NVL konference Nynäshamn maj 2008 Lis Boysen Professionshøjskolen København
|
|
- Mikkel Kjærgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NVL konference Nynäshamn maj 2008 Professionshøjskolen København 1
2 Oplægget og diskussionen vil tage afsæt i case 61, der trækker typer af voksenuddannelser i Danmark frem. Der relateres til proces og strukturkvalitet 2
3 Bekendtgørelsesbestemte uddannelser Del af det formelle parallelle voksenuddannelsessystem. Præget af det uddannelses og dannelsessyn, der er herskende inden for de uddannelsesinstitutioner, de finder sted på. Der er tale om 2 hovedtyper: Ordinært udbudte forløb Rekvirerede og tonede forløb 3
4 Ordinært udbudte forløb Deltagerne melder sig individuelt på uddannelsen. For nogle af trang/lyst andre af tvang/nødvendighed. Samtidig med fastholdelsen af det centralt bestemte er der strukturelt tale om modulisering, differentierede afstigningstrin og forløbsmønstre. For nogle deltagere vil et sådant uddannelsesforløb føles som at være sat på skolebænken igen. Underviserne vil ofte dele det gældende dannelsessyn på stedet. Pædagogisk set lægges der bl.a. vægt på individuel planlægning og valgkompetencer i forhold til den enkeltes behov for uddannelse. 4
5 Tonede og rekvirerede forløb En form kan være udannelsesforløbet retter sig mod en bestemt gruppe af personer. konkret virksomhed/organisation, faggruppe. En anden form kan være specielt tilrettelagte kurser med afsæt i en bekendtgørelsesbestemt uddannelse. Her kan i CVU Storkøbenhavns regi tænkes på 'Læring i egen praksis', der er rettet mod en pædagogisk kompetenceudvikling af lærere inden for sundheds og socialuddannelserne. En tredje form kan være moduler fra en uddannelse enten udbudt frit eller rekvireret af en eller flere opdragsgivere. For nogle deltagere vil et sådant uddannelsesforløb føles som at være sat på skolebænken igen 5
6 Ikke udbudte forløb Disse kan enten finde sted på uddannelsesstedet eller på arbejdspladsen. Forløb, der finder sted på uddannelsesstedet Her er tale om forløb, der er tilrettelagt i samarbejde med rekvirenten enten en arbejdsgiver eller i et samarbejde med både medarbejdere og arbejdsgiver. Disse efteruddannelsesforløb vil som oftest tage udgangspunkt i arbejdsstedets behov og funktioner, hvorefter udbyder tilrettelægger kursusforløb under hensyntagen til behov, ressourcer og egen faglighed. Et eksempel kan f.eks. være kursusforløb om projektarbejde til en lærergruppe. 6
7 Arbejdspladslæring: Her er tale om, at efteruddannelse finder sted på en given arbejdsplads i relation til arbejdsprocesserne. Her kommer underviseren ud på arbejdspladsen og tilrettelægger læreprocesser i samarbejde med deltagere og lokale repræsentanter. Dette betyder bl.a. at voksenuddannelsesinstitutionerne skal tilpasse deres organisation den udfordring, at de nu i højere grad skal ud og skaffe sig deltagere ved at tilbyde efteruddannelse, der er lydhør over for virksomhedernes behov. 7
8 Hvordan kan man kvalitetssikre? Hvordan kvalitetssikre i krydsfeltet mellem uddannelsernes kerneværdier og driftshensyn/økonomi? 8
9 Jeg vil lægge op til en dialog ved at lave nogle nedslag på kvalitetsaspekter relateret til nogle af de øvrige emner i kvalitetscirklen, men med hovedvægt på lærerkompetencer: Planer og mål: Forventningsafstemning Deltagerforudsætninger Implementering: pædagogiske og didaktiske valg Kompetencekrav til undervisere og planlæggere 9
10 Planer og mål Vigtigt med klare mål og planer. Forventningsafstemning markedsføring ordinært udbudte forløb rekvirerede forløb klare aftaler: Hvilke mål, rammer, forventninger til undervisningsformer( projektarbejde, oplæg mv) Forventningsafstemning kan evt. foregå ved at spørge deltagerne enten inden forløbet eller 1. gang: Hvad vil du gerne blive bedre til i forhold til dit arbejde? Hvilke ressourcer og erfaringer kan du bidrage med i forløbet. 10
11 Kendskab til deltagerne og deres forudsætninger Ordinært udbudte forløb optagelseskriterier de skal være tydelige Rekvirerede og arbejdspladsforløb fåafdækket deltagernes faglige og studiemæssige forudsætninger fx. Hvilke faggrupper grunduddannelse Hvilke arbejdsmæssige erfaringer Kendskab til undervisningsformer 11
12 Implementering Pædagogiske og didaktiske valg tages med afsæt i de opstillede mål og planer under hensyn til deltagerforudsætningerne og forventninger. Hvilke læringsmål? Hvordan tilrettelæggerammerne for læreprocesserne bedst muligt med afsæt bl.a. i Læringsmål Deltagerforudsætninger Forforståelser Evt. ambivalens(trang/tvang) 12
13 Kompetencekrav til undervisere og planlæggere i et krydspres mellem dannelse og markedsorientering Moderne voksenuddannelse må tænke begge dimensioner ind i den konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsesforløb. 13
14 Kompetencekrav At kunne mestre fagområderne og vide, hvordan man underviser i det specifikke fagområde og i emner på tværs af fagene, herunder at underviseren kan udarbejde materiale, der matcher dette Samarbejdskompetence, dvs. være med til at skabe en samarbejdskultur i og uden for undervisningen 14
15 kompetencekrav Kontekstkendskab. Altså evnen til at læse sammenhængen hvori undervisningen finder sted. At kunne afkode arbejdspladskulturen, kunne læse og forstå praksis hos aftager/opdragsgiver og omsætte den til praksis i undervisningen. Kunne indsamle informationer og oplysninger om den enkeltes arbejdssituation, udarbejde materiale der matcher dette, opstille relevante læringsmål og evaluere i forløbet, håndtere konfliktområder, og motivere og fastholde deltagerne 15
16 Kompetencekrav Viden om forandringsprocesser. Kompetence til at agere aktivt i forbindelse med forandringsprocesser, forstå og håndtere konfliktstof og sammenstød afledt heraf. Medvirke til udvikling af fælles visioner, kobling til netværk af ideer og ressourcer, og fastholde sine egne holdninger samtidig med positiv forholden sig til andres Forstå sin egen foranderlige arbejdssituation gennem forståelse af egen organisations opgave og formål. Være kontinuerligt lærende. 16
17 Og det skal der arbejdsmæssigt sættes tid til! 17
18 Hvordan og hvor i processen skal der kvalitetssikres? Markedsføring Kontrakt Planlægning Gennemførelsen af forløbet Evaluering Kvalitetsudvikling/forbedring 18
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereKompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund
Læs mereSocialpædagogernes service til tillidsrepræsentanter
Socialpædagogernes service til tillidsrepræsentanter Socialpædagogernes hovedbestyrelse har vedtaget fem såkaldte servicedeklarationer for TR-området. Servicedeklarationerne beskriver de ydelser, du som
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereUddannelseshandleplan
Uddannelseshandleplan Uddannelse i praksis For elever & studerende i MSB Udarbejdet i januar 2018 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen er godkendt i Direktionen
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereKompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole
Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser
Læs mereModulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen
Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereSKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen
SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereFå 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser
VIDEREUDDANNELSE Få 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ucsyd.dk Medarbejdere i jobcentre og a-kasser
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereCertificering BDI-ide
Certificering BDI-ide Certificering til varetagelse af praktikfaget og praktikmoduler i LU13 Evalueringer af praktikken samt brugerundersøgelser viser, at der er stor kvalitetsmæssig variation i vejledning
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereDet eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereBilag 2 Accept af kravspecifikation
Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil
Læs mereEfter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.
Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført
Læs mereFag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup
Fag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/11 2011 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Indholdsfortegnelse:Besvarelsesprocent:38,4% 1.0 Spørgsmål vedrørende
Læs mere15. MAJ Eksterne undervisere. Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere
15. MAJ 2017 Eksterne undervisere Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere Indhold 1. Strategiske rammer... 3 2. Formål med retningslinjer... 3 3. Retningslinjer... 3 3.1 Velkomstplan... 3
Læs mereVIDEREUDDANNELSE STAR. ucsyd.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
VIDEREUDDANNELSE STAR Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ucsyd.dk Medarbejdere i jobcentre og a-kasser kan tage udvalgte moduler på professionshøjskolerne med tilskud Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs merePraktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:
for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mereLederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler
Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereImplementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør
Implementering af Moodle på SOSU STV ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør WORKSHOP FOKUS Implementering af Learning Managementsystemet Moodle på SOSU STV. - hvordan bliver
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereLærings- og mestringsuddannelse
Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs mereTil tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse
Til tillidsrepræsentanten F O A F A G O G A R B E J D E Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Velkommen på holdet! En pjece til dig, der skal starte på FOAs
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger
Læs mereStudieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december
Udarbejdet: Januar 2013 1/8 Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december 2015 7.12.2015 1 Voksenunderviseruddannelsens studieordning
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereLederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler
Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereSCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereStudieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Lillebælt
Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på Gældende fra august 2011 1/8 Voksenunderviseruddannelsens studieordning Denne studieordning er gældende for uddannelse til voksenunderviser ved University
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereTalentstrategi i UCL. Udkast. Udvalg af fagkyndige
Talentstrategi i UCL Udkast Udvalg af fagkyndige April 2018 Udvalg af fagkyndige Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Indhold 1. Talentstrategi i UCL... 3 1.1 Formelle rammer... 3
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereAMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold
AMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold 1. Formål... 1 2. Dækningsområde... 1 3. Strategiske indsatser... 1 4. Markedsføring... 2 5. Samarbejdsaftaler... 2 6. Principper for udlægning... 2 7. Principper
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereGodmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd
Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd Formiddagens program Hvordan kan UKYLérne hjælpe med til, at ny viden fra kurser kommer ind i afdelingen og omsættes til praksis?
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mere