Bofællesskaber. Initiativfasen. en eks enmenterencle
|
|
- Laurits Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Bofællesskaber Bofællesskaber er blevet en rry måde at bo på. BUR har støttet 3 forsøgsprojekter om bofællesskaber, hvis resultater sammerifattes i dette resume. Det drejer sig om bofællesskaberne»sol og Vind«)»Trudeslund«og»Tinggården 2«. hed for at drage sammenligninger mellem hovedtrækkene i de tre sagers udvikling. Resumeet vil ikke overflødiggøre et nærmere studium af rapporterne, hvis man ønsker at engagere sig direkte i forberedelserne til et nyt bofællesskab. Bofællesskabet en eks enmenterencle boform Kollektive boligformer har fået en betydelig udbredelse i Danmark. De varierer meget i størrelse og indre struktur. De egentlige kollektiver, hvor en gruppe mennesker bor sammen med fælles husholdning, for eksempel indrettet i ældre bygninger, i store villaer og ældre landbrugsbygninger, er langt de mest udbredte. Mulighederne for at etablere et bofællesskab i form afet sådant kollektiver relativt ukompliceret, men det tætte fællesskab er ikke uden problemer. Ønsket om at være sammen med andre mennesker for tryghedens skyld eller for at gøre hverdagen rigere på fællesaktiviteter eksisterer også hos familier, der ikke vil give afkald på kernefamiliens privatliv. At etablere et bofællesskab på disse vilkår synes at være langt mere kompliceret end dannelsen afegentlige kollektiver. I hvert fald er der næppe mere end nogle og tyve bofællesskaber sammenlignet med mere end tusinde kollektiver. Bofællesskabet kan karakteriseres som en boligform, hvor både de fysiske rammer og bofællesskabets indre organisation tilbyder et valg mellem at være deltager i fælles aktiviteter og beslutninger eller at være alene og sammen med familien. Dannelsen afbofællesskaber af den bet" nævnte type er endnu så få, at de 'har karakter af eksperimenter. Men på forskellig måde har man kunnet konstatere, at interessen for at bo i et sådant fællesskab er meget stor. Der er tale om forliøg på at finde frem til nye boligformer, der på længere sigt kan blive en del afny~. Derfor har Byggeriets UdviklingsrAd Mit tilblivelsen og udviklingen afnogle typiske bofællesskaber, der er etableret på forskelligt grundlag. Forløbet aftre sager er blevet rapporteret med BUR's støtte. Det drejer sig om bofællesskabet Sol og Vind, bofællesskabet 'TI:udeslund og boligbebyggelserne Tinggården 1 og Tinggården 2. De to førstnævnte er bofællesskaber etableret som ejerboliger. Tinggården er et almennyttigt byggeri. Herudover har BUR givet tilsagn om støtte til at følge og rapportere etableringen og udviklingen affire bofællesskaber, deriblandt et der organiseres som en andelsboligforening. De erfaringer, der er rapporteret fra de tre bofællesskaber, har visse fælles træk. Andre forhold er s~ielle, og kan variere fra sted til sted. Det kan være initiativgruppens mål med fællesskabet, forholdene omkring fremskaffelsen af en byggegrund, den økonomiske udvikling, de lokale myndigheders smidighed m.m. I det følgende er de tre rapporter refereret med henblik på at give en mulig- Sol og Vind, Beder Initiativfasen Der er en betydelig forskel på etableringen af et bofællesskab i et almennyttigt byggeri og et bofællesskab i ejerboliger. I førstnævnte tilfælde er det ikke nødvendigvis de kommende brugere af bofællesskabet, der er initiativtagere, men det vil det altid være i sidstnævnte tilfælde. Tinggården 1 og Tinggården 2 er det synlige resultat afet initiativ, der blev taget i 1971 af Statens Byggeforskningsinstitut. SBI udskreven konkurrence om tætllavt boligbyggeri. 1. præmien gik til et hold unge arkitekter, der kombinerede ideen om en tæt boligform med etableringen af et beboerfællesskab. De kommende brugere af bebyggelsen skulle være med til at udarbejde programmet for bebyggelsen og sammen med arkitekter og ingeniører deltage i projekteringen. Vinderne af SBI-konkurrencen fik til opgave at samle en gruppe interesserede, som også kunne antages at ville blive brugere afen kommende tæt/lav bebyggelse. Til dette formål
3 arrangerede de på 1;'orvet i Køge en lille udstilling, der gjorde rede for tankerne med et sådant projekt. Samtidig opfordrede de folk, som var interesserede, til at melde sig til en studiekreds, der skulle viderebearbejde ideen. Der meldte sig tilstrækkeligt til, at der kunne dannes en studiegruppe, hvis arbejde skulle blive længere varende, end forventet. Og selvom initiativet resulterede i bygningen af en tætllav bebyggelse og etablering af et bofællesskab, så betød den lange forberedelse og formodentlig også økonomiske forhold, at kun få af de oprindeligt medvirkende blev de faktiske brugere af bebyggelsen. I andre tilfælde, hvor bofællesskabet blev etableret på grundlag af ejerboliger, var initiativtagerne kommende brugere af bofællesskabet. Det var som i andre lignende tilfælde relativt små grupper, overvejende bestående af forældrepar med børn, der ønskede et bedre bomiljø end det traditionelle parcelhus eller etagehuskvarter. I de fleste tilfælde har den først etablerede gruppe måttet avertere efter interesserede for at nå op på det antal deltagere der blev anset for gunstigt, i de to her omtalte tilfælde cirka 30. Ved etablering af bofællesskaber med ejerboliger har processerne været relativt korte. Specielt hurtigt gik det for Trudeslund, hvor der kun gik cirka 2lf2 år fra dannelsen af den første diskussionsgruppe til indflytningen. Alligevel har der undervejs været en stor udskiftning af deltagerne. I Trudeslund var kun fire af de allerførste familier tilbage ved indflytningen. Det var navnlig i den første fase, at frafaldet var stort. Næsten alle, der var medlemmer efter tre kvart års forløb, blev i gruppen i Trudeslund. Det er altså den første fase, hvor usikkerheden er størst, der belaster samarbejdet. Mange møder med store forventninger men ringe vmen om de praktiske og økonomiske vanskeligheder, der skal overvindes. I de senere faser, og navnlig i den seneste fase, når grunden er anskaffet og væsentlige beslutninger med hensyn til bebyggelsens form og indhold er truffet, ved de tilbageværende og de nytilkomne hvad det drejer sig om. Man binder sig, også økonomisk, til fællesskabet. Brugerindflydelsen En væsentlig kvalitet ved bofællesskabet er brugernes, de kommende beboeres, indflydelse på tilblivelsesprocessen. Fællesskabet er både den fysiske ramme og den sociale struktur. I processen udvikles det sociale fællesskab. Det struktureres både med henblik på beslutningsprocesserne omkring den fysiske rammes tilblivelse og med henblik på fællesskabets fortsatte beståen efter indflytningen. Fællesskabet udvikles og styrkes gennem deltagelsen i planlægningen og projekteringen af de fysiske rammer. Nogle kalder det en brugerstyret proces. I rapporten om erfaringerne fra Trudeslund foretrækker man at karakterisere brugernes medvirken som brugerindflydelse. Hvilket også er i større overensstemmelse med det, der faktisk foregår. Der er tale om et samarbejde mellem de projekterende, arkitekter og ingeniører, og kommende brugere. I et vist omfang må brugerne nødvendigvis overlade styringen til de af dem valgte teknikere. Der er en betydelig forskel-på brugernes medvirken ved etableringen af et bofællesskab i almennyttigt byggeri og ved udviklingen af et bofællesskab i ejerboliger. Teoretisk er forskellen meget stor, men nok noget mindre i praksis. I det almennyttige boligbyggeri kender man sjældent de kommende beboere, når byggeriet planlægges. Ved forberedelserne til bofællesskaberne i det almennyttige boligbyggeri Tinggården forsøgte man at finde frem til kommende brugere af bebyggelsen. Som allerede nævnt var processen ved etableringen af Tinggården 1 så langvarig, at kun ganske få af de oprindeligt medvirkende brugere kom til at bo i bebyggelsen. Ved Tinggården 2 averterede man efter kommende beboere, der ville deltage i en tidsbegrænset proces. Tilmeldelsen var ikke overvældende, men dog tilstrækkelig til at der kunne dannes en gruppe. Den blev suppleret og styrket med beboere fra Tinggården 1. De mødte med friske erfaringer fra en bebyggelse, der på mange måder lignede den, der var under forberedelse. En sådan kombination af erfarne og uerfarne brugere viste sig atvære meget funktionsduelig. Samarbejdet i praksis Samarbejdet mellem brugergruppen og planlæggerne ved forberedelsen af Tinggården 2 fungerede på den måde, at planlæggerne mødte med oplæg til de debatter, der gik forud for beslutningerne, både vedrørende helheder og detaljer. I dette tilfælde var grunden, som allerede var erhvervet af boligselskabet, en nabogrund til Tinggården 1. Den diskussion om grundkøb, som har belastet etableringen af de private bofællesskaber, var her udelukket. Afgørende beslutninger i den indledende fase vedrørte bebyggelsesplanen, og dermed også til en vis grad grundstrukturen i det sociale fællesskab. Det var spørgsmål om boliggruppernes størrelse, om forholdet mellem boligens private del og fælleslokalernes størrelse og placering, om de ubebyggede arealers form og indhold. Der var ikke alene tale om et valg mellem flere fremlagte muligheder, men også en debat om principielle forhold, som førte til fastlæggelsen af den endelige bebyggelsesplan.
4 øvrige faser i processen forløb på lignende måde med en fremlæggelse af alternative muligheder, udarbejdet af arkitekterne og ingeniørerne, i visse sager med indhentning af udtalelser fra specialister. I Tinggården 2 er der altså tale om en betydelig brugerindflydelse, men ikke en afgørende brugerstyring. Og det er kun få af de indflyttede beboere, der har været med i hele processen. Man kan sige, at de brugere, der har deltaget i planlægningen og projekteringen, har repræsenteret brugerønsker af en vis udbredelse. De, der har meldt sig til at bo i bebyggelsen, har kunnet orienteres om de brugerideer, der har ligget til grund for bebyggelsens særlige udformning. Derved sker der en udvælgelse af brugere, som giver en vis sikkerhed for, at bofællesskabets sociale side også vil kunne fungere. Ved etablering af bofællesskaberne på basis af ejerboliger er der teoretisk den mulighed, at brugerne, der også er bygherrer, kan blive fuldstændig bestemmende for både bofællesskabets sociale struktur og dets fysiske rammer, altså husene med omgivelser. Men i praksis har det næppe været tilfældet i noget bofællesskab. Både ved etableringen af Trudeslund og bofællesskabet Sol og Vind er der relativt få afde indflyttede brugere, der har været med i processen fra starten. Men alligevel er der tale om en stærkere brugerindflydelse end ved etablering afbofællesskaber i almennyttigt boligbyggeri. Den gruppe, der samles om dannelsen af et bofællesskab, vil som oftest starte med at diskutere graden af fællesskabet, men ofte på et meget løst grundlag indtil de første skitser til en bebyggelse foreligger. Og denne skitse er igen helt afhængig af, at der eksisterer en byggegrund med dens begrænsninger og muligheder. Altså bliver en af de første opgaver at finde en byggegrund, hvis størrelse, beliggenhed og pris kan accepteres. Allerede her vil der ofte opstå store meningsforskelle. I tilfældet bofællesskabet Sol og Vind medførte beslutningen om grundkøbet en deling af gruppen. Beslutningerne omkring grundkøbet vil ofte konfrontere gruppens medlemmer med de banke reali- teter, som drømmene skal sættes i relation til. Her møder fællesskabet jurister, ejendomsmæglere og kommunale myndigheder. Valget af ".. projekterede -..;, ;;:. ~. Det er ikke alene i forbindelse med..- grundkøbet, at der er forskel på etablering afbofællesskaber i henholdsvis lejeboliger og ejerboliger. Det gælder også i forholdet til de projekterende. I det almennyttige byggeri har boligselskabet valgt arkitekter og ingeniører, før brugerne bliver inviteret. Det ejerboligbaserede fællesskab er i forbindelse med grundkøbet blevet organiseret, så det kan godkendes som juridisk per~on. Det kan for eksempel ske ved dannelse af en byggeforening. En eventuel udskiftning af personer i foreningen vil derefter ikke ændre på omgivelsernes accept af foreningen som aftalepartner. Dermed er der også skabt et grundlag for aftaler med de projekterende. Der er eksempler på at, en eller flere af de projekterende har været med i initiativgruppen. Men i de to her omtalte beboerejede bebyggelser er arkitekterne valgt ud fra deres kvalifikationer, blandt andet deres erfaringer fra lignende byggesager. Aftalen med de projekterende kan i en vis udstrækning hvile på de almindelige betingelser for honoraraftaler, men Tinggårdtn, Herfølge derudover bør det aftales, at udarbejdelsen af programmet og selve projekteringen sker i samarbejde med beboergruppen. Dette samarbejde kan kræve en særlig honoraraftale. Økonomi og udbudsfonner Ved fællesskabets start overstiger ønsker og forventninger som regel deltagernes økonomiske evner. Der kan desuden være store forskelle på deltagernes økonomiske situation. I udlejningsbyggeriet disponeres der ud fra en række love og bestemmelser om boligernes størrelse og finansiering, som nogenlunde fastlægger boligudgiftens størrelse pr. kvadratmeter boligareal. De, der søger ind i et almennyttigt byggeri ved nogenlunde, hvad de går ind til. Men det udelukker ikke, at der ved efterregulering afhuslejen kan opstå problemer som følge af manglende betalingsevne. I ejerbolig-fællesskabet er usikkerheden omkring økonomien langt større. På et tidligt tidspunkt må der opstilles et budget, der allerede ved grundkøbet er en nødvendig vejledning. Dernæst må man diskutere boligstørrelse og udstyrsstandard, fordelingen mellem privat boligareal og fælleslokaleareal, omfanget af eget arbejde m.m. Om disse spørgsmål kan der ud fra den enkeltes økonomiske formåen opstå betydelig uenighed.
5 Ønsker om medbestemmelse eller medindflydelse har ofte som mål at få individuelle ønsker til boligen opfyldt. Ideelt set ud fra denne målsætning skulle alle boliger være forskellige. Men variation i boligstørrelse og udstyr koster mere end et standardiseret byggeri, både i planlægning, projektering og udførelse. Derfor bliver resultatet som regel et kompromis med forholdsvis få varianter, men med åbne muligheder for senere individualisering. Det tager tid at blive enige, og tid kan være kostbar. Inflation, renteudgifter og ændringer i obligationsrenten kan true økonomien i et projekt, der trækker ud.. U nder en stor del af processen må der arbejdes med overslagspriser. De endelige og realistiske priser må hvile på et temmelig detaljeret projekt. Priserne kan for eksempel fremkomme ved indhentning af tilbud, enten ved en indbudt eller en offentlig licitation. H vad der er mest hensigtsmæssigt kan være vanskeligt at afgøre. I begge tilfælde vil resultatet ofte være, at byggeriet bliver dyrere end forventet. Der skal derefter skæres ned i arealer og udstyr. Måske besluttes det som i bofællesskabet Sol og Vind, at en større del af arbejdet skal udføres som selvbyggeri. Omstillingen er en langsommelig og ikke helt billig proces. I rapporten fra Sol og Vind konkluderes det, at det kan være en fordel at engagere sig med håndværkerne tidligere i processen. Sammen med dem kan man finde frem til boligstørrelser, konstruktioner og materialer, der er realistiske indenfor budgettet. Byggefasen med og uden brugerdeltagelse Når der er opnået enighed om byggeprojektet og dets gennemførelse vil det i almindelighed være en fordel at overlade den fulde styring til teknikerne. Bygherrernes indblanding efter dette tidspunkt kan forsinke og fordyre byggeriet. Men der kan selvfølgelig opstå problemer under byggeriet, som kræver bygherrens godkendelse. Derfor kan det være hensigtmæssigt, at beboergruppen nedsætter et byggeudvalg, som hurtigt kan træde sammen og handle på beboernes vegne. Er en del af byggeriet tilrettelagt som medbyg, må der være en form for beboerdeltagelse i byggefasen ~ men forholdet til håndværkerne må være fastlagt i en forudgående aftale. Fællesskabets indhold og form Gennemførelsen af byggeriet er den vigtige og vanskelige fase i processen, der skal føre til det endelige mål: Et varigt og indholdsrigt beboerfællesskab. Når indflytningen har fundet sted er byggeriet nok afsluttet i juridisk forstand. Det skal i hvert fald være så vidt afsluttet, at de myndighedsattester, der er nødvendige for en varig finansiering, kan opnås. Men i de fleste fællesskaber er der åbne muligheder for tilbygning af udhuse og vinterhaver, der mangler udstyr i fælleshusene, og de fælles udearealer skal anlægges og udstyres. Fælles gøremål kan på længere sigt være knyttet til nogle af disse praktiske opgaver. Andre langsigtede fælles opgaver kan være af mere social karakter, fælles spisning, børnepasning, festarrangementer m.m. _ Bofællesskaber BUR-rapporter: 'Bofællesskabet Sol og Vind' August sider illustreret Pris kr. 30,- ISBN ISSN 'Veje til Bofællesskab.' September sider illustreret Pris kr. 100,- ISBN ISSN 'Beboerdeltagelse - men hvordan?' Erfaringer fra planlægningen aftinggården 2 Maj sider illustreret Pris kr. 90,00 ISBN ISSN Rapporterne kan las hos Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester Voldgade København K telefon: samt gennem Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20 DK-1260 København K og boghandlerne Dette resume er udarbejdet af arkitekt m.a.a. Poul Erik Skriver på baggrund af de tre rapporter. Fotos: Lilian Bolvinkel og Tegnestuen Vandkunsten.
6 Trudeslund, Birkerød De omtalte rapporter Rapporten,Neje til bofællesskab" er udformet som en håndbog til bosætning med udgangspunkt i Trudeslunderfaringerne. Den giver i indledningen en oversigt over de ideer, der har inspireret til dannelsen af bofællesskaber. Der er en omtale af den betydning, der i forskellige sammenhænge er tillagt brugerdeltagelsen i planlægningen og projekteringen af en boligbebyggelse. Også bofællesskabernes muligheder i fremtiden omtales. Derefter følger en detaljeret gennemgang af planlægningen og projekteringen af Trudeslund med gode råd til andre, der måtte give sig i lag med en tilsvarende opgave. Det er en vejledning, som har til hensigt at forebygge nogle af de fejltagelser, der truer de helt ukyndige. Som bilag er der eksempler på en byggeforeningsvedtægt, en arkitektkontrakt, hovedentreprisekontrakt, bofællesskabsvedtægt m.m. Rapporten "Bofællesskabet Sol og Vind" er en redegørelse for tilblivelsesprocessen, en beretning, der ikke skjuler de samarbejdsproblemer, der har været undervejs. Hver for sig har brugerne, arkitekterne, ingeniørerne og byggestyringsfirmaet redegjort for erfaringerne i forbindelse med etableringen af boligbebyggelsen, der rummer bofællesskabet. Sol og Vinds organisation er beskrevet og interessentskabskontrakten bringes som bilag. Rapporten om "Tinggården 2" indledes med en kort omtale af Tinggården 1. Erfaringerne fra denne bebyggelse har været anvendt ved tilrettelægningen af brugergruppens medvirken ved planlægningen og projekteringen af Tinggården 2. I rapporten er det især samvirket mellem beboergruppen og de projekterende, der er gjort rede for. Det har været karakteristisk for metoden, at de projekterende i alle faser har udarbejdet alternative forslag, der har dannet grundlag for de fælles diskussioner. Brugergruppen har også kunnet møde med egne forslag. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. B UR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt,marked. Som et led i sit arbejde skal B UR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BURyder støtte til gsennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttendeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. B UR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg kan købes i Direktoratetfor Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteratur~jeneste, vester Voldgade 94, 1552 København V, tlf og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangsstræde 37A, DK-1468København K, telefon: DY ISSN
Beboermerlvirken ved planlægning ~ '--------
Hå Beboermerlvirken ved planlægning ~ '-------- Håndværkerparken - et almennyttigt bofællesskab de seneste år har B UR støttet en række vidt forskellige forsøgsprojekter, der som fælles forsøgstema har
Læs mereLejligheder på flade tage
BURresumi på toge Lejligheder på flade tage I Næsbyparken i Rødovre er gennemført et forsøg med udbedring af tagskader i et byggeri medfladt tag ved at bygge en ekstra etage oven på det eksisterende hus
Læs mereDit boligkøb. Trin for trin. Køb. Byggeri. Aflevering. Efter Aflevering
Dit boligkøb Trin for trin Køb Reservation Købsaftale Aftale og betaling Købertilvalg & materialevalg Fastlæggelse af kvalitetsniveauer og forventningsafstemning Byggeri Bygherre Køber-indsigt Vores tilsyn
Læs mereKAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber
Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,
Læs merei foreninger En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...
i foreninger En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger
Læs mereDette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.
NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs mereIntroduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune
Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereSundbakken -indledende møde den 20. januar 2016. Skitse af Sundbakken udført af Ginnerup Arkitekter
Sundbakken -indledende møde den 20. januar 2016 Skitse af Sundbakken udført af Ginnerup Arkitekter Dagsorden 1. Velkommen og præsentation v. Lennon 2. Præsentation af bebyggelsesplan og lokalplan v. Ginnerup
Læs mereLokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution
Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Dagsorden 21-06-2011 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:55 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Ekrem Günbulut
Læs mereVI BYGGER PÅ TILLID 2
BYGGER PÅ TILLID VI BYGGER PÅ TILLID 2 DIN PROFESSIONELLE SAMARBEJDSPARTNER MED MERE END 35 ÅRS ERFARING Kom indenfor hos en erfaren virksomhed, der blev grundlagt allerede i 1974 i Aalborg. Vi har udviklet
Læs mereResume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008
NOTAT 15. april 2008 Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008 J.nr. VG/NKO Afgrænsning store/små komplicerede/ukomplicerede byggepladser Hvordan kunne disse regler fastsættes?
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereByggeriets 1:1 Modelværksæd
Byggeriets 1:1 Modelværksæd Byggeriets 1:1 Modelvæ B 1:1 M er igangsat efteråret 1985 som BURjorsøg efter en n Ny lav-tæt boligtype I Albertslundhusets store teatersal blev opbygget ro model afet helt
Læs mere* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen
At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard
Læs mereNotat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereVEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956
VEDTÆGTER for Aalborg Boligselskab af 1956 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Aalborg Boligselskab af 1956. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. Stk.
Læs mereBOLIGEN TIL DEN 3. ALDER. Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999
BOLIGEN TIL DEN 3. ALDER Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999 Hvorfor tænke på boligen til den 3. alder? Interesser og behov ændres livet igennem, og dermed også krav og ønsker til boligen. En bolig, der
Læs mereNOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler
NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs merelundhilds Tegnestue tegnestue LAVENERGIBOLIG
lundhilds Tegnestue tegnestue LAVENERGIBOLIG lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning
KEN nr 9299 af 02/05/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 10 07 2013 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET
Læs mereDer er nu gået tre måneder siden vores seneste nyhedsbrev. Byggeudvalget og bestyrelsen vil derfor gerne give en status på byggeprojektet.
November 2015 Kære IM venner Emne: Projekt nyt missionshus i Kolding Siden sidst Der er nu gået tre måneder siden vores seneste nyhedsbrev. Byggeudvalget og bestyrelsen vil derfor gerne give en status
Læs mereSamrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen
Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Samråd D-H, KOU alm. del Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for
Læs mereLOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING
LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE --- - ------- - ---- ---- --- --- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Side 1.
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs merePræsentation af Aabenraa Almene Boligselskab ÅAB og Padborg Boligforening. Fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 21. november 2012
Præsentation af Aabenraa Almene Boligselskab ÅAB og Padborg Boligforening Fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 21. november 2012 Historiske facts. ÅAB blev grundlagt i 1950 under navnet Åbenrå Amts Boligselskab.
Læs mereHolmegaard Høj Den perfekte bolig
Holmegaard Høj Den perfekte bolig SMUKKE RÆKKEHUSE I NATURSKØNT OMRÅDE Billeder af bygningerne er ikke rigtige fotografier, men 3D-visualiseringer, da de ikke er færdigbygget. Der tages forbehold for ændringer
Læs mereIndstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice Den 24.april 2006 Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum 1. Resume ARoS-Aarhus Kunstmuseum har via fonden Realdania skaffet finansiering
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereNotat. Beboerdemokrati
Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.
Læs mere1 Navn. 2 Formål. 3 Medlemsforhold
1 Navn Logens navn er Gentle Adventure (GA) 2 Formål Formålet er at få en oplevelse ud over det sædvanlige og at skabe et kammeratskab som holder på tværs af personlige forhold og hele livet. Hvad skal
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter
Læs mereGode boliger til ældre - en ekselllpelsatnling
Gode boliger til ældre - en ekselllpelsatnling De fleste ældre ønsker at bo der; hvor de altid har boet, men nogle tvinges til at flytte, når boligen bliver uoverkommelig eller helbredet svigter. Nye ældregenerationer
Læs mereSmå og billige boliger med perspektiv. Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne
Små og billige boliger med perspektiv Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne SMÅ OG BILLIGE BOLIGER MED PERSPEKTIV Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne
Læs mereGlasoverdækkede uderutn
Glasoverdækkede uderutn En registrering af 12 skandinaviske byggerier Store glaspartier indgår i langt de.fleste nybyggerier verden over. Det har derfor været vigtigt at afgrænse emnet glas og byggeri,
Læs mereVelkommen til Struer Kommunes Plejeboliger
Sundhed og Omsorg Østergade 11, 1. 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 www.struer.dk Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger Praktiske oplysninger Marts 2015 12 Indhold Egne notater Dit nye hjem.... 3 Din
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé 28. juni 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Ungdomscentret Bofællesskab
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereGammelgårdsvej. - information om medejerboliger
Gammelgårdsvej - information om medejerboliger Ordet medejerboliger antyder, at der er tale om en boform, hvor man er med til at eje boligen. Men det gælder i princippet alle almene boliger. I alle nyere
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereReferat af ordinær generalforsamling i CMO
Referat af ordinær generalforsamling i CMO Afholdt lørdag den 1. februar i selskabslokalerne hos Alfred og Camilla på Rugårdsvej På grund af stor tilslutning til generalforsamlingen, 50 tilmeldte ud af
Læs mereMalerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger
Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå
Læs mereVedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab
Vedtægter for den selvejende boligorganisation Køge Boligselskab Indholdsfortegnelse Kapitel I. Navn, hjemsted og formål... 1 Kapitel II. Organisationens ledelse... 2 4-10 Repræsentantskabet... 2-4 11-13
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mereForeningen DALEN 12.12.2013
Uge 1/2014 Bestyrelsesmøde torsdag den 2/1-2014 kl. 19.00 hos formanden. Udsendes inden mødet. Uge 2 Medlemsmøde tirsdag den 7/1-2014 kl. 18.30 - Tilmelding nødvendig til ole@olenohr.com Supplerende referat
Læs mereTAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereFA09. Afdelingsmøde. Huskeliste til afdelingsbestyrelsen
FA09 Afdelingsmøde Huskeliste til afdelingsbestyrelsen INDLEDNING Boligafdelingens øverst bestemmende organ er afdelingsmødet. Afdelingsmødet skal drøfte og godkende afdelingens budget for det kommende
Læs mereDet nybyggede bojællesshlb
Med udgangspunkt i en række BUR-støttedeforsøgsprojekter om bofællesskaber arrangerede B UR i foråret 1985 et seminar, hvor bygherrer, beboere og teknikere fra mange forskellige bofællesskaber udvekslede
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereTilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Thomas Petersen (TP), Henrik Kruse, Mette Nyholm og Britt Espensen.
Afdelingsmøde for Klintevej/Rosendals Allé afd. 35. Mandag, den 21. september 2015 kl. 19.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Thomas Petersen (TP), Henrik Kruse,
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mere3. Den praktiske fremgangsmåde ved gennemførelse af en kystbeskyttelsessag
Kapitel 3 3. Den praktiske fremgangsmåde ved gennemførelse af en kystbeskyttelsessag 3.1 Reparationer For så vidt en eksisterende kystbeskyttelse allerede er myndighedsgodkendt, da kan grundejerne reparere
Læs mereBoligerne Dronninggårds Allé 24-26
Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 Boligerne Dronninggårds Allé 24 26 Boligerne Dronninggårds Allé er for voksne borgere med psykosociale vanskeligheder. Boligerne er organiseret under Psykiatri og Handicap,
Læs mereBestyrelsesmøde i Lejerbo, Struer og Lemvig den 23. august 2011 kl. 17.00 i Holstebro
Referat af organisationsmøde 23. august 2011 Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Struer og Lemvig den 23. august 2011 kl. 17.00 i Holstebro Fra bestyrelsen deltog: Formand Regnar Sehested, Sally Jensen, Lars Nielsen,
Læs mereBoligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).
Punkt 21. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). 2012-43871. By- og Landskabsudvalget indstiller,
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mere03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands
Læs mereFrederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge, Plan og Miljøafdelingen By og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg
Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge, Plan og Miljøafdelingen By og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg 12. oktober 2015 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereSlots- og Ejendomsstyrelsen
Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet
Læs mereRetningslinier for individuel råderet
LINDESKOVEN Afdelingsbestyrelsen - Afdeling 32 Østre Lindeskov 209-2600 Glostrup Tlf.: 43 43 17 21 En afdeling under Glostrup Boligselskab Retningslinier for individuel råderet vedrørende hegn, låger,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 22. oktober 2003 via Magistraten Tlf. nr.:8940 6662 Jour. nr.: 82.06.00P00 2002/00211
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereLokalplan 969, Boligområde Dollerupvej Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. maj 2014 Lokalplan 969, Boligområde Dollerupvej Endelig Endelig vedtagelse af lokalplan 969, Boligområde ved Dollerupvej, Aarhus
Læs mereLokalplanen indeholder også en bestemmelse om, at husopvarmningen i området skal ske ved anvendelse af et vandbåret opvarmningssystem i Guldborg.
Lokalplan nr. 11 - Boligområde ved Guldborghave INDLEDNING Området, hvor lokalplanen gælder, er beliggende i Guldborg by bag den eksisterende langs Guldborgvej (Hovedlandevej nr. 115) og Nyvej. Hildesvigskoven
Læs mereNOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje
NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for
Læs mereIndstilling. Tilladelse til at indrette møbelbutik i erhvervsejendom på Ådalsvej 27, 8240 Risskov. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. december 2008 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Tilladelse til at indrette møbelbutik i erhvervsejendom på Ådalsvej
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereREFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40
REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40 Tid og sted: den 27. januar 2014, kl.19.30 i Medborgerhuset Egedal Fremmødte: hus nr. 4, 6, 8, 10, 14, 16, 18, 20, 22, 24,
Læs mere5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.
5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet
Læs mereSkilsmissebarnets økonomi
Skilsmissebarnets økonomi Forstå økonomiens betydning for hjemmenes gode samarbejde og få fleksible rammer i barnets opvækst Bevar begge forældres indflydelse efter skilsmissen Undgå at fastslåse barnets
Læs mere360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7
360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereKan man komme ud af landsholdet, hvis man alligevel ikke ønsker at deltage?
Ofte stillede spørgsmål vedr. Landshold Voltigering. Da vi på det seneste har fået stillet nogle væsentlige spørgsmål fra forskellige personer vedr. landsholdet, har vi valgt at lave en oversigt med svar
Læs merePartiel byplan nr. 58. ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR OMRÅDET HUNDERUPVEJ-KASTANIEVEJ-LÆSSØEGADE-LAHNSGADE I HUNDERUPKVARTERET I ODENSE KOMMUNE
Partiel byplan nr 58 ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR OMRÅDET HUNDERUPVEJ-KASTANIEVEJ-LÆSSØEGADE-LAHNSGADE I HUNDERUPKVARTERET I ODENSE KOMMUNE område I medfør af lov øm byplaner, lovbekendtgørelse nr
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereHerved indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i henhold til vedtægternes 8, som afholdes. mandag den 6. juni 2016, kl.
EJENDOMS- ADMINISTRATION Frederiksberg, 27. maj 2016 Kundenummer 8-328 Direkte telefon +45 39 46 62 60 kimr@deas.dk Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i E/F Danas Plads 19 m. fl. Herved indkaldes
Læs mereaktiviteter forår 2016 Sydjylland
aktiviteter forår 2016 Sydjylland Velkommen til et nyt spændende forår med arrangementer og kurser i ABF! Du modtager hermed en samlet oversigt over de mange arrangementer og kurser, som ABF tilbyder i
Læs mereJeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.
Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.
Læs mereLEGO minifigs byg kolleger/kendte personer
1 LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer Idé/kilde: Heine Højrup Olsen 2 6 deltagere pr. hold 6 99 år 10 20 minutter LEGO klodser til at bygge minifigs dvs. ben, torsoer, hoveder, hatte/hår og evt.
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereFamiliens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte
Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat
Læs mereBestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)
Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor
Læs mereProjekt om ombygning af overdækkede gange til åbne gange (endnu ikke vedtaget).
Morbærhaven d. 21. december 2011 Bilag til møde mellem Albertslund Ungdomsboliger (Morbærhaven) og Albertslund kommune 24. januar 2012 Projekt om ombygning af overdækkede gange til åbne gange (endnu ikke
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereUtidssvarende boliger. - en undersøgelse af botilbud til voksne mennesker med handicap
Utidssvarende boliger - en undersøgelse af botilbud til voksne mennesker med handicap Utidssvarende boliger - en undersøgelse af botilbud til voksne mennesker med handicap Udarbejdet af: Socialpædagogernes
Læs mereVillaen. - fra børnehjem til fremtidens børnehjem. Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 73 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 73 Offentligt Villaen - fra børnehjem til fremtidens børnehjem Kerteminde Kommune ønsker i et tæt samarbejde med Social Tilsyn Syd at være foregangskommune
Læs mereKAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker
Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker 21-04-2010 Henrik Harder 1 Hvem er jeg Jeg er blevet bedt om at holde et oplæg her i dag fordi nogle af jer gerne vil
Læs mereMÅ LSÆTNINGER FOR 2010-2013
Målsætningsprogram 2010 2013 1 Overordnede målsætninger for organisationen At synliggøre for organisationen, såvel beboerdemokratiet som organisationens ansatte, hvad der er organisationens overordnede
Læs mereAftale om partnerskab
Aftale om partnerskab mellem Danske Baptisters Kvindenetværk og UEBBs Kvindeforbund Dato: 2. december 2012 Sted: Bujumbura, Burundi Indholdsoversigt 1. Indledning... 3 2. Partnerskabets historie... 4 3.
Læs mere