Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato

Transkript

1 Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke kontekster, professionens dimittender skal virke i. Desuden kan effekten af dimittendernes virke beskrives. Endelig kan der beskrives udviklingsperspektiver for professionen. Her beskrives det, hvad uddannelsen skal kvalificere den uddannede til. Formålsbeskrivelsen skal være en kort og overordnet beskrivelse på 5-10 linjer. Teksten er inputs til formålsparagraffen. Eksempel på form og omfang til inspiration. Uddannelsens mål for læringsudbytte - viden, færdigheder og kompetencer - skal angives i bilaget til bekendtgørelsen og skal derfor ikke fremgå her. Struktur og varighed Uddannelsens fagområder Her oplistes de fagområder, som uddannelsens obligatoriske elementer skal tilrettelægges inden for samt deres omfang i ECTS-point. Fagområderne skal ikke her uddybes nærmere, men blot oplistes. Fagområderne uddybes i studieordningen gennem beskrivelsen af de konkrete fag. Fordelingen af ECTS til teoretisk undervisning hhv. klinisk undervisning/praktik fastholdes uændret og skal derfor ikke angives her. Eksempel: 6, stk. 2 1

2 Afventer leverance 5 Valgfri uddannelseselementer Her beskrives omfanget af uddannelsens valgfrie uddannelseselementer opgjort i ECTS-point. Eksempel: 3, punkt. 3 Afventer leverance 5 Tværprofessionelle elementer Her beskrives omfanget af uddannelsens tværprofessionelle elementer opgjort i ECTS-point. Et tværprofessionelt element kan enten udgøre et selvstændigt uddannelseselement eller indgå som del i et selvstændigt uddannelseselement. Tværsektorielle elementer kan enten indgå som en del af de tværprofessionelle elementer eller som en del af f.eks. monofaglige uddannelseselementer og fastsættes derfor ikke særskilt med ECTS. Afventer leverance 5 Bacheloropgave (kliniske/praktiske ETCSpoint) Her beskrives omfanget af kliniske/praktiske ECTS-point i den afsluttende bacheloropgave. Bacheloropgaven er fastsat til 20 ECTS point. Heraf kan en andel udgøres af kliniske/praktiske ECTSpoint. Den monofaglige udviklingsgruppes anbefalinger til, hvordan det kliniske element kan implementeres i bacheloropgaven, adresseres i opfølgning på retning for de monofaglige gruppers arbejde og er knyttet til arbejdet med studieordningen. Afventer leverance 5 Øvrig input Udviklingsgruppen kan her angive, hvis der er input, som ikke falder inden for rammen af ovenstående punkter i skabelonen) 2

3 Det vil f.eks. kunne være, hvis uddannelsen er tilrettelagt med studieretninger og disse studieretninger enten ønskes videreført eller ændret (i varighed eller antal) eller gruppen ønsker uddannelsens titel på dansk ændret. Også andre input vil kunne beskrives her. Afventer leverance 5 Leverance 3. Input Bilag til Bekendtgørelse Der tages udgangspunkt i begrebet mål for læringsudbytte, som en samlende betegnelse for viden, færdigheder og kompetencer, som en dimittend med en given kvalifikation forventes at have efter endt uddannelse. Mål for læringsudbytte er beskrevet i den danske Kvalifikationsramme for Videregående Uddannelser, som er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme1. Kvalifikationsrammen for Videregående Uddannelser definerer mål for læringsudbytte som det, den studerende ved, forstår og kan ved afslutningen af en læringsproces. Professionsbacheloruddannelser klassificeres i kvalifikationsrammens niveau 6. Leverance 4. Input. Fælles uddannelseselementer første 2 år Temaer kan have en størrelse på 10, 20 eller 30 ECTS. Der kan således som absolut maksimum beskrives 21 temaer i hele uddannelsen. Temaerne beskrives i ikke-prioriteret rækkefølge. Mål for læringsudbytte, som temaerne på de første 2 år knytter an til. Her oplistes de mål for læringsudbytter som helt eller delvist opnås inden for uddannelsens første 2 år. Der skal her sikres overensstemmelse med de mål for læringsudbytte, der fremgår af input til bilag (leverance 3). Her angives mål for læringsudbytte, der er afsluttet inden for uddannelsens 2 første år

4 Mål for læringsudbytte, der er delvist opnået inden for de 2 første år Her angives mål for læringsudbytte, der er delvist opnået. Fordeling af fagområder i de 2 første år Her angives fordelingen af fagområder, der tilrettelægges inden for uddannelsens 2 første år. Den samlede angivelse af fagområderne indeholder både teoretiske og kliniske/praktik-ects. Den samlede angivelse skal summe op til 120 ECTS og skal afspejle fordelingen af fagområder, jf. input til uddannelsesbekendtgørelsen (leverance 2). Fordeling af teoretiske og kliniske / praktik ECTS inden for uddannelsens 2 første år. Her angives fordelingen mellem teoretiske og praktik/kliniske ECTS, der tilrettelægges inden for uddannelsens første 2 år. Den samlede angivelse skal summe op til 120 ECTS. Andel af tværprofessionelle ECTS på uddannelsens 2 første år Her angives omfanget af ECTS inden for uddannelsens 2 første år, der er rettet mod tværprofessionelle uddannelseselementer. Angives med et tal Professionsbachelor opgaven Evt bindinger inden for uddannelsens 2 første år Her angives evt bindinger, der har betydning for kronologien i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Begrundelse for binding angives. Opstilles i punktform. Begrundelse fremgår af punktopstillingen 4

5 Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om, hvordan og i hvilket omfang det kliniske element kan inddrages i professionsbacheloropgaven. Beskrivelsen indgår i input til bekendtgørelsen og indgår i udarbejdelsen af studieordningen Valgfrie elementer Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om omfang og placering af valgfrie elementer i uddannelsen. Anbefaling indgår i udarbejdelse af studieordning. 1.3.Kliniske / praktiske færdigheder, der skal trænes gennem simulation 1.4 Afprøvning af kliniske / praktiske kompetencer hos den studerende 1.5. Afprøvning af tværprofessionelle handlekompetencer Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om, hvilke praktiske/kliniske færdigheder det er væsentligt at træne via simulation / skills labs eller lignende. Anbefalingen indgår i udarbejdelsen af studieordning. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om det endelige antal kliniske / praktiske prøver i uddannelsen Anbefaling indgår i udarbejdelse af studieordning, herunder de fælles elementer inden for en uddannelses første 2 år. Hver monofaglig gruppe udarbejder anbefaling til, hvilke tværprofessionelle handlekompetencer, der er væsentlige at afprøve. Mindst én prøve i uddannelsesforløbet skal afprøve tværprofessionelle handlekompetencer. 5

6 Anbefalingen indgår i input til bilag til uddannelsesbekendtgørelsen og skal være formuleret i overensstemmelse med begrebsanvendelsen og taksonomi beskrevet for viden, færdigheder og kompetencer, som det fremgår af skabelon til input til bekendtgørelsen. 2.1 Stærk professionsfaglighed Set i lyset af det samlede behov for kompetencer i sundhedsvæsenet skal hver monofaglig udviklingsgruppe beskrive den enkelte professions væsentligste kernekompetencer. Beskrivelsen danner grundlag for udarbejdelse af dimittendprofil, input til formålsparagraf i uddannelsesbekendtgørelse samt input til bilag til bekendtgørelsen Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelægge lsen Hver udviklingsgruppe skal adressere de 5 prioriterede generiske kompetencer i tilrettelæggelsen af uddannelsen og beskrive mål for læringsudbytte for disse. Hver udviklingsgruppe kan samtidig beskrive andre væsentlige generiske kompetencer, der skal adresseres i tilrettelæggelsen af den konkrete uddannelse og samtidig beskrive mål for læringsudbytte for disse. Beskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af mål for læringsudbytte i bilag til bekendtgørelsen. Beskrivelsen kan indgå i grundlaget for dimittendprofilen samt studieordningsarbejdet. OBS OBS Desuden skal hver udviklingsgruppe beskrive, hvordan borgeren/ patienten bliver central i tilrettelæggelse af uddannelsen. Beskrivelsen er til inspiration til udarbejdelsen af studieordning Det tværprofessionelle samarbejde og tværsektorielt forløb OBS 3-delt opgave a-b-c- besvarelse a. Udviklingsgruppen skal udarbejde forslag til indhold af de tværprofessionelle og tværsektorielle elementer og placering i uddannelsesforløbet. 6

7 Beskrivelser indgår i udarbejdelsen af studieordning. b. Udviklingsgruppen skal også beskrive, hvilke uddannelser, det vil være relevant at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle studieforløb med herunder også ikkeprofessionsbacheloruddannelser ud fra en vurdering af snitflader i sundhedsvæsenet. Beskrivelser indgår i udarbejdelsen af studieordning. c. Forslag til tværprofessionelle studieaktiviteter, der kan trænes i simulationslaboratorier og lignende beskrives ligeledes. Forslaget er inspiration til udarbejdelsen af studieordning. 2.4 Læring gennem klinik / praktik Udviklingsgruppen skal beskrive, hvilke væsentlige handlekompetencer, den studerende skal tilegne sig gennem den kliniske undervisning / klinikken. Beskrivelsen indgår i udarbejdelsen af input til bilag til bekendtgørelsen. 2.5 Sammenhæng mellem klinik/praktik og teori ( herunder brug af simulation, færdighedslaboratorier) Opgaven er 2-delt a-b a. Udviklingsgruppen skal udarbejde anbefaling til, hvornår praktik /klinikforløb mest hensigtsmæssigt kan placeres i uddannelsen. Gruppen kan pege på én model eller flere forskellige (og ligeværdige) modeller for placering af praktik/ klinikforløb i uddannelsen. Gruppen kan vælge at skelne mellem placering af praktik/kliniks forløb inden for uddannelsens første 2 år og de afsluttende 1½ år. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med anbefaling om kliniske /praktik-ects til bacheloropgaven. Anbefaling indgår i arbejdet med studieordning og evt. input til bekendtgørelsen. 7

8 b. Udviklingsgruppen skal udarbejde forslag til, hvordan simulation, færdighedslaboratorier mm. kan understøtte koblingen mellem praktik/klinik og teori i uddannelsen og i forhold til, hvilke mål for læringsudbytte, dette er særligt relevant. Det skal i forlængelse heraf beskrives, hvordan pædagogik og didaktik i klinik/praktik kan kobles til pædagogik og didaktik i det teoretiske læringsrum. Udviklingsgruppen kan her også pege på andre metoder, der kan bidrage til at styrke koblingen mellem teori og praktik. Beskrivelsen indgår i arbejdet med studieordningen. 2.6 Forskning og Udvikling Opgavebesvarelsen er 3-delt a-b-c. a. Udviklingsgruppen skal beskrive, hvordan forskningslitteratur og metode kan understøtte en evidensbaseret arbejdsform og bidrage til en højere patientsikkerhed. F.eks. hvordan forskningsbaseret viden anvendes og omsættes i den daglige kontakt med patient / borger i form af f.eks. monitorering / kliniske retningslinjer / udvikling af det kliniske blik mm. b. Udviklingsgruppen skal også beskrive, hvordan forsknings- og udviklingsaktiviteter kan styrke de studerendes kompetencer f.eks. i forhold til at omstætte viden til praksis. c. Det skal tillige beskrives, hvordan udviklingsaktiviteter indgår som læringselementer i uddannelsesforløb. Beskrivelsen er inspiration til arbejdet med studieordningen. 3.0 UC-sektor ansvar 8

9 3.1. Forslag til fastsættelse af ECTS til tværprofessionell e og tværsektorielle elementer i uddannelses forløbet 3.2. Forslag til fastsættelse af ECTS til valgfrie elementer med ensartet struktur og niveau for uddannelserne 3.3. Forslag til fastsættelse af ECTS til den kliniske undervisning/ praktik i tilknytning til professionsbache loropgaven Her beskriver UC-sektoren - på baggrund af drøftelser i udviklingsgruppen og beskrivelserne i kapitel 1 og 2 - forslag til fastsættelse af ECTS til tværprofessionelt og / eller tværsektorielle elementer i uddannelsen. Forslaget skal indeholde en opdeling mellem hhv. de første 2 år af uddannelsen og de restende 1½ år af uddannelsen. Her beskriver UC-sektoren - på baggrund af drøftelser i udviklingsgruppen og beskrivelserne i kapitel forslag til fastsættelse af ECTS til valgfrie elementer i uddannelsen. De valgfrie elementer skal beskrives på en sådan måde, at strukturen og niveauet er ensartet på tværs af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Her beskriver UC-sektoren - på baggrund af drøftelser i udviklingsgruppen og beskrivelserne i kapitel forslag til fastsættelse af ECTS til den kliniske undervisning / praktik i tilknytning til professionsbacheloropgaven. Det skal af forslaget fremgå om der indgår kliniske/praktik-ects eller om der inddrages viden om praksis eller empiri fra praksis som en del af grundlaget for bacheloropgaven. Gruppen skal i den forbindelse være opmærksom på, at kliniske/praktik-ects der indgår i bacheloropgaven, indgår i den samlede opgørelse af kliniske /praktik-ects for uddannelsen. 9

10 10