Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Transkript

1 Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG)

2 Samlet oversigt Den uovervindelige forskel Pakkeforløb proces og resultater Kan alle indgå i pakkeforløbet? Udvikling af pakkeforløbet Perspektivering

3 Den uovervindelige forskel Verdens rekord ( )

4 Den uovervindelige forskel Nordisk rekord (1) Middel levetid i år

5 Den uovervindelige forskel Nordisk rekord (2+3)

6 Den uovervindelige forskel Nordisk rekord (4+5)

7 Den uovervindelige forskel Co-morbiditet

9 Oversigt (1) Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Hvad er en pakke? Hvad er formålet? Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! Hvordan måles m effekten? Er forløbstiderne forkortet? Hvad mangler i pakkeforløbet? Videre forløb/udvikling

10 Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Pres fra brugere/borgere/presse ( ) Kræftplan I (2000) Kræftplan II (2005) Opfølgning KPII (2007) Regeringen (2007) Regionerne (2007)

11 The turn-around Kræftplan I (2000): Fokus på forbedring af overlevelsen opgradering af teknologi og kapaciteter samt rimelige ventetider.

12 The turn-around Konklusioner: Organisatorisk og faglig infrastruktur er afgørende forudsætninger for klinisk kræftforskning. DMCG er Biobank KFE og Sundhedstjenesteforskning

13 The turn-around Kræftplan II (2005): Højeste professionelle standard i alle faser af forløbet Anbefaling om at udvikle pakkeforløb (integrated cancer pathways) Centralisering af cancer-kirurgien

14 The turn-around Evaluering af Kræftplan II: De politiske- administrative og faglige ledelsessystemer skal styrke fokus på at udvikle og indføre pakkeforløb.

15 Gennembruddet De politiske mål med pakkeforløb: Ingen unødig ventetid Klar besked

17 Hvad er en pakke? Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger, herunder fagligt begrundede forløbstider. Endvidere beskriver pakkeforløbene hvor der undervejs i forløbet skal gives information til patienterne, samt de målepunkter, der skal gøre det muligt at monitorere om pakkeforløbene fungerer efter hensigten.

18 Hvad er formålet? Formålet med pakkeforløb er at tilbyde patienterne optimal udredning og behandling uden unødig ventetid og derigennem forbedre prognosen, bedre livskvaliteten og mindske utrygheden ved ventetid uden kendt årsag.

20 Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! De faglige processer finder sted i regi af Sundhedsstyrelsen Der nedsættes arbejdsgrupper for alle kræftsygdomme omfattende repræsentanter fra DMCG erne, Regionerne og andre relevante Der udarbejdes/opdateres nationale kliniske retningslinjer De faglig begrundede forløbstider skal være de optimale Det administrative systemet beregner ressourcebehovet Regeringen bevilger de nødvendige midler til en startfase Udarbejdelse og implementering finder sted på 15 måneder (oktober 2007 december 2008)

21 RESULTATER OG UDFORDRINGER FOR KRÆFTBEHANDLINGEN Overlevelse Hvordan forbedres den? Pakkeforløb Danske Regioners Presseseminar 4. juni 2010 Revideret i henhold til notater om: Forløbstid (fagligt begrundet ventetid) og Sammenhæng mellem retningslinier og forløb Notater om: Rehabilitering og Palliation Komorbiditet Monitorering Ukendt primær tumor Informations-pjecer til patienterne - januar 2010 Presseseminar-10/tp

23 Hvordan måles m effekten? Patientdelay Doctordelay Systemdelay KONGEINDIKATOREN First symptom First contact with the GP Examination of cancer related symptoms Referral to hospital First visit Diagnosis and referral to treatment Start of treatment Marianne Bjerager og Rikke Pilegaard Hansen, 2006

25 Er forløbstiderne forkortet? Udgivet 31. august 2010

26 Er forløbstiderne forkortet?

39 NIP-lungecancer Diagnostisk forløb

43

44

45

46 Overlevelse Opgjort som dødelighed Anm.:2007 og 2008 er estimeret, da der mangler data fra enkelte sygehuse. Anm.: Dødeligheden er korrigeret for ændringer i køn- og alder. Kilde: Sundhedsstyrelsen

47 Ressourceforbrug Index Værdi af kræftbehandling Antal operationer Antal stråleterapi Antal kemoterapi Kilde: Landspatientregistret

49 Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Resultater: (83%) besvarede spørgeskemaer. Det samlede antal rapporterede symptomer var 3.208, hvilket svarer til 1,7 rapporteret symptom pr. patient. Hovedparten (57,6%) af patienterne præsenterede sig med et enkelt symptom.

50 Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010

52 Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Resultater: Symptompræsentationen var afhængig af cancertypen. Patienter med mammacancer og malignt melanom præsenterede sig især med diagnosespecifikke symptomer (knude og nævus).

54 Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Resultater: Patienter med kolorektal-, lunge- og prostatacancer præsenterede sig med såvel diagnosespecifikke (ændret afføringsmønster, hoste og besværet vandladning) som mere uspecifikke symptomer (smerte, vægttab og træthed).

57 Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Konklusion: Nyopstået cancer i almen praksis præsenterer sig ofte med få og ikkespecifikke cancersymptomer. Lægerne tolkede 49% af symptomerne som alarmsymptomer (cancer) 24% som almensymptomer (mistanke om alvorlig sygdom) og 27% som ukarakteristiske symptomer.

58 Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Konklusion: Den praktiserende læges udredning og henvisning til cancerpakker besværliggøres af, at kun halvdelen af patienterne præsenterer et alarmsymptom. Der er derfor behov for at udvikle alternative henvisningsruter for patientgruppen med ukarakteristiske symptomer.

59 Diagnostiske centre Der er derfor behov for at udvikle alternative henvisningsruter for patientgruppen med ukarakteristiske symptomer. Der oprettes nu diagnostiske centre i de 5 regioner. Patienter med symptomer på alvorlig sygdom kan henvises fra egen læge til akut udredning. Ca. 30 % af disse vil have kræft som årsag.

61 Udvikling af pakkeforløbet Forebyggelse Tidlig opsporing Palliation Rehabilitering Brugerinddragelse Kontrol Monitorering Forskning Kræftplan III 2010

63 Perspektivering

64 Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Organisatorisk infrastruktur (staten) Endelig beslutning implementering i drifts- ledelsessystemet TASK FORCE Rådgivning KRÆFTSTYREGRUPPEN Rådgivning UVKL Udvalg til vurdering af kræftlægemidler Regionsdirektørerne Sundhedsstyrelsen Danske Regioner (fmd.) Ministeriet Kommunerne Sundhedsstyrelsen (fmd.) Danske Regioner Ministeriet Kommunerne Faglige organisationer Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen (fmd.) Danske Regioner Faglige organisationer

65 Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Organisatorisk infrastruktur (staten) SUNDHEDSSTYRELSEN Rådgivning SECOND OPINION Eksperimentelle enheder Nationale Koordinations Udvalg 1000 sagsforløb 90 % fra de onkologiske afd. 25 % colorektal 20 % urologiske 12 % lever, pancreas - 8 % lunge 50 % eksp. beh. (3 % i udlandet) 20 % - yderligere beh. Regionsdirektørerne Sundhedsstyrelsen Danske Regioner (fmd.) Ministeriet Kommunerne Sundhedsstyrelsen (fmd.) Danske Regioner Ministeriet Kommunerne Faglige organisationer Kræftens Bekæmpelse UVKL RADS

66 Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Pakkeforløbene har medført betydelige forbedringer Kliniske retningslinier for 32 kræftsygdomme Styrkelse af det faglige miljø og samarbejde med DR, SST Meget fåf henvises til behandling i udlandet Færre henvises til second opinion panelet Tilbud om bedste behandling til alle Stråleterapipark i verdensklasse 6 eksperimentelle afdelinger

67 Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Styrkelse af infrastrukturen Flere fri midler til uafhængig forskning Reducere afhængigheden af medicinalindustrien Reducere fragmenteringen af miljøerne Styrke strategiske indsatser fx ældre - senfølger

68 Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Kvalitetsresultater skal bruges Øget ledelsesmæssigt ssigt fokus Styrke læringskulturen l knowing- doing gab Fælles mål m l og indsats for de centrale aktører

69 Perspektivering Er kvaliteten og sikkerheden på spil?

70 Tak for invitationen og held og lykke i det videre forløb!