Reallønnen har det skidt for nogle af os

Transkript

1 Poul Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak for det. Men udviklingen i reallønnen for ansatte i kommuner og regioner er negativ i 1. kvartal af For statsansatte er udviklingen positiv, men det vil næppe vare ved. _ Udviklingen i reallønnen I figur 1 fremgår den aktuelle situation for udviklingen i reallønnen. Staten har en positiv værdi for udviklingen. Det samme for den private sektor. Den kommunale sektor er opdelt på kommuner og regioner og begge har en negativ udvikling reallønnen. Kilde: Tabel 1. Notat Side 1

2 Kommunerne har en negativ reallønsudvikling på -0,8 og regioner tilsvarende på -0,9 procent, I staten er udviklingen positiv med 0,9 procent. For den private sektor er reallønsudviklingen positiv med 0,1 procent. Prisudviklingen i februar er opgjort til 1,2 procent. For den private sektor skyldes den positive reallønsudvikling at prisudviklingen er for nedadgående, det er lønudviklingen også, men i et mere afdæmpet tempo. Tabel 1: Udviklingen i reallønnen Kvartal Løn- og prisudviklingen I tabel 2 er vist udviklingen i lønninger og priser de seneste år. Lønudviklingen i den private sektor har i 2012 ligget under niveauet for For 1. kvartal 2013 udviser Danmarks Statistiks tal en fortsat afdæmpning i lønudviklingen, men Dansk Arbejdsgiverforening i deres tal for 1. kvartal havde en lille stigning. Spørgsmålet er derfor, om ikke der er tegn i udvikling på en svag bedring i økonomien med plads til en begyndende optimisme. For 1. kvartal 2013 er der en pudsighed, idet det den sammenvejede udvikling for regioner og kommuner er større end for regionerne og kommunerne hver for sig. Lønudviklingen er op- Komsektor Kommuner Regioner Staten Private sektor 2008K1-0,3-0,7 1,3 0,5 1,3 2008K2-0,4-1,0 1,5 1,8 1,2 2008K3 0,4 0,3 0,8 0,7 0,2 2008K4 2,9 2,7 3,5 3,2 1,5 2009K1 4,0 3,9 3,7 4,7 2,3 2009K2 6,3 6,8 4,8 3,3 1,7 2009K3 4,3 4,7 2,9 3,7 1,7 2009K4 3,9 4,0 3,7 3,4 1,0 2010K1 3,1 3,3 2,7 2,2 0,7 2010K2 0,6 0,7 0,2 0,9 2010K3 0,2 0,1 0,3 0,8 2010K4-1,1-1,2-1,3-0,1-0,4 2011K1-1,0-1,0-1,6-0,7-0,8 2011K2-2,8-2,8-2,8-2,3-1,3 2011K3-2,2-2,2-2,5-1,9-0,9 2011K4-1,9-1,9-2,2-1,6-0,7 2012K1-0,9-1,0-1,0-2,4-1,0 2012K2 0,3 0,3-0,3-0,6 2012K3 0,3-0,1 1,0-0,6-1,2 2012K4 0,1 0,1-0,1-0,5-0,9 2013K1-0,7-0,8-0,9 0,9 0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON3, ILON7, ILON8, ILON55, ILON88, PRIS6 (egen beregning) Udviklingen i reallønnen er beregnet ud fra Danmarks Statistiks indeks for lønudviklingen samt udviklingen i forbrugerprisindekset. Notat Side 2

3 gjort til 0,4 i kommunerne og 0,3 i regionerne, men sammenvejede udgør udviklingen 0,5 procent. Årsagen hertil er, at der er et fald i antallet af ansatte i kommunerne mens regionerne har en stigning i antallet af ansatte. Da lønniveauet gennemsnitligt er størst i regionerne påvirker ændringen i antallet gennemsnittet for begge områder under et, hvorved den sammenvejede lønudvikling bliver større end for de to områder hver for sig. Tabel 2: Løn- og prisudviklingen Kvartal Komsektor Kommuner Regioner Staten Private sektor Priser 2008K1 2,8 2,4 4,4 3,6 4,4 3,1 2008K2 3,0 2,4 4,9 5,3 4,6 3,4 2008K3 4,7 4,6 5,1 5,0 4,5 4,3 2008K4 5,7 5,5 6,3 6,0 4,2 2,7 2009K1 6,0 5,9 5,7 6,7 4,2 1,9 2009K2 7,7 8,2 6,2 4,6 3,0 1,3 2009K3 5,4 5,9 4,0 4,8 2,8 1,1 2009K4 5,3 5,4 5,0 4,7 2,3 1,3 2010K1 5,1 5,3 4,7 4,1 2,6 1,9 2010K2 2,8 2,9 2,4 3,1 2,2 2,2 2010K3 2,5 2,4 2,6 3,1 2,3 2,3 2010K4 1,5 1,4 1,3 2,5 2,2 2,6 2011K1 1,7 1,7 1,1 2,0 1,9 2,7 2011K2 0,2 0,2 0,2 0,7 1,8 3,1 2011K3 0,3 0,3 0,7 1,7 2,6 2011K4 0,6 0,6 0,3 1,0 1,9 2,6 2012K1 1,9 1,8 1,8 0,3 1,8 2,8 2012K2 2,4 2,4 2,1 1,8 1,5 2,1 2012K3 2,9 2,5 3,6 2,0 1,4 2,6 2012K4 2,4 2,4 2,2 1,8 1,4 2,3 2013K1 0,5 0,4 0,3 2,1 1,3 1,2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON3, ILON7, ILON8, ILON55, ILON88, PRIS6. Udviklingen i 3. kvartal 2012 er også bemærkelsesværdig, idet de 3,6 procent for regionerne er et sammenfald af flere opgørelsesmæssige forhold som påvirker lønudviklingen i opadgående retning, hvorved de 3,6 procent er misvisende i forhold til, hvad der er blevet udbetalt. De satsmæssige ændringer svarer til kvartalet før, hvor regionerne havde en lønudvikling på 2,1 procent, hvilket bedre svarer til, hvad der reelt er sket også i tredje kvartal. For staten er vist en lønudvikling på 2,1 procent for 1. kvartal af Udviklingen i satserne var på 1,3 procent. Der har dermed været en udvikling udover forhøjelsen af satserne på 0,8 procent. Når tallene for maj måned (2. kvartal) 2013 fremkommer vil tallene være mere beskedne. Til den tid vil udviklingen i satserne udgøre 0 procent, således at det alene er reststigningen, som indgår i statistikken. I figur 2 er vist en grafisk fremstilling af løn- og prisudviklingen. Notat Side 3

4 Kilde: tabel 2. I kommunerne og regionerne udgør udviklingen i satserne ca. 0,15 procent, hvorved forskellen op til 0,3 henholdsvis 0,4 procent er reststigningen. Det svarer til en reststigning på 0,2 til 0,25 procent, hvilket ikke afviger fra det forventede. Tallene for 1. kvartal 2013 fra Danmarks Statistik ændrer på billedet fra sidste år, hvor løn- og prisudviklingen bedre fulgtes ad. For ansatte i regioner og i kommunerne har de meget små tal for lønudviklingen en kort levetid. Der er aftalt en regulering 1. april 2013 på 0,5 procent. Den nåede ganske vist ikke at blive udbetalt før med juni lønnen, hvorved den ikke indgår i grundlaget for 2. kvartal Herved kan der forventes tilsvarende små lønstigningstakter for regioner og kommuner for 2. kvartal 2013 (maj måned). Ellers skyldes den meget lave stigningstakt for februar i kommuner og regioner at lønreguleringen i 2012 fandt sted pr. 1. januar 2012 og i april. Derved er det alene udmøntningen 1. oktober 2012 som påvir- Notat Side 4

5 ker lønudviklingen opgjort for februar 2013 i kommuner og regioner. Og den regulering var beskeden, knap 0,15 procent. Prisudviklingen er også for nedadgående. De 1,2 procent opgjort for februar 2013 er i sig selv en halvering i forhold til året før, hvor gennemsnittet for hele 2012 endte på 2,4 procent, men prisudviklingen for maj 2013 var på 0,9 procent. Der skal dermed mindre til i lønudvikling for at sikre at løn- og prisudvikling følges ad. På figur 3 er udviklingen i forbrugernes de seneste år indtegnet. Der er, som det fremgår, et brud omkring årsskiftet 2012 til Det skyldes eksterne påvirkninger. Nettoprisindekset udviser ikke samme kraftige spring i udviklingen. Her falder indekset ganske vist med 0,4 procentpoint fra december 2012 til januar 2013, mens der sker en halvering udviklingen i af forbrugerpriserne fra 2,3 procent i december 2012 til 1,2 procent i januar Hovedårsagen til det kraftige fald er afgiftsændringer, hvor prisudviklingen i 2012 var påvirket af stigende afgifter. Den faldende udvikling i forbrugerpriser skyldes således i større grad regeringens politik end andre forhold. Notat Side 5