FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab
|
|
- Kristian Juhl
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab
2 Indhold 1. Indledning Identitet og formål Faglige mål Uddybning af udvalgte faglige mål Kernestof Uddybning af udvalgt kernestof Supplerende stof Undervisnings- og arbejdsformer
3 1. Indledning Denne vejledning udfolder, forklarer og eksemplificerer nogle af bestemmelserne i FGU-læreplanen for identitet og medborgerskab, men vejledningen indfører ikke nye bindende krav. Vejledningen udfolder udvalgte dele af fagets identitet og formål, faglige mål, kernestof og supplerende stof samt undervisnings- og arbejdsmetoder. Desuden findes der følgende vejledninger, der uddyber og eksemplificerer læreplanen: Prøvevejledning med en uddybende beskrivelse af prøveafholdelse i faget. Prøvevejledningen findes på Undervisningsministeriets hjemmeside ( Vejledning om didaktiske principper på FGU, som indeholder en uddybende beskrivelse af de didaktiske principper i FGU. Vejledningen findes på EMU en ( FGU undervisningseksempler. Det er eksempler på undervisningspraksis i FGU, som er i overensstemmelse med de didaktiske principper. Eksemplerne er tænkt som inspiration til indhold, form og niveau, og de skal naturligvis tilpasses de konkrete fag/faglige temaer, elevgruppen m.m. Eksemplerne findes på EMU en ( Alle bindende bestemmelser for undervisningen og prøverne i FGU findes i FGU-indholdsloven og FGU-indholdsbekendtgørelsen, herunder læreplanerne og fagbilagene for FGU. 2. Identitet og formål Identitet og medborgerskab i FGU består af to aspekter fagets egen faglighed og den praksis, der kan arbejdes med i faget, evt. gennem et tværfagligt samarbejde. Faglighed skal i denne sammenhæng forstås bredt og kan rumme fx teori, viden, faglige problemstillinger, færdigheder eller noget alment dannende. Det praksisrettede handler om, at fagets forskellige emner anvendes i forbindelse med løsning af konkrete praktiske opgaver i hverdagslivet, erhvervslivet eller samfundslivet. Det praksisrettede handler desuden om, at fagets forskellige emner indgår i konkrete praksisser i almengrunduddannelsen (agu) og i et samspil med de faglige temaer og værkstedsproduktionen i produktionsgrunduddannelsen (pgu). Det særlige for identitet og medborgerskab i FGU er synergien mellem disse to aspekter, og formålet med undervisningen er således dobbelt, hvilket vil sige, at eleven både tilegner sig de faglige elementer i faget og bliver i stand til at anvende disse i en konkret dagligdags, erhvervsmæssig eller samfundsmæssig kontekst. 2
4 Faget trækker på en række fagligheder, som kan bidrage til det at være et individ og en del af et fællesskab. Det handler ikke kun om at være menneske, men også om, hvordan man agerer som menneske. Fagligheden i faget indeholder både en vidensdimension og en handlingsdimension. Faget kobles til både de nære relationer, civilsamfundet og erhvervslivet, hvor eleven kan gøre sig erfaringer med demokratiske processer i relation til fællesskaber. Faget henter inspiration fra samfundsfag, psykologi, sociologi, filosofi, religion, historie m.m., men afgrænser sig ved, i henhold til læreplanen, at have fokus på det, der giver eleven muligheder for at foretage selvstændige valg, udvise ansvar og indgå i fællesskaber. Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Det klæder eleven på til at stå selvstændigt og sikkert, men også blive udfordret af andres eksempelvis politiske, religiøse eller seksuelle holdninger. Faget skal styrke elevens forståelse af sin egen udvikling og personlige stillingtagen, udvikle elevens livsduelighed og give eleven forudsætninger for at træffe valg på baggrund af sine egne værdier. Faget tager udgangspunkt i elevens verden og perspektiverer den til en større kulturel og samfundsmæssig kontekst. For at klæde eleven fagligt på til at kunne forstå sig selv og sine egne muligheder i et fællesskab, tage ansvar og arbejde selvstændigt tilrettelægges undervisningen anvendelsesorienteret og praksisnært, så eleven kan opnå konkrete succeser og praktiske resultater. Gennem samtaler, debatter og diskussioner opbygger eleven sproglige og kommunikative færdigheder, som kan styrke elevens selvforståelse og demokratiske dannelse. Da faget tager udgangspunkt i en lang række fagfelter, er det oplagt at samarbejde på forskellige måder med andre fag. Det kan eksempelvis være et samarbejde med samfundsfag under temaet elevrådsvalg, hvor der afholdes et valg, arrangeres debatter eller opbygges en valgkamp. Faget lægger op til at samarbejde med lokalsamfundet, fx ved at gennemføre projekter med sportsklubber eller lokale forretninger, arrangere cykelture med ældre eller iværksætte klimavenlige tiltag. 3. Faglige mål Læreplanen for identitet og medborgerskab angiver de faglige mål for undervisningen på G-niveau. Målene er slutmål, som angiver, hvilke kompetencer eleven skal have efter afsluttet undervisning. 3
5 I identitet og medborgerskab er der ikke et formelt introducerende niveau, men en elev, der begynder på identitet og medborgerskab, kan niveaumæssigt være langt fra G-niveau. Eleven skal undervises på det niveau, vedkommende har, så eleven i løbet af undervisningen kan nå G-niveau. Undervisningen skal give eleven en konkret og praktisk introduktion til faget. For at kunne rumme elever med forskellige forudsætninger for at deltage er faget tilrettelagt med brede mål, som tilgodeser den enkelte elevs udfordringer. De brede faglige mål er fx talefærdigheder, at kunne tale foran andre mennesker, at oparbejde robusthed, at vide, hvem man er i fællesskabet, og teoretisk viden om retorik og argumentation. For at kunne gennemføre G-niveau er det vigtigt, at eleven har tilstrækkelige samtalefærdigheder til at kunne indgå i diskussioner. Eleven skal kunne lytte og forholde sig til andres holdninger og kunne udtrykke sin egen holdning. De faglige mål er slutmål De faglige mål beskriver, hvad eleven forventes at vide og kunne, og hvordan eleven forventes at kunne handle, efter at have gennemført faget. Målene er beskrevet som den viden, de færdigheder og de kompetencer, som eleven skal have tilegnet sig ved afslutningen af faget. De forholder sig således ikke konkret til processen undervejs. Det kan være svært at adskille viden, færdigheder og kompetencer, når målene skal beskrives, og når læreren ved undervisningens afslutning skal vurdere, om en elev har nået målene. Når læreren skal vurdere dette, vil det ofte være baseret på en kombination af elevens viden, færdigheder og kompetencer. 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål Dette afsnit uddyber og konkretiserer udvalgte faglige mål. Samtlige faglige mål fremgår af læreplanen for identitet og medborgerskab. Viden Viden er noget, eleven besidder. Viden er de indholdsområder, stofområder og faglige områder, som eleven beskæftiger sig med i faget. 4
6 Fagligt mål Eleven har viden om: Sprog og kommunikations betydning for identitet og fællesskab Centrale etiske problemstillinger Faktorer, der påvirker identitetsdannelsen i det moderne samfund Uddybning og eksemplificering Eleven har viden om, at sprog og kommunikation er vigtigt for at kunne indgå i forskellige sammenhænge i klasserummet, i jobsamtalen, på arbejdspladsen og i andre sociale sammenhænge. Eleven har viden om, hvordan det påvirker en persons identitet i fællesskabet, når personen udtrykker sig på en bestemt måde. Eleven har viden om forskellen på det personlige og det saglige. Eleven kender eksempler på forskellige etiske positioner. Eleven ved, hvad en etisk problemstilling er, og hvad et dilemma er. Eleven har viden om, hvilke faktorer der påvirker identitetsdannelsen. Eleven har viden om forskellige typer af identiteter. Eleven har viden om, hvordan vi bliver påvirket af det samfund, vi lever i herunder påvirkningen fra internettet og de sociale medier. Færdigheder Færdighed er noget, eleven kan, en evne til et eller andet. Færdighed viser sig i form af teknikker og indgår i udførelsen af opgaver og løsningen af problemer. Fagligt mål Uddybning og eksemplificering Eleven har færdigheder i at: Deltage i faglige diskussioner inden for de inkluderede fagområder Identificere og redegøre for etiske dilemmaer fra dagligdagen Kunne indgå i fællesskaber Eleven kan udtrykke sig og argumentere mundtligt og skriftligt, anvende relevante faglige begreber og skelne mellem personlige og saglige argumenter. Eleven har blik for og kan beskrive dagligdags situationer, hvor der opstår dilemmaer, og kan analysere problematikker og tage stilling til dem ud fra sin egen holdning. Det kan eksempelvis være situationer, hvor man skal vælge mellem fællesskabets holdning og sin egen overbevisning. Eleven kan aflæse sociale sammenhænge og kan handle hensigtsmæssigt, hvad angår både adfærd og kommunikation. Det kan eksempelvis være i en diskussion, på en arbejdsplads eller som tilhører til et oplæg. 5
7 Kompetencer Kompetence er elevens evne til at handle i bestemte kontekster. Kompetence betyder, at eleven har viljen og evnen til at bruge sin viden og sine færdigheder i en given situation. Fagligt mål Uddybning og eksemplificering Eleven har kompetencer til at: Forholde sig til sin egen rolle som aktiv medborger og relatere dette til grundlæggende samfundsmæssige rettigheder Forholde sig til kulturel diversitet i et lokalt og globalt perspektiv Eleven kan drøfte, analysere og tage stilling til aktuelle emner og problemstillinger, både i samfundet og fra dagligdagen, og forholde sig til, hvilke muligheder der er for at udøve sine rettigheder og pligter som medborger. Eksempelvis kan klassen drøfte en konkret situation, som en elev har oplevet, eller en vigtig begivenhed i samfundet. Eleven kan drøfte, analysere og tage stilling til forskellige kulturelle og religiøse udtryk både i klasserummet og i samfundet. Det kan være med udgangspunkt i aktuelle emner eller offentlige debatter om eksempelvis integration. 4. Kernestof Undervisningens indhold består af kernestof og supplerende stof. Undervisningen i FGU er ikke styret af et pensum, men af de faglige mål for undervisningen, som er beskrevet i fagets læreplan. Af læreplanen fremgår følgende: Kernestoffet udvælges med udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som eleven kender fra hverdagen, og som kan behandles med fokus på fagets praksisdimension. ⅓ af undervisningen skal bestå af praksis, og såvel kernestof som supplerende stof skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i denne praksis. Faget er et dannelsesfag, som har fokus på at give eleven kompetencer til selvstændigt at kunne medvirke som aktiv medborger i det danske samfund. Praksis i faget er konkrete handlinger og situationer, som gør det relevant for eleven at tilegne sig fagets vidensområder, som henter inspiration fra filosofi, sociologi, religion, historie, psykologi m.m. og fra aktuel viden i samfundet. Dette giver eleven nogle værktøjer, som kan anvendes i elevens egen hverdag, hvilket gør faget relevant for den enkelte. Det handler bl.a. om evnen til at foretage selvstændige valg, udvise ansvar og indgå i fællesskaber. Praksis i undervisningen kan indebære at løse udfordringer i lokalsamfundet på baggrund 6
8 af den viden, eleven tilegner sig i faget, eller som en meningsgivende helhed i elevens arbejde med faget. Det handler om arbejdspladser, der har brug for medarbejdere, aktiviteter for ældre, hjælp til flygtninge osv. For at eleven kan opnå dette, vil det være hensigtsmæssigt at gå mere i dybden med kernestofområder som civilsamfund, frivillighed og hverdagsaktivisme som en form for medansvar og kritisk tænkning, digital dannelse og demokratisk samtale. For at finde ud af, hvordan kernestoffet skal vægtes, kan læreren indgå i en dialog med eleven om, hvilken viden eleven har brug for for at løse en konkret opgave. Hvis man fx gennemfører et projekt med et flygtningecenter, kan det være mere hensigtsmæssigt at vægte kernestofområdet livsanskuelse og kulturmøde i en lokal og global sammenhæng højest. 4.1 Uddybning af udvalgt kernestof Nedenfor uddybes udvalgt kernestof fra læreplanen, mens den samlede liste over kernestof findes i læreplanen. Kernestoffet skal tage udgangspunkt i den konkrete praksis, som eleverne arbejder med. Udvalgt kernestof Kernestof Uddybning og eksemplificering Civilsamfund, frivillighed og hverdagsaktivis me som en form for medansvar Civilsamfund, frivillighed og hverdagsaktivisme som en form for medansvar handler om demokratiske processer og om, hvilke muligheder man har for at opnå medindflydelse i samfundet. Civilsamfund forstås som det samfund, der ligger uden for det formelle politiske system. I praksis kan man arbejde med forløb om velfærdssamfund og aktivt medborgerskab og om de rettigheder og pligter, som er knyttet til det. Frivillighed og hverdagsaktivisme som en form for medansvar handler om, hvad frivilligt arbejde er, og om de forskellige typer af frivillighed. Der bliver arbejdet med, hvordan man kan bidrage til samfundet ved at udføre gode mikrohandlinger og ad den vej styrke vores fællesskaber, og med forløb om motivation, samskabelse og forandringsprocesser. Kernestofområdet lægger op til, at man arbejder med følgende læringsmål: Viden om civilsamfund, frivillighed og nye typer af frivillighed Færdigheder i at kunne indgå i fællesskaber Kompetencer til at forklare civilsamfundets rolle i samfundet og relatere det til nye typer af frivillighed Kompetencer til at forholde sig til sin egen rolle som aktiv medborger og relatere dette til grundlæggende samfundsmæssige rettigheder 7
9 Kernestof Kritisk tænkning, digital dannelse og demokratisk samtale Uddybning og eksemplificering Kritisk tænkning forstås som en kritisk sans med hensyn til de informationer, vi bliver præsenteret for. I praksis kan man gennemføre forløb om kildekritik eller fake news og tage udgangspunkt i de medier, som eleven selv anvender. Digital dannelse handler om, hvordan man færdes sikkert i den digitale verden. Det kan handle om lovgivning eksempelvis vedrørende billeddeling men også om etik og moral på sociale medier. I den demokratiske samtale er der fokus på elevernes evne til at forstå hinanden, løse konflikter, forhandle, indgå aftaler m.m. Her kan man arbejde med aktiv lytning og argumentation. Kernestofområdet lægger op til, at man arbejder med følgende læringsmål: Viden om sprog og kommunikations betydning for identitet og fællesskab Færdigheder i at redegøre for sine egne og andres synspunkter samt indgå i debat om historiske og aktuelle emner Færdigheder i at udvise hensigtsmæssig adfærd i den digitale verden Færdigheder i at kunne håndtere dagligdagens konflikter og dilemmaer 4.2 Supplerende stof Det supplerende stof skal, jf. læreplanen, uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide elevens faglige horisont i relation til den praksis, produktion eller praktik eleven arbejder med eller indgår i. Supplerende stof i identitet og medborgerskab kunne være emner, problemstillinger og dilemmaer, der fylder i lokalsamfundet. Her kan eleven inddrages i en dialog om, hvad eleven mener, er vigtigt. Et emne kunne være ensomme unge, hvor man indgår i et samarbejde med foreningslivet om et tiltag, der kan hjælpe ensomme unge. Sideløbende undervises der i, hvad det vil sige at være ensom, og hvilke konsekvenser det kan have. På den måde kan man perspektivere kernestofområdet civilsamfund, frivillighed og hverdagsaktivisme som en form for medansvar til et lokalt og konkret initiativ. Her kan eleven tilegne sig ny viden, samtidig med at eleven anvender den i lokalsamfundet. 5. Undervisnings- og arbejdsformer Forberedelse I den udstrækning det giver mening, skal de faglige mål for faget nås gennem undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i en fælles produktion (pgu), praksis (agu) eller praktik (egu). Det kræver, at lærerne 8
10 samarbejder om at udvikle undervisningsforløb. Konkret kan det foregå, ved at lærerteamet mødes og planlægger et undervisningsforløb for en bestemt periode, som er centreret om en fælles produktion/praksis/praktik. Læreren i identitet og medborgerskab indgår i planlægningen og sikrer, at undervisningsforløbet tilrettelægges, så det også understøtter dette fags mål. Eleven skal opleve, at man i forløbet arbejder med en meningsfuld helhed, som understøtter motivationen for at deltage. Under forløbet indgår lærerteamets lærere i arbejdet på de områder, hvor de kan bidrage med deres faglighed. Fx kan identitet og medborgerskab bidrage til en praksis eller en produktion ved at behandle etiske dilemmaer i forbindelse med det faglige emne. Det kan samtidig understøtte, at det bliver relevant og meningsfuldt for eleven at beskæftige sig med etik som emne. Samarbejde og elevinddragelse Undervisningen skal tilrettelægges, så den tager højde for elevernes forskellige faglige forudsætninger. Det kan gøres, ved at det emne, der undervises i, tager udgangspunkt i elevernes hverdag, så de oplever at have en grundforståelse af emnet. Eleverne kan også beskrive deres viden om emnet, inden forløbet starter, så læreren får mulighed for at vurdere elevernes forskellige faglige forudsætninger. Man kan også arbejde med individuelle mål, som eleverne selv opstiller. Da faget bl.a. har fokus på at give eleven kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt og at tage stilling til sine egne værdier, vil det være hensigtsmæssigt at give eleven medindflydelse på undervisnings- og arbejdsformerne i faget. I forbindelse med et projekt kan der fx være en gruppe, der arbejder med målgruppeforståelse, en anden gruppe, der arbejder med at formidle deres projekt, og en sidste gruppe, der står for koordineringen. Eleven kan selv vælge sig ind på de forskellige områder ud fra de individuelle mål, eleverne har opstillet, og den arbejdsform og gruppestørrelse, der fungerer bedst for eleven. For at styrke relationen til eleven kan læreren indgå som en del af grupperne i forbindelse med projekter for at give eleven en oplevelse af, at man arbejder mod et fælles mål, og at alle har et fælles ansvar. Praksis og produktion For at eleven kan deltage aktivt i både den praktiske og den teoretiske del af faget, skal undervisningen tilrettelægges, så der er en direkte sammenhæng mellem disse to dele gerne med kortsigtede mål. I forbindelse med et emne om indvandring kunne man den ene uge arbejde med aktiv lytning og med sprog og kommunikations betydning for identitet og fællesskab, mens man ugen efter kunne interviewe mennesker, der er indvandret til Danmark. Hvis emnet i stedet handlede om integration, kunne man også inddrage lokale virksomheder eller foreninger. 9
11 Centrale begreber En del af undervisningen i faget lægger op til projektbaseret læring gerne med udgangspunkt i lokalsamfundet for at give eleven mulighed for at øve sig i at navigere i den verden, som eleven møder efter uddannelsen. I projektbaseret læring er det hensigtsmæssigt, at man hele tiden veksler mellem teori og praksis. På den måde kan man arbejde med korte deadlines og konkrete mål, fx du skal lære dette i dag, fordi du skal bruge det i morgen. Lærerne skal løbende evaluere de anvendte undervisnings- og arbejdsformer i forhold til elevens læringsudbytte. 10
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereFGU Undervisningsvejledning for dansk
FGU Undervisningsvejledning for dansk Indhold 1. Indledning 2 2. Identitet og formål 2 3. Faglige mål 3 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål 5 4. Kernestof 9 4.1. Uddybning af udvalgt kernestof 11 4.2
Læs mereFGU Undervisningsvejledning for samfundsfag
FGU Undervisningsvejledning for samfundsfag Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 4 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål... 5 4. Kernestof... 9 4.1 Uddybning af udvalgt
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereLæreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereLæreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereStudieplan for HHA , studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereStudieplan for Hf-faget Samfundsfag B
Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereI faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.
Læreplan PASE 1. Identitet og formål 1.1 Identitet PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)handler om privatøkonomi og læren om at kunne indgå, kollegialt og professionelt,
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2019 Erhvervsgymnasiet
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2018 Erhvervsgymnasiet
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mere