FællesskabsDiagrammer
|
|
- Else Ibsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres betydning for mennesker. Øvelsesrækken består af: Opvarmningsøvelser der sætter fokus på fællesskabet i klassen, og hvorledes deltagerne kan være aktive medskabere af positive fællesskaber Øvelsen fællesskabsdiagrammer, hvor deltagerne skal indtegne de fællesskaber, de er med i, i et diagram bestående af del- og fællesmængder Dialog og bevidstgørelse af værdier og deres betydning for fællesskabet. En opsamling der perspektiverer deltagernes egne fællesskaber til en mere overordnet diskussion om det at indgå i et fællesskab. Øvelserne kan bruges før eller efter 2 - Byg en billedpyramide. Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse
2 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s2 FællesskabsDiagrammer Formål Formål med øvelserne er, at deltagerne bliver opmærksomme på positive fællesskaber og de værdier, der kan være tilstede, og hvorledes deltagerne selv kan bidrage til positive fællesskaber. Gennem øvelserne arbejder deltagerne med: 1. Kommunikation om hvem deltagerne er og hvilke fællesskaber de er en del af 2. Definerer klassens værdier 3. Bevidstgørelse og dialog om klassens fællesskaber og hvad deltagerne kan bidrage med til fællesskabet i klassen Tid 2-3 timer (tidsangivelsen er inklusiv øvelsen Vores værdier). Materialer Et ark i A3-størrelse pr. deltager, tuscher, et lokale med god gulvplads. 1b - Deltagerark - Fællesskabsdiagrammer (print til alle deltagere). 1c - Drejebog - Vores værdier, en øvelsesrække der fokuserer på værdier i forskellige fællesskaber. Beskrivelse De første tre øvelser er små opvarmningsøvelser, som I kan vælge at bruge i det antal, I har lyst til. Efter hver opvarmningsøvelse kan I kort drøfte, hvad legen kunne bruges til i forhold til positive fællesskaber. Øvelserne med Vores Værdier og Fællesskabsdiagrammer følger efter opvarmningen og skal konkretisere fællesskab i klassen. Øvelse 1 Jeg hører til dem, der Deltagerne sidder i en cirkel. Skiftevis siger de sætningen Jeg hører til dem, der og afslutter sætningen med et kendetegn ved sig selv, fx godt kan lide dyr, er høje, roder meget, har en bror. Øvelse 2 Fællestræk Deltagerne inddeles i grupper med tre personer i hver. De bruger fem minutter på at finde tre fællestræk ved deres gruppe. Det kan fx være, vi kan godt lide farven blå, har ingen huller i tænderne og går til sport. Deltagerne fremlægger deres fællestræk i plenum og undersøger, om der er nogen, der har hørt noget om andre, de ikke vidste i forvejen.
3 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s3 Øvelse 3 Øvelse 4 Kæden Fællesskabs Diagrammer Én starter med at sige et kendetegn ved sig selv. En ny person som kan nikke genkendende til kendetegnet, stiller sig ved siden af den første person. Den nye person siger nu et nyt kendetegn ved sig selv. En ny person, som kan nikke genkendende til det nye udsagn, stiller sig ved siden af og så fremdeles. Forsøg at afslutte kæden så alle kommer med. Fællesskabsdiagrammer Uddel 1b - Deltagerark - Fællesskabsdiagrammer. Bed deltagerne om at lave en liste med alle de fællesskaber, de kan komme i tanke om, som de selv er en del af. Fortæl deltagerne at der i ethvert fællesskab er nogle gældende værdier, noget der er særligt vigtigt for fællesskabet. Det kan være, at fodboldklubben har værdier som sammenhold, konkurrence og leg. Bed deltagerne om at skrive hvilke værdier de opfatter som gældende i de forskellige oplistede fællesskaber. Herefter skal de tegne et diagram over deres oplistede fællesskaber. Hvert fællesskab skal have en cirkel/mængde, hvori navnet på fællesskabet på de tilhørende værdier skal stå. Hvis der er fællesskaber, hvis værdier overlapper hinanden, tegner man en fællesmængde (se elevark). Øvelsen er individuel, men det kan være en fordel at sidde sammen to og to, så man kan drøfte opgaven med hinanden undervejs. Dekorer klassen med diagrammerne. Øvelse 5 Vores værdier Se beskrivelse af øvelse i 1c - Drejebog - Vores værdier Refleksion og opsamling Deltagerne definerer positive fællesskaber: Hvad betyder fællesskab(er) for jer deltagerne og for andre? Hvad fandt deltagerne ud af, som de ikke vidste før? Var der noget, der overraskede jer? Hvilke muligheder har deltagerne for at skabe positive fællesskaber? Hvad gør de allerede? Hvad kunne de gøre anderledes- måske bedre?
4 1b - Deltagerark - Fællesskabsdiagrammer - s1 Fællesskabsdiagrammer Hvilke fællesskaber er du med i? Ligner de hinanden eller, er de forskellige, og hvordan klarer vi at være i mange forskellige fællesskaber på én gang? FællesskabsDiagrammer Opgave 1. Lav en liste på mindst 10 punkter over de forskellige fællesskaber, som du indgår i i din hverdag. Det kan for eksempel være fritidsinteresser, klassen, familie, gamle venner, nye venner, din by osv. 2. Tænk også over om du indgår i fællesskaber på tværs af tid og rum. Det vil sige fællesskaber, hvor man ikke behøver at være i samme rum eller være sammen på samme tid for at kommunikere. Det kan fx være internetgrupper, chatrooms, facebook, dating på nettet osv. 3. Herefter skal du skrive mindst tre kendetegn ved de fællesskaber, du har oplistet. Det kan for eksempel være fællesskabet håndbold. Dette fællesskab har måske værdierne konkurrence, sammenhold og leg. 4. Tegn fællesskaberne ind i et diagram, hvor hvert fællesskab er vist ved en cirkel og skriv kendetegnene ind i cirklerne. Start med de fællesskaber der deler ét eller flere kendetegn. Der, hvor de forskellige kendetegn overlapper hinanden, tegner du to eller flere cirkler, der lapper over hinanden. Resten tegner du hver for sig, så du til sidst har en hel side med ti cirkler, hvoraf nogen af dem overlapper hinanden. Håndbold konkurrence sammenhold leg hygge tryghed Familie sjov konflikter Venner
5 1c - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 Fællesskabs Diagrammer Vores værdier Indhold Denne øvelse indgår i temaet med Fællesdiagrammer. Øvelsen konkretiserer og sætter fokus på værdier, som er grundlaget for og har betydning for fællesskabet i klassen. Fælles Mål Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse Formål Formålet med denne øvelse er, at deltagerne skal kende og genkende værdiers betydning for fællesskabet. Gennem øvelsesrækken arbejder deltagerne med: 1. At diskutere og vurdere, hvilke værdier der har betydning for deres fællesskab i klassen 2. At tage stilling til hvorledes deltagerne evt. kan bidrage til mere viden på skolen om fælles værdier Tid 2-4 timer. Materialer Underviseren forbereder positive ord og papir/tablets til deltagernes beskrivelser.
6 1c - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s2 Beskrivelse Underviseren forbereder sedler med positive ord, som afspejler klassens og skolens værdier (ordene kan for eksempel være: tillid, fællesskab, tryghed, latter, faglighed). Deltagerne skal hver især udvælge ti værdier. Derefter skal hver enkelt deltager udvælge de fem vigtigste værdier (cirka 5 min). Deltagerne fordeler sig i grupper, og de skal nu diskutere og prioritere deres værdier (cirka10 minutter). Grupperne fremlægger og argumenterer for deres valg af værdier. På baggrund af diskussionen beslutter klassen deres fælles værdigrundlag. Der er ikke begrænsning på antallet af værdier, men det er vigtigt, at alle deltagere bliver hørt og respekteret og kan genkende sig selv i værdigrundlaget. Man kan ikke forhandle værdier, men det er muligt at forsøge at nå en fælles forståelse. Værdier er individuelle, forstået på den måde at det er noget, mennesker har individuelt, men som sagtens kan findes hos mange andre mennesker. Det er ikke en øvelse, hvor der skal foretages afstemning eller laves kompromisser (cirka 30 min). Når værdierne er valgt, kan øvelsen udvides med, at grupperne drøfter, hvilke værdier der særligt fremmer og hæmmer udvikling af en god klasse (cirka 10 min). Refleksion og opsamling Oplever deltagerne, at det er en let opgave? Hvorfor/hvorfor ikke? Vurderer deltagerne, at det er vigtigt at finde et fælles værdigrundlag? Hvorledes anbefaler deltagerne, at man håndterer uenighed i forbindelse med værdisætning? Vurderer deltagerne, at det at skabe fællesskaber skal rumme alle i klassen? Hvad lærte deltagerne af øvelsen? Hvordan kan deltagerne bidrage til rummelige fællesskaber på skolen? Hvilke initiativer kan deltagerne for eksempel igangsætte på skolen om fælles værdier? Fællesskabs Diagrammer
Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs merekommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1
4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken
Læs mereStÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.
1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for
Læs mereVores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold
4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen
Læs mereFællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer
0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?
Læs mereIndfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål
5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereHverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag
1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1 Hverda g e n s H E l t e Hvad GØR en aktiv medborger? Hverdagens helte Indhold Hvilken betydning har det, at vi som borgere tager ansvar for det samfund, vi er en
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereStereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål
8a - Drejebog - - s1 Stereo t y p e r Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække indgår i forløb om inklusion og eksklusion og sætter her særlig fokus på stereotyper. Øvelsesrækken
Læs mereKulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-
Læs mereTalkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereDen demokratiske samtale
4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereFærdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Vidensmål Eleven har viden om kultur og kulturbegreber
Fag SAMFUNDSFAG Klassetrin 8.-10. Kompetenceområde Sociale og kulturelle forhold Politik Demokrati Færdigheds- og vidensmål Sociale og kulturelle forhold Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning
Læs mereUngeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål
3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.
Læs mereFA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I
FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har
Læs mereHVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?
FORMÅL: At få introduceret mangfoldighed som begreb ARBEJDSFORM: HVEM: FORBEREDELSE: LÆNGDE: BAGGRUND: Oplæg og fælles diskussion. Oplægget er et godt sted at starte, hvis man ikke tidligere har beskæftiget
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mere1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning
Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mere- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation
1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,
Læs mereEleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.
Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereModul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data
Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereDanskhed NB! Hvornår er jeg dansk nok? Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? 2a - Drejebog - Danskhed - s1. Indhold
2a - Drejebog - - s1 Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? Hvornår er jeg dansk nok? Indhold I Danmark bor der mennesker fra mange lande, og det skaber spørgsmål, udfordringer og muligheder. Det
Læs mereForældremøde nu på den sjove måde
Forældremøde nu på den sjove måde 19. august 2008 Velkommen til forældremøder nu på den sjove måde Formål: Få ideer til hvordan man kan lave anderledes og måske sjove forældremøder, med et fagligt, sagligt
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereBYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen
BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereDET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU
DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereJeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.
Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereOM GRÆNSER TIL KLASSE
UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed
Læs mereUGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE
UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,
Læs mereSammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.
Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereDANMARKSKANON LÆRERMATERIALE EUD
DANMARKSKANON LÆRERMATERIALE EUD Fag Samfundsfag Niveau Niveau F-C niveau F niveau E niveau D niveau C 1. Formidle helt grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne
Læs mereFØLELSER OG SELVVÆRD
FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereGamemasteren er typisk en lærer, der påtager sig opgaven at lede rollespillet. For at spille Klasseturen, skal Gamemasteren følge nedenstående plan:
KLASSETUREN Varighed: 2 lektioner Klassetrin: Fra 7. klasse til 9. klasse Synopsis "Klasseturen" er et rollespil, der fokuserer på de positive sider i samarbejde. Målet er at give deltagerne øvelse i at
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd eller sundhed. Det er
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereLærervejledning. Romantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereDrejebog til proces for møder i den styrede proces. DNA Aalborg
Drejebog til proces for møder i den styrede proces DNA Aalborg Senest opdateret 03.09.2018 Kort om afvikling Tid Det forventes, at processen alt i alt tager ca. 60 minutter. - Indledning (5 min.) - Fortællingen
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereCHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd
Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereTeamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen
Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Formål med samarbejdsværktøjet Dette samarbejdsværktøj har til formål at understøtte teamets samarbejde om elevernes personlige, sociale og praksisfaglige
Læs mereBilledtekster og overskrifter
Trækfuglen Opgaveark Dansk, 3.-4. klasse Omfang: 1-2 lektioner Billedtekster og overskrifter Billedtekster er meget vigtigere, end mange tænker. Og Børnenes Egen U-landskalender består netop grundlæggende
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereHvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:
Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed
Læs mereret og pligt i skolen O M
ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mere