Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt
|
|
- Jacob Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer). Resumé: Det Økologiske Råd finder ikke, at sammenhængen mellem problemer med bagekvalitet og foder-kvalitet i dansk hvede hænger éntydigt sammen med de reducerede kvælstofnormer. Dermed synes lovforslagets formål primært at være øgede udbytter og den deraf øgede indtjening. Der vil være betydelige og uacceptable miljømæssige skadevirkninger, hvis forslaget gennemføres, og det vil medføre store omkostninger at neutralise disse skader. Det er ikke godtgjort, at merindtjening ved højere udbytter kan modsvare disse omkostninger. Dermed smuldrer hele grundlaget for lovforslaget, som bør trækkes tilbage. Bæredygtig udvikling bør aldrig underlægges økonomisk vækst, men bør være en forudsætning for denne. Og at forureneren betaler-princippet bør være gældende, også ifm udgifter til at gennemføre kompenserende miljøindsatser. DØR bakker helt op om Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet regulering - også om åbning for en lempelse af eksisterende generel regulering i takt med indførelsen af den målrettede regulering. Men NLK-anbefalingen forudsætter, at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og klar til implementering. Med dette lovforslag vil regeringen netop lempe gødningsreguleringen, inden et nyt reguleringsregime kan være udviklet og på plads. Der er betydelige miljømæssige konsekvenser ved ophævelse af loven, både i relation til kvælstof, fosfor, natur, klima og pesticider. Disse konsekvenser er imidlertid ikke angivet i høringsudkastet. Vi må derfor henholde os til Miljøministeriets beregninger, som viser, at planen vil øge kvælstofudledningen med omkring tons årligt. En øget kvælstofudledning af denne størrelsesorden vil ikke alene betyde tab af de investeringer, der er foretaget, men også gøre det betydeligt mere omkostningsfuldt efterfølgende at nå målene. Det er ikke godtgjort, at tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand. I henhold til EUdirektiverne er staten forpligtiget til en indsats, som sikrer en forbedring af tilstanden, samtidig med at der ikke sker forringelser af tilstanden. Det Økologiske Råd finder det godtgjort, at der netop sker sådanne forringelser i alle recipienter, hvorfor forringelserne skal følges af en fuld og samtidig kompensation. Denne problematik bør afprøves ved en henvendelse til Kommissionen før lovens vedtagelse. I forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet , som er i høring parallelt med denne høring, er der ikke øremærket aktiviteter til kompensation for den øgede tilførsel af gødning.
2 Baggrunden for lovforslaget Lovforslaget vil bemyndige Miljø- og Fødevareministeren til at påbegynde en gradvis udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer. Det sker parallelt med, at en række andre lovforslag også er i høring. Samlet set er det hensigten at gennemføre Blå bloks 16- punktplan, således som denne indgår i fødevare- og landbrugspakken i Regeringsgrundlaget. Regeringens grundlæggende hensigt med lovændringen er grundlæggende som skrevet i høringsudkastet: Af regeringsgrundlaget fremgår, at natur og miljø skal gives videre til de kommende generationer i god stand, men at det er en forudsætning herfor, at der skabes vækst, job og velfærd. DØR mener i modsætning hertil, at bæredygtig udvikling aldrig må underlægges økonomisk vækst, men bør være en forudsætning for denne. Vi finder dog, at der er adskillige muligheder for at forene de to hensyn, idet man ikke behøver at øge miljø- og klimabelastningen for at skabe beskæftigelse i landbruget 1. Samtidig er de foreslåede miljøforringelser i strid med en række af EU s natur- og miljødirektiver se senere. Regeringens hensigt er endvidere, at imødegå landbrugets ønsker om dels at afhjælpe problemerne med kvaliteten af dansk hvede, dels at øge udbytterne generelt. Vedr. kvalitet af brødkorn Mht. bagekvaliteten i kornet er der tale om ret komplekse sammenhænge. Indholdet af protein i korn har været faldende gennem mange år - det vurderes, at der er tale om en reduktion på ca. 2.4 % siden begyndelsen af 1990erne. Faldet skal imidlertid tilskrives en række faktorer og altså ikke kun normreduktionen. Øvrige medvirkende faktorer er nye højtydende sorter, lovpligtig dyrkning af efterafgrøder, øget udbredelse af hvede efter hvede dyrkning samt krav om bedre udnyttelse af kvælstoffet i gødningen 2. Landbruget har fokuseret meget på konsekvenserne for dansk korneksport af det lavere protein indhold i dansk hvede. Men eksport af korn udgør kun en meget lille del i forhold til vores store import af dyrefoder. Landmændene kan søge kompensation til ekstra gødskning i forbindelse med dyrkning af specifikke typer af brødhvede. Den såkaldte brødhvedeordning muliggør ekstra gødskning på mellem 33 og 85 kg N/ha afhængig af bl.a. jordtype og udbytte. Ordningen rækker til maksimalt ha, men i august var der indkommet ansøgninger svarende til et samlet areal på ha. Ordningen giver derfor i 2015 ikke mulighed for at få kompensation for al den planlagte hvededyrkning 3. En anden løsning er at dyrke specielle kornsorter med gode bage-egenskaber, typisk ældre sorter, hvis udbytte er lavere end den konventionelle hvede. Forædlingen af hvede har ikke tilgodeset dette aspekt i tilstrækkelig grad. En løsning på brødhvedeproblemet kan således 1 Som påvist af Det Økologiske Råd, Københavns Universitet og Århus Universitet i vores fælles projekt Fremtidens Landbrug se 2 Olesen J.E. (2015), Faldende proteinindhold i korn, læserbrev Effektivt Landbrug 3 Brødhvedeordning høst
3 være at sigte mod en niche-produktion af hvede, der matcher kvalitets kravene i et marked, der må formodes at kunne trække højere priser end hvede til dyrefoder. Samtidig er der også tegn på, at problemet overvurderes. Ifølge biologi-lektor ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun (Altinget 17. oktober) modsiger centrale aktører i branchen påstanden om den danske brødhvedes ringe kvalitet. Direktør for A/S Valsemøllen Niels Brinch-Nielsen har således peget på, at dansk brødhvede, produceret under den nuværende lov, generelt holder en fremragende kvalitet, og at langt det meste af hans virksomheds melproduktion stammer fra danske marker. Vedr. kvalitet af foderkorn Hovedparten af den danske hvede anvendes som foder til svin. I denne sammenhæng er det væsentligt, at aminosyre-sammensætningen i hveden og dermed proteinets kvalitet påvirkes af protein niveauet. Slagtesvinene udnytter typisk kun % af det protein, der er i foderet. Resten udskilles i gødningen eller urinen med betragtelige negative miljøeffekter til følge. Det er derfor lige så væsentligt at have proteinets fordøjelighed som dets mængde for øje, når man skal vurdere ændringer i proteinindhold. Såvel overskud som underskud af enkelte aminosyrer kan reducere udnyttelsen af protein. Betydningen af at have den rette balance mellem aminosyrerne er baggrunden for foderoptimering ved tilsætning af enkelte aminosyrer. Hyppigst er det lysin, methionin, treonin og tryptofan, der er begrænsende. Disse aminosyrer er alle kommercielt tilgængelige og udnyttes allerede i dag i vid udstrækning af konventionelle svineproducenter, som derved både optimerer foderudnyttelsen og nedbringer miljøbelastningen 4. Økologiske svineproducenter fodrer med hele fodermidler og benytter sig ikke af tilsætning af enkelte aminosyrer. Men også disse har fokus på at optimere udnyttelsen af foderets proteinindhold. Der arbejdes således på udvikling af forskellige fermenterede produkter, som kan bidrage til en forbedret aminosyresammensætning af forskellige fodertyper, også med sigte på at øge andelen af dansk produceret foder. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i disse år arbejdes intensivt på udvikling af græseller kløverbaseret proteinfoder, som formentlig vil kunne lede til fodertyper med en større protein tilgængelighed end gængse fodertyper. Der er behov for at sortsudviklingen af hvedesorterne også fokuserer på proteinholdet. Hidtil har man fokuseret på kulhydratrige sorter idet man har kompenseret det lave aminosyreindhold ved tilsætning af kunstige produkter, samt tilvejebragt den rette sammensætning af foderet via import af soja. Øgning af udbytter På baggrund af ovenstående vurderer DØR ikke, at en faglig argumentation for en lempelse af N-normerne baseret på bage kvalitet og kvalitet af foder er holdbar. Dermed bliver det primært et spørgsmål om udbytternes størrelse og dermed muligheden for merindtjening. I 4 Sloth N.M. (2013) Protein og aminosyrer Videncenter for svineproduktion - 3 -
4 denne sammenhæng er det nødvendigt også at inddrage de miljømæssige konsekvenser ved en øgning af gødningstilførslen og de miljøomkostninger, der er forbundet med en neutralisering af skadevirkningerne. Det er ikke godtgjort, at merindtjening ved højere udbytter kan modsvare disse omkostninger. Dermed smuldrer hele grundlaget for lovforslaget, som bør trækkes tilbage. Kvælstofnormernes indplacering i miljøreguleringen Kvælstofnormerne og krav til gødningsregnskaber blev indført allerede i 1991 som et led i Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget. Indsatsen blev i 1998 skærpet i Vandmiljøplan II med en nedsættelse af kvælstofnormerne med 10 pct. i forhold til det økonomiske optimum. Normerne blev med tekniske justeringer fastholdt i Vandmiljøplan III i 2004 og igen i Grøn Vækst-aftalen i Hermed indgår kvælstofnormerne som et af de mest betydningsfulde elementer i Danmarks implementering af en række EU-direktiver især Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet. Allerede i forbindelse med forarbejdet til Vandmiljøplan III i 2003 og igen ved Grøn Vækstaftalen i 2009 var der bred konsensus om, at regulering ved generelle virkemidler ikke længere var hensigtsmæssig, og at en kommende regulering burde være mere målrettet. Dette synspunkt blev senere forstærket via anbefalingen om målrettet regulering fra Natur- og Landbrugskommissionen. Sidstnævnte anbefaling åbnede for en lempelse af eksisterende generel regulering i takt med indførelsen af den målrettede regulering. DØR bakker helt op om denne anbefaling. Men det er af yderste vigtighed, at det sker i den rigtige rækkefølge. NLK-rapporten siger således på side 41: Det er en klar forudsætning for den nye model for kvælstofregulering, at EUmålsætninger for vandmiljøets tilstand opfyldes, og at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og klar til implementering (vores fremhævning). Denne rækkefølge respekteres ikke i lovforslaget. Her skrives derimod (med vores fremhævning): Sideløbende med udfasningen af reducerede kvælstofnormer udarbejder regeringen en handlingsplan for, hvornår og hvordan en ny målrettet regulering kan gennemføres. I handlingsplanen vil der endvidere indgå principper for, hvordan gødningsnormerne kan fastsættes, så den samlede årlige udvaskning ikke stiger i forhold til niveauet umiddelbart efter udfasningen af normreduktionen. Der vil blive udarbejdet forslag til den konkrete gennemførelse af handlingsplanen for målrettet regulering. Udfasningen af kvælstofnormerne tænkes påbegyndt med virkning allerede fra foråret Som nævnt bakker Det Økologiske Råd fuldt op om en målrettet regulering, hvor den fremtidige miljøindsats fokuseres i de områder af landet, hvor udfordringerne er størst. Men det er næppe muligt, at en ny regulering er udviklet og klar til implementering på dette tidspunkt, da det faglige grundlag herfor endnu ikke er færdigudviklet
5 Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og/eller for erhvervslivet I høringsudkastet skrives: I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen i lovforslagets 1, nr. 1, vil der kunne være knyttet offentlige udgifter til at gennemføre kompenserende miljøindsatser samt yderligere reduktion af kvælstofudledningen for at sikre målopfyldelse af direktiverne i de berørte vandområder (vores fremhævelse). DØR vil her henstille til, at gældende praksis inden for dansk miljøregulering følges her refereres til forureneren betaler-princippet. Der vil være store miljøomkostninger forbundet med en lempelse af gødningsnormerne især hvis lempelserne sker før implementering af en målrettet regulering med en samtidig virkning, som modsvarer det øgede tab af næringsstoffer ved de højere N-normer. De erhvervsøkonomiske omkostninger ved reducerede kvælstofnormer angives til at være på mio. kr. om året. På baggrund af ovenstående er det Det Økologiske Råds opfattelse, at de erhvervsøkonomiske omkostninger er overvurderede, idet problemerne omkring hvedens kvalitet, både som brødhvede og som foderkorn, for det første er overdrevet, og for det andet som nævnt ikke alene kan tilskrives den reducerede gødningsnorm. Sammenhængen mellem prioriteringerne inden for sortsudviklingen og kornkvaliteten bør indgå i kalkulationen, ligesom erhvervets omkostninger i forbindelse med en kompensation af de øgede miljøeffekter bør indgå. Miljømæssige konsekvenser Høringsudkastet indeholder ikke nogen beregning af miljøeffekten ved en lempelse af kvælstofnormerne. Men en sådan beregning er essentiel for at kunne vurdere omfanget af de nødvendige kompenserende foranstaltninger. Vi kan her henholde os til Miljøministeriets egne beregninger, som viser, at planen vil øge kvælstofudledningen med omkring tons årligt 5. Til sammenligning er indsatsbehovet i vandområdeplanerne på tons. Dvs., der opstår en manko i indsatsen for at nedbringe kvælstofudledningen på næsten tons for at kunne efterleve Vandrammedirektivet. Øges kvælstofudledningen vil det ikke alene betyde tab af de investeringer, der er foretaget, men også gøre det betydeligt mere omkostningsfuldt efterfølgende at nå målene. 6 Mere gødning vil samtidig føre til et større forbrug af sprøjtegift og en øget klimagasbelastning. Sidstnævnte er skønnet til ½-1 mio. tons CO2-ækvivalenter. Det er en betragtelig forøgelse af udslippet. Til sammenligning svarer forskellen mellem 37 og 40% reduktion af Danmarks klimagasudledninger, som i øjeblikket diskuteres politisk, til ca. 2 mio. t. 5 Bl.a. refereret i 6 Ifølge oplysninger fra Professor Stiig Markager, Århus Universitet
6 Forholdet til EU-retten Det er en forudsætning for at normerne kan lempes, at det på fagligt og juridisk grundlag er vurderet, at tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand. I henhold til Vandrammedirektivet skal medlemsstaterne iværksætte nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder. Samtidig skal der i vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse, i hver af vandrammedirektivets planperioder fastsættes et indsatsprogram, som tilsikrer en vis forbedring af tilstanden. Som baggrund for en vurdering af, om der reelt sker en forringelse, henviser høringsudkastet til følgende: Ifølge EU-Domstolens præjudicielle afgørelse C-461/13, særligt punkt 70, foreligger der en forringelse af tilstanden af et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selvom denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Ministeriet henviser specifikt til de marine kvalitetselementer, men Vandrammedirektivet omfatter alle vandområder, inkl. vandløb, søer og indre fjorde. Det er da også anført, at Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at forpligtelsen til forbedring indebærer, at der om nødvendigt skal tilvejebringes kompenserende foranstaltninger, som for hvert enkelt overfladevandområde samlet for planperioden neutraliserer en eventuel merudledning samt hvor det er relevant sikrer fremdrift i form af yderligere reduktion med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålet. Det Økologiske Råd finder det godtgjort, at der vil ske forringelser i alle recipient-typer. Sådanne forringelser kan ikke ske uden fuld og samtidig kompensation. Det Økologiske Råd er uforstående over for at Miljø- og Fødevareministeriet i deres definition af forringelser kun henviser til om de marine kvalitetselementer herved ændrer tilstandsklasse samtidig med at de pointerer kravet om forbedringer i alle recipienter. Vandrammedirektivet gælder også grundvandet. Medlemsstaterne er således forpligtet til at beskytte og forbedre alle grundvandsforekomster med henblik på at opnå god grundvandstilstand samtidig med at Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip også er gældende for grundvandsforekomster. Dette krav er også gældende i henhold til Drikkevandsdirektivet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent at det kan anvendes til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Da grundvandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter dette princip, at grundvandets indhold af nitrat ikke overstiger grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat/liter. Det er ikke godtgjort, at en lempelse af kvælstofnormerne ikke vil forårsage en forringelse, som medfører yderligere overskridelser af grænseværdien især skal der her peges på behovet for at kompenserende indsatser iværksættes og har en samtidig virkning, som kan neutralisere forringelserne forårsaget af den øgede gødningstilførsel. Habitatdirektivet kræver tilsvarende, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de beskyttede arter og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer - 6 -
7 passende foranstaltninger for at undgå forringelser. Ændringen af loven er således også i strid med Habitatdirektivet, idet udledningen af næringsstoffer medvirker til at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus. I Høringsudkastet anføres det da også: I en række Natura områder er der således på linje med, hvad der gælder efter vandrammedirektivet, behov for at reducere udledningen af næringsstoffer for at medvirke til at nå gunstig bevaringsstatus, mens der i andre områder for at undgå forringelser er behov for at sikre, at belastningen ikke forøges. 80 % af det danske landareal ligger i oplandet til marine Natura 2000-områder. Forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet , som er i høring parallelt med denne høring, har afsat 20 mio. kr. i 2016 til minivådområder samt 10 mio. kr. til Miljøteknologi, som kompensation for randzoner disse imidlertid først med virkning fra Der er ikke i Landdistriktsprogrammet øremærket aktiviteter til kompensation for den øgede tilførsel af gødning. Ligesom der heller ikke pt er fremlagt dokumentation for effekten af puljerne til minivådområder og miljøteknologi, der som nævnt er inkluderet i programmet. Det Økologiske Råd vurderer indsatsen i Landdistriktsprogrammet til dels at være utilstrækkelig, dels at opnå den fornødne effekt længe efter at skaderne ved en påregnet lempelse af miljøreguleringen i foråret 2016 er indtruffet. En regulering af kvælstofnormerne bør først gennemføres, når den målrettede regulering er på plads. Regeringen bør anvise en finansiering af en ny målrettet regulering som erstatning for den hidtidige generelle regulering i de nye generationer af vand- og naturplaner, hvad enten denne skal tilvejebringes via et system med handel med kvælstofkvoter eller ved overførsel af midler mellem EUlandbrugsstøttens Søjle 1 og Søjle 2. I sidstnævnte tilfælde bør midlerne øremærkes konkrete tiltag i Landdistriktsprogrammet. På vegne af Det Økologiske Råd Leif Bach Jørgensen Landbrugsfaglig medarbejder leif@ecocouncil.dk Christian Ege Jørgensen Sekretariatsleder christian@ecocouncil.dk
Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 12. december 2014 Orientering om udkast til bekendtgørelse
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereMiljøvurdering af gødskningsloven (SMV)
logo logo Landbrug og miljø J.nr. 2015-9847 Ref. Ida Agnete Balslev 22-12-2015 iljøvurdering af gødskningsloven (SV) Opgave: til beslutning Frist: 22-12-2015 Godkendes af: Godkendt dato: Bemærkninger:
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereHøringsudkast til Forslag. til. Lov om ophævelse af lov om randzoner
1/10 Høringsudkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves. 1 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereArbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov
Læs mereNæste generation af vand og naturplaner
Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereTil Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse
Læs mereMiljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer
Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer December 2015 Indhold 1. Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer... 3 1.1 Planens indhold, hovedformål og andre relevante
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereK E N D E L S E Berigtiget udgave
K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereEuropaudvalget 2005 2670 - miljø Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2005 2670 - miljø Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 30. juni 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereKan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?
Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereHøringsudkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
1/16 Høringsudkast til Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer) I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereUDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mereNotat. Indholdsfortegnelse
Side 1 af 11 Notat Til Bestyrelsesmedlemmer i lokalforeningerne Fra Landbrug & Fødevarer Dato 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1.1. Indsatsbehov for vandmiljøindsatsen... 2 1.2. Målinger
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)
2007/2 LSF 185 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. maj 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereMUSLING ER SO M FO DERMIDDEL
24. APRIL 2014 MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTO R INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FLEMMING G ERTZ LANDSKONSULENT PLANTEPRODUKTION, NATUR, MILJØ OG LANDSKABJAN.
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereErhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereHøringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner
Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereBilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og
Læs mere2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.
Referat Dato: 19-07-2012 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2012-201182 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereVækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013
Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel
Læs mereVejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereVandindvinding i fremtiden
Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereSvar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,
Læs mere