Historisk oversigt over begivenheder og hændelser i det danske i Ejdersted

Transkript

1 Historisk oversigt over begivenheder og hændelser i det danske i Ejdersted Anno Flensborg Skipperhuset Der ansættes en dansk præst ved Helligåndskirken i Flensborg. Fra 1782 benævnes den "den danske kirke". Det nyetablerede skipperlaug i bygger Skipperhuset. Da huset står færdigt er laugets kasse tom, og man løser problemet ved at oprette et gæstgiveri og boliger for kaptajnsenker. Flensborg Avis , , Südschleswigsche Heimatzeitung Se også Flensborg Avis den og den Anno Skipperhuset Den svenske general Magnus Stenbock opslår sit hovedkvarer i Skipperhuset. Flensborg Avis , , Südschleswigsche Heimatzeitung Se også Flensborg Avis den og den Anno Skipperhuset Kaptajn Braren flytter fra Pellworm til med sin sømandskole. Man regner med at danske søofficerer fik deres uddannelse her. Flensborg Avis , , Südschleswigsche Heimatzeitung Se også Flensborg Avis den og den Anno Skipperhuset En gammel kronik beretter om omfattende ombygninger på Skipperhuset, der får sit nuværende udseende. Døren i empire-stil stammer fra denne tid. Det er slutningen på havnens mest florissante periode under fastlandsspærringen, hvor handel med England gik via i stedet for via Hamborg. Flensborg Avis , , Südschleswigsche Heimatzeitung Se også Flensborg Avis den og den og Ejdersted Kong Christian den VIII. besøger og Ejdersted. Wochenblatt der Landschaft Eiderstedt den , Juleheftet 1976 pp. 23 ff., 1997 pp Slesvig-holstenerne rebellerer. I mødes borgere foran rådhuset til en "Kundgebung" og der afsløres en fane med indskriften "Hoch lebe unser Herzog Friedrich von Schleswig-Holstein". Den var i hemmelighed blevet syet i Neustr. 4 af damerne Kerstens Sammann og Walter Mitteilungen der Gesel. f. Tönninger Stadtg. 9/1990 pp Skærtorsdag Ejdersted Mitteilungen der Gesel. f. Tönninger Stadtg. 9/1990 p Da en lille dansk afdeling nærmer sig Ejdersted opløses Ejdersteds nyopretede "Wehrmannschaft". Eneste fægtning i Ejdersted under treårskrigen. 2 halvkompagnier sætter over fra Ditmarsken og fanger den danske besætning i og. Næste dag trækker Slesvig-holstenerne sig igen tilbage. Den danske kommandant, kaptajn Frants Buhl, falder som den eneste. Mitt. der Gesel. f. Tönninger Stadtg. 9/1990 p. 54.; Tönning im Wandel der Zeiten pp Arkivar Henning Heilesens artikel om "s forsvar" i kopisamlingen; Juleheftet Slagelse-egnen H.F.: Petersen: Fra Sydslesvigske Præstegårde p Peter Wilhelm Christensen meddeler på "Sydvestsjællandske Broderkonvent", at han har haft et møde med den kongelige regerings- kommissær Tillisch i Flensborg og er blevet konstitueret som præst i med indsættelse 4. s. i advent Sydslesvig gennem tiderne II, p. 777 f klager sognepræsten i, pastor Clasen, til det tyske kancelli i København over, at der holdtes så mange dansegilder om søndagen, at gudstjenesten næsten ikke besøges. Stalleren svarede, at den manglende kirkegang snarere skyldtes præstens end menighedens værtshusbesøg og dårlige opførsel På denne 4. s. i advent indsættes Peter Wilhelm Christensen som konstitueret i førstepræste- embedet i. Han er ankommet tidligere på måneden og har den sendt Regenburg et brev, hvor han fortæller at han har fået en langt velvilligere H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p. 201 f. 1

2 H.F.: Petersen: Fra Sydslesvigske Præstegårde p. 202 f Flensborg I et brev til Regenburg beder P.W. Christensen om snarest at få ordnet det fornødne til hans "faste ansættelse" som hovedpastor i - af økonomiske og af af embedsmæssige hensyn. Folk troede at han ville kassere og så forsvinde. Den faste ansættelse forelå onsdag den P.W. Christensen vies i Nikolaj Kirke til Sophie Breinholm, en præstedatter fra Tyrsted. Ægteskabet forbliver barnløst. I præstegården har den senere præst ved Helligåndskirken, Brauneiser (fra ), og den senere forstander for Diakonissestiftelsen i Flensborg og H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p 203; 213. Om Brauneiser: H.F. Petersen: Danske i Sydslesvig pp. 72 f.; Om Wacker kan man læse i RGG og han er nævnt i Sydslesvig gennem tiderne. Sommer Peter Wilhelm Christensen afholder en månedlig dansk gudstjeneste for garnisonen. I 1852 bliver det til to gange månedlig. P.W. Christensen i brev af hos H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p 203. f H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p. 206; H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p. 204 f. I et brev til Regenburg fortæller Christensen, at hans søster og mor er flyttet til. Desuden giver han udtryk for at den "milde politik" er højeste klogskab, idet den giver folk mod til at sige deres mening. Iflg. samme brev havde landskabet bedt om at få provst Feddersen genindsat. Provst Heinsen (til 1854) er "sært kejtet". Ernst Ludwig Gosche ( ) indsættes som andenpræst i. Iflg. Christensen er han "ikke af de værste tydskere". Han er andenpræst frem til 1869, og derefter frem til sin død præst i Lyksborg. P.W. Christensen får den kongelige bekræftelse på sin udnævnelse. I et brev den havde han anket over at det tog så lang tid og formodet en bevidst politik bagved H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p. 205 f H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p Ylvesbøl K.P.P. Billund i Juleheftet 1955, pp Flensborg Illustreret Tidende 4. maj 1992 pp Illustreret Tidende 4. maj 1992 pp H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p. 213 f. Christensen skriver om forholdet til Ernst Ludwig Gosche og fortsætter brevet den med en beskrivelse af de sociale forhold i. Provst Heinsen er på visitats i. Da han bliver afskediget i 1854 får Christensen tilbudt stillingen, men afslår. I et brev skriver Christensen, at hans danske etymologi går som varmt brød. Han har undervisningen i dansk i øverste klasse.»det går i det hele taget godt med undervisningen i det danske sprog«. Frederiks Kirken i Ylvesbøl indvies på sin navngivers fødselsdag. Frederik den VII. og grevinde Danner får (som altid) en jublende modtagelse i Flensborg, da de ankommer for at indvie jernbanen Flensborg- Frederik VII. og grevinde Danner ankommer med indvielsestoget til.»splendid frokost«på dampskibet»cygnus«i havn, hvor hovedentreprenøren Peto var vært er biskop Boesen på visitats. Han kan ikke lide grundtvigianere, men hans syn på Christensen blev, at han holdt "en god prædiken med temmelig gode gaver". 2

3 H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p. 214 f. Christensen skriver om dyrtid i Christensen skriver (på trods af meget svær sygdom): Jeg tør nu med god samvittighed love samme stadighed som før på denne min yderste forpost. Peter Wilhelm Christensen dør i en alder af 44 år. Anno Skipperhuset s skipperlaug opløses og Skipperhuset sælges. Frimurerlogen "Eidora zum Schwan" erhverver huset (allerede nu) - og der er formodentlig tillige privatboliger i huset, sådan som det øjensynligt også har været tilfældet før. Kieler-kanalen åbnes dette år og Ejderkanalens store rolle og dermed havns er udspillet. Flensborg Avis , , Südschleswigsche Heimatzeitung Se også Flensborg Avis den og den Ejdersted-Paris I forslag til fredstraktat foreslåes at zone 3 som sydlig grænse får en linie, der til sidst "vender sig mod syd til Ejderfloden, idet den går øst om Frederiksstad, følger Ejderens løb til Vesterhavet" H.F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde p. 215 Februar Sydslesvig Valg til den grundlovsgivende forsamling for det Nordtyske forbund. Den danske kandidat (Detlef Detlefsen fra Karlum) får 13. % af stemmerne i Witzwort = 27 stemmer, hvilket kan føres tilbage til at læreren og organisten, Tiedje, havde danske sympatier. Hans Schultz Hansen p. 191; Aksel Lassen: Valg mellem dansk og tysk p. 57f August Sønderjylland Sydslesvig H.A. Krüger og Nicolai Ahlmann (forf.) retter en - tyskskrevet - henvendelse til det Nordtyske Forbunds grundlovgivende forsamling, hvori det bl.a. hedder: Vi er danske og vi vil vedblive med at være danske, vi vil behandles som danske og det efter folkerettens forskrifter (citeret over indgangen til Kirkesalen). Valg til det nordtyske forbunds rigsdag. Omlægningen af valgkredsene har den tilsigtede effekt at Ahlmann trods det samme stemmetal mister sit mandat. I Witzwort er stemmetallet steget til 32 (=16 %). I Ejdersted som helhed var den danske stemmeprocent 4,5 % Hans Schultz Hansen p. 192f.; Aksel Lassen: Valg mellem dansk og tysk p. 57f. Juleheftet 1997, pp ; Sommer Willy Schardelmann i Juleheftet 1983 pp AUGUST Larsen Grøn selv hos K. J., Fl. Avis SOMMER Harders Gasthof Larsen Grøn hos K.J. Fl. Avis Den indlemmelse af Ejdersted skyldtes grev Hostein og dr. Collin, der virkede for Mellemslesvigsk Udvalg i Paris. Grev Holsten havde i februar og marts 1919 været i Ejdersted og snakket bl.a. med Hamkens på Hoyerswort og udmøntet de synspunkter han her havde mødt i et memorandum, som blev indgivet på fredskonferencen den Ca. 200 børn fra Sydslesvig deriblandt 6 fra er på ferieophold i Danmark, deriblandt Willy og Ernst Schardelmann, 2 brødre Friedrichsen, (Paul Hansen (?) og Paul Gönnemann (?) (i Struer)). Organiseret af Paul Dölz, Hans Schaumburg, I.P. Nielsen. LARSEN GRØN er på cykel og for første gang og kun ganske kort i og Ejdersted. Næste besøg Via en mand ved navn Petersen, får Larsen Grøn, da han kommer med de første 34 feriebørn tilbage til Slesvig, forbindelse med H. Schaumburg i, som han lover også at tage børn. 3

4 Willi Schardelmann i Juleheftet 1983 pp. 9-11, Juleheftet 1974, p. 5 f Noack p. 364 m. note Ejdersted Lindholm, Oldsens hjem Willy Schardelmann begynder på Faarevejle Højskole, hvor Larsen Grøn har skaffet ham friplads. Larsen Grøn omtaler tillige en tømrer Paul Hansen, som Flemming dog skriver, man ikke ved, hvem var. Han står senere på gratulationslisten til kronprinseparrets bryllup Martha og Hedwig Schardelmann var i Holbæk i sommeren og i vintermånederne. Martha blev konfirmeret i St. Nicolai i Holbæk I abonnementsfortegnelsen står der opført 268 holdere af "Der Schleswiger" i og 90 i. Frisisk-slesvigsk Forening stiftes med Oldsen som formand og W.L. Andresen som næstformand. Ernst Ebsen,, som af Oldsen foreslåes som næstformand, er bestyrelsesmedlem. 250 ejderstedere bliver medlem. Grænsebogen 1923 pp. 147 ff.; W.L. Andresen: Tachendi jor Arbeid, pp. 145 f. Sommer K.J. Fl. Avis August K.J Holbæk W.L. Andresen: Tachendi Jor Arbeid, p. 150; Juleheftet 1992 p. 18 Marta og Hedwig Schardelmann kommer på ferie i Holbæk - og vender tilbage og går i skole der i vintermånederne. Larsen Grøn tager initiativet til en indsamling i DK, der indbringer kr. Anledningen var den nød, han så på et 4-dages ophold i, da han bragte pigerne hjem. Et foredrag i Frisisk-slesvigsk Forening ved W.L. Andresen berammet til denne dag forbydes af borgm. Schlimm. Indsigelser hos landråd og regeringspræs. hjælper ikke bogsamling, som Oldsen og Andresen havde fået til i 1923 (og formodentlig anbragt hos Th. Möller) beslaglægges, men må kort efter tilbageleveres. GV april 1924 p. 330; Cenbtralbibliotekets månedsskrift juli 1991 pp. 48, 72-73; Juleheftet 1992 p. 18 Sommer K.J. Fl. Avis September Slesvig GV sept 1935 p. 292; Fl.Avis Noack p. 365 m. note J.J. Dagbøger J.J. Dagbøger J.J. Dagbøger /Kating 14:00 Larsen Grøn får 15 børn fra og for første gang 8 fra Frederiksstad på ophold i Holbæk. Schaumburg havde besøgt L.Grøn og truffet fru Ramsing i efteråret (1923?) Symmakos gengiver i GV, at Laust Christensen har undervist en gang ugentligt i (oprindeligt 85, men så 35 deltagere). Jutta Skrumsager fortæller den , at hun har sendt en anmodning fra 24 forældre om en lærer videre til GF (????!!) Kriminalassistent Hermannsen meddeler - triumferende - at bogsamlingen er ført tilbage til Slesvig. Vandrelærer Jørgen Jørgensen til W.L. Andresens mors begravelse i Kating. Hans første møde med Grethe Schaumburg (Hansen), som»talte et godt sønderjysk«. Jørgen Jørgensen ser til bogsamlingen hos Th. Möller og mener at bøgerne iflg. forholdene (ingen husmor) bør flyttes til en andet hjem. J.Jørgensen er (på sin fødselsdag) i og Husum for at uddele penge og julehefter fra Larsen Grøn. 4

5 J. og Paula Jørgensen er sammen med Larsen Grøn til julefest for feriebørnene. Husflid J.J. Dagbøger og Juleheftet 1960 p J.J. Dagbog og Protokol J.Jørgensen er til møde for at planlægge en aften for ungdommen Husflid - H.Schaumburg lå meget syg, men Jørgensens sov dog hos Schaumburgs J.J. Dagbøger. J.J. Dagbog og Protokol Jørgen Jørgensen underviser (sammen med Paula) for første gang i husflid. 9 deltagere. Palmesøndag Jørgensens på konfirmationsbesøg i (konfirmand ubekendt) J.J. Dagbøger, deltagerprotokol J.J. Dagbøger :00 Larsen Grøn og Jørgensens er til julefest på "Dichmanns Gasthof". 46 deltagere J.Jørgensen på Husbesøg i hjemmene, da der var sygdom hos Schaumburgs J.J. Dagbøger J.J. Dagbøger og protokol Husflidsaften (kurve) J.Jørgensen på Husbesøg i hjemmene J.J. protokol og Dagbøger J.J. Dagbøger og protokol Husflidsaften Husflid. 10 deltagere J.J. protokol og Dagbøger J.J. Dagbøger og Protokol J.J. holder lysbilledforedrag om København og Sjælland på Dichmanns Hotel for 11 voksne og 13 børn. Julefest i med 52 deltagere. Der var besøg af Larsen Grøn, red. Lilholt fra Lemvig og Johs. Oldsen, Lindholm J.J. protokol og Dagbøger J.J. protokol og juleheftet 1960, p. 26 5

6 Tøjfordeling (10 pakker) og husflid (12 deltagere) Danskundervisning for børnene (8) og og for voksne (iflg. protokol 9)); husflid for kvinder (5) J.J. Dagbøger og protokol J.J. Protokol og dagbøger Husflid (9 deltagere) Danskundervisning og husflid for voksne (14 deltagere) J.J. protokol J.J. protokol Lysbilledaften, hvor 12 fra husflidsholdet og mange flere deltog. Danskundervisning for voksne (10) J.J. protokol J.J. protokol Danskundervisning for 10 børn - Første gang Danskundervisning for børn (13)og voksne (9) J.J. Protokol J.J. protokol Danskundervisning fra kl. 4-6 for 12 børn og nu første gang også for (9) voksne (med husflid) om aftenen. Danskundervisning for voksne (4) J.J. Dagbøger og protokol J.J. protokol Danskundervisning for børn (11) og voksne (5). (Ingen husflid) Ialt 16 deltagere Danskundervisning for voksne (5) J.J. Protokol J.J. protokol Fredriksstad/ J. og Paula Jørgensen er sammen med skovridder Rabe (?) til Julefest i og Frederiksstad (56 deltagere) Danskundervisning for børn (14) J.J. Dagbøger J.J. protokol 6

7 Danskundervisning for voksne (9) Det første bestyrelsesmøde i Slesvigsk Forening for Ejdersted J.J. protokol Harreslev Kirkebogen Vielse 5/1932 Anders Kølvraa Nielsen og Margaretha Christine Johanna, f. Duggen bliver ægteviet i Harreslev sognekirke af H.F. Petersen Sammendrag af J.J. Dagbog; juleheftet 1992 p Julefest for (45) børn og (70) voksne. H.F. Petersen i (første gang!) sammen med Bernhard Hansen. Jutta Skrumsager og fru pastor Noack var ligeledes med. J.J. Dagbøger. "Der Schleswiger" H.F. Petersen: Danske i Sydslesvig pp. 154 f. J. Jørgensen på cykeltur til Frederiksstad og Ejdersted. Danskundervisning for børn (23) og voksne (41) J.J. Dagbøger J.J. Protokol 1. møde om dannelsen af en Slesvigsk forening mellen J.Jørgensen, Schaumburgs, Nielsens og Möller samt vinterplanlægning. Danskundervisning for børn (11) og voksne (17) J.J. Dagbøger J.J. Protokol 2. møde om dannelsen af en Slesvigsk Forening med Grethe Schaumburg, Nielsen og Möller. Nielsen og Möller vil ikke være i stue sammen. Danskundervisning for børn (23) og voksne (21) J.J. Dagbøger J.J. Protokol Oprettelsen af Slesvigsk Forening for Ejdersted. Bestyrelse efter J. Jørgensens forslag: Th. Möller, formand, Grethe Schaumburg, sekretær J Chr Nielsen kasserer Danskundervisning for børn (27) og voksne (20) J.J. Dagbøger. J.J. Protokol Danskundervisning for børnene (15), for første gang hos Möller. Om aftenen underv. for voksne i Dichmanns hotel. 36 deltagere. Danskundervisning for børn (15) og voksne (25) J.J. Dagbøger og protokol. J.J. Protokol 7

8 J.J. Protokol Carsten Mogensen p. 249 m. note 64 Danskundervisning for børn (26) og voksne (23) s borgmester, Heinrich Altmann (borgm ), anslår medlemstallet i Slesvigsk Forening til Mitteilungen der Gesel. f. Tönninger Stadtg. 12/1993 p. 81 "Hilfspolizisten" fra SA arresterer kommunister og socialdemokrater, deriblandt følgende der havde (+) eller fik (-) forbindelse til den danske forening: Hugo Arps(+), K. Clasen (+), Peter Clasen (-), W. Clasen (-), Otto Gericke (-), Ludwig Hohnsbehn( +), Willi Holst (-), Willi Ingwersen (-), Ravensgard (+), Wilh. Schardelmann (+), Bernhard Wiese (+). Ravensgard blev senere brutalt myrdet i KZ Carsten Mogensen p. 249 m. note 15; Landdagsvalg. Der afgives 25 danske stemmer i Ejdersted, deraf 22 i (ingen selvstændig dansk liste) J.J. Dagbøger Bestyrelsesmøde, hvor Th. Möller og Johs. Runge vælges som deltagere i fællesbestyrelsesmødet i Flensborg. Münser holder et foredrag om at være dansk i Sydslesvig. Flensborg Ejderstedforeningen optages i Slesvigsk Forening ved møde i Flensborg J.J. Dagbøger J.J. Dagbøger J.J. Protokol Anno 1933 Skipperhuset Günther Gericke i telefonsamtale Danskundervisning for børn (18) og voksne (23) Frimurerlogen opløses. Nazisterne overtager huset som "Parteizentrale" ("Det brune hus"). En del af huset er beboet af enken Ronnebeck. Det ejes muligvis allerede nu af murer-brødrene Hans og Johannes Carstens. Efter krigen er det bolig for ialfald fire familier - samt flygtninge Carsten Mogensen p. 249 med note Borgm. Altmann indberetter til regeringspræsidenten, at der ved en husundersøgelse af andre årsager, er fundet en medlemsfortegnelse for Slesvigsk Forening. Iflg. denne liste var medlemstallet 84, hvoraf 35 skulle være kommunister eller sympatisanter. Borgmesteren foreslår, at der skrides ind. Bestyrelsesmøde, hvor formanden, Th. Möller, ikke er mødt. J.J. Dagbøger 8

9 Denne vinters første danskundervisning, 23 børn og 31 voskne hos Dichmanns. Danskundervisning for børn (11) og voksne (5) hos Dichmann J.J. Dagbøger og protokol J.J. Protokol Danskundervisning for børn (21) og voksne (28) hos Dichmann Danskundervisning for børn (12) og voksne (8) hos Dichmann J.J. Protokol J.J. Protokol Slesvigsk Forenings julefest med 58 børn om eftermiddagen og 75 voksne om aftenen. Larsen Grøn deltog J. Jørgensen er i ang. feriebørnsspørgsmålet og erfarer at bestyrelsen har fået meddelelse fra myndighederne om, at de ikke vil få problemer p.g.a. deres tilhørsforhold. J.J. Dagbøger J.J. Dagbøger Danskundervisning for børn (21) og voksne (28) hos Dichmann Landråden for Ejdersted, Hamkens, anmoder om et eksemplar af deni maj 1933 beslaglagte medlemsliste, da foreningen nu skulle være ivrig efter at få en dansk skole. J.J. Protokol Carsten Mogensen p. 249 m. note :30 Generalforsamling. J.Chr. Nielsen vælges til formand, Runge til kasserer. Lysbilledforedrag ved H.F. Petersen (om Ægypten) J. Jørgensen i for at hjælpe med beretningerne til årsmødet. De så på ejendomme m.h.på en dansk skole og forsamlingshus. J.J. Dagbøger J.J. Dagbøger Danskundervisning for børn (10) og voksne (8) hos Dichmann Flensborg Årsmøde. Beretning ved Nielsen i Flensborg J.J. Protokol J.J. Dagbøger, Fl.Avis Danskundervisning for børn (14) og voksne (16) hos Dichmann Sønderborg På Grænseforeningens sendemandsmøde omtaler formanden, rektor H.P. Hansen, skoleønsket og -planerne i. Disse besluttes søgt realiseret. J.J. Protokol GV 1934 pp ; tillægget pp ; Carsten Mogensen pp. 254 f m. note 30 9

10 Flensborg J.J. Dagbøger. Juleheftet 1960 pp. 26 f tønningere deltager i årsmødet i Flensborg. Foreningens første årsmøde. 17 forældre med 25 skolesøgende børn og 11 børn under skolealderen sender en anmodning til Grænseforeningen om en dansk Skole i (efter smædekampagne) fornyet, forpligtende tilsagn fra forældre til 24 skolesøgende børn og 12 andre børn om at ville sende deres børn i dansk skole. General Birke i redegørelse til udenrigsm i Carsten Mogensens kopier, Fl. Avis (Kræmers tale) ; K J Juleheftet p. 26 (årstal må kontrollereres) J.J. Dagbøger :15 Kilde J. i Fl. Avis Børnene fra kan ikke få skolefri et par dage før, så de kan komme til Danmark sammen med de øvrige transporter. Feriebørnene fra kommer afsted med en ekstra transport. Maarssø Christensen får bemyndigelse til at forberede antagelse af en lærer til J.Jørgensen sammen med Maarssø, Lorenzen, Rouhave, Michaelsen (Lunderskov) og Fr. Petersen for at se på og tale om forholdene - og se på lokaler Borgmester Herbert Meußer, borgm , anmoder i et brev til politipræsidenten om, at der må blive grebet ind over for den statsfjendtlige danske agitation. Samtidig omtaler han, at forhandlingerne om et grundkøb med den Slesvigske Forening står foran deres afslutning Carsten Mogensen p. 250 m. note 20; p. 255 med note husundersøgelser i, deraf ca. et dusin hos danske. Jens Chr. Nielsen arresteres, sammen med to mænd, Søncksen og Becker, som ikke havde noget med danskheden atgøre. Razziaen ledes af Kriminalbezirkssekretär Hermannsen, der handlede efter mundtlig ordre fra liti id t i Fl b i "f tå l d Flensburger Nachrichten 1.9.; Flensborg Avis ; GV sept pp. 285 ff. og 300 ff.; Carsten Mogensen p 250 m note J.J. Dagbøger /Flensborg J.J. Dagbøger; Der Schleswiger ; J.Jørgensen, Christensen Maarsø og Fr. Petersen kommer til for at tale om et grundstykke og overraskes af meddelelsen om Nielsens arrestatation. Nielsen er blevet løsladt efter afhøring og blev modtaget på banegården af en "del af befolkningen", som reagerede imod myndighedernes fremfærd. Brev fra DGS til E Schröder med krav om berigtigelse -Holbæk 18 børn fra tager på ferieophold på Holbæk-egnen frem til den 2. august. J.Jørgensen i, for at tale med Nielsen Nielsens åsrberetning iflg. referat i Der Schl J.J. Dagbøger Jørgen Jørgensen i for at indhente oplysninger angående elever til efterskoler J.J. Dagbøger 10

11 Flensborg Carsten Mogensen p. 252 f. /Flensborg J.J. Dagbøger Flensburger Nachrichten bringer en artikel under overskriften "Zurückweisung der eiderdänischen Angriffe" af Ernst Grunow: der fandtes og findes ingen dansker i Ejdersted og Nielsen selv er en statsfjende, Jehova vidne og socialdemokrat. Til slut bringer han en medlemsliste på 29 navne, hvoraf alle skulle være KPD eller SPD (må undersøges!). J.J. Jørgensen er i for se på skoleforholdene og henviser Fr. Petersen til Nielsen, da han ringer for at høre om. Fællesbestyrelsen for de Slesvigske Foreninger holder møde i Fl. Avis ; J.J. Dagbøger J.J. Dagbøger Flensborg Fl. Avis skriver om klager over forulempelser fra tyske børn overfor danske børn og om enkelte læreres danskfjendtlige udtalelser. J.J i for sammen med Maarssø, Fr. Petersen og arkitekt Dall at gennemgå enkeltheder i skolespørgsmålene. Generalkonsul Laurits Larsen giver i en indberetning til udenrigsmin. et historisk rids over foreningen i og tilråder leje af en skole. Carstens Mogensens kopier; Carsten Mogensen p. 256 f.; juleheftet 1992 pp. 21 f Jørgen Jørgensen kører (sammen med Svend Johannsen) til, hvor 40 medlemmer taler med advokat Johannsen og Christensen Maarsø om oprettelsen af en dansk skole. Efteråret I en udateret indberetning til Gestapo giver Hans Hermannsen udtryk for, at materielle lokkemidler (ferierejserne) og muligheden for et dække for statsfjendtlige elementer (tidl. kommunister etc.) var baggrunden for den danske forening i Ejdersted, der blev støttet af kredse i DK, som ikke kendte til foretagendet og forholdene. -Flensborg Carsten Mogensen p. 255 med note 32. Generalsekretariatet meddeler officielt by, at man har udsøgt sig en byggegrund til skole og vil være interesseret i køb. Borgm. Meußer svarer , at byen stiller sig positivt, men måtte forhandle med regeringspræsidenten først om salgsbetingelserne. Carsten Mogensen p. 251 m. note Juleheftet 1960 p. 27 En kvindekreds havde i et godt møde med besøg af fru Anna Kjems, pastor H.F. Petersen, og fra Danmark Hanne Jensen og fru Wriecht J.J. Dagbøger; Juleheftet 1960 p. 27 J.J. i ang. skolespørgsmålet. Danske børn er blevet forulempet, men rektor ved den tyske mellemskole udtalte, at det danske sindelag og skoleønske måtte agtes J.J. Dagbøger J.J. bringer tre børn fra til Padborg, som skal på Salling, Nordborg og Rens ungdomsskole. 11

12 København Arkivet i Fl./Carsten Mogensens kopier; Carsten Mogensen p. 257 Rektor H.P. Hansen afgiver i anledning af Laurits Larsens indberetning en redegørelse for skoleplanerne i. Selvom han indrømmer, at Grænseforeningen har haft betænkeligheder m.h.t. køb af skole, henviser han til at leje eller køb af private ikke har været mulig p.g.a. frygt for tyske "repressalier". Køb var således eneste mulighed J.J. Dagbøger Julefest for børn (45) og voksne (65) med J. og Paula Jørgensen, Fr. Petersen, H.F. Petersen, Larsen Grøn og lærer Damkjær Paulsen og en politibetjent. Hjemmedåb ved H.F. Petersen (Rita Martens), Twiete 7. Faddere: Grethe Schaumburg og J. Jørgensen. Danskundervisning for børnene hos Schaumburg (13) Kirkebogen K 29/ J.J. Protokol Danskundervisning for børnene hos Schaumburg (15) :00 Første danske barnedåb ved H.F. Petersen i hjemmene Yurian Ovens 11 (Brockmann - 2 drenge) og Eiderdeich 1 (Klamfuß - 3 piger). Faddere:Paula og J. Jørgensen og Grethe Schaumburg. Sammenkomst om aftenen. Kirkebogen M K 20-22/1934; J.J. Dagbøger; Fl. Avis den J.J. Protokol Danskundervisning for børnene hos Schaumburg (16) Danskundervisning for børnene hos Schaumburg (13) og husbesøg J.J. Protokol J.J. Protokol Hjemmedåb hos Wieses, Eiderdeich 1. 4 drenge. Faddere: Jørgensens, Ingeborg Busk Petersen og Anna Kjems. Danskundervisning for børnene hos Schaumburg (17) Kirkebogen M 2-5/ J.J. Protokol Danskundervisning for børnene hos Schaumburg (13) Danskundervisning for børnene hos Schaumburg (18) J.J. Protokol og Dagbøger J.J. Protokol J.J. Dagbøger, Der Schleswiger den og Fl. Avis s.dato Generalforsamling og pakkefest efter fordeling af 32 tøj-pakker til familier. 12

13 J.J. Protokol og Dagbøger Danskundervisning for børnene aflyst p.g.a. influenza på den tyske skole, til gengæld undervisning for de voksne på Hotel Viktoria (18). Kvindeforeningen grundlægges (!?) Danskundervisning for børnene (14) og voksne (15)? Statsadvokaturen meddeler Nielsen, at man ikke kan gå videre med hans injuriesag imod Grunow og samtlige 7 redaktører foruden Ernst Schröder, der havde offentliggjort KNS-artiklen "So sieht die dänische Minderheit in Eiderstedt aus". Afvisningen sker med den begrundelse, at beskyldningerne mod Nielsen var blevet bekræftet af politiet J.J. Protokol Danskundervisning for børnene (15) og voksne (?) Danskundervisning for børnene (15) og voksne (22) J.J. Protokol J.J. Protokol Den første kvindeforeningsbestyrelse med 5 medlemmer vælges. Danskundervisning for børnene (13) og voksne (24) Juleheftet 1960 p J.J. Protokol Danskundervisning for børnene (13) og afslutning for de voksne med fælles kaffebord, lysbilledforedrag og en svingom til kl Danskundervisning for børnene (17) og voksne (?) J.J. Protokol; juleheftet 1960 p J.J. Protokol Danskundervisning for børnene (16) og voksne (?) Juleheftet 1960 p. 28 Grænsestenene omkring grundstykket (2500 kvadratm.) for den danske skole sættes. Regeringen i Slesvig har godkendt planerne for en dansk skole. Byggetilladelse J.J. Protokol H.F. Petersen holder lysbilledforedrag om Viborg Domkirke Danskundervisning for børnene (17) og voksne (?) Juleheftet 1960 p J.J. Protokol 13

14 Kronprins Frederiks og kronprinsesse Ingrids bryllup. Slesvigsk Forening for Ejdersted sender en pengegave(?). På gratulationslisten står 72 navne J.J. med Kilde Jensen i for at forberede søndagens indvielse. Listen befinder sig på Arkviet i Flensborg. Juleheftet 1992, sidste side. J.J. Dagbøger Udgravningerne til skolen begynder. Murermestre: H. Voss og Richard Peters under ledelse af arkitekt Dall, Sønderborg. Der gøres fund fra s fæstningstid J. Jørgensen på husbesøg i hjemmene i. I Fl.avis annonceres med fælles buskørsel til skoleindvielsen i den Der Schl. den ; juleheftet 1960 p. 28. Fl. Avis Flensborg Ved aflægningen af beretninger i forbindelse med årsmødet talte Grethe Schaumburg for og kunne bl.a. nævne en fremgang på 8 medlemmer til ialt 68 på trods af modstand J. Jørgensen med Kilde Jensen i Juleheftet 1960 p. 28 J.J. Dagbøger Grundstensnedlæggelse. 1. sten: Jørgen Jørgensen for Grænseforeningen; 2. sten J. Chr. Nielsen for Slesvigsk Forening, 3. sten Grethe Schaumburg for forældrene J. Jørgensen i for at forberede søndagens indvielse. Juleheftet 1960 p. 28 J.J. Dagbøger Rejsegilde på skolen. Over 100 mennesker var mødt. Bagefter spisning på Hotel Victoria og kl kaffebord for foreningens medlemmer. J.J. lægger sidste hånd på forberedelserne Juleheftet 1960 p. 28 J.J. Dagbøger Julehefet 1960 p J.J. Dagbøger -Slesvig Foreningsudflugt til Frederiksstad, Sønderstapel, Danevirke, Hedeby og Slesvig (Domkirken og Ansgar-skolen) ledet af J.Jørgensen, sluttende på Slesvighus. J.J. kører sammen med Svend Johannsen og Kilde Jensen til. SØNDAG Uffeskolen og Viktoria 14:00 UFFE-SKOLENS INDVIELSE. Taler ved: C. Kræmer, H.P. Hansen (indvielsestalen), Kilde Jensen, lykønskninger: Christensen M, Peter Grau, Jutta Skrumsager, Nielsen. På Viktoria: H.F. Petersen, Christensen Maarssø, Jørgen Lorentzen, Larsen Grøn Claus Eskildsen Inger Enemark J.J. Dagbøger; Fl. Avis19/21/22/ ; Der Schl. 22. og ; Kilde Jensen i Fl. Avis den J.J. Dagbøger Første skoledag på Uffeskolen. 30 børn mødt (Charlotte Wiese manglede). H.F. Petersen på besøg ang. konfirmander. 14

15 J.J. rejser hjem til Slesvig om eftermiddagen. Brød og mælk deltes ud til børnene :00 Den danske børnehave i Uffeskolen åbnes (18 børn).taler ved børnehavelederen i Slesvig M. Lassen, der overbragte et Dannebrog, J. Jørgensen og Jens Chr. Nielsen. J.J. Dagbøger Juleheftet 1960 p. 28; Kilde Jensen i Fl. Avis den ; Der Schleswiger K.J. i Fl. Avis ; Fl. Avis ; Juleheftet 1960 p. 28 Rudeknuserier to nætter i træk. Kraftige protester fører til politiopsyn, som ikke hindrer at det gentager sig Første børnehavedag med 15 (18?) børn. Indbretning til København (hos Carsten Mogensen). Tating Kirkebogen K 13/1935 Berlin Carsten Mogensen p. 258 f. m. note 42 14: Hjemmedåb i Tating ved H.F. Petersen (Lene Dorothea Geertsen, datter af Julius Mortensen Geertsen og hustru Pauline) Auswärtiges Amt i Berlin modtager en rapport fra Gestapo, hvor der gives udtryk for antipati mod det danske i, men da det formelle grundlag var iorden, måtte den lades i fred. Kirkesalen i indvies med Asfrid Jørgensens dåb og den første gudstjeneste ved H.F. Petersen (23. s. eft. Trinitatis - Skattens mønt. Ritual: Indgangsbøn - Den signede dag - trosbekendelsen - Lad verden ej (og to vers mere af samme salme) - tale - Op I kristne ruster eder - prædiken og kirkebøn - Gør døren høj - velsignelsen - Alt, hvad som fuglevinger fik - udgangsbøn). Efter en pause sammenkomst med taler ved Jørgen Jørgensen, Jens Chr. Nielsen, P. Lassen, lærer Martin Mortensen, Sønderborg, D. Dirks, Duborgskolen og H.F. Petersen Flensborg- Berlin Carsten Mogensen p. 260 m. note Flensborg- Carsten Mogensens kopier og bogen pp Flensborg Kilde Jensen i Fl.. Avis den ; Der Schleswiger den Generalsekretariatet sender en anbefalet anmodning til rigsindenrigsministeriet om at gribe ind imod chikanen i : fyringen af Carl Naht fra brødr. Carstens, Neuweg 34, "p.g.a. medlem i den danske forening" (9.12.) og Andreas Hans fra en stilling i Rendsborg p.g.a. en "omlægning" (2.12.), samt af forflyttelser af flere (hvem?) til arbejde i Holsten. I Fl. Avis omtaler Fr. Petersen - dokumenterede - overgreb og chikanerier imod de danske i (og mod de tyske håndværkere, som havde bygget skolen). Der Schleswiger gengiver generalsekretariatets henvendelse til indenrigsministeriet. Skolens julefest. Kirkebogen K 15/35; J. Jørgensens dagbog; Kilde Jensen i Fl. Avis Frk. Anna Damkjær Paulsen ankommer til Kilde Jensen i Fl. Avis Kilde Jesen i Fl. Avis

16 Carsten Mogensen p København-Berlin Kilde Jensen i Fl.. Avis den ; Fl. Avis den Den tyske gesandt i København, v. Richthofen, meddeler Auswärtiges Amt at sagen ikke har vagt større opsigt i den danske presse, men beder samtidig om at få de tyske påstande undersøgt. Det sker tilsyneladende aldrig. Den 11-årige skoleelev på den danske skole,hertha Röhr, dør af skarlagensfeber. -Flensborg Carsten Mogensen p. 260 Flensborg-Københav Carsten Mogensen p. 262 Fr. Petersen fremlægger i Fl. Avis dokumentation for planmæssig og overlagt diskrimination af de danske i. Laurits Larsen indberetter, at han ikke har noget at tilføje til tidligere indberetinger m.h.t.. Lohse omtaler han sam en fanatisk nazist, der under et flegmatisk ydre besad en udpræget nazistisk hensynsløs illoyalitet. 2. Juledag :00 Carsten Mogensen p. 260 m. note 45; Kilde Jensen omtaler det ikke!! Kiel Carsten Mogensen p. 261 m. note GV 1936 pp Kiel-København Hertha Röhr begraves fra sygehusets kirkesal af H.F. Petersen (Joh. 14). Det er den første danske begravelse efter 1864; kirkeklokkerne ringede. Julegudstjenesten, der skulle have fundet sted kl. 14, fejres kl Om natten er der igen blevet knust ruder på skolen. Overpræsident Lohse kommer overfor generalkonsulen i Hamborg, Martinus Yde, der var på nytårsvisit i Kiel, med påstand om, at han har materiale, "der vil forfærde i Danmark" om mindretallet i. Wilh. la Cour svarer på et brev fra Dr. Volquart Pauls, Kiel, dateret , hvori denne fastslog, at "Eiderstedt ist deutsch". Dette synspunkt uddybede han i en anonym pjece senere på året med titlen "Dänentum in Eiderstedt". La Cour vedgår (naturligvis?), at i Ejdersted kan "Blut und Boden"-teorier ikke benyttes for danskheden Carsten Mogensen p. 263 f Flensborg Flensborg Arkivet i Fl./Carsten Mogensens kopier Kirkebogen Hamborg Carsten Mogensens kopier, Carsten Mogensen p. 265 f. Laurits Larsen indberetter, at politiet har henlagt undersøgelsen af hærværket i, hvilket har fået Slesvigsk forening til at meddele statsadvokaten, at et vidne (medlem af foreningen) slet ikke var blevet afhørt og at man sad inde med nye oplysnigner. Fr. Petersen gør i en meget grundig og udførlig skrivelse til general Birke rede for det danske mindretal i og afviser samtlige tyske påstande (overpræsident Lohses) om medlemstal, tysk afstamning, tidl. kommunister, manglende danskkundskaber, påstået h k i ) å l h ldb d " Første konfirmation ved H.F. Petersen: Rudolf Wiese ( ), Liselotte Ramm ( ) og Charlotte Wiese (nu Gebert). Efter flere forgæves forsøg lykkes det for Laurits Larsen at træffe Lohse, hvor han referer Fr. Petersens redegørelse af 8. (henh. 27) Lohse fastholdt sine "oplysninger" og taler om "a-deutsche Personen" uden "Volkstum". Lohse foretager sig intet videre, selvom han vil lade Larsen se sit materiale. 16

17 Carsten Mogensen p. 266 Juni Slesvig Lübeck Kronika: Lys i vinduet p. 46; Carsten Mogensen p Visby Kilde Jensen i Fl. Avis ; Flensborg Avis den Oberregierungsrat Ingwersen fra regeringspræsidiet anmoder borgm. Meußer om de danske skolebørns fødselsdatoer (!?), som han får den 18.6.!! På "Nordische Gesellschafts" Lübeckstævne bliver Jacob Kronika "bombarderet med krav om lukning af skolerne i Slesvig og ". Børnehaven er i juni-juli på et tre-ugers ophold i Visby, inviteret af kvindekredsen, til uddybning af den forbindelse, der kom frem, da»alterkarrene«(? Hvad menes der præcist med det?) fra frimenighedssalen blev bragt til kirkesalen i nov GV 1937 p Kirkebogen; Kirkebogen dåb M 5-6/ GV 1937 p Skat Lindhardt begynder som vandrelærer iflg. Kilde Jensens årsberetning. Iflg. samme for året 1936/37 er medlemstallet steget fra 53 til 57, der har hver 14 dag været foredrag, ugentlige aftner med danskundervisning, korsang, underholdnings og syning. Barnedåb i kirkesalen ved H.F. Petersen: Werner Ludwig og Kurt Hohnsbehn (forældre: Broder Ludw. H og hustru Anna, Yurian Oven 11). Ligeledes konfirmation: Hans Werner Wiese og Mariechen Bruhnke ( november 1992 i Stockholm). Uffe-Skolen har 28 elever. Afgang 2. Tilgang Kirkebogen Dåb P 17-18/1936 Kiel-Ejdersted Carsten Mogensen pp. 266 f. m. note 64. Slesvig GV 1937 pp. 49 ff. Dåb i kirkesalen ved H.F. Petersen: Helga Else Arps og Ingrid Dagmar Arps, døtre af Hugo Johann Arps og hustru Ilse. Blandt fadderne: Anna Damkjær Paulsen. Gestapo i Kiel henvender sig hos landråd Hamkens, for at få at vide om mindretallet (også) i Ejdersted udnytter "die volkstümliche Handarbeitskunst" til hvervning af medlemmer. Landrådskontoret sender forespørgslen videre til borgm. Meußer, der svarer den , at der kun er tale om håndarbejde for børn, supplerende den 31.12, at der også er afholdt håndarbejdsaftner for kvinder i mindretallet. "Schleswig-Holst. Tageszeitung" (NSDAP`s organ) kommer med heftige angreb på skolerne i Slesvig og Tating Arkivet i Flensborg, Carsten Mogensens kopier fra udenrigsministeriet Flensborg Arkivet Fl.: Carsten Mogensens kopier Julius Mortensen Geertsen, Tating, klager til "ministeriet i Danmark", at han udsættes for forfølgelse, fordi han har sine børn i Uffe-Skolen og beder om, at der sker henvendelse i Berlin. Den ønskede henvendelse udebliver, da "dette eventuelt vil kunne skade ham (Geertsen)". Dette får Geertsen meddelt gennem Generalsekretariatet. Laurits Larsen referer i indberetning til udenrigsm. en samtale med viceregeringspræsidenten, hvor denne fremførte anklager og klager mod det danske mindretal i, bl.a. fordi skolen ikke ville godtage en overflytning af en enkes børn til tysk skole midt i skoleåret. Iflg. Svend Johannsen var hun blevet truet til dette skridt. Unge piger fra Snoghøj gymnastikhøjskole chikaneres med stokkeslag og stenkast. "Hotel Odefey" og "Hamburger Hof" vil efter pres fra nazistisk side ikke stille lokaler til de danske gæster. GV 1938 pp. 134 og 140 f.; Kilde Jensen i Fl. Avis den ;Fl. Avis

18 Konfirmation i kirkesalen ved H.F. Petersen: Karl-Heins Franck (faldet i Italien ) og Gertrud Ramm ( ) Konfirmation i kirkesalen ved Waage Beck: Georg Hansen ( - faldet i Rusland 1944) og Olga Franck (nu Schuster) Flensborg Årsberetningerne offentliggøres i Fl. Avis, efter at årsmødet 1938 har måttet aflyses p.g.a. mund- og klovsygeepedemi. Nielsen skriver for Ejdersted om et elevtal på 26 (2 børn truet væk - bhvn. 7), 15 møder og sammenkomster, deriblandt Larsen Grøn ved julefesten, 96 timer dansk, sang og dans, en månedlig gudstjeneste, oprettelsen af en spejdertrop (i 1937) med 13 drenge/piger, samt 4 større besøg nordfra. Kirkebogen I anledning af Christian X.`s 70-årsdag afholdes - som andre steder - en sammenkomst, hvor Jens Chr. Nielsen holdt en»varmhjertet«tale for kongen, en kvartet fra Duborgskolen spillede og pastor Beck holdt foredrag om kongen. På forslag af en mand fra Frederiksstad sendtes et lykønskningstelegram til kongen. GV 1938 p. 250; 265. GV 1940 p GV 1938 pp. 279; 291;Kilde Jensen i Fl. Avis Fl.Avis skriver at myndighederne har nægtet både at udstede enkelt og fællespas for medlemmer af mindretallet. I første omgang kan Kilde Jensen ordne sagen (for frøken Ramm), men dernæst måtte Generalsekretariatet girbe ind Kirkebogen Konfirmation i kirkesalen ved Waage Beck: Hans Paul Thomsen ( ) og Elisabeth Geertsen (nu Tranter) GV 1938 p. 370; 377 Ny pasnægtelse. Denne gang for forældre, der vil hente deres børn, der omkr var på en uges udflugt til Sønderborg Kirkebogen Konfirmation i kirkesalen ved Waage Beck: Bernhard Wiese ( ) og Erika Geertsen (nu Bruhn) Årsmøde GV 1939 pp. 357 f.; se også p. 376; 381. Konfirmation i Kirkesalen ved Waage Beck: Claus Peter Wiese ( ) og Hermann Wiese. I forbindelse med årsmødet fortæller beretningen fra Ejdersted om 4 møder, 1 generalforsamling og 8 sammenkomster inkl. julefesten med Larsen Grøn, 33 medlemmer (fragang 8, tilgang 3), 16 elever i skolen (fragang 5, 2 ved konf., 3 vedtrusler (?)) og børneh. 3, 12 kirke- og menighedsmøder, pasnægtelserne og at Kilde Jensen, Anna Damkjær Paulsen og Skat Lindhard er blevet afløst af Kølvraa`s Indberetning fra konsulatet, Fl. Arkiv, Carsten Mogensens kopier Arkivet i Fl. Carsten Mogensens kopier; J.J. Dagbøger. Jens Chr. Nielsen (tillige Jehova Vidne og kirketjener!) træder tilbage som formand (formodentlig p.g.a. alder) og afløses af Bernhard Wiese. Slesvigsk Forening for Ejdersted fejrer sit 10-års-jubilæum. Jørgen Jørgensen viste en film om det danske mindretal i Sydslesvigs arbejde. 18

19 Konfirmation i Kirkesalen ved Martin Nørgaard: Albert Bruhnke og Hans Clasen Der sendes en ansøgning om godkendelse af " danske Ungdomsforening" til Ejdersted Amt (Kreis Eiderstedt) Kirkebogen Erik Johansens afskrift af protokol Kirkebogen. Årsskiftet 45/ Ejdersted, Konfirmation i kirkesalen ved Martin Nørgaard: Heinz Wiese og Hannelore Geertsen (nu Peters) Flemming Møller kommer til Ejdersted og bliver ansat som vandrelærer på landet med udgangspunkt i. Fra marts har han også gudstjenester (sammen med Martin Nørgaard), der fra en gang månedligt forøges til hver anden søndag. Fl. Møller i artikel i Sønderjysk Månedsskrfit januar 1966, p. 19. Ribe Stiftsbog 1987, GV marts 1946, p Erik Johansens afskrift af protokol Astrid Schjødt Pedersen og Emilie Møller. Der indkaldes til "Gründung eines dän. Jugendvereins". Dagsordenen omfatter stiftelse, formål, arrangementer i foreningens regi, valg af bestyrelse og økonomi. Mødet er indkaldt af Flemming Møller, som bliver den første leder/formand? Astrid Schjødt Pedersen og Emilie Lundbjerg møder hinanden på banegården i Padborg. De er begge på vej til, hvor de skal tiltræde som lærere. De følges ad til Flensborg, hvor de overnatter hver for sig. Sammen er de til dåbskaffe hos Ingrid og Martin Nørgaard. I får Astrid bolig Festungstr. 37. Emilie flytter ind i samme værelse som Anna Holmgård, en etage over Flemming Møller i Martje Flohrs Astrid Schjødt Pedersen Erik Johansens afskrift af protokol. Efteråret Kopi af brevet i Erik Johansen papirer Astrid Schjødt Pedersen tiltræder officielt (?) samtidig med Emilie Lundbjerg lærerstilling på Uffe-Skolen. Umiddelbart derefter begynder Astrid også som organist i, hvor hun skiftedes med lærer Thomsen om at spille. Da Astrid var på årskursus 1950 og derefter 7-8 måneder på Skovtofte, spillede han. Lejlighedsvist, men altså ikke hver gang - iflg. årsberetninger i 50`erne - spillede de også ved gudstjenester på landet. Da Astrid blev alvorligt syg overtog Emilie - som indtil da ikke havde spillet - en del. Det havde en ende da hun forulykkede den Hun var på vej på cykel ind til for at øve orgelspil. Oberkreisdirektor og Kreisjugendamt beder i en skrivelse om oplysninger om lederen, Flemming Møllers, erhverv, fødselsdag- og sted. Disse skaffes til veje. Den danske Ungdomsforening anmoder i efteråret 1946 om tilladelse til at oprette en rent dansk gymnastikafdeling indenfor TSV`s rammer. TSV`s bestyrelse afviser dette med henvisning til, at deres forening er rent tysk, og at kravet fra SSV om at måtte drive dansk gymnastik her var barnagtigt. Disse afslag blev anledningen til at SSV selv dannede en sportsafdeling inden for den sydslesvigske ungdomsforening. 19

20 Erik Johansens afskrift af protokol. Dec Ejdersted, Via Landeskreisverwaltung og Kreisjugendamt tildeles militærregeringens godkendelse: "Die er danske Ungdomsforening mit Ihnen (Flemming Møller) als verantwortlichen Leiter ist vom Hauptquartier der Militärregierung Schleswig-Holstein in Kiel genehmigt". Flemming Møller overgår fra Skoleforeningen (vandrelærer) til den danske kirke som præst Erik Johansens afskrift af protokol, hvis forbliven er mig ubekendt. Det danske sekretariet skriver i en beretning til ungdomssekretariatet i Flensborg, at Kreissportverband Husum-Eiderstedt er blevet enige med TSV- om ikke at spille kampe med de nydannede "SSV-sportsforeninger". "Husum 18" måtte som følge af denne beslutning afstå fra en kamp med UF-s hold. Videre forhandlinger førte ikke til resultater og det munder ud i en plakatkrig, hvor hver part offentligt gør rede for sine synspunkter Fl. Møller i artikel i Sønderjysk Månedsskrfit januar :00 Erik Johansens afskrift af protokol Erik Johansens afskrift af protokol. På de sydslesvigske Ungdomsforeningers hovedsendemandsmøde i Borgerforeningen, Flensborg, optages ungdomsforening sammen med alle de andre foreninger, der er dannet efter sidste hovedsendemandsmøde. Mødet var blevet udsat fra den til nævnte dato p.g.a. vejrforholdene. Ordinær generalforsamling i " Ungdomsforening" (muligvis fremrykket til onsdag den ), hvor der bla. er vedtægts/lovændringer på dagsordenen. En meget løst ført klade tyder på følgende bestyrelse: Formand: Ernst Müller (modkandidat Boy Koch), kasserer: Vurkart (?), sekretær: Lisbeth Johannesen (???), sportsformand: Fischer (??), Fodbold: Paul Osterwald (??), Damehåndbold: fru Hans (?), gymnastik: Walter Lorenzen (?), kulturel Afd. Lotte Brandt og Johs. Schjødt Pedersen, revisorer: Hans (?) Höllmer og? Protokolhefte (afleveret til arkivet i Flensborg) :00 Dagbogsoptegnelser Johannes Schjødt Pedersen (kopi i præstegården). Sportversammlung. Mødet åbnedes af hr. Fischer, som bekendtgjorde dagsordenen: valg af ny sekretær, som blev Heinz Sommer, forberedelse af stævne i Flensborg den 6.-7-september, hvor alle hold skulle deltage, beretning ved Boy Koch om "krigene" med TSV, kort beretning om tur til stævne i Odense ved fru Hans, som Heinz Wiese ville aflægge udførlig beretning om ved en senere lejlighed, oprettelsen af et ungdoms-næve-boldhold, som blev udskudt, og sammensætnignen af spilleudvalget, hvor Hans Höllmer, Wulf, Hans Clasen, Paul Bonneß yderligere vælges. Johannes Schjødt Pedersens vender tilbage efter sommerferien sammen med sin søster Astrid. Hans dagbogsoptegnelser fra hans lærertid begynder denne dag og strækker sig frem til den Et meget fint indblik i livet og dagligdagen på den tid. Johannes Schjødt Pedersen var lærer på Uffe-Skolen fra den til den