Instruks for kontrol af arealordninger. November 2013

Transkript

1 Instruks for kontrol af arealordninger November 2013

2 Kolofon Denne kontrolinstruks er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2013 Bidragsydere: Hans Erik Dylmer, Anne Bach, Elisabeth Anne Westerman, Emine Öztürk, Janne Palomino Dalby, Ivan Mandrup Kjær, Karin Kjær og Jesper Wiinberg Høvring. Fotograf: Jesper Wiinberg Høvring Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tlf.: naturerhverv@naturerhverv.dk Websted: ISBN (tryk) ISBN (web) 1

3 A. GENERELLE FORHOLD Indledning Nyt siden sidst Retsgrundlag Overordnede oplysninger Koordinering med andre kontroller Udveksling af information med ansøger Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v Gennemførelse af kontrollen Kontaktpersoner ved faglige og administrative spørgsmål Materiale til brug for kontrollen Varsling af kontrol og nægtet kontrol Dokumentation af konstaterede forhold Opfølgning på telemåling (Fase 3) Krydskontrol Rekvireret kontrol Kontrol af ansøgere uden marker negativ rådighedskontrol Kombination af kontroller Sådan rekvirerer du en kontrol Afrapportering af kontrolresultat og retursager Behandling af retursager Direkte støtte (definitioner og generelle regler) Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Oversigt over på hvilke ordninger, der skal foretages kontrol Gødningskvoteberegning Gødningsregnskab Optælling af dyr A. Optælling af dyr på ordninger med krav om reduceret mængde kvælstof B. Optælling af dyr på ordninger med krav om ingen tilførsel af kvælstof, men hvor arealerne må afgræsses Oplysninger i kontrolgrundlag KO-krav 2.3 Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) Dyretyper og beregning af dyreenheder Opmåling Regler for opmåling Opmålingsmetoder og tolerancer i PDgis Opmålingsskemaer Opmålingskort Markblokrettelser og fradragsarealer Sagsstyring i afdelingerne Instruksens ikrafttræden

4 B. KONTROLPUNKTER EB: Enkeltbetaling Rådighedskrav Beskaffenhed (plantedække, vandlidende m.v.) Ikke landbrug Indtegningskrav Mindsteareal for marker Enkeltbetaling for arealer, som ikke overholder de almindelige støttebetingelserne under enkeltbetalingsordningen (art. 34) EL: Ekstensivt landbrug særlig miljøstøtte (art. 68) Arealet er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling Ikke støtteberettiget afgrøde Kombination af ordninger Landbrugsmæssig udnyttelse Gødningskvoteberegning Kvælstofreduktion Optælling af dyr Plantebeskyttelsesmidler Overdragelse af arealer FE-E: Etablering af flerårige energiafgrøder særlig Miljøstøtte (art. 68) Arealet er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling Godkendte plantearter Plantetæthed Etableringstidspunkt Minimumsareal FE-P: Produktion af flerårige energiafgrøder særlig Miljøstøtte (art. 68) Arealet er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling Godkendte plantearter Plantetæthed Stævning Etableringstidspunkt Minimumsareal PG-A: Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer (afgræsning) særlig miljøstøtte (art. 68) Arealet er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling Permanent græs eller omdriftsgræs Pleje af arealerne Arealerne er ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr Tilskudsfodring Slåningsforbud 1. maj til 20. juni Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr

5 16.10 Plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes Overdragelse af arealer PG-S: Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer (slæt) særlig miljøstøtte (art. 68) Arealet er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling Permanent græs eller omdriftsgræs Pleje af arealerne Tilskudsfodring Slåningsforbud 1. maj til 20. juni Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes Overdragelse af arealer ØFB: Etablering af Økologiske frugttræer og bærbuske - særlig Miljøstøtte (art. 68) Arealet er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling Godkendte plantearter Plantetæthed Opbinding Etableringstidspunkt Minimumsareal AV: Støtte til afgrødevariation - særlig Miljøstøtte (art. 68) Arealet er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling Ikke støtteberettiget afgrøde MB 25: Miljøbetinget tilskud (udløbsår: 2013 eller 2014) Rådighedskrav Beskaffenhed(plantedække, vandlidende m.v.) Ikke landbrugsareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Jordbrugsmæssig udnyttelse Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Plantebeskyttelsesmidler MB 26: Miljøbetinget tilskud (udløbsår: 2015, 2016 eller 2017) Rådighedskrav Beskaffenhed (plantedække, vandlidende m.v.) Indtegningskrav Mindsteareal for marker Landbrugsmæssig udnyttelse Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr

6 21.9 Plantebeskyttelsesmidler OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug (udløbsår: 2013 eller 2014) Rådighedskrav Beskaffenhed (plantedække, vandlidende m.v.) Ikke landbrugsareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Jordbrugsmæssig udnyttelse Omlægning til økologi OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug (udløbsår: 2015, 2016 eller 2017) Rådighedskrav Beskaffenhed (plantedække, vandlidende m.v.) Mindsteareal for marker Landbrugsmæssig udnyttelse Omlægning til økologi ØS: Ø-støtte Generelle betingelser Rådighedskrav Beskaffenhed (plantedække, vandlidende m.v.) Indtegningskrav Mindsteareal for marker Bopælskrav Mindsteareal på 5 hektar Jordbrugsmæssig drift MO 1: Nedsat kvælstoftilførsel Rådighedskrav Ikke landbrugsarealer Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer Rådighedskrav Ikke-landbrugs- eller naturarealer Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud

7 26.10 Pleje MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Rådighedskrav Ikke-støtteberettigede arealer Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og -regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Pleje Forbud Særlige betingelser fastsat i tilsagnet MO 7: Udtagning af agerjord Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og -regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturarealer Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og -regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud MO 9: Ændret afvanding Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturarealer Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser

8 30.9 Pleje Særlig opmåling af arealer med ændret afvanding Forbud MO 10: Etablering af efterafgrøder Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser MO 11: Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Yderligere betingelser der kan indgå i tilsagnet Pleje MO 12: Etablering af ekstensive randzoner Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud MO 13: Etablering af vådområder Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturarealer Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og gødning Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud

9 34.10 Yderligere betingelser der kan indgå i tilsagnet Pleje Særlig opmåling af arealer med etablering af vådområder Forpligtigelse ved udtagning af produktion Forpligtigelse ved rydning, etablering af vildtremiser og ændret afvanding MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Rådighedskrav Ikke-støtteberettigede arealer Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Yderligere betingelser der kan indgå i tilsagnet Pleje Særlig opmåling af arealer med miljøvenlig drift af vådområder Forpligtigelse ved udtagning af produktion, rydning, fastholdelse af vådområde MO 40: Pleje af græs- og naturarealer Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Pleje MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud MO 50: Fastholdelse af vådområder Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturarealer Indtegningskrav

10 38.4 Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Fastholdelse af vådområde MO 51: Pleje af vådområder Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Pleje Fastholdelse og pleje af vådområde MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Pleje Fuglevenlig drift MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Pleje Opretholdelse af ændret afvanding MO 55: Fastholdelse af vådområder Rådighedskrav

11 42.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Fastholdelse og pleje af vådområde MO 56 (uden EB) og MO 57 (med EB): Pleje af græs- og naturarealer Rådighedskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Indtegningskrav Mindsteareal for marker Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Tilsagnsbetingelser Forbud Pleje Fuglevenlig drift GLP: God landbrugspraksis Efterafgrøder Ikke-anmeldte arealer C. ANDRE KONTROLLER Kontrol af randzoneloven Randzoneloven Opmåling af randzoner Randzoneovertrædelser Opmålingsskemaer KO: Krydsoverensstemmelse KO kontrol vedrører Anden kontrol Bagatelgrænser (Genkontrol) Tidsfrister for kontrollens gennemførsel GLM (ink. GLM-fortidsminder) meter bræmmer Randzonekompensation (De minimis støtte) Ordningen Særligt for denne kontrol kontrolgrundlag, tjekliste, kontrolrapport og breve Mindsteareal Arealet skal være støtteberettiget til enkeltbetaling Arealer med juletræer skal være i kort omdrift

12 48.6 Randzoneovertrædelser Randzonen skal ligge langs et vandløb i vandløbslovens forstand GLM Opmåling Skemaer til randzonekompensation Kombination af ordninger Gødningskvoteberegning D. STIKORDSREGISTER Bilag 1: Retsgrundlag Bilag 2: Vejledning til sagsgang i DCK og Offline (udestår) Bilag 3: Vejledning om håndtering af unøjagtigheder i markindtegninger og tilsagnspolygoner Bilag 4: Aktivstoffer under økologiordningerne Bilag 5: Udtræksårsager Bilag 6: Frister i arealkontrollen 2013 Bilag 7: Eksempel på opmålingsskemaer Bilag 8: Græsarealer og arealer med lavskov: eksempler på støtteberettigede plantearter Bilag 9: Vejledning til brug af PD-Foto og Powerpoint til Fotoalbum Bilag 10: Vejledning til registrering af dokumenter i Captia Bilag 11: Efterkontrol Bilag 12: Godkendelse af græsmarker på baggrund af aktuelt billedmateriale Bilag 13: Vejledning i adgang, udprint og arkivering af gødningskvote og efterafgrøder fra CAP- TAS Bilag 14: Eksempler på kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Bilag 15: Forenelighedstabel Bilag 20: Koordinering med Naturstyrelsen i forbindelse med kontrol af skovrejsningstilsagn 11

13 Indledning A. GENERELLE FORHOLD Indledning Den samlede kontrolpopulation på den integrerede arealkontrol i 2013 forventes at udgøre ca kontroller. Den fysiske kontrol finder sted i perioden fra 1. juni indtil kontrollen er endeligt afsluttet i henhold til kontrolprogrammet. Nyt siden sidst Gennemførelse af kontrollen Ved spørgsmål til udførelse af kontrollen og faglige spørgsmål skal du kontakte den særlige telefonlinje. I 2013 udtages der en stikprøve af kontrolsager til kvalitetssikring. Det fremgår af KSK om en sag er udtaget til kvalitetssikring. Du skal notere i PDgis den dato, du har besigtiget arealer som er udtaget til besigtigelse. Hvis du ikke har besigtiget en mark udtaget til besigtigelse skal du angive i PDgis, hvorfor marken ikke er besigtiget. Gødning Hvis ansøger har udarbejdet gødningsplan i Tastselv skal ansøger ikke fremvise gødningskvoteberegningen i forbindelse med kontrolbesøget Det er ikke længere muligt at trække hjælpeskema til kontrol af gødning i forbindelse med kontrolgrundlaget Opmåling Under økologi- og miljøordningerne skal du - som under direkte støtte og ø-støtte - opmåle det indtegnede areal, som kan medregnes ifølge indtegningsreglerne (se bilag 3). Herefter skal du opmåle indtegnede arealer uden for tilsagnsarealet (overtrædelse 1.4) samt indtegnede arealer inden for tilsagnsarealet, hvor støtte- eller tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt (i PDgis vælger du de relevante overtrædelser for hvert delareal). Ikke-indtegnede arealer inden for tilsagnsarealet skal også opmåles, men her skal du anvende en særlig funktion (knap) i PDgis til overtrædelsen. Tidligere stod der, at hele det areal, som var dækket af indtegningen eller tilsagnet skulle måles op, hvorefter overtrædelserne skulle måles op. Du må ikke måle uden om et større areal i kanten af en indtegnet mark i stedet for at registrere en overtrædelse på det. Med et større areal menes et areal, som ikke falder ind under begrebet rysten på hånden. Du må ikke måle for meget med i opmålingen i forhold til tilsagnslag eller indtegning for efterfølgende at tage det ud igen med en overtrædelse. Opmåling af EB-arealer med tilsagn om skovrejsning skal følge Naturstyrelsens retningslinjer. Dog ikke, hvad angår toleranceberegningen. Måleteknisk fradrag erstattes fra 2013 af Måleteknisk objekt. Du skal fremover måle uden om fradragsarealet og bagefter indtegne det måletekniske objekt. Det betyder bl.a., at det bliver muligt for PDgis at beregne den korrekte omkreds, selv om fradragsarealet ligger i en anden mark, som ansøgeren søger om støtte for. Den tekniske vejledning i, hvordan du opretter et måleteknisk objekt, finder du i PDgis-vejledningen Efter indførelse af art.18 overtrædelser (misligholdelser på LDP og art. 68) har det vist sig nødvendigt i nogle sager at gøre kontrolresultaterne mere overskuelige. Hvis der er andre kontrolresultater end opgørelse af arealer, danner PDgis fra 2013 en forside til opmålingsskemaerne med et resumé af kontrolresultaterne. 12

14 Indledning Der er oprettet to nye opmålingsskemaer i PDgis i 2013: Skema I: Overtrædelser af randzoneloven og skema K: Bortfald af støtte for arealer, som er beliggende i lovpligtige rnadzoner. Enkeltbetalingsordningen Fortidsminder er fra 2013 støtteberettigede til enkeltbetaling, hvis de opfylder betingelserne for at være et GLM-fortidsminde. Hvis betingelserne for GLM-fortidsminder ikke er opfyldt (f.eks. kan hele GLM-fortidsmindet være fjernet og inddraget i landbrugsdriften), kan arealet stadig medregnes til enkeltbetaling, hvis EB-støttebetingelserne er overholdt. Et lavskovsareal beliggende i tilknytning til fredskov godkendes på lige fod med andre lavskovsarealer under forudsætning af, at de almindelige betingelser for lavskov er opfyldt, og at arealet er veldefineret og velafgrænset fra fredsskovsarealet. Grænsen mellem fredskovsarealet og lavskovsarealet skal være tydelig i form af eksempelvis en forskel i træarter, et hegn eller en bræmme af græs o.l. Hvis dette ikke er tilfældet, skal arealet underkendes. Grøfter med en bredde på højst 2 meter fra kronekant til kronekant, der naturligt indgår i en mark og ikke hindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af arealet, kan medregnes i det støtteberettigede areal. Dette gælder dog ikke grøfter, som gennemskærer hele markblokken, eller som ligger i kanten af en mark. Sådanne grøfter kan - uanset bredde - ikke medregnes i det støtteberettigede areal og skal tages ud af markblokken. Afvandingskanaler, grøblerender og loer, som typisk forekommer i marskegne, kan altid medregnes i det støtteberettigede areal, hvis bredden fra kronekant til kronekant ikke overstiger 2 meter også selv om de gennemskærer markblokken. Begrundelse for godkendelse af parceller under 0,30 ha skal fremover oplyses i PDgis og kun for EB. Husk, at EB-arealer ikke kan underkendes alene på en art. 34-betingelse, men at der altid skal være både en overtrædelse af en art. 34-betingelse og en overtrædelse af mindst én EBbetingelse. Miljøordninger Der er to nye tilsagntyper, type 56 og 57. Ansøger kan vælge at afgræsse tilsagnsarealer med 1,5 SK pr ha i perioden 1. juni til 31. august i stedet for at at overholde kravet om tæt, lavt plantedække d. 31. august. Ved tilsagnstype 5, 11 og 12 skal du i KSK et i faneblad Optælling af dyr angive kvælstofreduktion. Randzoner Nyt afsnit om kontrol af Randzoneloven. Krydsoverensstemmelse Nyt afsnit om kontrol af 2 meter bræmmer. Bilag Bilag 3: Der er vist eksempler på Rysten på hånden under LDP-ordningerne. Rysten på hånden gælder både for ansøgernes indtegninger og for tilsagnslagene. Bilag 14: Nyt bilag der viser eksempler på beregninger med hensyn til kontrol af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 13

15 1. Retsgrundlag 2. Overordnede oplysninger 1 Retsgrundlag Se bilag 1 for en oversigt over de forskellige ordningers retsgrundlag, herunder EU-regler, danske regler og vejledninger. Retsgrundlaget kan findes på henholdsvis og De lokale afdelinger bedes ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. Vejledningerne kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside 2 Overordnede oplysninger 2.1 Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter alle arealordninger og skal så vidt muligt - koordineres med andre kontroller, f.eks. kontrol af gødningsregnskab, økologi (obligatorisk årlig kontrol) og dyreordninger m.v. Dette sker ved hjælp af planlægningsrapporterne. NaturErhvervstyrelsen bør så vidt muligt ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 2.2 Udveksling af information med ansøger Der henvises til afsnittene om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd i den generelle kontrolinstruks. Her står beskrevet, hvilke dokumenter du skal udlevere til ansøger inden påbegyndelse af kontrollen, og hvilken adfærd der er hensigtsmæssig under kontrollen. Ansøger eller dennes repræsentant skal spørges, om der er indsendt ændringer til ansøgningen, som ikke fremgår af dit kontrolgrundlag. Hvis dette er tilfældet, skal du tage stilling til (om nødvendigt ved telefonisk henvendelse til den særlige telefonlinje), om ændringerne skal tages i betragtning ved kontrollen. Hvis ændringsønskerne ikke ligger inden for det, som kan ændres efter ansøgningsfristens udløb, eller ændringerne er fremsendt efter henvendelse til ansøgeren fra NaturErhvervstyrelsen (f.eks. krydskontrolbreve), eller efter, at der er varslet et kontrolbesøg, skal der ved kontrollen tages udgangspunkt i den oprindelige ansøgning. Hvis der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale sig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort af NaturErhvervstyrelsen. Ved tvivl om fortolkningen af bestemmelserne skal du kontakte den særlige telefonlinje. Det kan være en fordel at gennemgå dit kontrolresultat med ansøger, inden sagen sendes i høring, så eventuelle uenigheder kan afklares inden. 2.3 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. De hygiejneforanstaltninger, der skal tages hensyn til ved besøg i stalde og på marker med dyr, og de sikkerhedsforskrifter, der skal overholdes i forbindelse med udførelse af kontrolarbejde, er beskrevet i den generelle kontrolinstruks samt på intranettet. 14

16 3. Gennemførelse af kontrollen 3 Gennemførelse af kontrollen 3.1 Kontaktpersoner ved faglige og administrative spørgsmål Hvis du har spørgsmål til gennemførelse af kontrollen kan du kontakte den særlige telefonlinje. 3.2 Materiale til brug for kontrollen Ansøgningsfristen for direkte støtte, miljø- og økologiordninger, samt ø-støtte er d. 25. april Dog kan ansøgere med hensyn til direkte støtte ændre deres ansøgning til og med den 31. maj Endvidere kan ansøger nedskrive og trække arealer ud af ansøgningen også efter den 31. maj, hvis der endnu ikke er anmeldt eller foretaget kontrol. Det er muligt at få foretaget ændringer som nedskrivnirnger og trække arealer ud af ansøgningen hele året i tilsagn givet under Landdistriktsprogrammet (LDP). Afdelingerne kan udskrive en rapport (crystal report AFD001 i Public folder -> afdelinger -> VAKS) over navne og adresser på de ansøgere, afdelingen skal kontrollere, samt hvilke ordninger, der skal kontrolleres hos den enkelte ansøger. Klarmelding NaturErhvervstyrelsen klarmelder sagerne til kontrol (F.eks. har Produktion markparret de marker, hvor der er uoverensstemmelse imellem de marker, der er indberettede i Fællesskemaet og det tilsagn, som er registret i MVJ-tas, ligesom der sørges for at der er overensstemmelse mellem indtegnede marker i IMK og markplanen). Det er ikke muligt at tjekke en ikke-klarmeldt arealsag ud. Dog skal du være opmærksom på arealsager, hvor der også er en anden kontrol, f.eks. en økologikontrol. Når du tjekker økologikontrollen ud, vil du også tjekke den ikke-klarmeldte arealsag ud. Du kan se i i crystal report AFD001, hvilke af afdelingens sager, der er klarmeldte, og hvilke der ikke er. Hvis der står 31/ i feltet Kontr. tidl. (kontrol tidligst), så er sagen ikke klarmeldt endnu. Kontrolgrundlag Det er vigtig, at du kontrollerer på de korrekte data. Dette kan du blandt andet sikre ved at trække kontrolgrundlaget så tæt på kontroltidspunktet som muligt. Som tommelfingerregel må der maks være en forskel på en uge. Når du tjekker en sag ud, indlæses der automatisk HEMA-data og kontrolgrundlaget dannes (startknap). Hvis sagen allerede har været tjekket ud og derefter er tjekket ind igen, uden kontrollen er fuldt gennemført, skal du umiddelbart før kontrolbesøget trække nye HEMA-data og danne et nyt kontrolgrundlag. Se vejledning til DCK-offline i bilag 2. Hvis der i kontrolgrundlaget står (LDP) eller (EB-J), må du ikke begynde kontrollen. Du skal i stedet rette henvendelse til Koordinering. Dette gælder også, hvis der er andet i forhold til kontrolgrundlaget, som du undrer dig over. Kontrolgrundlaget indeholder de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for at kunne udføre kontrol på hver enkelt bedrift. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilke ordninger ansøgeren 15

17 3. Gennemførelse af kontrollen søger om støtte under. Hvis der er særlige forhold, som NaturErhvervstyrelsen ønsker kontrolleret, vil dette fremgå af bemærkningerne i kontrolgrundlaget. Data til kontrolgrundlaget hentes primært fra CAP via HEMA, men der er også data fra MVJ-tas, Register for Gødningsregnskab, Økologiautorisationsdatabasen og Husdyrindberetning (GHI og CHR). Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis bedriften tidligere har været kontrolleret i forbindelse med arealordninger. Du bør gennemgå eventuelle tidligere kontrolresultater inden kontrolbesøget, f.eks. tidligere opmålinger af marker og evt. kontrolrapport fra 2008, hvis der er art. 34 på ansøgers marker. Tjekliste Inden kontrolbesøget kan du udskrive en tjekliste (fra DCK), som indeholder netop de kontrolpunkter, der er brug for til den pågældende kontrol. Tjeklisten kan du bruge til at sikre, at du kontrollerer alle relevante punkter, og du kan anføre bemærkninger om overtrædelser og andre forhold i bemærkningsfeltet. Markkort Ansøgers indtegner sine marker i IMK i forbindelse med ansøgningen. Disse indtegninger kan du se i PDgis (IMK-laget) for såvel ansøgere udtaget til kontrol som for alle andre ansøgere. Hvis ansøger har indtegnet sine marker på papir er disse efterfølgede blevet digitaliseret, så der dannes IMK polygoner. Disse vil derfor også fremgå af IMK og dermed af PDgis. Mangler der kort til gennemførelse af kontrollen, rekvireres disse pr. mail. Mailen sendes til sunp@naturerhverv.dk, cc: koordinering@naturerhverv.dk, som sørger for, at kortene bliver digitaliseret og lagt i IMK-databasen. Særligt for LDP I sager, hvor ansøger har marker med LDP-tilsagn, har Produktion i forbindelse med klargøring af kontrolsagerne markparret alle marker. Det vil sige, at de har tjekket, at marker angivet i ansøgningen stemmer med tilsagnet. Du må ikke begynde en kontrol, hvor der er umatchede marker (dvs. hvis der står (LDP) i kontrolgrundlaget). Kontakt altid Koordinering, hvis der på en klarmeldt sag står (LDP). Koordinering vil så sende sagen retur til det relevante faglige kontor. Dette gælder også for umiddelbart matchbare marker. Vær opmærksom på at umatchede marker umiddelbart ikke kommer til at stå korrekt i PDgis, hvorfor opmålingsskemaerne ikke vil være korrekte. Der kan være ganske særlige tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at gennemføre kontrollen selvom der er umatchede marker. Det vil så fremgår af kontrolgrundlaget, hvordan du skal forholde dig til disse marker. Endvidere skal arealernes tilsagnsareal og tilsagsngruppenummer også fremgå. I kontrolgrundlagets markplan optræder både tilsagnsarealet fra MVJ-tas og det ansøgte areal fra Fællesskemaet. 16

18 3. Gennemførelse af kontrollen Særligt for Miljøbetinget tilskud (MB) og Tilskud til omlægning til økologi (OM) Kontrollen af Miljøbetinget tilskud og Tilskud til omlægning til økologi skal du basere på tilsagnslaget i PDgis. Særligt for Miljøordningerne (MO) Tilsagn indgået i perioden vil blive lagt på sagen i Captia før kontrolstart, så du kan orientere dig om de specifikke tilsagnsbetingelser inden kontrolstart. Vær opmærksom på, at projektbeskrivelse for ændret afvanding, dispensationer m.m. også kan være lagt i Captia. Det fremgår af kontrolgrundlaget, om der er lagt dokumenter på sagen. Derudover vil alle tilsagn og projektbeskrivelser for type 50 og 51 (Fastholdelse og pleje af vådområder) og alle tilsagn af type 45 og 54 (opretholdelse af ændret afvanding) blive lagt på sagen i Captia af Produktion. Betingelser for tilsagn indgået i 2007 og frem fremgår af kontrolgrundlaget. Tilsagnskort er tilgængelige som temalag i PDgis. Hvis der i ganske særlige tilfælde er behov for at gennemgå det oprindelige kortbilag fra tilsagnsansøgningen, vil det være lagt i Captia. Ellers kan du rekvirere det ved at sende en mail til Produktion: jesh@naturerhverv.dk og zorpra@naturerhverv.dk, cc: koordinering@naturerhverv.dk (skriv fysisk kontrol i emnet på mailen). 3.3 Varsling af kontrol og nægtet kontrol Kontrol skal som hovedregel foretages uanmeldt. I særlige tilfælde kan kontrol varsles. Kontrollen skal i sådanne tilfælde være påbegyndt senest inden for 48 timer. Alle marker skal besigtiges hurtigst muligt og senest 14 dage efter kontrollens begyndelse. Fristerne gælder også for ansøgninger, som er så store, at de kontrolleres af flere kontrollører. For at undgå, at 48-timers fristen overskrides, skal du undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og du må ikke smide sedler om kontrolbesøg og foldere ind ad brevsprækken, hvis ansøgeren ikke er hjemme ved et uanmeldt besøg. Hvis en ansøger ikke er i stand til at deltage i en kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du lave en aftale med ansøgeren om - og om nødvendigt insistere på -, at du på egen hånd besigtiger i hvert fald nogle af markerne inden for 48 timer. Hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med en ansøger, sender du såvel et anbefalet som et almindeligt brev til ansøgeren, hvori det oplyses, at kontrollen gennemføres inden for 48 timer fra modtagelsen af brevet. Dette særlige brev skal du danne online, se bilag 2. Hvis det heller ikke lykkes at komme i kontakt med ansøgeren på det varslede kontroltidspunkt, gennemfører du den del af kontrollen, som skal foregå på markerne, herunder eventuelle opmålinger. Hvis du har kunnet kontrollere alt (rådighed kontrolleres administrativt), sender du et ok-brev eller et høringsbrev til ansøgeren. Hvis der er støttebetingelser, som du ikke har kunnet kontrollere, fordi du ikke kunne komme i kontakt med ansøgeren, sender du et kontrol resultat i høring, hvor disse støttebetingelser betragtes som overtrådt. Under supplerende bemærkninger tilføjer du: Kravet kunne ikke kontrolleres, fordi det ikke var muligt at komme i kontakt med ansøgeren. Herefter har ansøgeren mulighed for at indsende de manglende oplysninger inden for høringsfristen på 14 dage. Hvis ansøgeren ifølge en ordning skal opbevare gødningskvoteberegning og/eller gødningsregnskab på bedriften, og vi ikke får mulighed for at kontrollere dette krav på selve bedriften, betragtes kravet som overtrådt også selv om ansøgerem eftersender materialet til os. 17

19 3. Gennemførelse af kontrollen Hvis en ansøger nægter kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du gøre opmærksom på, at konsekvensen af at nægte en kontrol er, at der ikke kan ydes støtte for 2013, og at eventuelle udbetalinger af støtte tilbage til 2005 (for landdistriktsordningers vedkommende tilbage til tilsagnenes indgåelse) kan blive krævet tilbagebetalt. Hvis ansøgeren fastholder, at der ikke må gennemføres kontrol, skal du vælge overtrædelsen Nægtet kontrol (1.7), hvorved alle arealer underkendes. Sagen skal sendes i høring. I KSK et vælges det særlige høringsbrev til nægtet kontrol ved at sætte flueben ved kontrolbesøg nægtet og skrive datoen for anmeldt kontrol under faneblad Dokumentation af konstaterede forhold For at understøtte kontrollens resultat og den efterfølgende sagsbehandling er det vigtigt, at du grundigt beskriver de konstaterede forhold, og du indsamler billeddokumentation. Grundig beskrivelse af de konstaterede forhold Ved høringssager skal du tjekke, at alle ikke-støtteberettigede arealer fremgår af opmålingskort og opmålingsskema som fradragsarealer eller underkendte marker. Det er vigtigt, at du under bemærkninger i PDgis beskriver overtrædelsen og under varighed angiver, hvor langt tilbage den har varet. Læs mere om udfyldelse af varighed under afsnittet Overtrædelser tilbage i tid nedenfor. Fradrag og misligholdelser vil fremgå af opmålingsskema og opmålingskort. I ok-sager vil de ikke-støtteberettigede områder ligeledes fremgå af opmålingskortene. For arealer med miljøtilsagn gælder dog, at selvom der er nok areal i den samlede afgrødegruppe, skal overtrædelser af tilsagnsbetingelserne anføres i PDgis og sagen skal sendes i høring. Du skal også under varighed angive, hvor lang tid tilbage overtrædelsen har været gældende. Billeddokumentation For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af underkendte arealer allerede på det tidspunkt, hvor uregelmæssighederne konstateres. Derved vil du i mange tilfælde kunne undgå at skulle køre tilbage til bedriften på et senere tidspunkt. Underkendelser pga. overtrædelser af plantedækkebestemmelserne på enkeltbetaling eller manglende slåning/afgræsning på LDP skal du dokumentere ved at tage billeder. Ved underkendelser af del-arealer pga. ikke-støtteberettigede elementer som er stationære og flerårige (f.eks. mergelgrave, læhegn, moser og remiser), er det i de fleste tilfælde tilstrækkelig dokumentation, hvis elementet fremgår tydeligt af ortofoto. Billederne skal vedlægges høringsbrevet og lægges som et fotoalbum på sagen i Captia ved at benytte PDfoto eller Powerpoint (se bilag 9 for vejledning). For hvert billede skal du angive, hvilken mark billedet angår, og hvilken overtrædelse billedet dokumenterer. Det er meget vigtigt, at du i høringsbrevet angiver, at der er vedlagt fotodokumentation. Ellers vil billederne ikke blive tillagt betydning i en evt. retssag. Du skal markere i KSK et, faneblad 1, at du har taget billeder som sendes i høring. Dermed kommer der automatisk en tekst ind i høringsbrevet om, at der er medsendt billeder i høring. I særlige tilfælde skal du tage billeder af godkendte græsmarker. Der er tale om følgende situationer: Arealet er et plejet græsareal med mosebunke, rørgræs eller manna sødgræs (plantedækket er under 40 cm i højden). På VHR-billeder fra 2013 eller ortofoto fra 2012 eller 2013 fremgår det ikke, at der er tale om et græsareal af en rimelig kvalitet (et eller flere billeder afhængig af situationen). Billederne af ok-marker skal ikke sendes i høring hos ansøger, men blot lægges på sagen i Captia. 18

20 3. Gennemførelse af kontrollen Hvis der ikke er skaffet tilstrækkeligt med dokumentation ved selve kontrolbesøget, og ansøger eller dennes konsulent senere giver udtryk for uenighed vedrørende de konstaterede forhold, skal du hurtigst muligt foretage en ny besigtigelse/opmåling af de omtvistede arealer sammen med en anden kontrollør. Arealerne gennemgås sammen med ansøger, og der tages billeder, hvis uenigheden drejer sig om arealernes beskaffenhed. Dokumentation for besigtigelse Du skal notere i PDgis den dato, du har besigtiget de arealer, som i kontrolgrundlaget er udtaget til besigtigelse. Hvis du ikke har besigtiget en mark som er udtaget til besigtigelse, skal du angive i PDgis, hvorfor marken ikke er besigtiget. Du kan vælge følgende begrundelser: Godkendt på baggrund af to sæt billedmateriale fra 2013 Meget vandlidende Anden årsag (Forklarende bemærkning er obligatorisk) Øvrig dokumentation Se bilag 14 om hvilke dokumenter du skal lægge på sagen ved kontrol af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. For økologi- og miljøordningerne og pleje af EB-græs skal der indsamles yderligere dokumentation, når betingelserne er overtrådte. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag over indkøb af plantebeskyttelsesmidler og gødning, sprøjtejournal eller billeder taget under kontrollen af marker, der er sprøjtede eller gødsket i strid med tilsagnsbetingelserne. Overtrædelser tilbage i tid Når du underkender et areal, skal du vurdere om forholdene bag underkendelsen rækker flere år tilbage. Dette gælder alle støtteordninger (både direkte støtte og LDP). Hvis du vurderer, at overtrædelsen har været gældende flere år tilbage i tid, oplyser du under varighed i PDgis, hvor mange år tilbage overtrædelsen har været gældende. Du skal så vidt muligt dokumentere (gennem fotos, udtalelser fra ansøger mv.), hvor langt tilbage overtrædelsen har varet. Du skal kun angive varighed for de fradrag, du selv laver, i den fysiske kontrol. Du skal ikke angive varighed for fradrag, der er oprettet i telemålingen (fase 2). Læs mere om varighed af overtrædelser i kapitlet om Opmåling. Overtrædelser på et udløbet tilsagn Hvis du er på kontrol efter et tilsagn er udløbet (f.eks. d. 1. oktober, hvor tilsagnet er udløbet d. 1. september), og overtrædelsen først har fundet sted efter udløbet af tilsagnet, skal du tage kontakt til Produktion for at få oplyst, om tilsagnet er gentegnet. Hvis tilsagnet er gentegnet, skal du anføre i bemærkningsfeltet i KSK et, at der er en overtrædelse af det gentegnede tilsagn. Overtrædelsen skal beskrives i høringsbrevet, men kan ikke underkendes eller beskrives i PDgis, da PDgis trækker data fra ansøgningen i indeværende år. 19

21 3. Gennemførelse af kontrollen 3.5 Opfølgning på telemåling (Fase 3) Telemålingskontrollen (fase 2) består i gennemgang af markblokke (undtagen langs tilsagnsmarker), parceldannelse, rettelse af eventuelle fejl i markblokgrænser og parceller, digitalisering af fradragsarealer, samt markering af marker, som skal besigtiges i forbindelse med den fysiske kontrol (Fase 3). Fase 2 telemåling Fase 3 Fysisk kontrol Ydre blokgrænser Alle marker undtagen marker med MO, MB, OM og på alle ikke anmeldte arealer, der ikke er støtteberettigede. Langs alle marker der er markeret til besigtigelse*. Blok og opmåling skal følges. ( beskær parcel til blok ) med mindre blokken udvides. Fradrag uden for indtegnede marker Altid Kun hvis der ligger et fradragsareal mellem parcel og blok på mark med MB, OM eller MO, eller hvis der er en fejl i telemålingen Parceldannelse Altid Hvis der er ændringer siden ansøgningen. Tilrette parcelgrænser Undtagen marker med MO, MB, OM Marker med MO, MB, OM. Ellers hvis marken er udtaget til besigtigelse pga. tvivl om rådighed, eller den fysiske kontrol viser, at tilretning er Digitalisere fradrag I alle ikke skraverede marker, tydelige fradrag marker som skal besitiges og på alle ikke anmeldte arealer, der ikke er støtteberettigede nødvendig. Alle marker markeret til besigtigelse, hvis ikke fradrag er foretaget i Fase 2 eller hvis fradrag fra fase 2 skal korrigeres. Opmåling af randzoner Aldrig Hvis det fremgår af kontrolgrundlag Måletekniske objekter Altid Altid Samtlige fradrag foretaget i telemålingen vil fremgå af opmålingsskemaet i PDgis. Det er ikke muligt at skrive bemærkninger til fradrag foretaget i Fase 2. Kontrolgrundlaget Telemålingsresultaterne og hvilken opfølgning du skal foretage af de telemålte marker fremgår af kontrolgrundlaget. Følgende informationer fremgår: 1. Overlap med andre ansøgere. Under afsnittet telemåling er specificeret, hvilke marker, det drejer sig om. 2. En liste med marker, du skal følge op på ( Følgende marker skal der følges op på ved den fysiske kontrol ). I tabellen herunder kan du se en nærmere beskrivelse af, hvordan du følger op. 20

22 3. Gennemførelse af kontrollen 3. På markplanen er der ud for hver mark angivet det medregnede areal i telemålingen. De marker, du skal følge op på, har ved siden af det medregnede areal en kode, der angiver hvilken form for opfølgning, der skal ske (se tabel 1 nedenfor). 4. Marker med græs kan være godkendt i fase 2. På disse marker vil besigtigelsen (B) være fjernet på markplanen, og der vil stå Forslag om godkendelse fra billedanalyse er tjekket og godkendt i listen over marker, der skal følges op på i den fysiske kontrol. Disse marker skal ikke besigtiges. Tabel 1: Opfølgningskoderne og deres betydning Kode Betegnelse Opfølgning B Besigtigelse Du skal besigtige af de marker, som er udtaget til besigtigelse i forbindelse med telemålings-kontrollen. Der er tale om: arealer, hvor billedmaterialet ikke har været tilstrækkeligt udyrkede arealer arealer med græs arealer med permanente afgrøder, arealer med særlig miljøstøtte, arealer under økologi- og miljøordningerne væksthusarealer arealer med skovrejsning arealer med Ø-støtte i kombination med juletræer eller græs arealer, der er manuelt udtaget til besigtigelse af andre årsager. Årsagen til, at en mark er udtaget til besigtigelse, fremgår også af kontrolgrundlaget. O Overlap Overlap vil sige, at flere ansøgere har indtegnet samme areal. Ansøgere med marker, der overlapper, skal du kontrollere for rådighed. Hvis marken besigtiges, kontrolleres også for overholdelse af de øvrige støttebetingelser. Se yderligere i Fremgangsmåde punkt 8. Hvis der er overlap med en ansøger der ikke er udtaget til telemåling, markeres overlap ikke med med O. I stedet kan ses besigtigelsesårsagen tjek rådighed under de marker der skal følges op på. T Z Parcellens ydre grænser skal opmåles Randzoneareal i marken skal besigtiges og evt. opmåles I marker med denne markering er parcellens ydre grænse IKKE digitaliseret i telemålingen. Der er udelukkende taget kopi af IMK. Det drejer sig om marker med flerårige tilsagn. Ansøgte ordninger i marker, der kræver opmåling af randzone: Flerårige tilsagn: 35 Omlægningstilskud (OM) 25 Miljøbetinget tilskud (MB) 26 MB til juletræer (MB) 41 Etablering af braklagte randzoner, 5 år, nyt LDP (MO 41) 1 Nedsættelse af kvælstoftilførslen (MO 1) Artikel 68 ordninger: Ekstensivt landbrug (EL) Afgrødevariation (AV) Etablering af energiafgrøder (FE-E) Produktion af energiafgrøder (FE-P) Etablering af Økologiske Frugttræer og Bærbuske (ØFB) 21

23 3. Gennemførelse af kontrollen Fremgangsmåde: 1. Telemålingsresultaterne overføres til PDgis. Fradrag som er foretaget i Fase 2 vil fremgå af opmålingsskemaet i PDgis. 2. Du skal følge op på marker, der er udtaget til besigtigelse (B) (og evt opmåling T), opfølgning på overlap (O), kontrol af randzone (Z). Du kan læse mere om kontrol af randzoner i kapitel Det er dit ansvar som fase 3 kontrollør, at den ydre parcelgrænse digitaliseres på marker markeret med T, samt at den tilhørende blokgrænse rettes. Dette er ikke gjort i telemålingen. 4. Du undersøger, om der er EB græsmarker, der kan godkendes på baggrund af billedmateriale som beskrevet i bilag 12. Hvis du godkender en græsmark uden fysisk besigtigelse, skal du notere det i PDgis. Hvis en mark er godkendt fra fase 2 kommer teksten Forslag om godkendelse fra billedanalyse er tjekket og godkendt fra fase Du kontrollerer, om støttebetingelserne er opfyldt på marker, som er udtaget til besigtigelse. Alle marker, der skal følges op på, fremgår af listen på kontrolgrundlaget. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/opmåling. Du vælger de relevante overtrædelser i PDgis. 6. For ansøgere med LDP, Ekstensivt Landbrug og Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer skal du på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvoteberegning og evt. sprøjtejournaler er overholdt. 7. Det fremgår af kontrolgrundlaget, om ansøger har marker med randzoner (Miljøordninger type 41). Du skal kontrollere ved opmåling, om breddekravet er overholdt. 8. Det fremgår af kontrolgrundlaget, om der er uløste overlap efter telemåling. Du skal altid løse et overlap, hvis begge ansøgere er udtaget til kontrol. Hvis kun den ene ansøger er udtaget til kontrol (T-ansøgeren) og den anden ikke er udtaget til kontrol (R-ansøgeren) skal du kun løse overlappet, hvis der er tale om større overlap end rysten på hånden (som defineret i bilag 3 til instruksen). Ved overlap, som er større end "rysten på hånden", skal du foretage en rådighedskontrol hos T-ansøgeren. Afhængigt af resultatet medregnes eller underkendes arealet hos T-ansøgeren. Du skal beskrive i kontrolrapporten, hvordan der udført rådighedskontrol og med hvilket resultat. Du skal ikke udtage R-ansøgeren til kontrol. Produktion sender overlapsbreve ud til ansøgere med større overlap. På grundlag af svarene på overlapsbrevene og resultatet af rådighedskontrollen hos T-ansøgeren i fase 3, behandler Produktion R-ansøgerens sag. 9. Kontrollér om der er overskridelse af markblokarealer som følge af opmåling. Alle markblokke er blevet gennemgået og rettet på grundlag af det kortmateriale, som var til rådighed ved telemålingen. Blokgrænser ved tilsagnsmarker rettes i Fase 3. Når du har afsluttet opmålingerne af de marker, du skulle følge op på, danner du PDgis-skemaet Markblokoplysninger for at undersøge, om der er markblokoverskridelser. Når du danner dette skema, genberegner PDgis alle ansøgerens markblokarealer og fratrækker permanente og midlertidige fradrag, inden beregningen af eventuelle markblokoverskridelser foretages. Ved markblokoverskridelser skal du nedskrive markerne forholdsmæssigt til markblokarealet, hvis ansøgeren er alene i blokken, eller hvis du har haft alle ansøgere i blokken til kontrol samtidig. Herefter sender du sagen med de nedskrevne arealer i høring hos ansøger og danner en opdateret version af skemaet Markblokoplysninger, som du lægger på sagen i Captia. 22

24 3. Gennemførelse af kontrollen Alle andre markblokoverskridelser forsøges løst administrativt. Hvis det ikke lykkes at løse en markblokoverskridelse administrativt, sendes sagen til fysisk kontrol. 10. Efter kontrollen sender du et ok-brev eller et høringsbrev til ansøgeren. Ved ok- eller høringssager, hvor der ikke har været fysisk kontrol, sender du et særligt okbrev/høringsbrev, hvor det er anført, at kontrollen er foretaget på grundlag af aktuelt billedmateriale. Dette brev fremkommer, når du i KSKét har sat flueben ved telemåling uden besøg i faneblad 3.6 Krydskontrol NaturErhvervstyrelsen gennemfører en krydskontrol af, om de anmeldte arealer i hver markblok overskrider markblokkens registrerede areal. NaturErhvervstyrelsen forsøger centralt at løse eventuelle krydskontrolproblemer administrativt ved skriftlig kontakt til de implicerede ansøgere. Hvis det ikke lykkes at løse krydskontrolproblemet administrativt, sendes alle ansøgere i blokken samtidig til fysisk kontrol. Ved den fysiske kontrol skal du finde årsagen til markblokoverskridelswen. Fremgangsmåde: 1. Du foretager ortofotoopmåling af samtlige marker i markblokken på grundlag af ansøgernes indtegning af marker på markkortet. Hvis der foreligger VHR-lag eller ortofoto 2013, skal du benytte et af disse lag til at sikre, at der ikke er fradragsarealer, der ikke fremgår af tidligere ortofotos. 2. Hvis en indtegnet mark eller parcel er sammenfaldende med en markblok, anvender du markblokarealet som opmålingsresultat, medmindre det fremgår af markkortet, at en del af markblokken ikke er støtteberettiget. 3. Efter ortofotoopmålingen gennemfører du en besigtigelse og opfølgning af de parceller, hvor forudsætningerne for at afslutte kontrollen alene på grundlag af billedmateriale ikke har været til stede (f.eks. græsmarker eller LDP-marker). 4. Under direkte støtte og ø-støtte kan du aldrig medregne et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet NaturErhvervstyrelsen om at få markblokken rettet. Dette vil i givet fald fremgå af kontrolgrundlaget. 5. For miljøordningerne skal du i de tilfælde, hvor blokgrænsen fejlagtigt deler en mark med miljøtilsagn, opmåle de to dele af marken særskilt i hver sin blok samt lave et blokændringsforslag i PDgis. Kun den indtegnede del kan medregnes. 6. Hvis du ved kontrollen finder overtrædelse af en tilsagnsbetingelse under en økologistøtteeller miljøordning, skal du kontrollere og opmåle alle arealer i den pågældende afgrødegruppe. Hvis der er tale om en arealdifference, skal du kun kontrollere og opmåle alle arealer i markblokken. 7. Når du har afsluttet opmålingerne af de marker, du skulle følge op på, danner du PDgisskemaet Markblokoplysninger for at undersøge, om der er markblokoverskridelser. Når du danner dette skema, genberegner PDgis alle ansøgernes markblokarealer og fratrækker permanente og midlertidige fradrag, inden beregningen af eventuelle markblokoverskridelser foretages. Ved markblokoverskridelser skal du nedskrive markerne forholdsmæssigt til markblokarealet i de blokke, hvor du har haft alle ansøgere i blokken til kontrol samtidig. 23

25 3. Gennemførelse af kontrollen Herefter sender du sagen med de nedskrevne arealer i høring hos ansøger og danner en opdateret version af skemaet Markblokoplysninger, som du lægger på sagen i Captia. 8. Der sendes et høringsbrev eller ok-brev til ansøger. Hvis der er flere ansøgere, som har marker i en markblok, skal der ske afrapportering af kontrollen til alle disse ansøgere. 3.7 Rekvireret kontrol Hvert år rekvirerer Produktion fysisk kontrol af et antal ansøgninger af andre årsager end krydskontrolproblemer. Det fremgår af bemærkningsfeltet i kontrolgrundlaget, hvad du skal kontrollere. Er du i tvivl så kontakt den sagsbehandler, der har skrevet kommentaren (initialer fremgår af kontrolgrundlaget). Fremgangsmåde: 1. Hvis det i bemærkningsfeltet fremgår, at du skal opmåle marker, foretager du disse opmålinger enten som ortofotoopmålinger eller som opmålinger på stedet med GPS afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Du må kun foretage ortofotoopmåling, hvis der foreligger VHR-lag eller ortofoto fra Under direkte støtte, ø-støtte og økologiordningerne kan du aldrig medregne et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet NaturErhvervstyrelsen om at få markblokken rettet eller hvis markblokken er rettet efter ansøger har indtegnet sin mark i IMK.Det vil i givet fald stå i kontrolgrundlaget. 3. Hvis du har foretaget opmåling på stedet med GPS, skal du efterfølgende sikre dig, at der ikke er medregnet arealer uden for ansøgerens indtegninger på markkortet. 4. For miljøordningerne skal du i de tilfælde, hvor blokgrænsen fejlagtig deler en mark med miljøtilsagn, opmåle de to dele af marken særskilt i hver sin blok samt lave et blokændringsforslag i PDgis. Kun den indtegnede del kan medregnes. 5. Hvis du ved kontrollen finder overtrædelse af en tilsagnsbetingelse under en økologieller miljøordning, skal du kontrollere og opmåle alle arealer i den pågældende afgrødegruppe. Hvis der kun er tale om en arealdifference, skal du kun kontrollere og opmåle, de øvrige arealer i landbrugsparcellen (hvis der er nogen). 6. Det er kun hvis der i rekvisitionen står fuld kontrol af et økologi- eller miljøtilsagn, at du skal kontrollere gødningskvoteberegning- og regnskaber og tælle dyr. I de tilfælde, hvor du som følge af en overtrædelse af en tilsagnsbetingelse skal kontrollere og opmåle yderligere arealer (se ovenfor), end dem rekvisitionen vedrører, skal du ikke kontrollere gødning og tælle dyr. Hvis der er overtrædelser af reglerne, skal du vælge de korrekte overtrædelser i PDgis, se de relevante afsnit i instruksen. 3.8 Kontrol af ansøgere uden marker negativ rådighedskontrol Ansøgere, der søger om husdyrpræmier, men som ikke har anmeldt marker i Fællesskemaet 2013 skal kontrolleres for ikke-anmeldte marker. Hvis ansøger har søgt husdyrpræmier med jord og i tidligere år har angivet rådighed over jord, skal ansøger derfor have en negativ rådighedskontrol, hvor det tjekkes om ansøger har ikke-anmeldte marker. 24

26 3. Gennemførelse af kontrollen Ansøger er forpligtet til at oplyse alle sine arealer i Fællesskemaet, uanset om han søger på dem eller ej, af hensyn til krydskontrollen. Hvis en ansøger, som er udtaget til arealkontrol, ikke har anmeldt marker i Fællesskemaet, vil denne sag blive klarmeldt til arealkontrol, hvis ansøger på et tidspunkt søger om husdyrpræmier. Ansøgningsfristen for husdyrpræmier er februar Disse sager vil have en udtræksårsag, der er T_. I forbindelse med kontrollen trækker du et kontrolgrundlag, som du plejer. I kontrolgrundlaget vil der ikke fremgå marker. Da vi trækker oplysninger om gødning og økologi ind på alle sager, vil disse oplysninger fremgå. Det har dog ingen betydning for kontrollen, og du skal ikke tage hensyn til disse. I IMK2 henter du ansøgers kort fra Det er de marker, som ansøger har indtegnet i 2012, som du tager udgangspunkt i i forbindelse med kontrollen. Ved kontrollen skal du kontrollere om ansøger stadig har rådighed over de arealer, som ansøger anmeldte i Fællesskema Hvis ansøger stadig ejer arealerne, men de er bortforpagtede, skal du se en forpagtningsaftale (en kopi af denne lægger du på sagen i Captia). Hvis ansøger har solgt arealerne, lægger du en kopi af salgsaftalen på sagen i Captia. Hvis ansøger har rådighed over et eller flere af arealer, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal udfylde XX for disse arealer. Det er underordnet om der et tale om de samme arealer som fremgik af kortet fra 2012 eller om der et tale om nye arealer. Ansøger skal høres på forholdet. Arealet skal måles op og stå som øvrigt areal i PDgis (afgrøde 910). Se i øvrigt kapitel 9. Hvis ansøger har landbrugsarealer, som ikke fremgår af kortet fra 2012, er det også en overtrædelse af XX og ansøger skal høres på forholdet. Sådan gør du i Kontrolskemaet (KSK) Faneblad 1 Skal altid udfyldes Rapporter, du selv skal vælge Pkt. XX Hvis der er tale om en overtrædelsessag skal du under faneblad Delrapport huske at sætte 1-tal ud for de ordninger, hvor du har fundet overtrædelse. Skal udfyldes i tilfælde af overtrædelse Der er i Captia et særligt ok-brev og et særligt høringsbrev for disse sager. Hvis der er tale om en overtrædelsessag skal kun skema C fra PDgis vedlægges, og ikke øvrige opmålingsskemaer. 3.9 Kombination af kontroller Der kan på kontrolsager være flere kontroller. F.eks. kan der være en krydskontrol på en sag, hvor der allerede er rekvireret en beskaffenhedskontrol (rekvireret kontrol). Eller der kan på en sag, hvor der allerede er en krydskontrol i en blok komme endnu en krydskontrol i en anden blok. Flere kontroller medfører flere KSK er. Krydskontroller: En linje pr markblok med overtrædelse Hver markblok, hvori der findes en markblokoverskridelse, udgør en selvstændig kontrol, og får sin egen KSK linje. Du skal udfylde KSK et for hver blok. 25

27 3. Gennemførelse af kontrollen Sådan gør du i VAKS Flere KSK linjer pr. sag På vedligehold skema billedet i VAKS kan du under oprettet skema se 2, 3 eller flere KSK linjer på den samme sag. Hvert enkelt KSK-skema skal udfyldes, også selv om der ligger 2 eller flere skemaer med udtræksårsagen krydskontrol. Når du står på KSK-linjen, vil det i bemærkningsfeltet fremgå, hvilket bloknummer kontrollen vedrører (markeret med rød ring nedenfor). Bloknummeret fremgår også af faneblad 1 i det enkelte KSK (nederste højre hjørne). Dannelse af kontrolrapport Ved tryk på rapport (dannelse af kontrolrapport) vil der blive dannet to eller flere uafhængige kontrolrapporter én for hver kontrol -, der ligger i forlængelse af hinanden i det samme dokument. Du behøver altså kun at danne kontrolrapport en gang pr sag. Denne samling af kontrolrapporter skal du lægge på sagen i Captia. Eksempel på sag med flere KSK linjer i DCK Online 3.10 Sådan rekvirerer du en kontrol I forbindelse med en kontrol kan du komme ud for at skulle rekvirere andre ansøgere/blokke til kontrol. Dette kan være tilfældet f.eks.: Når du opmåler et areal større end ansøgt, og der ikke er plads til arealet i blokken. Så skal blokken og dermed de øvrige ansøgere, der er i blokken udtages til krydskontrol. Når du i forbindelse med en krydskontrol flytter et areal til en anden blok end der hvor arealet oprindeligt er angivet. Det viser sig, at du udløser en krydskontrol i den blok, du har flyttet arealet til. Blokken og dermed de ansøgere, der er i blokken skal du udtage til krydskontrol. Når du i forbindelse med anden kontrol konstaterer overtrædelser på arealordningerne. Ansøger skal udtages til rekvireret kontrol. Hvis der er sket misligholdelse af tilsagnsbetingelser på et areal, der efter ansøgningsfristen er blevet producentskiftet. Her skal du udtage erhverver til rekvireret kontrol. I forbindelse med krydskontrol, hvor du konstaterer, at tilsagnsbetingelserne f.eks. på et MO-tilsagn ikke bliver overholdt, og derfor skal kontrollere alle marker i den pågældende afgrødegruppe. Du skal udtage ansøger til rekvireret kontrol på alle arealer i den pågældende afgrødegruppe. Hvis du konstaterer, at en ansøger (f.eks. nabo til en ansøger, hvor du udfører kontrol) ikke overholder f.eks. plejekrav til MO-arealer. Du udtager herefter ansøger til rekvireret kontrol. 26

28 3. Gennemførelse af kontrollen Fremgangsmåde: Rekvireret kontrol Du tager kontakt til Jesper Høvring der opretter sagen til kontrol. Det er vigtigt, at du beskriver hvilke areal(-er)/ordninger, der skal kontrolleres og hvorfor. Endvidere skal du angive bloknummer og marknummer. Du må ikke begynde kontrollen, før sagen er godkendt til kontrol og er klarmeldt. Sager, der ikke er klarmeldt, vil blive låst, så de ikke kan tjekkes ud. Krydskontrol Du tager kontakt til Jesper Høvring der opretter de ansøgere, der er i blokken til krydskontrol. Det er vigtigt, at du angiver bloknummer. Du må ikke begynde kontrollen, før den er klarmeldt. Sager, der ikke er klarmeldt, vil blive låst, så de ikke kan tjekkes ud. 27

29 4. Rapportering af kontrolresultat og retursager 4 Afrapportering af kontrolresultat og retursager Efter den fysiske kontrol udfylder du faneblad 1 og eventuelt andre faneblade i kontrolskemaet (KSK et). Du danner et brev og udskriver dette. Du skal læse brevet grundigt igennem og tjekke, at alle oplysninger står korrekt. Brevet, opmålingsskemaer, opmålingskort og andet relevant materiale (f.eks. fotoalbum) sender du til ansøger. Hvis kontrollen gav anledning til bemærkninger, skal sagen i høring, inden den afsluttes i Captia. Resultatet af kontrollen (herunder overtrædelser og opmålingsskema) bør du gennemgå med ansøger i forbindelse med kontrolbesøget, evt. telefonisk efterfølgende. Det skal tydeligt fremgå af opmålingsskema, hvad du har konstateret, så ansøgeren ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til og kommenteres i et eventuelt høringssvar til NaturErhvervstyrelsen. Hvis du på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at du ikke med sikkerhed kan afgøre, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, bør forholdet hverken fremgå af kontrolrapport eller opmålingsskema. Hvis ansøger indsender et høringssvar, skriver du dine kommentarer til svaret, og lægger dette på sagen i Captia. En beskrivelse af sagsgangen i DCK og Off-line, og afslutning findes i Vejledning til DCK og Offline, Bilag 2. Der vil bliver gennemført kvalitetssikring af en del af kontrolsagerne. Det fremgår af KSK et, faneblad 2, hvor der er sat flueben i feltet kvalitetssikring. Når du har en sag, der er taget ud til kvalitetssikring, vil du når du laver kontrol af skema få meddelelse om, at sagen ikke må afsluttes. Du må ikke afslutte sagen i Captia, i stedet skal den overføres til Bo Valeur i Captia. 4.1 Behandling af retursager Fra Koordinering Koordinering sætter dig på som sagsbehandler og ændrer ansvarlig enhed til din lokale afdeling. Du modtager en med link til sagen i Captia. Af mailen fremgår hvilket punkt/punkter, der skal rettes. Du retter det/de ønskede punkter. Hvis dette medfører, at sagen skal i fornyet høring, sender du sagen i høring og der gives en ny høringsfrist på 14 dage. Herefter overdrager du sagen på ny til den sagsbehandler i Koordinering, der har returneret sagen. Al mail udveksling mellem sagsbehandler eller andre personer lægges på sagen. Fra Produktion Du modtager en fra Produktion, og retter det/de ønskede punkter. Hvis sagen skal i fornyet høring, sender du sagen i høring, og der gives en ny høringsfrist på 14 dage. Herefter overdrager du sagen til Bo Valeur i Captia. Al mail-udveksling som vedrører sagen lægges på sagen. 28

30 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) 5 Direkte støtte (definitioner og generelle regler) Direkte støtte omfatter: Enkeltbetaling 1-årige særlige miljøstøtteordninger I 2013 kan der søges om støtte under følgende seks 1-årige miljøstøtteordninger: - Ekstensivt landbrug - Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer - Etablering af flerårige energiafgrøder - Produktion af flerårige energiafgrøder - Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske - Afgrødevariation Det er et krav for at opnå særlig miljøstøtte, at arealerne er støtteberettigede under ordningen Enkeltbetaling. Støtteberettigede landbrugsarealer Arealer med afgrøder i omdrift, udyrkede arealer, permanent græs, permanente afgrøder, herunder lavskov, samt enge og marskområder er støtteberettigede, hvis støttebetingelserne er overholdt i hele kalenderåret. Udyrkede landbrugsarealer er støtteberettigede, hvis reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er overholdt i hele kalenderåret. Definition af landbrugsarealer Arealer, der er drevet landbrugsmæssigt, herunder agerjord, permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder samt udyrkede arealer. Hovedaktiviteten skal være landbrug Støtteberettigede arealer skal anvendes til landbrugsformål i hele kalenderåret. Dog er der en række ikke-landbrugsmæssige aktiviteter, som er tilladt i op til 8 eller 28 dage, eksempelvis anlægsarbejder, arkæologiske forundersøgelser og arrangementer med landbrugsmæssig relevans. De ikke-landbrugsmæssige aktiviteter er beskrevet i afsnit B under kontrolpunkterne for de enkelte ordninger. Artikel 34 Der kan i nogle tilfælde opnås enkeltbetaling for arealer, som ikke opfylder de gældende støttebetingelser, herunder krav om plantedække. Det gælder for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 34 i EU s forordning om enkeltbetaling. Se afsnit B2, vedrørende kontrollen af arealer omfattet af artikel 34. En af støttebetingelserne for særlig miljøstøtte (f.eks. ekstensivt landbrug og pleje af EBstøtteberettiget græs) er, at arealerne skal være støtteberettigede til enkeltbetaling. Hvis et areal kun er støtteberettiget til enkeltbetaling som følge af artikel 34, men ikke lever op til de almindelige regler for enkeltbetaling, er arealet ikke støtteberettiget til særlig miljøstøtte. 29

31 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) Dyrkede landbrugsarealer Arealerne skal drives landbrugsmæssigt og i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Der kan dyrkes alle former for almindelige landbrugsafgrøder, herunder permanente frugt- og grøntafgrøder, lavskov samt planteskolekulturer på støtteberettigede arealer. Arealer med juletræer og pyntegrønt er dog ikke støtteberettigede. Udyrkede landbrugsarealer Udyrkede landbrugsarealer er arealer, hvor der ikke er en landbrugsmæssig produktion. Udyrkede landbrugsarealer er støtteberettigede til enkeltbetaling, hvis betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er opfyldt på arealerne. Udyrkede arealer, der i 5 år har haft et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder, vil i det efterfølgende år, blive defineret som permanente græsarealer. Når et udyrket areal går fra udyrket til dyrket, er det tilladt at begynde jordbehandling og tilsåning fra 15. juli, hvis der om efteråret sås en støtteberettiget afgrøde til høst det efterfølgende år. Hvis den efterfølgende afgrøde først sås om foråret, må jordbehandling først ske fra 1. november på ler og humusjord og fra 1. februar på sandjord. Græs i omdrift Ved græs i omdrift forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som indgår i bedriftens normale rotationsdrift. Hvis et areal har været anmeldt med græs i omdrift 5 år i træk, skal arealet det efterfølgende år tilsås med en anden omdriftsafgrøde end græs. Hvis dette ikke sker, bliver arealet til permanent græs Permanent græs Ved permanent græs forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som har ligget med græs eller andet grøntfoder i mere end 5 år. Dette gælder også, selvom arealet har været pløjet og straks igen udlagt med græs eller andet grøntfoder i løbet af perioden på 5 år. Græs eller andet grøntfoder Ved græs forstås græsarter, der er egnede til afgræsning, hø eller ensilage. Ved grøntfoder forstås kløver og andre bælgplanter samt urteagtige planter, der naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste. Fællesgræsningsarealer Fællesgræsningsarealer er arealer, som anvendes til fælles afgræsning for husdyr tilhørende en gruppe landbrugere, som i fællesskab råder over det samlede areal. Dyrene skal have fri adgang til hele arealet, der ikke må være opdelt i mindre marker til brug for den enkelte landbrugers dyr. Hvis markbloknummeret for et fællesgræsningsareal er og løbenummeret er mellem skal ansøger indtegne marken, som om den fylder hele markblokken, men skal i markplanen anmelde det areal, som ansøger reelt har rådighed over. Hvis markbloknummeret ikke er , skal ansøger indtegne det konkrete areal, som ansøger har rådighed over og hvortil der søges støtte. Ved opmåling af fællesgræsningsblokke skal du tildele hver ansøger den andel af det støtteberettigede areal i blokken, som svarer til ansøgerens andel af det anmeldte areal i blokken. Dette kan PDgis ikke håndtere i standardversionen. Kontakt Flemming Als, hvis du skal opmåle en fællesgræsningsblok. 30

32 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) Permanente afgrøder Ved permanente afgrøder forstås kulturer uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer. Alle former for permanente afgrøder er støtteberettigede, herunder arealer med frugttræer, frugtbuske, stauder, lavskov og vinstokke. Juletræer og pyntegrønt er dog ikke støtteberettigede. Heller ikke selvom juletræerne er plantet i efteråret efter høst af en støtteberettiget afgrøde. Lavskov Ved lavskovsarealer forstås arealer tilplantet med følgende arter: ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, navr, pil og poppel. Træerne skal skæres ned til roden stævnes/høstes, mindst en gang hvert tiende år. Lavskov beliggende på fredskovpligtige arealer er ikke støtteberettiget. Et lavskovsareal beliggende i tilknytning til fredskov godkendes på lige fod med andre lavskovsarealer under forudsætning af, at de almindelige betingelser for lavskov er opfyldt, og at arealet er veldefineret og velafgrænset fra fredsskovsarealet. Det skal ved fysisk kontrol være tydeligt, hvor grænsen mellem lavskovsarealet og fredskoven går, og parcellen skal kunne opmåles præcist. Grænsen mellem fredskovsarealet og lavskovsarealet skal således være tydelig i form af eksempelvis en forskel i træarter, et hegn eller en bræmme af græs o.l. Energiafgrøder (1-årig miljøstøtteordning) I forhold til lavskovs-definitionen under enkeltbetalingsordningen kan der kun gives støtte til et begrænset antal lavskovsarter under de to ordninger Etablering af flerårige energiafgrøder og Produktion af flerårige energiafgrøder: Pil, Poppel, Rødel, Ask og Hassel samt blandinger heraf. Under Ekstensivt landbrug er det dog muligt at søge støtte til alle lavskovsarealer, som er berettigede til Enkeltbetaling. Arbejdsarealer (1-årig miljøstøtteordning) Hvis ansøgeren har etableret spor og gange på sin mark til færdsel i området med henblik på vedligeholdelse af arealet, må det ikke ske på bekostning af plantetætheden. Beplantede gange og ubefæstede køreveje må højst udgøre 20 % af din mark, og marken skal stadig leve op til kravet om plantetæthed. Derfor skal antallet af planter være tilsvarende højere på den tilplantede del af arealet, hvis der er gange og veje på arealet. Eksempel: Der søges om etableringsstøtte til 2,00 ha På de 2,00 ha kan ansøger nøjes med at tilplante de 1,60 ha og lade resten udgøre af ubefæstede køreveje og spor. Der skal dog stadig opretholdes et minimumsplantetal på planter pr. ha for alle 2,00 ha Det vil sige. at der på de 1,60 ha, hvor arealet er tilplantet, skal være minimum planter i alt, som skal opretholdes i hele kalenderåret efter plantning. Elefantgræs Elefantgræs er en permanent afgrøde, som er støtteberettiget til enkeltbetaling, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af elefantgræsset til f.eks. fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Arealet skal fremstå som et vedligeholdt dyrket areal og må derfor ikke ligge hen som hverken natur eller vildnis. 31

33 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) Rørgræs Rørgræs er en permanent afgrøde, som er støtteberettiget, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af rørgræsset til f.eks. fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Arealer med gartneriafgrøder og planteskolekulturer Alle arealer med planteskolekulturer inkl. permanente afgrøder og skovplanter er støtteberettigede. Arealer med gartneriafgrøder (herunder frugttræer og frugtbuske) og planteskolekulturer er støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under glas eller anden form for overdækning. Bemærk dog, at støtteberettigede arealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar. Dette gælder dog ikke lukkede væksthuse. På planteskoler kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Gangene og de ubefæstede køreveje må maksimalt udgøre 20 % af arealet. Bemærk, at læhegn heller ikke i forbindelse med planteskoler er støtteberettigede. Dette kan gøre det vanskeligt at finde sammenhængende arealer på mindst 0,30 ha Arealer med stiklinger o.l., er ikke støtteberettigede, hvis stiklingerne anvendes i egen bedrift og hvis der er tale om stiklinger af afgrøder, som ikke er støtteberettigede efter udplantning på værestedet. Eksempelvis vil arealer med småplanter af juletræer, der skal anvendes på egne juletræsarealer, ikke være støtteberettigede. Arealer med blomstrende vækster Arealer med alle former for blomstrende vækster inkl. buske, stauder inkl. et- og to-årige arter, er støtteberettigede. Bemærk, arealet skal drives landbrugsmæssigt, hvorfor haver og parker ikke er støtteberettigede. Ved tvivl om der sker salg af afgrøder, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg af produktionen både for indeværende år og i nogle tilfælde også for tidligere år. Arealer med medicinplanter Arealer med medicinplanter er kun støtteberettigede, hvis de drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. Ved tvivl om der sker salg af afgrøder, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg af produktionen både for indeværende år og i nogle tilfælde også for tidligere år. Vildt- og insektvenlige tiltag Landmænd kan foretage vildt- og insektvenlige tiltag på deres marker, men egentlige vildtagre er ikke støtteberettigede, da de betragtes som arealer, der udelukkende bruges til rekreative formål, herunder jagt og vildtpleje. På arealer med permanent græs eller permanente afgrøder må der ikke anlægges vildtstriber eller insektvolde. Landsbrugsarealer, som dyrkes landbrugsmæssigt med en støtteberettiget afgrøde, og hvor hovedformålet med arealet er landbrug, er dog altid støtteberettigede. Vildtstriber Vildtstriber er striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må have en bredde på maksimalt 10 m. Hvis der er flere vildtstriber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være mindst 10 m brede. 32

34 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) 2 meter barjordsstriber Plantedække kan undlades i en stribe af højst 2 meter langs skel rundt om alle typer af støtteberettigede landbrugsarealer. Striben kan alternativt også placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og hovedafgrøden, hvis vildtstriben eller insektvolden er placeret i tilknytning til et markskel. Lærkepletter Lærkepletter er områder i en ellers tilsået mark, hvor der ikke er etableret plantedække. Hver lærkeplet må maksimalt være 100 m 2. Arealet af lærkepletterne skal indgå i beregningen af maksimalt 10 % vildttiltag på markniveau. Grøfter, afvandingskanaler, læhegn m.v. Grøfter med en bredde på højst 2 meter fra kronekant til kronekant, der naturligt indgår i en mark og ikke hindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af arealet, kan medregnes i det støtteberettigede areal. Dette gælder dog ikke grøfter, som gennemskærer hele markblokken, eller som ligger i kanten af en mark. Sådanne grøfter kan - uanset bredde - ikke medregnes i det støtteberettigede areal og skal tages ud af markblokken. Afvandingskanaler, grøblerender og loer, som typisk forekommer i marskegne, kan altid medregnes i det støtteberettigede areal, hvis bredden fra kronekant til kronekant ikke overstiger 2 meter også selv om de gennemskærer markblokken. Læhegn må ikke medregnes i det støtteberettigede areal uanset, hvilken type landbrugsareal de forefindes på. Fortidsminder (gravhøje) Fortidsminder er fra 2013 støtteberettigede til enkeltbetaling, hvis de opfylder betingelserne for at være et GLM-fortidsminde. Et GLM-fortidsminde skal være markeret i laget GLM-fortidsminder, være beliggende inde i en markblok (det må ikke ligge i udkanten af en markblok), og arealet inkl. 2 m bræmme og en eventuel randbevoksning må tilsammen ikke overstige 2000 m2.).et GLMfortidsminde må efter GLM-kravets ikrafttræden 1. januar 2013 ikke reduceres i omfang. Hvis betingelserne for GLM-fortidsminder ikke er opfyldt (f.eks. kan hele GLM-fortidsmindet være fjernet og inddraget i landbrugsdriften), kan arealet stadig medregnes til enkeltbetaling, hvis EBstøttebetingelserne er overholdt. Hvis et fortidsminde ikke opfylder betingelserne for GLM-fortidsminder, og EB-støttebetingelserne heller ikke er overholdt, anvendes overtrædelsen: Ikke-støtteberettiget fortidsminde (3.11) Hvis et GLM-fortidsminde er fjernet eller reduceret i omfang i forhold til billedmateriale fra 2012, skal der gennemføres en GLM-kontrol (se GLM, herunder GLM-fortidsminder i afsnit C) Naturarealer Naturarealer, skal ikke anmeldes i Fællesskemaet, med undtagelse af naturarealer, hvorpå der er miljøtilsagn, eller som afgræsses af økologiske dyr (afgrødekoderne 318, 319, 906, 907 og 908). Et naturareal er et areal, som ikke er et landbrugsareal, men i stedet har karakter af natur. Arealet er således karakteriseret ved opvækst af træer, buske, krat, stive græsarter, vedplanter og/eller vådbundsplanter samt hede- og mosearealer. Arealet kan også helt eller delvist være dækket af vand i store perioder af året. 33

35 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) Arealets beskaffenhed umuliggør landbrugsmæssig drift (med almindelig slåningsmaskiner) af arealerne (og dermed overholdelse af GLM), men nogle af dem kan afgræsses på visse tidspunkter af året. Arealet er ikke støtteberettiget til direkte støtte, har ingen N-norm og indgår ikke i bedriftens harmoniareal. Alle arealer, der før 2010 havde tydelig karakter af natur, skal blot fremgå af bedriftsoplysningerne (side 2 i fællesskemaet). Dog skal økologer, der har økologiske dyr til at afgræsse et naturareal, anmelde dette areal i Fællesskemaet (afgrødekode 907). Hvis der på intet tidspunkt er landbrugsaktiviteter (som f.eks. afgræsning) på naturarealet, skal du indsende forslag om markblokændring, hvor arealet foreslås taget ud af blokken. Hvis arealet bliver benyttet til afgræsning eller det er omfattet af miljøtilsagn eller tilsagn om tilskud til skovrejsning, skal det være i markblok. Selvom du ved kontrollen konstaterer, at et areal, som er anmeldt som et græsareal eller et udyrket areal, reelt er et naturareal, skal arealet stadig overholde GLM-slåningskravene. Eneste undtagelse er, hvis et anmeldt areal helt åbenbart er et naturareal og har været det siden Hvis arealet ikke anvendes landbrugsmæssig hverken til slæt eller afgræsning, skal arealet betragtes som natur, og du skal foreslå, at arealet tages ud af blokken. Buske, træer og skov 50 træer eller buske pr. ha Støtteberettigede arealer, herunder græsarealer og udyrkede arealer, skal holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 50 spredte træer og buske. Dele af marken med mere end 50 træer pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Klynger af træer og buske Ved klynger forstås arealer over 100 m 2 med mindst 4 træer eller buske over 1 meter i højden, hvor trækronerne eller buskene ses som sammenvoksede på ortofotoet eller ved besigtigelse af arealet (f.eks. hvis rødderne er sammenvokses). Træer og buske under 1 meter i højden skal ikke medregnes ved optællingen af træer og buske. Fritstående træer skal du ikke tælle med i klyngen. Fritstående træer Træer og buske, hvor trækronerne eller buskene på ortofotoet eller ved besigtigelsen ikke når sammen, og som er omgivet af græs eller en anden støtteberettiget afgrøde, betragtes som fritstående. Træstubbe Bemærk, at træstubbe ikke skal regnes med ved opgørelse af 50 træer eller buske pr. ha eller ved vurderingen af klynger, men skal indgå i opgørelsen som ikke-støtteberettiget afgrøde under reglen om plantedække (der må ikke være over 50 % ikke-støtteberettigede afgrøder og træstubbe). Skovarealer Skov og skovarealer er ikke støtteberettigede til direkte støtte. Dette gælder uanset, om der er lyst fredskovspligt på arealet eller ej. Der gælder dog særlige regler for arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning. 34

36 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) Lysåbne arealer i skov Lysåbne arealer beliggende i skov er ikke støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen. Dette gælder uanset, om der er lyst fredskovspligt på arealet eller ej. Arealerne er ikke støtteberettigede, fordi hovedformålet ikke er landbrugsdrift da arealerne indgår som en del af skovarealet uden træbevoksning. Dette gælder også, hvis der afgræsses eller tages slæt på arealet. Lysåbne arealer sidestilles med naturområder, der eksempelvis fungerer som vildtager eller rekreativt område, men indgår som en integreret del af skovens drift. Regulære landbrugsarealer, der altid har fungeret som landbrugsarealer kan dog, efter et konkret skøn, muligvis kan være støtteberettigede på trods af, at de er beliggende i en skov. Det er en betingelse, at hovedformålet er landbrugsdrift og, at anvendelsen fortsat er landbrugsmæssig. Lysåbne arealer, der ligger som en del af et skovrejsningstilsagn, er ikke støtteberettigede. Arealerne anses for at være anlagt som naturarealer og er derfor ikke støtteberettigede. Da lysåbne arealer i skov ikke er støtteberettigde under enkeltbetalingsordningen, er de heller ikke støtteberettigede under de 1-årige særlige miljøstøtteordninger, Andre aktiviteter end landbrugsdrift Hovedformålet med arealer, hvortil der søges direkte støtte, skal til enhver tid være landbrugsdrift. Arealerne må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter end landbrugsdrift, dog må anvendelsen ikke have en sådan karakter eller omfang, så plantedækket bliver ødelagt eller fjernet. Ansøger er ansvarlig for at reglerne om krydsoverensstemmelse til enhver tid er overholdt, selvom der foregår andre tilladte aktiviteter på arealerne end landbrugsdrift. Der er forskel på i hvor lang tid landbrugsarealer må anvendes til andre aktiviteter end landbrugsdrift. Det afhænger af, hvilken aktivitet, der foregår på arealet. Ekspropriation Hvis arealet er overtaget af en myndighed i forbindelse med offentlige anlægsarbejder, kan arealet stadig være støtteberettiget alt efter, om ekspropriationen er midlertidig eller varig. Om ekspropriationen er midlertidig eller varig, afhænger af varigheden af aktiviteten og af, om arealet igen kan blive et landbrugsareal. Der er beskrevet under kontolpunkterne for de enkelte ordninger, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af ekspropriation. Kontrol af gødningsforbrug, sprøjtning m.v. (1-årige miljøstøtteordninger) I modsætning til enkeltbetalingsordningen, kan det være nødvendigt at kontrollere gødningsplan, sprøjtebilag m.m. hos erhverver, hvis der er ansøgt Ekstensivt landbrug eller Pleje af EBstøtteberettigede græsarealer. Det er beskrevet nærmere under de enkelte ordninger, hvordan kontrollen skal foretages. Forpligtigelsesperiode (1-årig miljøstøtteordning) Ansøger er forpligtet til at overholde betingelsen om nedsat tilførsel af kvælstof i planperioden 2012/13, dvs. fra den 1. august 2012 til den 31. juli Alle øvrige støttebetingelser skal overholdes i hele kalenderåret

37 5. Direkte støtte (definition og generelle regler) Ansøger er ansvarlig for, at forpligtelserne overholdes i hele perioden, selv om ansøger ikke selv har rådighed over arealet i hele perioden. Slæt og afpudsning Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantedækket slås, men plantematerialet ikke fjernes. Grøngødning (Ekstensivt landbrug) For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet kun afpudses, og det afslåede materiale efterlades. Det er dog et krav, at arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver, og at tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og dokumentation for, at der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i Sortbrak og minisommerbrak på økologiske arealer (Ekstensivt landbrug) På økologiske arealer omfattet af ordningen Ekstensivt landbrug er det muligt at bekæmpe rodukrudt med brak i en begrænset periode. Idet brak-perioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde på arealet, betragtes det som en landbrugsmæssig/ jordbrugsmæssig udnyttelse. Der er to former for brak, og de er defineret således: Sortbrak Vinterrug høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønrug. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. I august pløjes marken, og der sås en efterafgrøde. Minisommerbrak Minisommerbrak kan gennemføres med vårsæd eller kløvergræs. Vårsæd: Når jorden er dyrkbar, sås vårsæden. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres minisommerbrak fra sidst i juni, hvor marken ligger sort i 6-8 uger, og der jordbehandles. Kløvergræs: Kløvergræsmarken udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre minisommerbrak. Kombinationsmuligheder mellem udbetaling af særlig miljøstøtte og randzonekompensation: Ordning Udbetaling af tilskud Randzonekompensation Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer (1-årig) Andre 1-årige miljøstøtteordninger Ja Nej Ja Ja 36

38 6. Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) 6 Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) Landdistriktsordningerne er en række ordninger, der har hjemmel i Landdistriktsprogrammet. Landdistriktsordningerne kan opdeles i miljøordninger og økologiordninger: Miljøordningerne omfatter Pleje af græs- og naturarealer, (tilsagnstype 40, 52, 56 og 57) Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) o tilsagnstype 1: Nedsættelse af kvælstoftilførslen, 10 år o tilsagnstype 4: Miljøvenlig drift af græs, 20 år o tilsagnstype 5: Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år o tilsagnstype 7: Udtagning af agerjord, 20 år o tilsagnstype 8: Udtagning af græsarealer, 20 år o tilsagnstype 9: Ændret afvanding, 20 år o tilsagnstype 10: Etablering af efterafgrøder, 10 år o tilsagnstype 11: Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, 10 år o tilsagnstype 12: Etablering af ekstensive randzoner, 10 år o tilsagnstype 13: Etablering af vådområder, 20 år o tilsagnstype 16: Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år VMPIII Braklagte randzoner (tilsagnstype 41) Fastholdelse og pleje af vådområder (tilsagnstype 50, 51 og 55) Opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 45 og 54) Økologiordningerne omfatter Miljøbetinget tilskud (MB) (tilsagnstype 25 og 26) Omlægning til økologisk jordbrug (OM) (tilsagnstype 35) Dertil kommer ordningerne: Ø-støtte Randzoner/Randzonekompensation Definitioner: Minimumskrav markstørrelse Støtteberettigede marker skal som udgangspunkt udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Arealer under 0,30 ha ses dog som sammenhængende, hvis der er en støtteberettiget passage på min. 4 m bredde til andre støtteberettigede arealer, og arealerne ligger i samme markblok, eller arealet var 0,30 ha i 1. tilsagnsår. Tilsagnstart 1. september 2008 (Omlægningstilskud og Miljøbetinget tilskud) Marker under 0,30 ha, der er omfattet en økologiordning med start 1. september 2008, er omfattet af samme regler som for marker med tilsagnsstart 1. september Derudover udbetales der støtte til varigt afgrænsede arealer under 0,30 ha Tilsagnstart 1. september 2009 (Omlægningstilskud og Miljøbetinget tilskud) Marker under 0,30 ha, der er omfattet af økologiordning med start 1. september 2009, er støtteberettigede, hvis marken er sammenhængende med en anden mark med tilsvarende tilsagn, og de tilsammen er 0,30 ha eller større, eller hvis det ikke kan afvises, at marken var minimum 0,30 ha i 1. tilsagnsår. Miljøordninger Regler for minimumskrav vedr. markstørrelse fremgår af tilsagnet for den enkelte ordning/mark 37

39 6. Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) Producentskifte Der skal altid indsendes erklæring om producentskifte, når arealer med tilsagn overgår til en anden ejer eller forpagter. I sådanne situationer skal tilsagnet overdrages til erhverver, som herefter skal opfylde betingelserne i tilsagnet. Hvis tilsagnet ikke overdrages til den nye ejer eller forpagter, bortfalder tilsagnet, og overdrager vil modtage et krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte tilskud. Fristen for at indsende skema for producentskifte til NaturErhvervstyrelsen er den førstkommende frist for ansøgning om Enkeltbetaling i Fællesskemaet. Finder overdragelsen sted mindre end 8 uger før den førstkommende frist for ansøgning om Enkeltbetaling, skal erklæring om producentskifte dog være modtaget senest 8 uger efter overdragelsestidspunktet. Hvis overdragelsen fx finder sted den 10. april, skal erklæring om producentskifte være modtaget senest den 5. juni. Sker producentskiftet med virkning før den 25. april, er det vigtigt, at erhverver anmelder tilsagnsarealerne på sit Fællesskema 2013 og at erhverver erklærer, at tilsagnsbetingelserne er overholdt. Det gælder nemlig, at erklæring om producentskifte stadig accepteres, som rettidigt modtaget, hvis: erhverver rettidigt har indberettet de tilsagnsmarker, som han har overtaget, i sit Fællesskema på siden Markplan og Enkeltbetaling og på siden Udbetaling af tilskud Miljø- og økologiordninger, og erklæring om producentskifte indsendes inden for en frist, som fastsættes af Natur-Erhvervstyrelsen. Hvis fristerne for indsendelse af producentskifte ikke overholdes, kan det medføre bortfald af tilsagn, og overdrageren kan få krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud. Krav til plantedække (Landdistriktsprogrammet, tilsagn efter 2007) Tæt plantedække Delområder af et areal betragtes som tæt, når vegetationen dækker mere end 50 % af overfladen i forhold til sort jord. Dyreveksler er dog tilladte. Lavt plantedække ved forpligtigelse til afgræsning På landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelse til afgræsning, kan plantedækket betragtes som lavt, når vegetationen er tydeligt afgræsset og mindre end 40 cm højt. På arealer, hvor mere end 50 % af vegetationen er over 40 cm, betragtes plantedækket ikke som lavt, og arealet er derfor ikke tilskudsberettiget. På naturarealer, der er omfattet af tilsagn, kan plantedækket betragtes som lavt, hvis det bærer tydeligt præg af afgræsning. Dvs. at mindst 50 % af plantedækket skal være tydeligt afbidt. På arealer med lynghede skal mindst 50 % af planterne mellem lyngen være holdt nede ved afbidning. Naturarealer er i denne sammenhæng arealer, som ikke er EB-støtteberettigede, ikke har nogen N- norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan f.eks. være hedearealer med lyngvegetation. Områder under 100 m 2, hvor ovenstående krav om tæt og lavt plantedække ikke er overholdt accepteres dog, hvis marken som helhed er plejet i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Lavt plantedække ved forpligtigelse til slæt På arealer, der er omfattet af en forpligtelse til slæt, kan plantedækket betragtes som lavt, når der er taget minimum ét slæt i perioden 21. juni til 31. august. Vegetationen skal desuden være mindre end 40 cm høj den 31. august hvert år i tilsagnsperioden. Hvis arealerne bliver afgræsset gælder 38

40 6. Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) definitionen af lavt plantedække ved forpligtigelse til afgræsning. Områder, hvor mere end 50 % af vegetationen er over 40 cm, er ikke tilskudsberettiget. 1,5 Storkreaturer (kun Pleje af Græs- og naturarealer) For tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer, der er givet i 2012, kan tilsagnshaver vælge at opfylde forpligtigelsen til afgræsning med mindst 1,5 storkreaturer pr. ha Marken må ikke være samhegnet med andre arealer, medmindre de har samme forpligtelse til afgræsning med mindst 1,5 storkreaturer. Der skal på ethvert tidspunkt i perioden 1. juni til 31. august være mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på en tilsagnsmark, hvor du har valgt forpligtelse til græsningstryk. Storkreaturer beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 storkreatur 0,6 storkreatur 0,15 storkreatur Forpligtelsen til afgræsning med krav om græsningstryk kan ikke vælges ved forpligtelse til slæt eller ved tillæg til fuglevenlig drift. Ved valg af græsningstryk vil arealer, der slet ikke bærer præg af en afgræsning blive fratrukket. Det kan fx være arealer med massiv rørskov. Hvis ansøger har valgt at opfylde forpligtelsen til afgræsning med mindst 1,5 storkreaturer pr ha i perioden 1. juni til 31. august, skal arealet underkendes i en kontrol hvis der ikke går mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på arealet. Det betyder, at ansøger ikke kan bruge skiftefolde og heller ikke må opdele marken i mindre dele, så dyrene ikke har adgang til hele marken i perioden 1. juni til 31. august. Før den 1. juni og efter den 31. august er der ingen begrænsninger på dyretryk og opdeling af marken. Slæt og afpudsning Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantedækket slås, men plantematerialet ikke fjernes. Gødningskvoteberegning I flere ordninger er der krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning. Gødningskvoteberegningen er en plan for hvilke mængder kvælstof, som ansøger påtænker at bruge i den indeværende gødningsperiode. Gødningskvoteberegningen skal bl.a. indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote jf. reglerne i Lovbekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Læs mere om kravene vedr. gødningskvoteberegning for de enkelte ordninger. Gødningsregnskab I en række ordninger er der krav om udarbejdelse af gødningsregnskab, som er en opgørelse over, hvor meget gødning, som ansøger har anvendt i det forløbne gødningsplansår. Læs mere om kravene vedr. gødningsregnskab for de enkelte ordninger. Krav til landbrugsmæssig drift I visse ordninger er der krav til den landbrugsmæssige drift, som kan opfyldes på forskellige måder: 39

41 6. Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) Permanente afgrøder Arealer med permanente afgrøder som ex. vin og frugttræer skal drives landbrugsmæssigt og med henblik på høst. Det kan ske ved at: - arealet er drevet plantagemæssigt, dvs. afgrøden fremstår veldefineret og som en plejet kultur. - fremvisning af dokumentation for udgifter til beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) - fremvisning af dokumentation for salg af afgrøder. Omdriftsarealer Omdriftsarealer (bortset fra omdriftsarealer med græs), som i det år, hvor der søges om udbetaling, skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer, herunder normale udsædsmængder som defineret under ordningen Enkeltbetaling. Lavskov og energiafgrøder For lavskov og energiafgrøder gælder, at det skal høstes mindst hvert 10. år. Se i Vejledning om Enkeltbetaling 2013 hvilke træsorter der kan anvendes, og hvor mange der skal udplantes pr ha Juletræer og pyntegrønt (kun Omlægningstilskud og Miljøbetinget tilskud) Arealer med juletræer og pyntegrønt skal være i kort omdrift. Det betyder, at træerne skal fældes senest 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Græsarealer Se afsnit om Krav til plantedække Krav til jordbrugsmæssig drift (visse landdistriktstilsagn fra 2009 og før) Ved jordbrugsmæssig udnyttelse forstås: - arealer i omdrift med afgrøder til fødevarer, foder mv. - arealer med frugt- eller bærproduktion - arealer med non-food produktion - arealer med permanent græs, hvorved der forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som har ligget med græs eller andet grøntfoder i mindst 5 år. På økologiske arealer omfattet af Miljøbetinget tilskud og arealer i ordningen Omlægningstilskud kan kravet til den jordbrugsmæssige drift også opfyldes ved anvendelse af arealerne til minisommerbrak/sortbrak eller grøngødning (se endvidere afsnit om disse emner). Krav til jordbrugsmæssig drift (Ø-støtte) Alle arealer skal være jordbrugsmæssigt drevne. Dvs. arealer skal benyttes til landbrugsformål. Jordbrugsmæssig drift betyder iforhold til ordningen Ø-støtte følgende: - God landmands praksis og lokalt anerkendte normer skal være overholdt på arealer i omdrift. For nærmere forklaring se Enkeltbetalingsvejledningen. - Græsarealer skal i perioden 1.juni til 15.september enten være hegnet og udnyttet til afgræsning eller det skal fremgå at der er taget slæt på hele arealet. - Udyrkede arealer betragtes som jordbrugsmæssigt drevne, hvis arealet slås i perioden 1. juli til 15.september. - Arealer med juletræer og pyntegrønt (lavskov) skal være tilplantet ved ansøgningsfristen, og der skal desuden være minimum 3000 træer pr. hektar. - Andre arealer med lavskov skal opfylde betingelserne for etablering, plantetæthed og stævning, som er angivet under ordningen Etablering af flerårige energiafgrøder. For nærmere uddybelse se vejledningen for denne ordning. - Arealer med permanente afgrøder skal drives med henblik på høst. For nærmere uddybning se Enkeltbetalings vejledningen. 40

42 6. Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) Der kan således kun søges om støtte til arealer, der anvendes jordbrugsmæssigt hvert år i 5 årsperioden. Hvis ansøger har udtagne arealer, herunder arealer med 20-årig udtagning, kan der også søge Ø-støtte til disse arealer. Hvis du overholder betingelserne i tilsagnet, vil dette blive betragtet som jordbrugsmæssigt drift, og du kan få Ø-støtte. Lysåbne arealer i skov, Lysåbne areal i skov er arealer, der på grund af deres beliggenhed i skov ikke er støtteberettigede under ordningen Enkeltbetaling. Det vil sige, at der på lysåbne arealer i skov ikke kan opnås støtte fra ordninger, hvor det er et krav, at arealet er støtteberettiget under ordningen Enkeltbetaling. Hvis et areal omfattet af en økologiordning (Omlægningstilskud eller Miljøbetinget tilskud), hvor tilsagnet er begyndt d. 1. september 2010 eller senere, og arealet i løbet af tilsagnsperioden bliver et lysåbent areal, som følge af ny skovtilplantning, kan tilsagnet opretholdes, men der udbetales ikke tilskud til arealet. For økologitilsagn, der er påbegyndt 1. september 2009 eller tidligere, kan der ske udbetaling for lysåbne arealer, hvis arealet er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde og jordbrugsmæssigt udnyttet. Det er ikke et krav, at arealerne er støtteberettiget under ordningen Enkeltbetaling. Tilsagn om Pleje af Græs- og naturarealer samt MVJ-ordningerne kan godt omfatte lysåbne arealer i skov, så længe tilsagnsbetingelserne opfyldes, og der ikke er et skovtilsagn på tilsagnsarealer. Anden anvendelse (kun Omlægningstilskud eller Miljøbetinget tilskud) Hvis en mark eller en del af en tilsagnsmark permanent overgår til anden anvendelse end markdrift, og tilsagnsbetingelserne fortsat kan opfyldes, kan tilsagn om Miljøbetinget tilskud eller Omlægningstilskud i visse tilfælde opretholdes. Tilsagnshaver modtager ikke tilskud for det pågældende areal, men skal til gengæld ikke tilbagebetale evt. tidligere udbetalt tilskud. Det er muligt, hvis arealet fx overgår til: Natur o.l. (fx søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter mv.) Skov, hvis der ikke er ydet tilskud til arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet. Bygninger af landbrugsmæssig karakter fx stald (dog kun tilsagn fra 1. september 2011 eller tidligere. Arealer, der overgår til anden anvendelse, skal stadig indberettes som et tilsagnsareal, hvis tilsagnet ønskes at opretholdt, og arealet skal indberettes med afgrødekode 905 (Anden anvendelse på tilsagnsarealer). Arealer, der indberettes med afgrødekode 905, skal overholde krydsoverensstemmelsesreglerne, herunder GLM-reglerne. Det har været muligt at lade tilsagnsarealer overgå til skov eller naturareal uden bortfald af tilsagn og krav om tilbagebetaling. For arealer omfattet af tilsagn givet 1. september 2011 eller før kan tilsagnsarealer overgå til anden anvendelse som f.eks. stald eller ensilagesilo. Arealer omfattet af et tilsagn, der er indgået med virkning fra den 1. september 2012, er det kun muligt at lade overgå til skov eller naturareal uden bortfald af tilsagn og krav om tilbagebetaling. Hvis arealet overgår til byggeri af f.eks. en stald, vil tilsagnet for det pågældende areal bortfalde, og udbetalt tilskud vil blive krævet betalt tilbage. Hvis arealet overgår til anden anvendelse, skal ansøger underrette NaturErhvervstyrelsen og oplyse om hvilken form for anden anvendelse, der er tale om. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at indsende dokumentation - eksempelvis i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt. 41

43 6. Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) Sortbrak og minisommerbrak på økologiske arealer (Kun Omlægningstilskud eller Miljøbetinget tilskud) På økologiske arealer omfattet af ordningerne Omlægningstilskud og Miljøbetinget tilskud er det muligt at bekæmpe rodukrudt med brak i en begrænset periode. Idet brak-perioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde på arealet, betragtes det som en landbrugsmæssig/ jordbrugsmæssig udnyttelse. Der er to former for brak, og de er defineret således: Sortbrak Vinterrug høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønrug. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. I august pløjes marken, og der sås en efterafgrøde. Minisommerbrak Minisommerbrak kan gennemføres med vårsæd eller kløvergræs. Vårsæd: Når jorden er dyrkbar, sås vårsæden. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres minisommerbrak fra sidst i juni, hvor marken ligger sort i 6-8 uger, og der jordbehandles. Kløvergræs: Kløvergræsmarken udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre minisommerbrak. Tilladte aktiviteter Omlægningstilskud eller Miljøbetinget tilskud Reglerne for aktiviteter på tilsagnsarealer med start i 1. september 2010 eller senere følger reglerne under ordningen Enkeltbetaling. Undtaget er arealer med opbevaring af landbrugsprodukter, hvor der for MB-tilsagn gælder, at opbevaring kun er tilladt i 8 dage i perioden 1. april -31. august. Til gengæld er opbevaring tilladt i et ubegrænset antal dage uden for dyrkningssæsonen dvs. mellem 31. august og 1. april, så længe arealet kan dyrkes efterfølgende. På tilsagnsarealer er følgende aktiviteter tilladt i op til 28 dage om året, i perioden 1. april 31. august dog højst 8 dage. Antallet af dage vedrører hele arrangementets varighed, herunder evt. opsætning, nedtagning og oprydning: Arrangementer (med landbrugsmæssig relevans) såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende Arrangementer (uden landbrugsmæssig relevans) såsom koncerter, sportsstævner, hundetræning, ridestævner, markeder, spejderlejre, bålplads, udstillinger, parkeringspladser og lignende Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, kabelnedgravning, kloakarbejde og lignende) Arkæologiske forundersøgelser Opbevaring af fx byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner og lignende Militære øvelser Opbevaring af landbrugsprodukter er kun tilladt 8 dage i perioden fra 1.april til 31. august, men resten af året er det tilladt i ubegrænset tidsrum, så længe det ikke forhindrer, at arealet kan dyrkes i dyrkningssæsonen. For arealer omfattet af tilsagn med start 1. september 2009 eller før er der krav om en jordbrugsmæssig udnyttelse i 1. tilsagnsår. Hvis et areal efter 1. tilsagnsår bliver udnyttet til opbevaring i et sådant omfang, at jorden ikke kan dyrkes, skal arealet anmeldes som udyrket (afgrødekode 310). Bemærk dog at GLM-kravene så være overholdt på dette areal. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men arealet reelt bliver anvendt til opbevaring, kan det medføre, at tilsagnet bortfalder, og tidligere udbetalt tilskud kræves tilbagebetalt. 42

44 6. Landdistriktsordninger (definitioner og generelle regler) Miljøordninger Hvis arealet bruges til andre formål end jordbrugsmæssig drift, og tilsagnsbetingelserne ikke kan overholdes, skal ansøger vise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. For øvrige ordninger (herunder de 1-årige miljøstøtteordninger) gælder kravene som fastsat i ordningen Enkeltbetaling. Forpligtigelsesperiode For tilsagn der udløber 31. august 2013, skal man være opmærksom på, at tilsagnshaver kun er forpligtiget til at opfylde betingelserne frem til denne dato. Eksempelvis er det ikke i strid med betingelserne at bruge pesticider på en mark den 1. september 2013, hvis tilsagnet er udløbet den 31. august Endvidere er tilsagnshaver forpligtiget til at opfylde betingelserne om nedsat tilførsel af kvælstof i planperioden 2012/13, dvs. fra den 1. august 2012 til den 31. juli Økologisk autorisation Der kræves en økologisk autorisation for at få og opretholde tilsagn om Omlægningstilskud til økologisk jordbrug. Ansøgning om økologisk autorisation behandles af enheden Økologi under Center for Jordbrug. Grøngødning (Miljøbetinget tilskud og Omlægningstilskud) For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet kun afpudses, og det afslåede materiale efterlades. Det er dog et krav, at arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver, og tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og dokumentation for, at der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i Kombinationsmuligheder mellem randzone og forskellige landdistriktordninger. Denne tabel angiver i oversigtsform, hvordan forskellige landdistriktsordninger forholder sig til randzoneordningen for den del af arealet for den enkelte ordning/tilsagn, der ligger i randzonen. Tilsagnstype/ordning Udbetaling af tilskud Randzonekompensation Pleje af græs- og naturarealer Ja Ja (fra ) Miljøbetinget tilskud Nej Ja Omlægning til økologisk jordbrug Braklagte randzoner Nedsat N (fra 2003) Andre Gamle MVJ-tilsagn (før 2007) Fastholdelse af vådområder Pleje af vådområder (type 50, 51 og 55) Miljøvenlig drift af vådområder (type 16) Opretholdelse af ændret afvanding (type 45 og 54) Nej Ja Ja * Arealer omfattet af tilsagn til Fastholdelse af vådområder, Pleje af vådområder og Opretholdelse af ændret afvanding er undtaget fra Randzoneloven. Ja Nej Nej* 43

45 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab 7 Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab 7.1 Oversigt over på hvilke ordninger, der skal foretages kontrol Det fremgår af nedenstående oversigt, hvornår der er og hvornår der ikke er krav om gødningskvoteberegning og gødningsregnskab på de forskellige ordninger (foranstaltninger). Ordning Foranstaltning Til- Type Kontrol af gødningssagnskodberegning kvote- Regnskab Enkeltbetaling Artikel 68 Ekstensivt landbrug (EL) - 75 pct. Ja kg N Ja - Etablering af energiafgrøder (FE-E) Produktion af energiafgrøder (FE-P) Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer - - Ja - (PG-A, PG-S) Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske (ØFB) Støtte til afgrødevariation (AV) Ø-støtte Økologi Miljøbetinget tilskud pct. Ja Ja 140 kg N Ja Ja pct. Ja Ja 140 kg N Ja Ja Omlægningstilskud Miljø Nedsættelse af N-tilførsel 1 - Ja Ja Miljøvenlig drift af græsarealer 4 Niveau 1 Ja Ja Niveau Pleje af græs og naturarealer med 5 N Ja Ja afgræsning, rydning eller slæt 0 N årig udtagning af agerjord Øvrige årig udtagning af græsarealer uden for omdrift Ændret afvanding Etablering af efterafgrøder Ja Miljøvenlig drift af græs og naturarealer 11 N Ja Ja 0 N Etablering af ekstensive randzoner 12 N N Etablering af vådområder 13 Udtagning N Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år Pleje af græs- og naturarealer Braklagte randzoner Fastholdelse af vådområder, 20 år Pleje af vådområder, 5 år Pleje af græs- og naturarealer 52 - Ja - Opretholdelse af ændret afvanding, GV 54 - Ja - Fastholdelse af vådområder, 20 år, GV 55 - Ja - Pleje af græs- og naturarealer (Tilskud 56 - Ja - uden EB) Pleje af græs- og naturarealer (Tilskud 57 - Ja - med EB) 1 Ansøger er ifølge tilsagn ikke forpligtet til at beregne gødningskvote. Ansøger kan dog jf. Gødningsloven være forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning, men der er ikke krav om, at arealer, hvor der ifølge tilsagn kun må tilføres den gødning, som dyrene efterlader, er medtaget i ansøgers gødningskvoteberegning. Hvis markerne fremgår af ansøgers gødningskvoteberegning, skal du kontrollere, at markernes N-kvote står korrekt 44

46 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab 7.2 Gødningskvoteberegning Register for Gødningsregnskab Bedrifter med en omsætning på over kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og som samtidig har mere end 10 DE, mere end 1 DE pr. ha eller som modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab. En bedrift kan være tilmeldt registeret, hvis der er en momsregistret omsætning på over kr indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf. Når en bedrift er tilmeldt registret, skal der for bedriften: Udarbejdes en gødningsplanlægning for, hvordan gødningen anvendes Beregnes en kvælstofkvote for, hvor meget gødning, der må bruges på bedriften, og holde den opdateret Udarbejdes et gødningsregnskab, der viser, hvor meget gødning, der er brugt i forhold til kvoten I gødningsregnskabet skal også opgøres, om reglerne om efterafgrøder og harmoni overholdes Hvad er en gødningskvoteberegning Ifølge Gødningsloven 1 er ansøger forpligtet til at udarbejde en markplan, der viser, hvilke marker og afgrøder ansøger dyrker. Desuden skal ansøger ud fra markplanen beregne en gødningskvote, der viser hvor meget kvælstof, ansøger må udbringe på markerne. For at beregne kvoten bruges afgrøde (mark, areal, afgrøde), afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøde og kvælstofprognosen. Ansøger er endvidere forpligtet til at ajourføre sin gødningsplanlægning, herunder gødningskvoteberegningen i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Gødningskvoteberegningen skal være udarbejdet senest den 25. april Ofte vil ansøger, foruden den gødningskvoteberegning ansøger lovmæssigt er forpligtet til, have en gødningsplan nummer to, hvor det desuden fremgår, hvilken gødning og i hvilke mængder, der er planlagt skal tilføres de enkelte marker. Denne plan skal du ikke kontrollerer i forbindelse med arealkontrollen. Nogle af de skemaer, der er godkendt af NaturErhvervstyrelsen, kombinerer de to gødningsplaner f.eks. Næsgård Mark. Du skal altid, hvis ansøger ifølge tilsagnet/ordningen er forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning tage kopi eller foto af denne også selvom gødningsreglerne ikke er overtrådte. Kopierne/fotos skal du gemme på sagen i Captia. Du skal derudover lægge et foto/kopi af dine eventuelle beregninger på sagen. Formkrav Gødningskvoteberegning kan ske i Skema A Gødningskvote og efterafgrøder i Tast selv-service Andre skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen (pt. er Næsgaard Mark og DLBR godkendte) 1 Lovbekendtgørelse nr. 415 af 3. maj 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække 45

47 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab er der ikke noget formkrav til gødningskvoteberegningen. Bortset fra ordningen EL, hvor den altid skal være udarbejdet i Tast selv-service. Gødningskvoteberegningen skal udarbejdes Om ansøger skal udarbejde gødningskvoteberegning eller ej afhænger af hvilken type tilsagn ansøger har, og om ansøger er tilmeldt register for gødningsregnskab. 1. Ansøger skal udarbejde gødningskvote, uanset om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og uanset om ansøger anvender gødning eller ej, på følgende ordninger: Ordning Tilsagnskode Foranstaltning Artikel EL Ekstensivt landbrug 68 PG-A Pleje af EB-støtteberettiget græs afgræsning PG-S Pleje af EB-støtteberettgiet græs slæt LDP 25 el. 26 Miljøbetinget tilskud 1 Nedsættelse af N-tilførsel, max 60 pct. af kvoten 4 Miljøvenlig drift af græsarealer niveau 1, max 80 kg N/ha 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning,slæt tilsagn, hvor der må tilføres gødning, fastsat i tilsagnet, dog maks 80 kg N/ha 11 Miljøvenlig drfit af græs- og naturarealer tilsagn, hvor der må tilføres gødning, fastsat i tilsagnet, dog max 90 pct. af kvoten 51 Pleje af vådområder, 5 år 52 Pleje af græs- og naturarealer 54 Opretholdelse af ændret afvanding 55 Fastholdelse af vådområder, 20 år 56 el. 57 Pleje af græs- og naturarealer 2. Ansøger skal udarbejde gødningskvoteberegning, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Det betyder at du i forbindelse med arealkontrol skal forlange at se gødningskvoteberegningen, hvis ansøger har følgende ordninger: Ordning Tilsagnskode Foranstaltning LDP 4 Miljøvenlig drift af græsarealer niveau 2, 0 kg N/ha 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 0 kg N/ha 7 20-årig udtagning af agrjord 8 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift 9 Ændret afvanding 11 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer 0 kg N 12 Etablering af ekstensive randzoner 0 kg N 13 Etablering af vådområder 16 Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år 40 Pleje af græs- og naturarealer 41 Braklagte randzoner Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Der er ikke krav om, at arealer omfattet af ovenstående MO-tilsagn er medtaget i ansøgers gødningskvoteberegning. Hvis markerne fremgår, skal kvælstofkvoten stå korrekt (0 kg N eller for tilsagnstype 11 og 13 med den mængde kvælstof som græssende dyr efterlader). 46

48 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Ansøger skal også udarbejde (og fremvise) gødningskvoteberegning, selvom reduktionskravet er i total N og ikke i udnyttet N, som er det, der regnes i, når der udarbejdes gødningskvoteberegning i enten skema A eller i Tast selv-service. Kontrol af gødningskvoteberegning Gødningskvoteberegning udarbejdet og indsendt i Tast selv-service Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger har udarbejdet og indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Hvis det er tilfældet, skal du udskrive beregningen fra Tast selv-service (se bilag 13). I forbindelse med kontrolbesøget skal du sikre dig ved at spørge ansøger, at det også er den gødningskvoteberegning ansøger reelt bruger. Du skal i den forbindelse vise ansøger den gødningskvoteberegning, du har trukket fra Tast selv-service. Du skal gøre ansøger opmærksom på, at beregningen fra Tast selv-service vil lægge til grund for kontrollen, og at en evt. anden gødningskvoteberegning, efterfølgende fremvist af ansøger, ikke vil indgå i kontrollen. Du kontrollerer, at gødningkvoteberegning ikke er mangelfuldt udfyldt, f.eks. at det er angivet ved EL og MB, hvis ansøger har valgt 75 pct. af kvoten. Ligeledes, at kolonnen N-reduktion er udfyldt for de marker, hvor der er krav om reduktion. Når ansøger indsender gødningskvoteberegningen vil der ske automatisk beregning, og kvælstofkvoten vil være korrekt. Du skal derfor ikke regne efter. Du skal heller ikke foretage beregning for marker, hvor der er krav om 0 kg N, og hvor N-kvote i alt pr. mark står til 0 kg N i gødningskvoteberegningen eller hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal. Hvis gødningskvoteberegningen ikke er udfyldt korrekt, og N-kvote i alt pr. mark dermed ikke er reduceret korrekt, skal du sende sagen i høring. Hvis du ved kontrollen anvender gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service skal du være særlig opmærksom på, at den er opdateret i forhold til, hvilke afgrøder ansøger reelt dyrker. Gødningskvoteberegning udarbejdet i Tast selv-service, men ikke indsendt Ansøger kan godt udarbejde gødningskvoteberegningen i Tast selv-service uden at sende den ind. I kontrolgrundlaget vil der stå nej ud for om ansøger har indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Det er kun, når gødningskvoteberegningen er indsendt, at det er muligt for dig at udskrive den fra Tast selv-service. Ansøger er så forpligtet til at fremvise gødningskvoteberegningen ved kontrolbesøget. Hvis ansøger fremviser den elektronisk, skal du forlange at få et udskrift. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. Du kontrollerer, at gødningskvoteberegning ikke er mangelfuldt udfyldt, f.eks. ved at der ikke er angivet JBnr og at der er angivet ved EL og MB, hvis ansøger har valgt 75 pct. af kvoten. Ligeledes at kolonnen N-reduktion er udfyldt for de marker, hvor der er krav om reduktion. Endelig skal du kontrollere, at ansøger har husket at beregne, inden kvoteberegningen er blevet gemt. Det gør du ved at efterregne for en af de marker, hvor der skal reduceres (se bilag 14). Hvis der ikke er beregnet vil markens N-kvote i alt pr. mark være beregnet på baggrund af markens N- norm. 47

49 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Skriv din beregning på udskriften, så den også bliver gemt, når du gemmer gødningskvoteberegningen på sagen i captia. Hvis der er foretaget beregning for én mark er der også for de øvrige marker i gødningskvoteberegningen, og du behøver derfor ikke tjekke de resterende marker med hensyn til dette, hvis gødningskvoteberegningen i øvrigt er udfyldt korrekt. Du skal heller ikke foretage beregning for marker, hvor der er krav om 0 kg N, og hvor N-kvote i alt pr. mark står til 0 kg N i gødningskvoteberegningen, eller hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal. Hvis der ikke er foretaget beregning og N-kvote i alt pr. mark dermed ikke er reduceret korrekt, skal du sende sagen i høring. Gødningskvoteberegning ikke udarbejdet i Tast selv-service Hvis ansøger enten er forpligtet som følge af et tilsagn eller en ordning til at udarbejde gødningskvoteberegning eller er tilmeldt Register for gødningsregnskab og har en ordning, hvor der er krav om reduceret kvælstofforbrug, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise gødningskvoteberegningen. Ansøger må gerne opbevare gødningskvoteberegningen elektronisk. Du skal så i forbindelse med kontrollen have adgang til at se denne og få en kopi printet ud. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. Du skal altid tage kopi (evt. foto) af den gødningskvoteberegning, du har gennemgået i forbindelse med kontrollen. Kopierne skal du gemme på sagen i Captia. Dette gælder også, selvom der ikke er nogen overtrædelse af gødskningsreglerne. Du skal derudover lægge et foto/kopi af dine eventuelle beregninger på sagen. I PDgis skal du anvende knappen overtrædelse for hele ordninger og her kan du vælge mellem følgende overtrædelser: Gødningskvoteberegning 2012/2013 kunne ikke fremvises (10.1) Gødningskvoteberegning 2012/2013 ikke fremvist, men blev eftersendt (10.3) Eftersendt gødningskvoteberegning I de tilfælde, hvor ansøger ikke opbevarer gødningskvoteberegningen på bedriften, men hvor den f.eks. opbevares hos planteavlskonsulenten, kan du give ansøger mulighed for at eftersende planen, inden du evt. sender sagen i høring. Der er dog tale om en overtrædelse, da ansøger er forpligtet til at opbevare og i tilfælde af kontrol kunne fremvise en opdateret gødningskvoteberegning på bedriften. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, hvor der er sket rettelser i forhold til den gødningskvoteberegning, som du har set ved kontrollen eller du har trukket fra Tast selv-service, skal du fastholde kontrolresultatet. Den gødningskvoteberegning, som ansøger har eftersendt, lægger du på sagen i Captia. Gødningskvoteberegningen skal være opdateret Hvis ansøger har sået en anden afgrøde end oprindeligt planlagt, skal gødningskvoteberegningen være opdateret (ajourført), så den korrekte afgrøde fremgår. 48

50 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Dette gælder også hvis en del af marken er tilsået med en anden afgrøde, f.eks. hvis marken er angivet med majs, men halvdelen af marken er tilsået med vårbyg, skal arealet i gødningskvoteberegningen fremstå som to marker med hver sin kvote. (Det er dog ok hvis f.eks. pletter og foragre er tilsået med en anden afgrøde). Hvis ansøger har Ekstensivt landbrug og/eller Pleje af EB-støtteberettiget græs har ansøger 7 dage til at få gødningskvoteberegningen opdateret. Det vil sige, hvis ansøger f.eks. ændrer afgrøden i marken fra vårbyg til majs den 10. maj, skal denne ændring fremgå af gødningskvoteberegningen senest den 17. maj. For alle andre ordninger, hvor ansøger er forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning skal gødningskvoteberegningen være opdateret, når du får den fremvist. Bemærk, at arealet i forhold til gødningskvoteberegningen ikke behøver at stemme overens med den opmåling, som du foretager i forbindelse med arealkontrollen. Hvis ansøger ifølge ordningen er forpligtet til at beregne gødningskvote, og gødningskvoteberegningen ikke er opdateret, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. I PDgis skal du anvende knappen overtrædelse for hele ordninger og her kan du vælge mellem følgende overtrædelser: Gødningskvoteberegning 2012/2013 er ikke opdateret (10.2) Gødningskvoteberegning 2012/2013 er ikke opdateret 7 dage efter en ændring (10.21) Gødningskvoteberegningen skal være indsendt På én ordning er der krav om, at ansøger i forbindelse med ansøgningen har udfyldt og indsendt gødningskvoteberegningen via Tast selv-service: Ekstensivt Landbrug (EL) Hvis ansøger har valgt 140 kg total N er det dog kun kolonnen omkring harmoniarealer, der skal være udfyldt. Det bliver kontrolleret administrativt, om ansøger har indsendt gødningskvoteberegning via Tast selv-service. Du skal derfor ikke kontrollere dette i forbindelse med arealkontrollen. Det betyder dog, at du altid skal trække gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service, hvis du hos en ansøger skal kontrollerer EL. Kvælstofreduktion i beregningen Ansøger skal korrigere kvælstofkvoten i kvælstofkvoteberegningen, hvis ansøger har MO, MB eller andre aftaler med krav om at reducere kvælstofforbruget. Korrektion skal være foretaget i kolonne N-korrektion. N-korrektion er kolonne 8 i skema A, men kolonne 21 i gødningskvoteberegningen i Tast selv-service. Kolonnen kan hedde noget andet, hvis beregningen er sket i andre skemaer godkendt til gødningskvoteberegning. 49

51 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Afgrødens N-norm efter korrektion fremgår af hhv. kolonne 9 i skema A eller kolonne 21 i gødningskvoteberegningen i Tast selv-service. Hvis ansøger har udfyldt gødningskvoteberegningen i Tast selv-service vil kvælstofreduktionen som følge af randzoner og EL/MB med krav om 25 pct. reduktion ikke fremgå af N-korrektion. Randzone arealet vil blive trukket fra markens areal, og dette areal vil dermed ikke indgå i beregningen (det fremgår af kolonne 4, hvor stort et randzoneareal, der er trukket fra markens areal). Ved MB og EL er der særlige felter, hvor ansøger skal angive om han har valgt 25 pct. reduktion og beregning af hvor meget reduktionen så er (kolonne 23 og 24). Total N Når ansøger beregner sin kvælstofkvote (skema A eller i Tast selv-service) beregnes kvoten i udnyttet N. Det vil sige, der er taget forbehold for udnyttelsesprocenterne ved anvendelse af husdyrgødning. På nogle af ordningerne, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, er kravet fastsat i forhold til total kg N. Det er derfor ikke muligt direkte at bruge gødningskvoteberegningen i forhold til at kontrollere disse ordninger. Beregningen kan dog bruges til at vise, om ansøger er opmærksom på, at der er et reduktionskrav. F.eks. hvis ansøger max. må bruge 80 kg total N på en mark, må der max står 80 kg udnyttet N i gødningskvoteberegningen (80 kg udnyttet N = 80 kg total N, hvis der er tale om handelsgødning, mens 36 kg udnyttet N = 80 kg total N, hvis der er tale om dybstrøelse). Selvom reduktionskravet er i total N, er ansøger på nogle af ordningerne, f.eks. MB stadig forpligtet til at beregne kvælstofkvoten. Hvis ansøger ikke har gjort dette, er det en overtrædelse af reglerne. 50

52 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Udnyttelsesprocent (2012/13) Gødningstype Udnyttelsesprocent Svinegylle 75 Kvæggylle 70 Minkgylle 70 Fjerkrægylle 70 Blandet gylle Afhænger af komponenterne i gødningen Fast gødning 65 Ajle 65 Dybstrøelse 45 Væskefraktion efter 85 forarbejdning Afgasset biomasse Anden husdyrgødning 65 Forarbejdet husdyrgødning 68 Beregnes af producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). Alternativt kan udnyttelsesprocenten sættes som andelen for svinegylle, der i 2012/13 er 75 pct. Planlægningsår udbindingsperiode I nogle af de gamle miljøtilsagn er der et krav om et bestemt græsningstryk i udbindingsperioden. Da de beregninger, der foretages mht. gødningskvote er for planår, skal der ske en omregning for at det er muligt at sammenligne de to tal. Oftest vil udbindingsperioden være fra 1.maj til 1. november, dvs. et halvt år, men der forekommer også krav om andre (kortere) perioder. Hvis der i gødningskvoteberegningen står et tal (udnyttet N) ud for en mark med et tilsagn, skal du for at omregne det til DE i udbindingsperioden, omregne tallet til total N (ud fra ovenstående tabel), derefter omregne til DE (100 kg N = 1 DE) og endelig omregne til DE i udbindingsperioden. x = antal DE i udbindingsperioden, y = udnyttelsesprocent, z = udnyttet N ifølge gødningskvoteberegning, u = andel udbindingsperioden udgør af planåret (6 mdr. = ½, 3 mdr. = ¼) Eksempel: Der står i et tilsagn (type 11), at arealet i perioden 1. maj til 1. november (= ½ år) skal afgræsses med 0,3 0,8 DE. I gødningskvoteberegningen står der 20 kg N/ha ud for de marker, der er omfattet af tilsagnet. Dyrene går på dybstrøelse i vinterhalvåret (= udnyttelsesprocent på 45). Da 0,889 DE er større end 0,8 DE, der er maksimalt græsningstryk ifølge tilsagnet, er der tale om en overtrædelse (PDgis-overtrædelse: 10.11) Kvælstofprognose Det kan i forbindelse med kontrol af gødningskvoteberegninger være nødvendigt at være opmærksom på kvælstofprognosen. Især på ordninger som EL og MB, hvor der er krav om en procentmæssig reduktion. Kvælstofprognosen er en forudsigelse af forskellen mellem kvælstofbehovet det aktuelle år og kvælstofbehovet i et normalt år. Prognosen bruges hvert år til at tilpasse gødningstilførslen efter jordens indhold af kvælstof i det enkelte år. 51

53 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Det er kvælstofprognosen, der endeligt fastlægger, hvor meget kvælstof, der maksimalt må tilføres på markerne med korn og forårssåede afgrøder. Prognosen gælder ikke for vinterraps og græs. Ifølge Gødningsloven skal bedriftens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for korn og forårssåede afgrøder. Kvælstofprognose 2013: Område Grovsand (JB 1 og 3 Finsand (JB 2 og 4) Lerjord (JB over 4) Hele landet Hvis gødningskvoteberegningen er udarbejdet efter den 22. marts 2013, hvor kvælstofprognosen blev offentliggjort, vil prognosen oftest være indregnet i beregningen. Det vil sige, at der under N-korrektion er tilføjet 5 kg N pr. ha for korn og forårssåede afgrøder for arealer på lerjorde (JB over 4). Ellers kan ansøger selv have tilføjet 5 kg N/ha for arealer med korn eller forårssåede afgrøder på lerjorde (JB over 4). Eksempel: (Kilde: LMO) Hvis ansøger ikke har opdateret sin gødningskvoteberegning efter kvælstofprognose 2013, skal du ikke gøre yderligere. Hvis ansøger har opdateret sin gødningskvoteberegning efter kvælstofprognosen skal du være opmærksom på om det er gjort korrekt i forhold til de krav om kvælstofreduktioner, som der er på nogle af arealordningerne. F.eks. må der i 2013 på en mark (JB over 4) med med EL, 75 pct., kun tilføjes 3,75 kg N pr. ha Kontrol af gødningskvoteberegning Når du kontrollerer gødningskvoteberegningen, er kontrollen lidt forskellig alt efter, hvilken reduktion ansøger er forpligtet til. Der er følgende typer af reduktioner: Procentmæssig reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote Procentmæssig reduktion på markniveau Procentmæssig reduktion på bedriftsniveau Fast kvælstofkvote på markniveau Fast kvælstofkvote på bedriftsniveau Ingen brug af kvælstof Ingen brug af kvælstof udover det, der bliver efterladt af græssende husdyr 52

54 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Det fremgår under de enkelte ordninger, hvilken type reduktion der hører til ordningen, og hvordan du skal kontrollere det. Dog fremgår reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote her nedenfor, da den går på tværs af ordningerne. Reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote Nogle arealer har ingen kvælstofkvote, men skal alligevel ikke anmeldes særskilt i markplanen og de skal heller ikke indtegnes separat i IMK. Det gælder for følgende: Randzoner (lovpligtige) Vildt- og bivenlige tiltag GLM-fortidsminder Disse tiltag har ikke en kvælstofnorm. Hvis tiltagene i gødningskvoteberegningerne er angivet som selvstændige marker, skal kvælstofkvoten står til 0 kg N. Hvis tiltagene er en del af en mark, skal markens kvælstofnorm nedsættes svarende til, hvor mange procent tiltagene dækker af markens areal. Nedsættelsen skal fremgå af kolonne Nkorrektion og dermed fratrækkes hele markens kvote. Hvis ansøger har udfyldt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service vil randzonens areal fremgå af kolonne 4 og dette areal vil være trukket fra markens areal i beregningen af markens N- kvote. N-korrektion skal derfor ikke være udfyldt. Vær opmærksom på, at der skal reduceres på hver mark, hvor en større eller mindre del af omfattet af en eller flere af ovenstående tiltag. Hvis ansøger ikke har reduceret eller ikke har reduceret tilstrækkeligt, er der tale om en overtrædelse af reglerne. I PDgis skal du vælge følgende overtrædelse: Ifølge gødningskvoteberegning 2012/13 er N-kvoten ikke reduceret korrekt (10.5) Du kan se eksempel på beregning i bilag Gødningsregnskab Hvad er et gødningsregnskab Bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal indsendes en gang årligt, senest 31. marts. Dvs. gødningsregnskab for planperioden 2011/12 skulle indsendes senest den 31. marts På nogle af de ordninger, du kontrollerer i forbindelse med arealkontrollen, er der krav om gødningsregnskab, også selvom ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Formkrav Gødningsregnskab kan ansøger indberette elektronisk i GHI eller på papirskema (skema B). Det kan også ske i andre godkendte skemaer f.eks. DLBR mark eller Næsgaard Mark. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er der ikke noget formkrav til gødningsregnskabet, og det skal ikke indberettes. Gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om bedriftens husdyrgødningsproduktion, harmoniareal, kvælstofkvote og kvælstofforbrug for den enkelte planperiode. 53

55 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Indberettede oplysninger Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab vil du i kontrolgrundlaget kunne se de oplysninger, ansøger har indberettet for planperioden 2011/12, og som du skal bruge i forbindelse med arealkontrollen: Er gødningsregnskab 2011/12 indsendt til NaturErhvervstyrelsen Er der sket overgødskning i 2011/12 Kvælstofkvote 2011/12 indberettet i gødningsregnskab (kg N) Kvælstofforbrug 2011/12 indberettet i gødningsregnskab (kg N) Harmoniareal 2011/12 indberettet i gødningsregnskab (ha) Forbrug af kg total N 2011/12 indberettet i gødningsregnskab (kg total-n) Forbrug af kg total N 2011/12 pr. ha harmoniareal 2011/12 (kg total N/ha) Kontrol af gødningsregnskab Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2011/12, som det er krævet i tilsagnet. Bemærk, hvis det er første år af tilsagnsperioden, skal du ikke kontrollere gødningsregnskab på nedenstående ordninger. Kontrollen af gødningsregnskab er afhængig af om ordningen kræver kvælstofreduktion på markniveau eller på bedriftsniveau. Du kan komme ud for på samme bedrift at skulle udføre begge typer af gødningsregnskabskontrol. Ordninger med krav om N-reduktion på markniveau På følgende ordninger skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2011/12 og gødningskvoteberegning for samme planperiode: Ordning Tilsagnskode Foranstaltning LDP 25 el. 26 Miljøbetinget tilskud, krav om 75 pct. reduktion 1 Nedsat kvælstoftilførsel 4 Miljøvenlig drift af græsarealer niveau 1 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt tilsagn, hvor der må tilføres gødning 10 Etablering af efterafgrøder 11 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Kontrol af gødningsregnskab 2011/12 Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil ansøgers kvælstofforbrug for planperiode 2011/12 fremgå af kontrolgrundlaget. Desuden vil ansøgers indberettede kvælstofkvote fremgå. 54

56 7. Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der indeholder oplysninger om kvælstofkvoten og kvælstofforbrug for planperioden 2011/12. Beregning af kvote og forbrug skal opgøres i henhold til gældende regler for kontrol af gødningsregnskaber. Kontrol af gødningskvoteberegning 2011/12 Gødningskvoteberegning for planperioden 2011/12 skal ansøger fremvise i forbindelse med kontrollen. Ansøger skal have reduceret sin kvote som tilsagnet kræver. Hvis kvoten ikke er reduceret korrekt, men trods dette har ansøger ikke brugt mere kvælstof end den korrekt reducerede kvote skal du huske at udfylde følgene felt: Ordninger med krav om N-reduktion på bedriftsniveau På følgende ordninger skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2011/12: Ordning Tilsagnskode Foranstaltning LDP 25 el. 26 Miljøbetinget tilskud, krav om 140 kg total N/ha harmoniareal Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil de gødningsregnskabstal, du skal kontrollere i forbindelse med arealkontrollen fremgå af kontrolgrundlaget (harmoniareal og forbrug af kg total N 2011/2012). Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der viser forbrug af kg toal N og harmoniareal for 2011/12. Du skal ikke se ansøgers gødningskvoteberegning 2011/12 i forbindelse med kontrollen. 55

57 8. Optælling af dyr 8 Optælling af dyr Optælling af dyr er opdelt i to forskellige typer af optælling: A. Optælling af alle dyr på bedriften (undtaget kvæg) B. Optælling af de dyr, der afgræsser arealer omfattet af tilsagn Oversigt over ordninger og over hvilken type af optælling dyr, der skal foretages Ordning Type Tilsagnsnummer Foranstaltning Type af optælling A B Enkeltbetaling Grøn Vækst Ekstensivt landbrug (EL) X - Etablering af energiafgrøder (FE-E) - - Produktion af flerårige energiafgrøder (FE-P) - - Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer (PG-A, PG-S) - X Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske (ØF) - - Støtte til afgrødevariation (AV) - - Ø-støtte Økologi Miljøbetinget tilskud 25, 26 X - Omlægningstilskud Miljø Nedsættelse af N-tilførsel 1 X - Miljøvenlig drift af græsarealer 4 Niveau 1 X - Niveau 2 - X Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning 5 N X - eller slæt 0 N - X 20-årig udtagning af agerjord 7 - X 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift Ændret afvanding 9 - X Etablering af efterafgrøder Miljøvenlig drift af græs og naturarealer 11 N X - 0 N - X Etablering af ekstensive randzoner 12 N N - X Etablering af vådområder 13 - X Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år 16 - X Pleje af græs- og naturarealer 40 - X Braklagte randzoner Fastholdelse af vådområder, 20 år Pleje af vådområder, 5 år 51 - X Pleje af græs- og naturarealer 52 - X Opretholdelse af ændret afvanding, GV 54 - X Fastholdelse af vådområder, 20 år, GV Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden EB) 56 - X Pleje af græs- og naturarealer (tilskud med EB) 57 - X 8.1 A. Optælling af dyr på ordninger med krav om reduceret mængde kvælstof Følgende ordninger er omfattet: Ekstensivt landbrug (EL) Miljøbetinget tilskud (tilsagnstype 25 eller 26) Miljøordninger: o Nedsættelse af N-tilførsel (tilsagnstype 1) o Miljøvenlig drift af græsarealer, 80 N (tilsagnstype 4) o Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt, 80 N (tilsagnstype 5) o Miljøvenlig drift af græs og naturarealer, N-norm større end 0 N, max 90 pct. af N- norm (Ringkøbing Amt) (tilsagnstype 11) 56

58 8. Optælling af dyr I forbindelse med kontrollen skal du validere det, ansøger har indberettet til CHR (eller i GHI for hestes vedkommende) med antal dyr på bedriften. CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Antal dyr på bedriften kontrollerer du enten ved at tælle dyrene på bedriften eller alternativt ved at gennemgå bilag for køb/salg, liste over døde dyr m.m. Optællingen skal omfatte alle bedriftens dyr med udtagelse af kvæg. Svin: Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder antal af dyr med det, der fremgår af CHR. So-besætninger De store so-besætninger er ofte med i effektivitetskontrollen. Ud fra bilag fra effektivitetskontrollen kontrollerer du, at antallet af dyr her stemmer overens med det indberettede i CHR. Eventuelt anvender du liste over døde dyr samt flytteliste. I so-besætninger, som ikke er med i effektivitetskontrollen, anvender du CHR-flytteliste, liste over døde dyr og ansøgers bilag over køb/salg af dyr. Smågrisebesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte/solgte grise (ifølge bilag), antallet af døde dyr (liste) og/eller oplysninger i CHR om svineflytninger. Slagtesvinsbesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte smågrise (ifølge bilag), slagteriafregninger, samt liste over døde dyr. Eventuelt tjekker du i CHR under svineflytninger, hvor mange svin, der er flyttet i en given periode. Bemærk, hvis ansøger har over 500 svin skal du ikke tælle dyr. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har over 500 svin. Ansøger vil i stedet blive taget ud til administrativ kontrol af sit gødningsregnskab i forhold til indberettede dyr. Får/geder Enkelte fåre/gede-besætninger har dyrene registreret på enkeltdyrsniveau i CHR (Dansk kvæg). I disse tilfælde trækker du en liste fra dyreregistreringen. Antal dyr her sammenligner du med antal dyr ifølge CHR. For andre større fåre/gede-besætninger sammenholder du antallet i CHR med antal ifølge den løbende optegnelse som ansøger skal føre, f.eks. læmmebog. Du skal endvidere sammenholde med bilag for eventuelle indkøbte og solgte dyr. Hvis ansøger ikke har en sådan optegnelse tæller du dyrene. Dette tal sammenholder du med det indberettede i CHR. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis optællingen har omfattet både moderdyr og lam, fordi det på kontroltidspunktet ikke er muligt umiddelbart at adskille de voksne dyr fra lammene. Fællesgræsningsarealer Fra CHR trækker du en udstationeringsliste. Antal af dyr på denne og antal dyr på bedriften, jf. ovenfor, sammenholder du med registrerede antal dyr i CHR. 57

59 8. Optælling af dyr Græsningsaftaler I CHR fremgår det, hvis ansøger har græsningsaftaler, og dyrene har gået på arealerne i mere end 30 dage. Hvis dette er tilfældet og du tæller dyr på bedriften, skal disse arealer og de dyr, der er på arealerne, indgå. Hvis du på anden vis bliver opmærksom på, at ansøger har dyr på en anden bedrift, skal du også medregne disse dyr, hvis du tæller dyr på bedriften. Hvis ansøger har dyr fra en anden bedrift gående på sin bedrift, skal det, hvis dyrene har gået der i mere end 30 dage fremgå af CHR. Dyr, der ikke er ansøgers egne, skal ikke indgå i optællingen. Fjerkræ Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder med det indberettede i CHR. Æglæggende høns For metodeæg, frilandshøns, burhøns og økologiske høns sammenholder du det indberettede i CHR med ansøgers oversigt over lagte æg og døde dyr. Endvidere er det muligt at sammenholde med indkøbte hønniker jf. bilag. For øvrige æglæggende høns Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte hønniker jf. bilag og liste over døde dyr. Disse besætninger er ofte ikke særlig store, hvorfor det her også kan være en mulighed at tælle dyrene i husene/gårdene. Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i husene/gårdene på kontroltidspunktet. Du vurderer antal dyr i hvert enkelt hus/gård. Denne vurdering foretager du ud fra landmandens oplysninger om staldstørrelser og belægningstæthed. Slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Pelsdyr (mink, ræve, finnracoon, ildere) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i hallerne på kontroltidspunktet. Det er tilstrækkeligt, at du optæller dyrene i en hal og så ganger op med der øvrige antal haller. Dog skal du tage højde for forskellige bursystemer, ligesom du skal tage højde for tomme haller. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis du ikke kun har optalt tæver, men også hvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Bemærk, hvis ansøger har over 2500 minkn skal du ikke tælle dyr. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har over 2500 mink. Ansøger vil i stedet blive taget ud til administrativ kontrol af sit gødningsregnskab i forhold til indberettede dyr. Andre dyr (heste, æsler, hjorte, andet fjerkræ, strudse) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er på bedriften på kontroltidspunktet. 58

60 8. Optælling af dyr Da heste ikke bliver indberettet i CHR, bliver oplysningerne vedrørende heste trukket fra ansøgers indberetning til GHI, hvorfor du skal sammenholde det antal heste, der er på bedriften på kontroltidspunktet, med det antal heste, ansøger har indberettet til GHI (fremgår af kontrolgrundlaget). Besætninger med et lille antal dyr For at få valideret de oplysninger, der står i CHR (GHI) vedrørende andre husdyr, tæller du dyrene. Besætninger med et stort antal dyr Det indberettede i CHR (GHI) sammenholder du med indkøbte antal dyr, jf. bilag, solgte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Afrapportering Antallet af dyr opgøres pr. dyretype. I KSK er der et særligt faneblad vedrørende tælling af dyr (faneblad Optælling af dyr ). Faneblad del A.1 skal du kun udfylde, hvis du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften, end der fremgår af CHR (GHI) (se afvigelser nedenfor). Sådan gør du i Kontrolskemaet (KSK) A.1 Flere dyr på bedriften end i CHR Dyretype Ved hjælp af ctrl+l vælger du den dyretype, hvor der er flere dyr på bedriften end der fremgår af CHR (GHI). Hvis der er forskellige dyretyper, hvor det er gældende, skal du lave en ny linje for hver dyretype Antal dyr optalt Du skriver her, hvor mange dyr, du har optalt Antal dyr jf. CHR Supplerende bemærkninger indenfor dyretypen Du skriver antal dyr ifølge CHR/GHI (kontrolgrundlag) I de tilfælde, hvor der er færre eller samme antal dyr, skal du også markere det i KSK et i felt A.2. Hvis ansøger ingen dyr har på bedriften, er der også et felt, hvor du skal markere dette, felt A.3. Afvigelser Du noterer under faneblad Optælling af dyr, del A.1, hvis antallet af dyr i dyretypen er mere end 10 % og mere end 5 DE større end antallet af dyr, der fremgår af CHR (GHI). Omregning mellem antal dyr og DE fremgår af skema sidst i dette bilag. For hver dyretype noterer du antal dyr, der ifølge CHR (GHI) er på bedriften, og du noterer det antal dyr, du ved kontrolbesøget konstaterede på bedriften indenfor dyretypen. Du skal ikke høre ansøger om forholdet, men de oplysninger du har noteret vil fremgår af okbrevet/høringsbrevet. Det vil endvidere fremgå, at oplysningerne vil indgå i NaturErhvervstyrelsens (Miljø) vurdering af ansøgers gødningsregnskab for planperioden 2011/2012 (standardtekst, der kommer automatisk ud i brevet til ansøger). Det vil herefter i den videre sagsbehandling blive taget stilling til, om disse oplysninger skal videregives til Miljø, Center for Jordbrug. 59

61 8. Optælling af dyr 8.2 B. Optælling af dyr på ordninger med krav om ingen tilførsel af kvælstof, men hvor arealerne må afgræsses Følgende ordninger er omfattet: Pleje af permanente græsarealer (PG-A, PG-S) Miljøordninger: o Gl. LDP: Miljøvenlig drift af græsarealer (tilsagnstype 4) Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt (tilsagnstype 5) 20-årig udtagning af agerjord (tilsagnstype 7) (tilsagn indgået før 1997) Ændret afvanding (tilsagnstype 9) Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer (tilsagnstype 11) Etablering af ekstensive randzoner (tilsagnstype 12) Etablering af vådområder (tilsagnstype 13) Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år (tilsagnstype 16) o Nyt LDP: Pleje af græs og naturarealer (tilsagnstype 40) Pleje af vådområder (tilsagnstype 51) GV Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 52) GV Opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 54) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden EB) (tilsagnstype 56) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud med EB) (tilsagnstype 57) Optællingen omfatter alle de dyr, der på kontroltidspunktet afgræsser de arealer, hvorpå der er krav om 0 N. Arealer Du tæller/vurderer det samlede antal dyr (DE/SK), der afgræsser sammenhængende arealer under samme tilsagnsgruppe. Se sidst i dette bilag for omregningsfaktor mellem dyr og DE. I tilsagn fra før 2000 bliver der regnet i storkreaturer (SK) i stedet for DE. Derfor skal opgørelsen være i SK i stedet for DE for disse tilsagn. Se skema sidst i dette bilag mht. omregning af antal talte dyr til SK. Hvis dyrene afgræsser sammenhængende arealer, hvorpå der er forskellige tilsagn (forskellige tilsagnsgrupper), skal antal dyr opgøres forholdsmæssigt i forhold til arealet for hvert tilsagn. Hvis dyrene også har adgang til arealer, hvorpå der ikke er krav om 0 N, skal disse arealer også indgå i beregningen. På meget store og kuperede arealer, hvor det er umuligt at finde alle dyr, tager du udgangspunkt i oplysninger vedrørende bedriften fra CHR (GHI vedrørende heste) og eventuelle græsningsplaner, foruden en vurdering af græsningstrykket på arealet. Dyr indberettet i CHR (GHI) vil fremgå af kontrolgrundlaget. Antallet af dyr opgøres i DE eller i SK og i følgende kategorier: ingen dyr der har været dyr 0,1 0,3 DE/SK pr. ha 0,3-0,8 DE/SK pr. ha 0,8-1,4 DE/SK pr. ha > 1,4 DE/SK pr. ha 60

62 8. Optælling af dyr Afrapportering I KSK er der et særligt faneblad vedrørende tælling af dyr. Fanebladets del B skal du altid udfylde, når du har talt dyr på arealer, hvor der ikke må gødes udover det græssende dyr efterlader. I KSK et noterer du, hvor mange DE/SK, du har konstateret pr ha sammenhængende areal under samme tilsagnsgruppe. Hvis ansøger har mere end et område under samme tilsagnsgruppe og disse områder ikke bliver afgræsset af samme dyreflok, skal du udfylde en linje for hvert område i KSK et. Under Areal noterer du det areal, som dyrene har adgang til. Du angiver det opmålte areal, hvis arealerne er blevet opmålt i forbindelse med kontrollen. Hvis dette ikke er tilfældet, angiver du det ansøgte areal. Sådan gør du i Kontrolskemaet (KSK) B. Afgræsning af græsarealer, Tilsagnsgruppe Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) der ikke må gødes Mark nr. Du skal angive marknr. på alle de marker, dyrene har adgang til Areal, som dyrene Samlet areal for de marker dyrene har adgang til har adgang til Dyretæthed Antal DE/SK pr. ha Kategori vælger du ved hjælp af ctr+l Supplerende bemærkninger Du skal ikke høre/orientere ansøger om ovenstående. Overtrædelser/efterkontrol - Miljøordninger under gl. LDP (tilsagnstype 4, 5, 7, 9, 11, 12, 13 og 16) Det fremgår af tilsagnsmaterialet, som er på sagen i Captia, hvilket græsningstryk, der skal være for arealerne (tilladt antal DE/ha eller for tilsagn fra før 2001 et antal SK/ha i gennemsnit for udbindingsperioden). Hvis græsningstrykket er for lavt eller for højt er der tale om en overtrædelse I PDgis vælger du følgende overtrædelser: Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Hvis du konstaterer et lille græsningstryk (< 0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (> 2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol, se bilag 14. Efterkontrollen skal du udføre, når perioden, hvor kravet skal være opfyldt, er udløbet eller hvis ansøger oplyser, hvornår kravet er opfyldt. 61

63 8. Optælling af dyr Overtrædelser/efterkontrol - Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer og miljøordninger under nyt LDP (tilsagnstype 40, 51, 52, 54, 56 og 57) Kontrol til og med 31. august: Vurdering af om der vil være tæt, lavt Dyr på arealet DE/ha plantedække senest 31. Konsekvens august Ja Nej Der har ikke været dyr Efterkontrol, se bilag 11 Der har været dyr X Ingen overtrædelse X Efterkontrol, se bilag 11 Der er dyr på arealet 0,1-0,3 X Ingen overtrædelse X Efterkontrol, se bilag 11 0,3-0,8 X Ingen overtrædelse X Efterkontrol, se bilag 11 0,8-1,4 X Ingen overtrædelse X Efterkontrol, se bilag 11 >1,4 X Ingen overtrædelse* X Efterkontrol (se bilag 11), hvis der er risiko for, at plantedækket ikke kan opretholdes (overgræsning) * Ingen overtrædelse, hvis afgræsningen styres ved flytning af dyr, så tæt plantedækkeopretholdes. Ansøger kan evt. dokumentere ved fremvisning af græsningsplan. Kontrol efter 31. august: Dyr på arealet DE/ha Vurdering af om der var tæt, lavt plantedække senest 31. august Konsekvens Ja Nej Der har ikke været dyr Areal ikke støtteberettiget, hvis der er krav X X om afgræsning Der har været dyr X Ingen overtrædelse X Areal ikke støtteberettiget Der er dyr på arealet 0,1-0,3 X Ingen overtrædelse X Areal ikke støtteberettiget 0,3-0,8 X Ingen overtrædelse X Areal ikke støtteberettiget 0,8-1,4 X Ingen overtrædelse* X Areal ikke støtteberettiget >1,4 X Ingen overtrædelse* X Areal ikke støtteberettiget * Hvis græsningstrykket på kontroltidspunktet er så højt, at plantedækket ikke er opretholdt, også selvom det forøgede græsningstryk er sket efter 31. august, er der tale om en overtrædelse Hvis plantedækket ikke er tæt, lavt senest 31. august tale om en overtrædelse. Du skal ikke høre ansøger vedrørende, det konstaterede græsningstryk. I PDgis vælger du følgende overtrædelse: Græs: ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (5.4) 62

64 8. Optælling af dyr 8.3 Oplysninger i kontrolgrundlag Hvilken type optælling Det fremgår både af tjeklisten og af kontrolgrundlaget, hvilken type optælling af dyr der skal foretages på den enkelte bedrift. På enkelte bedrifter skal du foretage begge typer af optælling - det vil så stå som både A og B. For tilsagnstype 5, 11 og 12 vil begge typer af dyretælling fremgå af kontrolgrundlaget, da det ikke er muligt ud fra MVJtas-oplysninger at hente typen. Du skal derfor ud fra de gødningsreduktionsoplysninger som fremgår af tilsagnet, som er på sagen i Captia, se hvilken type dyretælling, du skal foretage. Dernæst skal du under delrapporter i KSK et fjerne 1-tallet ud for den type dyretælling, som du ikke skal foretage. Vær opmærksom på, at ansøger kan have andre tilsagn end 5, 11 og 12 og at disse tilsagn kan medføre, at du skal foretage begge typer af optælling. Dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. For hestes vedkommende dog, hvad ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal er antal dyr, der er ikke omregnet til DE eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Eksempel på dyreoplysninger i kontrolgrundlag: Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Dette tal skal ikke anvendes i forbindelse med optælling af dyr, men er taget med til information. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er også taget med til information. Du skal i KSK et afrapportere antal hundyr. Antal voksne hundyr fremgår også af kontrolgrundlaget. I KSK et har du mulighed for at afrapportere nedenstående dyregrupper. Disse stemmer ikke altid overens med de dyregrupper, som fremgår af kontrolgrundlaget. Slagtefjerkræ er i CHR opdelt i fjerkræ, generelt eller høns af slagtetype, mens kalkuner i CHR ikke er opdelt i hanner og hunner. Endvidere er svin i CHR opdelt i svin og i vildsvin. Det er vigtigt, at du afrapportere de dyr, der er på bedriften i nedenstående grupper. 63

65 8. Optælling af dyr 8.4 KO-krav 2.3 Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) Bemærk, hvis du ved kontrollen opdager en uregistreret besætning er der tale om en overtrædelse af KO-krav 2.3. Det er tale om en uregistreret besætning, når: Der går dyr på en ejendom, og der ikke i CHR er registreret en besætning af denne dyretype på ejendommen Dyr er registreret i ét CHR-nr., men fysisk går på en anden ejendom eller et areal med adgang til staldbygninger på en ejendom, hvor der ikke er registreret en besætning af denne dyretype. Hvis du konstaterer en uregistreret besætning, kontakt Mette Sinkbæk, Koordinering, Center for Kontrol. 64

66 8. Optælling af dyr 8.5 Dyretyper og beregning af dyreenheder Kvæg (skal ikke tælles ved A) Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Antal enheder til 1 SK Årsko, malkekvæg, tung race, uden opdræt 1 årsko 0,75 1 Årsko, malkekvæg, jersey, uden opdræt 1 årsko 0,88 1 Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr, tung race 1 årsdyr 3,7 - Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr, jersey 1 årsdyr 5,0 - Årsopdræt, kvier og stude, 6-27 mdr, tung race 1 årsdyr 2,0 1,67 Årsopdræt, kvier og stude, 6-25 mdr. jersey 1 årsdyr 2,7 1,67 Årsammekøer (under 400 kg) 1 årsdyr 2,3 1 Årsammekøer ( kg) 1 årsdyr 1,6 1 Årsammekøer (over 600 kg) 1 årsdyr 1,4 1 Tyrekalve 0-6 mdr, tung race 1 produceret dyr 8,5 - Ungtyr 6 mdr.-slagtning (440 kg), tung race 1 produceret dyr 4,0 1,67 Tyrekalve 0-6 mdr. jersey 1 produceret dyr 11,5 - Ungtyr 6 mdr.-slagtning (328 kg) jersey 1 produceret dyr 5,1 1,67 Avlstyre, tung race 1 årstyr 1,8 1 Avlstyr, jersey 1 årstyr 2,4 1 Svin Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Søer, gylte og orner 1 årsso 4,3 Smågrise mellem 7 og 30 kg 1 produceret dyr 200 Svin o. 30 kg undt. Søer, gylte og orner 1 produceret dyr 36 Fjerkræ Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Høns af æglægningstype 1 årsdyr 166 Slagtekyllinger 30 dage 1 produceret 4200 Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret 3700 Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3000 Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2200 Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 1700 Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2400 Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1300 Kalkuner, tunge, hunner 1 produceret 310 Kalkuner, tunge, hanner 1 produceret 170 Ænder 1 produceret 820 Gæs 1 produceret 270 Andre husdyrarter Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Får, voksne hundyr 1 årsfår 7 Geder, voksne hundyr 1 årsged 7 Heste under 300 kg 1 årshest 4,7 Heste 300 kg under 500 kg 1 årshest 2,9 Heste 500 kg under 700 kg 1 årshest 2,3 Heste 700 kg og derover 1 årshest 1,9 Mink, ræve, ildere o.l. 1 årstæve 34 Hjortedyr, voksne hundyr 1 årsdyr 5 (krondyr), 7 (dådyr) Lamaer, voksne hundyr 1 årsdyr 7 65

67 9. Opmåling 9 Opmåling 9.1 Regler for opmåling Ifølge EU-reglerne er en landbrugsparcels areal lig med det vandrette areal (den vandrette projektion). Parceldannelse For at minimere måleusikkerheden skal sammenhængende marker, som tilhører samme afgrødeeller tilsagnsgruppe(r), samles i landbrugsbrugsparceller og måles op samlet. Marker, som ikke er sammenhængende med andre marker inden for samme afgrødegruppe(r)/tilsagnsgruppe(r), udgør selvstændige parceller. De kategorier, som skal lægges til grund for parceldannelsen, er: 1. Permanente græsarealer 2. Arealer med lavskov 3. Enkeltbetalingsarealer med skovrejsning (art.34) 4. Øvrige enkeltbetalingsarealer (herunder frugttræer) 5. Ekstensivt Landbrug 6. Etablering af flerårige energiafgrøder 7. Produktion af flerårige energiafgrøder 8. Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer Afgræsning 9. Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer Slæt 10. Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske, kr Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske, kr Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske, kr Støtte til afgrødevariation 14. Ø-støtte 15. Hver tilsagnsgruppe under økologi- og miljøordningerne (samme type, sats og udløbsår) 16. Ikke-anmeldte arealer 17. Øvrige marker (øvrige marker, som der ikke søges om støtte for) Toleranceberegningen sker på grundlag af den samlede opmåling af markerne i en parcel. Efter at der er taget hensyn til tolerancen, fordeles det medregnede areal forholdsmæssigt på enkeltmarker. Opmåling Under direkte støtte og ø-støtte skal du opmåle det indtegnede areal, som kan medregnes ifølge indtegningsreglerne (se bilag 3). Herefter skal du opmåle de områder inden for det indtegnede areal, hvor støttebetingelserne ikke er overholdt, og vælge overtrædelser i PDgis. For markblokke med kun én parcel, og hvor ansøgeren ikke har anmodet om at få markblokken rettet, kan blokgrænserne anvendes som udgangspunkt for opmålingen, medmindre indtegningen eller plantedækket giver anledning til andet. Under MB/OM- og miljøordningerne skal du - som under direkte støtte og ø-støtte - opmåle det indtegnede areal, som kan medregnes ifølge indtegningsreglerne (se bilag 3). Herefter skal du opmåle indtegnede arealer uden for tilsagnsarealet (overtrædelse 1.4) samt indtegnede arealer inden for tilsagnsarealet, hvor støtte- eller tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt (i PDgis vælger du de relevante overtrædelser for hvert delareal). Ikke-indtegnede arealer inden for tilsagnsarealet skal også opmåles, men her skal du anvende en særlig funktion (knap) i PDgis til overtrædelsen (er beskrevet nedenfor). 66

68 9. Opmåling Du må ikke måle uden om et areal i stedet for at registrere en overtrædelse på det Du må ikke måle uden om et større areal i kanten af en indtegnet mark eller en mark med tilsagn i stedet for at registrere en overtrædelse på det. Det skyldes dels, at høringen ikke er korrekt, hvis ansøgeren ikke bliver gjort opmærksom på, hvorfor en del af det anmeldte areal eller tilsagnsarealet ikke er medregnet i opmålingen, dels, at sanktionsberegningen bliver forkert, hvis overtrædelsen er en misligholdelse under en landdistriktsordning. Eneste undtagelse er, hvis et ikke-støtteberettiget areal i kanten af en mark er så lille, at det falder ind under begrebet rysten på hånden. Du må ikke måle for meget med for efterfølgende at tage det ud igen med en overtrædelse Du må ikke tage mere med i opmålingen end det indtegnede areal eller tilsagnsarealet for efterfølgende at tage det ud igen ved at regisrere en overtrædelse på det. Det skyldes dels, at høringen af ansøgeren bliver forkert, fordi du hører ansøgeren om en overtrædelse på et areal, som der ikke er søgt om støtte for, dels, at sanktionsberegningen bliver forkert, hvis overtrædelsen er en misligholdelse under en landdistriktsordning, For braklagte randzoner (MO41) gælder særlige opmålingsregler, se kontrolpunktet for MO41. Reglerne for opmåling af de lovpligtige randzoner og arealer til randzonekompensation er beskrevet under kapitlet om kontrol af randzoner. Arealer med tilsagn om skovrejsning fra Naturstyrelsen Opmåling af arealer med skovrejsningstilsagn med henblik på at fastslå det areal, der kan ydes enkeltbetaling for i henhold til art. 34, skal ske efter de samme regler, som Naturstyrelsen anvender ved opgørelse af skovrejsningsarealer (samme polygoner). Metoden til opmåling af arealer med skovrejsningstilsagn fra Naturstyrelsen er beskrevet i bilag 15. Lavskov eller planteskolekulturer På arealer med lavskov eller planteskolekulturer kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Kørespor og gange må højst udgøre 20 pct. af lavskovs- eller planteskolearealet. Hvis arealet af spor og gange udgør mere end 20 %, underkender du hele lavskov- eller planteskolearealet og bruger overtrædelsen: Gange og køreveje udgør mere end 20% af arealet (8.3) Ved opmålingen af lavskovs- eller planteskolearealet skal du tage udgangspunkt i det indtegnede areal. Hvis der er en mindre unøjagtighed i indtegningen i forhold til en tydelig markgrænse eller en blokgrænse, følger du markgrænsen/blokgrænsen. Hvis det indtegnede areal uden om det beplantede areal eller en del heraf ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (f.eks. afgræsning), skal dette areal ikke medregnes til lavskovs- eller planteskolearealet. Ved afgørelsen af, om 20%-reglen er overholdt, kan du enten undersøge, om det beplantede areal udgør mindre end 80% af det samlede, opmålte areal (det indtegnede areal efter hensyntagen til indtegningsregler), eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20% af det samlede, opmålte areal. Det vil ofte være det letteste at opgøre det beplantede areal (se figuren nedenfor). 67

69 9. Opmåling Figur 1: Areal med lavskov eller planteskolekulturer. Kontrollen af, om 20%-kravet er overholdt, foretages som et skøn. I tvivlstilfælde, eller hvis lavskovsarealet skal underkendes, fordi 20%-kravet ikke er overholdt, skal du foretage opmåling med GPS. Adskillelsen mellem det beplantede areal og spor og gange går langs beplantningens yderste stammer. Det vil sige, at du skal måle op fra stamme til stamme. Fællesgræsningsarealer Fællesgræsningsarealer er arealer, som anvendes til fælles afgræsning for husdyr tilhørende en gruppe landbrugere, som i fællesskab råder over det samlede areal. Dyrene skal have fri adgang til hele arealet, der ikke må være opdelt i mindre marker til brug for den enkelte landbrugers dyr. Hvis markbloknummeret for et fællesgræsningsareal er og løbenummeret er mellem skal ansøger indtegne marken, som om den fylder hele markblokken, men skal i markplanen anmelde det areal, som ansøger reelt har rådighed over. Ved opmåling af fællesgræsningsblokke skal du tildele hver ansøger den andel af det støtteberettigede areal i blokken, som svarer til ansøgerens andel af det anmeldte areal i blokken. Dette kan PDgis ikke håndtere i standardversionen. Kontakt Flemming Als, hvis du skal opmåle en fællesgræsningsblok. Hvis markbloknummeret ikke er , skal ansøger indtegne det konkrete areal, som ansøger har rådighed over og hvortil der søges støtte. 68

70 9. Opmåling Ansøgerens indtegning og rysten på hånden Veldefinerede områder, som ikke er indtegnet i IMK, kan ikke medregnes Der er ingen overtrædelse i PDgis til denne situtation, fordi det ikke er overtrædelse ikke at indtegne og ikke at søge om støtte for et areal. Mindre unøjagtigheder i indtegningen svarende til rysten på hånden accepteres (se bilag 3 med eksempler på indtegninger til støtte for den fysiske kontrol). Det betyder, at hele det støtteberettigede areal ud til en markblokgrænse eller markgrænse skal medregnes ved opmålingen. Hvis ansøgeren ikke har haft mulighed for at se den præcise placering af en mark på markkortet (f.eks. fællesarealer uden afgrænsninger mellem de enkelte ansøgere), medregnes det støtteberettigede areal, som ansøger har rådighed over. For arealer under direkte støtte og ø-støtte kan der dog aldrig medregnes arealer uden for den markblok, marken er anmeldt i på markplanen, medmindre ansøgeren senest ved fristen for indgivelse af ændringer til ansøgningen har anmodet om at få markblokken rettet. Hvis et anmeldt areal i sin helhed er fejlindtegnet inden for samme markblok, kan det ikkeindtegnede ikke medregnes. Om det indtegnede areal kan medregnes, afhænger af, om ansøger har rådighed over det, og om det er støtteberettiget. Det ikke-indtegnede areal opmåles som en øvrig mark i PDgis. Hvis den forkert indtegnede mark er indtegnet i en anden markblok end den markblok, marken er anmeldt i på markplanen, er det en åbenlys fejl, som kan rettes. NaturErhvervstyrelsen retter HEMA-oplysningerne, inden sagen meldes klar til kontrol. Hvis du alligevel skulle modtage en sag, hvor der er modstrid mellem markbloknummeret på markplanen og den markblok, marken er indtegnet i på markkortet, skal du kontakte Koordinering, Center for Kontrol. Der er krav om, at alle åbenlyse fejl, som rettes, registreres. Rysten på hånden ved kontrol af LDP-tilsagn Hvis ansøgerens markindtegning eller tilsagnspolygonen er unøjagtig, og unøjagtigheden kan karakteriseres som rysten på hånden, skal du medregne hele det støtteberettigede areal. Der kan ikke sættes en konkret størrelse på en afvigelse, der kan kategoriseres som rysten på hånden. Det vil altid være et konkret skøn. Tidspunktet for indgåelse af tilsagn kan have betydning for, om en afvigelse kan betragtes som rysten på hånden. Især tilsagnspolygoner indgået før 2006 kan være indtegnet på baggrund af et dårligere kortmateriale, end det der bliver anvendt i dag. Der tilstræbes overensstemmelse mellem tilsagn og markblokgrænser for sager, som klarmeldes til fysisk kontrol. Men der vil kunne forekomme sager, hvor der ikke er overensstemmelse. Retningslinjer: 1. Hvis tilsagnslag og blokgrænser følger hinanden, tages der hensyn til rysten på hånden som under direkte støtte.sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss 2. Hvis markblokken tager mere med end tilsagnspolygonen, og det ikke kan afvises, at tilsagnspolygonen fra starten af tilsagnsperioden har ligget forkert, måles efter de faktiske forhold både under LDP og direkte støtte uanset om markindtegningen følger blokken eller tilsagnslaget. Hvis blokgrænsen er forkert, skal der indsendes en blokrettelse. 3. Hvis tilsagnspolygonen tager mere med end markblokken, må der ikke måles ud over blokgrænsen. Hvis arealet uden for blokgrænsen ikke er indtegnet af ansøgeren, skal du bruge den særlige funktion Ikke-indtegnet tilsagn i PDgis, og det skal oplyses, om tilsagnsbetingelserne er overholdt. Hvis arealet uden for blokgrænsen er støtteberettiget og indtegnet af ansøgeren, skal der oprettes en ny mark, som medregnes under ordningen (kontakt Flemming Als). I sager med mange små tilsagnsarealer uden for markblok tages kontakt til fagkontoret for at aftale den nærmere fremgangsmåde. 69

71 9. Opmåling I bilag 3 er vist eksempler på tilfælde, hvor der kan tages hensyn til rysten på hånden. Markblokgrænser er rettet efter ansøgningstidspunktet Som udgangspunkt sikrer klarmeldingen af sagen, at der altid er overensstemmelse mellem tilsagnslag og blokgrænser. Hvis det alligevel skulle ske, at der er taget areal ud af blokken efter ansøgningstidspunktet, så en væsentlig del af tilsagnsarealet ligger uden for markblokken, men er indtegnet og støtteberettiget (det skravede areal på figuren nedenfor), skal du medregne arealet som en selvstændig mark. Du kan ikke selv gøre dette. Derfor skal du i disse situationer kontakte Flemming Als.Herudover skal du indberette et blokændringsforslag, så hele tilsagnsarealet fremover kommer til at indgå i markblokken. Figur 2: Tilsagnslag uden for markblok. Det skraverede areal er taget ud af markblokken efter ansøgningstidspunktet Indtegnet et (større) LDP-areal uden for tilsagnlaget Hvis ansøgeren har indtegnet et større, veldefineret LDP-areal inden for markblokken, men uden for tilsagnsarealet (se figuren nedenfor), skal du inkludere arealet i opmålingen, opmåle arealet separat og bruge overtrædelsen: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.4) Du skal angive i bemærkningsfeltet, om de underkendte delarealer opfylder støttebetingelserne for miljøordningen. Du kan medregne arealer, som ligger uden for tilsagnslaget, hvis der er tale om en mindre unøjagtighed i tilsagnslaget (rysten på hånden), og hvis arealerne ligger inden for markblokken.. 70

72 9. Opmåling Figur 3: Der er indtegnet et (større) LDP-areal uden for tilsagnslaget Ikke-indtegnet areal inden for tilsagnslaget (den særlige funktion i PDgis) Et ikke-indtegnet areal inden for tilsagnslaget (se figuren nedenfor) skal opmåles, og du skal bruge en særlig funktion (knap) i PDgis. Når du bruger denne funktion, vil arealet komme til at fremgå af skema H (misligholdelse af støtte- eller tilsagnsbetingelser for særlig miljøstøtte og landdistriktsstøtte), men arealet vil ikke indgå i arealopgørelsen. Du skal anføre i bemærkningsfeltet, om tilsagnsbetingelserne er opfyldt på det ikke-indtegnede areal. Ud fra denne oplysning tager Produktion stilling til, om støtten blot skal bortfalde i kontrolåret, eller om tilsagnet skal annulleres med krav om tilbagebetaling af støtte. Figur 4: Areal med tilsagn, som ikke er indtegnet af ansøgeren Ansøgeren har anmodet om en ændring af markblokken Hvis en ansøger inden fristen for rettelser til fællesskemaet har indgivet en anmodning om en markblokrettelse, og denne anmodning er blevet godkendt af markkortgruppen, kan hele det støtteberettigede areal inden for den ændrede markblok medregnes. Det tilstræbes, at alle anmodninger om markblokændringer i kontrolsager er behandlet og markbloktemaet rettet, inden sagerne frigives til kontrol. 71

73 9. Opmåling Der vil dog kunne forekomme sager, hvor ændringsønskerne endnu ikke er behandlet. Der vil også kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøger har indsendt en ændringsanmodning, men ikke ved, at Markkortgruppen har afvist anmodningen. I IMK2 vil du kunne se, om en ansøgeren har indsendt anmodninger om ændringer af markblokke, og hvilken status ændringsanmodningen har (behandlet/godkendt/afvist). Opdeling af marker Hvis en mark er tilmeldt under flere ordninger, og der på en del af marken er en overtrædelse, som kun gælder én af de tilmeldte ordninger, skal du opdele marken i to delmarker således, at du kan anføre, at der på den enedelmark er en overtrædelse, som gælder én af ordningerne, mens der under andre ordninger er andre eller ingen overtrædelser. Hvis der er flere sådanne områder på en mark, vil marken skulle opdeles i flere delmarker. To typer af overtrædelser 1. Fradrag (ikke-støtteberettigede arealer), som fratrækkes det medregnede areal (kan forekomme under alle arealordninger) 2. Misligholdelser af tilsagns- eller støttebetingelser (art.18-overtrædelser). Arealerne fratrækkes ikke det medregnede areal, men indgår i en beregning af en procentvis nedsættelse af støtten (kan kun forekomme under særlig miljøstøtte og for landdistriktstilsagn fra og med 2007). Til at håndtere de to typer af overtrædelser er der i PDgis udviklet et system, som omfatter alle arealordningerne. Efter at have opmålt et areal med en overtrædelse, skal du i PDgis vælge en overtrædelse fra en liste med samtlige mulige overtrædelser for den pågældende mark. De overtrædelser, som du kan vælge imellem, er inddelt i 15 grupper: 1. Ikke-anmeldt/indtegning/rådighed/tilsagnsareal 2. Mindste arealer 3. Ikke landbrug 4. Plantedækkekrav 5. Pleje af græsarealer og udyrkede arealer 6. Krav til dyrkede arealer (EB, MB, OM, ø-støtte) 7. Permanente afgrøder og energiafgrøder (EB, art.68) 8. Art Gødning og plantebeskyttelsesmidler 10. Forbud (art.68, LDP) 11. Andre art.68-overtrædelser 12. Andre MB- og OM-overtrædelser 13. Andre ø-støtte overtrædelser 14. Andre MO-overtrædelser 15. GLP 16. Randzoner Når du har valgt en overtrædelse, tilføjet eventuelle supplerende bemærkninger og udfyldt de øvrige oplysninger om overtrædelsen, finder PDgis - ud fra overtrædelsen og de ordninger, der er søgt om støtte for - selv ud af, om overtrædelsen er et ikke-støtteberettiget areal (fradrag) eller en art. 18-overtrædelse, som senere eventuelt skal føre til en procentvis nedsættelse af støtten. Ikke-støtteberettigede arealer (fradrag) vises i opmålingsskema D. Artikel 18 overtrædelser vises i opmålingsskema H. 72

74 9. Opmåling I PDgis skal du anføre, hvor lang tid tilbage en overtrædelse har gjort sig gældende regnet fra kontroltidspunktet. Du kan vælge mellem følgende intervaller: - < 1 år år år år år - 5 år Varigheden skal anføres i simpel tid fra kontroltidspunktet og tilbage til overtrædelsens start. Du skal ikke omregne til kaldenderår, driftsår, tilsagnsår eller lignende, og du skal ikke tage hensyn til, hvor længe et tilsagn har været gældende. Dette sker i sagsbehandlingen. Hvis der er behov for en mere præcis beskrivelse af varigheden end intervalangivelsen, tilføjer du en sådan uddybning under de supplerende bemærkninger. Omkredsen af fradragsarealer Ifølge EU-kommissionens retningslinjer må omkredsen af fradragsarealer ikke indgå i den omkreds, som anvendes til toleranceberegningen. PDgis tager højde for dette, for så vidt angår fradragsarealer, som ligger inde i parcellen. Formålet med denne regel er at undgå, at opmålingstolerancen bliver uforholdsmæssig stor. Ved opmåling af en parcel må du ikke omgå reglen ved at gøre omkredsen af et fradrag, som ligger inde i parcellen, til en del af parcellens omkreds se eksemplet nedenfor). Figur 5: Forkert opmålingsmetode Måleteknisk objekt Nedenfor er vist eksempler på fradragsarealer, som ligger ud til kanten af parcellen, hvor du dels skal måle uden om fradragsarealet, dels skal tilføje et måleteknisk objekt, som giver PDgis mulighed for at beregne den omkreds, som skal anvendes ved toleranceberegningen.. Den tekniske vejledning i, hvordan du opretter et måleteknisk objekt, finder du i PDgisvejledningen. 73

75 9. Opmåling Når du har tilføjet et måleteknisk objekt, fremgår dette af kortet som en stiplet linje på det sted, hvor omkredsen af fradragsarealet er anvendt til toleranceberegningen (se figurerne nedenfor). Figur 6: Måletekniske objekter ved læhegn, som er taget ud af markblokken Figur 7: Måleteknisk objekt ved en hesteskoformet mark. Marker med andre afgrøder end de anmeldte afgrøder Selv om der på en mark konstateres en anden afgrøde end den, der er anmeldt, skal marken medregnes, hvis den opfylder betingelserne for den ordning eller støttekategori, den er anmeldt under. I PDgis ændrer du afgrødekoden, så den svarer til den konstaterede afgrøde. Hvis en udyrket mark afgræsses, skal du omdøbe den til græs uden N-norm og kontrollere den som en mark med græs uden N-norm. Du må ikke ændre en afgrødekode fra græs til udyrket, natur eller naturlignende, eller fra udyrket til natur eller naturlignende. 74

76 9. Opmåling 9.2 Opmålingsmetoder og tolerancer i PDgis Årstal PDgisversion Opmålingsmetode Tolerance GPS 0,50 x omkreds ORTO2010 0,60 x omkreds ORTO GPS 0,60 x omkreds ORTO2012 0,60 x omkreds ORTO GPS 0,60 x omkreds ORTO2013 0,60 x omkreds ORTO GPS 0,60 x omkreds VHR 0,75 x omkreds, VHR + GPS 0,75 x omkreds VHR + ORTO2010 0,75 x omkreds VHR + ORTO2012 0,75 x omkreds VHR + ORTO2013 0,75 x omkreds Opmålingstolerancen beregnes på grundlag af landbrugsparcellen. For alle opmålingsmetoder gælder en maksimumstolerance på 1 ha Ved beregning af tolerancen må omkredsen af fradragsarealer i parcellen ikke inddrages i parcellens omkreds. Der tages automatisk hensyn til opmålingstolerancen i PDgis på følgende måde: Hvis det anmeldte areal minus det opmålte areal (uden fortegn og med 2 decimaler) er større end tolerancen i hektar med 2 decimaler og maximalt 1,00 ha, medregnes det opmålte areal. I alle andre tilfælde medregnes det anmeldte areal. Eksempel: En ansøger har anmeldt en landbrugsparcel med 4,26 ha Parcellen måles op på grundlag af et aktuelt ortofoto fra kontrolåret (ORTO) til 4,20 ha, og omkredsen af parcellen opgøres til 953 meter. Opmålingstolerancen er lig med 953 meter x 0,60 meter: = 0,06 hektar. Det anmeldte areal minus det opmålte areal (uden fortegn og med to decimaler) er 0,06 ha Eftersom forskellen mellem det anmeldte og det opmålte areal ikke overstiger tolerancen og dermed kan skyldes den tekniske måleusikkerhed ved myndighedens opmålingsmetode, medregnes det anmeldte areal på 4,26 ha 9.3 Opmålingsskemaer Se bilag 7: Opmålingsskemaerne. Resumé af kontrolresultater Efter indførelse af art.18 overtrædelser i 2012 har det vist sig nødvendigt i nogle sager at gøre kontrolresultaterne mere overskuelige. Derfor vises et resumé af kontrolresultaterne (første skema), hvis der er andre kontrolresultater end opgørelse af arealer. 75

77 9. Opmåling Skema A: Opgørelse af arealer Hvis alle marker i en afgrødegruppe ikke er målt op, vises tallene for afgrødegruppen ikke. Disse opgøres senere. Hvis summen af de medregnede arealer for marker under direkte støtte er mindre end 2,00 ha, vises tallene for afgrødegrupper under direkte støtte ikke. Disse opgøres senere. Hvis der er søgt om støtte for afgrødevariation, vises det samlede, medregnede areal for marker, som både er anmeldt og medregnet med en af afgrødekoderne 2, 3, 6, 7, 21, 30, 31, 214, 215, 230, 234 og 280. Om betingelserne for støtte er opfyldt, opgøres senere. Hvis det anmeldte areal for en tilsagnsgruppe under økologi- og miljøordningerne er større end tilsagnsarealet, sættes det anmeldte areal for tilsagnsgruppen lig med tilsagnsarealet. Det medregnede areal for en afgrødegruppe/tilsagnsgruppe kan ikke overstige det anmeldte areal. Hvis det medregnede areal for en afgrødegruppe under direkte støtte er mindre end 0,30 ha (for Etablering/Produktion af flerårige energiafgrøder 1,00 ha), nedskrives arealet til 0,00 ha Hvis det samlede, medregnede areal for marker med blommer, blåbær, hindbær, stikkelsbær og sødkirsebær er mindre end 0,50 ha, nedskrives de medregnede arealer for disse marker til 0,00 ha under ordningen om etablering af økologiske frugttræer og bærbuske. Hvis det samlede, medregnede areal for marker med pærer, ribs, surkirsebær, solbær og æbler er mindre end 1,00 ha, nedskrives de medregnede arealer for disse marker til 0,00 ha under ordningen om etablering af økologiske frugttræer og bærbuske. Hvis overdeklarationer for afgrødegrupper under en foranstaltning tilsammen ikke overstiger 0,10 ha og 20 % af det anmeldte areal, godkendes de anmeldte arealer for alle afgrødegrupper under foranstaltningen. Foranstaltninger er i denne sammenhæng direkte støtte, miljøvenligt landbrug under samme programperiode, ø-støtte og randzonekompensation. Særlig miljøstøtte og landdistriktsstøtte kan - ud over en eventuel nedsættelse på grund af overdeklaration - blive nedsat på grund af misligholdelse af støtte- eller tilsagnsbetingelser. Hvis der har været sådanne misligholdelser, er disse vist i skema H. Skema B: Overdeklaration i procent af det anmeldte areal (til brug for regel om bagatelgrænse på 0,10 ha / 20 %) Skema B viser summen af overdeklarationer under henholdsvis direkte støtte og landdistriktsordningerne, samt de tilsvarende overdeklarationsprocenter beregnet på grundlag af de anmeldte arealer. Tallene bruges i forbindelse med bagatelgrænsen på 0,1 ha / 20 %. Skema C: Opmålte marker Skema C viser resultaterne for alle opmålte marker. Yderst til højre i skemaet er der to kolonner, som viser: 1. Arealkategori(er), hvor marken er medregnet. 2. Arealkategori(er), hvor marken er underkendt. Efter opmåling skal du danne skemaet Markblokoplysninger og undersøge, om der er overskridelser af markblokarealer i blokke, hvor alle marker er målt op. Hvis ansøgeren er alene i blokken, eller hvis du har haft alle ansøgere i en blok til kontrol samtidig, skal du nedskrive markerne forholdsmæssigt til markblokarealet. Herefter danner du en opdateret version af skemaet Markblokoplysninger, som du lægger på sagen i Captia. 76

78 9. Opmåling Skema D: Ikke-støtteberettigede arealer (fradrag) Skemaet indeholder følgende oplysninger: - Arealbetegnelse(på opmålingskortet (F1, F2 osv. eller marknummer ved hele marker) - Marknummer - Markbloknummer - En beskrivelse af overtrædelsen - Kontrollørens eventuelle supplerende bemærkninger - Overtrædelsens varighed - Opmålt areal - Arealkategori Skema E: Samlet opmåling af sammenhængende marker Marker, som tilhører samme landbrugsparcel (jfr. afsnittet om landbrugsparceller ovenfor), skal måles op samlet. Marker, som tilhører forskellige landbrugsparceller, må aldrig måles op samlet. Hvis der mangler skel at måle efter (f.eks. efter høst og pløjning), skal der i stedet måles efter ansøgernes indtegninger på markkortet eller deres anvisning af skellet. Der tages i opmålingsskemaet Samlet opmåling af sammenhængende marker hensyn til opmålingstolerancen for den samlede opmåling. Herefter fordeles såvel det opmålte som det medregnede areal forholdsmæssigt på de enkelte marker. Skema F (Opdeling af marker) Der skal foretages opdeling af en anmeldt mark i følgende tilfælde: - Hvis to eller flere arealer, som ikke er sammenhængende, er anmeldt som én mark. - Hvis en del af en mark ikke er støtteberettiget under den samme afgrødegruppe som den øvrige del af marken (parcelbegrebet). - Hvis arealet for en anmeldt mark ligger i flere markblokke. Opdelingen foretages ved, at de nye marker måles op hver for sig og tildeles nye, selvstændige marknumre. Det anmeldte areal for den oprindelige mark fordeles forholdsmæssigt på de nye marker i samme forhold som arealerne af de opmålte, nye marker. Skema G: Nedskrivning af marker til markblokarealet) Summen af de medregnede arealer i en markblok må efter reglerne ikke overstige markblokkens registrerede areal. Hvis alle marker i en blok er målt op, og der stadig er en overskridelse af blokkens registrerede areal (på grund af tolerancerne på opmålingerne), skal der ske en forholdsmæssig nedskrivning af markerne til markblokarealet. Dette foretages ved hjælp af en funktion i PDgis, og resultatet vises i skema F. Du skal dog kun foretage nedskrivning til blokarealet, hvis ansøgeren er alene i blokken, eller hvis du har alle ansøgere i blokken til kontrol samtidig 77

79 9. Opmåling Skema H: Misligholdelse af støtte- eller tilsagnsbetingelser for særlig miljøstøtte og landdistriktsstøtte (art. 18) Skemaet indeholder følgende oplysninger: - Arealbetegnelse på opmålingskortet (ART18-1, ART18-2 osv. eller marknummer ved hele marker) - Marknummer - Markbloknummer - En beskrivelse af overtrædelsen - Kontrollørens eventuelle supplerende bemærkninger - Nedsættelsessatsen for den pågældende overtrædelse - Overtrædelsens varighed - Opmålt areal (efter fradrag af eventuelle ikke-støtteberettigede arealer) - Nettoareal (efter fradrag af eventuelle overlap med andre arealer med artikel 18- overtrædelser med højere eller samme nedsættelsessats) - Arealkategori Skema I: Overtrædelser af randzoneloven Skemaet viser for hver overtrædelse:: - Marknummer - Randzonebetegnelse på opmåliingskort (f.eks. RO1) - Markbloknummer - En beskrivelse af overtrædelsen - Eventuelt supplerende bemærkninger - Opmålingsmetode - Opmålt areal i ha Skema J: Randzonekompemsation (opmålte arealer) Skemaet viser: - Marknummer - Markbloknummer - Opmålingsmeltode - Anmeldt og opmålt areal høj sats - Anmeldt og opmålt areal lav sats - Anmeldt og opmålt areal - I alt Skema K: Bortfald af støtte for arealer, som er beliggende i lovpligtige randzoner Skemaet viser: - Marknummer - Markbloknummer - Afgrødekode - Konstateret afgrøde - Anmeldt areal - Opmålt areal efter hensyntagen til tolerancen - Heraf lovpligtigt randzoneareal, hvor støtten bortfalder - Opmålt areal fratrukket lovpligtigt randzoneareal - Opmålingsmetode - Arealkategori(er) 78

80 9. Opmåling PDgis-skemaet Markblokoplysninger Skemaet viser det opmålte markblokareal minus permanente og midlertidige fradrag for alle ansøgerens markblokke og, om der er markblokoverskridelser. Skemaet anvendes til: 1. Efter opmåling at undersøge, om der er markblokoverskridelser, hvor der skal ske nedskrivning af marker til markblokarealet. 2. Efter nedskrivning af marker til markblokarealet til at vise, at der ikke længere er markblokoverskridelser 3. At vise, at krydskontrolproblemer, som ikke kunne løses administrativt, er løst ved opmåling i den fysiske kontrol. Skemaet lægges automatisk på alle sager i Captia og skulle gerne vise, at der ikke længere er markblokoverskridelser i de blokke, som kan færdiggøres i forbindelse med den fysiske kontrol, dvs. blokke, hvor ansøgeren er alene i blokke, eller blokke, hvor du har haft alle ansøgere i blokken til kontrol samtidig. 9.4 Opmålingskort Ansøgeren skal have opmålingskort med de marker, hvor det medregnede areal er mindre end det anmeldte areal, og hvor der er konstateret misligholdelse af tilsagns- eller støttebetingelser for særlig miljøstøtte og landdistriktsstøtte (art. 18). I alle andre tilfælde er det tilstrækkeligt med opmålingsresultaterne på opmålingsskemaerne. I både hørings- og ok-sager skal du sende opmålingsskemaer/opmålingskort til ansøgeren. Opmålingsskemaer og opmålingskort skal desuden lægges på sagen i Captia. Når der skrives opmålingskort ud, skal blokgrænserne være slået til. 9.5 Markblokrettelser og fradragsarealer Når der foretages opmålinger i en markblok i forbindelse med 5%-kontrollen, er det et EU-krav, at hele markblokken gennemgås administrativt på grundlag af aktuelt billedmateriale eller fysisk på bedriften. Ikke-støtteberettigede elementer over 100 m 2 skal digitaliseres som fradragsarealer (permanente eller midlertidige), og støtteberettigede områder uden for markblokken skal inddrages i markblokken med virkning fra det efterfølgende år. Markblokken må ikke indeholde ikke-dyrkbare elementer, og den må ikke ekskludere dyrkbare elementer. Bræmmer og vejrabatter Langs veje skal markblokgrænsen ligge ved grænsen til det støtteberettigede areal. I de fleste tilfælde vil den være lig den dyrkede grænse. Dyrkningsgrænsen kan være svær at se på græsmarker. Her skal markblokgrænsen placeres efter en konkret vurdering, evt. på linje med andre nærliggende marker. Da græsmarker skal besigtiges, vil den korrekte grænse blive fastlagt her. Opfølgning på telemåling Alle sager - bortset fra krydskontrolsager og rekvirerede sager behandles som telemålingssager. Telemålingskontrollen omfatter en fuld gennemgang af alle telemålingsmarkblokkene. Dette arbejde skal således ikke udføres under NaturErhvervstyrelsens opfølgning på telemålingssagerne. Opfølgningen på telemålingssagerne begrænser sig til en besigtigelse af udvalgte marker (udyrkede marker, græsmarker, arealer med lavskov og øvrige permanente afgrøder, samt marker med LDP). 79

81 9. Opmåling Hvis du under denne besigtigelse bliver opmærksom på markblokfejl, som ikke er rettet i forbindelse med telemålingskontrollen, skal du indberette markblokrettelser. Krydskontrolsager og andre rekvirerede sager Ved opfølgning på krydskontrol og i rekvirerede sager skal du indberette markblokrettelser, hvis du finder markblokfejl i de marker, som du skal kontrollere i forbindelse med disse kontroller. Fradrag skal ikke indberettes som markblokrettelser via PDgis Fradragsarealer skal ikke tages ud af markblokken. Ved opmåling af fradragsarealer skal du i PDgis vælge en overtrædelse. Ved at vælge en overtrædelse angiver du samtidig, om der er tale om et permanent eller et midlertidigt fradrag. På grundlag af angivelsen af fradragstypen tager de relevante fagkontorer hensyn til fradraget i forbindelse med krydskontrollen. Hvornår skal der indberettes markblokrettelser via PDgis? Du skal indberette markblokrettelser i følgende tilfælde: - Hvis der er fejl i markblokkens omkreds. - Hvis ansøgeren på markkortet til fællesskemaet har anmodet om at få et støtteberettiget areal uden for markblokken medtaget i markblokken, og Markkortgruppen endnu ikke har behandlet anmodningen. - Hvis det konstateres, at der går en markblokgrænse igennem en mark. - Hvis der går en permanent adskillelse (f.eks. en vej, et vandløb eller læhegn) igennem en markblok. - Hvis der ligger støtteberettigede arealer uden for markblokken (blokken rettes med virkning fra det efterfølgende år) Markblokrettelser skal fremgå af de opmålingskort, som sendes til ansøgeren. 80

82 10. Sagsstyring i afdelingerne 11. Instruksens ikrafttræden 10 Sagsstyring i afdelingerne Der er udviklet en række rapporter til brug for afdelingernes sagsstyring. Rapporterne findes i Crystal Report under Public Folder Afdelinger VAKS. 11 Instruksens ikrafttræden Instruksen træder i kraft den 1. juni Samtidig tilbagekaldes instruksen vedrørende arealordningerne og god landbrugs- og miljømæssig stand for

83 12. EB: Enkeltbetaling B. KONTROLPUNKTER 12 EB: Enkeltbetaling 12.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden pr. 25. april Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden på denne dag, skal ud i PDgis anvende overtrædelsen Ikke til rådighed pr. 25. april 2013 (1.1) At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøgeren bærer det fulde ansvar for driften og forvaltningen af arealet. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Hvis ansøgeren har indgået en mundtlig aftale med en bortforpagter, skal der foreligge dokumentation fra bortforpagteren, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har rådigheden over arealet. Græsningsret giver ret til at sætte dyr på græs eller tage slæt på arealet, men ikke rådighed over et areal, da arealet stadig drives for ejerens eller forpagterens regning og risiko. Det er derfor ejeren eller forpagteren, der kan søge om støtte til arealet. Ved kontrollen skal du anmode ansøgeren om skriftlig dokumentation for rådigheden over de anmeldte arealer. Ansøgeren har følgende muligheder for at dokumentere rådigheden over et areal: - Skøde og gødningskvoteberegning (ejer) - Ejendomsmeddelelse og gødningskvoteberegning (ejer) - Forpagtningskontrakt (forpagter) - Skriftlig erklæring fra bortforpagter (forpagter) - Brev fra NaturErhvervstyrelsen om overdragelse af betalingsrettigheder med jord. - Andet relevant dokument Hvis ansøger, jf. lov om gødning, ikke er forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning, godkender du rådigheden ud fra skøde eller ejendomsmeddelelse. På hjemmesiden med adressen kan du finde oplysninger om rådighed af de forskellige arealer. Du skal under generelle bemærkninger i KSK et skrive, hvilken dokumentation du har set. Selv om ansøgeren kun skal have rådighed over arealerne pr. 25. april 2013, har ansøgeren det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser, herunder reglerne om krydsoverensstemmelse, er opfyldt i hele kalenderåret. Hvis ansøgeren trods overtrædelser har tilstrækkeligt med støtteberettiget EB-areal Hvis ansøgeren har tilstrækkeligt med støtteberettiget EB-areal i forhold til det anmeldte areal, skal du stadig registrere eventuelle ikke-støtteberettigede områder (hele marker eller dele af marker) 82

84 12. EB: Enkeltbetaling som overtrædelser i PDgis. Du skal dog ikke høre ansøger vedrørende forholdet. Det vil sige, hvis ansøgeren har tilstrækkeligt med støtteberettiget EB-areal, skal du betragte EB som ok Beskaffenhed (plantedække, vandlidende m.v.) Ikke støtteberettigede arealer på grund af arealets beskaffenhed er: - arealer, hvor kravene til plantedækket ikke er overholdt - vandlidende arealer - arealer, der ikke er dyrkbare Dyrket areal: ikke støtteberettiget afgrøde (7.3) Følgende afgrøder er ikke støtteberettigede til enkeltbetaling: - Juletræer og pyntegrønt (afgrødekode 583) - Afgrøder til rekreative formål (afgrødekode 271), som f.eks. vildtagre Dyrket areal: Ikke dyrket i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer (7.4) Dyrkede arealer skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Det betyder, at der skal anvendes normal udsædsmængde, og at arealerne under normale vejrforhold skal tilsås eller tilplantes inden for bestemte frister. Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold være sået eller tilplantet senest den 31.maj i ansøgningsåret. For lavskov er fristen dog senest den 15. juni. For grøntsager, som traditionelt bliver sået eller udplantet sent, er fristen den 30. juni. Afgrøderne kål, porre, salat, bladselleri, gulerødder, bønner, knoldfennikel og radiser kan dog sås eller plantes senest den 15. august. Hvis der ikke er anvendt normal udsædsmængde, eller hvis arealerne ikke er tilsået inden for de gældende frister, vælger du overtrædelsen God landmandspraksis og lokalt anerkendte normer er ikke overholdt (7.4) Der er ikke GLM på arealerne, da manglende plantedække ikke er en GLM-overtrædelse på dyrkede arealer. Afgrødekoden må ikke ændres fra dyrket til 'udyrket'. Undtagelser fra krav om god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer på dyrkede arealer: Arbejdsgange og hjørner i arealer med specialgrøder (kartofler og grønsager m.v.). Der accepteres områder med sort jord i et omfang, som er i overensstemmelse med dyrkningspraksis. Ved bekæmpelse af ukrudt uden plantebeskyttelsesmidler på dyrkede arealer (økologer). Der skal være tale om gentagne harvninger. Der kræves ikke dokumentation for rettidig såning. Det er tilstrækkeligt, hvis ansøgeren siger, at der er sået rettidigt. 2 m barjords-striber Mindre områder, hvor plantedækket er slidt væk af husdyr (ved foder- og drikkepladser, drivgange og lign.). Græsarealer, som midlertidigt er uden plantedække på grund af dyrehold, men som i en del af kalenderåret anvendes til produktion af græs eller andre foderafgrøder. 83

85 12. EB: Enkeltbetaling Et dyrket areal, som er overgået til en anden, ikke-landbrugsmæssig anvendelse Hvis et dyrket areal er overgået til en anden, ikke-landbrugsmæssig anvendelse (parkeringsplads, bygning o.l), betragtes arealet ikke længere som et landbrugsareal, som skal overholde GLM. Du skal i så fald bruge en af overtrædelserne under Ikke landbrug og ikke notere ansøgeren for en GLM-overtrædelse. Et areal med dyrehold uden plantedække i hele kalenderåret Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der ikke er plantedække på noget tidspunkt i løbet af kalenderåret, skal ansøgeren ikke noteres for en GLM-overtrædelse. I denne situation bruger du overtrædelsen Anvendes til dyrehold og er uden plantedække i hele kalenderåret (4.13). Græs: Mindre end 50 % græsmarksplanter (4.1) Nedenstående gælder for græsarealer (i omdrift eller permanent) - ikke for udyrkede arealer, heller ikke selvom plantedækket på disse arealer består af græs. Græsarealer skal hele kalenderåret have et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder, dvs. græs, kløver og andre bælgplanter samt urteagtige plantearter, som naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste. Det betyder, at de områder eller dele af marken, hvor mere end 50 % af overfladen er dækket af andre plantearter end græs eller andet grøntfoder, ikke er støtteberettigede. Der kan således ikke ydes støtte for arealer, der overvejende er dækket af andre plantearter som f.eks. følgende: - Vådbundsplanter (f.eks. lysesiv, kæruld, kogleaks, kveller (salturt), dunhammer, mosebunke, tagrør og manna-sødgræs) - Siv og halvgræsser (f.eks. harril) - Stive græsarter (f.eks. marehalm, stiv kvik, rørgræs, hjælme, vadegræs, katteskæg og elefantgræs) - Vedplanter (f.eks. træer, buske, lyng, gyvel, brombær og revling) - Aggressive plantearter (f.eks. brændenælder, tidsler og flyvehavre) - Giftige plantearter (f.eks. brandbæger, digitalis, kærpadderokke, og kæmpebjørneklo) - Andre arter, som ikke er græs eller andet grøntfoder (f.eks. bregner, dueurt, gederams, mjødurt, vild kørvel, skræppearter og rød hestehov) - Buske, der har karakter af krat (f.eks. brombær eller hybenrose) skal indgå i vurderingen af minimum 50 % græsdække - Træstubbe skal indgå i vurderingen af minimum 50 % græsdække Bemærk, at der er en undtagelse vedrørende velplejede græsarealer, hvor mosebunke, mannasødgræs og rørgræs indgår i plantedækket. Hvis de tre græsarter har opnået en højde på over 40 cm, er arealet ikke velplejet. Det betyder, at arealet med de tre arter ved beregningen af procentdelen med græs og foderplanter skal indgå i den del af plantedækket, der ikke er støtteberettiget. Hvis du godkender et areal, fordi det er velplejet og består af mosebunke, manna-sødgræs eller rørgræs skal du tage et eller flere repræsentative billeder af arealet, som lægges på sagen. Hvis en mark består af områder med varierende græsindhold i plantedækket, skal du fastlægge procentdelen af græs og andet grøntfoder for hver del af marken (se figur 8). 84

86 12. EB: Enkeltbetaling Dele af marken med mere end 50 % græs og andet grøntfoder, godkender du i deres helhed, mens dele af marken, hvor procentdelen er på 50 eller derunder, i deres helhed ikke er støtteberettiget (se figur 9). Figur 8: Eksempel på inddeling af en mark med græs i områder med relativt ensartet plante-dække Figur 9: Fastlæggelse af den støtteberettigede del af en mark med græs i eksemplet i figur 1. De lyse områder i figuren er ikke støtteberettigede pga. en græsprocent på under 50. De dele af marken, som kan medregnes, skal hver for sig udgøre et sammenhængende (passage på mindst 4 meter) areal på mindst 0,30 ha Dog kan arealer under 100 m 2 med under 50 % græs og andet grøntfoder godkendes, hvis disse pletter er en del af en helhed, hvor plantedækket opfylder betingelserne. Græsarealer, som midlertidigt er uden plantedække på grund af dyrehold, men som i en del af kalenderåret anvendes til produktion af græs eller andre foderafgrøder, er støtteberettigede og skal ikke indgå i opgørelsen af 50 % - kravet. Mindre områder ved foder- og drikkepladser, drivgange og lign., hvor plantedækket permanent er slidt væk, er altid støtteberettigede og skal heller ikke indgå i opgørelsen af 50 % - kravet. Mere end 50 træer eller buske pr. ha (4.2) Støtteberettigede arealer, herunder græsarealer og udyrkede arealer, skal holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 50 spredte træer og buske. Dele af marken med mere end 50 træer pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Træer og buske under 1 meter i højden skal ikke medregnes i optællingen af træer og buske. Dog er græsarealer med mere end 3 juletræer pr. 100 m 2 ikke støtteberettigede heller ikke selvom juletræerne er under 1 meter høje. Ved beregningen af maks. 50 træer pr. ha skal klynger af træer eller buske på arealet holdes uden for optællingen. Det vil sige, at arealer med klynger først skal fratrækkes. Derefter opgøres antallet af træer på den øvrige del af arealet (se næste afsnit om klynger af træer og buske). Eksempel 1: Græsmarken i figur 10 er 1 ha Der skal først fratrækkes 5 klynger, da kronerne er sammenvoksede og fradragene er over 100 m 2 (røde polygoner). Klyngerne består af hhv 6, 7, 8, 14 og 16 træer og udgør tilsammen ca 800 m 2. På resten af arealet (som udgør 0,92 ha) er der 31 spredte træer, dvs. 85

87 12. EB: Enkeltbetaling ca. 34 træer pr ha (10.000/9.200m 2 x 31). Der er således ikke over 50 spredte træer pr ha, og arealet med de spredte træer kan godkendes. Figur 10: Fradrag for klynger og optælling af 50 træer pr ha Eksempel 2: Græsmarken i figur 11 er 1 ha På halvdelen af arealet, er der 30 træer på 0,5 ha Der er således over 50 træer pr ha, og arealet med træerne skal underkendes. Ved opmålingen skal der tages udgangspunkt i en grovinddeling af arealet. Figur 11: Fradrag for klynger og optælling af 50 træer pr ha 86

88 12. EB: Enkeltbetaling Mindst 4 træer eller buske pr. 100 m 2 (klynge) (4.3) Klynger af træer og buske skal fratrækkes ved arealopgørelsen. Ved klynger forstås arealer over 100 m 2 med mindst 4 træer eller buske over 1 meter i højden, hvor trækronerne eller buskene ses som sammenvoksede på ortofotoet eller ved besigtigelse af arealet (se figur 12 og 13 nedenfor). Træer og buske under 1 meter i højden skal ikke medregnes ved optællingen af træer og buske. Dog er græsarealer med mindst 4 juletræer pr. 100 m 2 ikke støtteberettigede heller ikke, selv om juletræerne er under 1 meter høje. Fritstående træer skal ikke tælles med i klyngen. Træer og buske, hvor trækronerne eller buskene på ortofotoet eller ved besigtigelsen ikke når sammen, og som er omgivet af græs, betragtes som fritstående. Træstubbe skal ikke regnes med ved opgørelsen af mere end 3 træer eller buske pr. 100 m 2. Buske, der har karakter af krat (f.eks. brombær eller hybenrose) skal indgå i vurderingen af mindst 50 % dække af græs og foderplanter på græsarealer. Arealet opgøres ved at trække lige linjer mellem de yderste træstammer eller buske i klyngen (se figur 12 nedenfor). Klynger af træer og buske under 100 kvadratmeter skal indgå i helhedsvurderingen af arealet på samme måde som ved ikke-støtteberettigede plantearter (mindst 50 % græs og foderplanter). Figur 12: Opmåling af klynge over 100m 2 Figur 13: Ingen klynge Udyrkede landbrugsarealer Udyrkede landbrugsarealer er arealer, hvorpå der ikke er en landbrugsmæssig produktion. Udyrkede landbrugsarealer er støtteberettigede til enkeltbetaling, hvis betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er opfyldt på arealerne. Der skal være plantedække på arealerne, hvorfor de ikke må anvendes på en måde, som ødelægger plantedækket eller hvor plantedækket fjernes. Hvis der på et udyrket areal er drænet, planeret, tilført jord, sand og grus eller egentlige jordforbedringsmidler som f.eks. kalk, skal plantedækket 87