Sundhedsøkonomisk cost-utility analyse af en implementering af MammaPrint i pakkeforløbet for brystkræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsøkonomisk cost-utility analyse af en implementering af MammaPrint i pakkeforløbet for brystkræft"

Transkript

1 Sundhedsøkonomisk cost-utility analyse af en implementering af MammaPrint i pakkeforløbet for brystkræft Marie Frederikke Bruun Andersen Anne Sofie Mølbak Mathiesen Klaus Meyer Møller Kamilla Nørgaard Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet 2010

2

3 Projekttitel: Sundhedsøkonomisk cost-utility analyse af en implementering af MammaPrint i pakkeforløbet for brystkræft Projektperiode: 7. semester, d Projektgruppe: 705 Forfattere: Marie Frederikke Bruun Andersen Anne Sofie Mølbak Mathiesen Klaus Meyer Møller Kamilla Nørgaard Vejleder: Lars Ehlers Antal kopier: 6 Antal sider: 31 Bilag og type: A, B, C, D og E er trykte bilag. F kan findes på vedlagte Cd-rom. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 ABSTRACT In Denmark, the most common cause of cancer among women is breast cancer. In the year 2009, women were diagnosed with the disease, and the incidence is increasing. Fortunately, the mortality of breast cancer is decreasing, which among other things can be ascribed to improved diagnostic methods and treatment options. To improve the prognosis of breast cancer further, excessive research exists in the area, and an association between genetics and the pathogenesis of breast cancer has been discovered. MammaPrint is a new prognostic gene technology, which is intended to be applied in the already existing pathological diagnostics of breast cancer thereby strengthening the choice of treatment based on a more certain prognosis of the disease. MammaPrint has been validated in retrospective studies, and has been approved by the American Food and Drug Agency and is at present being further validated in the clinical trial, MINDACT (Microarray In Node negative and 1-3 positive lymph node Disease may Avoid ChemoTherapy). MammaPrint is expected to classify the breast cancer patients more accurate into low risk and high risk groups, thereby reducing the consumption of chemotherapy by %. To investigate whether MammaPrint is cost-effective to implement in the conventional treatment of breast cancer patients in Denmark, this project is designed as a cost-utility analysis. The effect of MammaPrint is measured in quality-adjusted life years (QALY), since quality of life is of great relevance in proportion to treatment with chemotherapy. The method used in the project, follows Danish guidelines from Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. The total additional costs of the implementation of MammaPrint in the conventional regimen of breast cancer patients are estimated to kr. / patient annually. QALY are expected to be improved by QALY / patient annually. To evaluate if MammaPrint is cost-effective, this analysis calculated an incremental cost-effectiveness ration (ICER) of kr. / QALY in a one-year time horizon. MammaPrint is considered a new technology that currently is not considered cost-effective, since ICER far exceeds the threshold values for willingness to pay. Existing health economic studies concerning MammaPrint emphasize the need for a longer time horizon in a complete economic evaluation of the technology.

6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION Brystkræft Konventionelle behandlingsforløb Bivirkninger og livskvalitet ved behandling med kemoterapi Ny teknologi - MammaPrint Sammenfatning PROBLEMFORMULERING OG FORMÅLSBESKRIVELSE Afgrænsning SUNDHEDSØKONOMISK METODE OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER OG EFFEKTER Identifikation af ressourcer Opgørelse af ressourceforbrug Værdiansættelse af ressourceforbrug Effekter Parametre i følsomhedsanalysen RESULTATER Totalomkostninger Effekter Resultat for cost-utility analysen Følsomhedsanalyse DISKUSSION KONKLUSION TAKSIGELSER REFERENCELISTE... 30

8

9 1. INTRODUKTION I introduktionsdelen vil der redegøres for relevante aspekter af brystkræft, samt det konventionelle behandlingsforløb heraf. Desuden vil den nye teknologi, MammaPrint præsenteres Brystkræft I dette afsnit bliver brystkræfts epidemiologi, risikofaktorer samt patogenese gennemgået, for at give et indblik i omfanget af sygdommen Epidemiologi Brystkræft er i dag den hyppigste kræftform hos kvinder. Incidensen af brystkræft har været stigende siden midten af det 20. århundrede. I 2009 blev der indberettet nye tilfælde af brystkræft (1). Det forventes, at incidensen vil stige yderligere de næste år, når mammografiscreeningsprogrammet implementeres fuldstændigt på regionalt og nationalt plan. Brystkræft forekommer oftest hos kvinder over 60 år, men der er en stigende incidens allerede fra 35-års alderen, se Tabel 1 (1). Alder (år) Total Brystkræft Tabel 1. Incidensen af brystkræft i Danmark fordelt på alder (1). På trods af den stigende incidens, er der i de seneste 15 år observeret et klart fald i mortaliteten af brystkræft for danske kvinder fra til dødsfald årligt. Denne reduktion i mortaliteten skyldes blandt andet tidligere diagnostik og forbedret behandling (2). Den relative etårsoverlevelse for brystkræft ligger på 95 % (3) Risikofaktorer Der er flere forskellige risikofaktorer forbundet med udviklingen er brystkræft, som er opdelt i følgende hovedgrupper; reproduktive, hormonelle, miljømæssige, livsstil og genetiske. På trods af disse risikofaktorer er identificeret, kan 75 % af tilfældene kun tilskrives stigende alder og køn, som eneste prædiktor (4) Patogenese Der findes flere forskellige typer af brystkræft, alt efter oprindelsesstedet i brystet. Patogenesen af brystkræft forløber i forskellige trin og strækker sig over en lang tidsperiode. Indledningsvis opstår mutationer af DNA i den præmaligne celle i brystet. Disse præmaligne celler prolifererer hurtigere end de omkringliggende normale celler. Årsagen til disse mutationer er ikke klarlagt, men de ovenstående risikofaktorer spiller en væsentlig rolle. Yderligere kan væksthormon påvirke omdannelsen af den præmaligne celle til en malign tumorcelle. Det vigtigste af disse væksthormoner er østrogen, og hos mange brystkræftpatienter kan hormonreceptorer detekteres ved patologiske undersøgelser af den fjernede tumor (4).

10 I den sluttelige udvikling fra præmalignitet til malignitet er en opregulering af specifikke onkogener og et tab af tumorsuppressor gener involveret. Herved mister den maligne celle dens normale evne til at undergå apoptose, hvilket vil lede til progressiv vækst og dermed diagnosticerbar brystkræft, som ubehandlet kan progrediere til fremskreden metastatisk sygdom (4) Konventionelle behandlingsforløb Regeringen og de danske regioner besluttede i 2008 at udarbejde et samlet pakkeforløb i behandlingen af alle kræftsygdomme for at optimere patientforløbet. Pakkeforløbet er et standard forløb, der beskriver handlingsmuligheder og tidsforløb fra begrundet mistanke om kræftsygdom hos brystkræftpatienten til udredning, behandling og efterbehandling. I 2009 udgav Sundhedsstyrelsen et særskilt pakkeforløb, som var specifik indenfor behandlingen af brystkræft (5) Indgang til pakkeforløb Ved begrundet mistanke og fund af symptomer ved konsultation hos den praktiserende læge skal brystkræftpatienten henvises til udredning og behandling i henhold til pakkeforløbet. Forløbstiden er tre hverdage, hvor påbegyndelse af udredningen skal ske på pakkeforløbets fjerde hverdag (5) Udredning Udredningen af brystkræftpatienten skal foretages eller superviseres af en speciallæge og sker via triplet-testen, der indbefatter følgende: - Klinisk undersøgelse - Mammografi/ultralydsskanning - Nålebiopsi På en konsensuskonference tolkes udfaldet af udredningsforløbet, herunder valg af behandlingstype. Udredningens forløbstid er seks hverdage, hvoraf triplet-testen udføres på førstedagen, mens analyse af biopsien tager fire hverdage og den sidste hverdag bruges på konsensuskonferencen (5) Behandling Efter udredningen vil % af brystkræftpatienterne være tilgængelige for en helbredende behandling via en primær operation, hvorimod den resterende andel ikke kan opereres på grund af dissemineret eller lokal fremskreden sygdom. En operation for brystkræft omfatter enten en fjernelse af hele brystet (mastektomi) eller brystbevarende kirurgi (lumpektomi) samt eventuel operation af lymfeknuder i aksillen (5). 1

11 I relation til behandlingsmuligheder ved de operable brystkræftpatienter er der følgende inddeling: 1) Primær operation efterfulgt af systemisk behandling og strålebehandling: - Lavrisikogruppen tilbydes dog ikke systemisk behandling, men udelukkende stråleterapi. Disse brystkræftpatienter opfylder følgende karakteristika: operation ved lumpektomi, ingen lymfeknudespredning og tumor < 2 cm, hormonreceptor positiv, HER-2 negative og alder > 35 år. - Højrisikogruppen udgør de resterende brystkræftpatienter og tilbydes både systemisk medicinsk behandling og stråleterapi som efterbehandling. 2) Primær systemisk behandling efterfulgt af operation og strålebehandling: - Disse brystkræftpatienter tilbydes systemisk medicinsk behandling og administreres i tre til fire måneder med henblik på at mindske tumorens størrelse og spredning forud for operationen, således en brystbevarende operation kan muliggøres. For en brystkræftpatient, der skal modtage primær operation, som indledende behandling er forløbstiden ni dage, hvoraf tre dage går med administrativt arbejde, to dage afsættes til forundersøgelser, tre dage til patientrefleksion og vurdering af ko-morbiditet og den sidste dag udføres operationen (5) Efterbehandling Postoperativt tilbydes alle brystkræftpatienter i højrisikogruppen, som nævnt i ovenstående, systemisk behandling. Den systemiske behandling omfatter kemoterapi, endokrin- og herceptinbehandling samt stråleterapi. Gruppe B: Hormonreceptor +, alder < 60 år (HER-2 + ) Kemoterapi + endokrin terapi (Herceptin) Højrisikogruppe Gruppe C: Hormonreceptor +, HER-2 -, alder > 60 år Endokrin terapi Gruppe D: Hormonreceptor - (HER-2 + ) Kemoterapi (Herceptin) Figur 1. Inddeling af højrisikogruppen (B, C, D) i forhold til den systemiske medicinske behandling. Bemærk at kvinder over 60 år med både hormonreceptorpositiv tumor og HER-2 positiv tumor tilhører gruppe B. Grupperingen af brystkræftpatienterne er baseret på de danske protokol indberetninger fra Danish Breast Cancer Cooperative Group og gruppe A er ikke medtaget her, da denne dækker over lavrisikogruppen, som ikke modtager medicinsk behandling (1). 2

12 Kemoterapi Alle brystkræftpatienter under 60 år tilbydes behandling med kemoterapi hvilket er illustreret under gruppe B i Figur 1. Behandlingen tilbydes brystkræftpatienter over 60 år, hvis patientens tumor er hormonreceptor negativ, gruppe D i Figur 1. Behandling med kemoterapi er en højt specialiseret opgave, da der findes mange forskellige præparater og kombinationer heraf. I pakkeforløbet for brystkræft anbefales, at der først behandles med antracyklinerne, Epirubicin og Cyklofosfamid i 3 cykler, hvorefter der behandles med taxanet Docetaxel i 3 cykler. Kemoterapien administreres intravenøst med tre ugers interval, hvilket betyder 18 ugers behandling i alt (5) Endokrin behandling Endokrin behandling tilbydes alle brystkræftpatienter i højrisikogruppen med en hormonreceptorpositiv tumor, som det fremgår af gruppe B og C i Figur 1. Den endokrine behandling påbegyndes efter operationen hos de brystkræftpatienter, der ikke skal behandles med kemoterapi. Er kemoterapi en del af den samlede behandling, påbegyndes den endokrine behandling først en uge efter sidste afsluttede kemoterapicyklus Herceptin Herceptin anbefales til HER-2 positive brystkræftpatienter og gives i kombination med kemoterapi (5). Brystkræftpatienterne fordeles i gruppe B og D alt efter øvrige karakteristika, som det fremgår af Figur 1. Herceptin er et monoklonalt antistof rettet mod den ekstracellulære del af den humane epidermale vækstfaktorreceptor (HER-2), som udtrykkes på nogle brystkræfttumorer (6). Stoffet administreres intravenøst 17 gange med 3 ugers intervaller efter afsluttet kemoterapi (5) Stråleterapi Strålebehandling anbefales til alle brystkræftpatienter, der er opereret ved lumpektomi. Disse patienter modtager en standardbehandling med Gy givet i fraktioner af 2 Gy dagligt. Hos brystkræftpatienter opereret ved mastektomi tilbydes stråleterapi kun til patienter med følgende indikationer: - Tumor > 5 cm - Lymfeknudemetastaser - Uradikal operation Hvis der er indikation for behandling med både kemoterapi og stråleterapi, skal stråleterapien påbegyndes 2 uger efter den sidste cyklus med kemoterapi (5) Afslutning på pakkeforløb Efter endt pakkeforløb tilbydes rutinemæssig klinisk kontrol af brystkræftpatienten, hvor formålet er forbedring af overlevelsen og evaluering af den primære behandling(5). 3

13 1.3. Bivirkninger og livskvalitet ved behandling med kemoterapi Som nævnt tidligere er mortaliteten af brystkræft i løbet af den seneste årrække blevet væsentligt reduceret (5). I forhold til den medicinske behandling har specielt kemoterapien en række alvorlige bivirkninger, som kun accepteres da behandlingens overordnede terapeutiske mål er at redde liv. Kemoterapi medfører bivirkninger, som både influerer brystkræftpatientens fysiske og psykiske velbefindende samt dennes opfattede livskvalitet. Litteraturen beskriver hyppigt specifikke bivirkninger som kvalme, opkastning, hårtab, anæmi, udmattelse, kognitiv dysfunktion og overordnet en nedsat livskvalitet. Det er i høj grad individuelt, hvordan brystkræftpatienterne tolererer bivirkningerne, og hvordan det påvirker deres opfattede livskvalitet. Dog estimeres det, at en tredjedel af brystkræftpatienternes kognitive funktion nedsættes i en så væsentlig grad, at det påvirker livskvaliteten negativt, og endvidere kan denne livskvalitetsforringelse fortsætte lang tid efter behandlingen er afsluttet (4, 7). Det anslås, at 90 % af alle nydiagnosticerede brystkræftpatienter modtager medicinsk behandling og 50 % heraf modtager kemoterapi. På trods af, at der både forskes intensivt indenfor brystkræftområdet, og at der findes mange cytotoksiske præparater, er behandlingen af brystkræft i relativt høj grad standardiseret og i lav grad individualiseret, som det fremgår af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for brystkræft (5). Dette betyder, at en stor del af de postoperative brystkræftpatienter enten under- eller overbehandles. Studier estimerer, at op til 80 % af den patientpopulation, som gennemgår et kemoterapiforløb er overbehandlede (8). Yderligere viser studier og ekspertudtalelser, at ca. 10 % af den patientpopulation, som ikke gennemgår et kemoterapiforløb, er underbehandlede og burde modtage kemoterapi (9-10). Samlet set, er der således 70 % der overbehandles, hvorfor der eksisterer et stort potentiale i forhold til forbedring og individualisering af behandlingen ud fra flere faktorer end nuværende patologiske undersøgelsesmetoder. En relevant teknologi til at individualisere behandlingen af den enkelte brystkræftpatient, er genanalyse af brystkræfttumoren i forhold til at vurdere risikoen for at udvikle recidiv og metastaser. I det følgende beskrives et eksempel på en sådan teknologi Ny teknologi - MammaPrint Det postoperative behandlingsforløb for brystkræftpatienter er i det konventionelle behandlingstilbud tilrettelagt ud fra objektive vurderinger af primær tumor og patientens alder (5). MammaPrint er en genbaseret prognostisk test, som kan anvendes til at forbedre diagnosticeringen i de tidlige brystkræftstadier. Testen benytter microarray-teknologien til analyse af 70 specifikke gener fra tumor. Genanalysen udføres på baggrund af en biopsi fra den fjernede brystkræftstumor og kvantificerer primært gener, som er involveret i celleproliferation samt gener associeret med metastasering, invasion og angiogenese (11). MammaPrint kan via tumorens komplekse genprofil estimere brystkræftpatientens individuelle risiko for at udvikle recidiv kræftsygdom indenfor 5-10 år efter primær operation, og klassificerer ud fra denne risiko enten patienten i en lav- og højrisikogruppe. Resultatet kan sammen med de øvrige patologiske fund give brystkræftpatienten en mere sikker prognose, og kan dermed specificere 4

14 behandlingsvalget i forhold til den konventionelle diagnostik alene. Under- og overbehandling af brystkræftpatienter kan dermed minimeres til stor gavn for såvel patient som samfund (12) I 2007 blev MammaPrint godkendt af det amerikanske Food and Drug Agency til klinisk brug i diagnosen af brystkræft. Gentesten er rettet mod brystkræftpatienter, som opfylder følgende kriterier(13): - Alder < 61 år - Brystkræft i stadie I eller II - Invasivt carcinom - Tumorstørrelse < 5 cm - Ingen lymfeknudespredning MammaPrint er på nuværende tidspunkt valideret ud fra retrospektive studier. Det igangværende kliniske multi-center prospektive fase III randomiserede studie, MINDACT (Microarray In Node negative and 1-3 positive lymph node Disease may Avoid ChemoTherapy) har derfor til formål at validere testens kliniske anvendelse yderligere, således MammaPrint kan benyttes til brystkræftpatienter i alle aldre og brystkræftpatienter med lymfeknudespredning til 1-3 lymfeknuder. MINDACT involverer brystkræftpatienter og forventes afsluttet sidst i 2011 (12, 14). 5

15 Registering Højrisiko 55 % Uoverensstemmelse 32 % Lavrisiko 13 % Kemoterapi Randomisering Endokrinterapi Højrisiko Lavrisiko Kemoterapi Endokrinterapi Figur 2. Illustration af det kliniske MINDACT studie. Her ses inddelingen af brystkræftpatienter i de forskellige grupper. Uoverensstemmelsesgruppen skyldes forskel mellem nuværende patologiske inddeling og MammaPrint klassifikation (13). Figur 2 illustrerer det forventede forløb i det kliniske MINDACT studie, hvor 13 % af brystkræftspatienterne vil klassificeres i lavrisikogruppen, mens 55 % klassificeres i højrisikogruppen. De resterende 32 % vil i første omgang placeres i uoverensstemmelsesgruppen. Denne gruppering skyldes, at der er at der forskel mellem nuværende patologisk klassifikation og MammaPrints inddeling. Det er uoverensstemmelsesgruppen, som MINDACT forsøget efterfølgende omklassificerer til enten lav- eller højrisikogruppen. Denne omklassificering skønnes at have stor betydning for behandlingen med kemoterapi, og det forventes at % af brystkræftpatienterne kan undgå denne ved en styrket diagnostik med MammaPrint (13) Sammenfatning Brystkræft er en sygdom med en stigende incidens, og er den hyppigste kræftform blandt kvinder i den danske befolkning. I 2009 døde kvinder af brystkræft, hvilket er et lavere tal end for ti år siden. Den mindskede mortalitet skyldes, at sygdommen opspores tidligere i dag, samt at behandlingen er forbedret (2). Desværre er der flere ukendte faktorer involveret i sygdomsforløbet, hvilket også kommer til udtryk i behandlingen. Der findes i dag et overordnet behandlingsforløb i form af pakkeforløbet til alle brystkræftramte, men da sygdommen er kompleks og udtrykkes forskelligt i hver enkelt 6

16 brystkræftpatient, er nuværende behandling ikke optimal. Dette resulterer i, at flere brystkræftpatienter enten under- eller overbehandles. Behandlingen med kemoterapi har en lang række alvorlige bivirkninger, der forringer patienternes livskvalitet og accepteres derfor kun på baggrund af det terapeutiske formål. I patogenesen af brystkræft er adskillige genetiske mekanismer involveret, hvorfor der forskes intensivt i at undersøge denne sammenhæng nærmere. Et af de områder hvor genteknologi kan være relevant, er i forhold til behandlingen. På baggrund heraf er den prognostiske gentest, MammaPrint, blevet udviklet. Ved anvendelse af denne gentest vil det i højere grad være muligt, at forudsige om brystkræften er recidiv, og derved om kemoterapi skal anvendes eller ej. Dette er specielt relevant nu, da brystkræft opdages i tidligere stadier, inden den har nået at metastasere. MammaPrint formodes derfor at kunne afhjælpe under- og overbehandling med kemoterapi. 7

17 2. PROBLEMFORMULERING OG FORMÅLSBESKRIVELSE I introduktionen har der været en gennemgang af nuværende konventionelle behandlingsstrategi og den nye teknologi, MammaPrint. I den kommende del af projektet vil der blive udarbejdet en sundhedsøkonomisk analyse, som skal afklare om implementering af MammaPrint i det nuværende behandlingsregi er omkostningseffektiv. På baggrund af dette er følgende problemformulering blevet opstillet: Hvad er de sundhedsøkonomiske omkostninger og effekter for ét år ved implementering af MammaPrint i det nuværende konventionelle behandlingsforløb hos postoperative brystkræftpatienter? For at afklare denne problemformulering, udarbejdes en alternativ-analyse, der sammenholder det nuværende konventionelle behandlingsforløb med et behandlingsforløb hvor MammaPrint er implementeret. Omkostninger for begge valg opstilles og værdisættes. Effekterne ved de to forløb opgøres i kvalitetsjusterede leveår, QALY. På baggrund af de identificerede omkostninger og effekter udarbejdes en cost-utility analyse for at undersøge, hvorvidt en sundhedsøkonomisk gevinst kan opnås i et samfundsmæssigt perspektiv ved implementering af MammaPrint i det eksisterende konventionelle behandlingstilbud. Til vurdering af hvorvidt teknologien er omkostningseffektiv at indføre beregnes den inkrementielle cost-effectiveness-ratio (ICER) Afgrænsning I forhold til problemformuleringen er en afgrænsning af projektets omfang nødvendig da projektperioden kun forløber over et enkelt semester, og udarbejdelsen af en fuldstændig sundhedsøkonomisk analyse er tids- og ressourcekrævende. I denne sundhedsøkonomiske analyse undersøges effekten af MammaPrint derfor kun i et etårigt perspektiv, selvom vi har forståelse for, at udfaldet af analysen kunne være anderledes set i en længere tidshorisont. MammaPrint forventes som nævnt at påvirke brystkræftpatienternes prognoseinddeling, hvilket primært formodes at influere forbruget af kemoterapi, hvorfor der i den sundhedsøkonomiske analyse fokuseres på de ændrede omkostninger til denne behandlingsform. Det formodes derfor, at de andre behandlingsvalg kun i ringe grad influeres, hvorfor dette aspekt ikke medtages i projektet. Var det muligt at lave estimater omkring de øvrige terapiformer, ville også en kostbar behandling som Herceptin være relevant at inkludere i analysen. Udgifterne til kemoterapi er opgjort på baggrund af DRG-takster, hvilket betyder at omkostningerne er opgjort ud fra et gross-costing perspektiv. På trods af, at denne metode er mindre detaljeret og patientspecifik end ved micro-costing, er hovedargumentet for 8

18 perspektivvalget, at opgørelse ved DRG-takster medfører at resultatet er mere generaliserbart på et samfundsmæssigt niveau. I projektet opgøres antallet af brystkræftpatienter på baggrund af tal fra år 2009 fra Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG). Der er hermed ikke taget hensyn til, at antallet af brystkræftpatienter har været stigende de seneste mange år, og at den fulde implementering af mammografiscreeningsprogrammet blandt alle danske kvinder i aldersgruppen år kan forstærke denne tendens. Derfor forventer vi, at MammaPrint med tiden vil være relevant for en større patientgruppe årligt, end der medtages i denne analyse. Tidshorisonten for denne sundhedsøkonomiske analyse er ét år, hvorfor MammaPrint ikke forventes at influere mortaliteten for brystkræftpatienter i denne begrænsede periode. Derimod forventes sundhedstilstanden og livskvaliteten blandt de brystkræftpatienter, der skånes for behandling med kemoterapi at forbedres, hvorfor sundhedseffekten af MammaPrint opgøres i QALY. Ved at anvende QALY som effektmål i den sundhedsøkonomiske analyse, må det fravælges at opgøre den vundne arbejdsfortjeneste ved brugen af MammaPrint, da den ændrede morbiditet afledt af behandlingen med kemoterapi allerede er inkluderet i QALY. 9

19 3. SUNDHEDSØKONOMISK METODE I en sundhedsøkonomisk analyse er formålet at undersøge forholdet mellem omkostninger og effekter ved implementering af en ny medicinsk teknologi, set i forhold til en allerede eksisterende teknologi (15). Omkostninger opgøres i tre trin: 1) Identifikation af ressourcer (type) 2) Opgørelse af ressourceforbrug (mængde) 3) Værdisættelse af ressourceforbrug (pris) Til at identificere, opgøre og værdisætte ressourcer (trin 1-3) vil DRG-takster, videnskabelige litteratur samt ekspertudsagn blive anvendt. Når omkostninger er opgjorte, er det væsentligt at sundhedsgevinster og konsekvenser af den eksisterende teknologi opgøres, i forhold til den nye alternative teknologi, MammaPrint. I denne analyse forventes den mest markante effekt at være en forbedret sundhedstilstand for brystkræftpatienterne, og værdisættes derfor i QALY. Næste skridt i den sundhedsøkonomiske analyse er diskontering. Diskontering er væsentlig, når omkostninger og effekter af en ny teknologi først indtræffer i fremtiden. I denne analyse har det ikke været relevant at diskontere de fremtidige omkostninger ved implementering af MammaPrint, da teknologien ikke kræver nyanskaffelse af apparatur, og analysens tidshorisont er desuden begrænset til et enkelt år. I en vurdering af omkostningseffektiviteten ved MammaPrint i forhold til det eksisterende behandlingsforløb, beregnes de samlede omkostninger og effekter. Herefter sammenlignes resultaterne i henhold til cost-effectiveness beslutningsmatricens ni udfald (Se Tabel 2). Ny teknologi vurderet overfor gammel teknologi Lavere omkostning C ny < C gammel Lavere effekt E ny < E gammel 1. Ingen klar beslutning - ingen dominans Samme effekt E ny = E gammel 4. Indfør ny teknologi - nye dominerer gamle Højere effekt E ny > E gammel 7. Indfør ny teknologi - nye dominerer gamle Samme omkostning C ny = C gammel Højere omkostning C ny > C gammel 2. Behold gamle teknologi - gamle dominerer nye 3. Behold gamle teknologi - gamle dominerer nye Tabel 2. Cost-effectiveness beslutningsmatrice (15). 5. Teknologierne er lige gode 6. Behold gamle teknologi - gamle dominerer nye 8. Indfør ny teknologi - nye dominerer gamle 9. Ingen klar beslutning - Ingen dominans Ud fra cost-effectiveness matricen kan det vurderes hvilken medicinsk teknologi, der er mest fordelagtig i et samfundsøkonomisk perspektiv. Det vil således være mest omkostningseffektivt 10

20 at indføre MammaPrint, hvis teknologien udviser højere effekt og lavere omkostninger, eller højere effekt og samme omkostninger, eller samme effekt og lavere omkostninger, i forhold til det konventionelle behandlingstilbud. Dette svarer til beslutningsudfaldene 4,7 og 8 i Tabel 2. Omvendt vil det være implicit at beholde den gamle teknologi, hvis denne har lavere omkostninger og/eller højere effekt end MammaPrint, hvilket illustreres i beslutningsudfald 2,3 og 6 i Tabel 2. Såfremt den nye teknologi vurderes til at have lavere effekt og lavere omkostninger, eller højere effekt og højere omkostninger, som det ses af beslutningsudfald 1 og 9 i Tabel 2, er det langt sværere at vurdere om MammaPrint er omkostningseffektiv. Her er det ikke tilstrækkeligt, at udføre en simpel sammenligning af omkostninger og effekter, men derimod væsentligt at afklare om den ekstra effekt, der kan vindes, er de øgede omkostninger værd. Den inkrementelle cost-effectiveness ratio (ICER) beregnes derfor til at belyse, hvad omkostningen for produktion af en ekstra effektenhed, QALY, er. ICER beregnes ud fra følgende formel: = Ud fra ICER kan beslutningstageren vurdere om der er samfundsøkonomisk betalingsvilje til at indføre MammaPrint i det konventionelle behandlingsforløb. I det danske sundhedssystem findes ingen konsensus omkring den maksimale pris, som samfundet er villig til at betale for en ekstra QALY. I denne analyse anvendes i stedet retningslinjer vedrørende betalingsvilje fra det engelske sundhedssystem, hvor der er fastsat en maksimal willingness to pay på op til per QALY ( kr., kurs 8,98 d. 15/12-10). I tilfælde, hvor ICER for en given teknologi beregnes til en værdi mellem ( kr.) per QALY skal teknologiens anvendelighed yderligere vurderes af et rådgivende organ for at blive accepteret (16). Slutteligt udarbejdes en følsomhedsanalyse, hvor robustheden af resultatet i analysen testes. I følsomhedsanalysen ændres typisk på de mest usikre parametre som eksempelvis mængde og pris. I følsomhedsberegningerne for denne cost-utility analyse varieres udvalgte parametre enkeltvis, hvilket benævnes one-way-analyse. 11

21 4. OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER OG EFFEKTER 4.1. Identifikation af ressourcer Figur 3 illustrerer et flowdiagram, hvor ressourceforskellene mellem det konventionelle behandlingsforløb hos brystkræftpatienter og ved indførelsen af MammaPrint identificeres. Ressourcerne i det konventionelle behandlingsforløb er identificeret på baggrund af Sundhedsstyrelsen udgivelse, Pakkeforløb for brystkræft, 2009 mens Agendia BV har været behjælpelige med at vurdere ressourceforbrug ved MammaPrint, Bilag A (5). Konventionelt behandlingsforløb DRG-takst ved behandling: Kemoterapi, stråle-, hormon-, og antistofbehandling. Biopsiprøve og analyse Behandlingsvalg DRG-takst ved behandling: Kemoterapi, stråle-, hormon-, og antistofbehandling. Ændret rutine ift. biopsiprøve og analyse Ny teknologi: MammaPrint Nyt udstyr Logistik Figur 3. Identificering af ressourcer ved det konventionelle behandlingsforløb og ved MammaPrint. DRG: Diagnoserelaterede grupper. DRG-taksten i Figur 3 omhandler den medicinske behandling af brystkræftpatienter, og kan variere mellem de to behandlingsforløb. Som nævnt i afgrænsningen forventes det dog, at kun mængden af brystkræftpatienter i behandling med kemoterapi påvirkes ved implementeringen 12

22 af MammaPrint, mens forbruget af de tre øvrige behandlingsformer, stråle-, hormon- og antistofbehandling, antages at være identiske ved de to forløb. Ved MammaPrint skal rutinen i forbindelse med biopsiprøvetagning og analyse ændres i forhold til nuværende behandlingsforløb, Figur 3. En væsentlig ændring er, at en biopsiprøve fra den fjernede tumor skal fryses eller fikseres i en RNA-bevarende væske indenfor en time. Derefter skal biopsiprøven analyseres ved hjælp af MammaPrint. Via -korrespondance med producenten af MammaPrint, Agendia BV, er ressourceforbruget omkring denne ændrede rutine blevet klarlagt. Tidsforbruget patologen skal bruge til udtagelse af en biopsiprøve til MammaPrint, vurderes at være så minimalt, at dette ikke medregnes i den videre analyse. Selve analysen af biopsiprøven med MammaPrint foretages på Agendia BVs laboratorium i Holland og er inkluderet i den samlede udgift til testen. Af samme årsag kræver MammaPrint ikke nyanskaffelse af udstyr i hospitalsregi og denne ressource medregnes ligeledes ikke i opgørelsen af omkostninger. Endeligt oplyser Agendia BV, at al logistik i forhold til MammaPrint, er inkluderet i den samlede udgift til testen. Den samlede korrespondance med Agendia BV fremgår af Bilag A. Samlet set forventes de eneste ressourceændringer ved implementering af MammaPrint i det konventionelle behandlingsforløb at være forbruget af kemoterapi og selve MammaPrint-testen Opgørelse af ressourceforbrug I dette afsnit opgøres mængden af de identificerede ressourcer Forbrug af kemoterapi Det estimeres, som nævnt tidligere, at MammaPrint kan omklassificere brystkræftpatienterne, således at % af disse ikke længere bør modtage den adjuverende behandling med kemoterapi. I denne analyse arbejdes videre med en antagelse af, at 12,5 % af brystkræftpatienterne omklassificeres, således kemoterapi er unødvendig. De 12,5 % er et udtryk for middelværdien af de % Patientgruppe Her identificeres den patientgruppe, som kan diagnosticeres via MammaPrint. Yderligere beregnes, hvor stor en andel af brystkræftpatienterne i den identificerede patientgruppe, der skal behandles med kemoterapi i det konventionelle behandlingsforløb og i det forløb, hvor MammaPrint reducerer forbruget af kemoterapi med 12,5 %. Til opgørelse af antallet af brystkræftpatienter, der vil kunne diagnosticeres ved hjælp af MammaPrint, er deterministiske data fra Kvalitetsindikator Rapporten udarbejdet af DBCG benyttet. DBCG s rapport er baseret på indberetninger fra alle brystkirurgiske afsnit i Danmark (1). Først gennemgås den samlede patientgruppe, hvorefter afgræsningen heraf foretages. 13

23 Patientgruppe Antal Mastektomi Lumpektomi Opererede i alt Ikke opererede 342 Patienter i alt Tabel 3. Antal brystkræftpatienter i 2009 (DBCG, 2010). Tabel 3 viser fordelingen af operationstyper i år Af tabellen ses, som tidligere nævnt, at kvinder i alt blev diagnosticeret med brystkræft, hvoraf enten blev opereret ved mastektomi eller lumpektomi. 342 brystkræftpatienter blev ikke opereret, hvilket blandt andet skyldes et så fremskredet sygdomsforløb, at en henvisning til primær operation ikke var hensigtsmæssig. Lavrisikogruppe Diagnosticerede (N= 5.119) Opererede patienter (N=4.777) Ikke opererede (N= 989) Højriskogruppe (N=3.370) Ukendt Ingen kemoterapi (N=1.628) Kemoterapi (N=1.742) (N = 342) (N=418) Figur 4. Prognoseinddeling af alle brystkræftpatienter diagnosticeret i 2009 (1). I Figur 4 ses prognoseinddeling for de brystkræftpatienter, der blev diagnosticerede i Som nævnt blev af disse henvist til primær operation og gennemgik den konventionelle behandlingsstrategi for adjuvant medicinsk behandling herefter. Brystkræftpatienterne i det postoperable forløb er inddelt i henholdsvis en lavrisikogruppe og højrisikogruppe på baggrund af tumors patologiske profil og patientens alder. Yderligere ses en gruppe af 418 brystkræftpatienter som ikke er klassificeret, grundet enten manglende indberetning til DBCGs dataregister eller at sygdommen ikke er protokolbar. I alt er i højrisikogruppen. I denne gruppe bliver en andel af brystkræftpatienterne henvist til kemoterapibehandling svarende til personer (1). 14

24 Som beskrevet tidligere, er det kun en begrænset patientgruppe, som er relevant at klassificere via MammaPrint. En del af brystkræftpatienterne er ved operationstidspunktet så fremskredne i deres kræftsygdom, at adjuvant medicinsk behandling implicit er nødvendig. I det følgende, vil den afgrænsede patientgruppe identificeres (1). De opererede brystkræftpatienter, som kan henvises til diagnostik ved MammaPrint, skal opfylde følgende kriterier (12): - Tumor < 5 cm - Lymfeknudespredning: 0-3 lymfeknuder Patientgruppe Antal Patienter i lavrisikogruppen 989 Relevant højrisikogruppe: Lymfeknudespredning: 0-3 lymfeknuder Lymfeknudespredning: 0-3 lymfeknuder + tumor > 5 cm (ekskluderes) 60 I alt Patienter i alt Tabel 4. Opgørelse af den relevante patientgruppe, som kan klassificeres via MammaPrint, Bilag D. I Tabel 4 identificeres den endelige patientgruppe, som MammaPrint kan klassificere. Alle 989 brystkræftpatienter i lavrisikogruppen har per definition en tumorstørrelse på under to centimeter og ingen lymfeknudespredning, hvorved hele denne gruppe opfylder kravene for MammaPrint. Til at identificere de relevante brystkræftpatienter i højrisikogruppen har DBCG været behjælpelige med yderligere indsigt i deres database. Her oplyses, at brystkræftpatienter i højrisikogruppen har lymfeknudespredning fra 0 til 3 lymfeknuder samt at 60 heraf har tumorstørrelse på over fem centimeter. Sidstnævnte brystkræftpatienter ekskluderes, og derved er den endelige højrisikogruppe på Den samlede patientgruppe, som MammaPrint er anvendelig overfor, består altså af brystkræftpatienter i alt, Bilag D. 15

25 Ikke medtaget (N=1.107) Lavrisikogruppe Konventionel behandlingsstrategi (N=3.670) (N= 989) Højrisikogruppe (N=2.681) Ingen kemoterapi (N=1.310) Kemoterapi Opererede brystkræftpatienter (N=4.777) MammaPrint 12,5 % Lavrisikogruppe (N=?) (N=1.371) Ingen kemoterapi (N=635) (N=3.670) Højrisikogruppe (N =?) Kemoterapi (N=1.200) Figur 5. Prognoseinddeling for den identificerede patientgruppe ved det konventionelle forløb og ved MammaPrint, hvor 12,5 % brystkræftpatienterne omklassificeres fra højrisikogruppen til lavrisikogruppen. Det er endnu uklart hvorledes patientfordelingen mellem lav- og højrisikogruppen for MammaPrint er. Dog er det anslået at kemoterapiforbruget reduceres med 12,5 % ved MammaPrint i forhold til det konventionelle behandlingsforløb (1, 13). Figur 5 illustrerer prognoseinddelingen af brystkræftpatienterne i den identificerede patientgruppe ved det konventionelle behandlingsforløb og ved implementeringen af MammaPrint (1, 13). I det konventionelle forløb udgøres højrisikogruppen af brystkræftpatienter, svarende til 73 % af det samlede antal brystkræftpatienter af disse brystkræftpatienter modtager kemoterapi (1). 16

26 Hvis MammaPrint kan omklassificere brystkræftpatienterne, således at 12,5 % skånes for kemoterapi, forventes det, at brystkræftpatienter modtager denne behandling. Dette svarer til 88,5 % af 1.371, som er det antal brystkræftpatienter der ifølge det konventionelle behandlingsforløb behandles med kemoterapi (13). Det er på nuværende tidspunkt stadig uklart, hvordan den præcise procentfordeling mellem lav- og højrisikogrupperne bliver, og dette kan først afklares endeligt når MINDACT er færdiggjort. De studier, der på nuværende tidspunkt har valideret MammaPrint og hvorledes testen kan omklassificere brystkræftpatienterne, har haft en anderledes defineret patientgruppe end i denne analyse. Som tidligere nævnt, er der i eksisterende litteratur kun konsensus omkring, at MammaPrint forventes af kunne mindske kemoterapiforbruget med %. I nedenstående ses Tabel 5, hvor mængden af de identificerede ressourcer opsummeres: MammaPrint test Patienter i kemoterapibehandling, konventionelt forløb Patienter i kemoterapibehandling, MammaPrint Tabel 5. Opsummering af mængden af ressourcer Værdiansættelse af ressourceforbrug I dette afsnit prissættes de identificerede og opgjorte ressourcer Pris på et forløb med kemoterapi Med hjælp fra økonomiansvarlig på Aalborg Sygehus, Flemming Bøgh Jensen, er den hyppigst anvendte DRG-takst for behandling med kemoterapi af kræftpatienter på Aalborg Sygehus blevet identificeret. Prissætningen af DRG-takster er indhentet hos Indenrigs- og Sundhedsministeriets takstsystem fra 2010 (17). Den endelige pris for kemoterapibehandlingen forløber sig til kr./patientforløb, Tabel 6. Behandling 9 cykler basis kemoterapibehandling á 8050 kr DRG-takst (kr.) Tabel 6. Pris for et patientforløb ved den mest anvendte DRG-takster. DRG: Diagnoserelaterede gruppe. (17) Pris for MammaPrint Ressourceforbruget ved implementering af MammaPrint er identificeret via korrespondancer vedrørende pris på eksempelvis prøvekit og logistik med Agendia BV, Holland. Alle udgifter er inkluderet i en samlet pris på kr./patientforløb, Tabel 7. Ressourcer MammaPrint ( kr., kurs 7.6, d. 1/12-10) Pris Tabel 7. Omkostning til MammaPrint per brystkræftpatient, Bilag A Effekter Kvalitetsjusterede leveår anvendes som effektmål i denne sundhedsøkonomiske analyse, da implementeringen af MammaPrint forventes at ændre brystkræftpatienternes 17

27 helbredsrelaterede livskvalitet. Det igangværende kliniske studie MINDACT, som evaluerer MammaPrint, er endnu ikke er afsluttet, hvorfor ingen specifikke patientoplysninger er tilgængelige. Der er i stedet fortaget en videnskabelig litteratursøgning til at estimere værdien af en gennemsnitlig QALY hos de brystkræftpatienter der modtager kemoterapi, i forhold til dem der ikke modtager denne behandling. Den systematiske videnskabelige litteratursøgning er foretaget i PubMed med søgeordene: ("Breast Neoplasms"[Mesh] AND "Quality-Adjusted Life Years"[Mesh]) AND) AND "Anthracyclines"[Mesh]) AND "Taxoids"[Mesh]). Herved matchede syv artikler, hvoraf fem viste at være anvendelige i denne analyse. Desuden er kilder til de fem artikler også vurderet. Resultatet af søgningen ses i Bilag C og præsenteres i Tabel 8. En QALY udregnes ved, at et vundet leveår ved MammaPrint kvalitetsjusteres med en QALYvægt mellem 0 og 1, hvor 0 betyder at patienten er død, mens 1 refererer til en perfekt helbredstilstand. QALY skal vægtes både før og efter implementering af en ny teknologi (15). QALY kategori QALY QALY Kemoterapi 0,71 QALY Ingen kemoterapi 0,95 Tabel 8. Gennemsnitlig QALY for en brystkræftpatient, der henholdsvis modtager behandling med kemoterapi og en der ikke behandles, Bilag C Parametre i følsomhedsanalysen I følsomhedsanalysen ændres der som nævnt på anvendte parametre og antagelser, for at afklare hvorvidt dette kan influere resultatet. I denne sundhedsøkonomiske analyse er der udarbejdet to simple one-way analyser på baggrund af de mest usikre parametre One-way analyse 1 Første one-way analyse tager udgangspunkt i Agendia BV s estimat af at % af det nuværende kemoterapiforbrug kan reduceres, hvis MammaPrint implementeres i det eksisterende behandlingsforløb for brystkræftpatienter. Denne første one-way analyse undersøger derfor resultaternes følsomhed overfor om forbruget af kemoterapi reduceres 10 eller 15 %. Herefter opstilles et fremtidigt perspektiv, hvor det nuværende kemoterapiforbrug kan reduceres 70 %, og hvilken betydning dette har for analysens resultat. Denne antagelse er baseret på en udtalelse fra Torben A. Kruse, professor i medicinsk molekylær genetik, i Ugeskrift for Læger, der forsker i at identificere den andel af brystkræftpatienter, der overbehandles (8). Denne forskning tyder på, at op imod 80 % af brystkræftpatienter overbehandles. Dog skal der hertil tilføjes, at 10 % af brystkræftpatienter underbehandles, hvilket sammenlagt medfører en overbehandlingsandel på 70 % (9) One-way analyse 2 Anden one-way analyse tager udgangspunkt i ændringer i DRG-taksten, der som nævnt er en gross-costing tilgang til at estimere den gennemsnitlige pris på en kemoterapeutisk behandling af en brystkræftpatient. Der er dog flere problematikker og usikkerheder knyttet til anvendeligheden af DRG-taksten ved beregning af totale omkostninger. Problematikkerne ved anvendeligheden af DRG-taksten kan tillægges, at normeringen af taksten ændres årligt og at den er politisk fastlagt. Endvidere har det i denne analyse været svært at estimere, hvorvidt 18

28 DRG-taksten for kemoterapibehandling også dækker over de mange bivirkninger, der skal tilskrives denne behandlingsform. I one-way analysen vil der derfor foretages en op- og nedjustering af DRG-taksten på 25 %. 19

29 5. RESULTATER 5.1. Totalomkostninger For at opgøre totalomkostningerne for et patientforløb, beregnes henholdsvis omkostningerne til kemoterapi og MammaPrint først separat. Alle beregninger uddybes i Bilag F. Totalomkostninger til behandling med kemoterapi: Pris (kr.) Mængde (patienter) Pris x mængde (kr.) Forskel (kr.) Konventionel MammaPrint Tabel 9. De forventede udgifter til behandling med kemoterapi ved et konventionelt patientforløb og ved brug af MammaPrint, Bilag F. I Tabel 9 fremgår det, at prisen på et patientforløb med kemoterapi er konstant på kr., mens mængden varierer. I det konventionelle forløb beregnes den samlede udgift til kemoterapi til ca. 99 mio. MammaPrint forventes at reducere det samlede forbrug af kemoterapi med 12,5 %, hvilket betyder en årlig besparelse på ca mio. kr. Totalomkostning ved brug af MammaPrint: Pris (kr.) Mængde (stk.) Pris x mængde (kr.) MammaPrint Tabel 10. Opgørelse af totalomkostningerne til MammaPrint, Bilag E, F. Tabel 10 viser totalomkostningen til MammaPrint, hvis testen skal anvendes på samtlige brystkræftpatienter i den formodede patientgruppe. Dette vil medføre en meromkostning på ca. 74 mio. kr. Slutteligt kan totalomkostningerne ved det konventionelle behandlingsforløb og ved implementering af MammaPrint beregnes. De totale omkostninger ved det konventionelle forløb udgøres udelukkende af udgiften til kemoterapibehandlingen, mens totalomkostningen ved MammaPrint er summen af udgiften til kemoterapibehandlingen og udgiften til gentesten. De samlede omkostninger beregnes herefter per patient. Resultaterne præsenteres i Tabel 11. Totale omkostninger (kr.) Totale omkostninger per patient (kr.) Konventionel MammaPrint Tabel 11. Totalomkostninger i alt samt totalomkostninger per patient for henholdsvis det konventionelle forløb og ved brugen af MammaPrint, Bilag E, F. 20

30 5.2. Effekter I dette afsnit udarbejdes en totalopgørelse af QALY i alt (etårs tidsperspektiv) samt en totalopgørelse af QALY per patient for det konventionelle behandlingsforløb og behandlingsforløbet ved implementering af MammaPrint. Resultatet er præsenteret i Tabel 12: Patienter i kemoterapi Patienter uden kemoterapi Patienter i alt QALY, total QALY /patient Konventionel ,46 0,8603 MammaPrint ,59 0,8716 Tabel 12. Totalopgørelse af QALY i alt og per patient for henholdsvis det konventionelle forløb og ved brugen af MammaPrint, Bilag C, E, F. QALY: Quality adjusted life years Resultat for cost-utility analysen Resultatet for cost-utility analysen er illustreret i Tabel 13. Omkostninger Konventionel MammaPrint Effekt QALY Konventionel MammaPrint Total Resultat: kr kr ,46 QALY 3.198,59 QALY Per patient Total Forskel Per patient kr kr kr kr. 0,8603 0, ,13 0,0112 Tabel 13. Opgørelse af forskellen i totalomkostninger og effekten ved henholdsvis det konventionelle forløb og ved brugen af MammaPrint, Bilag E, F. QALY: Quality adjusted life years. Resultatet af cost-utility analysen viser, at den nye teknologi er forbundet med højere omkostninger og en bedre effekt. Dette stemmer overens med beslutningsudfald 9 i costeffectiveness beslutningsmatricen, hvor det ikke klart kan afgøres om teknologien er omkostningseffektiv. Derfor beregnes ICER for at estimere omkostningerne til produktion af en ekstra QALY ved implementeringen af MammaPrint, Tabel 14. ICER ,35 kr./ QALY Tabel 14. ICER ved implementeringen af MammaPrint i det konventionelle behandlingsforløb, Bilag E, F. QALY: Quality adjusted life years. 21

31 5.4. Følsomhedsanalyse One-way analyse 1 Ændret parameter ICER (kr./qaly) MammaPrint 10 % MammaPrint 15 % MammaPrint 70 % Tabel 15. Resultat for one-way analyse 1. Tabellen viser, hvorledes ændringer i MammaPrints prognostiske værdi vil ændre i ICER, Bilag E, F. QALY: Quality adjusted life years. ICER: Incremental costeffectiveness ratio. Kan MammaPrint reducere kemoterapiforbruget med 10 %, beløber de totale omkostninger sig til kr. / QALY. Såfremt 15 % af brystkræftpatienterne spares for kemoterapibehandling, vil omkostningerne mindskes og dermed udgør kr. /QALY. Der er en forskel i omkostningerne på kr. / QALY, alt efter om MammaPrint kan reducere forbruget af kemoterapibehandling med 10 eller 15 %. Såfremt MammaPrint kan spare 70 % af brystkræftpatienterne for kemoterapibehandling, vil det resultere i, at ICER bliver kr./qaly, Tabel One-way analyse 2 Ændret parameter ICER (kr./qaly) MammaPrint 12,5 %, DRG +25 % MammaPrint 12,5 %, DRG -25% Tabel 16. Resultat for one-way analyse 2. Tabellen viser, hvorledes ændringer i DRG-taksten vil ændre ICER, Bilag E, F. DRG: Diagnoserelaterede grupper. QALY: Quality adjusted life years. ICER: Incremental cost-effectiveness ratio. Denne one-way analyse undersøger cost-utility-analysens følsomhed overfor udsving i DRGtaksten for kemoterapibehandling. Derfor er DRG-taksten ændret med ± 25 %. Bliver DRGtaksten øget med 25 % bliver ICER kr./qaly, hvorimod et fald på 25 % giver kr. /QALY. Derved bliver forskellen kr./qaly, Tabel

32 6. DISKUSSION Ved implementering af MammaPrint, hvor 12,5 % af brystkræftpatienterne kan skånes for kemoterapibehandling, er de totale omkostninger udregnet til kr./patient årligt. Når dette sammenholdes med omkostningerne til det konventionelle behandlingsforløb, hvor totalomkostningerne er kr./patient, resulterer dette i en meromkostning på kr./patient. Effekten af MammaPrint er i denne analyse vurderet i QALY, da den helbredsrelaterede livskvalitet forbedres hos de brystkræftpatienter, der kan skånes for kemoterapi, set i forhold til den konventionelle diagnosticeringsmetode. Såfremt MammaPrint kan skåne 12.5 % af brystkræftpatienterne for kemoterapi, vil den vundne QALY-gevinst være 0,0112 QALY/patient. Omkostningerne for én ekstra QALY vil ved implementering af MammaPrint være kr./ QALY. Cost-effectiveness beslutningsmatricen er blevet anvendt til at vurdere, hvorvidt MammaPrint vil være omkostningseffektiv at indføre i pakkeforløbet for brystkræft. I sammenligningen af de to medicinske teknologier fandt vi, at omkostningerne til MammaPrint er højere i forhold til det konventionelle behandlingstilbud, hvorimod effekten af MammaPrint målt i QALY, er forbedret i relation til eksisterende behandlingstilbud. Når den nye teknologi vurderes overfor den gamle teknologi i henhold til beslutningsmatricen, fås en placering i beslutningsudfald nr. 9. Der er således ingen klar dominans for én af teknologierne. Det er hermed op til beslutningstagernes betalingsvillighed at afgøre om den nye teknologi er omkostningseffektiv og bør implementeres. I det danske sundhedssystem eksisterer der som tidligere nævnt endnu ingen klar konsensus, når det drejer sig om betalingsvillighed ved implementering af nye medicinske teknologier. I England er der af sundhedsmyndighederne fastlagt den såkaldte to-delte willingness to pay tærskelværdi på op til kr. / QALY hos samfundet. Ud fra denne betragtning må en ICER ved MammaPrint på ,35 kr. / QALY være udtryk for at teknologien ikke er omkostningseffektiv (18). I forhold til resultatet af one-way analyse 1, vil en implementering af MammaPrint, hvor 10 % af brystkræftpatienterne kan skånes for kemoterapibehandling, medføre at de totale omkostninger udregnes til kr. /patient. Derimod er de totale omkostninger beregnet til kr./patient, hvis 15 % af brystkræftpatienterne ikke behandles med kemoterapi. Når de totale omkostninger ved MammaPrint sammenholdes med den konventionelle behandling, hvor de totale omkostninger er beregnet til kr. /patient, findes en forskel på henholdsvis og kr./patient, alt efter om 10 % eller 15 % af brystkræftpatienterne kan undgå kemoterapi. Ved implementering af MammaPrint, hvor 10 % af brystkræftpatienterne undgår kemoterapibehandling i forhold til det konventionelle behandlingsforløb, er den vundne QALYgevinst opgjort til 0,0090 /patient. Endvidere, hvis 15 % af brystkræftpatienterne omdiagnosticeres i forhold til det konventionelle behandlingsforløb, er den vundne QALY-gevinst 0,0134. Omkostningerne for én ekstra QALY ved implementering af MammaPrint er udregnet til 23

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med

Læs mere

Skriftlig eksamen sommer 2016

Skriftlig eksamen sommer 2016 Skriftlig eksamen sommer 2016 Titel på eksamen: Uddannelse: Medis MMA Semester: 2. semester kandidat Dato: 17.06.2016 Tid: 09:00 11:00 Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr.

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Status over behandlede projekter i VU

Status over behandlede projekter i VU Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

BILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

BILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2008 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2009 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere