforløb eller afsluttet studentereksamen. Derudover vil der være en mangel på arbejdspladser til personer med videregående uddannelser i rygsækken. Efter en gymnasial uddannelse er der ikke mange muligheder tilbage på Bornholm. Man kan starte på en erhvervsakademiuddannelse lige efter folkeskolen, eller efter sin gymnasiale uddannelse starte på en professionsbachelor, kunstværksuddannelsen inden for glas og keramik og to masteruddannelser (Business Center Bornholm, 2013a). Den ene masteruddannelse som udbydes er Master of Public Management og den anden er Molly som er en master i oplevelsesledelse i yderområder (Business Center Bornholm, 2013a). Det er ikke et bredt udvalg af efteruddannelser, der kan tilbydes på Bornholm, og derfor kan det her tænkes, at de studerende derfor søger ind mod storbyerne, hvor der tilbydes en bredere vifte af uddannelser. Dette er muligvis også en af faktorerne i det lave uddannelsesniveau i Bornholms kommune. Dette er en del af en uheldig cirkel; der er ingen, eller få, arbejdspladser til højere uddannede og der er ingen uddannelsesmuligheder på universitetsniveau, så for at få en højere uddannelse skal de unge flytte væk fra øen. Det er også her, at arbejdspladserne Side 15 af 79

16 er, så når først de unge har fået deres uddannelse er der ingen grund til at flytte tilbage til barndomshjemmet igen, dette er selvfølgelig op til den enkelte selv. Bornholm har mangel på arbejdspladser. Kommunen er i en top ti over kommuner med højest arbejdsløshed (Juul, 2010). På Bornholm er det 50 pct., der er i beskæftigelse inden for den private service branche, som blandt andet indebærer turisme, landbrug og fiskeri. Bornholm ligger ikke skjul på, at dette er størstedelen af deres beskæftigelse på øen. De gør dog opmærksom på, at der også er mere. På øen forefindes der andre brancher såsom offentlig service og industri (Business Center Bornholm, 2013b). Bornholm vil prøve at opnå en status som Bright Green Island inden 2025 og på baggrund af dette, skal der fremmes mere vækst på øen. Der skal ske en grøn innovation, der skal få antallet af arbejdspladser til at stige. Det sker ved, at øen skal være drevet af sine egne ressourcer bedst muligt, og ikke er være afhængig af øvrige landes ressourcer (Bornholms Vækstforum, 2011). 2.3 Social Innovation I følgende afsnit vil vi introducere begrebet social innovation, som vi benytter som et teoretisk perspektiv til at analysere projektet Bright Green Island, som et initiativ til at afhjælpe udkantsproblematikken på Bornholm. I forbindelse med denne introduktion, vil vi også præsentere de barrierer, der kan forekomme under planlægning og udførelse af sociale innovationer. For at kunne se på den sociale udvikling fra et teoretisk perspektiv har vi valgt at inddrage Junge og Lustrups (2009; 2010) beskrivelse af innovation og social innovation. Dette gør vi for at få en bredere forståelse af, hvad Bornholms kommune samt Bornholms befolkning gør for borgerne og tilflytterne. Social innovation udspringer fra begrebet innovation. Innovation er et bredt begreb, der dækker over mange emner og er forbundet med virksomheder og produkter. Derfor vælger vi at bruge det mere præcise begreb social innovation, der beskriver udviklingsprocessen af Side 16 af 79

17 samfundsrelaterede behov. For at kunne anvende social innovation, bliver vi nødt til at forstå dets fundament, innovation. Ifølge Junge og Lustrup er en innovation:»[...]nye kreative idéer, der - når det gennemføres - skaber værdi«(junge & Lustrup 2009:38). En innovation har hermed tre krav, der skal opfyldes før det kan betegnes som en innovation: Ny og kreativ, Realiseres og Skabe mere værdi for andre. I dag bliver innovation og betegnelsen at være innovativ brugt ofte og bliver gerne brugt i sammenhæng med udvikling og kreativitet. Men at udvikle, være innovativ og kreativ er tre forskellige aspekter, der hver især beskrive noget forskelligt. Junge og Lustrup (2009) referere til en rapport udarbejdet af Rambøll Management og Undervisnings- ministeriet, der skelner mellem innovation, udvikling og kreativitet: Udvikling Kreativitet Innovation Udvikling er at bevæge sig fra et sted til et andet Udvikling har ikke nødvendigvis et endemål Kreativitet er substansen i innovation, men er også noget i sig selv. Kreativitet er evnen til at tænke nyt[,] evnen til fornyelse Innovation er en styret kreativ proces - kreativitet med et mål Innovation skaber værdi for andre (Tabel fra: Junge & Lustrup, 2009:36) Ifølge dette uddrag, er en innovation derfor målet på en kreativ proces og selve produktet. Hvilket betyder at det er ikke produktet der er innovativt, men formålet eller brugen af produktet, det er for eksempel ikke en kop der er innovativ, men derimod måden hvorpå koppen bliver brugt. I samme forbindelse beskriver Junge og Lustrup (2009) social innovation:»social Innovation er efter vores mening ikke et mål i sig selv, derimod er det outputtet fra den Sociale Innovation, der er det reelle mål«(junge & Lustrup, 2009:45) Side 17 af 79

18 Social innovation er en innovation, der specifikt påvirker samfundet og hjælper med at løse sociale problemstillinger eller behov (Junge & Lustrup, 2009). En social innovation kan derfor være alt fra dagpengesystemet og til en statue på rådhuset, et landsdækkende tiltag eller den lokale skakklub. Junge og Lustrups definition af en social innovation er:»social Innovation er gennemførsel af en ny idé, der opfylder et socialt behov samt skaber positiv og radikal forandring af livsbetingelser for den eller dem, der har behovet.«(junge & Lustrup, 2009:47) Hermed ses den mere specifikke samfundsrelaterede del af innovationen som begreb. Da en social innovation er en styret kreativ proces, med henblik på at løse samfundsrelaterede behov, der efter implementeringen forandre eller skaber positive livsværdier for de berørte Barrierer for social innovation Til trods for af at en social innovation opfylder et behov i samfundet, bliver det ikke altid taget imod lige glædeligt. I følgende afsnit vil vi præsentere forskellige barriere for sociale innovationer samt give et fiktivt eksempel på barriere for en social innovation. Ifølge Junge og Lustrup (2010) er der 4 barrierer for social innovation: 1. Effektivitet: Uanset hvor god en idé eller fremgangsmåde er, så rammer de altid ind i problemer og modstand. Dette skyldes at forandringen på kort sigt også truer med at forværre ydeevnen. 2. Forandring: Mennesker er vanedyr og er bange for forandringer. I de fleste sociale sammenhænge er stabilitet en vigtig faktor og det er denne faktor der bliver udfordret når en social innovation indgår. For eksempel hvis en virksomhed skal indføre en ny fremgangsmåde for hvordan medarbejderne skal udføre deres arbejde, vil medarbejderne være imod denne transformation, da de skal omstille deres arbejdsgang. Side 18 af 79

19 3. Mentalt mindset: Medlemmers antagelser, normer og værdier for et socialt system, bliver oftest grundopfattelsen af det sociale system. For eksempel»jo mere systemet ser ud til at arbejde på at give folk sikkerhed og velstand, jo mere bliver dets normer forankret som en del af den enkeltes følelse af identitet.«(junge & Lustrup, 2009:83). 4. Relationer: En social innovation har lettest ved at finde sted, når den sociale kapital er høj ved dem der sætter innovationen i gang. Hvis relationen mellem vigtige personer ikke er til stede, kan det være svært at få gennemført eller få bevilling til at igangsætte forandringen. Ligeledes er det vigtigt for initiativtageren at have høj troværdighed for den gruppe mennesker, der bliver ramt af innovationen, da det giver projektet mere troværdighed samt giver større sandsynlighed for, at innovationen bliver taget imod. Et eksempel på disse barrierer, kunne være når/hvis der kommer en afløsning på Rejsekortet. Troværdigheden, relationen, til dette kort er lavt (Trustpilot, 2014) og virksomheden bag kortet, eller hvilken anden virksomhed der kommer til at udvikle et nyt system, vil have svært ved at få det nye system implementeret i samfundet, da befolkningens mindset er omstillet til at systemet ikke fungerer. Vælger man for eksempel at skabe en mobil løsning, skal folk igen omstille sig og forandre den måde, hvorpå de normalt ville tage den offentlige transport og grundet denne forandring vil folk have svært ved at se det smarte i det nye system og derfor ikke bruge det grundet dårlig effektivitet. Disse barrierer er oversete problematikker, når det kommer til social innovation og er derfor noget, der skal lægges fokus på, når initiativtageren vil udføre en social innovation. Så når det nye rejsekort bliver lanceret, skal folkene bag ikke blot udvikle et godt produkt, men også overbevise befolkningen om, at det nye system er bedre samt bevise, at det er brugbart. Det samme gælder, hvis en anden form for social innovation skal implementeres, at dem bag innovationen skal overbevise brugerne om produktet, og hvorfor denne innovation er et godt tiltag. Side 19 af 79

20 2.4 Opsamling I dette kapitel har vi præsenteret vores definition på udtrykket Udkantsdanmark og introduceret teorien bag begrebet social innovation. I følgende kapitel vil vi præsentere vores metodiske overvejelser og fremgang i forbindelse med empiriindsamling samt præsentere, hvordan vi vil analysere det indsamlede empiri senere i rapporten. Side 20 af 79

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm.

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm. Projektplan for Bornholms fremtid Formål Formålet med projektet Bornholms fremtid er at udarbejde et fælles, anerkendt dialogværktøj, som politik- og strategiudviklingen kan tage udgangspunkt i, i Bornholms

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere