Kommunikation i en svær tid

Transkript

1 1. semester - December 2006 Kommunikation i en svær tid Tekst: Form og Indhold P1-Projekt Gruppe 4 Inge Benner Larsen Maiken Larsson Esben Christensen Skov Mai Therese Kallehave Vejleder Majken Johansen

2 1. semester - December 2006 Kommunikation i en svær tid Tekst: Form og Indhold P1-Projekt Projektet består af 55 normalsider ( anslag / 2400 = 55) Gruppe 4 Inge Benner Larsen Maiken Larsson Esben Christensen Skov Mai Therese Kallehave Vejleder Majken Johansen

3 Gruppe 4-1. semester 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Metode... 4 Hermeneutik... 5 Den hermeneutiske cirkel... 6 Teori... 8 Roman Jakobson Kommunikationsmodellen... 8 Funktionsmodellen Lixtal Halliday og SFL Logos, Etos og Patos Argumentationsmodellen De fire faser Analyse Form og opbygning Typografi Grafik Billeder Analyse Roman Jakobson Kommunikationsmodellen Funktionsmodellen Lixtal Metafunktioner Analyse - argumentationsmodellen, etos, patos, logos og de fire faser Konklusion Procesbeskrivelse Ansvarsfordeling Litteraturliste Primær litteratur Sekundær litteratur Links

4 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Indledning I Danmark vil 34 % af befolkningen få konstateret kræft, inden de fylder 75 år. 1 Det betyder, at alle i Danmark højst sandsynlig på et tidspunkt i deres liv vil få kræftsygdommen tæt ind på livet. I takt med at der er så mange tilfælde af kræft i Danmark, er der også et stort behov for information til de kræftsyge og pårørende. Denne information kan bl.a. findes hos Kræftens Bekæmpelse, som har et stort udvalg af pjecer. Pjecerne kan deles op i to kategorier. Den ene oplyser om kræftsygdomme, og den anden vejleder om problematikken omkring det at være syg eller pårørende til en kræftsyg. Vi har udvalgt to pjecer, der omhandler forskellige problematikker. Den ene hedder Ved livets afslutning og handler om den sidste tid i livet for en kræftpatient. Pjecen beskriver de ofte voldsomme følelser og tanker, der kommer, når man får at vide, at man skal dø. Den giver desuden forslag til, hvordan døende kræftpatienter og deres nærmeste kan gøre livsafslutningen så god som muligt. 2 Den anden pjece hedder, Hvad fejler du, far?, og omhandler, hvad det kan betyde for børn, når deres far eller mor har kræft. Endvidere giver den råd og vejledning til, hvordan forældre og andre voksne kan støtte børnene. 3 Vi har valgt de to pjecer, fordi vi synes, det kunne være spændende at se på, hvordan Kræftens Bekæmpelse kommunikerer til deres modtager i den svære tid. Vi synes endvidere, det kunne være interessant at se på de forskelle, der må være, når pjecerne henvender sig til to forskellige modtagergrupper. Selvom modtagergrupperne er forskellige, har vi en forestilling om, at Kræftens Bekæmpelse henvender sig ens til deres modtagere for at få deres budskab frem. Det forventer vi bl.a., at Kræftens Bekæmpelse gør ved at skrive i et let sprog, da pjecernes modtagergrupper er meget brede. Den skal derfor kunne læses og forstås af hele denne modtagergruppe. Grundet de alvorlige emner pjecerne omhandler, har vi en forventning om, at Kræftens Bekæmpelse vil forholde sig neutralt til indholdet i pjecerne. Denne forventning Ved livets afslutning side 1 (forsiden), linie Hvad fejler du, far? side 3 (manchet), linie 1-7 2

5 Gruppe 4-1. semester 2006 har vi, fordi pjecernes indhold indbefatter praktiske oplysninger og vejledning inden for et alvorligt emne. Disse skal fungere som objektive oplysninger, og afsenderens egen holdning er i denne sammenhæng irrelevant. Ud fra vores antagelser og vores temaramme er vi kommet frem til nedenstående hypoteser og problemformulering: o De to pjecer fra Kræftens Bekæmpelser kommunikerer deres meddelelse på samme måde til deres modtager. o Kræftens Bekæmpelse forholder sig neutralt og objektivt gennem begge pjecer. o Pjecerne er skrevet i et let og forståeligt sprog. Hvad kendetegner den sproglige form og indhold i de udvalgte pjecer fra Kræftens Bekæmpelse, når de henvender sig til bestemte modtagergrupper? 3

6 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Metode I metoden afsnitte vil vi beskrive vores fremgangsmetode og opbygningen af projektet. Derefter vil vi beskrive hvilken videnskabsteoretisk tilgang, vi har tænkt os at bruge på projektet. Til at besvare vores problemformulering samt vores hypoteser vil vi bruge forskellig teorier og gå frem som beskrevet herefter. I analysen vil vi starte med at se på opbygning af pjecerne. Vi vil se på layoutet, typografien og grafikken. Derefter vil vi lave en kort billedanalyse for at se, hvordan forside billederne passer til pjecerne. Efterfølgende vil vi se på to billeder i hver pjece, for at se om billederne passer sammen med teksten. Vi vil ved hjælp af Roman Jakobsons kommunikationsmodel se på forholdet mellem afsender og modtager og på hvilke funktioner, faktorerne har i kommunikationen mellem afsender og modtager. Dette vil vi gøre ved først at analysere pjecerne ved hjælp af de seks faktorer og dernæst lave en sammenfatning. Efterfølgende vil vi analysere de to pjecer ved hjælp af de seks funktioner i kommunikationsmodellens funktionsmodel og herefter lave en sammenfatning af analysen af de to pjecer. Vi vil ved at lave en lixtalsberegning af meddelelsen i de to pjecer analysere sværhedsgraden og læsbarheden af meddelelsen i pjecerne. På denne måde vil vi præcisere den kode, afsenderen har lagt i meddelelsen. Herefter vil vi lave en sammenfatning af lixtalsanalysen af de to pjecer. Efterfølgende vil vi bruge Halliday s SFL (Systemisk Funktionel Lingvistik) tekstanalyse teori til at analysere emnet i pjecerne. Dette gøres ved hjælp af leksikalske kæder. Endvidere vil vi se på sproget i pjecerne, og om afsenderen har brugt værdiladede ord. 4

7 Gruppe 4-1. semester 2006 For at undersøge hvordan Kræftens Bekæmpelse oplyser gennem argumentation, bruger vi argumentationsmodellen med de tilhørende begreber etos, logos og patos samt de fire faser på tekststeder i modellen. Pjecerne er inddelt i kapitler, som enkeltvis vil blive gennemgået. Nogle steder er argumentationen udbygget med modeller for at understrege vigtige pointer. Til sidst følger en sammenfatning af analysen af argumentationen i de to pjecer. Hermeneutik I dag bruges hermeneutik til at fortolke en teksts mening. For at opnå en dybere forståelse af teksten vil vi benytte os af den hermeneutiske metode. Hermeneutik handler kort sagt om, hvad forståelse er, og hvordan vi skal bære os ad for opnå forståelse 4. En af de grundlæggende antagelser i hermeneutikken er, at en tekst indeholder noget meningsfuldt 5. Dette forudsætter vi, at pjecerne fra Kræftens Bekæmpelse også gør. Vi antager, at pjecerne indeholder en meningsfuld rådgivning til de mennesker, som har den dødelige sygdom, kræft. Et centralt begreb i hermeneutikken er forståelseshorisonten. Denne forståelseshorisont bygger på, at alle mennesker vil have en forskellig forståelse af en tekst. Dette begrundes ud fra de erfaringer og oplevelser, et menneske har fået gennem livet 6. Ud fra de erfaringer og oplevelser vi har gjort os, har vi som modtager, f.eks. også forskellige forståelser af ordet kræft. Har man f.eks. oplevet, at en bekendt er blevet kureret for kræft, forbinder man måske ikke kræft med en dødelig sygdom. På samme måde vil en person, som har taget afsked med et familiemedlem, og som har oplevet, hvordan denne person har haft en pinefuld død, opfatte kræft på en anden måde. Dette er med til at forklare, hvorfor vi opfatter pjecerne fra Kræftens Bekæmpelse forskelligt. I hermeneutikken ønsker man at forstå forfatterens intention, og hvad hans eller hendes hensigt har været med at skrive teksten. Endvidere ønsker man i hermeneutikken 4 Politikkens bog om moderne videnskabsteori: side 88 5 Politikkens bog om moderne videnskabsteori: side Politikkens bog om moderne videnskabsteori: side 91 5

8 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave også at finde ud af, hvad teksten udtrykker for den modtagergruppe, den er beregnet på 7. I hermeneutikken ser man også på anvendelsen af teksten. Det er vigtigt, at modtageren forstår teksten, og kan anvende det på deres egen situation 8. Som skrevet tidligere har vi en hypotese om, at pjecerne er skrevet i sådanne et sprog, at de mennesker, der skal anvende pjecerne, kan forstå indholdet og derved tage de råd til sig, som pjecen indeholder. Modtageren skal kunne bruge pjecen som vejledning og bruge rådene i deres egen vanskelige situation. Det kan være svært at forså noget, man egentlig ikke ved noget om. I dette tilfælde kan det være svært for personen med sygdommen at forstå, hvad det betyder at have kræft. Derfor er det vigtigt, at teksten er skrevet ud fra den tid, miljø og kultur, som personen lever i. Derved opnår man en bedre forståelse, og personen som læser teksten får en bredere forståelseshorisont. Når man skal anvende hermeneutikken i praksis, skal man fremstille nogle hypoteser. De hypoteser, vi gjorde os i indledningen, vil vi efterprøve i analysen for at finde ud af, om de var rigtige eller forkerte. Vi vil finde frem til svar på vores hypoteser ud fra forskellige teorier og analysemodeller. Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel bruges i forbindelse med hermeneutikken. Den bliver brugt til at forklare forståelsesprocessen. Med andre ord bruges den til at forklare, hvordan man opnår forståelse via hermeneutikken. For at opnå fuld forståelse vil vi se de enkelte dele i teksten for at forstå helheden. Den hermeneutiske cirkel er opbygget af fire forskellige cirkler: 1) Helheds-delcirkel 2) Subjekt-objektcirkel 3) HDM-cirkel 4) Spørgsmål-svarcirkel 7 Politikkens bog om moderne videnskabsteori, side 93 8 Politikkens bog om moderne videnskabsteori, side 94 6

9 Gruppe 4-1. semester 2006 Udtrykket den hermeneutiske cirkel rammer måske lidt ved siden af. Den hermeneutiske cirkel er mere en spiral, da den starter yderst og derefter arbejder sig indad, ligesom en spiral gør 9. Spiralen starter yderst, med at man forstår en del af teksten ud fra en helhed. Den helhed, man forstår, kommer ud fra de opfattelser og holdninger, man har i forvejen. Teksten kan derved udvide en persons forståelsehorisont. Derefter afprøver man hypoteserne af for at opnå en dybere forståelse. Til sidst når man frem til en besvarelse eller en delvis besvarelse af de spørgsmål, man havde til teksten i starten. Dette svar kan føre til nye spørgsmål, der kan opstilles til nye hypoteser. Dette fører frem til en uendelig proces. 9 Videnskabsteori for begyndere, side 56 7

10 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Teori Roman Jakobson Kommunikationsmodellen Roman Jakobson var en russisk-amerikansk sprogforsker. 10 Han levede fra , og er en af de mest indflydelsesrige sprogforskere i det 20 århundrede. 11 Roman Jakobson udviklede kommunikationsmodellen og udgav den i Kommunikationsmodellen består af seks faktorer, der kan opstilles i en model som vist herunder: Kontekst Afsender Meddelelse Modtager Kontakt Kode Afsender Afsenderen er den eller de personer, der sender en meddelelse til modtageren. Afsenderen vil yderligere kunne deles op i to. Der er den eksterne afsender, som er den reelle forfatter af en meddelelse. Derudover er der den interne afsender, som er den eller de personer, der fremstår som den reelle afsender. 13 Modtager Modtageren vil ligeledes kunne deles op i to. Der er den intenderede modtager, som afsenderen tilsigter sin meddelelse til og den, som reelt modtager meddelelsen. I modellen ovenover vises den tekstinterne modtager og modtageren er derfor afsenderens intenderede modtager Dansk sprog, side 49 linie linie Kompendium - Roman Jakobson Linguistics and poetics, side 54, fodnote 13 Kompendium Metasprog med lingvistisk problem, side Kompendium Metasprog med lingvistisk problem, side 135 8

11 Gruppe 4-1. semester 2006 Meddelelse Meddelelsen er det, der videregives fra afsender til modtager. Meddelelsen forstås som en tekst, og i det udvidede tekstbegreb er alt tekst, f.eks. film, bøger, radio, pjecer osv. Meddelelsen er det centrale i modellen, idet der uden en meddelelse ikke ville være nogen kommunikation. 15 Kontekst Konteksten er den sammenhæng, som meddelelsen refererer til, hermed menes den virkelighed, som teksten er en del af eller kan sættes i forbindelse med. Denne sammenhæng ligger uden for teksten i sig selv. Den virkelighed, konteksten refererer til, må være klar for modtageren for at kommunikationen fungerer. 16 Kontakt Kontakten er den kanal eller det medie, afsenderen bruger til at formidle sin meddelelse til modtageren. Kontakten indeholder både et fysisk medie og en psykologisk forbindelse. De skal begge være til stede for at etablere og opretholde en kommunikation. 17 Kode Koden er sproget, der bruges i meddelelsen. Denne kode skal være fælles for afsender og modtager, idet modtageren skal være i stand til at afkode afsenderens meddelelse. Sproget bruges til at formidle information. Afsenderen har nogle tanker og følelser, som denne ønsker at videregive til modtageren. Afsenderen bruger en sprogkode, denne forventer modtageren forstår. Modtagerens roller er derved at afkode meddelelsen og omsætte det til tanker og følelser. 18 De seks beskrevne faktorer er alle nødvendige for at etablere og opretholde en kommunikation. Enhver meddelelse har en afsender, og uden meddelelsen ville der ikke være nogen modtager. Kontakten er nødvendig for at forbinde afsender og 15 Kompendium Metasprog med lingvistisk problem, side Kompendium Metasprog med lingvistisk problem, side Kompendium Metasprog med lingvistisk problem, side Kompendium Metasprog med lingvistisk problem, side 135 9

12 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave modtager. På denne måde skal alle faktorerne være til stede for at gøre kommunikationen mulig. 19 Funktionsmodellen Hvor kommunikationsmodellen fortæller om faktorerne, der gør sig gældende i en kommunikationssituation, fortæller funktionsmodellen om, hvilke funktioner disse faktorer har. Disse funktioner kan derved sættes ind i en tilsvarende model, som vises her: Referentiel funktion (Kontekst) Emotiv funktion Poetisk funktion Konativ funktion (Afsender) (Meddelelse) (Modtager) Fatisk funktion (Kontakt) Metasproglig funktion (Kode) Emotiv funktion Den emotive funktion knytter sig til afsenderen. Den tilstræber at skildre afsenderens holdning og følelser vedrørende dennes meddelelse. I en meddelelse, hvor det er vigtigt for afsenderen at give udtryk for sine holdninger og følelser, er det den emotive funktion, der er dominerende. Dette ses bl.a. i læserbreve, en samtale mellem to veninder osv. Konativ funktion Den konative funktion handler om afsenderens hensigt om at påvirke modtageren med sin meddelelse. Afsenderens intention formes sprogligt for at få modtageren til 19 Kompendium Metasprog med lingvistisk problem, side

13 Gruppe 4-1. semester 2006 at indse noget, gøre noget, blive påvirket osv. I en reklame vil den konative funktion ofte være den dominerende, da det her er afsenderens formål at påvirke modtageren til at købe produktet, der reklameres for. Den konative funktion kan deles op i tre hovedtyper, som afsenderen kan bruge til at fremkalde en ønsket reaktion hos modtageren. Den første er den koersive, som kommer af det latinske ord coërceo som betyder, jeg tvinger. I den koersive funktion vil modtageren blive stillet overfor en ordre og intet alternativ. Den anden er den rogative funktion, der kommer af det latinske ord rogo som betyder, jeg anmoder eller beder om. I den rogative funktion vil modtageren bliver stillet overfor en anmodning og har et svagt alternativ. Den sidste er den persuasive funktion, som forsøger at overtale modtageren. Her har modtageren et faktisk alternativ, fordi det her er muligt for modtageren selv at tage stilling ud fra egen interesse og afhængig af argumentationens saglighed. 20 Poetisk funktion Den poetiske funktion sætter fokus på meddelelsens funktion i sig selv. Det essentielle for denne funktion er, at der fokuseres på, hvordan meddelelsen fremlægges, frem for hvad der bliver fremlagt. 21 Den poetiske funktion kan f.eks. vise sig ved, at sproget er blevet brugt som en bevidst genstand for oplevelsen. 22 Dette ses bl.a. via måden ordene opstilles og ved brug af rim. 23 Referentiel funktion Den referentielle funktion er der, hvor teksten refererer til konteksten. Det er der, hvor teksten forholder sig til virkeligheden og beskriver objektive facts. Den referentielle funktion vil ofte være dominerende i en objektiv situation eller tekst. Dette kunne f.eks. være en vejrudsigt eller en faktaorienteret avisartikel, hvor det neutrale formelle sprog vil være dominerende i forhold til det emotionelle. 20 Retorik Klassisk og moderne, side Retorik Klassik og moderne, side 98 linie Dansk sprog, side 50 linie Kompendium Metasprog som lingvistisk problem, side 138 linie

14 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Fatisk funktion Den fatiske funktion handler i sin enkelhed om de faktorer, der i en meddelelse sikrer og opretholder kontakten mellem afsender og modtager. Dette forekommer f.eks., når en samtale indledes med et hej, som i sig selv er intetsigende, da der ingen oplysninger gives andet end, at der her er en kontakt, og at man derved er i stand til at kommunikere. 24 I en skreven tekst ses den fatiske funktion bl.a. som personlige pronominer som f.eks. du, jeg, vi osv. Den ville også kunne vise sig som et påhængsspørgsmål i teksten ved f.eks. at afslutte en sætning med ikk?. 25 I begge tilfælde har funktionen til hensigt at forsikre modtageren om, at der er en forbindelse til afsenderen. Metasproglig funktion Den metasproglige funktion er, når der i en meddelelse henvises til sproget selv. Hvis der f.eks. bliver stillet et spørgsmål i teksten, vil svaret være det metasproglige. 26 Det kan til tider være svært at se den metasproglige funktion i teksten, hvis det er den referentielle funktion, der er dominerende. 27 I en meddelelse hvor det er den metasproglige funktion, der er den dominerende, vil man f.eks. kunne nævne en ordbog. Sproget i denne er klart metasprogligt, fordi teksten tydeligt giver forklaringer og refererer til sproget selv. Lixtal Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks, og metoden er udviklet af svenskeren C. H. Björnsson. Lixmetoden bruges til at beregne læsbarheden og sværhedsgraden af tekster. Lixmetoden vil derfor være praktisk i brug på tekster, der skal kunne læses af alle personer med et vist læsefærdighedsniveau. 28 Lixskalaen går fra nul og opefter og deles op i fem kategorier. Herunder ses talværdierne i en skala, og hvordan de tolkes: Kompendium Metasprog som lingvistisk problem, side 137, linie Kommunikation - tekst i kontekst, side 124, linie Kompendium Metasprog som lingvistisk problem, side Retorik Klassisk og moderne, side Dansk sprog, side 30 linie Dansk sprog, side 30 linie

15 Gruppe 4-1. semester 2006 Lix 0-24 Lix Lix Lix Lix 55-opefter Meget let Let Middelsvær Svær Meget svær Når man skal lave en læsbarhedsberegning med lixmetoden, ser man på antallet (procentdelen) af lange ord i en tekst og antallet af ord pr. periode i teksten. Et langt ord defineres som ord på syv bogstaver eller derover. En periode defineres som det, der står mellem to punktummer i en tekst eller andre store skilletegn, som bruges med punktummets vægt. 30 Herunder vises, hvorledes lixtallet beregnes: Antal ord: Antal lange ord: Antal perioder: X Y Z Efter man har fundet frem til X, Y og Z kan man beregne det endelige lixtal som vist nedenunder: % af lange ord: Y / X x 100 = A Antal ord pr. periode: X / Z = B Lix: A + B = Lixtallet Lixtallet vil ikke altid give et fuldstændigt korrekt billede af en teksts sværhedsgrad, idet teorien ikke vurderer sværhedsgraden af de lange ord. Hvor de fleste ville synes, at kapacitet er et svært ord, ville de omvendt ikke kalde spisebord for et svært ord, selvom de begge består af mere end syv bogstaver. Andre ulemper ved lixtallet er, at det ikke fortæller noget om læseoplevelsen og tankekvaliteten. Endvidere bliver forkortelser talt som lange ord, og uforståelige ord og grammatiske fejl bliver ikke fanget af lix metoden. 30 Dansk sprog, side 30 linie

16 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Alligevel giver lixtallet en acceptabel vurdering af læsbarheden og sværhedsgraden, men man bør imidlertid også selv vurdere sværhedsgraden af de lange ord og teksten i sig selv for at sikre et mere korrekt resultat. Halliday og SFL Systematisk funktionel lingvistik (SFL) er en funktionel tilgang til sprog og tekst, som blev udviklet af Michael Alexander Kirkwood Halliday 31. Han begyndte i 1960 erne at udvikle denne teori, som adskiller sig fra andre anerkendte sprogteorier. Hallidays sprogsyn er bygget på den grundantagelse, at alt sprogbrug er funktionelt 32. Dette betyder, at sproget anses som et hjælpemiddel til at skabe betydning. Det, der adskiller hans sprogsyn fra andre, er, at han mener, at mennesker bruger sproget som et redskab til at skabe sociale forbindelser gennem interaktion med hinanden. Ifølge Halliday er alle sprog organiseret af to grundlæggende metafunktioner. Den ideationelle metafunktion beskriver omverdenen, hvorimod den interpersonelle metafunktion udtrykker personlige relationer. Når disse to metafunktioner forbindes, opstår en sammenhængende tekst. Denne forbindelse kalder Halliday for den tekstuelle metafunktion. Ideationel metafunktion Den ideationelle metafunktion omhandler tekstens emnemæssige indhold. Den analyserer tekstens nøgleord 33 for derved at kunne danne sig et overblik over, hvad teksten handler om. Funktionen omhandler de sagforhold, en tekst repræsenterer i forhold til situationskonteksten. Leksikalske kæder Leksikalske kæder er nøgleudtryk, som skaber sammenhæng i temaerne gennem teksten. Disse sammenhænge kan være personer, genstande, objekter, handlinger, idéer eller aktiviteter. Man kan analysere sig frem til tekstens nøgleudtryk og derved 31 Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side 51 14

17 Gruppe 4-1. semester 2006 finde tekstens emne via disse. Sammenhængen opnås ved, at samme udtryk, synonyme udtryk eller nære synonyme udtryk, bruges om sagforhold i teksten 34. Overleksikalisering Overleksikalisering er når en enkel leksikalsk kæde forekommer mange gange. En overleksikalisering er tegn på, at afsenderen vil sætte netop dette emne som midtpunkt for teksten. Ved at gentage det samme nøgleord mange gange gør det, at modtageren begynder at huske det 35. Interpersonel metafunktion Den interpersonelle metafunktion omhandler den forbindelse, der skabes i teksten. Det kan enten være forholdet mellem de personer, som deltager aktivt i teksten eller det forhold, der er mellem afsender og modtager. Tiltale- og omtaleformer Tiltale- og omtaleformer kan karakteriseres som enten uformelle eller formelle. Tiltaleog omtaleformerne kan angive deltagernes position i forhold til hinanden, altså om der er nærhed eller distance. En analyse af tiltaleformerne kan bruges til at se, om teksten er rettet direkte til modtageren. Man ser på brugen af personlige pronominer i 2. person ental 36. Omtaleformer bruges derimod til at se, hvordan personer internt i teksten omtales. Den giver modtageren mulighed for at indlæse sin personlige konkretisering 37. Eufemismer Eufemismer er en omskrivning af noget, som man ikke ønsker omtalt ved den rigtige betegnelse. Disse omskrivelser forbinder man ofte med tabubelagte emner. Afsenderen af en tekst vælger ofte at bruge eufemismer for ikke at støde modtagerne Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side

18 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Fagudtryk Fagudtryk er en interpersonel funktion, da de er med til at definere modtageren. Når en tekst indeholder fagudtryk, forudsætter den, at modtageren er i stand til at forstå udtrykkene. Få fagudtryk i en tekst kan være en måde at signalere fællesskab og fælles værdier på. Derimod kan brugen af mange fagudtryk signalere, at nogen er uden for fællesskabet 39. Afsenderens vurdering Afsenderens vurdering er vigtig at være opmærksom på i vurderingen af sagforholdet. Der skelnes mellem afsenderens positive og negative vurderinger. Dette sker på baggrund af en sammenligning mellem et værdiladet udtryk og et tilsvarende neutralt 40. Nationale, kulturelle og sociale værdier Nationale, kulturelle og sociale værdier betegner de ord, som er genstand for høj national, kulturel eller social værdi. Afsenderen kan anvende værdiladede ord til at skabe en slags common ground i forhold til værdier 41. Tekstuel metafunktion Den tekstuelle metafunktion har til opgave at væve den ideationelle metafunktion og den interpersonelle metafunktion sammen, og samtidig præsentere begge som information organiseret som udviklende tekst i kontekst. Den tekstuelle metafunktion ser altså nærmere på, hvad der får teksten til at hænge sammen, både i teksten og mellem teksten og konteksten 42. Kohærens Kohærens er den sammenhæng, som gør tekstdelene meningsfulde i forhold til hinanden og til tekstens helhed. Kohærensen siger noget sammenhængende og meningsfuldt om verden. Det er oplagt, at modtageren spiller en aktiv rolle for kohæ- 39 Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side Kommunikation tekst i kontekst, side

19 Gruppe 4-1. semester 2006 rensen i en tekst. Det er modtageren, der afkoder sammenhængen eller fortolker den ud fra teksten 43. Kohæsion Kohæsion handler om de sproglige elementer, der skaber sammenhæng internt i en tekst. De kohæsive elementer skaber forbindelser mellem indholdet i teksten 44. En tekst skal være korrekt konstrueret og korrekt forbundet. Logos, Etos og Patos Når en tekst skal analyseres, er der god grund til, at se på den måde, afsender argumenterer på for at få modtageren til at tilslutte sig de holdninger, som afsenderen har. Ved at skille teksten ad, er det nemmere at aflæse afsenderens holdninger. Når en tekst analyseres, kan der ved hjælp af retorikken ses på hvilken måde, afsenderen bruger for at få modtagerens tilslutning. Der bruges generelt en appelform gennem en tekst, men små passager i en tekst, kan dog være præget af en af de nedenfor stående former. Logos Ved at bruge denne appelform, taler afsender til modtagerens intellekt. Der bruges neutrale ord, og der argumenteres ved at brug fakta. Afsender prøver at være objektiv i sin argumentation. Denne appelform vil sjældent blive brugt alene gennem en hel tekst, da den blive for tung og upersonlig for modtageren. 45 Etos Denne appelform bygger på modtagerens tillid til afsenderen. Det omdømme og troværdighed afsenderen har, vil påvirke modtageren i sin vurdering af afsenderens argumenter. Den følelse, der vækkes hos modtager gennem etos, er en vedvarende følelse Stilistik Tekstanalyse, side Kommunikation tekst i kontekst, side Praktisk argumentation, side Praktisk argumentation, side

20 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Patos Dette er den mest følelsesladede appelform. Modtageren påvirkes ved at argumentere med beskrivelser og ved brug af billedsprog. Det er de spontane følelser såsom glæde, sorg og latter, der spilles på. Denne form for appel er meget situationsbestemt, og er svær at gengive i skrevne tekster. 47 I de fleste tilfælde er det logos, der bliver brugt i en argumentation, men etos og ofte også patos findes, for at få argumentationen til at lykkes. Argumentationsmodellen Stephen Toulmin skrev i 1958 bogen The Uses of Argument, hvori han beskriver en model over argumenter. Den kan bruges til at analysere argumenter uanset hvilke medier argumentationen bruges i. Et argument er bygget op af tre faste dele og tre valgfrie. Påstand (P) Er målet for argumentationen. Afsenderen ønsker at få modtageren til at tilslutte sig P. Det er her vigtigt, at der skildres mellem postulat og påstand i forbindelse med argumentation. Belæg (B) Er det udsagn afsenderen forsøger at vinder modtageres synspunkt igennem. Hjemmel (H) Er den regel eller grund, der gør, at modtageren kan acceptere afsenderens påstand og belæg. Ofte kan Hjemmelen ikke direkte læses eller høres i afsenders argumentation, men er mere en implicit grund, som modtager uden videre kan tilslutte sig til. 47 Praktisk argumentation, side

21 Gruppe 4-1. semester 2006 Grundmodellen Belæg(B) Påstand (P) Hjemmel (H) Pilen viser, hvordan de forskellige dele forbinder hinanden i en argumentation. Det er målet, at komme frem til påstanden vha. belægget, og hjemmel er hjælpemidlet. 48 Ud fra den sproglige form kan der ikke direkte aflæses, hvilke dele der er B og H for P. Der skal først laves en analyse af indholdet i konteksten, før det kan bestemmes. Desuden kan, hvad der er hjemmel i en argumentation bruges som belæg i en anden. 49 Udover de tre førnævnte bestanddele i en argumentation er der tre yderligere dele. De er ikke faste i en argumentation men derimod valgfrie. Styrkemarkør (S) Ved hjælpe af styrkemarkøren kan det aflæses, hvor sikker afsender er på P. H er ligeledes med til at bestemme S, da en stærk H, gør afsender mere sikker i sin sag. Såsom sikker, sandsynligvis, rimelig og måske er typiske eksempler på styrkemarkører. Gendrivelse (G) Hænger sammen med S og er en måde at undgå modargumenter fra modtageren. Her fortælles om de undtagelser, hvor H ikke gælder. Rygdækning (R) Hænger sammen med H og underbygger den generelle regel, H er bestemt af. Den kan bruges selvom H er implicit Praktisk argumentation, side Eks taget fra Praktisk argumentation, side Praktisk argumentation, side

22 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Den udvidede model Belæg (B) Styrkemarkør (S) Påstand (P) Hjemmel (H) Gendrivelse (G) Rygdækning (R) Hvor mange af de fakultative elementer, der bruges i forskellige argumenter, er op til afsenderen og afhænger ofte af kommunikationssituationen. Når der argumenteres for en sag, vil et argument sjældent stå alene. Der er forskellige måder at opstille flere efterfølgende argumenter på. Rækker Når der argumenteres for en sag med forskellige argumenter, der er ligestillet, kaldes det argumentationsrækker. Det kan både være en påstand med flere enslydende belæg eller forskellige påstande, der har lige stor vægt. Hierarki Her findes der et overordnet argument, der underbygges af andre argumenter. Belægget i det overordnede argument, fungerer som påstand i det første underordnede og belægget i denne argumentation er påstand i den efterfølgende og så videre. På denne måde, kan der argumenteres ned til et niveau, hvor belægget kan godtages af modtageren 51 I praksis vil en længere argumentation både bestå af hierarkier, og op til flere argumentationsrækker, hvilket kan gøre det vanskelig at opstille en overskuelig model over argumentationen. Desuden er det formålsløst at opstille store modeller, der viser en hel teksts argumentationer, da man sjældent får det hele med, og der vil ikke 51 Praktisk argumentation, side

23 Gruppe 4-1. semester 2006 kunne udledes ret meget af det. Derimod skal modellen bruges til at forstå argumenterne, og analysere afsenderens meninger. 52 De fire faser Argumentationsmodellen kan kombineres med retorikken, hvor der ligeledes findes et system inden for argumentation. Når man skal vurdere en argumentation, er det interessant at se på påstanden, da denne lægger til grund for hele argumentationen. I påstanden vil der være svar på et af følgende spørgsmål. 1. Er det tilfældet? 2. Hvad er det? 3. Hvilken værdi har det? 4. Hvad kan der gøres ved det? 53 At stille sådanne spørgsmål kaldes topik og stammer fra retorikken. Ordet topik er afledt af græsk topoi = steder (dvs. de steder argumenterne befinder sig) 54 Ligeledes kan der opstilles fire faser, der viser, hvilken dynamik argumentationen har. Disse kan bruges til at beskrive, hvilke af de ovenfor nævnte spørgsmål der bliver besvaret gennem argumentationen. De fire spørgsmål 1. Den konstaterende fase (spørgsmål vedrørende realitet) 2. Den definerende fase (spørgsmål vedrørende identificering) 3. Den evaluerende fase (spørgsmål vedrørende vurdering) 4. Den advokerende fase. (spørgsmål vedrørende handling/beslutning) 55 Den konstaterende fase I denne fase, fastslås om det, der diskuteres overhovedet er et problem. Hvis parterne er uenige om, om emnet overhovedet er et emne, vil der ikke kunne sættes en diskussion i gang. Her diskuteres om en handling har fundet sted, eller vil finde sted. 52 Praktisk argumentation, side Praktisk argumentation, side 35 linie Praktisk argumentation, side 35 linie Praktisk argumentation, side 35 linie

24 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave Den definerende fase I denne fase, defineres det begreb, der diskuteres. Typisk vil defineringen stå i belægget eller hjemmelen, der fastslår påstanden. Dog kan defineringen også findes i påstanden. Hvis parterne i den konstaterende fase er uenige, kan det hjælpe at gå til den definerende fase, for på denne måde at se, om de kan nå til enighed om emnet, inden en egentlige diskussion går i gang. Her defineres en handling. Den evaluerende fase I denne fase tilkendegiver den argumenterende sine personlige følelser og holdninger med værdiladede ord. Problemet i denne fase kan være, at påstand vil følge påstand, uden at der bliver fulgt op med belæg og hjemmel, hvorved en egentlig argumentation ikke finder sted. Her tages stilling til, om handlingen er god eller dårlig 56 Den advokerende fase I denne fase, opfordrer afsenderen til handling i påstanden, hvor belægget ofte er en forlængelse af den evaluerende fase. Handlingen skal finde sted i fremtiden Praktisk argumentation, side Praktisk argumentation, side

25 Gruppe 4-1. semester 2006 Analyse Form og opbygning Første gang man ser pjecerne, lægger man mærke til det store billede på forsiden. Dette billede virker som et blikfang, som skal fange modtageren. Man tager pjecen op for at se nærmere og mærker straks, hvordan papiret føles. Papirkvaliteten, som er brugt til disse pjecer, er meget tyk og blankt. Det er tydeligt at se og mærke, at disse pjecer er lavet af professionelle. Pjecerne er opbygget i sider af A5 størrelse. Hver side er delt op i to spalter, som indeholder enten tekst, billeder eller grafik. Der forekommer dog også sider, som kun indeholder ét stort billede. Herunder har vi et eksempel fra pjecen, Hvad fejler du, far? side 12 og 13: Teksten er skrevet med mørke farver, henholdsvis sort og blå, på en hvid baggrund. Derved opnår man, at læseren bedre kan tyde, hvad der står. Dette er vigtigt, da det er indholdet af teksterne, der er vigtigst - ikke layoutet. Men fordi man vælger et layout, hvor teksten er let at læse, betyder det ikke, at layoutet er grimt. Siderne er overskuelige, pga. opdelingen af teksten, hvilket gør, at layoutet ser meget elegant 23

26 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave ud 58. En anden ting, der får layoutet til at se elegant ud, er, hvis man ser det som objekter. Alt i pjecerne er bygget op af lodrette rektangler. Rektangler giver et slankt og smukt format, som de fleste mennesker vil mene er flot 59. Opbygningen af spalterne i pjecerne sørger for, at både billeder og tekst flugter. Når elementer flugter, bidrager det til orden på et layout 60. Der er ikke nogen af siderne, som indeholder et billede, som strækker sig over begge spalter. Der er opretholdt en stil gennem pjecerne, hvilket gør, at man kan kalde pjecerne for stilbeviste eller stilrene. Som skrevet tidligere er hver side bygget op af to kolonner. Dette gør, at linierne gennemsnitligt ikke indeholder mere end fire til syv ord pr. linie. Derudover gør det faktum, at der ikke er flere ord på hver linje, at teksten virker lettere at læse. En anden faktor, der er med til at få teksten til at virke lettere at læse, er linieafstanden. Stor linieafstand skaber mere luft mellem linierne og gør, at læseren ikke roder rundt mellem linierne. Efter at have arbejdet sig igennem pjecerne kommer man til en lille flap på bagsiden. Denne flap kan foldes ud, afrives og indsendes til Kræftens Bekæmpelse. Ved indsendelse kan man blive medlem af Kræftens Bekæmpelse, og man kan samtidig bede om at få fremsendt et girokort. På denne måde kan modtageren tilkende sin støtte til Kræftens Bekæmpelse. Typografi En tommelfingerregel indenfor design lyder, at man skal blande to skrifttyper i samme design, for at få designet til at se pæn ud. Det skal dog være en serif og en nonserif 61. Pjecerne fra Kræftens Bekæmpelse efterlever ikke denne tommelfingerregel, da de kun indeholder en serif skrifttype inde i pjecerne. Eksemplet herunder er fra pjecen, Hvad fejler du, far? side 11: 58 Smukkere grafisk design, side Smukkere grafisk design, side Smukkere grafisk design, side Smukkere grafisk design, side 66 24

27 Gruppe 4-1. semester 2006 Brødteksten er skrevet med en serif skrifttype, muligvis Times New Roman eller Garamond, som er kendt fra Microsoft Office serien. Serif betyder, at bogstaverne, har fødder, som er små udspring fra selve bogstavets fundamentale form. Serif skrifttyper bliver mest brugt i tryksager som for eksempel en bog eller en pjece. Serif skrifttyper har den fordel, at de gør det nemmere for øjnene at følge bogstaverne, da de skaber en sammenhæng mellem bogstaverne og danner en horisontal linie. Inde i selve pjecerne er overskrifterne også skrevet med en serif skrifttype, hvorimod overskriften på forsiden af pjecerne er skrevet med en non-serif skrifttype, da denne er noget, man skal læse hurtigt. Designerne har valgt at overskrifterne over brødteksten skal være non-serif skrifttyper som dem på forsiderne. Overvejelserne bag dette kan være, at overskrifterne er vigtige for modtageren at få læst. Opbygningen og layoutet af pjecerne tyder på, at der ligger et stort arbejde bag, at pjecerne skal være lette at læse. Der er samtidig lavet et elegant og stilrent design. Det virker som om, at producenterne af disse pjecer har tænkt på alt lige fra typografi, linieafstand, komposition, farver og materiale kvalitet. Dette fortæller os, at det højst sandsynligt er et professionelt udført arbejde. Folderne er udført af to forskellige parter. I pjecen Ved livets afslutning er layout og illustrationer udført af Hanne Schmidt, hvorimod i Hvad fejler du, far?, er layout og illustrationer udført af Zangenberg & Lembourn. At disse to forskellige producenter kan lave et design, der 25

28 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave minder så meget om hinanden, kan tyde på, at Kræftens Bekæmpelse har været med til at bestemme, hvordan udformningen af pjecerne skulle være. Begge pjecer er blevet trykt hos Litotryk Svendborg A/S. Grafik Begge pjecer fra Kræftens Bekæmpelse indeholder grafik. Denne grafik forestiller et blåt penselstrøg, og den bruges til at udfylde tomrum i pjecerne. Dette præcis samme penselstrøg er brugt tre gange i hver pjece, og i alle seks tilfælde bruges det til at udfylde en hel spalte på en side. Grafikken i pjecerne er noget af det eneste, man kan kritisere ved layoutet. Grafikken virker meget intetsigende, da det ikke nogen betydning for indholdet. Billeder Pjecerne fra kræftens Bekæmpelse indeholder en del billeder. Disse billeder er højst sandsynligt lavet specifikt til at passe til teksten i pjecerne. Forsidebilleder Billedet på forsiden af pjecen, Hvad fejler du, far?, er malet med noget, der ligner fedtfarver. På billedet ses et voksent menneske og et barn. I det gyldne snit er det voksne menneskes mund. Det ser ud som om, at de to mennesker kommunikerer. Det ses udfra, at de har øjenkontakt og ud fra den gule streg ved den voksnes mund. Billedet indeholder mange varme farver. Det giver modtageren en følelse af tryghed og kærlighed mellem de to personer på billedet. Det er et meget konkret billede uden symbolik. Billedet passer meget godt til pjecens overskrift. Man kan nemt forestille sig, hvordan drengen har spurgt sin far, hvad han fejler, og nu er faren så ved at forklare det til drengen. Billedet har ingen tid eller sted, da dette ikke er vigtigt for billedet. På forsiden af pjecen Ved livets afslutning er der også et billede, der kan være malet med fedtfarver. I billedets forgrund ser man grenene fra et træ, hvor det sidste blad lige er faldet af. I baggrunden ser man en tom grøn mark og en blå himmel. Farverne på dette billede er mørke og kolde. Det er et meget abstrakt billedet med sørgelig symbolsk betydning. I billedets gyldne snit ser man bladet, der falder af træ- 26

29 Gruppe 4-1. semester 2006 et. At det sidste blad falder af træet, kan få læseren til at tænke på et menneske, der dør. Der er ingen tvivl om, at symbolikken er god, og at den passer med overskriften. Spørgsmålet er bare, om det bliver lidt for trist for personen, der skal læse pjecen. Billeder inde i pjecerne Inde i pjecen, Hvad fejler du, far?, er der seks billeder tre små billeder og tre helsiders billeder. Billederne er meget simple og er lavet på samme måde som billedet på forsiden af pjecen. Billedernes hensigt er at illustrere, hvad der står i teksten, sådan at det er lettere for modtageren at forstå eller forstille sig. F.eks. står der på side 13 under overskriften, Far og mor elsker dig : Mange børn har svært ved at forstå, at de er elskede, når forældrene ikke har så meget overskud til at være sammen med dem som tidligere 62 Ved siden af denne tekst er der et billede af et rødt hjerte. Hjertet symboliserer kærlighed og omsorg. Dette billede er derved med til at hjælpe modtageren til at forstå, at de er elsket, og at der er nogen, som holder af dem. Et andet eksempel på, at billederne illustrer, hvad der står i teksten, er på side 15 under overskriften Nysgerrige spørgsmål : Mange små børn leger f.eks. sygehus. Dukker og børn har skiftende roller som læger og patienter. 63 Billedet på side 14 viser et barn klædt ud som en læge, som holder en dukke. Barnet har et termometer i lommen og en pandelampe på hovedet, hvilket er noget en almindelig børnelæge ville have, men ikke en læge der behandler kræftpatienter. Billedet illustrerer, at barnets forståelse ikke er fuld udviklet. Ligesom i pjecen, Hvad fejler du, far?, indeholder pjecen Ved livets afslutning også store og små billeder. Der er to helsiders billeder og syv små billeder, som er placeret i spalterne. Billederne i denne pjece illustrerer på samme måde som den 62 Hvad fejler du, far? side 13, spalte 1, linie Hvad fejler du, far? side 25, spalte 1, linie

30 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave anden noget, som står i teksten, sådan at modtageren lettere kan forstå, hvad der står. På side 11 under overskriften, Samvær kan blive svært, står der: Du må være opmærksom på, at det ind imellem kan være svært at være sammen med dine nærmeste 64 På den foregående side kan man se to personer, der prøver at kommunikere, men det virker besværligt for de to, eftersom der er en mur, man skal bryde for at kunne være sammen. Det sidste eksempel, vi vil beskrive, er på side 16 under overskriften Den sidste afsked : erfaring viser, at de fleste børn kommer bedre gennem sorgen bagefter hvis de har fået lov til at tage afsked med deres far eller mor. 65 Under denne tekst er der et billede, som forestiller en mor, der sidder og holder om sit barn. Det viser nærhed mellem mor og barn, da de har krops - og øjenkontakt. Dette er som de foregående eksempler et billede, som passer til teksten og hjælper læseren med at forstå teksten. Sammenfatning Billederne i pjecerne formår, at beskrive teksten ud fra meget simple illustrationer. De er lavet i en stil, som minder lidt om et piktogram, hvilket gør at alle kan forstå dem. Dette er også vigtigt, da afsenderen ikke kan forvente, at det er alle pjecens modtagere, der kan analysere og forstå billeder af en sværere grad. Analyse Roman Jakobson I analysen med Roman Jakobsons kommunikationsmodel har vi delt modellen op i to dele. Først i en kommunikationsmodel der består af de seks faktorer: Afsender, modtager, meddelelse, kontekst, kontakt og kode. Dernæst i en funktionsmodel der består af de seks funktioner: Emotiv, konativ, poetisk, referentiel, fatisk og metasproglig. 64 Ved livets afslutning side 11, spalte 1, linie Ved livets afslutning side 16, spalte 1, linie

31 Gruppe 4-1. semester 2006 Vi vil begynde med at analyser de to pjecer enkeltvis ved hjælp af kommunikationsmodellen og derefter lave en sammenfatning af de to analyser. Herefter vil vi fortsætte analysen ved enkeltvis at analysere pjecerne ved hjælp af funktionsmodellen. Efter funktionsmodellen vil vi ligeledes lave en sammenfatning over de to analyser. Kommunikationsmodellen Ved livets afslutning Afsender Afsenderen af pjecen Ved livets afslutning er Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse er en forening for kræftsyge og pårørende, der arbejder inden for tre hovedområdet: forskning, oplysning og patientstøtte. 66 Her er Kræftens Bekæmpelse den interne afsender, da det er dem der udsender pjecen. Forfatteren og dermed den eksterne afsender kan findes med småt bagerst i pjecen. Der er fire forfattere, der har stået for meddelelsen. Disse er psykolog Mette Hald, som bl.a. har lavet undersøgelser på kræftpatienters vilkår på sygehuse. 67 Dernæst er der Kræftens Bekæmpelses egen psykolog Niels Peter Agger. 68 Mette Ebdrup er den tredje forfatter. Hun er journalist på Dagens Medicin og har udover arbejdet for Kræftens Bekæmpelse også skrevet for Ugeskrift for Læger. 69 Sidst er der Anne-Marie Borritz der er uddannet cand.comm. og som til dagligt arbejder som chefredaktør hos Sundhedsstyrelsen. 70 Modtager Den tilsigtede modtager af pjecen Ved livets afslutning er døende kræftpatienter. Udover denne primære modtagergruppe henvender pjecen sig også til en anden gruppe. Denne gruppe er pårørende til den døende kræftpatient. Det er dog de døende kræftpatienter, der er den primære modtagergruppe, fordi det er denne 66 formaal+og+historie.asp#patientstottearbejdet hentet d. 19/ hentet d. 5/ hentet d. 5/ hentet d. 5/ hentet d. 5/12 29

32 Gruppe 4: Maiken Larsson, Inge Benner Larsen, Esben Christensen Skov & Mai Therese Kallehave gruppe, pjecen indholdsmæssigt henvender sig til. Den sekundære modtagergruppe i pjecen viser sig på to måder. Først og fremmest er der en tydelig litteraturhenvisning over pjecer og bøger til efter dødsfaldet. Udover litteraturhenvisningen er pjecen relevant for pårørende, idet den giver større forståelse for, hvad den døende gennemgår. Pjecens primære modtager er dog helt klart den døende kræftpatient, eftersom hovedparten af meddelelsen omhandler information og vejledning til en døende kræftpatienter. Meddelelsen Meddelelsen er selve brødteksten i pjecen Ved livet afslutning. Teksten handler om den sidste tid i livet for en døende kræftpatient. Den berører de reaktioner, der kan forekomme, når et menneske må erkende, at deres kræftsygdom har en dødelig udgang. Den beroliger den døende om angsten for det kropslige forfald og frygten for at sygne hen. Den kommer ind på de bekymringer, der kan forekomme, når den kræftsyge måske ikke længere kan fortsætte med at arbejde. Den kommer endvidere omkring de forandringer, der vil være i familielivet og omgangskredsen. Her bliver den døende opfordret til at tage stilling til, hvordan denne ønsker at påvirke den sidste i sit liv og tiden efter for de pårørende. Pjecen forholder sig til den sidste fase i livet, hvor den døende måske har behov for at sætte sit liv i perspektiv. Til sidst koncentrerer pjecen sig om det at tage den sidste afsked og give slip, så den syge kan gå døden i møde. Kontekst Konteksten i pjecen Ved livets afslutning er den sidste tid i livet for en kræftsyg. Dette er den sammenhæng som pjecen refererer til og samtidig den virkelighed, som modtageren må forholde sig til. Denne sammenhæng bevæger sig ud over teksten og fungerer som et overordnet begreb. Konteksten forstås altså som den del af virkeligheden, der refereres til. Modtageren skal kunne forholde sig til denne kontekst for at kunne forstå meddelelsen. Kontakt I pjecen Ved livets afslutning er det pjecen, der er kontakten mellem afsender og modtager. Pjecen kan bl.a. findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, deres centre for rådgivning og sygehuse. Det er pjecen, som er den fysiske kontakt, der 30

33 Gruppe 4-1. semester 2006 skabes mellem afsender og modtager. Pjecen er det fysiske element, der fungerer som talerør. Det har her været afgørende for afsenderen at vælge, hvilket medie denne ville bruge for bedst mulig at nå sin modtager. Den måde meddelelsen fremstår for modtageren på er meget påvirket af, hvilket medie den fremstilles i. Her er afsenderens valg om at bruge en pjece som kontaktform meget funktionelt. Da det er et meget følelsesladet emne, pjecen omhandler, kan modtageren have brug for at modtage meddelelsen i små bidder og efterfølgende kunne tage pjecen frem efter behov. Hvor den fysiske kontakt først og fremmest er det medie, der gør en kontakt mulig, er den psykiske kontakt den, der gør, at den fysiske kontakt kan bruges som et talerør. For at holde kontakten og derved opretholde kommunikationen mellem afsender og modtager må de indstille sig psykologisk på hinanden. Dette er nødvendigt for at kunne dele de tanker og følelser, afsenderen ønsker at videregive til modtageren. Både den fysiske og psykiske kontakt er en forudsætning for at etablere en kontakt. Den fysiske kontakt bliver opfyldt, når modtageren kommer i kontakt med pjecen. Den psykiske kontakt bliver skabt gennem modtagerens forhåndsviden om, hvem Kræftens Bekæmpelse er. Hermed modtagerens kendskab til deres arbejde og den erfaring Kræftens Bekæmpelse har inden for kræft, som gør, at de kan sætte fokus på netop det personlige kendskab til at være kræftsyg. Dette resulterer i en psykologisk bølgelængde mellem afsender og modtager omkring det følsomme emne. Kode Først og fremmest er koden, der er brugt i pjecen, det danske sprog. Det er denne sprogkode, der gør, at modtager er i stand til at afkode meddelelsen. Det forudsætter dog, at modtageren har kendskab til det danske sprog. Det er ikke nok for modtageren kun at have kendskab til det danske sprog, for i koden er der alligevel et krav om et vist læseniveau. Sproget i pjecen er forholdsvis let læseligt, dog forekommer der nogle svære ord, der kræver et større forståelsesniveau. Sammen med læseniveauet kræver koden, at modtageren har en vis viden og erfaring inden for området, pjecen berører, for at have forudsætning for at afkode koden. For at se nærmere på den egentlige sværhedsgrad i pjecen og derved læsbarheden af den vil vi senere se på lixtallet. 31