INDHOLD. Projekt det gode børneliv Sådan startede det...5. Børn og Selvdannelse en perspektivering af projekt Det gode børneliv...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Projekt det gode børneliv Sådan startede det...5. Børn og Selvdannelse en perspektivering af projekt Det gode børneliv..."

Transkript

1 FORORD 1 Da projekt Det gode Børneliv blev sat i søen, var det håbet, at få kastet lys over det børneliv, som er hverdagen for omkring 3000 små Høje-Taastrup-borgere. I arbejdet med projekt Formidling om pædagogikken om Det gode Børneliv, har det vist sig, at dette håb er gået i opfyldelse. På mange forskellige måder viser historierne i denne bog fra de 57 daginstitutioner i Høje-Taastrup Kommune, at når man sætter fokus på noget, så sker der noget. Meget tyder på, at alene det at sætte fokus på børnelivet har betydet, at der er blevet talt meget mere om børnene, og meget mere pædagogisk kvalificeret. Fortællingerne fra daginstitutionerne giver samtidigt et billede af, at det ikke bare bliver ved snakken. Samtale, dialog og gensidig refleksion er simpelthen centrale metoder til at kvalificere og nuancere personalets pædagogik overfor børnegrupper og de enkelte børn. Og i alle institutioner er der eksempler på, at når de voksne - det pædagogiske personale - får en bedre forståelse og en tættere relation til børnene/det enkelte barn, så får de samtidigt en større præcision og effektivitet i indsatsen. Så er det, at personalet fortæller om, at det nytter noget, at resultaterne kommer, at det gør en forskel for børnene at være i daginstitution. Undervejs i projekt Det gode Børneliv i Høje-Taastrup barslede Socialministeriet (nu Ministeriet for Familie og Forbrug) med Lov om pædagogiske læreplaner. Fra institutionernes side var der i starten modstand overfor læreplanerne, fordi man frygtede at der fra kommunens side skulle komme tilrettevisninger i, hvordan den pædagogiske praksis skulle tilrettelægges. Mange pædagoger frygtede, at læreplaner var endnu en administrationsopgave, som ikke kommer børnene og pædagogikken til gode. En anden årsag til skepsis var, at man frygtede, at daginstitutionerne skulle blive for skoleagtige, så pædagogerne skulle til at være skolemestre og terpe indlæring overfor børnene. Men efterhånden viste det sig, at intentionerne i Lov om pædagogiske læreplaner var helt i tråd med Det gode Børneliv. Man skal skærpe fokus på børnenes behov, sætte mål for pædagogikken i forhold til behovene, og ikke mindst evaluere - reflektere over - om den pædagogiske indsats opfylder behovene - de mål, der blev sat. Set gennem dette formidlingsprojekts briller, ligger det næsten lige for næsen af daginstitutionerne, at tage fat i arbejdet med læreplanerne. Ikke mindst hvis man bruger nogle af de mange erfaringer med at dele kompetencer indenfor institutionens rammer og overføre dem til det at dele kompetencer med dem i institutionerne ved siden af. Der ligger en guldgrube gemt i personalets og institutionernes kompetencer, og hvis de i højere grad kunne bredes ud over den enkelte institutions praksis, ville det kunne løfte og inspirere til yderligere udvikling af den pædagogiske kvalitet. Det har været utroligt berigende gennem dette projekt at få nogle helt konkrete billeder på, hvordan hverdagslivet i daginstitutionerne fungerer, og ikke mindst at finde ud af, at det, som udefra set umiddelbart kan se ud som kaos og mylder, faktisk indgår i et mønster af meningsfuld sammenhæng af grundlæggende værdier, pædagogiske aktiviteter og samværskulturen - lugten i bageriet. Hvis man kunne være i tvivl om, om det enkelte barn og dets udvikling og behov drukner i den store masse i daginstitutionen, kan man blive overbevist om det modsatte ved at læse om alle de forskellige metoder, daginstitutionerne bruger til at få øje på, reflektere og handle i forhold til den enkelte - under rammerne for fællesskabet. Netop det, at få mulighed for at være den, man er, og at være den man er i et socialt fællesskab, ser ud til at være Det gode Børneliv i en nøddeskal. Styregruppen november 2004

2 2 INDHOLD Projekt det gode børneliv Sådan startede det...5 Børn og Selvdannelse en perspektivering af projekt Det gode børneliv...7 Præsentation af daginstitutionerne.. 13 Agerhønen Bamsen Bilen Bisværmen Bjælken Blishønen Blåkilde Børnehave Blåkilde Vuggestue Bogen Bolden Budstikken Engen Firkanten Flinteby Børnehave Børnehuset Føllet Grønhøj Gyngehesten Hallandsparken Hulen Højen Børnehuset Kastanjely Klokken Korshavegård Børnehave Lindevang Lunden Lyngen Lærken Magdabørnehaven Mariehønen Ny Vesterby Nørreby MiniGiro Oasen Parkhaven Planten Refmosegård Børnehave Vuggestuen Refmosegård Regnbuen Rævegraven Sct. Georggårdens Vuggestue Sengeløse Børnehave Solhøj Solsikken Stenbuen Stenmøllen Søndervang Toppen Troldebo Tumlebo Tumlingen Taastrupdal Taastruphøj... 64

3 3 Taastrupvang Vejtoften Vesterby Østerby Åen Åen Troldehuset Bolden Budstikken Engen Firkanten Flinteby Børnehave Børnehuset Føllet Grønhøj Tendenser i Daginstitutionerne Forældresamarbejdet Om at åbne stuerne At være en tydelig voksen Fokus på det positive Forudsætninger for arbejde med læreplaner Den lærende institution Dokumentation Iagttagelse og fortælling Gyngehesten Hallandsparken Hulen Højen Børnehuset Kastanjely Klokken Korshavegård Børnehave Lindevang Lunden Lyngen De pædagogiske metoder Lærken Magdabørnehaven Erfaringer fra Daginstitutionerne Agerhønen Bamsen Bilen Bisværmen Bjælken Blishønen Blåkilde Børnehave Blåkilde Vuggestue Bogen Mariehønen Ny Vesterby Nørreby MiniGiro Oasen Parkhaven Planten Refmosegård Børnehave Vuggestuen Refmosegård Regnbuen

4 4 Rævegraven Sct. Georggårdens Vuggestue Sengeløse Børnehave Solhøj Solsikken Stenbuen Stenmøllen Søndervang Taastrupdal Taastruphøj Taastrupvang Vejtoften Vesterby Østerby Åen Åen Troldehuset Toppen Troldebo Efterskrift Tumlebo Tumlingen Henvisninger

5 PROJEKT DET GODE BØRNELIV - sådan startede det 5 I Høje-Taastrup Kommune med ca indbyggere er der 57 daginstitutioner foruden dagplejen. Der er 8 vuggestuer, 14 børnehaver og 35 integrerede institutioner, hvor der i alt passes ca børn. De fleste daginstitutioner er bygget i 70erne og 80erne, men der er også både ældre og yngre bygninger. I nogle år har der været meget fokus på administrationen af daginstitutionerne i Høje-Taastrup Kommune - der er indgået selvstyreaftale om daginstitutionernes drift. En lang række opgaver blev udlagt til institutionerne - blandt andet kompetencen til at ansætte og afskedige og indberetning vedrørende løn. Omkring 2001 opstod et ønske om at sætte fokus på indholdet - det børneliv, som leves hver eneste dag i daginstitutionerne, og et nyt projekt blev sat i gang: Projekt Det gode Børneliv. Alle daginstitutioner har virksomhedsplaner, hvori de overordnede pædagogiske målsætninger og værdier er beskrevet. Men hvordan ser det ud i praksis - det gode børneliv. Projektet inviterede til dialog om kerneydelsen i pædagoger og medhjælperes arbejde - hvad er det, de gerne vil give børnene med sig i rygsækken, og hvordan lader det sig gøre indenfor de rammer, der er til rådighed. Der er en lang tradition for tværgående projekter og indsatser på daginstitutionsområdet i Høje-Taastrup Kommune. For eksempel integrationsprojektet for 2-sprogede småbørn, projekt Sund mad og økologisk, og Projekt Sund Ryg. Der er også tradition for at bruge de forskellige faglige konsulenter, der er til rådighed for daginstitutionernes arbejde. Det er både pædagogiske konsulenter, støttepædagog-korpset, team-pædagogerne, og konsulenterne fra PPR - f.eks. tale/høre-pædagoger og psykologer. Projekt Det gode Børneliv blev sat i gang i Opgaven var, at hver enkelt institution skulle udvælge sig et fokuspunkt blandt dem, der er nævnt i vejledningen til Lov om Social Service afsnit om Dagtilbud m.v. til børn, 8 om indholdet af dagtilbuddet. Man skulle vælge en metode at arbejde med fokuspunktet på, og lederne blev indbudt til en temadag, hvor nogle forskellige metoder blev præsenteret - f.eks. Marte Meo og Iagttagelse og Fortælling. Desuden skulle daginstitutionerne dokumentere det pædagogiske udviklingsarbejde, de satte i gang. De tre pædagogiske konsulenter stillede sig til rådighed for processen og tog også aktivt fat i at sætte den i gang i daginstitutionerne. Efter nogen tid viste det sig, at projektet havde nogle svage led. For det første var ønsket om dokumentation vanskeligt at imødekomme, på grund af tidsmangel og mangel på tradition for skriftlighed. For det andet var det ikke i alle tilfælde så oplagt at vælge et fokuspunkt fra Lov om Social Service, fordi man allerede var i gang med udviklingsarbejde, ud fra andre overskrifter. Derfor blev projektet budskab til institutionerne: Sæt fokus på noget pædagogisk Brug nogle metoder Dokumentér Dét var en ramme, som passede til daginstitutionerne - og arbejdet med Det gode børneliv fik liv. I 2003 blev det besluttet, at nedsætte daginstitutionernes åbningstid, og det blev besluttet at indføre områdeledelse - en ny organisation af ledelsen af daginstitutionerne. Det har påvirket processen med arbejdet med Det gode børneliv. Men arbejdet med at skærpe fokus omkring pædagogikken og det gode børneliv i institutionerne var levedygtigt. For at understøtte den positive proces, som var i gang, opstod ønsket om at formidle historierne om det gode børneliv. Derfor blev der udarbejdet en ansøgning til Socialministeriets KiD-pulje om støtte til at få formidlet alle disse gode erfaringer fra institutionerne om, hvordan man hver eneste dag arbejder på at søge og skabe Det gode Børneliv. Der blev bevilget ca kr. til projektet som gennemførtes i Metode Fra oktober 2003 til oktober 2004 er alle institutioner blevet besøgt og interviewet. Det har været kvalitative interviews. Institutionerne er blevet kontaktet på forhånd og har afsat 1½-2 timer til interviewet. Det har stået institutionerne frit for, hvem der skulle interviewes. Nogle institutioner har valgt at det er leder, andre at det er leder og souschef, andre igen har udpeget et par medarbejdere til at lade sig interviewe. På en håndfuld institutioner har man valgt at lade en medarbejder fra hver stue deltage, og der er også andre kombinationer af sammensætningen af interview-hold. Interviewene er gennemført ud fra en anerkendende/værdsættende spørgemetode. Det vil sige, at intervieweren spørger anerkendende og kobler sig på det, de interviewede gerne vil tale om. Interviewet er dog struktureret en smule, der er nogle overordnede fix-punkter som: Fokus i institutionen, personalet, børn og forældre, ledelsen og de pædagogiske metoder, der er anvendt. Under interviewet er der taget notater og alle interviews er optaget på bånd. De renskrevne interviews er sendt til godkendelse/ rettelse hos de interviewede, som har fået at vide, at de må rette alt det de har lyst til, så de føler sig tilpas med at interviewet blev offentliggjort. Ud fra det godkendte interview er institutionen (efter en skabelon) kommet med et bud på, hvordan de gerne vil præsenteres i den korte form, som præsenteres på side i denne bog. Der har været nedsat en projektgruppe bestående af chef for daginstitutionerne, Preben Bech, pædagogisk udviklingsleder, Arne Fjellerad, daginstitutions-

6 6 leder, Birgitte Nielsen, daginstitutionsleder, Doris Hansen og konsulenterne Trine Jeppesen og Nina Andersen. Der er anvendt en ekstern konsulent - kultursociolog Dorte Odde Sørensen - til at hjælpe med at se på, hvordan udefra kommende initiativer og projekter, kommer til at give mening for institutionerne i forhold til institutionernes egne opfattelser, interesser, behov og oplevelse af relevans. Den eksterne konsulents bidrag til projektet er formidlet i form af den artikel, som starter på næste side.!

7 BØRN OG SELVDANNELSE - en perspektivering af projekt Det gode Børneliv 7 Hvad er et godt liv? Hvem kan svare på det? Hvem bør eller skal svare på det? Kan man afgøre det generelt? For den praktiske filosof, som hjælper folk med at leve livet i overensstemmelse med deres egne værdier, handler det om, hvad Nietszche har kaldt det sande livs vej. På trods af alle tilfældigheder, fornemmer vi en særlig enhed i vores livs historie, en sammenhæng, som har noget, der ligner en indre konsekvens. Det gode liv er her et anliggende for den enkelte: hvorvidt ens liv er et godt liv, afgøres af den enkelte, det er et subjektivt anliggende. Det handler om de værdier, som den enkelte sætter højest. Den store udfordring er at finde ud af, hvad man sætter højest, og efterfølgende at efterleve disse værdier. Men når det gælder børn - det gode børneliv - er spørgsmålet, om børn selv kan afgøre, hvad et godt liv er for dem? Svaret er nej. De kan selvfølgelig ikke, sådan som man kan som voksen, selv afgøre den slags store eksistentielle spørgsmål. Det ville oven i købet være forkert at overlade ansvaret for det gode liv, for deres gode liv, til dem selv. Børn ville naturligvis ikke kunne magte det ansvar. Ja, faktisk vil nogen hævde, at børn bør have nogen, som taler deres sag (se for eksempel Nielsen 2002). Det betyder imidlertid ikke, at man ikke ville kunne undersøge, hvad børn godt kan lide, og hvad de tilsyneladende trives med. Eller at man kunne spørge dem selv, hvad de sætter pris på (se for eksempel Hviid 2002). Men det betyder, at dette spørgsmål altid også vil involvere vores - de voksnes - værdisæt, vores forestillinger om det gode liv. Afgørelsen af, hvad det gode børneliv er, vil således altid være et anliggende for den voksne. I denne afgørelse kan man så udvise større eller mindre respekt for barnets integritet. Men afgørelsen vil altid i sidste ende ligge hos de voksne og bygge på deres normer. Dertil kommer at vurderingen af, hvad der er et godt børneliv, altid vil afhænge af den givne historiske periode og af det samfund, som barnet lever i. Og af mange andre ting, som varierer fra kultur til kultur. Projekt Det gode Børneliv sætter da også fokus på netop noget andet end børnene selv, og på den del af børnelivet, der udspiller sig i hverdagen, mens forældrene er på arbejde. Der er nemlig fokus på, hvordan daginstitutionerne fungerer, hvilke indstillinger personalet har til institutionen og til børnene. Fokus er på de betingelser, som sættes af moderne daginstitutioner for det moderne barn og for det gode børneliv i en moderne verden. På mange måder handler projektet om det gode institutionsliv for børn. Hvad er en god institution for et barn? Hvad vil et godt liv i daginstitutionen sige? Denne artikel søger at perspektivere og dermed tydeliggøre, hvad nogle af disse moderne betingelser for det gode børneliv handler om. Evalueringer og dokumentation Det er i dag et vilkår for daginstitutioner (og for pædagogiske institutioner i det hele taget), at der til stadighed stilles krav og iværksættes projekter og evalueringer, som pålægges institutionen udefra, det vil sige af forvaltningerne og staten. Det er med andre ord en del af det pædagogiske arbejde og hverdagen i de fleste daginstitutioner. Det moderne danske videnssamfund stiller større og større krav til de pædagogiske institutioner om at (selv)evaluere, dokumentere og kortlægge deres arbejde og aktiviteter. Dette er imidlertid udtryk for en generel tendens i det moderne samfund: Nemlig at der er opstået et behov for at evaluere, dokumentere og kortlægge arbejdsaktiviteter, som før levede et mere anonymt liv i forhold til forvaltninger og stat. Der er både tale om et middel til kontrol og om et behov for at højne refleksionsniveauet (og dermed niveauet generelt) i blandt andet daginstitutionerne. Forvaltningerne og staten forsøger at sikre, at børnene har mulighed for at udvikle de rigtige kompetencer og for at påbegynde en dannelsesproces, for eksempel at børnene lærer at forstå, at der er forskel på det, man værdsætter i henholdsvis en dansk og en arabisk kultur. Dertil kommer et forvaltningsmæssigt behov for at homogenisere og ensliggøre som led i at udøve kontrol med et område; ligesom det generelt i det moderne samfund (som følge af blandt andet naturvidenskabelige metoders dominans) er blevet vigtigt at kunne måle effekterne af en indsats og/eller dokumentere resultatet af et forsøg. Kontrollen eller styringen af de pædagogiske institutioner foregår imidlertid i høj grad ved en slags indholdsmæssig kvalitetsstyring, hvor man styrer ved hjælp af ændringer i indholdet i arbejdet frem for ved lovændringer eller påbud. Projektet Det Gode Børneliv er netop et sådan et kvalitetsstyringsprojekt, hvor man fra forvaltningens side søger at sikre sig, at der rent faktisk er fokus (nok) på det enkelte barns tilstand og udvikling, sådan som det lovmæssigt fremgår af Lov om social service. Samtidig er det også et moderne vilkår, at institutioner, organisationer og virksomheder, ja, alle enheder i samfundet, i højere og højere grad fungerer som selvkørende, autonome enheder (Luhmann, 1982); ligesom der stilles krav om at fungere mere og mere selvstændigt. Der er altså tale om tilsyneladende modsatrettede krav og forventninger til - i dette tilfælde - den enkelte daginstitution: På den ene side fører forvaltningen kontrol med arbejdet i institutionen, og på den anden side forventer samme forvaltning, at hver enkelt institution har sit helt særlige særpræg og forholder sig selvstændigt til de ydre krav. Det er ikke let at finde en hensigtsmæssig balance herimellem. På den ene side kommer institutionerne let til at køre deres eget løb og glemme omverdenen. På den anden side kan en daginstitution blive alt for fikseret på kravene udefra og på omverdenen med det resultat, at institutionen primært søger at leve op til de ydre krav. En tredje risiko er, at institutionen føler sig handlingslammet på grund af kravet om at skulle forholde sig til verden omkring sig. For at kunne udføre et af Dorte Odde Sørensen, Kultursociolog

8 8 arbejde i daginstitutionen, der svarer til de krav, som det omgivende samfund stiller, er det påkrævet at finde en hensigtsmæssig balance imellem de forskellige krav og mulighederne for at forholde sig til dem. Individualisering, selvdannelse og nye fællesskaber For at leve op til ønsket om at give børnene mulighed for at udvikle gode kompetencer og påbegynde deres dannelsesproces, må daginstitutioner i dag blandt andet forholde sig til en ganske bestemt overordnet samtidsproblematik - tidens svøbe og mulighed - nemlig individualiseringen (Beck 1986). Hvis ikke den enkelte institution bevidst erkender dette og forholder sig til problematikken omkring individualisering, vil den alligevel gøre sig gældende, men antagelig nu som et problem, de ikke rigtig kan magte. Individualiseringsproblemer bliver ofte til egoismeproblemer, hvis ikke man forstår deres særlige karakter. Omvendt kan individualiseringsproblematikken blive til en yderligere ressource i institutionen, hvis det pædagogiske personale netop ser den som en sådan. Så kan arbejdet med individualiseringen bidrage til at styrke det enkelte barns individuelle udvikling, velbefindende og selvdannelsesproces. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at man ikke som sådan kan lære børn noget, men at man kan give dem mulighed for at lære; at man kan skabe et miljø, hvor de har mulighed for at lære sig selv at fungere sammen med andre uden at det blive på bekostning af en selv og vice versa. Det er således vigtigt at pointere, at individualisering ikke er det samme som egoisme, men udgør en særlig moderne måde at blive dannet på som individ: Den enkelte formes og udvikles i et særligt individuelt forløb, hvis mål er at udvikle unikke egenskaber. Et individ, som samtidigt er i stand til at indgå i det samfund, som det er en del af, men med en reflekteret bevidsthed om, hvem han eller hun er, og hvilken rolle han eller hun udfylder. I stedet for at ind-rette sig, indordne sig under en gruppe, handler det om at rette sig ud (Vesterdal 2002), at blive synlig som et særligt, unikt individ. Men ikke på bekostning af fællesskabet. Det særligt nye og moderne er, at det betyder, at fællesskabsdannelser starter ved individet, at man vælger fællesskaber for kortere eller længere tid, snarere end man fra fødslen indskrives i et på forhånd defineret fællesskab, som man forbliver medlem af på livstid. Eller sagt mere populært: Individet kommer før fællesskabet, hvor det historisk set altid har været omvendt, det vil sige, at man som individ skulle indordne sig under et givent fællesskab. (Se også Schmidt 1999). Vi er således vant til at tænke fællesskabet før individet, fordi vores samfund har været sådan organiseret historisk set. Vi forestiller os derfor typisk, at med individualiseringen opløses alle former for fællesskab og tilbage er kun isolerede, enkeltstående individer uden forbindelse til hinanden. Men sådan er det ikke. Fællesskaberne får blot en anden karakter, er mindre permanente, og i hvert fald dannes de typisk på grundlag af noget andet, end man tidligere dannede fællesskaber af og på. For eksempel er den moderne daginstitution et eksempel i sig selv på en ny form for fællesskab. Der er imidlertid mange eksempler på, at institutionerne håndterer denne individualiseringsproblematik på en frugtbar måde. Man kan sige, at resultatet af de måder, som man i institutionerne håndterer individualiseringsproblematikken på, i sig selv udgør et nyt fællesskab, som netop er karakteriseret ved at sætte individet først, men samtidig handler om at danne et fællesskab, et værdi- og omsorgsfællesskab. For eksempel kommer individ-/fællesskabsproblemat ikken til udtryk ved diskussioner af stuens status i daginstitutionen. Det vil sige, hvorvidt man skal have åbne stuer og en funktionsopdelt institution. Diskussionerne om åbne stuer handler også om tilhørsforhold og individualisering, nemlig om at fællesskaber dannes ved valg - og hermed bliver til valgslægtskaber, til stammer. I stedet for at have familien som model for fællesskabsdannelsen, sådan som man typisk har ved institutioner, der er organiseret med udgangspunkt i stuerne, så er modellen for samværet i den funktionsopdelte institution en fælles aktivitet, noget man har en fælles interesse i eller simpelthen lysten til at være sammen om, som når børn leger sammen på tværs af stuerne. Man kan også se en positiv håndtering af individualiseringen i de diskussioner om demokrati, ligeværd og rummelighed, som foregår i mange af daginstitutionerne. Der er en tydelig debat om demokrati i daginstitutionerne, som handler om at ingen er bedre end andre, hverken blandt børn, forældre eller pædagoger (og indbyrdes mellem medhjælpere og pædagoger). Det står meget centralt i institutionernes måde at fungere på, at man på alle tænkelige måder undgår at etablere hierarkier. Således prøver for eksempel lederne at understrege deres støttende og vejledende funktion, frem for deres magt til at bestemme over de ansatte. I mange af daginstitutionerne er det legitimt og nærmest et ideal at vise børnene, at mennesker er forskellige og skal behandles sådan. Man kan godt gøre forskel på børnene, fordi de er forskellige og har forskellige behov. De voksne i institutionen er også forskellige som mennesker; de håndterer børnene forskelligt, kan forskellige ting og gør ting på forskellig måde. Man skal således ikke altid følge reglerne eller normerne slavisk, men må forholde sig til det enkelte barns behov, til den konkrete situation, og til den enkelte voksnes ressourcer. I forhold til at håndtere individualiseringen således, at den bliver til en ressource i institutionerne, og således at man kan tale om en styrkelse af børnenes selvdannelse, 1 Nogen vil måske hævde, at børn først skal udvikles før de kan (selv)dannes. Men det er ikke tilfældet. Nyere forskning omkring spædbørns udvikling (Stern 1985) viser, at barnet er udstyret med et selv fra fødslen.

9 9 ser man i mange af de institutioner, projektet omfatter, at de har en særlig optagethed af børnenes selvværd. Man er meget optaget af at gøre ting med børnene, som giver dem øget selvværd. Ligeledes tænker man meget i at stimulere børnenes sanser som led i at øge deres selvværd - denne stimulering handler om at få børnene til at kunne mærke sig selv og at kunne koordinere forskellige sanser. Det interessante er imidlertid, at denne selvværdsproblematik også kommer til syne blandt personalet i institutionerne. Det nævnes i flere af institutionerne, at man efter at have sat fokus på den enkeltes ressourcer og samarbejdet indbyrdes blandt personalet har fået øget den enkeltes selvværd, hvilket igen har bidraget til mere tillid og tryghed blandt personalet. Den pædagogiske medarbejder: mellem lønarbejder- og kvindelivsform I projekt Det gode Børneliv har der også været fokus på, at arbejdet med individualisering, udvikling af kompetencer og selvdannelse fordrer noget specielt af det pædagogiske personales indstilling til sit eget arbejde, både hos den enkelte medarbejder og i personalegrupper som helhed betragtet. Det gode børneliv er altså også afhængigt af hvordan det pædagogiske personale forholder sig til sin arbejdssituation. Livsformsanalysen (Højrup 1983, 1996) peger på, at der for eksempel i det danske samfund findes forskellige opfattelser af, hvad et godt liv er, og at dette er strukturelt betinget og forbundet med arbejdslivet - og ikke blot noget, som er knyttet til den enkeltes liv. Man kan derfor tale om, at ansatte i daginstitutioner - pædagoger, ledere såvel som medhjælpere - har en særlig livsform, som betinger, hvad der værdsættes, og hvad der ses og gøres til genstand for refleksion. Begrebet livsform betyder en særlig praksis, idé og mentalitet, som vedrører, hvad man opfatter som det gode liv. En livsform skal forstås som et sæt kulturelle tænkemåder og værdier; især vedrørende hvad man værdsætter som middel og mål i relation til ens arbejde, og hvad man opfatter som frihed. Livsform er således et teoretisk begreb, som godt nok handler om måden vi lever på konkret, men som ikke direkte kan relateres til én bestemt gruppe mennesker eller handlinger. Man kan således ikke gå ud og se en livsform i virkeligheden. Der arbejdes med en række forskellige typer af livsformer: Lønarbejderlivsformen, karrierelivsformen, den selvstændige livsform og de to kvindelivsformer: husmorlivsformen og baglandslivsformen. 2 Livsformsanalysen er oprindeligt udviklet af etnologen Thomas Højrup i bøgerne Det glemte folk - livsformer og centraldirigering (1983) og i Omkring livsformsanalysens udvikling (1996). Og senere videreudviklet hvad angår livsformer, som særligt knytter sig til kvinder af Lone Rahbek Christensen i Hver vore veje (1997). Lønarbejderen skelner skarpt mellem arbejde og fritid, hvorfor arbejde først og fremmest ses som et middel til at holde fri. Arbejdet giver en løn og sociale relationer med arbejdskolleger. Men det egentlige liv leves i fritiden. For karrieremennesket er arbejdet et og alt, her er der mulighed for meningsfuld selvudfoldelse. Arbejdet giver kompetencer, kvalifikationer og avancement; og i sidste ende succes og en stilling i toppen af hierarkiet. Målet er en stigende grad af dispositionsfrihed over processer og planlægning. For den selvstændige handler livet om at være uafhængig og fri. Ligesom for karrieremennesket skelnes der heller ikke mellem fritid og arbejde, da livet forstås som et hele: familie, arbejde, venner og kolleger indgår alle i en hverdagspraksis. For husmoderen er målet et velfungerende hjem og familieliv; midlet er omsorg og pleje af sociale relationer. I baglandslivsformen handler det om at skabe æstetiske omgivelser, at sikre kvaliteten i det hjemlige og etablere gode relationer; midlet hertil er åbenhed og situationsbevidsthed. Kvindelivsformerne er karakteriseret ved kun at være indirekte knyttet til arbejdsmarkedet; eller sagt på en anden måde: ved hverken at have mål eller middel knyttet direkte til arbejdsmarkedet. (Carlberg 2002). Det skal pointeres, at der ikke er tale om fem grupper af mennesker, men om et analyseredskab eller et par briller, som man kan forstå det levede liv igennem, og som kan forklare, hvor forskelligt der værdsættes. Hvad angår ansatte i daginstitutioner, er der strukturelt set tale om et lønarbejde og dermed om en lønarbejdslivsform. Men indholdet af arbejdet: at drage omsorg og styrke de sociale relationer kræver snarere den indstilling, som gør sig gældende ved henholdsvis husmoder- og baglandslivsformen. Det er med andre ord ikke nok blot at have en lønarbejdermentalitet til arbejdet; der kræves langt mere, nemlig et personligt engagement og evnen til at indleve sig i og forholde sig til børnenes, forældrenes og daginstitutionens forhold i det hele taget. Der eksisterer således en konflikt i det pædagogiske arbejde i daginstitutioner mellem de strukturelle rammer, som er sat af lønarbejdet, og den omsorg, selve arbejdets indhold kræver. En konflikt som generelt inden for fagforeningerne (BUPL/PMF) spejler sig i en diskussion af, hvorvidt arbejdet i en daginstitution kræver entusiasme og engagement, eller må betragtes som korrekt udført blot man gør det, som kræves af stillingen objektivt set, for eksempel giver børnene mad og sørger for, at de får deres middagssøvn. Man kan diskutere, hvorvidt det pædagogiske personale i daginstitutionerne i dag også delvis fungerer under karrierelivsformen. Det kommer for eksempel til udtryk ved at man stræber efter at være den bedste institution, blandt andet målt ved lange ventelister; her er parameteret for at være en god institution, at man er indstillet på at give noget ekstra - både i tid og engagement. Blandt

10 10 disse institutioner er der ikke som i 70 erne og 80 erne tale om en brokke-kultur, men om en sige-ja kultur. Der er en åben og positiv indstilling, og man ønsker at udvikle sig selv, ligesom institutionen accepterer at være en lærende organisation. Arbejdet og indstillingen er præget af idealisme. Tendensen finder man også på det fagforeningsmæssige niveau: Man er gået fra at være en kamporganisation til at fokusere på fagligheden. Man ønsker at pædagogers status højnes for at få respekt, og dette gøres via et fokus på fagligheden. Der er desuden sket en ændring i indholdet i kvindelivsformerne i daginstitutionerne: Nu er det som nævnt ikke bare et krav, at det enkelt barn skal lære at omgås andre, det skal også lære at individualiseres og selvdannes. Den særlige udfordring her består i at lære barnet at omgås andre samtidig med, at det skal lære at være på selv. De pædagogiske medarbejdere skal med andre ord lære barnet, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem at deltage i et fællesskab og selv at være på. Det er ikke et spørgsmål om at indordne sig et givent fællesskab, men om selv at være med til at skabe det. Men hvad mere er: Det forventes i dag også af pædagogerne, at disse lærer forældrene at forholde sig til deres børn som små individer. Det pædagogiske personale skal altså lære forældrene at forholde sig følelsesmæssigt til det enkelte barn, hvilket igen vil sige i høj grad at bruge sine indfølende evner som rettesnor for, hvad man som forældre konkret skal gøre over for barnet i forskellige situationer. Pædagoger har således fået endnu en funktion i forhold til forældrene: de skal guide dem i forhold til børnene på et rent følelsesmæssigt plan. Her opstår et nyt spændingsfelt: Hvor langt skal pædagogerne gå? Hvad kan de tillade sig at sige til forældrene? Har de overhovedet tilstrækkelig kompetence til at guide forældrene? Projektet set fra daginstitutionernes synsvinkel Hvordan har institutionerne selv forsøgt at integrere og skabe mening med projekt Det Gode Børneliv i forhold til den enkelte institutions praksis, værdier og konkrete hverdagsliv? Hvordan tackler man de udefra kommende krav? Hvordan er den generelle indstilling i daginstitutionerne? Hvor opstår konflikterne og problemerne? Hvad betinger en succes med projektet? Institutioner fungerer forskelligt og har forskellige kulturer, og man kan på ingen måde tage for givet, at et projekt, som kommer oppefra eller udefra og er designet af andre end de mennesker, som skal udføre projektet, automatisk vil fungere efter hensigten. Snarere siger erfaringen med udviklingsprojekter nok det modsatte. Projekter realiseres ikke efter hensigten, og resultatet er sjældent det, man forventede. Der sker derimod ofte det, at der opstår et nyt projekt i mødet mellem forvaltning og daginstitution; eller sagt på en anden måde: hver enkelt daginstitution søger at skabe mening med og af det konkrete udefrakommende projekt i forhold til de aktiviteter og værdier, den enkelte institution i forvejen arbejder med. Alligevel kan man se nogle fælles tendenser i måden at tackle projektet på: Det synes at være en udbredt praksis at forbinde Det Gode Børneliv med tidligere projekter; enten ved simpelthen at videreføre et fokus eller et projekttema fra tidligere projekter, for eksempel projekt virksomhedsplaner. Eller at videreføre et tema, som man allerede var i gang med at arbejde med i den pågældende institution, for eksempel at viderereføre tema et sanser. Der er også institutioner, som på et mere overordnet plan ser en sammenhæng mellem tidligere initiativer, for eksempel projekt virksomhedsplaner, og det nuværende projekt Det gode Børneliv. Disse institutioner skaber med andre ord en rød tråd i forhold til tidligere tiltag og projekter, som de har deltaget i. Det skaber motivation og lyst til at arbejde med det nye projekt. Hvis den enkelte institution derimod ikke kan etablere en sådan rød tråd, synes der at være en tilbøjelighed til enten ikke at arbejde engageret for projektet eller simpelthen at boykotte det: De pædagogiske medarbejdere oplever, at det fylder for meget, at det er for tids- og ressourcekrævende, og de nægter ganske enkelt at deltage med den begrundelse, at der ikke er overskud. Der synes at være en sammenhæng mellem et vellykket projektforløb (og generelt en konstruktiv forholden sig til udefrakommende projekter) og daginstitutioner, som forholder sig konstruktivt og med stor kompetence til samtidens individualiseringstendenser. Det vil sige institutioner, som har fokus på at rumme børn og voksne med alle deres forskelligheder, og som arbejder med funktions- og aktivitetsopdelinger i institutionen frem for opdelinger, der tager udgangspunkt i stuerne. Man kunne karakterisere sådanne institutioner som værende i flow (Csikszentmihalyi 1996, 1997). Det vil sige, at udfordre sig selv (i dette tilfælde institutionen eller medarbejderne i institutionen) med opgaver, som kræver alle ens evner og engagement. Når man er i flow, føles livet gnidningsløst og uproblematisk. Man er med et engelsk ord in ease. Der er desuden tale om en tilstand af kreativ opfindsomhed. Modsætningerne til flowtilstanden er stress og kedsomhed; hvor man på den ene side bliver udsat for for store udfordringer i forhold til ens evner, eller på den anden side slet ikke udfordrer sig selv, for eksempel når man ser fjernsyn. Flow-forholdemåden kommer til udtryk i institutionerne ved en stemning af glæde, (virke)lyst, nærvær, fleksibilitet og åbenhed; både i personalets forholden sig til børnene, og i samarbejdet indbyrdes mellem personalet og mellem forældre og personale. (Se også Knoop 2004) Der er en tendens til, at når det lykkes institutionerne at sætte barnet i fokus, så hænger det sammen med, at der også er blevet sat fokus på den enkelte pædagog som medarbejder og især som individ. Lidt sloganagtigt kunne man sige: Glade pædagoger giver glade børn. Som det formuleres af flere institutioner: Hvis pædagogerne har det godt, og det vil sige arbejder ud fra, hvad

11 11 de kan, bruger deres ressourcer og også gør dét, som de har lyst til, så fungerer institutionen meget bedre; både hvad angår samarbejde indbyrdes mellem medarbejderne, og hvad angår omsorgen for det enkelte barn og dets familie. Der synes også at være en tendens til, at en institution fungerer bedre som organisation, når den fokuserer på funktioner og aktiviteter på tværs af og uafhængigt af den enkelte stue; samtidig med at der er større opmærksomhed på det enkelte barns udvikling. Man mindsker blandt andet sladder og surmulen i krogene, ligesom der opstår mere spontant samarbejde - både mellem børnene indbyrdes og mellem medarbejderne. Ligeledes synes fænomenet udbrændthed at træde i baggrunden: antagelig fordi man er tvunget til at forholde sig aktivt og engageret og ikke blot kan støtte sig op ad, hvad man plejer at gøre. Afslutning Det er tankevækkende, at man overhovedet behøver at sætte et projekt som Det gode Børneliv i værk: Arbejder daginstitutionerne da ikke automatisk med dette emne - med pædagogiske overvejelser over hvad et godt børneliv er? Handler daginstitutionernes arbejde da ikke netop om at skabe gode læringsmiljøer for børn, således at børnene kan få det godt? Jo, men da det omkringværende samfund hele tiden ændrer sig ændrer de værdier og problemstillinger, som daginstitutionerne nødvendigvis må forholde sig til også. Der er derfor god mening i at sætte fokus på, hvad vi nu mener med det gode børneliv, og ikke mindst hvordan der handles i forhold til det: hvad gør det pædagogiske personale i praksis? Hvad kunne gøres anderledes? Hvor skal institutionerne bevæge sig hen i fremtiden? Hvad er muligt at gøre bedre, og hvad fungerer rigtig godt? Pædagogik handler også om menneskesyn og samfundssyn. Hvilken pædagogik man abonnerer på og hvad man værdsætter ved samfund og menneske ændrer sig imidlertid løbende. Blandt det pædagogiske personale i daginstitutionerne havde man meget fokus på individet i 90 erne, blandt andet i kraft af bogen Dit kompetente barn af Jesper Juul (Juul 1995). Overvejelser over fællesskabet var rykket helt i baggrunden eller totalt forsvundet, f.eks var samlinger bandlyste visse steder. Nu er det snarere omvendt, individet er sat i skyggen og man taler meget om det sociale (blandt andet inspireret af Daniel Stern (Stern 1985)): om barnets venskaber, om hvordan man sørger for at barnets sociale relationer styrkes og udvikles og om at gøre børnene socialt ansvarlige. Men i virkelighedens verden er det næppe et spørgsmål om enten/eller. Som jeg har søgt at argumentere for i denne artikel handler det snarere om at finde et perspektiv som kan rumme både individet og fællesskabet. At lære børn at blive selvdannede handler om at skabe de rette læringsbetingelser for at de kan rette sig ud og blive unikke individer, samtidig med at de deltager i opbygningen af fællesskabet omkring dem.! Litteratur: Bech, Ulrich (1986/1997): Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet. Hans Reitzels Forlag. Carlberg, Nicolai et. al (2002): Ung teknologi og gamle mennesker - en livsformsbaseret analyse af ældres IT-brug. Instituttet for fremtidsforskning, København. Christensen, L. Rahbek (1997): Hver vore veje. Museum Tusculanums Forlag, København. Csikszentmihalyi, Mihaly (1997): Finding Flow. The psychology of engagement with everyday life. Basic Books, New York. Csikszentmihalyi, Mihaly (1996): Creativity. Flow and the psychology of discovery and invention. HarperCollins Books, New York. Hviid, Pernille (2002): Børneliv i udvikling. Danmarks Pædagogiske Institut. Højrup, T. (1983): Det glemte folk. Statens Byggeforskningsinstitut, København. Højrup, T. (1996): Omkring livsformsanalysens udvikling. Museum Musculanums Forlag, København. Juul, Jesper (1995): Dit kompetente barn. København: Schønberg. Knoop, Hans Henrik (2004): Children, Play and Time - Essays on the Art of Transforming Stress to Joyful Challenges. Danmarks Pædagogiske Universitet, København. Luhmann, N (1982): The differentiation of Society. Columbia University Press. Nielsen, Lis (2002): Global Child Advocacy and Evil, In: Issues 3 of the e-journal, www. wickedness.net Schmidt, Lars-Henrik (1999): Diagnosis I-III. Danmarks Pædagogiske Institut. Stern, Daniel N. (1985): Barnets interpersonelle univers. Det 0-2 årige barn i et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag. København. Vesterdal, Ida & Dehlholm, Kirsten (2002): OmDannelse. Informations Forlag.

12 12

13 AGERHØNEN 13 Fokus: I Agerhønen har der været fokus på: Børns udtryksmåde. (Fokus blev, hvordan kan vi give børnene andre udtryksmåder) Temaet har løbet over 3 år. Vi har bl.a. set på om der findes mobning i Agerhønen, børn der slås, hvordan børn udtrykker sig når de er stressede, stille børn, glade børn, tilfredse børn, konfliktløsning med børn m.m. samt udarbejdet samværsregler sammen med institutionens forældre. Baggrund: Vi ønskede: at give børnene en alsidig mulighed for at udtrykke sig at personalet blev bedre til, at forstå og tolke børnenes udtryksmåder at sætte fokus på 8 i Lov om social service og pædagogisk faglige aktiviteter med børn Metode: Afvikling af 4 mini projekter. Form og farver, Natur, udeleg og idræt Drama og historielæsning og Sang og musik med bevægelse Der var til hver periode nedsat et koordinationsudvalg, som har stået for tilrettelæggelsen af projektet, information til alle involverede parter, indkøb af materialer, lave aftaler med eksterne samarbejdspartnere, dokumentation og evaluering af projektet. 26 børn under 3 år, 24 børn over 3 år, 50 børn i alt, 7 pædagoger (incl. leder), 6 medhjælpere, 1 køkkenassistent, 2 studerende, 16 ansatte i alt, Charlottegårdsvej 3B telefon: Lokalområder: Charlotteager Resultat: Det sidste år implementerede vi de 4 mini projekter i institutionens arbejde. Det betyder at vi er bevidste om, hvad og hvilke aktiviteter vi skal i gang sætte for at tilgodese punkterne i Lov om social service. Vi har viden om, hvordan vi kan give/ opfordre / styrke det enkelte barns alsidige udtryksmåder, så barnet ikke bliver fastholdt i en negativ / uacceptabel adfærd. Vi har viden om, hvor i personalegruppen, der kan findes resurser i forhold til de pædagogiske aktiviteter vi ønsker at igangsætte. Form og farver Urolige børn, som havde mange konflikter og havde svært ved at fastholde sig i en aktivitet, kunne sidde i en til to timer og koncentrere sig om, at eksperimentere med at blande farver og male de flotteste billeder. Musik og sang med bevægelse Dreng 5 år, har været på tur med sin stue. De kommer hjem fra turen kl Da han går igennem fællesrummet siger han til den voksne der er i rummet. Vi har ikke sunget morgensang i dag Den voksne samler en gruppe børn og der synges morgensang Centralt citat: Om Metoden Personale: Det har betydet, at jeg ikke kunne sidde der og gale hele tiden og bestemme det hele. Der blev givet plads til dem der havde en anden måde. Samarbejde handler jo om at gøre plads til hinanden. Få kompetencen der hed, det her er vi med til at styre, og vi skal have samarbejdet til at fungere.

14 14 BAMSEN Fokus: I Bamsen har der været fokus på at skabe en lad-os-da-prøve -kultur. Man har f.eks. lavet et male-projekt, gennemført rytmik-forløb, og lavet sprogposer Et godt børneliv kommer i kraft af den person, man er, samspillet med børnene handler om at give og tage i et dynamisk samspil. Baggrund: Bamsen synes, det er vigtigt, at man har hjertet med, og kan gøre det muligt for børnene at kaste sig ud i noget, og at de lærer noget. Det er sjovt at gøre noget med børnene. Metode: Bruger observationer, som drøftes på personalemøderne - meget effektiv metode til at få øje på børnenes behov. Projekter på tværs af stuerne 1 gang om måneden - det tværfaglige samarbejde udvider horisonten. I Bamsen har man brugt at skrive ned, hvad det er, man vil med børnene - de voksne byder ind, men må revidere planerne efter børnenes respons. Fælles rytmikgruppe på Biblioteket 1 gang om ugen for børn med behov. Skal i gang med video-optagelser trods lidt tøven fra nogle kolleger - vigtigt at fokusere på de positive. 50 børn under 3 år 9 pædagoger (incl. leder), 7 medhjælpere, 1 køkkenmedarbejder, 1 studerende 18 ansatte i alt Leen E, Taastrup telefon: Lokalområde: Gadevang Resultat: Børnene har fået det bedre, fordi deres behov bliver set mere nuanceret. Rytmikken: Børnene jubler, der er tæt kontakt, børnene kender rytmen og programmet. Personalet kender hinanden bedre. ofte laver vi det samme og det samme, men så fandt hun en sæk fuld med is-pinde, og så tænkte hun lad os da prøve noget med dem. Jeg glædede mig, og børnenes positive reaktioner smittede også af på kollegernes engagement. Børnene sad meget længere ved malingen og de var endnu mere optagede end de plejer at være. Et barn var både sprogligt og motorisk sent udviklet, men fik gang i sproget efter at han kom med til rytmik, og desuden tør han meget mere nu. Børnene kan det rytmik - de vrikker og danser, og de voksne går helt ned i deres højde. Man ser at børnene har genkendelsens glæde, når det er den samme musik, og de samme øvelser, de præsenteres for. Centralt citat: Det gode børneliv handler om måden, man går til børnene på.. det handler altid om at give og tage.. personalet giver børnene tryghed og varme - vi giver rammerne, siger hun, og så spiller børnene tilbage, og så giver vi igen, så der på den måde bliver et dynamisk samspil mellem os.

15 BILEN 15 Fokus: I Bilen har der været fokus på: den individuelle måde at tilegne sig viden på. Vi ved at børn er forskellige og lærer på forskellige måder. I vores pædagogiske praksis ville vi tage hensyn til barnets individuelle måde at lære på ved at: lære det enkelte barn bedre at kende finde ud af, hvad hvert barn er god til/kan lide at lave, gerne vil lave og lære fokusere på barnets evner/kompetencer Baggrund: Vi ville blive bedre til at se på børn som individer/små unikke personer og planlægger vores aktiviteter/dagligdagen og projekter med hensyn til det enkelte barn. Metode: projektet skulle være en del af dagligdagen iagttagelser af børn i forskellige situationer pædagogiske diskusssioner om teorier eller om konkrete situationer i praksis arbejde med de relevante teorier som Howard Gardner (de mange intelligenser), Salovey og Mayer (emotionel intelligens og læring), Berit Bae (anerkendende relationers betydning for læring) observationsskemaer som inspiration for at finde det enkelte barns stærke sider pædagogisk dokumentation 2 børn under 3 år, 36 børn over 3 år 38 børn i alt 4 pædagoger (incl. leder), 3 medhjælpere, 1 anden 8 ansatte i alt Leen F, Taastrup telefon: Lokalområde: Gadevang Resultat: Vi er mere bevidste om barnets individuelle behov og betydningen af relationer som baseres på ligeværd og respekt mellem de engagerede voksne og børn, og børn imellem. Vi er bedre til at se barnets stærke sider i stedet for de svage sider. Vi planlægger vores dagligdag/aktiviteter/projekter mere målrettet med hensyn til de børn, vi har på stuen, Vi arbejder i mindre grupper, hvor der er mere tid og plads til hvert enkelt barn. Vi synes, at børnene er bedre til at sætte ord på, hvad de føler og hvad de vil, og at de er mere nysgerrige. Der er mere tid til fordybelse og kontinuitet. En dreng på 5 år spørger: Hvad er rosiner? Voksen: Hvad tror du? Hun (en pige fra stuen) siger, at det er vindruer, siger drengen og ser meget tvivlende ud. Voksen: Vi kan finde ud af, om rosiner bliver til vindruer Drengen nikker. De pakker et par vindruer fra drengens madpakke ind i papir og kigger til dem en gang imellem. Efter mange uger blev vindruerne til rosiner og smagte godt. Børn fra en stue sidder i bussen på vej hjem fra tur. En af pigerne på 4 år siger til en dreng på 4 år: vi skal lege sammen, når vi kommer hjem. Dreng: Nej, det vil jeg ikke. Pige: Jo vi skal lege sammen i tumlerummet Dreng: Nej. Pige: Hvorfor? Dreng: Fordi du slår hele tiden. Pige: Jeg slår dig ikke mere - skal vi lege sammen? Dreng: OK. Citat fra interviewet om noget centralt: Annie og Agniescka ser en klar sammenhæng mellem de voksnes adfærd og børnenes adfærd - de lærer af, hvad vi voksne gør, ikke af, hvad vi siger.

16 16 BISVÆRMEN Fokus: I Bisværmen har der været fokus på begrebet børns medbestemmelse. Bisværmen har valgt 5 grundlæggende værdier - 2 af dem (social kompetence og plads til forskellighed) udvalgt som fokusområder i Man har bl.a. gennemført et Cirkusprojekt i foråret Baggrund: Tidligere var der en del usikkerhed omkring definitionen på selvforvaltning. Der var derfor behov for at få klarlagt, hvad selvforvaltning betød, for dem der arbejder i institutionen nu. Med Cirkusprojektets succes skulle børnene lege med roller og øve sig i at stå frem. Metode: Om selvforvaltning: Vi snakkede og snakkede - på HELE personalemøder og i 2 personale-week-ender, og hver gang var personalet forberedte på, hvad der skulle snakkes om. F.eks. havde vi en snak om fordele og ulemper ved funktionsopdelte rum. Bisværmen har brugt proces-program udviklet af Philip Maleschyn blandt andet til Cirkus-projektet. Cirkusprojektet var tænkt som pædagogisk forsøgsarbejde for at få mål, midler og metoder til at hænge bedre sammen. Evaluering er svært, men kan give meget læring. 12 børn under 3 år, 40 børn over 3 år 52 børn i alt 5 pædagoger (incl. leder), 4 medhjælpere, 1 køkkenmedarbejder 10 ansatte i alt Sankt Bendts Allé 8, Taastrup telefon: Lokalområde: Rønnevang På personalemøder er der indført et punkt med fast evaluering af måneden der gik, hvor man får renset luften, og bliver bedre til at give hinanden feed-back. Resultat: Personalet er enigt i, at begrebet selvforvaltning erstattes med børns medbestemmelse. Projekter giver et sus - en glæde og et engagement hos personalet, som smitter af på børnene. Lige nu spiller børn og voksne spontant skuespil og eventyr. Vi aftaler legen, hvem der har hvilke roller og hvordan vi skal klædes ud. Så går vi ind i teatret og spiller - og hvad sker der bagefter - børnene leger teater selv. De leger med at have/få roller. børn skal have lov til at være børn, de skal lege færdig, mens de går i daginstitution man kan ikke gøre børn skoleparate før de har de nødvendige kompetencer - og dem tilegner de sig bl.a. gennem legen. Igennem vores valg af aktiviteter sikrer vi, at børnene får opfyldt deres forskellige behov. Centralt citat: Birgitta har den indstilling, at det er godt at have frit valg af aktiviteter, men at det også er godt, at rammen for aktiviteterne er sat. Hvis man som voksen er uforberedt, kan børnene blive i tvivl om den voksnes hensigt med aktiviteten.

17 BJÆLKEN 17 Fokus: I Bjælken har der været fokus på Sprog. Man har også arbejdet med at ændre rammen for udviklings-indsatsen fra projekt til fokusområde. Den store forskel i at have et fokusområde og et projekt ligger i, at erstatte tidsstyring med flow. Baggrund: Man arbejdede i forvejen med sprog med de (ret få) tosprogede børn. Der blev arbejdet meget, men i nogle meget små grupper, og man fandt ud af, at der var nogle almindelige danske børn, som jo skulle have noget støtte også, og de var kun periferisk med inde i sproggrupperne - ikke som fast element. Og man fandt ud af, at der var nogle af DE børn, som manglede et sprog. Man havde mange frustrerende oplevelser med uafsluttede projekter Metode: Man puttede sprog ind i alle de aktiviteter, man lavede i forvejen. Blev mere opmærksomme på at gøre noget ud af det sproglige, f.eks. gik mere på biblioteket efter bøger om noget, der optog børnene. Man tager også på ture i mindre grupper med plads til mere samtale. 12 børn under 3 år, 40 børn over 3 år 52 børn i alt 4 pædagoger (incl. leder), 6 medhjælpere, 1 køkkenmedarbejder, 1 anden 12 ansatte i alt Rønnevangscentret 14, Taastrup telefon: Lokalområde: Rønnevang Resultat: Opgaverne blev afsluttet bedre, når der var løsere tidsrammer. Der bliver tænkt mere over det pædagogiske arbejde. Man er ikke så fastlåst, og får energi til, at slå armene lidt mere ud. Der er også blevet mere plads til, at børnene kommer med en god idé, og at den voksne så griber den i farten. Man er blevet bedre til at bøje reglerne efter de aktuelle behov og ressourcer. En anden regel er, at man ikke må flintre op og ned af den lange gang, men om eftermiddagen kan der da godt være et eller andet barn som har brug for at løbe op og ned ad gangen. Så man skal hele tiden se på, hvad er det for nogle børn, hvad er det for en situation, og hvad er det for nogle regler vi skal bruge, siger Sanne. En af knægtene har haft fødselsdag og havde fået en dinosaurusbog, som man kikkede rigtigt meget på og snakke om. Man gik på biblioteket og hentede, hvad de havde om dinosaurusser. Så det blev et fælles ejerskab, at snakke om dinosauruser samtidig med, at man hele tiden havde for øje at det var den knægt, der havde haft det med og havde startet det. egentlig er i gang med, nu er det sproget, der er det vigtige. Centralt citat: folk her i huset vil gerne gøre det så godt som muligt ifølge projektplanen, og kommer så til at styre for meget. Med den nye måde, får børnene noget mere selv-bestemmelse - og de voksne vel også. Men når man har nogle unger, der er vildt interesserede i et eller andet og er meget entusiastiske, så kan man ikke lade være med at blive grebet af det.

18 18 BLISHØNEN Fokus: I Blishønen har der været fokus på: Lov om social service 8 Der arbejdes systematisk med lovens fokus områder. I dette konkrete eksempel har der været fokus på især sprog (motorik og bevægelse) Baggrund: Det har der fordi: at vi havde et konkret eksempel på et barn, der ikke ved skolestart, havde den fornødne sprog og sprogforståelse for at være skoleparat. Fokus på sproget er ud fra den forståelse at sprog og kommunikation er et middel til at afgrænse sig og skabe identitet i anerkendende relationer Metode: At tage udgangspunkt i et konkret afgrænset emne, der behandles på p- lørdage og personalemøder. Først med en brainstorm om hvordan vi kunne ønske os emnet praktiseret (vision) og hvordan vi ser det bliver praktiseret (det faktiske) Herefter nedsættes et udvalg der er tovholdere/igangsættere (ofte efter lystprincippet eller ønske om udviklingsmål - i henhold til MUS-samtaler) Udviklingsskemaer (på alle børn) har været/er et godt systematisk og fælles grundlag at vurdere børnene på og anskue pædagogisk praksis med. Der er lavet inspirationsmateriale indeholdende de oplæg/artikler m.m der har inspireret personalets snakke. 21 børn under 3 år, 20 børn over 3 år 41 børn i alt 6 pædagoger (incl. leder), 5 medhjælpere, 1 køkkenmedarbejder 12 ansatte i alt Charlottegårdsvej 3A, Hedehusene telefon: Lokalområde: Charlotteager Resultat: Sproggrupper og sprogkasser - Sproget har vokseværk - mere sprog på det vi gør - flere sproglige handlinger og anvisninger og mindre servicering - målbeskrivelser indeholdende (hensigt, ressourcer ansvarlige, evaluerings metoder). Fordi sproget også er et socialt middel til at skabe kontakt mellem mennesker, har vi oplevet færre konflikter - flere positive relationer. Aftale om lån af gymnastiksal. Vi har i dag meget fokus på at støtte børnene i at stille spørgsmål og få svar så de får overblik og sammenhæng i begivenhederne - bliver set og lærer at afgrænse sig. Skolebørnene arbejder systematisk med materialet sproget har vokseværk Institutionen har særlige sprogkasser der indeholder forskellige ideer til hvordan der konkret kan arbejdes med sproget. Centralt citat: Der er en klar sammenhæng mellem arbejdet med sprog og de sociale relationer..at lære børnene hvad de må - ikke hvad de ikke må.

19 BLÅKILDE BØRNEHAVE 19 Fokus: I Blåkilde Børnehave har der været fokus på: Nærvær - at sige ja - at have det sjovt Lave fælles aktiviteter Åbenhed og kommunikation Baggrund: Institutionen har tidligere haft en stram struktur, som begrænsede både børn og personale. Der har været ønske om noget andet - at starte forfra. Metode: At arbejde bevidst på f.eks. at sige ja til børnene og kollegerne i stedet for nej At skære ned på strukturen for, at skabe tid til mere nærvær At stille spørgsmål til hinandens pædagogiske praksis 50 børn over 3 år 8 pædagoger (incl. leder), 2 medhjælpere, 1 rengøringsassistent i alt 11 ansatte Blåkildevej 22, Taastrup telefon: Lokalområde: Blåkilde Resultat: Det er blevet mere afslappet, frit og sjovt Der er mere ligeværd blandt store og små Vi tager i højere grad individuelle hensyn ud fra vurderinger af det enkelte barn Børnene: Må vi lege med tæpper ude? Pæd.1: Nej. Pæd.2: Hvorfor ikke? Pæd1: De kan blive våde. Pæd.2: De kan jo tørres. Pæd.1: Selvfølgelig. Tag I bare tæpperne med ud. Båluge i afslappet atmosfære. Ingen konflikter mellem børnene og både børn og voksne er sammen om oplevelsen (f.eks. mad og bål) Centralt citat: Nærvær og tid til børnene Alle var sammen og alle var ligeværdige Hvad kan der ske ved, at han får lov til det? nærvær ligeværd sige ja mindre struktur

20 20 BLÅKILDE VUGGESTUE Fokus: I Blåkilde Vuggestue har der været fokus på: at sætte ord på pædagogikken - fokus på børnene at styrke samarbejdet på tværs af stuerne for at få et mere kvalificeret, nuanceret og reflekteret pædagogisk tilbud at finde et passende mix af hverdagsliv og særlige begivenheder som f.eks. ture eller fester Baggrund: Institutionen har skullet drosle ned i aktivitetsniveau og at det ikke længere er muligt fuldt at bemande af de fire stuer enkeltvis p.g.a. beskæringerne i personale-ressourcerne. Metode: Lokalområde: Blåkilde Tager generelt udgangspunkt i pædagogisk praksis - ikke i teorier. På personalemøderne har man taget nogle spørgsmål/udsagn op, f.eks. hvorfor set vi ikke video-film med børnene?, og diskuteret hvorfor hør vi det, vi gør?. Herved får man fortalt og lyttet til dét, som er det vigtigste for én selv og kollegerne i arbejdet med børnene. I det tværfaglige samarbejde sørger man for at have en ordentlig omgangstone, som indebærer, at man kan undre sig over noget, kollegerne gør og sige det højt. Når man holder fokus på, at man er på arbejde for børnenes skyld, er det nemmere at tale med kollegerne med børnenes behov som udgangspunkt. F.eks. Luk døren, det trækker på vores børn. Godt ledelses-team, som går i spidsen ved forandringer. Resultat: Ønsker ikke at slippe team-samarbejdet. Forældrene er meget glade for vuggestuens struktur. Stemningen i personalegruppen er god, man har respekt for hinanden og hinandens faglighed. 44 børn under 3 år 8 pædagoger (incl. leder), 6 medhjælpere, 1 (faguddannet) køkkenmedarbejder, 1 (ansat i 1/3-dels-ordning ) 16 ansatte i alt Blåkildevej 24, Taastrup telefon: det er i orden for både børn og forældre at være kede af det eller vrede - personalet skal rumme deres følelser og tydeliggøre, at jeg har øje på dig, det er o.k. at du er vred over, at mor og far går, de kommer igen. Det kan også være, at man siger jeg kan godt forstå at du er sur, men du skal ikke slå. Det er bedre at sige lad være. I forhold til børnenes måde at tale med hinanden på, gælder samme normer (man skal tale ordentligt til hinanden). Hvis et barn f.eks. tager noget legetøj fra et andet barn, kan man hjælpe dem til en ordentlig måde at tale på ved at sige: Marie, vil du give Viktor dén tilbage og sige tak for lån? - det var ham, der havde den og når hun så har gjort det: Tak skal du have, nu blev han glad. Centralt citat: Personalet har fået medbestemmelse, så derfor kommer der et ejerskab til måden, man kommer videre på. Jan siger, at det selvfølgeligt også handler om, at han og Lone kender personalet så godt - vi kommer ikke ind og snakker om Mars, hvis personalet tænker på Jupiter - vi forsøger at fremlægge det, vi tror at personalet vil være med til.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Årsplan for Egernstuen 2012-13:

Årsplan for Egernstuen 2012-13: Årsplan for Egernstuen 2012-13: Årsplanen indeholder de emner, som vi på stuen har valgt at skulle arbejde med ud fra de 6 læreplanstemaer. I årsplanen findes der praktiske informationer om hvordan hverdagen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere