EU s Landbrugsforslag i strid med Lissabon-traktaten
|
|
- Christine Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EU s Landbrugsforslag i strid med Lissabon-traktaten Analyse af lovforslag til EU s fælles landbrugspolitik efter 2013 EU s landbrugspolitik skal ikke skade verdens fattige lande. Sådan har det lydt fra både EUkommissionen og Europa-parlamentet hele vejen gennem den reformproces som påbegyndtes for over et år siden. Alligevel indeholder EU-kommissionens lovforslag til en ny fælles europæisk landbrugspolitik efter 2013 ingen hensyn til udviklingslandene. Det er efter Concord Danmarks opfattelse i strid med Lissabon-traktatens artikel 208, der fastslår, at EU skal tage hensyn til udviklingslandende på tværs af de politikker som påvirker dem. Den danske regering kan heller ikke være tilfreds da det nye regeringsgrundlag netop siger at man vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene og at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU s politikker inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene (se oversigt i afsnit 4). Næste skridt er, at lovforslagets forskellige retsakter skal forhandles i Europa-parlamentet og af EU-landenes landbrugsministre. Forhandlingerne strækker sig ind i det danske EU-formandskab i Danmark har derfor en historisk mulighed for, at få skrevet udviklingshensynet ind i EU s fremtidige landbrugspolitik og dermed omsætte regeringsgrundlagets vigtige ambitioner til virkelighed. **** Indhold: 1. Udviklingspolitisk analyse af lovforslaget 2. Concord Danmarks anbefalinger 3. Baggrund: EU-støtten skader fortsat de fattige 4. Politik-kohærens i centrale dokumenter 5. Referencer 1
2 1. Udviklingspolitisk analyse af lovforslaget København, 17. oktober 2011 Kommissionens lovforslag udgør en pakke, der omfatter en række forslag til retsakter, som tilsammen vil udgøre EU s nye landbrugspolitik 1. Forlaget består af 4 hovedtekster: En forordning om regulering af direkte betalinger under søjle 1 En forordning om regulering af landdistriktsstøtten under søjle 2 En forordning om regulering af det indre (landbrugs)marked En forordning om regulering af management og monitorering af landbrugspolitikken Fra et udviklingsperspektiv er der ydermere et centralt mindre retsaktsforsalg: Forordning om særlige hjælpe- og restitutionsinstrumenter, herunder eksportrestitutioner. Forslagene bygger på Kommissions meddelelse fra november 2010, der indeholdt tre reformscenarier. Forslaget er i store træk udformet efter status-quo-scenariet, der var det andet scenarie i meddelelsen. Desuden skal lovforslaget ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til EU s fremtidige budget (den flerårige finansielle ramme). På baggrund af dette forsalg er det ganske sikkert, at det samlede budget for landbrugsstøtten vil forblive på nogenlunde samme niveau som hidtil. Samlet set gør forslagne det klart, at de reformprocesser som for alvor tog fart i begyndelsen af dette årtusinde er gået i bakgear, og al snak om paradigmeskift hen imod at målrette EU-støtten til produktion af offentlige goder er forduftet. En stor del af baggrunden herfor er, at den økonomiske krise som brød ud i 2008 har ramt det europæiske landbrug hårdt og samtidig har de sidste fire års fødevarekriser givet ny vind i sejlene til argumenter om, at den stigende globale efterspørgsel på mad legitimerer støtten til EUlandmændene. Udviklingsperspektiver Set fra et udviklingssynspunkt er reformstoppet dybt beklagelig. De nuværende støtteformer - med den direkte arealstøtte som hovedinstrument - fastholder EU s produktion og eksport på betydeligt højere niveauer end uden støtte. Samtidig reducerer støtten behovet for import af landbrugsprodukter fra udviklingslandene væsentligt (se afsnit 3). De beregninger der er foretaget af forslagets konsekvenser i forhold til produktionsniveauer og handel viser alle en marginal effekt - i de fleste tilfælde på 1-2 % reduktion 2. De vigtigste konsekvenser i forhold til produktion vil være udfasningen af kvoterne for EUbøndernes mælke- og sukkerproduktion. Men det kan også vise sig at have drastiske virkninger da begge varer er centrale i mange fattige landes landbrugsproduktion. Kommissionens lovpakke indeholder desuden et forslag om at fastholde EU s mulighed for at anvende eksportrestitutioner i særlige tilfælde, som man f.eks. valgte at gøre det under mælkemarkedskrisen i Det er et klart brud på EU s løfte om, at afvikle alle former for eksportsubsidier i forbindelse med afslutningen af WTO s Doha-runde. Danmark bør derfor arbejde for en fuldstændig afvikling af EU s eksportstøtte i overensstemmelse med Folketingets WTO-vedtagelse fra
3 Forordning om regulering af management og monitorering af landbrugspolitikken indeholder et grundlag for at skabe et monitoreringssystem, der skal bruges til løbende at evaluere støttens virkninger. Systemet er kun rettet mod interne mål, men kunne udbygges til også at omfatte udviklingslandene, og dermed danne basis for politikudvikling og dialog med EU s fattige partnerlande. Overordnede ændringer De væsentligste ændringer i lovpakken er, at de grundlæggende direkte betalinger under søjle 1, som udbetales som støtte per hektar land, vil blive suppleret af en række yderligere betalinger. Disse omfatter en obligatorisk grøn betaling (30 % af det årlige nationale loft for areal), som tildeles, hvis landmænd anvender bestemte dyrkningsmetoder, der gavner klimaet og miljøet. I modsætning til Kommissionens november-meddelse, er de grønne betalinger obligatoriske for, at landmænd kan få de sidste 30 % af arealstøtten. Men landmændene kan fravælge at modtage denne del af støtten og vil dermed ikke være pålagt at opfylde de grønne krav. Over hele Europa har grønne-ngo er kritiseret grøningskravene kraftigt for ikke at være ambitiøse nok. Særligt bliver det påpeget, at alle kravene allerede bliver opfyldt af langt størstedelen af EU s landmænd, og at der derfor ikke vil være nogen mærkbar effekt for hverken klima eller miljø. Det betyder samtidig, at udviklingslandene heller ikke vil få gavn af kravene, da der således ikke kan forventes nogen ekstra grønne omkostninger, som vil gøre støtten mindre handelsforvridende. Samtidig udebliver klimaeffekten, hvilket også vil ramme de fattige lande hårdest. Endelig vil den grundlæggende betaling under søjle 1 (men ikke de grønne betalinger) til meget store bedrifter blive begrænset via et loft for, hvor meget arealstøtte enkelte landbrug kan modtage. Desuden skal der ske en omfordeling af støtten fra de gamle medlemslande i Vesteuropa til de nye i Østeuropa, der i gennemsnit modtager mindre støtte per hektar. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige direkte betaling per hektar i EU27 gennemsnitligt ca kr. (269,1 euro), og i Danmark er tallet 2230 kr. (300 euro) 3. Overordnet set vil hverken loft eller omfordeling dog have de store konsekvenser for EU s handelsrelationer med omverdenen. Dog står de danske landmænd ifølge Politiken til årligt at miste omkring 200 millioner kroner i den første del af perioden fra 2014 til 2020 og mere end 400 millioner kroner om året i de sidste tre år Concord Danmarks anbefalinger 1. EU s forpligtelse til at sikre sammenhæng/politikkohærens i forhold til udviklingspolitikken skal skrives i EU s fremtidige landbrugspolitik. EU s institutioner og medlemslande er forpligtet til at monitorere og handle på konsekvenserne af EU s landbrugspolitik for udviklingslandene - i særdeleshed ift. den globale handel og fødevaresikkerhed samt Lissabon-traktatens målsætninger om global fattigdomsbekæmpelse. Dette kan gøres ved at indsætte hensynet til udviklingslandene som et af monitoreringsmålene i forordning om regulering af management og monitorering af landbrugspolitikken. Desuden bør lovteksterne henvise til Lissabon-traktatens art. 208, der siger at EU s skal tage hensyn til udviklingslandene i alle politikker der påvirker dem. 3
4 2. Danmark bør arbejde for en fuldstændig afvikling af EU s eksportstøtte i overensstemmelse med Folketingets WTO-vedtagelse fra EU s eksportstøtte skal udfases allerede i 2014 som et afgørende element i reformen af EU s landbrugsordninger, og EU bør fortsætte bestræbelserne på internationalt at afvikle alle former for eksportsubsidier i forbindelse med afslutningen af WTO s Doha-runde. Kan man ikke skaffe flertal for en fuldstændig udfasning bør der som minimum indskrives en henvisning til EU s løfte fra Doha-runden, så afviklingen automatisk kan indtræffe som led i en afslutning af Doha-runden. 3. Målsætning om at mindske landbrugets klimapåvirkning af EU s fremtidige landbrugspolitik skal være mere ambitiøse EU bør udover sine generelle klimaforpligtigelser specifikt sikre sig, at landbruget bidrager til at nå EU s mål om at nedsætte EU s klimapåvirkning med minimum 30 procent som led i de internationale klimaforhandlinger. En fremtidig landbrugsstøtte bør have endnu klarere bud på, hvordan landmænd i EU skal tilskyndes til at producere bæredygtigt gennem ambitiøse grøningskrav. 4. Den afkoblede støtte (direkte arealstøtte) er forsat handelsforvridende og skader den lokale landbrugsudvikling i fattige lande uden for EU. Til trods for at EU-støtten nu er afkoblet og indeholder begrænsede mængder eksportsubsidier, er det tydeligt, at EU-støtten påvirker verdensmarkedspriserne og handelsrelationerne med udviklingslandene og dermed også verdens fattigste. EU-støtten gør det urentabelt at investere i udviklingslandenes landbrugssektorer og forhindrer derfor en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling og investeringer i lokal produktion i udviklingslandene. 3. Baggrund: EU-støtten skader fortsat de fattige De sidste fire år har verden været ramt af gentagne fødevarekriser. Hver syvende person på jorden går sulten til ro hver eneste dag. Sidste år ramte FN s Fødevareorganisations (FAO) fødevareprisindeks sit højeste niveau nogensinde, og FAO har netop igen advaret mod prisudsvingenes fatale konsekvenser i fattige i den årlige World Hunger Report fra 10. okt EU er både verdens største aktør inden for landbrugshandel og udviklingssamarbejde og spiller derfor en altafgørende rolle i løsningen af problemet. 4
5 Alle internationale institutioner peger på, at verdens sultproblemer kun kan løses gennem massive investeringer i det lokale landbrug, dér hvor de sultne bor. Men nu må udviklingslandene se i øjnene at den kolossale europæiske landbrugsstøtte fortsat vil spænde ben for den lokale landbrugsudvikling i verdens fattigste lande mange år endnu. Dette faktum benægtes imidlertid hårdnakket af EU-kommissionen. EU-kommissionens mener kort fortalt, at omlægningen af EU-støtten som er blevet gennemført siden midten af 1990 erne betyder, at den europæiske landbrugspolitik ikke længere er handelsforvridende. I dag udbetales størstedelen af landbrugsstøtten som enkeltbetalinger i form af direkte arealstøtte uafhængigt af, hvad den en den enkelte landmand vælger at producere på sin jord. Ideen er, at støtten er produktionsneutral i den forstand, at landmanden vil tilpasse sin produktion efter markedets signaler. Men en lang række eksterne studier af den omlagte støtte viser, at støtten stadig er handelsforvridende, idet den fastholder EU-landenes produktion og eksport på væsentligt højere niveauer end i det ville tilfældet uden støtte 5. Senest har Verdenshandelsorganisationen WTO i sin gennemgang (review) af EU s handelspolitik fra juli 2011 dokumenteret, at EU-landenes samlede landbrugsstøtte beløb sig til lidt over 100 mia. euro i Det svarer til ca. 1/3 af værdien af hele EU s landbrugsproduktion. Desuden konkluderer rapporten, at EU s høje landbrugsstøtte keeps production and exports higher, and imports lower, than would otherwise be the case og *the EU s+ agricultural policies can have a significant impact on other countries whose economies depend on agriculture 6. Dette gælder særligt for de afrikanske lande syd for Sahara, som udgør verdens fattigste region. Dette skal endvidere ses i lyset af, at EU s skatteydere og forbrugere ifølge WTO har overført næsten 1 billion euro til landbrugsproducenterne i form af støtte og højere priser på fødevare over de seneste ti år 7. De penge EU bruger på landbrugsstøtte, svarer i grove tal til det beløb, som FN s fødevareorganisation FAO vurderer, skal investeres i ulandenes landbrugssektorer for at afskaffe global sult 8. Samtidig er EU og andre rige nationers landbrugsstøtte 80 gange større end den udviklingsbistand der gives til u-landenes landbrug 9. Forholdene fremstår yderligere fornuftstridige idet de historisk høje priser på landbrugsvarer, verden lige oplever giver EU s landmænd ekstra gode indtjeningsmuligheder. Denne pointe er netop blevet underbygget af OECD, der i en ny rapport peger på, at de høje priser, udgør en unik mulighed for at afvikle EU-støtten 10 Ifølge FN s udviklingsorganisation UNDP tegner landbruget sig for % af de mindst udviklede landes BNP og op mod 70 % af arbejdspladserne i disse lande 11. En række analyser har vist, at en stigning på en krone i landbrugets indtjening i udviklingslande foranlediger en stigning på 2-2,50 kroner i samfundet som helhed 12. Dertil kommer, at økonomisk vækst, der genereres landbrugssektoren, er op til fire gange mere effektiv til at reducere fattigdom, end vækst genereret i andre sektorer i udviklingslandene 13. Der er således et åbenlyst potentiale, der kan realiseres, hvis de rigtige betingelser fremdyrkes. Og her er det absolut nødvendigt, at der skabes fornuftige incitamenter for investering i og udvikling af udviklingslandenes landbrug. Men i alt for mange lande underminerer EU-støttet eksport stadig mulighederne for at skabe positivt investeringsklima. 5
6 Eksempel: Mælke-dumping FAO anslår, at 150 mio. husholdninger i verdens fattigste lande er involveret i mælkeproduktion, og for dem er afsætning af mælk den mest værdifulde mulighed for at løfte sig selv ud af fattigdom 14. I Cameroun har udviklingsprojekter i 10 år været med til at hjælpe den lokale mælkeproduktion i gang, men nu bliver de lokale mælkebønder underbudt af kunstigt billigt mælkepulver fra EU. I det nordvestlige Cameroun, kan de fattige mælkeproducenter sælge deres friske mælk til 0,61 euro literen til de lokale mejerier hvis de skal dække deres produktionsomkostninger. Men de seneste år har mejerierne kunnet europæisk subsidieret mælkepulver til 0,4 euro literen. Kilde: Milk dumping i Cameroun Mellemfolkeligt Samvirke udgav for nylig en rapport om samme tema som viser, hvordan EU s landbrugsstøtte skaber unfair konkurrence for fattige mælkebønder i Bangladesh og hindrer investeringer i den landbrugssektor, som er afgørende for at skabe bæredygtig udvikling i et af verdens fattigste lande. Kilde: If the cap doesn t fit, change it Eksemplerne skal ses i lyset af, at EU s mælkeproducenter årligt modtager 5 mia. euro i direkte støtte, og at sektoren derudover modtog 600 mio. euro som krisehjælp i Samtidig genindførte EU-kommissionen eksportsubsidier for smør, ost og mælkepulver en handling, der efterfølgende blev kraftigt kritiseret af Europa- parlamentet, som påpegede eksportsubsidiernes katastrofale indvirkning på fødevaresikkerheden og udviklingen af en levedygtig landbrugssektor i udviklingslandene 16. Dansk landbrugs afhængighed I Danmark ville landmændene heller ikke kunne opretholde deres nuværende produktion og eksport uden EU-støtten. Kommissionen vurderer selv i en analyse fra januar 2011, at den direkte arealstøtte i gennemsnit over 60 % af de danske landmænds faktoromkostninger 17. Alligevel anses et større og større antal danske bedrifter for at være teknisk insolvente. På trods af rekordhøje fødevarepriser og rekordlav rente fra 2005 og frem til i dag giver den danske produktion et konstant underskud på mellem 1 til 13 mia. kr., når EU-støtten på ca. 7 mia. kr. årligt fraregnes. Dette er endda i årene 2008 og 2011 med historisk høje priser, der vurderes til at give en samlet værdi af produktionen på 70 mia. kr. begge år Politik-kohærens i centrale dokumenter Lissabon-traktaten Lissabon-traktatens i artikel 208 (TEUF), fastslår at EU skal tage hensyn til udviklingslandene i alle de politikker der påvirker dem: 6
7 Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. Dette skal ses i lyset at et af hovedformålene med Lissabon-traktaten og den nye Udenrigstjeneste er at EU skal spille en stærkere og mere sammenhægende rolle på den globale scene: Art. 21 om Grund lag og formål med Unionens optræden udadtil: Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Link til Lissabon-traktaten: Politik-kohærens i CAP-processen - Forår 2010: Hovedkonklusionerne i Kommissions offentlige onlinehøring The EU should avoid damaging the economies or food production capacities of developing countries Nov. 2010, Kommissions meddelse: it is essential that EU agriculture maintains its production capacity and improves it while respecting EU commitments in international trade and Policy Coherence for Development Juli 2011, Europa-parlamentets rapport: Calls for the EU to ensure consistency between the CAP and its development and trade policies; in particular urges the EU to be attentive to the situation in developing countries and not jeopardize food production capacity and long term food security in these countries and the ability of those populations to feed themselves, while respecting the principle of Policy Coherence for Development (PCD); therefore EU trade agreements on agriculture should not hamper markets in the least developed countries 21 Regeringsgrundlag Regeringsgrundlaget s. 37: Regeringsgrundlage S 36: Regeringen vil arbejde for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU s politik inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene. Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandringer. 7
8 Link til regeringsgrundlaget: København, 17. oktober 2011 Videre læsning Concord Danmarks Baggrundsanalyse En global ansvarlig Europæisk Landbrugspolitik : b_2011_print.pdf FAO s World Hunger report 2011: WTO trade policy review of the EU: UN s special rapporteur on The Right to Food s comment to the CAP-reform: 8
9 5. Referencer 1 Hele pakken findes her: 2 Se professor Alan Mattews gennemgang af de væsentligste konsekvensberegninger: 3 Europa-Kommissionen (2011): The future of CAP direct payments, p F.eks. viser et studie fra Humbolt Agricultural University, commodities for which the European Union is a net exporter are sold below cost, for extended periods of time and in substantial quantities. The EU system of decoupled payments to farmers, thus, acts to inflict economic injury to third countries. (Harald von Witzke et al Decoupled Payments to EU Farmers, Production and Trade: An Economic Analysis for Germany ) For en dybdegående analyse af den afkobelde støttes produktions- og handelsmæssige kosekvenser se også, South Centre (2011) EU s increasing use of decoupled domestic supports in agriculture: implications for developing countries; South Centre (2011) EU domestic supports and policy tools protecting European farmers; Alan Mathews (2010): How Might the EU s Common Agricultural Policy Affect Trade and Development After 2013? p Agri-trade (2011). Agricultural dimensions of the WTO EU trade policy reviewhttp://agritrade.cta.int/agriculture/topics/wto/agricultural-dimensions-of-the-wto-eu-trade-policy-review 7 Agri-trade (2011). Agricultural dimensions of the WTO EU trade policy review 8 FAO (2009): How to feed the world in 2050: Total average annual net investment in developing country agriculture required to deliver the necessary production increases would amount to USD 83 billion (ca. 461 mia kr.) 9 Kofi Annan (2011): Delivering Global Food and Nutrition Security the Challenge of our Time by 10 OECD (5 oct. 2011, Press realease): Europe has unique opportunity to reform farm support 11 UNDP (2007): Globalization, Agriculture and the Least Developed Countries, s Pindstrup-Andersen and Friis Bach (2008): Agriculture, growth and employment in Africa 13 EU-kommissionen (2010): GREEN PAPER: EU development policy in support of inclusive growth and sustainable development Increasing the impact of EU development policy s FAO (2010): Status and Prospects for Smallholder Milk Production - A Global Perspective 15 AGRI TRADE (Okt. 2009), : Dealing with the EU dairy crisis 16 European Parliament resolution of 18 May 2010 on the EU Policy Coherence for Development and the Official Development Assistance plus concept (2009/2218 (INI)) 17 Europa-Kommissionen (2011): The future of CAP direct payments, p Fødevareøkonomisk Institut: Landbrugets Økonomi Kommissionen (2010): CAP after 2013 public debate Executive Summary. 20 COM(2010) 672: The CAP towards 2020:Meeting the food, natural resources and territorial challenges of the future p. 4 9
10 21 REPORT the CAP towards 2020: meeting the food, natural resources and territorial challenges of the future (2011/2051(INI)) paragraph 63, se Concord DK nyhedsbrev, REPORT the CAP towards 2020: meeting the food, natural resources and territorial challenges of the future (2011/2051(INI)) paragraph 63 10
EU som udviklingsaktør
EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale
Læs mereEn globalt ansvarlig europæisk landbrugspolitik?
En globalt ansvarlig europæisk landbrugspolitik? Sven Torfinn/Panos Pictures/ActionAid Tim Smales/Dreamstime Analyse: EU s landbrugsreform i et udviklingspolitisk perspektiv Februar 211 Introduktion Verden
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereDEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU
DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs merePost 2015-mål. - EU-høring. Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk. Udenrigsudvalget, 4. sep.
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 250 Offentligt Post 2015-mål - EU-høring Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk Udenrigsudvalget, 4. sep. 2012 Oversigt
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereOESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt
OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook
Læs mereHvor blev verdens fattige lande af?
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s
Læs mereVerdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker
Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale
Læs mereHvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?
Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs mereLANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger
LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag
2.9.2015 A8-0238/10 10 Helmut Scholz, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Curzio Maltese, Martina Michels, Kostadinka Kuneva, Marisa Matias, Barbara Spinelli, Miloslav Ransdorf Punkt E E. der henviser
Læs mereTEKSTIL TIINTELLIGENS
TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter
Læs mereEU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013
1 EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 Carsten Daugbjerg Professor of Public Policy Director, Policy and Governance Program, Crawford School of Public Policy, The Australian National University
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mere10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet
Læs mereEt mere ambitiøst EU-budget frem mod 2020?
11. maj 2012 Et mere ambitiøst EU-budget frem mod 2020? Peder Lundquist Den flerårige finansielle ramme og Traktaten Den flerårige finansielle ramme blev traktatfæstet med Lissabon traktaten (art. 312)
Læs mereSkat på finansielle transaktioner
IBIS Analyse November 2010 Skat på finansielle transaktioner en Robin Hood skat til de fattige En minimal skat på 0,05 % af finansielle transaktioner vil kunne rejse cirka 700 milliarder dollars årligt.
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0106 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0106 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.2.2013 COM(2013) 106 final 2013/0063 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om handelsordninger
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereVækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer
Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2013 COM(2013) 678 final 2013/0325 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.1.2019 COM(2019) 16 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale med Amerikas Forenede Stater om afskaffelse
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereFødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen
Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereReform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer
Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereIPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.
IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs merePrivatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark
Privatiseringer for fremtiden Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark 1 Forslaget kort fortalt Det er ikke statens opgave at drive virksomhed. Statens skal i stedet fokusere
Læs mereRessourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Et bæredygtigt ressourceforbrug i en globaliseret verden: Hvad kan EU og Danmark gøre? Debatmøde NOAH, fredag den 29. november 2013 Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs mereHvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs merefokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München
fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereStudiestøtte og social mobilitet i Norge
Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mere2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen
ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereSagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05
Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive
Læs mereHar dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den
Læs merePotentielle udviklingspolitiske udfordringer ved indgåelse af DBOer med lav-og mellemindkomstlande
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 155 Offentligt Potentielle udviklingspolitiske udfordringer ved indgåelse af DBOer med lav-og mellemindkomstlande Hannah Brejnholt Tranberg Politisk rådgiver, Mellemfolkeligt
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt København 12. april 2013 Til fødevareminister Mette Gjerskov, Folketingets fødevareudvalg samt Europaudvalget Vedr. rådsmøde den 22 23. april. Fremtidens
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereKOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den
Læs mereRapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning
Læs mereKonference arrangeret af DI 20. januar 2005
Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereCOPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek
COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek Copenhagen Capacity Ca. 55 medarbejdere Årligt budget på ca. 50 mio. kr. Forretningsområder: Cleantech Lifescience IKT Tiltrækning
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereHvad betyder samfundsansvar i det offentlige?
Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder
Læs mereHvad er børnearbejde?
Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereIrland Udfordringer og muligheder. Oplæg for Økonomidirektørforeningen Ved ambassadør Carsten Søndergaard 20. oktober 2015
Irland Udfordringer og muligheder Oplæg for Økonomidirektørforeningen Ved ambassadør Carsten Søndergaard 20. oktober 2015 Velkommen til Irland Disposition 1) Irlands økonomiske udvikling og politiske situation
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereDagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Læs mere